Afsluttende. Opgave. Kom/IT. Christian Pan HTX 1.1

Transkript

1 Afsluttende Opgave Kom/IT Christian Pan HTX 1.1

2 Indhold Indledning... 2 Foreløbigt er mine krav, som følgende... 2 Kommunikationsplan... 3 Undersøgelser... 3 Målgruppe/persona... 3 Persona:... 4 Krav til produkt... 6 Informationer til produkt... 6 Informations design... 8 Visuel og interaktive elementer til produkt... 9 Blikfang Implementering/prototype Afprøvning/Rettelser Kildeliste Bilag 1 - opgaveformulering Bilag 2-10 trin til personas Bilag 3 - Info skiver... 19

3 Indledning Dette er den sidste og derfor afsluttende opgave i Kommunikation/IT for os elever i klasse I denne opgave har vi fået til opgave at lave et produkt ud fra et lille rollespil med en case fra den fiktive Grønsted kommune og udsagnet: Hvad kan DU gøre anderledes for et bedre miljø. Grønsted kommunes kommunalbestyrelse har afsat en pulje, der er ment til at finansiere et projekt, der har til formål at forbedre miljøet. En af de metoder kommunalbestyrelsen ønsker at tage i brug, er at motivere og mobilisere borgerne således, at de ikke kun finansielt eller teoretisk, men også praktisk deltager i forbedringer af det lokale miljø. Kommunen ligner på mange områder Roskilde kommune specielt ift. størrelse og demografi. Kommunen er villig til at frigive midler til tre indsatsområder, udemiljø, affaldshåndtering og forsyningsforbrug. Størrelsen af de midler der bliver frigivet til hvert indsatsområde er styret af et udvalg, der fordeler midlerne efter hvilke tiltag man tror der bedst vil kunne bidrage, til at ændre den enkelte borgers adfærd. Til at løse denne case skal vi ift. Kom/IT arbejde med automatisering, formidling eller en kampagne ud fra en af de tre indsatsområder. Til start af dette arbejdsforløb har jeg følgende ideer 1 : - Oversigt over nedbrydningstider af affald i naturen ( chok-effekt via store tal) - Brug af visuelle elementer i komisk stil, som demonstration/illustration - Udkast til interaktive oplysningscirkler - Formål med produkt er forebyggende oplysning omkring henkastning af affald - Afsender kunne fx være Miljøministeriet, der har et arbejdsområde der hedder Danmark uden affald, men i dette tilfælde er det jo den fiktive Kommunalbestyrelse i Grønsted. Foreløbigt er mine krav, som følgende - Forståeligt og anvendeligt af yngre borgere, måske klasse. - Produkt skal give simpelt overblik over nedbrydningstider og personlig mulighed for deltagelse af løsning. - Skal kunne fange forbipasserende unges interesse og formidle info, samt budskab på kort tid. 1 Se evt. bilag 1 - Opgaveformulering

4 Kommunikationsplan Til at komme i gang, har jeg dannet mig en kort kommunikationsplan til at give mig et overblik over hvilken retning jeg skal arbejde i ud fra i forhold til det valgte emne og hvad afsenderen, Grønsted Kommune, ønsker at målgruppen skal få ud af dette produkt. Kommunikationsplan - oversigt - Afsender Kommunalbestyrelse i Grønsted Kommune - Emne Affaldshåndtering - Medie Planche/illustration, stickman forklaringer - Målgruppe 5-13 årige - Formål At informere om muligheder for afskaffelse af personligt affald ift. type afskaffelse (genbrug, afbrænding, kompost osv.) + personligt udbytte(?) Med overordnet mål fra Grønsted Kommune, om at opnå renere/bedre miljø. Undersøgelser Før jeg kan begynde at udtænke mere præcist hvad min kommunikative løsning til casen kan være er jeg har jeg behov for at vide hvad jeg informerer målgruppen om, samt hvem målgruppens demograf består af. Ved at lave en persona til målgruppen bør jeg bedre kunne tilpasse den information jeg vil formidle, således at informationen er bearbejdet på en sådan måde at den er forstålig for persona en/målgruppen. Målgruppe/persona Dette er en persona lavet ud fra modellen: 10 trin til personas 2. Vise trin er sprunget over, da dette er en fiktiv persona, dvs. ved trin hvor fx at lave spørgeskema til kvantitative undersøgelser eller interviews til kvalitative undersøgelse er ikke inkluderet i dette arbejde. Derimod har jeg brugt egen forståelse, samt hjælp fra en lærer 3 ift. pædagogisk ekspertise. 2 Se bilag 2 for 3 Lærer på mellemtrin fra Allerslev folkeskole

5 Persona: 1. Finde brugere Børn i alderen 6-13 år, klasses elever Nysgerrige, søgende efter viden/informationer, elsker at høre utrolige ting, fx Guinness Verdens rekorder, katastrofer eller andre ting med store tal. Kvantitativ undersøgelse for at afdække om målgruppen allerede er bevidst om emnet. 2. Udarbejde hypotese Brugertyper: Drenge & piger Finde forskelle og ligheder via data fra tidligere trin Børn i alderen 5-13 år har ikke nogle særlige fysiske kendetegn, som det er vigtigt at tage højde for i forbindelse med mit projekt, dog skal mit produkt hænge i en højde som de kan nå. Derimod er det interessant, at se på deres psyke. Børn i alderen 5-13 år gennemgår en stor personlig udvikling. Fra starten af er de præget meget af deres forældre og deres holdninger og vaner. I løbet af årene bliver børnene stadigt mere optagede af at få deres egen holdninger og vaner. Det er derfor interessant i forbindelse med mit projekt, at forsøge at sætte tidligt ind med påvirkning af deres holdning til håndtering af affald. Tidligt dannede vaner er vanskelige at lave om på, derfor skal projektet helst medføre, at der indlæres gode vaner. For mange børn gælder det, at de er optaget af deres egne lyster og behov. De er samtidigt meget optagede af, hvad deres kammerater mener og gør. Derfor er det vigtigt, at projektet lægger op til, at skabe debat mellem børn og at få dem til at forstå, at de let kan bidrage til at håndtere affald og udnytte ressourcer på en ansvarlig måde. De er styret af nysgerrighed og jo yngre de er, jo større er trangen til at opsøge viden på egen hånd. De kan lide konkurrence, at kunne gætte og at se hvem der vinder eller på anden måde at vise at de er bedre end kammeraterne. Projektets formål er ved hjælp at de store tal og de voldsomme konsekvenser, hvis man lader stå til, at påvirke deres forståelse af verden. At sætte fokus på den enkelte persons betydning i det store perspektiv. 6 Et scenarie for mit projekt kunne være, at produktet placeres centralt ved skolens udendørsområder, så eleverne bliver nysgerrige og kan benytte sig af informationen. Dette skal gerne medføre, at de ændrer handlemønstre og bliver mere optaget af at håndtere deres affald korrekt. Som supplement skal der opstilles affaldssorteringsmuligheder i forhold til sortering. FX brændbart, plastik, organisk affald mm.

6 Eksempel: I frikvarteret har elever forskellige former for rester fra deres mad, fx bananskræller, chipsposer, yoghurtbægre, stanniol, madpakkepapir, plastfolie etc. Hvis der er mulighed for at kunne sortere dette korrekt, burde mange elever få lyst til at sortere korrekt, når de har set oplysningstavlerne og konsekvenserne for natur og ressourcer. 7 Projektet diskuteres i samarbejde med skolens elevråd. Elevrådsrepræsentanterne udgør en slags kontrolgruppe for resten af eleverne i hhv. indskoling og på mellemtrinnet. Følgende ting diskuteres: Hvor skal informationstavlen placeres? Hvordan skal projektet bredes ud til eleverne? Hvordan skal der følges op på forløbet (affaldssituationen på skolen før og efter projektet)? Kan der være noget der fremmer elevernes lyst til at deltage i projektet? På mødet bliver der aftalt, at der rundt omkring på skolen skal sættes informative oplysningstavler op. Elevrådet går tilbage i deres klasser og fortæller om den kommende kampagne. Der laves aftaler med skolens pedeller, om at der i skolegården opsættes specielt mårrettede skraldespande, så målgruppen kan danne gode vaner mht. korrekt affaldshåndtering. Pedellerne er behjælpelige med at indsamle data om affaldsmængde i ugerne før kampagnen bliver sat i gang. Elevrådet laver en lille film om skolens elevers nuværende måde at håndtere affald på. 8 På baggrund af vores møde med elevrådet vil vi gørende tiltag. Kampagnen indledes med en event på fællessamling. Der vises en konsekvens-film der sætter fokus på hvilke konsekvenser det kan have, hvis ikke affald håndteres på den rigtige måde. Denne film viser de globale konsekvenser. Der er fokus på bortskaffelsestider i naturen og betydning af affald i økosystemer. Efter denne film vises elevrådets film om forholdene på skolen. De nye muligheder for korrekt affaldshåndtering præsenteres. Det overlades til skolen/ den fortsatte kampagne at følge op på de nye affaldshåndteringssystemer. Dette kan fx være ved at holde øje med affaldsmængder og skrive dette på skolens hjemmeside. Det kan også være, at få kommunen til at bakke op og være behjælpelig med bortskaffelse og evt. betaling for materialer der kan sælges til genanvendelse. Fx papir. (Genbrugspapirsvirksomhed?). Pengene kunne så gå til elevrådet til indkøb af ting som eleverne gerne ville have til skolen. Efter nogle måneder kan formidlingstavler evt. tages ned og flyttes til andre skoler, hvor man kunne gentage kampagnen i samarbejde med nye elevråd.

7 9. I skolen, på strategiske steder, er der nu opsat visuelle formidlingstavler, der dagligt minder eleverne om, hvor nemt affald kan hobe sig op i naturen, hvis ikke vi behandler det korrekt, da det har så lange nedbrydningstider. CASE: 10-Frikvater Nogle elever kommer ud med deres frikvartersmad. En drikkeyoughurt, en plasticpose med frugt, en gulerod i sølvpapir. De står foran formidlingstavlen og ser hvilken af de tre affaldstyper der er længst tid om at blive nedbrudt. Ved at tale om det og blive imponeret/forskrækket af de store tal bliver de bevidste om deres egen medvirken ift. at håndtere affald. Ydermere har jeg valgt ikke at bruge andre metoder til at forstå min målgruppe yderligere, da jeg ikke fandt andre metoder som fx gallupkompas passende til en persona af børn da sådanne analysemetoder umiddelbart er tilegnet voksne. Krav til produkt Ud fra min persona, min oprindelige ideer og krav er jeg kommet frem til at mit produkt skal leve op til disse krav og når kommunikationsproduktet skal afprøves vil jeg genvurder hvorvidt den lever op til kravende og om kravende stadig er passende. - Let forståelig - Informativ, tilegnet brugere med kort interesse/koncentrationsevne - Interaktiv for at skabe hjælpe bruger med at få interesse for information - Skal give en aha-oplevelse ved brug af store tal/ imponerende informationer Informationer til produkt Det jeg hovedsagligt har valgt at ville formidle til målgruppen er forståelse/info om hvorfor nogle ting der smides i naturen forsvinder hurtigt, imens at andre objekter (på trods af størrelse) forsvinder hurtigere. Formålet med produktets formidling vil derfor være ift. at forebygge og motivere unge til ikke at smide affald andre steder en affalds kantianere. Hvor på Grønsted Kommune bør kunne få et bedre og renere miljø, da den næste/nye generation vil fra tidelig alder have fået gode vaner ift. at affaldshåndtering. Nedenfor kan der ses en kort oversigt over udkommet fra min informationssøgning

8 Affald Naturlig nedbrydningstid Kilde/årsag 4 Organisk materiale 2 uger Målgruppes dyr og mad fx hund, afføring og madrester Mælkekartoner, ispapir o. lign 2 år Målgruppens eget Cigaretskodder 4 år Målgruppes ældre Tøj 5 år? lossepladser/genbrug? Møbler 13 år? losseplads? Kapsler +100år Små, besværlige & ubetydelig Plastikposer 400år Dovenskab/ubetænksomhed Dåser 500år? Sodavandsdåser/lign Cykler +1000år Efterladt i vejkanter, år, søer osv. Batterier & mobiler +1000år+gift? Flasker & glas 4K-1000K år henkastet Tyggegummi 5 år henkast efter brug 5 Kilde: Årlig henkast Oprydningspris for kommune Cigarskod 9 mio. 2 kr. pr. skod Kilde: 4? indikerer at jeg ikke har kunne komme i tanke om en grund/kilde til at målgruppen hyppigt ville disponere, affaldet i tale, i naturen. 5 Fra

9 Staffe (lov) Ulovlig henkastning af affald i naturen, erhvervdrivende Ulovlig henkastning af affald i naturen, Privat Små mængder af ulovlig henkastning i natur, privat Ulovlig henkastning affald uden for genbrugsstation, lodse plads eller lignende, fx på parkeringspladser/i by kr kr kr kr. Kilde: Informations design Da jeg ønsker at formidlingsproduktet skal holdes simpelt, således at det ikke kommer til at virke overvældende eller for tungt for brugeren. Dette betyder at der er visse resultater fra min informationssøgning som ikke vil blive inkluderet, metoden jeg bruger til at fravælge indhold er ud fra følgende prioriteringer Informationen Oplevelse Forståelse - Nedbrydnings tider Aha-oplevelse Hvorfor kan nogle ting smides i naturen - Konsekvenser skræmme - Løsning hvad skal jeg så gøre? Eksempler på informationer jeg har fravalgt på baggrund af at de ud fra min persona virke irrelevante til målgruppen. Information angående: - Tøjs nedbrydningstid, da jeg ikke kan se hvorfor målgruppen ville afskaffe deres materielle værdigenstande, samt jeg ikke kan komme i tanke om hyppige tilfælde hvor tøj er efterladt som affald. - Møbler, hvor ofte smider en 5-13 årig et møbel i naturen? - Cigaretskodder, 5-13 bør ikke rygge og jeg ønsker ikke at opfodre til rygning ved at antyde at de kunne få brug for viden om cigaretskod. Desuden har jeg valgt ikke at inkludere love ift. henkastning af affald, da jeg ikke fandt disse informationer relevant for den målgruppe, som jeg er kommet frem til med min persona. Ydermere har jeg ikke inkluderet statistiske tal angående hvor meget affald der smides i naturen, da jeg primært kun kunne finde info om hvor mange penge samfundet brugte på at rydde op fx hvor mange penge der årlig går til at fjerne cigaretskod.

10 Visuel og interaktive elementer til produkt Indledende ideer til produktet der kan få den unge bruger til at bruge tid på produktet og blive informeret, så vedkommende har en noget motivation til at håndtere affald på en acceptabel måde. Ideer: - Info-skydeskive - Info-hjul - Puslespil(?) - Match 3 spil/leg (tid, type & håndtering) Design ideer: Neden for ses der 4 ideer til at gøre formidlings produktet interaktivt. Billederne er skitser indtegnet/lavet med microsoft-figurer + redigering. Første design gik på at placere en skrive med nedbrydningstider til de forskellige affaldstyper med yderligere informationer til hver affaldstype i felterne omkring skiven. Denne ide blev ikke brugt pga. mangel på interaktion og for mange uoverskuelige informationer gjorde den uinteressant og kedelig if. Målgruppen, ud fra persona en

11 Dette er en ide til opfølgning af de informationer der vil blive givet fra informationshjulet på denne måde vil informationen blive givet ved visuelle elementer og bearbejdet via kinetisk handling i form af at skulle tænke over de givende informationer hvorefter brugeren vil skulle forbinde affaldstype, nedbrydningstid og hvordan affaldstypen skal håndteres. På denne måde visuelt og kinetisk lærende få mere gavn af produktet. 6 Lykkeskive princip, her skal der roteres på skives for at afsløre nedbrydningstiderne på de forskellige typer affald. 6 Billede fra

12 Dette design gør brug af 2 skiver, den inderste indeholder en visuel fremvisning af noget affald fx cigaretter og den yderste skive viser nedbrydningstider. Hensigten er at brugeren skal dreje på de 2 skiver således at de farverne fra den indre skrive matcher til ydre skive. Når farvene på skiverne er parret op kan man aflæse, inde fra ud, hvor lang tid de forskellige typer affald tager at nedbryde. Her gøres der aktivt brug af interaktion fra brugeren side samt visuel formidling i form af farve/billeder til formidling af info. Jeg har valgt at bruge det sidste design da det passede til mine tidligere krav i form af noget interaktivt ved et hjul, noget leg i form af match farver og simpel information i form af oplysninger om nedbrydningstider og affaldstype. Senere valgte jeg at tilføje ikoner der indikerede hvilke affaldssort affaldstypen hørt til. Neden for ses de ikoner jeg har valgt til de forskellige affaldssorter: 7 Ikonerne er lavet med funktionen figurer fra PowerPoint samt redigerede billeder. 7 De originale billeder som er brugt ikonerne kan findes i kildelisten under ikonbilleder

13 De endelige informationer jeg har besluttet at sætte på informationshjulet er: Affaldstype Nedbrydningstid Affaldssort Organisk materiale 2 uger Komposterbart Mælkekartoner, ispapir o. lign 2 år Brændbart (låg i plast) Tyggegummi 5 år Brændbart Kapsler +100 år metal Plastikposer 400 år Plast Dåser (metal) 500 år Metal Cykler år Metal Batterier & mobiler år & gift Farligt affald Flasker & glas 0,4-1mio. år glas I mens jeg har arbejdet med design til dette produkt er jeg blevet bevidst om, at det vil være mere velegnet, hvis dette produkt blev brug som et informativt led i en kampagne, der har til hensigt at orientere unge om et godt miljø bla. ift. henkastning af affald. Den ugelige tømning af skraldespande bør resultere i en information om ugens sorterede og indsamlede affald, dette kunne fremvises på en ophængt skærm på skolen. På denne måde kan eleverne også få positiv feedback ift. deres medvirken, dels til at friholde naturen fra svært nedbrydelige materialer og dels til deres medvirken til mulig genanvendelse af ressourcer. Denne feedback kunne blive givet til dem via. let forståelige visuel formidling fx simple grafer. Blikfang Form: Mit produkt består af 2 cirkler, der til sammen giver et udtryk af et det er en cirkel med en ydrering omkring. Jeg har valgt en cirkulær form til mit produkt af 2 årsager. Den første er at en cirkulær form, som et hjul er passende til at dreje rundt og derved gøre det interaktivt. Den anden årsag er at børn også kender cirkel formen men en ydre ring fra forlystelser, spil og måske fra tegnefilm i form af rekvisitter. Derfor håber jeg på at den cirkulære form vil tildrage sig de 5-13 åriges opmærksomhed hvorpå deres opmærksom hed burde blive draget til de informationer som hjulet indeholder. Den indre cirkel er inddelt i cirkeludsnit med et tilsvarende cirkelafsnit. I cirkeludsnittet er der tal der angiver nedbrydningstiden mens der i cirkelafsnittet vises hvilken affaldstype vi har med at gøre. Dertil er der også placeret et ikon i hjørnet der indikere hvilken affaldssort affaldet tilhører. Meningen er at læseren drejer på den ydreskive og først aflæser via billede og tekst hvilket affald vi har

14 med at gøre, derefter bør læserens øjne enten falde på hvilken affaldssort affaldet hørere til eller hvor lang tid det tager naturen at nedbryde affaldet. Farvevalg: Jeg har valgt cirkeludsnitenes farver på baggrund af symbolsk farveværdi. Det er hensigten at farverne referere til det emne som feltet indeholder informationer om. Fx har jeg givet feltet med dåser en metallisk grå. For at holde indholdet tydeligt har jeg valgt skriftypen Comic Sans MS. Denne skrift type hører til den groteske hovedtradition. Her er der ingen fødder og tykkelsen af stregen er ligeligt fordelt over hele bogstavet. Kontrasten hjælper med at holde teksten let læselig for mellemtrins eleverne. Jeg kunne have brugt nogle af de mange andre mere fancy skrifttyper, som nok ville kunne have tiltrukket sig de unges opmærksomhed bedre, men jeg vil hellere sikre mig at den lille smule tekst jeg bruger er let læselig både for let øvede og de mere øvede. En fare ved at jeg har holdt informationsdesignet så simpelt kan være at der ikke er nok indhold for brugeren at forholde sig til, men ved kun at give dem små bider af information håber jeg på at motivere dem til selv at undersøge de informationer de føler der mangler evt. ved at arbejde med miljø i skolen. Implementering/prototype Første version af informationshjulet har jeg lavet ved at optegne de to skitser i PowerPoint. 1. Skiven laver jeg ved at indsætte et cirkel diagram, som jeg opdeler i 9 felter og fjerner alt original tekst. Herefter tildeler jeg hvert felt en farve. Farverne er givet efter hvilke farver der kan associeres med affaldstypen dvs. grøn til organisk materiale, lyseblåt til plastik, pink til tyggegummi, grå til dåser osv. 2. Jeg duplikerer den oprindelige skive og formindskede duplikationen således at jeg nu har 2 skiver hvis felters farver matcher. 3. På den mindste skive indsætter jeg tekstbokse der angiver nedbrydningstider 4. Herefter indsætter jeg affaldssorte ikoner og billeder af affaldstypen på den store skive. Jeg har givet den store skive en træ baggrund da jeg formoder at informationshjulet vil blive lavet af et materiale der minder om træ og hængt på samme materiale. 5. Det sidste trin i implementeringen af prototypen består i at printe begge skiver ud. De skal nu sættes sammen på midten således at de begge kan drejes. Nedenfor kan den samlede digitale version af informationshjulet ses. Se bilag 3 for skive dele.

15 Afprøvning/Rettelser Jeg afprøvede produktet på nogle elever fra mellemtrinet fra Allerslev folkeskole. Ud fra tænk-højt-testen har jeg fået følgende forbedringer ud fra deres brug af produktet. - Begge skiver skal kunne drejes. - Forklaring af affaldssorterings ikoner - Større overskrift så man nemt kan læse hvad man informationshjulet informere om - Tydeligere forskel på de 2 hvide cirkeludsnit.

16 Billede af første prototype af papir.

17 Kildeliste Primær info Billeder Ikonbilleder:

18 Bilag 1 - opgaveformulering Informationshjul omkring affald i naturen Skole: Roskilde Teknisk Gymnasium HTX Fag: Kommunikation/IT Navn: Christian Pan Kümmel Skaarup Klasse: 1.1 År: 2015 Hovedemne: Formidling af affaldshåndtering Ideer: - Oversigt over nedbrydningstider af affald i naturen ( chok-effekt via store tal) - Brug af visuelle elementer i komisk stil, som demonstration/illustration - Udkast til interaktive oplysningscirkler - Formål med produkt er forebyggende oplysning om henkastning af affald - Afsender kunne fx være Miljøministeriet, der har et arbejdsområde der hedder Danmark uden affald Foreløbige krav: - Forståeligt og anvendeligt af yngre, måske klasse. - Produkt skal give simpelt overblik over nedbrydningstider, konsekvenser (miljømæssigt og samfundsøkonomisk) og personlig mulighed for deltagelse af løsning. - Skal kunne fange unge forbipasserende interesse og formidle info, samt budskab på kort tid.

19 Bilag 2-10 trin til personas Fuld pdf fra:

20 Bilag 3 - Info skiver Indre skive år 400 Ydre skive