RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET...

Transkript

1 Midtvejsstatus pa implementering af PALS pa Vadga rd, Buddinge og Søborg Skole

2 Indhold RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET... 5 STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF PALS... 5 IMPLEMENTERING AF PALS PÅ VADGÅRD, BUDDINGE OG SØBORG SKOLE... 5 OPSAMLING PÅ IMPLEMENTERING AF PALS... 7 BETYDNINGER AF PALS... 8 BETYDNINGER PÅ VADGÅRD SKOLE... 8 Elevernes og forældrenes oplevelser med PALS... 8 Forventningstavlen... 8 PALS- kort... 9 Positiv involvering Trivsel og læringsmiljø BETYDNINGER FOR TRIVSEL OG LÆRINGSMILJØ PÅ BUDDINGE OG SØBORG SKOLE

3 Resumé Midtvejsstatus beror på en undersøgelse af arbejdet med PALS på Vadgård, Søborg og Buddinge Skole. Vadgård Skole udgør en case med inddragelse af elever og forældre i skolebestyrelsen, mens status på PALS på Søborg og Buddinge Skole baseres på lærere og pædagogers erfaringer. Lærere og pædagoger oplever, at PALS har en positiv virkning på trivsel og læringsmiljø, idet antallet af konflikter er færre, og idet fællesskaberne i klasserne er blevet bedre. Lærere og pædagoger fremhæver dog, at det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt udviklingen skyldes PALS, idet der også er andre tiltag på skolerne. Eleverne på Vadgård Skole har sværere ved at få øje på udvikling i kraft af PALS. De oplever ikke, at de og klassekammeraterne er blevet bedre til at leve op til forventningerne, eller at de trives bedre i skolen. Eleverne er alligevel optagede af arbejdet med PALS og påpeger, at lærerne har glemt PALS i dette skoleår. Eleverne efterspørger også mere ensartethed fra lærerne i forhold til uddeling af PALS-kort og karakteren af belønningerne. Midtvejsstatus viser, at Vadgård, Søborg og Buddinge Skole har udviklet deres egne måder at arbejde med PALS ud fra PALS-modellen. Dette har fx resulteret i, at ikke alle skolerne har anvendt PALS-kort fra start i alle klasser, og at fx Buddinge Skole kun i begrænset udstrækning har arbejdet med PALS i SFO en. Skolerne planlægger også fremadrettet at arbejde forskelligt med PALS. Buddinge og Søborg Skole vil fremover lade det være frit op til lærere og pædagoger, hvordan de vil arbejde med PALS. Vadgård Skole fastholder foruden PALS-kortet, at skolen arbejder med PALS-komponenterne. Vadgård og Søborg Skole vil arbejde videre med nye temaer i modellen. Buddinge Skole har valgt ikke at arbejde videre med nye PALS-temaer i PALS-mappen, men vil anvende det, skolen allerede har arbejdet med. Alle 3 skoler har prioriteret arbejdet med PALS i mindre grad i nuværende skoleår, idet skolereformen har påkrævet sig stor opmærksomhed. Resultaterne i midtvejsstatus baseres på interviews med et begrænset antal lærere og pædagoger fra Vadgård, Søborg og Buddinge Skole. Resultaterne vedrørende elevernes oplevelser baserer sig udelukkende på interviews med et begrænset antal elever fra mellemtrinet og udskolingen på Vadgård Skole. Som følge af dette er midtvejsstatus ikke repræsentativ, men giver et indblik i, hvordan PALS er implementeret, og hvordan medarbejdere og elever vurderer PALS betydning i praksis. 3

4 Indledning I forbindelse med Skolepolitikken valgte Vadgård, Søborg og Buddinge Skole at arbejde med PALS som skoleudviklingsprojekt under projektområdet Innovation og Kreativitet. I 2013 blev første fase af implementeringen af PALS evalueret i forbindelse med evaluering af skoleudviklingsprojekterne. Børne- og Kulturforvaltningen har bestilt en midtvejsstatus vedrørende PALS anden fase på de tre skoler. Ifølge aftale med skoleafdelingen udgør midtvejsstatus en erfaringsopsamling fra de 3 skoler, hvori Vadgård Skole er case i kraft af indsamling af erfaringer blandt elever og forældre i skolebestyrelsen. Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter (GPV) gennemførte evalueringen i 2013 og har også gennemført midtvejsstatus i implementeringens tredje fase. Kort beskrivelse af PALS-modellen PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil og er et skoleudviklingsprogram med det formål at skabe et godt og inkluderende læringsmiljø ved at styrke elevernes sociale kompetencer og ved at forebygge problemadfærd. I PALS lægges der vægt på en pædagogisk model, der omhandler positiv involvering, ros og anerkendelse samt kollektiv belønning af positiv adfærd. PALS-projektet i Gladsaxe Kommune har en ramme på fem år med implementering i tre faser i de første tre år. I de resterende to år arbejder skolerne med at vedligeholde PALS. PALS-vejlederen fra PPR forestår oplæringsprogrammet på skolerne. 1. fase 2012/2013 Oplæring og planlægning: undervisning af skolens medarbejdere, udarbejdelse af forventningstavle, nedsættelse af PALS team med tovholdere. 2. fase 2013/2014 Handling og fortsat oplæring: forældre informeres, eleverne involveres med igangsættelse af de fleste komponenter i PALS fx forventningstavle og PALSkort. Individuelle støttetiltag og forældrerådgivning udvikles. 3. fase 2014/2015* Opfølgning, vejledning og igangsættelse af de individuelle støttetiltag: arbejdet med PALS-komponenterne vedligeholdes, individuelle støttetiltag og forældrerådgivning igangsættes. *I teksten angives 2014/2015 som dette skoleår. Læs evt. mere om PALS i bilag 1 PALS De gode cirkler i skole og SFO. Socialstyrelsen, som formidler arbejdet med PALS på skolerne i Danmark, har igennem årene justeret på indholdet i modellen, så indholdet bedst muligt passer til en dansk kontekst. Selvom arbejdet med PALS bygger på en færdig model, arbejder mange skoler i Danmark ikke stringent efter modellen, men tilpasser det til en enkelte skoles kultur ved at arbejde med PALS på egne måder 1. Formål og fokus Formålet med midtvejsstatus er at beskrive skolernes arbejde i anden fase og de erfaringer, som skolerne har gjort sig. 1 Kilde: Rikke Agerbæk, PALS-vejleder fra PPR i Gladsaxe Kommune. 4

5 Fokusområderne i midtvejsstatus defineres ud fra de temaer, som skolerne i PALS-modellens anden fase arbejder med. Fokusområderne udgør: status på implementering og erfaringer med praksiskomponenterne og deres betydning for trivsel og læringsmiljø. Denne midtvejsstatus viser, hvordan skolerne implementerer PALS, og hvilke forskelle der er imellem skolerne. Med Vadgård Skole som case inddrages også skolens elever og forældre i skolebestyrelsens oplevelser med PALS i anden og tredje fase. Dataindsamling Følgende data er indsamlet på skolerne: Vadgård Skole 1 gruppeinterview d. 5. november 2014 med 5 elever fra mellemtrinnet og et gruppeinterview med 6 elever fra udskolingen. Eleverne blev udvalgt af skolen ud fra tilfældighedskriterier fastsat af GPV. 1 gruppeinterview d. 17. november 2014 med 2 forældre fra skolebestyrelsen. 1 telefoninterview d. 11. december 2014 med skolens PALS- tovholder. Dokumenter: Forventningstavle, PALS-kort, informationsmateriale til forældre. Søborg Skole 1 gruppeinterview 30. oktober 2014 med 2 faglige ledere, 1 pædagog og 4 lærere fra indskoling/mellemtrin/udskoling. 2 af lærerne er også PALS-tovholdere på skolen. Buddinge Skole 1 gruppeinterview d. 4. november 2014 med 2 SFO-pædagoger, der repræsenterer indskolingen, 2 lærere fra mellemtrinnet (1 af lærerne underviste i forrige skoleår i udskolingen). 1 af lærerne er også PALS-tovholder på skolen. Resultaternes repræsentativitet Da det kun er begrænset antal personer fra skolerne, som er inddraget, kan denne status ikke siges at udgøre et fuldkomment billede af oplevelserne med PALS. Denne status giver et indblik i implementeringen af PALS med forbehold for, at interviews med flere eller andre deltagere kan tilføre andre betoninger eller perspektiver. Status på implementering af PALS Implementering af PALS på Vadgård, Buddinge og Søborg Skole Alle 3 skoler har fulgt faserne med forberedelse blandt medarbejderne i første fase og implementering med involvering af elever og forældre i anden fase. Skolerne har PALS-teams med PALS-tovholdere, som i samarbejde med PALS-vejlederen fra PPR har undervist medarbejderne ud fra den række af temaer, som PALS-modellens materialemappe indeholder. 5

6 I dette skoleår har alle 3 skoler prioriteret arbejdet med PALS i mindre grad end skolerne havde tiltænkt. Dette begrunder alle skolerne med skolereformen, som i dette skoleår har krævet stor opmærksomhed fra medarbejdere og ledelse. Forældrene fra skolebestyrelsen på Vadgård skole fortæller ligeledes, at PALS i dette skoleår prioriteres mindre end i det forrige. I skolebestyrelsen på Vadgård skole har det også været nødvendigt at prioritere implementeringen af skolereformen. Midtvejsstatus viser, at de 3 skoler ikke har arbejdet ensartet med PALS. Skolerne har valgt til og fra i modellen og udviklet deres egne måder at arbejde med PALS på. Fremadrettet vil skolerne også arbejde forskelligt og vægte arbejdet med PALS forskelligt. Nedenstående skema viser fællestrækkene for implementeringen af PALS på skolerne, og hvad der adskiller skolernes arbejde med PALS nu og fremover. Alle skoler Vadgård skole Søborg skole Buddinge skole Forventningstavle PALS-kort Medarbejdersamarbejde om udarbejdelse af forventningstavle i første fase. - Introduktion til forventningstavlerne for eleverne i undervisningen via rollespil og synlige tavler rundt på skolen i anden fase. - Har brugt noget af den understøttende undervisning i indskolingen på at genopfriske forventningerne med eleverne i dette skoleår. Nogle af lærerne og pædagogerne bruger dem velvilligt, nogle bruger dem modvilligt, mens andre (mange i udskolingen) ikke ønsker at bruge dem. - SFO inddraget i forventningstavlen med sin egen arena. - Har brugt noget af den understøttende undervisning i indskolingen på at genopfriske forventningerne med eleverne i dette skoleår. - Har Fokus på at tilføre en digital arena til forventningstavlen. - Er implementeret både i skole og SFO. - Videreudviklet PALSkort ved også at give digitale PALS-kort via en app med forklaringstekst, så de kan ses af elever og forældre hjemmefra. - Har sammensmeltet skolens og SFO ens forventningstavler til én fælles. - Klub har egen forventningstavle. - Overvejer at gøre forventningstavlen mere ungdomsvenlig ved fx at få eleverne til at lave små film om forventningerne i stedet for at øve rollespil. Er implementeret i skole men ikke i SFO. - Svært ved at implementere kortet i udskolingen pga. forbehold fra elever og medarbejdere. - Har ikke implementeret forventningstavlen i SFO. - Er implementeret både i skole og SFO. - Svært ved at implementere kortet i udskolingen pga. forbehold fra elever og medarbejdere. - Fravalgte at anvende PALS-kort i udskolingen i begyndelsen af anden fase men startede senere på opfordring fra eleverne selv. 6

7 PALS fremover - Alle skolerne fortsætter arbejdet med PALS fremover. Positiv involvering - PALS-teams fortsætter arbejdet. Alle skoler - Vil arbejde med alle temaerne i PALS og fortsætter i dette skoleår med nye temaer. - PALS-kortet bliver frivilligt for medarbejderne at bruge. PALS øvrige komponenter skal medarbejderne fortsat arbejde med. - Udarbejder i dette skoleår egen PALSbrochure. I den forbindelse er der udstedt en konkurrence blandt eleverne om at udforme et PALS-logo. - Vil arbejde med alle temaerne i PALS og fortsætter i dette skoleår med nye temaer. - Det er obligatorisk fortsat at arbejde med positiv involvering, ros og anerkendelse, hvilket fx klargøres over for nye ansatte. Dog har medarbejderne valgfrihed ift. at arbejde med de øvrige komponenter i PALS, idet PALS helst skal give mening i den enkelte medarbejders arbejde. - Vil vedligeholde arbejdet med de udvalgte temaer og fravælger at arbejde med nye temaer. - Hvordan medarbejderne fremover vil arbejde med PALS lader skolen være op til den enkelte. - Overvejelser om at tale med pædagogerne om hvordan PALS kan bruges mere aktivt i SFO en. - Fokus på og fortsættelse af arbejdet med positiv involvering som indebærer ros, anerkendelse, den gode besked og 5:1 opmuntring. Elementer som skolerne ikke gennemfører Elementer som skolerne ikke har gennemført endnu - Udvikling i antallet af konflikter ved at registrere disse i programmet SWISS, som stilles til rådighed i PALSmodellen. - Udvikling af individuelle støttetiltag og forældrerådgivning, skulle gennemføres i anden fase og igangsættes i tredje fase. På interviewtidspunkterne har ingen af skolerne igangsat sådanne aktiviteter. PALS-vejlederen fra PPR tilføjer, at udviklingen af tilbud om forældrerådgivning er undervejs. Opsamling på implementering af PALS Fælles for alle skolerne er, at forventningstavlen er implementeret med rollespil, dog har forventningstavlen været mindre i fokus i dette skoleår på grund af skolereformen. Alle skolerne har også implementeret PALS-kort på alle trinnene, men vil lade brugen heraf være valgfrit fremover. PALS-kortet har på alle skolerne givet nogle pædagogiske drøftelser blandt medarbejderne og har vist sig at være det mest kontroversielle element i PALS. Kun Vadgård skole har implementeret både forventningstavle og PALS-kort i SFO en. Fremover vil Vadgård og Søborg skole fortsætte med at arbejde med nye temaer i PALS-mappen. Buddinge skole vedligeholder arbejdet med de temaer, der var nået på interviewtidspunktet. Hvordan medarbejderne arbejder med PALS fremover, vil Søborg og Buddinge skole lade være op til den enkelte medarbejder. Vadgård skole fastholder medarbejdernes arbejde med alle elementer i PALS på nær PALS-kortet. 7

8 Betydninger af PALS Dette afsnit formidler skolernes oplevelser af, hvilke betydninger implementeringen af PALSkomponenterne har, og hvordan trivslen og læringsmiljøerne har udviklet sig. Betydningerne af PALS tager afsæt i Vadgård Skole, som er case. Buddinge og Søborgs oplevelser med trivslen og læringsmiljøet perspektiveres afslutningsvist. Betydninger på Vadgård Skole Elevernes og forældrenes oplevelser med PALS Alle eleverne er tilfredse med, at skolen har igangsat PALS, hvilket eleverne tolker som et positivt signal fra ledelse og medarbejdere om, at de ønsker at eleverne skal have en god skolegang. Eleverne kæder fortrinsvist PALS sammen med PALS-kortene og forventningstavlen, men udviser også en bredere forståelse for, hvordan disse komponenter skal føre en positiv udvikling i elevernes adfærd med sig. Forældrene i skolebestyrelsen udtrykker også tilfredshed med PALS-modellen og fokus på positiv involvering. Forældrene har ligeledes været tilfredse med informationsmaterialet og mængden af information fra skolen, som de er blevet præsenteret for i anden fase. Alle eleverne oplever, at der er betydelig forskel på, hvor meget PALS er til stede i hverdagen i dette skoleår i forhold til det sidste, hvor implementeringen af PALS med eleverne startede. Eleverne oplevede i sidste skoleår, at forventningstavlen og PALS-kortene var en del af hverdagen, mens de i dette skoleår oplever, at lærerne i en vis udstrækning har glemt PALS. Forventningstavlen Alle eleverne vurderer, at forventningstavlen er fin. Eleverne oplever, at tavlens forventninger ikke er nye for dem, men er forventninger, der på forhånd har eksisteret i skolen. Eleverne oplever også, at forventningstavlen indskærper skolens forventninger til elevernes adfærd, og især eleverne i udskolingen tilføjer, at det er godt, at der nu er de samme regler på skolen, i modsætning til tidligere, hvor hver klasse kunne have hver deres regelsæt. Eleverne på mellemtrinnet blev introduceret til og har arbejdet med forventningerne via de rollespil, som PALS-modellen lægger op til, mens eleverne i udskolingen ud over rollespillene også lavede små film, hvor de udspillede forventningerne. Alle eleverne har taget godt imod rollespillene. De synes, Så er det nemmere at huske; nå ja det var det der, hvor vi lavede det der sjove skuespil. Hvis læreren bare siger; det må man godt og det må man ikke, så husker man det ikke så godt, som hvis man havde noget sjovt med det. Elev fra mellemtrinnet om rollespil ifm. forventningstavle, Vadgård skole det har været sjovt og interessant, og de vurderer, at rollespillene virker som en god metode til at få lært og husket forventningerne. Eleverne i udskolingen fortæller, at de jo godt kan læse og forstå de opstillede forventninger, men de vurderer, at rollespillene og de små film har givet dem en bedre fornemmelse for forventningernes ønskede adfærd. 8

9 Alle eleverne har oplevet, at forventningstavlerne har været synlige mange steder på skolen i implementeringens anden fase. Eleverne i udskolingen fremhæver, at det betyder, at de bliver mindet om forventningerne i hverdagen. Dog oplever en del af eleverne, at der i dette skoleår er færre synlige forventningstavler på skolen; de hænger fx ikke i alle klasseværelser længere. Alle eleverne oplever, at lærerne i mindre grad anvender forventningstavle og forventninger i dette skoleår, sammenholdt med det sidste, hvor eleverne oplevede, at lærerne i højere grad henviste til tavlen. Alle eleverne vurderer, at indførslen af forventningstavlen ikke har medført store ændringer i elevernes adfærd. Eleverne oplever ikke, at de er blevet bedre til at leve op til forventningerne, hvilket eleverne vurderer influeres af lærernes faldende fokus i dette skoleår. Eleverne i udskolingen oplever primært, at forventningstavlen fungerer som en påmindelse om noget, de allerede er klar over og forventer, at den har større effekt blandt skolens yngre elever. Eleverne på mellemtrinnet udtrykker et større behov for, at forventningerne er aktivt i fokus løbende, idet de har brug for at blive mindet om forventningerne. Disse elever anbefaler, at lærerne i dette skoleår bringer forventningstavlen og rollespillene i spil sammen med eleverne. PALS- kort Alle eleverne oplever, at det var sjovt og nyt, da uddeling af PALS-kort for positive handlinger startede i anden fase. I starten var alle elever glade ved at få et PALS-kort, idet det kunne give en god følelse indeni. Eleverne i udskolingen oplever dog også uddeling af PALS-kort som godbidagtigt. Disse elever oplever at være for store, og de fortæller, at det i bund og grund bør være unødvendigt at belønne god opførsel, idet elever i deres alder bør vide, hvordan man skal opføre sig. Den gode følelse ved at få et PALS-kort oplevede eleverne mest i sidste skoleår, hvor PALS var nyt. Udsigten til belønningerne er det, som alle eleverne var mest optagede af både i det sidste og nuværende skoleår. Idet eleverne er glade for at få belønninger, er særligt eleverne på mellemtrinnet ærgerlige over, at lærerne/pædagogerne ikke længere uddeler særlig mange PALS-kort i dette skoleår. Alle oplever, at der til forskel fra sidste skoleår ikke er så mange elever, som får PALS-kort længere, og eleverne oplever sjældent, at lærerne indsamler PALS-kortene sidst på dagen, eller at der sidst på dagen laves opsamling på, hvem der har fået PALS-kort og hvorfor. Man har det godt inden i sig selv, at jeg har gjort noget godt. Men på den anden side er det også sådan lidt godbid-agtigt. Elev fra udskolingen om PALS-kort, Vadgård skole Eleverne oplever i år, at PALS er gået i stå eller er glemt, og de fortæller, at de i år har mistet noget af motivationen for fx at være ekstra hjælpsom eller gøre noget særligt. Dette hænger sammen med, at eleverne er mest optagede af belønningerne, hvilket de i år har længere udsigter til med lærernes begrænsede fokus på at uddele PALS-kort. Eleverne på mellemtrinnet efterspørger, at lærerne/pædagogerne igen begynder at dele flere PALS-kort ud. Selvom eleverne er mest motiverede for at få PALS-kort på grund af udsigten til belønningen, er alle eleverne på mellemtrinnet optagede af, at et PALS-kort skal være velfortjent og ikke uddeles på baggrund af hvad som helst. I denne sammenhæng efterspørger disse elever mere ensretning fra lærerne/pædagogerne i forhold til, hvilke handlinger de belønner med PALS-kortene, og omfanget af, 9

10 hvor mange PALS-kort der uddeles dagligt. Elever i udskolingen fortæller i denne sammenhæng om, at der er lærere som har uddelt så mange PALS-kort, at det blev for nemt for eleverne, hvormed deres motivation for at gøre noget ekstra faldt. Alle eleverne er også optagede af belønningernes karakter, og de efterspørger mere ensartethed fra lærere/pædagoger i forhold til belønningerne. Eleverne fortæller om, hvordan de skuffes af, at en klasse fik en tur væk fra skolen som belønning, mens en anden klasse fik lov at lave noget særligt sjovt matematik. I tråd med eleverne fremhæver forældrene i skolebestyrelsen, at de i skolebestyrelsen problematiserede den forskelligartede karakter af belønninger. Skolebestyrelsen vedtog derfor at ensrette belønningerne mod det mere undervisningsrelaterede i modsætning til fx en tur til Lyngby Storcenter eller Tivoli. Positiv involvering Eleverne oplever, at ikke alle lærere har taget PALS til sig i form af at være tydelige over for eleverne, hvad de forventer af dem i modsætning til at irettesætte adfærd og skælde ud. Eleverne oplever enten ingen ændringer i lærernes/pædagogernes måder at kommunikere på, eller også kan de fx pga. lærerskifte ikke vurdere dette. Særligt eleverne i udskolingen fortæller meget om betydningen af, hvordan lærerne kommunikerer med dem. Eleverne værdsætter de lærere, som de oplever er lyttende, har en positiv tilgang og ikke skælder ud, men udviser respekt for eleverne. Når lærerne agerer på disse måder, oplever eleverne, at det smitter af på dem og opmuntrer dem til den forventede positive adfærd. Trivsel og læringsmiljø Eleverne værdsætter, at skolen gør en indsats over for elevernes trivsel og læringsmiljø, men de oplever ingen betydelige ændringer i deres trivsel eller færre konflikter mellem elever og lærere/pædagoger eller mellem eleverne. Eleverne mener ej heller, at de har ændret deres adfærd til det bedre eller er mere søde overfor hinanden. I stedet vurderer de: at dem som opførte sig godt før, gør det stadig, og dem som ikke gør, gør det nok stadig ikke. Det er nærmest den samme opførsel man har, men det er fedt, at de prøver at gøre en indsats for, at vi børn har en god skolegang, men dem der i forvejen har en god opførsel var jo dem der Dem der ikke overholdt dem [reglerne] før vil nok heller ikke overholde dem nu, hvor det er kommet. For de er nogle, der skider på det hele. Elev fra udskolingen om adfærd efter PALS, Vadgård skole Det er er bemærkelsesværdigt, at Vadgård Skoles PALS-tovholder vurderer betydningen af implementeringen af PALS anderledes end eleverne, men gør også opmærksom på, at der også sker meget andet på skolen, som indvirker på elevernes adfærd og trivsel. PALS-tovholderen oplever, at trivslen er forbedret, at der er færre konflikter mellem eleverne og hermed mere tid til undervisningen. Dette oplever PALS-tovholderen fx, når hun anvender metoden, hvor hendes elever med indikationerne rød/gul/grøn skal markere, hvordan de har det efter et frikvarter. I disse situationer ser PALS-tovholderen en øget trivsel i sammenhæng med en stigning i grønne markeringer, hvilket hun tilskriver indsatsen med PALS. PALS-tovholderen fremhæver også betydningen af, at lærerne/pædagogerne med PALS i højere grad har fået øjnene op for relationsarbejdet, således at der nu er mere fokus på klasseledelse end tidligere. Dette har lærerne/pædagogerne fået flere redskaber til med PALS. 10

11 Betydninger for trivsel og læringsmiljø på Buddinge og Søborg Skole Medarbejderne på Søborg og Buddinge Skole oplever ligesom PALS-tovholderen fra Vadgård Skole, at der er kommet mere fokus på relationsarbejdet og at medarbejderne er lykkedes med at øge fokus på en positiv og anerkendende tilgang i relation til eleverne. Medarbejderne fra både Buddinge og Søborg Skole har imidlertid sværere ved at udtale sig entydigt om, hvilke betydninger implementeringen af PALS har for trivsel og læringsmiljø. Medarbejderne oplever imidlertid, at øget fokus på positiv involvering betyder: At både medarbejdere og elever er gladere At fællesskabet i klasserne er blevet bedre At der er færre konflikter At eleverne trøster hinanden mere og er mere betænksomme Samtidig beretter medarbejderne, at denne udvikling ikke automatisk kan tilskrives PALS, idet der også er andre tiltag og aktiviteter på skolerne, som også har indflydelse på trivsel og læringsmiljø. Buddinge Skole nævner i denne sammenhæng, at skolereformen fx har ændret på tilrettelæggelsen af og længden på pauserne, hvilket kan medvirke til, at konflikterne i pauserne er færre. Endelig lægger medarbejderne fra Søborg Skole særlig vægt på betydningen af, at medarbejderne med PALS i højere grad har fået en fælles referenceramme i forhold til at tale om og arbejde med forventninger til eleverne og positiv involvering. 11