Resultater af vinterrovfugletællinger i november 2001 til februar 2002

Transkript

1 Resultater af vinterrovfugletællinger i november til februar 2 Af Benth Micho Møller Indledning 2 personer deltog i tællinger af rovfugle i vinteren /2 i tiden.november til 28.februar 2. Tællinger er foretaget i Århus Amt (5), Nordsjælland (4) og øvrige (5) på øvrige Sjælland og Falster. Metode Optællinger er alle foretaget fra bil og ruternes strækning har været fra 2 til km. Rovfugle er overvejende registreret uden brug af kikkert og i gennemsnit ca. 25 meter på begge sider af vejen i de optalte ruter. Der er foretaget optællinger ved kørsel på i alt 272 km, hvilke svarer til et areal på ca. 36 km 2. I princippet er alle rovfuglearter registreret, men materialet er kun af en størrelse til beregninger for arterne Musvåge Buteo buteo, Fjeldvåge Buteo lagopus, Tårnfalk Falco tinninculus og Blå Kærhøg Circus cyaneus. Deltagere i optællinger har været Jørgen Terp Laursen (Brabrand), Per Bomholt (Kolding), Knud Nielsen (Ugerløse), Birger Steen Hultengren (Svinninge), Johannes Bang (Hillerød), John Holm (Allerød), Inge Margrethe Verland (Hvalsø), Lotte og Josef Panfil (Ringsted), Per Johansen (Ringsted) og Benth Micho Møller (Herlufmagle), Steen Kryger (Værløse) Alle iagttagne rovfugle er registreret på 5 forskellige biotoper (se tabel ) Fjeldvåge Buteo lagopus (Foto: Bente Holm Petersen ) Tabel Viser de 5 forskellige valgte biotoper Beregninger: Der foretaget beregninger på alle tællinger ved følgende metode: For hver art: Antal registreringer på biotop x (,25+,25) Rutens længde i km Dette giver så et relativt antal af arten på en biotop pr. km 2

2 Resultater for vinteren /2. Musvåge I alt Reg. I alt 766 Tabel 2 og Figur viser antallet af registrerede Musvåger på de forskellige biotopstyper. I figur er vist grafisk. Tabel 2 Musvåge Vintertællinger -2 Biotoper Figur 2

3 Fjeldvåge I alt Registreringer i alt 7 Tabel 3 og Figur 2 viser antallet af registrerede Fjeldvåger på de forskellige biotopstyper. I figur 2 er fordelingen vist grafisk. Tabel 3 Fjeldvåge vintertællinger -2 Biotoper Figur 2 3

4 Blå kærhøg I alt Tabel 4 og Figur 3 viser antallet af registrerede Blå Kærhøg på de forskellige biotopstyper. I figur 3 er fordelingen vist grafisk Tabel 4 Blå kærhøg vintertælling -2 Biotoper Figur 3 4

5 Tårnfalk i alt I alt registreret 53 Tabel 5 og Figur 4 viser antallet af registrerede Tårnfalk på de forskellige biotopstyper. I figur 4 er fordelingen vist grafisk Tabel 5 Tårnfalk vintertællinger -2 Biotoper Figur 4 5

6 Relativ tæthed af vinterbestanden af de forskellige reistrerede rovfuglearter Art Musvåge Fjeldvåge Blå kærhøg Tårnfalk Rød Glente Havørn Spurvehøg Antal Antal/km2,4,3,2,98,,7,3 Antal km2 4,76,35,25 9,868,,662,294 Tabel 6 viser den relative tæthed af de forskellige rovfuglearter i vinteren /2. Når der under Metode kun er nævnt Musvåge, Fjeldvåge, Blå kærhøg og Tårnfalk, så viser Tabel 6 med tydelighed, at en art som Spurvehøg ikke kan optælles på denne måde. Spurvehøge er Danmarks næst almindeligste ynglende rovfugleart og er tillige hovedsageligt standfugl. Dens levevis og jagtmetode/område er ikke særlige iøjnefaldende i vintermånederne. Til gengæld bliver en art som Havørn meget let overpræsenteret den er meget stor, let at få øje på, men i fremtiden bliver den måske en ofte iagttaget rovfugleart i Danmark om vinteren. Kommende vintres tællinger vil sandsynligvis vise anderledes antal af registrerede Fjeldvåge og Blå Kærhøg, idet disse 2 arter optræder med store forskelle fra vinter til vinter. Konklussion En enkel og let metode som alle kan deltage i, og som giver et billede af vinterens rovfugles leveog jagtområder. Gentagne tællinger de kommende vintre vil sandsynligvis give et mere nuanceret billede af den danske vinterbestand af rovfugle og deres levesteder. Tak til deltagerne på de optalte ruter. Feb. 4 Forfatters adresse: Benth Micho Møller Lille Valmosevej DK-46 Herlufmagle 6

7 7