Kandidatafhandling Oprettelse af det centrale skaderegister i Danmark

Transkript

1 Cand.merc.jur. 10.semester Forfatter: Mette Kroyer Thygesen Studienr.: Vejleder: Rene Franz Henschel Kandidatafhandling Juridisk Institut Aarhus School of Business University of Aarhus

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Metode Afgrænsning Forudsætning Betingelser for erstatning Forsikringstagers pligt Forsikringsbetingelser Oplysningspligt Redningsforanstaltninger Forsikringsselskabet pligt Tavshedspligt Sikkerhedsforskrifter Klausuler Selvrisiko Erstatningsansvar Forsæt og uagtsomhed Forsæt Uagtsomhed Grov uagtsomhed Simpel uagtsomhed Vindikation Bedrageri Forsikringsbedrageri Påplusning Falsk anmeldelse Dokumentfalsk Kosmetisk bedrageri Bedrageri med bilforsikring Bedrageri med brandforsikring Svig...24

3 4. Bevisbyrden Det centrale skaderegister Situationen i Danmark Registertilsynets afgørelse Datatilsynets afgørelse Finans- og Datatilsynets afgørelser Finanstilsynets afgørelse Datatilsynets afgørelse Persondataloven Samtykke Reaktioner Forsikringsselskabernes mening Forsikring & Pension Forbrugerrådet Datatilsynet Dansk økonomi Privatøkonomien Privatforbruget Samfundsøkonomien Konjunktursvingninger Inflationen Forsikringsselskabernes økonomi Økonomiske ændringer Situationen i Norge Forsikringsselskapenes Sentrale Skaderegister FOSS Den norske straffelov Udviklingen i Norge Økonomien ved FOSS Fremtiden Konklusion English resume Litteraturliste...62

4 Bilagsoversigt...68

5 1. Indledning Bedrageri og svig med forsikringer er et stigende problem for forsikringsselskaberne, men også et stort problem for samfundet. Det formodes, at der er tale om forsikringsbedrageri med privatforsikringer i ca. 10 % af erstatningsudbetalinger 1, hvilket svarer til ca. 2 mia. kr. om året. Forsikringsbranchen formoder dog, at beløbet er mellem 2,5 3 mia. kr. årligt. 2 Derudover er der forsikringsbedrageri med personforsikringer, som formodes at være på ca. 1 mia. kr. årligt. Forsikringsbedrageri og svig går ud over de ærlige forsikringstagere. Det er disse, som betaler for de uærlige forsikringstageres gerninger gennem eksempelvis præmiestigninger. Det formodes, at de ærlige forsikringstagere betaler et mia. beløb ekstra hvert år, på grund af uærlige forsikringstageres snyd med forsikringerne. 3 Mange danskere betragter forsikringsbedrageri, som en kriminalitet, der er acceptabelt, på samme måde som skattesnyd og sort arbejde. 4 Forsikringstagerne har indbetalt en præmie i mange år, og ser det derfor som en opsparing, som de kan udnytte, når skaden er sket. Til bekæmpelsen af forsikringsbedrageri i bl.a. Norge, har de i 1984 oprettet et landsdækkende skaderegister. De norske forsikringsselskaber har gode erfaringer med et sådan register. Forsikringsbranchen i Danmark har ansøgt, om oprettelse af et landsdækkende skaderegister i 1996, 2002 og sidste gang i Formålet med registeret, er at bekæmpe forsikringsbedrageri og svig. Alle tre gange har hhv. Registertilsynet og Datatilsynet afvist oprettelsen af et centralt skaderegister, som kan være et vigtigt led til bekæmpelse af forsikringsbedrageri og svig. 1.1 Problemformulering Denne opgave vil undersøge og analysere, hvordan det centrale skaderegister kan være med til at bekæmpe bedrageri og svig med forsikringer. Der ønskes en undersøgelse af, hvilke ændringer det centrale skaderegister vil betyde for forsikringstagerne, forsikringsselskaberne og samfundet. Endvidere vil der ske en undersøgelse af, hvorfor Datatilsynet er imod oprettelse af det centrale skaderegister. Derudover vil der ske en undersøgelse af, hvordan fremtiden for oprettelse af et landsdækkende skaderegister er i Danmark. 1 Procentdelen bygger på spørgeundersøgelser, forsikringsselskabernes erfaringer og skøn. Forsikringssvindel i Norden Rapport Datatilsynets afgørelse den 20. december J.nr Bedrägerier och integritet, den 22. februar 2007, 4 Skrap kurs mod forsikringssvindel Forsikring nr. 23/24, 20. december 2004 side 6. 1

6 Undersøgelsen foretages med udgangspunkt i interviews med Forsikring & Pension, Forbrugerrådet samt Datatilsynet. Som sammenligningsgrundlag vil Norge blive anvendt, eftersom de har haft succes med det centrale skaderegister siden Der vil ske en analyse af udviklingen indenfor forsikringsbedrageri og svig i Norge. 1.2 Metode For at kunne besvare problemformuleringen i denne afhandling, vil der anvendes nogle kvalitative undersøgelser i form af interviews med forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, Datatilsynet og Forbrugerrådet. Norge har, som nævnt, haft stor succes med det centrale skaderegister siden I denne forbindelse vil der være et interview med den norske forsikringsbranche organisation, Finansnæringens Hovedorganisasjon - FNH, for at kunne danne et bedre sammenligningsgrundlag. Til sidst vil der ske en samlede analyse af de indsamlede interviews. Analysen vil gå i retningen af lege ferenda. 1.3 Afgrænsning I afhandlingen vil der ske en afgrænsning fra en detaljeret beskrivelse af de enkelte forsikringstyper. De enkelte forsikringstyper vil blive nævnt undervejs, hvor disse findes relevante. Bedrageri og svig i tegningssituationen vil ikke være genstand for en dybere gennemgang, eftersom at det centrale skaderegister kun skal benyttes i skadeanmeldelsessituationen, og ikke når der skal tegnes en forsikring. Derudover afgrænses der fra forsikringsbedrageri og svig med personforsikringer, eftersom at et landsdækkende register ikke vil være relevant for disse former for forsikringer. Rettens gang i forbindelse med forsikringsbedrageri og svig, vil blive nævnt kort, og vil derfor ikke være genstand for en dybere gennemgang. Desuden vil de andre måder, til bekæmpelse forsikringsbedrageri, ikke blive genstand for en nærmere gennemgang, men vil blot blive nævnt undervejs. Disse alternative metoder findes mindre relevant, eftersom afhandlingen kun vil analysere og beskrive det centrale skaderegister. 2

7 Den norske økonomi vil ikke være genstand for en nærmere gennemgang, men i stedet vil økonomien ved oprettelse af Norges centrale skaderegister blive gennemgået. I forbindelse med interviewet med Forbrugerrådet, har det ikke været muligt, at få dette gennemført. Efter mange forsøg har det lykkedes af få kontakt med Anne Dehn Jeppesen fra Forbrugerrådet, men det aftalte tidspunkt for interviewet blev ikke opfyldt. På trods af mange opkaldsforsøg, på den pågældende dag, valgte forfatteren at skrive Forbrugerrådets mening og handling ud fra interview med Forsikring & Pension, samt diverse artikler. 1.4 Forudsætning For at kunne analysere størrelsen af forsikringsbedrageri og svig, vil der blive anvendt diverse tal og statistikker. Disse tal og statistikker er blot et skøn, eftersom størrelsen af problemet med forsikringsbedrageri og svig ikke er opgjort præcist. Det må antages, at mange forsøg på forsikringsbedrageri aldrig opdages, hvilket betyder, at tallene i afhandlingen er baseret på de forsøg, som ikke lykkedes for forsikringstager, og bliver dermed opdaget. De norske observationer kan overføres til Danmark, eftersom disse observationer giver et retvisende billede af den danske situation. Derfor vil de norske observationer blive anvendt til analysen af problemet. Til brug for besvarelsen af spørgsmålene til FNH, har den norske forsikringsorganisation sendt en evalueringsrapport af FOSS fra Betingelser for erstatning For at forsikringstager kan tegne en forsikring eller få erstatningskravet udbetalt fra forsikringsselskabet, stiller forsikringsselskaberne nogle betingelser, som skal opfyldes af forsikringstager. Udover forsikringstager har visse pligter, har forsikringsselskaberne også nogle pligter, som skal opfyldes. Såfremt enten forsikringstager eller forsikringsselskabet forsømmer deres pligter, foreligger der en bristede forudsætning, hvilket kan medfører, at den anden part kan ophæve forsikringsaftalen. 6 5 Se bilag 1. 6 Forsikringsjura side

8 2.1 Forsikringstagers pligt Forsikringstager er forpligtet til at begrænse sit tab, når forsikringsbegivenheden indtræder. Ifølge FAL 21 skal forsikringstager uden ugrundet ophold meddele forsikringsselskabet om forsikringsbegivenheden, for at kunne gøre krav på erstatning. Såfremt forsikringstager forsømmer sine pligter, bliver forsikringsselskabet ikke stillet dårligere end hvis skadeanmeldelsen kom rettidigt. 7 FAL 21 er ufravigelig og der kan derfor ikke aftales strengere konsekvenser, såfremt forsikringstager forsømmer sine pligter. Desuden kræves der kausalitet mellem årsagen og forsikringsbegivenheden, før forsikringsselskabet dækker skaden. 8 I disse tilfælde er det forsikringstager, som har bevisbyrden for, at der foreligger kausalitet mellem årsagen og forsikringsbegivenheden Forsikringsbetingelser For at forsikringstager kan få udbetalt erstatning fra forsikringsselskabet, stilles der visse betingelser for, at forsikringstager kan opnå dækning Oplysningspligt Det er forsikringstagers pligt at give alle tilgængelige oplysninger til forsikringsselskabet, som kan have betydning for erstatningskravet, jf. FAL 22. Dersom forsikringsselskabet ønsker fremskaffelse af oplysninger, som forsikringstager kun kan fremskaffe ved afholdelse af væsentlige udgifter, eller som vil volde forsikringstager ulejligheder eller besvær at skaffe, må forsikringsselskabet selv fremskaffe disse oplysninger eller betale udgifterne til fremskaffelsen. Det forudsættes i FAL 22, at selskabet i rimelig udstrækning har ret til selv at fremskaffe oplysninger, som har betydning for bedømmelsen og udbetalingen af erstatningskravet. 9 Ifølge U er det i overensstemmelse med god forsikringsskik, at forsikringsselskabet henvender sig til en af deres egne læger, uden at have fået accept fra forsikringstager. Forudsat forsikringstager forsømmer sin pligt om afgivelse af fornødne oplysninger, bliver forsikringsselskabet ansvarlig efter kausalitetsreglen. Denne regel betyder, at forsikringsselskabet ikke er mere ansvarligt, end hvis de fornødne oplysninger var givet. 10 Har forsikringstager ikke 7 Forsikringsjura side Forsikirngsret side Dansk forsikringsret side Dansk forsikringsret side

9 givet tilstrækkelige oplysninger om forsikringsbegivenheden eller de skadede genstande, kan det medføre, at forsikringstager ikke får dækket sit fulde erstatningskrav eller en del af kravet afvises. Forsikringsselskabet kan i disse tilfælde afvise kravet eller fastsætte erstatningskravet efter et skøn. For at forsikringstager skal få sine erstatningskrav dækket, skal forsikringstager kunne sandsynliggøre sit krav, jf. FAL 22. Såfremt forsikringstager afgiver urigtige oplysninger vedrørende skaden, kan der foreligge assurancesvig eller forsøg på assurancesvig, jf. FAL 23, stk. 1. Forsikringstager bliver i disse tilfælde erstatningsansvarlig. Assurancesvig fra forsikringstagers side vil ikke almindeligvis medføre, at forsikringsselskabet bliver frit for ansvar. 11 For at en aftale gøres ugyldig på grund af svig, skal den udviste svig, medføre at forsikringsselskabet har indgået aftalen. Såfremt at en aftale er indgået gyldigt, kan aftalen ikke senere blive ugyldig, hvis forsikringstager optræder svigagtigt. Forsikringstager erhverver et erstatningskrav, så snart forsikringsbegivenheden er indtrådt. Eksempelvis hvis en forsikringstager opgiver flere genstande, end hvad rigtigt er, medfører dette ikke, at forsikringstagers rigtige krav ikke bliver erstattet af forsikringsselskabet. Det er kun den del af kravet, som er svigagtigt, der bortfalder. Er forsikringstager skyldig i assurancesvig, kan forsikringsselskaberne forbeholde sig helt eller delvist at være fri for ansvar. 12 I praksis nedsætter forsikringsselskaberne, forsikringstagers erstatningskrav, med det beløb, som forsikringstager har forsøgt at bedrage med, jf. U H. Dommen omhandler en gårdejer, hvis ejendom nedbrændte. Gårdejeren opgjorde sine skader til 300 tdr. korn, som udgjorde kr. Forsikringsselskabet fandt den opgjorte skade for svigagtigt, og antog, at skaden udgjorde 50 tdr. korn til en værdi af kr., og afviste på denne baggrund hele erstatningskravet. Højesteret kom frem til, at forsikringsselskabet skulle erstatte det anerkendte skadekrav, dvs. de 50 tdr. korn. I Norges straffelov findes der en assurancesvigbestemmelse, som kun angår forsikringsbedrageri, jf. afsnit I Danmark findes der ikke en tilsvarende bestemmelse i den danske straffelov. Når der i Danmark tales om assurancesvig, er der tale om bedrageri ifølge straffelovens 279, jf. afsnit Dansk forsikringsret side Dansk forsikringsret side

10 Såfremt der er tale om svig udvist af andre end forsikringstager, kan dette som hovedregel ikke påberåbes af forsikringsselskabet. Er der identifikation med forsikringstager og tredjemand, kan det ifølge de almindelige fuldmagtsregler komme forsikringstager til skade Redningsforanstaltninger Ved privatforsikringer skal forsikringstager, ifølge FAL 52, stk. 1, 1. pkt., efter evne afværge eller begrænse skaden, når der er risiko for; at forsikringsbegivenheden vil indtræde, når forsikringsbegivenheden er indtrådt eller når skaden er forvoldt af tredjemand. 14 I sidste nævnte tilfælde skal forsikringstager indhente de fornødne oplysninger til brug for forsikringsselskabets regres. 15 Såfremt forsikringstager ikke afværger skaden, kommer dette kun forsikringstager selv til skade. Forsikringsselskabet kan i disse tilfælde nedsætte eller helt bortfalde forsikringstagers erstatningskrav. 16 Dette sker kun såfremt handlingen er fremkaldt forsætligt eller groft uagtsomt. Der skal i disse situationer tages hensyn til forsikringstagers individuelle forhold og den situation vedkommende befandt sig i. 17 Eksempelvis i AK , hvor en kvinde blev overfaldet og voldtaget under et ferieophold i Tenerife. Ifølge forsikringsselskabets betingelser, skal der ske anmeldelse til rejselederen og politiet, før der kan ydes erstatning. Kvinden var i chok og fik derfor kun anmeldt voldtægten til rejselederen, som ikke gik videre med sagen til politiet. Forsikringsselskabet afviste at betale erstatning, eftersom forsikringstager ikke havde anmeldt sagen til politiet. Ifølge ankenævnets afgørelse, havde kvinden ikke handlet groft uagtsomt, jf. FAL 52, stk. 2. Forsikringsselskabet måtte derfor betale erstatning til kvinden. I særlige tilfælde kan det være undskyldeligt, at forsikringstager ikke træffer de nødvendige redningsforanstaltninger. Dette kunne eksempelvis være personer under 14 år, sindssyge og forsvarlige afværgehandlinger, jf. FAL 19 analogt. Forsikringsselskabet er ikke forpligtet til at have bestemte forskrifter om redningsforanstaltninger, men såfremt forsikringsselskabet har disse forskrifter, skal forsikringstagers så vidt muligt følge forskrifterne. Dersom forsikringstager spørger forsikringsselskabet, hvad vedkommende skal gøre i 13 Dansk forsikringsret side Ved evne forstås, at forsikringstager har gjort, hvad vedkommende formåede til afværgelsen af skaden. 15 Forsikringsret side Forsikringsret side Ved individuelle forhold menes forsikringstagers livserfaring, alder, uddannelse osv. Forsikringsret side 268 og Dansk forsikringsret side

11 en given situation, er det god forsikringsskik, at forsikringsselskabet så vidt muligt yder forsikringstager støtte og vejledning, som vedkommende ønsker. 18 Redningsforanstaltningerne skal foretages, så snart forsikringsbegivenheden indtræder, eller når der er umiddelbar fare for, at forsikringsbegivenheden vil indtræde. Det er forsikringsselskabet, som har bevisbyrden for, at forsikringstager ikke har anvendt redningsforanstaltningerne. Forsikringsselskabet skal stilles, således som det ville være stillet, såfremt forsikringstager havde opfyldt sin pligt til at træffe redningsforanstaltningerne, jf. FAL 52, stk Om forsikringsselskabet er ansvarlig, afgøres efter kausalitetsreglen. For at forsikringstager kan få dækket sine omkostninger, skal der være tale om en forsvarlig redningsforanstaltning og denne skal være af en ekstraordinær karakter, jf. FAL 53. Derudover skal forsikringsbegivenheden være indtrådt eller der skal være umiddelbare fare for indtræden. I de fleste tilfælde er der ingen umiddelbar fare for tyveri, og hovedreglen er derfor, at forsikringstager ikke kan kræve erstatning fra forsikringsselskabet. Dersom forsikringstager får stjålet sine nøgler, der eksempelvis er i den stjålet jakke, får forsikringstager, som hovedregel, ikke dækning til udskiftning af låsen. I disse tilfælde kræves der en konkret fare for, at nøglerne vil blive anvendt. 20 I AK havde forsikringstager fået stjålet sin jakke med nøgler i lommen fra et aflåst skab i et omklædningsrum. Det aflåste skab i omklædningsrummet var ikke en forsvarligt aflåst bygning eller lokale ifølge forsikringsselskabets betingelser. Nøglerne var til bilen og huset. Udover nøglerne var der et girokort med forsikringstagers adresse. Tyven anvendte nøglerne til bilen. Ankenævnet afgjorde, at der var umiddelbar fare for, at tyven også ville bruge nøglerne til huset, og fandt derfor forsikringsselskabet ansvarlige. 2.2 Forsikringsselskabet pligt Udover forsikringstager har visse pligter, har forsikringsselskaberne også nogle pligter, som skal overholdes i skadesituationen. Forsikringsselskabet er forpligtet til, ifølge FAL 24, at betale forsikringstagers erstatning indenfor rimelig tid. Bestemmelsen kan dog fraviges ved aftale mellem parterne. 18 Dansk forsikringsret side Dansk forsikringsret side Dansk forsikringsret side

12 2.2.1 Tavshedspligt Forsikringsselskabernes tavshedspligt er reguleret i 4 i lov om finansiel virksomhed. Ifølge denne bestemmelse må selskabet eller dets ansatte ikke uberettiget udnytte eller videregive fortrolige oplysninger. Persondataloven 21 angiver derudover regler for behandling og anvendelse af forsikringstagers private eller personlige forhold. 22 Forsikringstager skal give forsikringsselskabet samtykke angående videregivelse af oplysninger, på trods af at videregivelsen er til et selskab inden for samme koncern. Ved samme koncern menes eksempelvis Alm. Brand forsikring, som udover at være et forsikringsselskab, også har en bank i deres koncern. Her må forsikringsselskabet og banken ikke udveksle oplysninger om kunden, uden dennes samtykke. 2.3 Sikkerhedsforskrifter Sikkerhedsforskrifter er adfærdsregulerende foranstaltninger, der fremstår, som et påbud i forsikringspolicen og/eller vilkårene, jf. FAL 51. Bestemmelsen beskriver, hvordan forsikringstager skal forholde sig i visse situationer ved privatforsikringer. Forsikringsselskaberne benytter ofte forskrifter i forsikringsbetingelserne til forebyggelse af forsikringsbegivenheden eller til formindskelse af omfanget af skaden. 23 En sikkerhedsforskrift kunne eksempelvis være forsvarligt låst i forbindelse med tyveriforsikring, forudsætter at føreren har kørekort i forbindelse med kaskoforsikring eller holder ejendommen forsvarligt ved lige i forbindelse med en ejendomsforsikring. I AK havde forsikringstager lejet et kælderrum, som er dækket af vedkommendes indboforsikring. Forsikringstager får oplyst af forsikringsselskabet, at kælderrummet skal være forsvarligt låst, før forsikringsselskabet yder erstatning. Derudover skal der være gitter for vinduerne og europaller under flyttekasser, for at undgå fugtskader. Ud fra bestemmelsens ordlyd er der tre kriterier, som er afgørende for, om forsikringstagers handlemåde skal bedømmes efter sikkerhedsforskrifterne. 24 Første kriterium er, at der skal være tale om en bestemt forskrift, dvs. et pålæg, som fremgår af aftalen. 25 Forsikringstager skal have mulighed, for at kunne læse i forsikringsbetingelserne, hvordan vedkommende skal handle, hvilket vil sige, at forskriften skal være adfærdsregulerende. Sikkerhedsforskriften skal være aftalt mellem 21 Lov om behandling af personoplysninger nr. 424 af 31. maj 2000, jf. EU-direktiv 95/46 af Dansk forsikringsret side Forsikringsret side Dansk forsikringsret side Forsikringsret side

13 forsikringstager og forsikringsselskabet, før forskriften er gyldig, såfremt forsikringsbetingelserne ændres i forsikringstiden. 26 Andet kriterium er, at sikkerhedsforskriften skal klar og tydelig beskrevet i aftalen, hvilket vil sige, at forsikringstager er vidende om, hvad vedkommende skal foretage eller undlade. Sikkerhedsforskriften behøver ikke at indeholde en præcisering, men kan blot henvise til et offentligretligt tilladelseskrav. 27 Sidste kriterium er, som skrevet ovenover, at sikkerhedsforskriften skal være til, for at forebygge forsikringsbegivenheden eller formindske skadens omfang, jf. FAL 51, stk. 1. For at kunne afgøre om der er tale om en sikkerhedsforskrift eller evt. objektiv ansvarsfraskrivelse, skal der ske en fortolkning af reglen. Typiske eksempler på en sikkerhedsforskrift, er at cyklen skal være aflåst med en godkendt lås eller at bilen skal være forsynet med en aktiveret startspærre, jf. U V. En sikkerhedsforskrift et ikke et direkte pålæg, på trods af ordlyden i FAL 51. Eksempelvis er klausulen i kaskoforsikring for motorkøretøjer, angående kørekort, en sikkerhedsforskrift. 28 I U H afgjorde højesteret med dissens, at en kaskoforsikring dækker, såfremt skaden ikke skyldes mangel på kørefærdighed. En løjtnant havde overladt sin bil til en menig. Den menige havde sagt til løjtnanten, at han havde kørekort, hvilket ikke var korrekt. Bilen blev beskadiget, ved at den menige kørte galt med bilen, og landede i en vejgrøft. Manglende efterlevelse af sikkerhedsforskrifterne er ikke ensbetydende med en forsømmelse fra forsikringstagers side. Forsikringstager skal have gjort sig skyldig i forsømmelse, enten forsætligt, groft - eller simpelt uagtsomt. Dette kunne eksempelvis være, at forsikringstagers hoveddør til sit hus, ikke er forsvarligt aflåst. Forsømmelsen skal kunne tilregnes forsikringstager som subjektiv. Til sidst er det et krav, at der er årsagssammenhæng mellem forsømmelsen og forsikringsbegivenheden. Forsikringstager hæfter fuldt ud, såfremt der ikke er årsagssammenhæng. Ved objektiv ansvarsfraskrivelse er det ikke nødvendigt, at forsikringstager har gjort sig skyldig i forsømmelse. Ved vurdering af, om der er sket en tilsidesættelse af en sikkerhedsforskrift, sker der først en objektiv vurdering. Såfremt tilsidesættelsen kan bekræftes, sker der en vurdering af, om tilsidesættelsen skyldes uagtsomhed Forsikringsret side Forsikringsret side Forsikringsret side Her er det nok med simpel uagtsomhed. Forsikringsret side

14 Tilsidesættelsen af sikkerhedsforskriften kan tilregnes forsikringstager som uagtsomhed. Men det er ikke alle overtrædelser af sikkerhedsforskrifter, som medfører, at skadevolder bliver erstatningsansvarlig for uagtsom adfærd. 30 Eksempelvis bliver skadevolder ikke erstatningsansvarlig ved nødværge, samtykke, accept af risiko, samt udelukkelse af relevans for den forsvarlige handling. 31 Forsikringsselskabet bliver ansvarsfrit, såfremt der er årsagssammenhæng mellem skaden og tilsidesættelsen af sikkerhedsforskriften. Forsikringstager mister derfor retten til erstatning, jf. FAL 51. Såfremt en forsikringstager har glemt at låse døren, og har indbrud i løbet af natten, og hvis det kan bevises, at tyven ikke har benyttet den ulåste dør, men i stedet brudt ind gennem et lukket vindue, vil kausalitetsregel medføre, at forsikringstager har ret til erstatning. 32 Det er forsikringsselskabet, som har bevisbyrden for, at sikkerhedsforskrifterne er blevet tilsidesat af forsikringstager, og at tilsidesættelsen er sket med uagtsomhed. Forsikringsselskabet skal betale erstatning, hvis selskabet eksempelvis ikke kan bevise, at låsen til døren ikke er ret god, ikke mekanisk i orden eller lignende. Nogle forsikringsselskaber kræver, i deres vilkår og policer, at der har været voldeligt opbrud når forsikringsbegivenheden angår indbrud. Dette er hovedsagligt i geografiske områder, forsikringsselskabet har en sådan sikkerhedsforskrift. 2.4 Klausuler Klausuler er en senere skærpelse af forsikringsbetingelserne. En forsikringsklausul er et forbehold i forsikringsbetingelserne, som forsikringsselskaberne kan indsætte, såfremt forsikringstager har haft mange ensartede skader. Forsikringsselskaberne kan oprette klausuler, i stedet for at skulle opsige forsikringstager. Såfremt forsikringstager ikke kan acceptere den pågældende klausul, som forsikringsselskabet har valgt at oprette senere, er forsikringstageren nødsaget til at opsige sine forsikringer hos det pågældende forsikringsselskab, og evt. flytte sine forsikringer til et andet forsikringsselskab. 30 Lærebog i erstatningsret side Lærebog i erstatningsret side Eksemplet er taget fra Forsikringsret side

15 Et eksempel på en klausul kan være, hvis forsikringstager har fået stjålet mange cykler fra et bestemt sted, og forsikringsselskabet i denne situation indsætter en klausul gående på, at tyveri fra bestemte områder ikke dækkes. Ved indsættelse af klausuler er forsikringsselskabet fritaget, for at opsige forsikringstager, og mister derfor ikke en kunde. 2.5 Selvrisiko Selvrisiko er en økonomisk risiko, som forsikringstager selv skal betale i tilfælde af skade. 33 Falder forsikringstagers erstatningskrav indenfor selvrisikoen, får forsikringstager ingen dækning fra forsikringsselskabet. Forsikringstager har i disse tilfælde et krav, på selvrisikobeløbet, mod skadevolder. 34 Det er ikke et krav, at forsikringsselskaberne skal have en bestemmelse i deres forsikringsbetingelser, som omhandler selvrisiko. Ved at forsikringstager har en selvrisiko, medfører dette, at præmien bliver det mindre. Såfremt en forsikringstager anmelder flere og store skader, kan det være en nødvendighed for forsikringsselskabet, at justere præmien og evt. pålægge forsikringstager en tvungen selvrisiko Erstatningsansvar Hvis forsikringstager er erstatningsansvarlig for en skade, dækker vedkommendes eventuelle ansvarsforsikring. Ofte findes der ingen lovgivning, der regulerer, hvornår forsikringstager er erstatningsansvarlig. I disse tilfælde vurderes erstatningsansvaret ud fra retspraksis. 36 Ud fra mange års retspraksis, er der udledt en erstatningsregel, som kaldes den almindelige erstatningsregel. Ifølge denne regel, er forsikringstager ansvarlig for en økonomisk skade, såfremt denne er forvoldt ved uagtsomhed eller forsætligt. Reglen betegnes også som culpareglen. Til vurdering af, hvorvidt forsikringstager har handlet forkert eller ej, blev den traditionelle opfattelse, Bonus Pater Familias, anvendt. Domstolene sammenligner skadevolders handling med Bonus Pater Familias, også kaldt den gode familiefader. Bonus Pater Familias er en fiktiv person, 33 Forsikringsretten side Dansk forsikringsret side Forsikringsretten side Ansvarsdækning den 15. maj

16 som altid tænker sig godt om inden handling, og laver derfor ingen fejl. 37 Skadevolder bliver erstatningsansvarlig, såfremt vedkommende har handlet anderledes end Bonus Pater Familias. I denne situation, skal der vurderes, om skadevolder har handlet simpel- eller grov uagtsomt, eller handlet med forsæt. Er der tale om en forsætlig handling, sker der ingen dækning, dog med undtagelse af, hvis skadevolder er under 14 år. Har skadevolder handlet på samme måde, som Bonus Pater familias, ville have gjort i samme situation, er der tale om et hændeligt uheld, og skadevolder bliver derfor ikke erstatningsansvarlig. Bonus Pater Familias er i dag gået fra at være en subjektiv culpabedømmelse til en mere objektiv bedømmelse. Grunden til denne ændring skyldes, at verden i dag er blevet mere krævende med hensyn til viden, uddannelse og færdighed. 38 Førhen var verden mere overskuelig, og der var derfor intet problem med at sammenligne med Bonus Pater. I dag er det afgørende for uagtsomhedsbedømmelsen, en bedømmelse og vurdering af skadevolders handling eller undladelse, hvilket er en ændring i den mere objektive culpabedømmelse, frem for før, hvor det var en subjektiv bedømmelse. 39 Domstolene tager udgangspunkt i, om den udviste handling eller undladelse fra skadevolder, afviger fra dennes handling eller undladelse på tidspunktet for den anerkendte adfærdsmønster. 40 Skadelidte skal kunne bevise, at der er sket en skade og at vedkommende har lidt et tab, samt bevise, at skadevolder har handlet uagtsomt eller forsætligt. 41 Kan skadelidte løfte bevisbyrden, bliver skadevolder erstatningsansvarlig overfor skadelidte. Såfremt skadelidt ikke kan løfte bevisbyrden, modtager skadelidte ingen erstatning fra skadevolder eller dennes ansvarsforsikring. Kan skadevolder bevise, at vedkommende har handlet retfærdigt i den givne situation, har skadevolderen bevisbyrden. Domstolene kan pålægge skadevolder at bevise, at vedkommende ikke har handlet uagtsomt. 42 Der er tale om pålæggelse af præsumptionsansvar. Forsikringstager kan også blive erstatningsansvarlig ved undladelse af en bestemt handling, det vil sige, at forsikringstagere har misligholdt sin handlepligt. Eksempelvis er husejere forpligtet til at 37 Ansvarsdækning den 15. maj Lærebog i erstatningsret side Lærebog i erstatningsret side Ved adfærdsmønster, menes den adfærd, som er fastlagt i lov eller med hjemmel i lov, sædvane, retspraksis dvs. skadevolders handlepligt. Lærebog i erstatningsret side Lærebog i erstatningsret side Lærebog i erstatningsret side

17 strø salt eller lignende i tilfælde af isglatte fortove. Såfremt husejeren ikke gør dette, bliver vedkommende erstatningsansvarlig, hvis en forbigående falder og brækket benet. Såfremt en skade er dækket af en tingsforsikring eller driftstabsforsikring, tegnet af skadelidte, bliver skadevolder ikke erstatningsansvarlig, jf. EAL 19. Dette er dog kun gældende, såfremt skadevolder ikke har handlet grov uagtsomt eller forsætligt, jf. EAL 19, stk. 2 nr Forsæt og uagtsomhed For at forsikringstager kan blive ansvarlig for en handling, forudsættes der tilregnelse og tilregnelighed fra forsikringstagers side. 44 Ved tilregnelse sondres der mellem forsæt og uagtsomhed. Uagtsomhed afgrænses nedadtil, hvor hændelighed er den laveste grad af uagtsomhed, og som normalt ikke medfører ansvar Forsæt Forsætlig handling til fremkaldelse af forsikringsbegivenheden fra forsikringstagers side, medfører, ifølge FAL 18, stk.1, ikke noget krav mod forsikringsselskabet. Betydningen af en forsætlig handling indenfor forsikringsretten har samme anerkendelse som indenfor strafferetten. Hvilket betyder, at hovedreglen er, at forsikringsselskabet afskæres fra at udbetale erstatning, når forsikringstager har handlet forsætligt. Begrebet forsæt deles i 3 forskellige grader. Såfremt forsikringstager forsætligt har fremkaldt en forsikringsbegivenhed, er der tale om direkte forsæt, som er den højeste grad. Forsikringstager har haft til hensigt at handle som vedkommende gjorde. Har forsikringstager handlet forsætligt, selvom handlingen ikke er med vilje, foreligger der sandsynlighedsforsæt. Her har forsikringstagers ikke benyttet sig af en strafbar handling, men har været klar over den overvejende sandsynlighed af virkningen af handlingen. Den sidste form for forsæt er dolus eventualis, også kaldt eventualitetsforsæt. I disse tilfælde har forsikringstager handlet forsætligt, ved at vedkommende ikke har forstået, at forsikringsbegivenheden vil indtræde, som en nødvendig eller med stor sandsynlighed følge af sine handlinger. På den anden side ville forsikringstager ikke have handlet anderledes ved forståelsen af den indtrådte forsikringsbegivenhed. 45 I praksis sondres der normalt 43 Ansvarsdækning den 15. maj Strafansvar side Dansk forsikringsret side

18 ikke mellem de tre former for forsæt. Ankenævnet for Forsikring har dog anerkendt sandsynlighedsforsæt i nogle afgørelser, som en form, der medfører, at forsikringsselskabet er ansvarsfrit. Eksempelvis kan nævnes FED , hvor forsikringstager havde kastet en flaske mod en dørmand. Dørmanden nåede at dukke sig, så flasken ramte en rude i stedet. Forsikringstager har handlet forsætligt, og har vidst, at sandsynligheden for at forvolde en skade var til stede. Det er ingen betingelse for, at selskabet bliver ansvarsfrit, at forsikringstager har haft en berigelseshensigt eller har handlet efter overlæg. FAL 18, stk.1 omfatter hovedsagligt tilfælde, hvor forsikringstager har fremkaldt en forsikringsbegivenhed ved en handling. Bestemmelsen kan i nogle tilfælde benyttes ved undladelser. Ved undladelser menes eksempelvis, at forsikringstager ikke har grebet ind, overfor en ægtefælles uforsvarlige handling, jf. ASD VLD. Forsikringsselskabet kunne i dommen påberåbe delvis ansvarsfrihed. 46 Betingelsen, for at kunne anvende FAL 18, stk. 1, er at handlingen skal være årsag til forsikringsbegivenheden. 47 Den forsætlige handling eller undladelse skal være hovedårsagen eller den væsentligste årsag til forsikringsbegivenheden, ifølge hovedårsagslæren. En anden mulighed er fordelingslæren, hvor der er tale om samvirkende skadeårsager. Den sidste mulighed har dog ikke været anvendt i praksis. 48 Forsikringstager er kun afskåret fra at kræve erstatning for følgen af en forsætlig handling, såfremt der foreligger forsæt med hensyn til følgen også. Det afgørende er, om forsikringstager har haft forsæt til selve handlingen og følgen af handlingen. I disse tilfælde er forsikringstager afskåret fra at kræve erstatning, jf. FAL 18, stk. 1. I FED kunne en 15-årig skadevolder kræve erstatning for følgen af sin forsætlige handling. Skadevolder ville sprænge en postkasse i luften med noget fyrværkeri. Lågen til postkassen røg af, og ramte naboens rude. Handlingen var forsætlig med hensyn til at sprænge postkassen i luften, men ruden var ikke en forsætlig handling, da det ikke var en så påregnelig følge af handlingen. 49 Det er forsikringsselskabet, som har bevisbyrden for, at forsikringstager har handlet forsætligt. Der stilles strenge krav til bevisførelsen, hvilket medfører, at alle bevisdata skal være hævet over enhver rimelig tvivl om, at der er tale om forsæt, før forsikringsselskabet kan slippe for 46 Dansk forsikringsret side Dansk forsikringsret side Dansk forsikringsret side Dansk forsikringsret side

19 erstatningsudbetaling. Dette kommer til udtryk i U H, hvor en forsikringstager omkom ved en trafikulykke. Forsikringstager stødte frontalt sammen med en modkørende lastbil. Forsikringsselskabet afviste forsikringstagers efterlevendes krav, med den begrundelse, at forsikringstager havde handlet forsætligt. Beviserne for forsæt er mange. Forsikringstager var uligevægtig, og ifølge politirapporten har forsikringstagers læge udtalt, at der kunne være tale om selvmord. Derudover var forsikringstagers omgivelser ikke forundret over forsikringstagers selvmord. Der var ingen tekniske defekter ved bilen eller defekter ved forsikringstager selv. Desuden udtalte flere medtrafikkanter, at forsikringstager flere gange havde forsøgt at komme ud i modsatte kørerbane. Forsikringsselskabets beviser for den forsætlige handling, er derfor hævet over enhver rimelig tvivl. Med dissens vælger Højesteret på denne baggrund at frifinde forsikringsselskabet. Ankenævnet for Forsikring har i afgørelsen AK frifundet forsikringsselskabet for ansvar, eftersom forsikringstager har handlet forsætligt. Til en privatfest i forsikringstagers hjem er der ved at være optakt til slåskamp mellem nogle af gæsterne. Forsikringstagers søn prøver at forhindre slåskampen ved at kaste en stol gennem lokalet, for at aflede folks opmærksomhed. Stolen rammer væggen og går i stykker. En stump af stolen rammer en gæst i ansigtet, og skadelidte ønsker derfor erstatning fra skadevolder. Forsikringsselskabet vil ikke erstatte kravet med den begrundelse, at forsikringstager har handlet forsætligt, og burde have tænkt sig om, inden han kastede stolen. Ifølge FAL 19, stk. 1, 1.led, gælder reglen i FAL 18, stk.1 ikke ved børn under 14 år. Er forsikringstager under 14 år, bliver forsikringsselskabet ansvarlig for dennes forsætlige handlinger. Derudover gælder reglen i FAL 18, stk.1 heller ikke, hvis forsikringstager lider af et nærmere bestemt psykisk handicap 50 og på grund af dette psykiske handicap mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt, jf. FAL 19, stk. 1, 2. led. Det er forsikringstager, som har bevisbyrden for, at vedkommende er psykisk syg, og mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt. 51 Der stilles strenge krav, i modsætning til 1.led, til at bevise, at forsikringstager er psykisk handicappet. Hvis forsikringstager handler forsætligt, for at afværge en handling eller ved nødret, bliver forsikringsselskabet ansvarlig, og skal derfor erstatte forsikringstagers krav, jf. FAL 19, stk Ved psykisk handicap menes eksempelvis; sindssyge, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring og lignende tilstand. 51 Dansk forsikringsret side

20 2.7.2 Uagtsomhed Ved uagtsomhed menes en handling, begået af forsikringstager, som ikke kan tilregnes forsæt, men vedkommende har tilsidesat sine forpligtelser til agtpågivenhed. Uagtsomhed opdeles i grov og simpel uagtsomhed. Det er hovedsagligt ved grov uagtsomhed, hvor der kan blive tale om en strafbar handling Grov uagtsomhed Har forsikringstager fremkaldt en forsikringsbegivenhed ved grov uagtsomhed, afgøres det ud fra skyldgraden, dvs. graden af uagtsomhed og omstændighederne, om der skal ydes erstatning og evt. med hvilket beløb, jf. FAL 18, stk. 2. Er der tvivl om, hvorvidt forsikringstager har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, kan domstolene nægte forsikringstager erstatning med den begrundelse, at handlemåden som minimum har været så grov uagtsom, at forsikringsselskabet bør være ansvarsfrit, ifølge FAL 18, stk Som tidligere skrevet under afsnit 2.6, blev forsikringstagers uagtsomme handling målt ved hjælp af culpareglen. Der lægges vægt på, om den udviste handling afviger fra et anerkendt handlemønster, som er fastsat i lov eller med hjemmel i lov, har fundet udtryk i retspraksis eller er fremhævet i sædvane. 53 Derudover er grænsen mellem simpel - og grov uagtsomhed ikke skarp mere. Grov uagtsomhed er den højeste grad af uagtsomhed, som lægger nærmest forsæt. 54 Domstolene har flere gange i nyere praksis anvendt kriteriet en så indlysende fare til fastlæggelse af, om forsikringstagers handling har været grov uagtsom. I U har Højesteret dog ikke anvendt kriteriet. En cyklist kører over for rødt, og bliver dræbt på stedet af en bilist, som kører over for grønt. Inden påkørslen vender cyklisten sig om, og kører tilbage, da vedkommende opdager sin fejl. Østre Landsret frifinder forsikringsselskabet med den begrundelse, at forsikringstager har handlet groft uagtsomt, ved at køre over for rødt. Højesteret når til en anden konklusion. Her udtaler Højesteret, at cyklistens handling ikke er så dadelværdig adfærd, at der er tale om grov uagtsomhed. Skader, der indtræder ved klapfejl, som tilfældet er i citeret dom, kan ikke karakteriseres som grov uagtsomhed Dansk forsikringsret side Dansk forsikringsret side Dansk forsikringsret side Dansk forsikringsret side

21 Højesteret har i U fastslået, at der er samme indhold i forsikringsretten, som der er i erstatningsretten. Dette kommer til udtryk ved, at der er kausalitet mellem auktionshusets fremgangsmåde og det begåede tyveri. 56 Dommen handler om et auktionshus, som i mange år, har opbevaret nøglerne til pengeskabet, oven på nogle bøger på kontoret. Forsikringsselskabet afviser at erstatte kravet fra forsikringstager. Højesteret frifinder forsikringsselskabet med den begrundelse, at opbevaringen af nøglerne på kontoret, medfører nærliggende risiko for misbrug. Auktionsuset har derfor handlet groft uagtsomt. Der findes ofte en bestemmelse i forsikringsbetingelserne, som gør forsikringsselskabet fri for ansvar, når forsikringstagers forsikringsbegivenhed er forårsaget under selvforskyldt beruselse. Det skyldes, at forsikringsbegivenheden, som er forårsaget ved selvforskyldt beruselse, ofte karakteriseres med grov uagtsomhed. Forsikringsselskabet går enten helt eller delvis fri for ansvar, enten i forbindelse af en særlig klausul i forsikringspolicen, jf. afsnit 2.4 eller efter reglen om grov uagtsomhed i FAL 18, stk. 2, 1. pkt. 57 Ved grov uagtsom handling fra børn, psykisk handicappede og ved afværgehandlinger, finder de samme regler til stede, som ved forsæt, jf. afsnit Har forsikringstager tegnet en livsforsikring eller en ansvarsforsikring, hæfter disse fuldt ud, på trods af forsikringsbegivenheden er fremkaldt ved groft uagtsomt, jf. FAL 18, stk. 2, 2. pkt. Også her er det forsikringsselskabet, som har bevisbyrden for, at forsikringstager har handlet uagtsomt. Bevisbyrden er dog lettere for forsikringsselskabet at løfte her, end ved forsæt, jf. afsnit Simpel uagtsomhed Ifølge FAL 20, 1. pkt., er forsikringsselskabet, som udgangspunkt, fuldt ud ansvarlig for en forsikringsbegivenhed, der er fremkaldt ved simpel uagtsomhed. Forsikringsselskabet kan fradrage indtil 5 % i forsikringstagers erstatning, jf. FAL 20, stk. 2. Som ved grov uagtsomhed, er det afgørende, om der er handlet uagtsomt, at handlingen afviger fra anerkendte handlemønster, jf. afsnit U H og Dansk forsikringsret side Dansk forsikringsret side

22 Sammenlignet med erstatningsretten, er forsikringsrettens bedømmelse af simpel uagtsomhed mildere. Det er svært for forsikringsselskabet at trænge igennem med, at der foreligger simpel uagtsomhed i forsikringsretten. 58 Grænsen mellem simpel- og grov uagtsomhed er svær for forsikringsselskaberne at fastlægge Vindikation Når forsikringsselskaberne har udbetalt erstatning til forsikringstager, for en genstand eller lignende, så er det forsikringsselskabet, som ejer den pågældende genstand. Hvilket vil sige, at der er tale om vindikation med hævd, jf. DL Eksempelvis hvis en forsikringstager får stjålet sin cykel og har fået erstatning fra forsikringsselskabet, så tilfalder ejendomsretten over cyklen forsikringsselskabet. Såfremt forsikringstager finder cyklen, er det stadig forsikringsselskabet, som har ejendomsretten over cyklen. Forsikringsselskabet kan i disse situationer sælge cyklen, for at genvinde forsikringssummen. Forsikringstager har ingen mulighed for, at ekstingvere forsikringsselskabets ejendomsret over cyklen, da reglen om vindikation i DL tilfalder forsikringsselskabet. 3. Bedrageri Bedrageri defineres som en økonomisk kriminel handling, der indeholder en eller anden form for svindel, bedrag eller falskneri. 60 Det er bedrageri, når en forsikringstager snyder forsikringsselskabet, for at opnå en vinding. Ifølge STRL 279, fastsættes det, at en person retsstridigt har fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse, hvor handlingen medfører, at en anden person/selskab lider et formuetab. Der er tale om retsstridigt forhold, såfremt handlingen falder udenfor god skik, og brug på området anses som forsvarligt i handel og vandel. Eksempelvis er det ikke retsstridigt, hvis en ekspedient i en Matas-forretning siger til en kunde, at en bestemt creme fjerne rynker, og den så ikke gør det. Men til gengæld er det retsstridigt, hvis en forsikringssælger får lokket en forsikringstager til at tegne en forsikring, ved at love at de dækker en forud opstået skade Dansk forsikringsret side Forsikringsret side den 5. september Strafansvar side Eksemplet er taget fra Strafansvar side

23 Vildfarelse er det vigtigste led, når der tales om bedrageri. Ved vildfarelse menes en fejlopfattelse af noget eller uvidenheden herom. 63 Det er ikke et krav, at forsikringsselskabet kommer til at lide af forsikringstagers bedrageri. Desuden kræves det ikke, at forsikringstager bidrager til at bringe en anden person i en vildfarelse eller fastholde denne person i vildfarelsen. Det er tilstrækkeligt, med fortielse af oplysninger, som kunne have bragt den anden person ud af vildfarelsen. Det er dog et krav, at forsikringstagers handling eller undladelse i kraft af vildfarelsen, medfører et formuetab for forsikringsselskabet, hvilket betyder, at der skal være årsagsforbindelse mellem vildfarelsen og dispositionen. 64 Såfremt vildfarelsen ikke medfører en anderledes handling fra en anden, kan der være tale om forsøg, jf. afsnit 3.2. Eksempelvis kan en blind passager ikke straffes efter STRL 279 for bedrageri, da skibet ville have sejlet alligevel. I disse tilfælde er der eksempelvis tale om en formueforbrydelse, som straffes efter STRL 298. Såfremt forsikringstager vildleder med forfalsket dokumentationer eller lignende, kan forsikringstager blive straffet for bedrageri og dokumentfalsk, jf. afsnit Forsikringsbedrageri Bedrageri med forsikringer er blevet et større og større problem for forsikringsselskaberne. På det nordiske forsikringsmarked vurderes det, at der er tale om forsikringsbedrageri i 10 % af alle erstatningsudbetalinger på privatforsikringer, hvilket svarer til ca. 2 mia. kr. pr. år. 65 Ifølge Forsikring & Pension forventes beløbet at være mellem 2,5 3 mia. kroner årligt. Indenfor personforsikringer, vurderes beløbet at være ca. 1 mia. kr. pr. år. 66 En undersøgelse foretaget af Forsikring & Pension viser, at hver fjerde person mellem år har begået forsikringsbedrageri. 67 Undersøgelsen viser desuden, at 19 % af kvindelige anmeldte skader, i førnævnte aldersgruppe, har begået forsikringsbedrageri, hvorimod der er tale om 32 % for det modsatte køn. 68 For at bekæmpe forsikringsbedrageri har forsikringsselskaberne ansat nogle udredere 69 til at undersøge udvalgte sager nærmere. I Danmark er der ca. 35 udredere fordelt på de forskellige 63 Strafansvar side Strafansvar side Skrappere kurs mod svindel på personforsikringer, den 1.december 2004, 66 Skrap kurs mod forsikringssvindel Forsikring nr. 23/24, 20/ Fup med forsikringen Chili Magazine Chili Blad Januar Fup med forsikringen Chili Magazine Chili Blad Januar En udreder, er typisk en tidligere kriminalassistent, som forsikringsselskaberne har ansat til at opklare sager, hvor der er indikation for forsikringsbedrageri. 19

24 forsikringsselskaber. I Norge og Sverige er der henholdsvis ca. 60 og ca. 130 udredere. 70 Disse udredere har både en præventiv og en økonomisk virkning. 71 Forsikringsbedrageri forekommer oftest i tre niveauer. 72 Første niveau er, når forsikringstager afgiver urigtige oplysninger i tegningssituationen. Næste niveau er, når forsikringstager selv fremkalder forsikringsbegivenheden, og det sidste er, når forsikringstager afgiver urigtige oplysninger i skadeanmeldelsen. Der findes mange former for forsikringsbedrageri. Nedenfor vil de hyppigste former blive beskrevet indenfor niveau 2 og Påplusning Den oftest forekomne type for forsikringsbedrageri er påplusning. I Sverige regnes der med at være tale om forsikringsbedrageri i ca sager om året, hvor af der er tale om påplusning i % af disse sager. 73 Der er tale om påplusning, når forsikringstager kræver mere erstattet, end hvad rigtigt er, på skadeanmeldelsen. Mange forsikringstagere benytter denne form for bedrageri, for at tjene deres selvrisiko hjem, eller for at få lidt for den præmie, som de har betalt igennem mange år. Forsikringstagerne ser ofte forsikringer, som en opsparing, og derfor har de også lov til at skrive lidt mere på skadeanmeldelsen. 74 Det typiske eksempel indenfor påplusning, er hvis forsikringstager har haft strømsvigt, og skal gøre erstatningskravet op for den ødelagte mad, som har været opbevaret i dybfryseren. Her ses det ofte, at forsikringstager skriver ekstra på skadeanmeldelsen. Et andet eksempel er, når forsikringstager har været udsat for tyveri, og skal gøre kravet op. Forsikringstager kræver ofte mere erstatte, end hvad der er blevet stjålet. I disse tilfælde bliver forsikringstager enten bedt om at udfylde skadeanmeldelsen igen, eller forsikringstager får udbetalt, hvad forsikringsselskabet mener, er rimeligt Falsk anmeldelse Ved falsk anmeldelse anmelder forsikringstager evt. et figureret indbrud. Eksempelvis arrangerer forsikringstager et indbrud hos sig selv eller hos tredjemand. Dagen før det planlagte indbrud, 70 Försäkringskriminalitet missbruk av förtroende NFT 2/ Forsikringssvindel i Norden Rapport 1999, side Der svindles overalt Forsikring nr. 16, 6/ Der svindles overalt Forsikring nr. 16, 6/ Skaderegister til brug mod forsikringssvindel, den 16. januar 2006, 75 Forfatterens egne erfaringer fra forsikringsbranchen. 20

25 fjerner forsikringstager og evt. tredjemand alle ting af værdi i lejligheden, og kører det til et opbevaringssted. Dagen efter, hvor tredjemand er i byen, sparker forsikringstager døren ind, tænder lyset og flygter. Når tredjemand kommer hjem og ser lejligheden, ringer vedkommende til politiet, som kommer og optager en rapport. Når kravet skal gøres op, opdigter forsikringstager luksusvarer, som de ikke kan finde kvitteringer på, udover kravet på de stjålne genstande. På denne måde tjener forsikringstager på den falske anmeldelse. 76 Falsk anmeldelse straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder, ifølge STRL 165. Desværre er opklaringsprocenten meget lav, og derfor er der mange forsikringstagere, som kommer godt af sted med falsk anmeldelse Dokumentfalsk Ved dokumentfalsk menes en handling, hvor forsikringstager helt eller delvist forfalsker dokumenter, for at give forsikringsselskabet det indtryk, at en transaktion har fundet sted, eller en tilladelse eller garanti af en eller anden art foreligger. 78 Dokumentfalsk er en ofte forekommen kriminalitet indenfor forsikringsbedrageri. Eksempelvis kan forsikringstager rette i beløbet på kvitteringer, som er dokumentation for evt. stjålne genstande, eller forsikringstager opretter en fiktiv kvittering på en ikke-eksisterende genstand, som ønskes erstattet af forsikringsselskabet. Formålet med den fiktive kvittering er at dokumentere et tab, og at få forsikringsselskabet til at udbetale erstatning. I denne forbindelse sker der en overtrædelse af STRL 279 vedrørende bedrageri. Dokumentfalsk reguleres efter STRL 171. Ifølge STRL 171, stk. 3 er det dokumentfalsk, når udsteder eller indholdet ikke er korrekt. Ved ukorrekt udsteder, også kaldet eftergivelse, har forsikringstager eksempelvis eftergjort en andens underskrift. Hvis indholdet i dokumentet ikke er korrekt, er det tale om forfalskning. 79 For at der kan være tale om et dokument, jf. STRL 171, stk. 2, skal 3 betingelser være opfyldt. Der skal være tale om en skriftlig tilkendegivelse og dokumentet skal indeholde en udsteders betegnelse. Til sidst skal dokumentet fremtræde som et bevis for en rettighed, en forpligtelse eller en befrielse. 80 Der er dog først tale om dokumentfalsk, når der gøres 76 Eksemplet er taget fra Fup med forsikringen Chili Magazine Chili Blad Januar Fup med forsikringen Chili Magazine Chili Blad Januar den 5.september Kommenteret straffelov speciel del side Kommenteret straffelov - speciel del side