Danmark er en sand rotterede

Transkript

1 Danmark er en sand rotterede Oftere og oftere møder vi danskere en rotte, der kigger op af toilettet eller piler igennem haven. Faktisk bliver der anmeldt en rotte hvert 3. minut. Og det er en stigning - igen. Af Kirstine Stensig Der er ingen, der har ambitioner om at udrydde rotten. Myndighederne har nemlig accepteret, at rotten ikke er til at komme af med. I stedet er målet med rottebekæmpelsen at begrænse antallet og holde den nede i kloakken, så den ikke kommer i nærkontakt med os. Det projekt går dog mindre godt. Antallet af rotteanmeldelser stiger støt og nye tal fra år 2008 sætter igen rekord. Hele gange har en borger anmeldt en rotte til kommunen. Det er en stigning på 41 procent over de sidste ti år. Og så mangler der stadig indberetninger fra tre kommuner. De høje tal betyder ikke nødvendigvis, at der er flere rotter. Faktisk ved ingen, hvor mange vi har i Danmark. Men tallene er et tegn på, at rotten nærmer sig vore huse. Det er skidt, for rotten bærer på mindst 55 sygdomme, som smitter overraskende nemt. Rotteåret 2008 Peter Weile er rottekonsulent i Byog Landskabsstyrelsen og fører tilsyn med, at kommunerne laver effektiv bekæmpelse. Han forklarer, at der formentlig er mange årsager til, at rotten har fået et godt fodfæste. De milde vintre giver rotterne mulighed for at få et ekstra kuld unger, og bekæmpelsen i kommunerne har set bedre dage. Men allermest peger Peter Weile på, at kloakkerne, især de private, kunne trænge til en omfattende renovering. Hvis boligejerne var bedre til at renovere deres kloakker, ville vi se en markant nedgang i rotter. Det er jeg helt overbevist om, siger han. Under en krone per indbygger Ansvaret for rottebekæmpelsen ligger dog hos kommunerne, og de har gennem årene nedprioriteret problemet. Selvom de sidste år spenderede 13 mio. mere end året før, er det stadig for lidt. Nogle kommuner bruger under en krone per indbygger på bekæmpelse. Fuldstændig ligesom man ikke kan få et par guccisko for 100 kroner, kan man heller ikke få effektiv bekæmpelse, hvis man bruger under en krone per indbygger. Kvalitet koster, siger Peter Weile. Han vil ikke give et bud på, hvor stort et beløb kommunerne bør bruge, men forklarer, at så længe tallene stiger, så bruger de for få penge. Rotten spreder sig med lynets hast Selvom man ikke kan udrydde rotten helt, så er det vigtig at bekæmpe, så de ikke formerer sig. Et canadisk forsøg har vist, at to rotter, der får gode vilkår i form af mad, vand og skjulesteder, kan blive til 862 på et år. Havde man haft en rottebekæmper, var de måske kun blevet til 62, siger Peter Weile. Læs mere inde i avisen. Side 1 af 6

2 Private kloakker er helt til rotterne Kloakkerne i Danmark trænger generelt til en omfattende renovering. Selvom de offentlige kloakker har et dårligt ry, ligger det største problem formodentlig i de private kloakker. Det er i hvert fald her, at næsten alle rotteanmeldelser stammer fra. af Kirstine Stensig Forestil dig, at du en dag ser to annoncer i avisen. Den ene annonce reklamerer for en rejse til Norge for 4000 kroner. Den anden reklamerer for en kloakinspektion med et kamera, også for 4000 kroner. Hvis du har pengene, hvad vælger du så? Du vælger sikkert rejsen. Og sådan gør rigtig mange. Bruger deres penge på samtalekøkkener, nye vinduer og rejser. Men den skjulte kloak under huset tænker man ikke på, før man har kloakvand i kælderen eller rotter under stuegulvet. Rotten smitter Antallet af rotteanmeldelser er støt stigende, og år 2008 er ingen undtagelse. Langt de fleste rotteanmeldelser stammer fra private kloakker. Husejerne tænker nemlig ikke over, at deres kloak kan skabe optimale betingelser for rotten, der har fri adgang til frisk mad, vand og reder til sine unger. Rotten gør principielt ikke nogen skade, hvis den bliver i kloakken. Kommer den derimod i nærkontakt med os, udgør den en stor smittefare. En rotte bærer på 55 sygdomme, hvoraf nogle er dødelige. Hvis du rører noget, som en rotte har tisset på, eller bare gået hen over, kan du blive smittet. Når folk bliver syge, er det dog svært at spore direkte tilbage til rotten, så ingen ved reelt, hvor mange der bliver smittet. Forebyggelse ville hjælpe Peter Weile er rottekonsulent i By- og Landskabsstyrelsen og fører tilsyn med rottebekæmpelsen i Danmark. Han mener, at den bedste forebyggelse er at renovere kloakkerne. Da rotter typisk gnaver i de sprækker og fejl, som kloakken allerede har, vil en intakt kloakledning stresse rotten. Den bruger sprækkerne til at grave en rede i jorden. En stresset rotte vil ikke finde sig en mage og sætte unger i verden, for der gælder det bare om at overleve, siger Peter Weile. Peter Weile mener, at private kloakker er storsyndere, og at 2/3 af rotterne har slået sig ned her, fordi der er så gode vilkår. Claus Schultz, der er pressemedarbejder i Brancheforeningen for Skadedyrsbekæmpere, mener derimod, at der er lige mange rotter i offentlige og private kloakker. Men han understreger, at langt de fleste anmeldelser kommer fra private. Det er også her, at man hurtigst vil reagere, siger han. Kommunerne halter efter Alt tyder altså på, at vi har givet rotterne rigtig gode levevilkår i kloakken. Men ingen ved i grunden, hvordan det samlede danske kloaknet ser ud. Oplysningerne ligger ude i kommunerne og hos hver enkelt grundejer. Kommunerne har ansvaret for de offentlige kloakker, og de vurderer, at 9000 km. (ca. 1/6) trænger til at blive udskiftet. I dag renoverer de ca. 400 km. om året, og derfor vil målet først blive nået om 22 år. I mellemtiden vil flere kloakker komme til at trænge til Side 2 af 6

3 renovering. Derfor mener direktøren for Foreningen af Rådgivende Ingeniører Henrik Garver, at indsatsen i kommunerne bør være bedre: Der sker et løbende forfald af kloakkerne, så hvis de 9000 km. ikke skal vokse sig endnu større, bør man renovere 900 km. om året. Så er efterslæbet indhentet indenfor ti år, siger han. De private kloakker sejler De private kloakker er dog lige så slemme som de offentlige. Det vurderer Mogens Henze, der er professor i spildevand og kloakker ved Danmarks Tekniske Universitet. Men sagen er, at private sjældent kigger på kloakkerne, mens kommunen holder øje med deres. Derfor er chancen for utætheder større i private kloakker, siger han. Han bakkes op af formanden for Kloaksektionen under Dansk Byggeri Jørn Berner Pedersen, der gætter på, at mellem 30 og 50 procent af de private kloakker trænger til akut renovering. Boliger fra før 1970, jeg vil næsten også sige 1980, har meget nedslidte kloakker, siger han. Peter Weile peger også på husene fra de glade 60 ere: Forrige gang vi havde byggeboom gik det stærkt. Håndværkerne havde lidt for travlt. Normalt har en kloak en levetid på 50 til 100 år. Men har man sjusket, da man lavede kloakken, holder den ikke så længe. De allerværste kloakker er dog fra sidst i 30 erne. Materialerne fra dengang er lige så møre som rugkiks, når vi kommer ned til dem, siger Jørn Berner Pedersen Send et kamera i kloakken Dansk Byggeri har længe arbejdet på at forbedre kendskabet til de private kloakker. De foreslår, at man skal tjekke kloakken med et kamera, hver gang huset bliver solgt, så man får kloakken med i tilstandsrapporten. Indtil videre har de dog ikke haft held med at få det gennemført. Senest er forslaget blevet skudt ned i et udvalg under Justitsministeriet, der har evalueret ordningen for huseftersyn. Udvalget mente, at tilstandsrapporten vil blive for dyr. En kloakinspektion koster ca kroner og vil dermed fordoble prisen på en tilstandsrapport. Hvis kloakken var med i tilstandsrapporten, vil kloaksystemet komme i bedre stand, vurderer Jørn Berner Pedersen: Et hus bliver i gennemsnit solgt hvert 7. år, så indenfor en periode vil man nå igennem alle kloaksystemer, siger han. Der er dog nogle huse, der meget sjældent bliver solgt, som derfor ikke får vurderet kloakken vha. denne ordning. Det får formanden for Danske Kloakmestre Verner Kristiansen til at foreslå, at alle huse skal have en tvinspektion af kloakken, uanset om huset bliver solgt. Hvis man bliver pålagt at gøre det fx hvert 10. år, så bliver alle kloakker renoveret. Det er fuldstændig ligesom at have en bil. Den skal bare synes, færdig slut! Foreningen arbejder ikke konkret med at få forslaget gennemført, da de ikke har reel dokumentation for at private kloakker er meget dårlige. Vi bliver jo kun kaldt ud til problemerne, og ved derfor ikke, hvordan den samlede stand ser ud, siger Verner Kristiansen. Alt imens der indløber 463 rotteanmeldelser til kommunerne hver Side 3 af 6

4 dag, gnaver rotten videre i kloakkerne. Hvis først den kommer helt ind i huset kan den hurtigt ødelægge for tusindvis af kroner og sprede sine sygdomme. Hvis du vidste, hvor mange der har fortrudt ordene Det er nok bare en lille mus, siger Peter Weile FAKTA: Danmark har kilometer offentlig kloak Der er ca. lige så meget privat kloak. Ansvaret mellem kommune og grundejer kan typisk dele sig ved husets brønd eller ved matrikelgrænsen Side 4 af 6

5 Kirstine Stensig Kristensen, 1. årsprojekt om rottebekæmpelse 395 Da gulvene blev brækket op pga. et stort rotteangreb, måtte Agnes og Erland pakke deres ting ned og flytte ud i køkkenet. Alle Agnes nisser blev pakket i silkepapir og gemt væk for rotterne. Det er nok bare en lille mus! 400 I halvanden måned sov Agnes og Erland Lundtoft i deres køkken. Resten af huset var ubeboeligt efter et alvorligt rotteangreb. af Kirstine Stensig 405 Agnes Lundtoft havde længe haft mistanke om, at der var rotter i deres hjem i Arentsminde i Nordjylland. Når hun sad om aftenen og spillede 410 kabale på computeren, blev der for alvor aktivitet under gulvet. Der var sådan en moslen hele tiden, fortæller Agnes. Men hendes mand Erland troede 415 ikke på hende. Det er nok bare en lille mus, forsikrede han hende. 420 Da Agnes hørte skrig under gulvene, fik Erland ren besked: Hvis du ikke gør noget på mandag, så gør jeg, sagde hun til ham. Mandag klokken ringede Erland 425 til kommunen. Et par dage efter, i begyndelsen af februar, kom rottebekæmperen for at lave en røgprøve af kloakken. En 430 røgprøve er en effektiv test, der sladrer om fejl i systemet. Er der bare et enkelt hul på kloakken, vil røgen sive ud her og afsløre fejlen. Agnes skulle selv holde øje med, hvor 435 røgen kom op. Hun kunne se, hvordan røgen langsomt sneg sig ud ved alle fodlister i stuen, gangen og deres fire værelser. Der er ingen tvivl. Du har rotter, lød 440 beskeden prompte. Hele huset var en rotterede Side 5 af 6

6 Derefter rullede lavinen. I halvanden måned forskansede ægteparret sig i køkkenet, mens hele hytten blev renoveret. Alt betalt af forsikringen. Gulvene i hjemmet blev brækket op, og pludselig forstod de, hvorfor de havde frosset fødderne hele vinteren. Al isoleringen var blevet ødelagt af rotter. Den isolering, som rotterne ikke havde fået has på, havde et sirligt mønster af rottegange og rottelort. Det var bare ekskrementer, der ville noget. Både gammelt og friskt, fortæller Agnes. Anede ikke hvordan kloakken så ud Agnes og Erlands rotteproblem stammer helt tilbage fra en tilbygning til huset i Her fik de en såkaldt død ledning. Det er en kloakledning, der bliver sløjfet uden at blive lukket af ude ved brønden. På den måde har rotterne adgang til et helt tørt rør, som er et perfekt ynglested. Ægteparret anede ikke, at der lå et gammelt kloakrør under gulvet. De vidste heller ikke, hvordan resten af deres kloak så ud. Hvem går da og kigger ned i sin kloak? spørger Erland sin kone, da hun siger, at de burde have holdt øje med kloakken. Hun ville ønske, at de havde opdaget rotterne noget før. I dag har Agnes og Erland helt nye kloakker, og de har også fået installeret en rottespærre. Derudover holder de øjne og ører åbne. Hvis jeg hører den mindste lyd under gulvene, så bliver jeg vanvittig! fortæller Agnes. Så bliver det undersøgt med det samme! Side 6 af 6