Kursus- og Konsulentvirksomheden, WIOL.

Transkript

1 6. april 2009 Overordnede formål: Kursus- og Konsulentvirksomheden, WIOL. Det overordnede formål er primært at uddanne Psykoterapeuter (indenfor individuel- par- og familieterapi), Supervisorer samt at styrke den enkelte kursist i dennes professionelle samtaler. Sekundært at tilbyde terapi, supervision og organisationskonsultationer. Menneskesyn: Det er for os afgørende at møde mennesker ud fra, at enhver gør sit bedste - ud fra egne præmisser, historier og intentioner. Dette indebærer en holdning af nysgerrighed, forståelse og samskabelse af mening omkring hver enkelt persons udsagn og handlinger. Denne meningsskabelse har fokus på relationer dvs. at gå fra at se det enkelte menneske som et isoleret individ til at se mennesket i samspil med sine vigtigste private og professionelle relationer. Dernæst at møde mennesker med deres ønsker om udvikling. Og det er her, det fremadrettede samarbejde har sin basis. Klienten er i centrum dvs. at den professionelle ikke skal have projekter på klientens vegne, men stille hele sin professionalisme til rådighed gennem en nysgerrig udforskning sammen med klienten, så denne bliver klarere og klogere på sit liv og de nyskabelser af mening og dermed nye handlemuligheder, denne udforskning kan åbne op for. TEORETISK FUNDAMENT: Teorierne, metoderne og praksisformerne bygger på et systemisk og narrativt fundament. Det Systemiske fundament. Systemiske teorier består i undersøgelser af karakteren af komplekse systemer i naturen, samfundet og kulturen. Mere specifikt er det en ramme, hvormed man kan analysere og/eller beskrive enhver gruppe af mennesker, der interagerer i forening med henblik på at skabe samvær, handlinger og resultater. Historiske rødder: Her må først og fremmest nævnes Gregory Bateson ( ). Han var britisk antropolog, lingvist, semiotiker, sociolog, kybernetiker og filosof. Bateson er i systemisk sammenhæng mest kendt for begreberne: Økologi/cirkularitet samt Kommunikation og Kontekst-begrebet/metakommunikation. I 1956 oplevede den terapeutiske verden et psykoterapeutisk Big Bang, da Gregory Bateson et al. i Behavioral Science udgav: Toward a theory of schizophrenia. Herved præsenteredes en relationel og kommunikativ forståelse på udvikling af skizofreni en forståelse der også gav håb om en sproglig behandling vha. f.eks. familieterapi. Dette blev en udfordring til den dominerende medicinske forståelse: at skizofreni er en individuel sygdom, som individet skal i Wiol Kursus- og konsulentfirma v. Cand. Psych. Ole Nygaard og Systemisk terapeut Winnie Ørting Havgårdsvej Risskov Giro Telefon: Mobil: / Ole@Wiol.dk / Winnie@Wiol.dk

2 behandling for. Batesons betydeligste bøger er fra hhv og 1979: Steps to an Ecology of Mind (på dansk:?) og Mind and Nature (på dansk: Ånd og Natur). En anden betydelig bølge kom i erne, da Heinz von Foerster, Gregory Bateson, Humberto Maturana mf. udviklede 2. Ordens kybernetikken. Her blev terapeutens position udviklet fra at være en udenforstående objektiv ekspert, der skulle intervenere (med sit faglige perspektiv) til en terapeutisk position som samskaber med familien. Herved fralagde terapeuten sig illusionen om at have magt og kontrol over familiens liv. Kybernetikken har desuden bidraget med et uvurderligt begreb, Feedback at vi hele tiden påvirker og påvirkes af hinanden. I systemisk familieterapi som i al anden terapi er et væsentligt fokus derfor ikke kun, hvad der bliver sagt og gjort, men hvad der bliver hørt og oplevet, og hvilken effekt dette medfører (rekursive, cirkulære forløb og mønstre). I denne sammenhæng må den chilenske neurobiolog, Humberto Maurana, nævnes for sin model for livets tre ståsteder (De 3 Domæner), hvor han netop klargjorde - og adskilte - den terapeutiske position (Refleksionens domæne), fra myndighedspersonens position (Produktionens Domæne) og den private position (Æstetikkens Domæne). Maturana er endvidere blevet særlig kendt for sin skelnen mellem Uni-vers (ideen om en objektivt og absolut sandhed) til Multi-vers (de mange versioner og oplevelser). En tredie betydelig bølge kom, da Milanoskolens fire psykiatere (Gianfranco Cecchin, Luigi Boscolo, Mara Selvini Pallazzoli og Giuiana Prata) i 1978 udgav bogen, Paradox and Counterpapadox. Her præsenterede de den praktiske og terapeutiske udgave af den enorme inspirationskilde, som Batesons systemiske epistemologi havde været for dem - nemlig ved at arbejde rent terapeutisk med familier, hvor et medlem var blevet diagnosticeret som skizofren. Af konkrete redskaber herfra kan nævnes: cirkulære spørgsmål, hypotesedannelser og slutinterventioner. Disse slutinterventioner havde ofte karakter af modparadokser ift. familiens paradoksale kommunikations mønster heraf bogens titel. Da der lå en klar strategi bag disse slutinterventioner, kaldtes denne tidlige Milanoskole for den strategiske periode stærkt inspireret af Watzlawick, Haley mf. Som en fjerde systemisk bølge kan nævnes Milanoskolens artikel fra 1980: Hypothesizing Circularity Neutrality. Disse tre principper anså de for nødvendige forudsætninger, for at gennemføre en familiesamtale korrekt. I slutningen af artiklen var de optaget af, om spørgsmål alene kan udgøre den terapeutiske effekt, så en slutintervention fra terapeuten kunne overflødiggøres? Her udvikler de sig til den terapeutiske metode, som siden har været kendt som Milanoskolen en retning som har dannet skoler i det meste af verden ikke mindst i Danmark. Et svar på slutinterventionens nødvendighed bød den canadiske psykiater,karl Tomm, på med skriftet i 1987: Reflexive Qustioning as a Means to Enable Self-healing (Refleksiv udspørgen som middel til at fremme selvhelbredelse). Her var svaret, at den terapeutiske effekt var mulig udelukkende vha. af spørgsmål altså: Lad spørgsmålene gøre arbejdet!

3 En femte bølge kan nævnes, da den norske psykiater, Tom Andersen - også i 1987 udkom med artiklen Reflecting Team: Dialogue and Meta-Dialogue in Clinical Work. Her fik den terapeutisk verden et fantastisk redskab i form af et hjælpeteam for terapeuten og de, der havde søgt hjælp. Et så effektivt redskab, at terapeuter, der bruger reflekterende team, må vænne sig til, at klienterne ofte giver det reflekterende team æren for, hvad der især har rykket under den terapeutiske session. Disse fem bølger kan ses som det ene af WIOL s teoretiske grundfundamenter gennem 20 år. Et fundament, der er blevet terapeutisk beriget fra mange vinkler, og der kan nævnes nogle af de mest betydningsfulde: Anderson & Goolishian med deres syn på mennesker som Sprog- og menings-genererende systemer, Steve de Shazers mange geniale spørgsmål som f.eks. Mirakel-spørgsmål, Barnett Pearce & Vernon Cronens CMM-teorier (Coordinated Management og Meaning) og deres introduktion af og en skelnen mellem Story lived og story told, Kenneth Gergen som bannerfører for Socialkonstruktionismen og endelig David Cooperrider & Suresch Srivastvas Appreciative Inquiry. Det Narrative fundament Den på verdensplan mest betydningsfulde narrative terapeut er australieren, Michael White. Michael Kingsley White ( ) var grundlægger af narrativ terapi, som er et afgørende bidrag til psykoterapi og familieterapi bidrag der er blevet adopteret af andre terapeutiske retninger. Han blev først og fremmest kendt for Eksternalisering det at adskille personen fra sit problem eller diagnose. Det er ikke personen, der er problemet men problemet, der er problemet! Et eksempel: Et menneske er ikke deprimeret, men et menneskes liv er for tiden invaderet af en depression, og den terapeutiske opgave bliver derfor, at få denne depression ud af menneskets liv igen. Et terapeutisk afgørende skift i holdning for terapeuten, nemlig en holdning fra Internalisering til Eksternalisering i forståelsen af mennesker og problemer. Ordet, Narrativ, betyder historie eller fortælling, og man kan forenklet sige, at vores identitet består af de historier vi selv og andre for tiden fortæller om os. Terapi kan dermed ses som en samskabende proces med at genforfatte klienters liv, så de problematiske historier bliver udfordret af alternative historier. Mange mennesker, der henvender sig til en terapeut, opfatter problemerne i deres liv som en direkte afspejling af deres indre identitet eller essensen af deres personlighedsstruktur. en opfattelse der gør udvikling særdeles vanskelig eller direkte umulig. Her tilbyder det narrative menneskesyn et langt mere bevægeligt og udviklingsorienteret udgangspunkt, nemlig at Identitet ikke udgøres af en mere eller mindre fast personlighedsstruktur, men at mennesker er intentionelle dvs. agerer ud fra deres hensigter, og identitetens landskab udgøres af intentioner, værdier og overbevisninger, håb og drømme, principper og forpligtelser. Michael White vigtigste inspirationskilder er:

4 Jerome Bruner og hans udforskning af den narrative metafor og hans analyse af litterære tekster. Effektiv terapi handler her om ifølge White at engagere mennesker i genforfattelsen af tvingende omstændigheder i deres liv på måder der vækker nysgerrighed om menneskelige muligheder, og som samtidig giver fantasien spillerum. Michel Focault og hans analyser af den moderne magt. Han hævder, at den social kontrol i den vestlige kultur får mennesker til at afsige normaliserende domme over sig selv og andre i forsøget på at reproducere specifikke og statsligt etablerede normer om liv og identitet. En vigtig pointe er Focaults ideer om positiv magt - et begreb som Michael White konstruktivt har omsat i den terapeutiske praksis ved at arbejde for, at mennesker genvinder magten over deres liv dels gennem eksternalisering af problemet og dels gennem at genforfatte alternative historier til de problemmættede historie. Kulturantropologen. Babara Myerhoff, og hendes arbejde med genmedlemsgørende samtaler, som White har ladet sig inspirere af til hans geniale udgave af et reflekterende team: Den udenforstående bevidnergruppe (Outsider Witness Group). UDDANNELSES-RETNINGER. Der er 3 uddannelses-moduler i WIOL: 1. BASISÅR med alle de klassiske og centrale systemiske teorier, begreber og modeller. 2. Den 3-årige uddannelse i Systemisk og Narrativ teori og praksis, der afsluttes med eksamination med ekstern censor - dels af en skriftlig opgave og dels en Video/DVD-optagelse med ét af kursistens terapeutiske arbejder. 3. Den 5-årige psykoterapeutiske uddannelse i systemisk og narrativ psykoterapi, der afsluttes med eksamination med ekstern censor (med international overbygning på den danske psykoterapeutiske uddannelse) af kursistens skriftlige arbejde og af en psykoterapeutisk konsultation med klient(er). Såvel Basisåret som den 3-årige uddannelse har samme struktur og indhold (litteratur, oplæg, træning, litteraturfremlæggelse, skriftlige arbejder, supervision, eksaminer, klienttræning etc.) som de første 3 år af den 5-årige pykoterapeutiske uddannelse. Dette for at sikre, at de kursister, der vælger hhv. Basisår som den 3-årige uddannelse, bliver mødt med de samme kvalitetskrav til indsats og præstationer, som for de første 3 år af den 5- årige psykoterapeutiske uddannelse.

5 Dette betyder, at kursisterne kan følges ad de første op til 3 år, hvorefter de, der har valgt den 5-årige psykoterapeutiske uddannelse herefter fortsætter adskilt. Der er Basisår, der fra starten er defineret som udelukkende lokalt arrangerede Basisår (pt. i 2009 gælder dette 3 hold), hvorfor de er adskilt fra de øvrige hold. De har dog samme struktur og indhold, hvorfor senere interesserede herfra har mulighed for at søge dispensation mhp. at fortsætte på den 3-årige eller 5-årige uddannelse. ETIK. Underviserne - og alle holds kursister følger Dansk Psykologforenings etikregler, der gælder for nordiske psykologer. Klik her for at se disse. Se under de enkelte kurser for fyldig information herom!