RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET...

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET..."

Transkript

1 Midtvejsstatus pa implementering af PALS pa Vadga rd, Buddinge og Søborg Skole

2 Indhold RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET... 5 STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF PALS... 5 IMPLEMENTERING AF PALS PÅ VADGÅRD, BUDDINGE OG SØBORG SKOLE... 5 OPSAMLING PÅ IMPLEMENTERING AF PALS... 7 BETYDNINGER AF PALS... 8 BETYDNINGER PÅ VADGÅRD SKOLE... 8 Elevernes og forældrenes oplevelser med PALS... 8 Forventningstavlen... 8 PALS- kort... 9 Positiv involvering Trivsel og læringsmiljø BETYDNINGER FOR TRIVSEL OG LÆRINGSMILJØ PÅ BUDDINGE OG SØBORG SKOLE

3 Resumé Midtvejsstatus beror på en undersøgelse af arbejdet med PALS på Vadgård, Søborg og Buddinge Skole. Vadgård Skole udgør en case med inddragelse af elever og forældre i skolebestyrelsen, mens status på PALS på Søborg og Buddinge Skole baseres på lærere og pædagogers erfaringer. Lærere og pædagoger oplever, at PALS har en positiv virkning på trivsel og læringsmiljø, idet antallet af konflikter er færre, og idet fællesskaberne i klasserne er blevet bedre. Lærere og pædagoger fremhæver dog, at det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt udviklingen skyldes PALS, idet der også er andre tiltag på skolerne. Eleverne på Vadgård Skole har sværere ved at få øje på udvikling i kraft af PALS. De oplever ikke, at de og klassekammeraterne er blevet bedre til at leve op til forventningerne, eller at de trives bedre i skolen. Eleverne er alligevel optagede af arbejdet med PALS og påpeger, at lærerne har glemt PALS i dette skoleår. Eleverne efterspørger også mere ensartethed fra lærerne i forhold til uddeling af PALS-kort og karakteren af belønningerne. Midtvejsstatus viser, at Vadgård, Søborg og Buddinge Skole har udviklet deres egne måder at arbejde med PALS ud fra PALS-modellen. Dette har fx resulteret i, at ikke alle skolerne har anvendt PALS-kort fra start i alle klasser, og at fx Buddinge Skole kun i begrænset udstrækning har arbejdet med PALS i SFO en. Skolerne planlægger også fremadrettet at arbejde forskelligt med PALS. Buddinge og Søborg Skole vil fremover lade det være frit op til lærere og pædagoger, hvordan de vil arbejde med PALS. Vadgård Skole fastholder foruden PALS-kortet, at skolen arbejder med PALS-komponenterne. Vadgård og Søborg Skole vil arbejde videre med nye temaer i modellen. Buddinge Skole har valgt ikke at arbejde videre med nye PALS-temaer i PALS-mappen, men vil anvende det, skolen allerede har arbejdet med. Alle 3 skoler har prioriteret arbejdet med PALS i mindre grad i nuværende skoleår, idet skolereformen har påkrævet sig stor opmærksomhed. Resultaterne i midtvejsstatus baseres på interviews med et begrænset antal lærere og pædagoger fra Vadgård, Søborg og Buddinge Skole. Resultaterne vedrørende elevernes oplevelser baserer sig udelukkende på interviews med et begrænset antal elever fra mellemtrinet og udskolingen på Vadgård Skole. Som følge af dette er midtvejsstatus ikke repræsentativ, men giver et indblik i, hvordan PALS er implementeret, og hvordan medarbejdere og elever vurderer PALS betydning i praksis. 3

4 Indledning I forbindelse med Skolepolitikken valgte Vadgård, Søborg og Buddinge Skole at arbejde med PALS som skoleudviklingsprojekt under projektområdet Innovation og Kreativitet. I 2013 blev første fase af implementeringen af PALS evalueret i forbindelse med evaluering af skoleudviklingsprojekterne. Børne- og Kulturforvaltningen har bestilt en midtvejsstatus vedrørende PALS anden fase på de tre skoler. Ifølge aftale med skoleafdelingen udgør midtvejsstatus en erfaringsopsamling fra de 3 skoler, hvori Vadgård Skole er case i kraft af indsamling af erfaringer blandt elever og forældre i skolebestyrelsen. Gladsaxe Pædagogiske Viden- og Dokumentationscenter (GPV) gennemførte evalueringen i 2013 og har også gennemført midtvejsstatus i implementeringens tredje fase. Kort beskrivelse af PALS-modellen PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil og er et skoleudviklingsprogram med det formål at skabe et godt og inkluderende læringsmiljø ved at styrke elevernes sociale kompetencer og ved at forebygge problemadfærd. I PALS lægges der vægt på en pædagogisk model, der omhandler positiv involvering, ros og anerkendelse samt kollektiv belønning af positiv adfærd. PALS-projektet i Gladsaxe Kommune har en ramme på fem år med implementering i tre faser i de første tre år. I de resterende to år arbejder skolerne med at vedligeholde PALS. PALS-vejlederen fra PPR forestår oplæringsprogrammet på skolerne. 1. fase 2012/2013 Oplæring og planlægning: undervisning af skolens medarbejdere, udarbejdelse af forventningstavle, nedsættelse af PALS team med tovholdere. 2. fase 2013/2014 Handling og fortsat oplæring: forældre informeres, eleverne involveres med igangsættelse af de fleste komponenter i PALS fx forventningstavle og PALSkort. Individuelle støttetiltag og forældrerådgivning udvikles. 3. fase 2014/2015* Opfølgning, vejledning og igangsættelse af de individuelle støttetiltag: arbejdet med PALS-komponenterne vedligeholdes, individuelle støttetiltag og forældrerådgivning igangsættes. *I teksten angives 2014/2015 som dette skoleår. Læs evt. mere om PALS i bilag 1 PALS De gode cirkler i skole og SFO. Socialstyrelsen, som formidler arbejdet med PALS på skolerne i Danmark, har igennem årene justeret på indholdet i modellen, så indholdet bedst muligt passer til en dansk kontekst. Selvom arbejdet med PALS bygger på en færdig model, arbejder mange skoler i Danmark ikke stringent efter modellen, men tilpasser det til en enkelte skoles kultur ved at arbejde med PALS på egne måder 1. Formål og fokus Formålet med midtvejsstatus er at beskrive skolernes arbejde i anden fase og de erfaringer, som skolerne har gjort sig. 1 Kilde: Rikke Agerbæk, PALS-vejleder fra PPR i Gladsaxe Kommune. 4

5 Fokusområderne i midtvejsstatus defineres ud fra de temaer, som skolerne i PALS-modellens anden fase arbejder med. Fokusområderne udgør: status på implementering og erfaringer med praksiskomponenterne og deres betydning for trivsel og læringsmiljø. Denne midtvejsstatus viser, hvordan skolerne implementerer PALS, og hvilke forskelle der er imellem skolerne. Med Vadgård Skole som case inddrages også skolens elever og forældre i skolebestyrelsens oplevelser med PALS i anden og tredje fase. Dataindsamling Følgende data er indsamlet på skolerne: Vadgård Skole 1 gruppeinterview d. 5. november 2014 med 5 elever fra mellemtrinnet og et gruppeinterview med 6 elever fra udskolingen. Eleverne blev udvalgt af skolen ud fra tilfældighedskriterier fastsat af GPV. 1 gruppeinterview d. 17. november 2014 med 2 forældre fra skolebestyrelsen. 1 telefoninterview d. 11. december 2014 med skolens PALS- tovholder. Dokumenter: Forventningstavle, PALS-kort, informationsmateriale til forældre. Søborg Skole 1 gruppeinterview 30. oktober 2014 med 2 faglige ledere, 1 pædagog og 4 lærere fra indskoling/mellemtrin/udskoling. 2 af lærerne er også PALS-tovholdere på skolen. Buddinge Skole 1 gruppeinterview d. 4. november 2014 med 2 SFO-pædagoger, der repræsenterer indskolingen, 2 lærere fra mellemtrinnet (1 af lærerne underviste i forrige skoleår i udskolingen). 1 af lærerne er også PALS-tovholder på skolen. Resultaternes repræsentativitet Da det kun er begrænset antal personer fra skolerne, som er inddraget, kan denne status ikke siges at udgøre et fuldkomment billede af oplevelserne med PALS. Denne status giver et indblik i implementeringen af PALS med forbehold for, at interviews med flere eller andre deltagere kan tilføre andre betoninger eller perspektiver. Status på implementering af PALS Implementering af PALS på Vadgård, Buddinge og Søborg Skole Alle 3 skoler har fulgt faserne med forberedelse blandt medarbejderne i første fase og implementering med involvering af elever og forældre i anden fase. Skolerne har PALS-teams med PALS-tovholdere, som i samarbejde med PALS-vejlederen fra PPR har undervist medarbejderne ud fra den række af temaer, som PALS-modellens materialemappe indeholder. 5

6 I dette skoleår har alle 3 skoler prioriteret arbejdet med PALS i mindre grad end skolerne havde tiltænkt. Dette begrunder alle skolerne med skolereformen, som i dette skoleår har krævet stor opmærksomhed fra medarbejdere og ledelse. Forældrene fra skolebestyrelsen på Vadgård skole fortæller ligeledes, at PALS i dette skoleår prioriteres mindre end i det forrige. I skolebestyrelsen på Vadgård skole har det også været nødvendigt at prioritere implementeringen af skolereformen. Midtvejsstatus viser, at de 3 skoler ikke har arbejdet ensartet med PALS. Skolerne har valgt til og fra i modellen og udviklet deres egne måder at arbejde med PALS på. Fremadrettet vil skolerne også arbejde forskelligt og vægte arbejdet med PALS forskelligt. Nedenstående skema viser fællestrækkene for implementeringen af PALS på skolerne, og hvad der adskiller skolernes arbejde med PALS nu og fremover. Alle skoler Vadgård skole Søborg skole Buddinge skole Forventningstavle PALS-kort Medarbejdersamarbejde om udarbejdelse af forventningstavle i første fase. - Introduktion til forventningstavlerne for eleverne i undervisningen via rollespil og synlige tavler rundt på skolen i anden fase. - Har brugt noget af den understøttende undervisning i indskolingen på at genopfriske forventningerne med eleverne i dette skoleår. Nogle af lærerne og pædagogerne bruger dem velvilligt, nogle bruger dem modvilligt, mens andre (mange i udskolingen) ikke ønsker at bruge dem. - SFO inddraget i forventningstavlen med sin egen arena. - Har brugt noget af den understøttende undervisning i indskolingen på at genopfriske forventningerne med eleverne i dette skoleår. - Har Fokus på at tilføre en digital arena til forventningstavlen. - Er implementeret både i skole og SFO. - Videreudviklet PALSkort ved også at give digitale PALS-kort via en app med forklaringstekst, så de kan ses af elever og forældre hjemmefra. - Har sammensmeltet skolens og SFO ens forventningstavler til én fælles. - Klub har egen forventningstavle. - Overvejer at gøre forventningstavlen mere ungdomsvenlig ved fx at få eleverne til at lave små film om forventningerne i stedet for at øve rollespil. Er implementeret i skole men ikke i SFO. - Svært ved at implementere kortet i udskolingen pga. forbehold fra elever og medarbejdere. - Har ikke implementeret forventningstavlen i SFO. - Er implementeret både i skole og SFO. - Svært ved at implementere kortet i udskolingen pga. forbehold fra elever og medarbejdere. - Fravalgte at anvende PALS-kort i udskolingen i begyndelsen af anden fase men startede senere på opfordring fra eleverne selv. 6

7 PALS fremover - Alle skolerne fortsætter arbejdet med PALS fremover. Positiv involvering - PALS-teams fortsætter arbejdet. Alle skoler - Vil arbejde med alle temaerne i PALS og fortsætter i dette skoleår med nye temaer. - PALS-kortet bliver frivilligt for medarbejderne at bruge. PALS øvrige komponenter skal medarbejderne fortsat arbejde med. - Udarbejder i dette skoleår egen PALSbrochure. I den forbindelse er der udstedt en konkurrence blandt eleverne om at udforme et PALS-logo. - Vil arbejde med alle temaerne i PALS og fortsætter i dette skoleår med nye temaer. - Det er obligatorisk fortsat at arbejde med positiv involvering, ros og anerkendelse, hvilket fx klargøres over for nye ansatte. Dog har medarbejderne valgfrihed ift. at arbejde med de øvrige komponenter i PALS, idet PALS helst skal give mening i den enkelte medarbejders arbejde. - Vil vedligeholde arbejdet med de udvalgte temaer og fravælger at arbejde med nye temaer. - Hvordan medarbejderne fremover vil arbejde med PALS lader skolen være op til den enkelte. - Overvejelser om at tale med pædagogerne om hvordan PALS kan bruges mere aktivt i SFO en. - Fokus på og fortsættelse af arbejdet med positiv involvering som indebærer ros, anerkendelse, den gode besked og 5:1 opmuntring. Elementer som skolerne ikke gennemfører Elementer som skolerne ikke har gennemført endnu - Udvikling i antallet af konflikter ved at registrere disse i programmet SWISS, som stilles til rådighed i PALSmodellen. - Udvikling af individuelle støttetiltag og forældrerådgivning, skulle gennemføres i anden fase og igangsættes i tredje fase. På interviewtidspunkterne har ingen af skolerne igangsat sådanne aktiviteter. PALS-vejlederen fra PPR tilføjer, at udviklingen af tilbud om forældrerådgivning er undervejs. Opsamling på implementering af PALS Fælles for alle skolerne er, at forventningstavlen er implementeret med rollespil, dog har forventningstavlen været mindre i fokus i dette skoleår på grund af skolereformen. Alle skolerne har også implementeret PALS-kort på alle trinnene, men vil lade brugen heraf være valgfrit fremover. PALS-kortet har på alle skolerne givet nogle pædagogiske drøftelser blandt medarbejderne og har vist sig at være det mest kontroversielle element i PALS. Kun Vadgård skole har implementeret både forventningstavle og PALS-kort i SFO en. Fremover vil Vadgård og Søborg skole fortsætte med at arbejde med nye temaer i PALS-mappen. Buddinge skole vedligeholder arbejdet med de temaer, der var nået på interviewtidspunktet. Hvordan medarbejderne arbejder med PALS fremover, vil Søborg og Buddinge skole lade være op til den enkelte medarbejder. Vadgård skole fastholder medarbejdernes arbejde med alle elementer i PALS på nær PALS-kortet. 7

8 Betydninger af PALS Dette afsnit formidler skolernes oplevelser af, hvilke betydninger implementeringen af PALSkomponenterne har, og hvordan trivslen og læringsmiljøerne har udviklet sig. Betydningerne af PALS tager afsæt i Vadgård Skole, som er case. Buddinge og Søborgs oplevelser med trivslen og læringsmiljøet perspektiveres afslutningsvist. Betydninger på Vadgård Skole Elevernes og forældrenes oplevelser med PALS Alle eleverne er tilfredse med, at skolen har igangsat PALS, hvilket eleverne tolker som et positivt signal fra ledelse og medarbejdere om, at de ønsker at eleverne skal have en god skolegang. Eleverne kæder fortrinsvist PALS sammen med PALS-kortene og forventningstavlen, men udviser også en bredere forståelse for, hvordan disse komponenter skal føre en positiv udvikling i elevernes adfærd med sig. Forældrene i skolebestyrelsen udtrykker også tilfredshed med PALS-modellen og fokus på positiv involvering. Forældrene har ligeledes været tilfredse med informationsmaterialet og mængden af information fra skolen, som de er blevet præsenteret for i anden fase. Alle eleverne oplever, at der er betydelig forskel på, hvor meget PALS er til stede i hverdagen i dette skoleår i forhold til det sidste, hvor implementeringen af PALS med eleverne startede. Eleverne oplevede i sidste skoleår, at forventningstavlen og PALS-kortene var en del af hverdagen, mens de i dette skoleår oplever, at lærerne i en vis udstrækning har glemt PALS. Forventningstavlen Alle eleverne vurderer, at forventningstavlen er fin. Eleverne oplever, at tavlens forventninger ikke er nye for dem, men er forventninger, der på forhånd har eksisteret i skolen. Eleverne oplever også, at forventningstavlen indskærper skolens forventninger til elevernes adfærd, og især eleverne i udskolingen tilføjer, at det er godt, at der nu er de samme regler på skolen, i modsætning til tidligere, hvor hver klasse kunne have hver deres regelsæt. Eleverne på mellemtrinnet blev introduceret til og har arbejdet med forventningerne via de rollespil, som PALS-modellen lægger op til, mens eleverne i udskolingen ud over rollespillene også lavede små film, hvor de udspillede forventningerne. Alle eleverne har taget godt imod rollespillene. De synes, Så er det nemmere at huske; nå ja det var det der, hvor vi lavede det der sjove skuespil. Hvis læreren bare siger; det må man godt og det må man ikke, så husker man det ikke så godt, som hvis man havde noget sjovt med det. Elev fra mellemtrinnet om rollespil ifm. forventningstavle, Vadgård skole det har været sjovt og interessant, og de vurderer, at rollespillene virker som en god metode til at få lært og husket forventningerne. Eleverne i udskolingen fortæller, at de jo godt kan læse og forstå de opstillede forventninger, men de vurderer, at rollespillene og de små film har givet dem en bedre fornemmelse for forventningernes ønskede adfærd. 8

9 Alle eleverne har oplevet, at forventningstavlerne har været synlige mange steder på skolen i implementeringens anden fase. Eleverne i udskolingen fremhæver, at det betyder, at de bliver mindet om forventningerne i hverdagen. Dog oplever en del af eleverne, at der i dette skoleår er færre synlige forventningstavler på skolen; de hænger fx ikke i alle klasseværelser længere. Alle eleverne oplever, at lærerne i mindre grad anvender forventningstavle og forventninger i dette skoleår, sammenholdt med det sidste, hvor eleverne oplevede, at lærerne i højere grad henviste til tavlen. Alle eleverne vurderer, at indførslen af forventningstavlen ikke har medført store ændringer i elevernes adfærd. Eleverne oplever ikke, at de er blevet bedre til at leve op til forventningerne, hvilket eleverne vurderer influeres af lærernes faldende fokus i dette skoleår. Eleverne i udskolingen oplever primært, at forventningstavlen fungerer som en påmindelse om noget, de allerede er klar over og forventer, at den har større effekt blandt skolens yngre elever. Eleverne på mellemtrinnet udtrykker et større behov for, at forventningerne er aktivt i fokus løbende, idet de har brug for at blive mindet om forventningerne. Disse elever anbefaler, at lærerne i dette skoleår bringer forventningstavlen og rollespillene i spil sammen med eleverne. PALS- kort Alle eleverne oplever, at det var sjovt og nyt, da uddeling af PALS-kort for positive handlinger startede i anden fase. I starten var alle elever glade ved at få et PALS-kort, idet det kunne give en god følelse indeni. Eleverne i udskolingen oplever dog også uddeling af PALS-kort som godbidagtigt. Disse elever oplever at være for store, og de fortæller, at det i bund og grund bør være unødvendigt at belønne god opførsel, idet elever i deres alder bør vide, hvordan man skal opføre sig. Den gode følelse ved at få et PALS-kort oplevede eleverne mest i sidste skoleår, hvor PALS var nyt. Udsigten til belønningerne er det, som alle eleverne var mest optagede af både i det sidste og nuværende skoleår. Idet eleverne er glade for at få belønninger, er særligt eleverne på mellemtrinnet ærgerlige over, at lærerne/pædagogerne ikke længere uddeler særlig mange PALS-kort i dette skoleår. Alle oplever, at der til forskel fra sidste skoleår ikke er så mange elever, som får PALS-kort længere, og eleverne oplever sjældent, at lærerne indsamler PALS-kortene sidst på dagen, eller at der sidst på dagen laves opsamling på, hvem der har fået PALS-kort og hvorfor. Man har det godt inden i sig selv, at jeg har gjort noget godt. Men på den anden side er det også sådan lidt godbid-agtigt. Elev fra udskolingen om PALS-kort, Vadgård skole Eleverne oplever i år, at PALS er gået i stå eller er glemt, og de fortæller, at de i år har mistet noget af motivationen for fx at være ekstra hjælpsom eller gøre noget særligt. Dette hænger sammen med, at eleverne er mest optagede af belønningerne, hvilket de i år har længere udsigter til med lærernes begrænsede fokus på at uddele PALS-kort. Eleverne på mellemtrinnet efterspørger, at lærerne/pædagogerne igen begynder at dele flere PALS-kort ud. Selvom eleverne er mest motiverede for at få PALS-kort på grund af udsigten til belønningen, er alle eleverne på mellemtrinnet optagede af, at et PALS-kort skal være velfortjent og ikke uddeles på baggrund af hvad som helst. I denne sammenhæng efterspørger disse elever mere ensretning fra lærerne/pædagogerne i forhold til, hvilke handlinger de belønner med PALS-kortene, og omfanget af, 9

10 hvor mange PALS-kort der uddeles dagligt. Elever i udskolingen fortæller i denne sammenhæng om, at der er lærere som har uddelt så mange PALS-kort, at det blev for nemt for eleverne, hvormed deres motivation for at gøre noget ekstra faldt. Alle eleverne er også optagede af belønningernes karakter, og de efterspørger mere ensartethed fra lærere/pædagoger i forhold til belønningerne. Eleverne fortæller om, hvordan de skuffes af, at en klasse fik en tur væk fra skolen som belønning, mens en anden klasse fik lov at lave noget særligt sjovt matematik. I tråd med eleverne fremhæver forældrene i skolebestyrelsen, at de i skolebestyrelsen problematiserede den forskelligartede karakter af belønninger. Skolebestyrelsen vedtog derfor at ensrette belønningerne mod det mere undervisningsrelaterede i modsætning til fx en tur til Lyngby Storcenter eller Tivoli. Positiv involvering Eleverne oplever, at ikke alle lærere har taget PALS til sig i form af at være tydelige over for eleverne, hvad de forventer af dem i modsætning til at irettesætte adfærd og skælde ud. Eleverne oplever enten ingen ændringer i lærernes/pædagogernes måder at kommunikere på, eller også kan de fx pga. lærerskifte ikke vurdere dette. Særligt eleverne i udskolingen fortæller meget om betydningen af, hvordan lærerne kommunikerer med dem. Eleverne værdsætter de lærere, som de oplever er lyttende, har en positiv tilgang og ikke skælder ud, men udviser respekt for eleverne. Når lærerne agerer på disse måder, oplever eleverne, at det smitter af på dem og opmuntrer dem til den forventede positive adfærd. Trivsel og læringsmiljø Eleverne værdsætter, at skolen gør en indsats over for elevernes trivsel og læringsmiljø, men de oplever ingen betydelige ændringer i deres trivsel eller færre konflikter mellem elever og lærere/pædagoger eller mellem eleverne. Eleverne mener ej heller, at de har ændret deres adfærd til det bedre eller er mere søde overfor hinanden. I stedet vurderer de: at dem som opførte sig godt før, gør det stadig, og dem som ikke gør, gør det nok stadig ikke. Det er nærmest den samme opførsel man har, men det er fedt, at de prøver at gøre en indsats for, at vi børn har en god skolegang, men dem der i forvejen har en god opførsel var jo dem der Dem der ikke overholdt dem [reglerne] før vil nok heller ikke overholde dem nu, hvor det er kommet. For de er nogle, der skider på det hele. Elev fra udskolingen om adfærd efter PALS, Vadgård skole Det er er bemærkelsesværdigt, at Vadgård Skoles PALS-tovholder vurderer betydningen af implementeringen af PALS anderledes end eleverne, men gør også opmærksom på, at der også sker meget andet på skolen, som indvirker på elevernes adfærd og trivsel. PALS-tovholderen oplever, at trivslen er forbedret, at der er færre konflikter mellem eleverne og hermed mere tid til undervisningen. Dette oplever PALS-tovholderen fx, når hun anvender metoden, hvor hendes elever med indikationerne rød/gul/grøn skal markere, hvordan de har det efter et frikvarter. I disse situationer ser PALS-tovholderen en øget trivsel i sammenhæng med en stigning i grønne markeringer, hvilket hun tilskriver indsatsen med PALS. PALS-tovholderen fremhæver også betydningen af, at lærerne/pædagogerne med PALS i højere grad har fået øjnene op for relationsarbejdet, således at der nu er mere fokus på klasseledelse end tidligere. Dette har lærerne/pædagogerne fået flere redskaber til med PALS. 10

11 Betydninger for trivsel og læringsmiljø på Buddinge og Søborg Skole Medarbejderne på Søborg og Buddinge Skole oplever ligesom PALS-tovholderen fra Vadgård Skole, at der er kommet mere fokus på relationsarbejdet og at medarbejderne er lykkedes med at øge fokus på en positiv og anerkendende tilgang i relation til eleverne. Medarbejderne fra både Buddinge og Søborg Skole har imidlertid sværere ved at udtale sig entydigt om, hvilke betydninger implementeringen af PALS har for trivsel og læringsmiljø. Medarbejderne oplever imidlertid, at øget fokus på positiv involvering betyder: At både medarbejdere og elever er gladere At fællesskabet i klasserne er blevet bedre At der er færre konflikter At eleverne trøster hinanden mere og er mere betænksomme Samtidig beretter medarbejderne, at denne udvikling ikke automatisk kan tilskrives PALS, idet der også er andre tiltag og aktiviteter på skolerne, som også har indflydelse på trivsel og læringsmiljø. Buddinge Skole nævner i denne sammenhæng, at skolereformen fx har ændret på tilrettelæggelsen af og længden på pauserne, hvilket kan medvirke til, at konflikterne i pauserne er færre. Endelig lægger medarbejderne fra Søborg Skole særlig vægt på betydningen af, at medarbejderne med PALS i højere grad har fået en fælles referenceramme i forhold til at tale om og arbejde med forventninger til eleverne og positiv involvering. 11

Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen.

Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. PALS på Haderup Skole Vi er en af 8 skoler i Herning Kommune, som deltager i projektet. Projektet er støttet af Servicestyrelsen, som har ansat en PALS- vejleder, der er uddannet i Norge, og som kommer

Læs mere

Fælles PALS-dag på 8 Pals-skoler.

Fælles PALS-dag på 8 Pals-skoler. Fredag d. 6. marts, var det national trivselsdag. 8 PALS-skoler i kommunen valgte at markere denne dag samlet. PALS-tovholderne havde overordnet planlagt dagen sammen, og der var valgt nogle aktiviteter,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Skovsgård Tranum Skole

Skovsgård Tranum Skole Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...

Læs mere

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014

Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Dette er årsberetningen fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole, hvor vi redegør for de væsentligste opgaver, bestyrelsen har varetaget

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet. Evaluering læreplaner Spirerne 2009 2011. Udarbejdet marts 2012. Temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling, sprog og natur og naturfænomener. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern

Læs mere

Indkaldt. Afbud. Mødeleder Lene Magnussen Referent Henning 23/9, 22/10, 3/12, 12/1, 28/1, 10/2, 18/3, 23/4, 18/5, 17/6 Fremmødt. Møderække.

Indkaldt. Afbud. Mødeleder Lene Magnussen Referent Henning 23/9, 22/10, 3/12, 12/1, 28/1, 10/2, 18/3, 23/4, 18/5, 17/6 Fremmødt. Møderække. Indkaldt Møderække Skolebestyrelsesmøde Referat Onsdag den 18.3.2015 kl. 18.30 21.30 Lene Magnussen, Christian Lundegaard Nielsen, Kirsten Munch Andersen, Henrik Bak Jeppesen, Annette Legradi, Lasse Bak,

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv

Evaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Mål og Midler Ungdomsskoler

Mål og Midler Ungdomsskoler Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Skole Skolen på Duevej Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen Effektmål for projekt Færre stressede

Læs mere

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Alle børn og unge er en del af fællesskabet Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen

- et informationsbrev fra ledelsen MÆLKEVEJEN JUNI 2015 - et informationsbrev fra ledelsen Storforældremøde afholdt d. 26.05.15. Aftenens tema var Vi Vil Alle Være Her, og valget af dette tema for et møde for alle forældre var en udløber

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012

Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012 Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012 Vi har i SFO gennemført det andet læreplanstema i dette skoleår. Vi valgte at arbejde med børnenes sociale kompetencer, og deres relationer på tværs af

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

UndervisningsMiljøVurdering

UndervisningsMiljøVurdering K i r k e H y l l i n g e s k o l e Bygaden 51, 4070 Kirke Hyllinge, tlf. 46 43 35 35, fax 46 43 35 20, mobil 24 48 45 56/20 48 26 23, www.krhskole.dk, krhskole@bramsnaes.dk Den 11. januar 2005 UndervisningsMiljøVurdering

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

TAVLEMØDER. n INTRODUKTION

TAVLEMØDER. n INTRODUKTION TAVLEMØDER Tavlemøder er en særlig mødestruktur, der tilgodeser, at alle voksne omkring en elev bliver hørt i tilfælde af mistrivsel. Mødeformen sikrer, at alle har fælles fokus på indsatserne omkring

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål Lærere (http://ffm.emu.dk/) En årsplan er et planlægningsredskab

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

MatematikFessor gør læring synlig

MatematikFessor gør læring synlig GÆSTEINDLÆG MatematikFessor gør læring synlig Avanceret statistik-modul viser nøjagtigt, hvad eleverne kan, og hvor de har udfordringer. Fessor er en kærkommen big brother for lærere og elever på Broskolen

Læs mere

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013

Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn

Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden

Læs mere

Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459

Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459 Pkt.nr. 23 Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459 Indstilling: Skole og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov

Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016

Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Det har igen - været et travlt år på skolen, denne gang ikke mindst pga. Byggeriet af børnehaven og faglokalerne. Men måske er det på sin plads

Læs mere

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE

Læs mere

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog

Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog 11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt

Læs mere

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018 Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Årsberetning for Skolebestyrelsen

Årsberetning for Skolebestyrelsen Årsberetning for Skolebestyrelsen 2014 Skolebestyrelsen på Blovstrød Skole udsender hvert år en årsberetning, der kort beskriver de væsentligste sager og temaer fra året der gik. Skolebestyrelsen ved Blovstrød

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016

Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Evaluering Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 Formål På Hellested Friskole og Børnehus arbejder vi løbende med evaluering. Evalueringen sker her dels som led i det enkelte barns udviklingsproces,

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor

Læs mere

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre

Læs mere

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015 Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Skoleleder Søndersøskolen

Skoleleder Søndersøskolen Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1

SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Trivselspolitik for Vejlebro

Trivselspolitik for Vejlebro Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken

Læs mere

REFERAT FRA SKOLEBESTYRELSESDAG

REFERAT FRA SKOLEBESTYRELSESDAG Returadresse: Herfølge Skole Billesborgvej 1, 4681 Herfølge REFERAT FRA SKOLEBESTYRELSESDAG den: 29. januar 2011 kl. 9.00-14.00. Dato Deltagere: Afbud: Sted: Skolebestyrelsen Nicolai, Mette, Rasmus Personalerummet

Læs mere

Lemvig kristne Friskole Skoleåret 2012-2013

Lemvig kristne Friskole Skoleåret 2012-2013 Evaluering af skolens samlede undervisning Følgende er Lemvig kristne Friskoles (LKF) evaluering af dennes samlede undervisning, sådan som det foreskrives i henhold til friskolelovens 1.b og 1.c. Evalueringen

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole

Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag

Læs mere

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere