2. Forskellige former for objektivitet 27 Liv i multiverset 27 En mangfoldighed af verdener 32 Tolerance og respekt 36 Æstetisk forførelse 39
|
|
- Lars Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indhold Forord 9 DEL I Kosmos, en forklaring af iagttagelse 1. Uden iagttageren er der intet 15 Alt sagt er sagt af en iagttager 15 I begyndelsen var forskellen 18 Forklaring af erfaring 21 Selviagttagelsens tidsalder Forskellige former for objektivitet 27 Liv i multiverset 27 En mangfoldighed af verdener 32 Tolerance og respekt 36 Æstetisk forførelse Kognitionsbiologi 42 Sandhedsoplevelsen 42 Et eksperiments epistemologi 43 Hvorfor nervesystemet er lukket 47 Det dobbelte blik 51 At leve er at vide Om systemers autonomi 57 Grænser for ydre determination 57 Organisation og struktur 60 Forståelse af ansvar 64 Det kræver et mirakel 68
2 5. Hvordan lukkede systemer interagerer 71 Usandsynlige interaktioner 71 Strukturel kobling 74 Myten om succesfuld kommunikation 77 Verden opstår i sproget Autopoiesis er liv 82 Konfrontation med døden 82 En fabrik, som producerer sig selv 85 Autopoietiske og allopoietiske systemer 89 Den anden skabelse Historien om en ide 93 Et begreb kommer på mode 93 På knæ for Erich Jantsch 94 Mennesket er uomgængeligt 97 Systemteori som verdensanskuelse 98 DEL II Anvendelse af en teori 1. Psykoterapi 105 Systemikerens blik 105 To former for forandring 108 Individ og samfund 112 Konstruktion af sygdom Pædagogik 118 Opdragelsens paradoks 118 At lytte til sine tilhørere 120 Perception og illusion 123 Alle mennesker er lige intelligente 126 DEL III Historien om en teori 1. Begyndelser og inspirationer 131 Et barns indsigter 131 6
3 Den varmblodede dinosaur 134 Hvad frøens øje fortæller frøens hjerne Tilbage til Chile 141 Konkurrence indebærer afhængighed 141 En outsiders indsigter 144 Tractatus biologico-philosophicus 148 Systemisk visdom 152 Et lands hjerne Erfaring med et diktatur 158 Fremkomsten af blinde pletter 158 Ideologi og militær 160 Magtens afmagt 162 Bevarelse af selvrespekten 166 Møde med Pinochet Videnskabens verdener 174 Paradogmet 174 Mellem filosofi og videnskab 176 En iagttagers bemærkninger 179 Erkendelsens døre DEL IV En teoris etik 1. Kærlighedens biologi 187 Videnskabsmandens to identiteter 187 Tillid til eksistensen 189 Sociale systemer 193 Etik uden moral 197 Forord til den engelske udgave Heinz von Foerster 200 Min tak Bernhard Pörksen 201 Indledning til den engelske udgave Humberto R. Maturana, Indledning Humberto R. Maturana,
4
5 Forord På spørgsmål om, hvad der er sandt, peger Humberto Maturana gang på gang på oplevelsen. Og på erfaringen. Måske kan det ikke formelt bevises, at verden er cirkulær men det forekommer sandt, fordi det nøje svarer til vores oplevelse af verden. Vi oplever dagligt uendelig meget mere, end vi kan forklare med årsag og virkning. Min egen adgang til Maturanas teorier var også stærke oplevelser, da jeg for 10 år siden blev præsenteret for hans tanker første gang. Oplevelser, som bliver storslået vækket til live ved læsningen af nærværende spændstige bog. Denne bog gør mig kort og godt glad i låget at læse. Glad fordi bogen er så velskrevet og velkomponeret. Glad fordi gensynet med oplevelsen, tanken, systemet, etikken, refleksionen og kærligheden nøglebegreber i Maturanas produktion forekommer let og ligetil. Eller naturligt med et begreb fra denne bogs univers. Nu er det sådan, at de færreste vil beskrive adgangen til Maturanas teorier som let og ligetil. Om end han selv postulerer, at hans ideer ikke er vanskelige at forstå. De er simpelthen vanskelige at acceptere. Sådan var det også for mig. Det var både vanskeligt at forstå og acceptere ordet autopoiesis, da det dukkede op på en flipover-tavle. Jeg var på systemisk konsulent- og lederuddannelse og blev bedt om at læse Kundskabens Træ. Vanskelighederne stod imidlertid ikke i vejen for andre oplevelser. Kildrende fornemmelser. Nysgerrighed ved den første berøring. Måske jeg her for alvor begyndte at forstå anerkendelse som livsforudsætning. Jeg blev også berørt, fordi de lukkede systemer og objektiviteten i parentes for mig, nå ja, forekom sand. Så var jeg for alvor kommet på arbejde. Mange år i Human Ressourcefeltet havde lært mig om subjekter, objekter, motivation og personlighedstest. Mange år på Statskundskab havde lært mig om implementering, policyanalyser og rationalitet. Ideer og epistemologier som kuldsejler i mødet med 9
6 Maturana. Jeg husker, måske ikke i fuld overensstemmelse med sandheden, at jeg relativt hurtigt accepterede dette. Netop fordi oplevelsen var så stærk. Men derfra til at skrotte veletablerede sandheder og logikker. Derfra til at kunne gøre noget relevant med disse radikale nye ideer. Ja, der var langt. I bogen skelner Maturana mellem to grupper mennesker. De, der tænker objektivitet uden at sætte parentes omkring selve begrebets gyldighed. Og de, der tænker objektivitet sat i parentes. Jeg kan i dag konstatere, at jeg som det mest naturlige tilhører den sidste kategori. Jeg kan konstatere, at det for mig har lønnet sig at hænge i for at forstå, hvad denne sætten i parentes gør muligt. Så når jeg skriver let og ligetil, så er det, fordi jeg i mødet med denne bog er blevet mindet om, hvad det er, jeg går og gør i min undervisning, mit konsulentarbejde og som leder. Mine erfaringer om, hvad der virker, står i et 1:1 forhold til de svar, Maturana giver på spørgsmål om: hvad skaber forandring, hvad er sprogets funktion, hvad er god pædagogik, hvilke etiske krav må vi stille og i sidste ende hvad er sandt? Fra væren til handlen udmærker sig ved at gøre materialet tilgængeligt. Dette er med andre ord også en bog for førstegangslæseren. Den tyske videnskabsjournalist Bernhard Pörksen, som interviewer Maturana, har gjort sit hjemmearbejde ualmindeligt godt. Han formår at samle Maturanas nøglebegreber, han formår at sætte disse begreber i idémæssig og historisk kontekst, og så formår han med stor smidighed både at stille udfordrende og understøttende spørgsmål. Alt sammen er med til at skabe en både afvekslende og sammenhængende fremstilling. Det er, synes jeg, en ren fornøjelse at læse. Og bladre i. Det er selvsagt muligt at læse bogen fra ende til anden. Samtidig viser den gode indholdsfortegnelse tydeligt, hvordan det er muligt at lave sine egne nedslag i bogen efter behov og lyst. Bogen fremstår helstøbt, men der er ikke tale om et samlet ræsonnement, hvor det forrige kapitel er en forudsætning for det næste. Bogen er bygget op omkring 4 hovedafsnit; adgang, anvendelse, historien og etikken. En effektiv måde at disponere interviewets forskellige dele på. I løbet af interviewet stiller Bernhard Pörksen spørgsmål, der har afsæt i Maturanas nøglebegreber. Bogen bliver på denne vis et mindmap, hvor der fra hvert spørgsmål udgår svar, der peger i forskellige retninger og forbinder sig med andre dele af bogen. Den kan altså læses forfra, fra midten og ud eller, hvis man foretrækker det, fra historieafsnittet. Bogen har naturligt nok stor teoretisk tyngde. Når bogen til trods for 10
7 dette ikke fremstår utilgængelig, så er det, fordi de samme begreber undersøges fra flere vinkler, fordi udredningerne kobles til hverdagseksempler og fordi det hele krydres med anekdoter. Det er begavet gjort, med respekt for læserens behov for guidning. Det er ligeledes en generøs bog, som i kondenseret form præsenterer læseren for Maturanas livsværk. Et livsværk der, ikke mindst, er båret af begrebet autopoieses. Straks fra start bliver læseren inviteret til at tænke med på sætninger som disse; uden iagttageren er der intet og alt sagt er sagt af en iagttager. Implikationerne af disse sætninger er vilde og voldsomme. For det første kan vi kun sige noget med brug af sproget. Der er altså én, der siger noget om verden med brug af sproget. Det, der siges, kan derfor ikke betragtes som objektivt og sandt. Det kan kun betragtes som en beskrivelse. For det andet er den verden, vi siger noget om, ikke uden for os. Den er ikke adskilt fra os. Det vi formår at opfatte som værende noget, vi kan sige noget om, dette noget er en udskillelse, som kun kan ske i overensstemmelse med vores indre organisering. Pörksen spørger meget passende, om ikke dette er et pessimistisk syn på mennesket. Et isoleret og ensomt menneske lukket ude fra sin omverden. Tværtimod, svarer Maturana. Det er ikke min oplevelse, siger han. Jeg, siger han, oplever at være til stede og forbundet. Budskabet er optimistisk, fordi vi bliver bevidst om vores ansvar. Hvis vi forstår og accepterer teorien, så er der noget uundgåeligt, der møder os. En etisk fordring. Vi kan ikke længere lade, som om vi ikke ved. Vi ved, vi har ansvar for de distinktioner og beskrivelser, vi foretager og deler ud af. Vi ved, at vi er forbundet og derfor må holde øje med effekten af vores handlinger. Vi ved, vi som iagttagere er forpligtet til selvrefleksion. Det var med udsagn som disse, at Maturana, der blev beskyldt for at være forrykt og at hans teorier var foruroligende, måtte sætte objektiviteten i parentes (objektivitet). Vi må leve vores liv med overbevisninger. Vi må tro på sandheder. Vi må antage noget objektivt, der korrelerer vores normale oplevelser. Vi kan bare ikke vide, om det ér sådan. Vi er forpligtet til at indse, at det kan være anderledes. Med Maturanas ord må vi være indstillet på at opgive vores egne forestillinger, når der sker noget uventet. Han taler om de lammende virkninger af overbevisninger, hvor vi krampagtigt holder fast, selv om noget uventet sker. Vi gør, med andre ord, mere af det samme, som ikke virker. Vi lammes. I stedet for at gøre noget andet med afsæt i en dyb forståelse for, at også det kan være sandt og ægte. 11
8 Her skal man imidlertid ikke tage fejl. For Maturana er det normale normalt. Det sande sandt. Der er masser af fælles godt. Det verdensbillede, han tilbyder os, er ikke et hyperrelativt eller solipsistisk billede. Han forsøger selv, om end tøvende, at kalde det et superrealistisk billede. Jeg husker tydeligt, at én af mine medkursister for 10 år siden frustreret spurgte: Hvorfor skal jeg læse om salamandere med roterede øjne? Hvorfor skal jeg læse om duer og farvetavler? Hvad fanden har det med udvikling og ledelse at gøre? Maturana undgår selv at svare på det spørgsmål. Han er tværtimod skeptisk over for Luhmanns, Jantschs og New Age-folks brug af hans teorier. Han oplever det som misbrug, der let slører både teorien og sigtet. Selv er jeg mere pragmatisk. Jeg har simpelthen erfaret, at disse teorier er virkningsfulde, og tøver ikke med at anvende dem i min praksis. Når de gode erfaringer samtidig opleves som dybt relevante, så er det, fordi der følger en hel epistemologi med. En ny måde at tænke på. Maturana beskriver selv, hvordan han måtte bruge årtier på at komme hertil ikke, som han siger, som en ny sandhed, men som et nyt forskningsområde. Nervesystemet som et lukket system. Systemer som strukturdeterminerede. Altså at vi, som levende væsner, kun kan handle i overensstemmelse med nervesystemets struktur. Heraf ideen om passende forstyrrelser, da vi alle er autonome væsener. Forandringer kan ikke forklares ved simpel årsag og virkning. Forandringer sker i en samlet økologi af påvirkninger og effekter. Jeg ved, at der, i hvert fald i Danmark, har været stor forsigtighed omkring brugen af Maturanas begreb om kærlighed. Men Maturana insisterer. Intervieweren spørger, om ikke begrebet kan give anledning til misforståelser. For Maturana er kærlighed udtryk for den dybe respekt for det andet menneske. Ikke tolerance, som blot er udskydelse af volden og magten. Men respekt, som udtryk for at adskillelsen og forbundetheden er to sider af samme sag. I denne bog følger en række beretninger fra Humberto Maturanas barndom, hvor han hårdt ramt af tuberkulose ved flere lejligheder er tæt på at dø. Det tvinger ham til at tænke over liv og død. Det tvinger ham til at tænke over mennesket. Det gik under læsningen op for mig, hvordan hele hans virke har været præget af ønsket om at sætte mennesket i midten. Et tænkende menneske, som formår at undgå fangenskab. Som en, der deler denne forhåbning, vil jeg hermed overgive ordet til Maturana selv. Thorkild Olsen, 18. februar 2011
Fra væren til handlen
Fra væren til handlen Humberto R. Maturana og Bernhard Pörksen Fra væren til handlen en interviewbog om levende systemer i natur og samfund På dansk ved Tom Bøgeskov Humberto R. Maturana og Bernhard Pörksen
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereMagt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5
Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereIntroduktion til Humberto Maturanas begrebsverden
Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner
Læs mereCitater fra: Af Jes Dietrich
Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereUngdomskultur og motivation i udskolingen
Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereLÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky
LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Matt 7,15-21
1 8. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 26. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 392/434/436/292//390/439/341/391 Åbningshilsen Med denne søndag begynder en række søndage med temaet: De To Veje. I dag
Læs mereLars Hjemmeopgave, uge36-05
Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mere7. Mestringskonference i psykiatrien. 1 www.regionmidtjylland.dk
7. Mestringskonference i psykiatrien 1 www.regionmidtjylland.dk Indsats mod for tidlig død af somatiske årsager blandt mennesker med psykisk sygdom Indsats mod for tidlig død af somatiske årsager blandt
Læs mereSOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mereLæservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel
Læservejledning til Som at se på solen Irvin Yalom har sagt at han skrev Som at se på solen som en dybt personlig bog der udspringer af hans egen konfrontation med døden.»jeg deler frygten for døden med
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereJulemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.
Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereVidenskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998
A Videnskabslogik - Semmelweis Noter af Mogens Lilleør, 1998 Semmelweis er læge. Wiensk hospital i 1840'erne. Unormal forekomst af barselsfeber. Semmelweis foretager en række undersøgelser af mulige årsager
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING
Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i
Læs mereIndhold. Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14
Indhold Forord 3 Om værdierne 4 Nysgerrighed og ansvar 6 Mangfoldighed 8 Værdighed og respekt 10 Positiv indstilling og ærlighed 14 Forord Du sidder med Kirsebærhavens Plejehjems nyeste værdigrundlag,
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereSansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012
Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:
Læs mere5 TIP FRA EN TVIVLER
5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereDet er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs merefor fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER
nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke
Læs mereDin personlige ledelsesudvikling
Det handler om din kommunikation din tid Lad os forventningsafstemme Hvis du får lyst til at arbejde med din egen udvikling som leder Hvis du bliver inspireret af nogle af modellerne Hvis du bliver mindet
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereDiagnosers indvirkning på oplevet identitet
Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen
Læs mereMJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ
Læs mereSårbare børn i betydningsfulde relationer. Forudsætninger for menneskelig udvikling Børnesløjfen
Sårbare børn i betydningsfulde relationer Forudsætninger for menneskelig udvikling Børnesløjfen Forudsætninger for menneskelig udvikling Humberto Maturana - konstruktivist Al udvikling sker i den enkelte,
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereNetværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde
Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereDen fri Hestehaveskole
Den fri Hestehaveskole Anerkendende refleksion - ET GODT PÆDAGOGISK VÆRKTØJ I MANGE SAMMENHÆNGE Pædagogiske grundantagelser ü Trivsel og selvværd er forudsætninger for læring. ü Det er vigtigt at gå med
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereLIVSLYSET OVER LIVSVEJEN
Joh 8,12-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag; 5. jan. 2014 Tekst: Joh 8,12-20 LIVSLYSET OVER LIVSVEJEN Epifanitidens lys- og vandringsmotiv Helligtrekongers søndag kaldes også epifani,
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereKOM I GANG MED AT MALE
KOM I GANG MED AT MALE Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg bruge?... 8-9
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereLEMNISKATEN - et udviklingsværktøj
LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereSarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13
Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereKOMMUNIKATION OG INVOLVERING
KOMMUNIKATION OG INVOLVERING ONSDAG D. 9. OKTOBER 2013 Jacob Sønderskov Ledelses- og organisationskonsulent RMC Attractor M: 5161 3039 jcbs@ramboll.com TEMAER DE NÆSTE PAR TIMER Mine pointer: 1. Tænk modtageren
Læs mereDen dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!
Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS
Læs mereFyr en fed vær som et træ
Fyr en fed vær som et træ I mit sidste blogindlæg lovede jeg at skrive noget mere om, hvad du gøre for hurtigt at skifte din adfærd, så den passer til den opgave du skal løse, men hvorfor bruger jeg overhovedet
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereForældre Loungen Maj 2015
Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne
Læs merePædagogisk Idræt. v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk
Pædagogisk Idræt - Når idræt, leg og bevægelse anvendes i en pædagogisk sammenhæng tilpasset målgruppen v. Vibe Ørum Rasmussen Lektor på Pædagoguddannelsen Sydhavn Professionshøjskolen UCC vibe@ucc.dk
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereteentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation
teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud
Læs mereÅndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab
Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab
Læs mereNår udviklingshæmmede sørger
Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede
Læs mereStyrk dit barns karakterdannelse. Per Schultz Jørgensen
Styrk dit barns karakterdannelse Per Schultz Jørgensen Hvad er karakterdannelse? En vis robusthed Selvstændighed Ansvar Men kan børn lære det? Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans mor på vej ud af storcentret:
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereEnhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)
Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950
Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,
Læs mereSLIP ANERKENDELSEN LØS
Mads Ole Dall & Solveig Hansen (red) (2001) SLIP ANERKENDELSEN LØS den 09-03-2012 kl. 8:26 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Næppe nogen virksomhed lever en dag uden at begreber som forandring, udvikling,
Læs mereDer er en helt særlig og vigtig grund til at denne fredelige plet betyder meget for vores hverdag. Men det vil jeg vende tilbage til.
Nyby, den 30. juni 2014 Kære byrådsmedlem Vi er borgere i Vejen kommune og bor omtrent 1 km fra Toppenhøj, der er et af de områder, der er udset som mulig placering af 3 vindmøller på omtrent 140 meters
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereLidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen
Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig
Læs mereSide 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016
Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs merePrædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereLedelse, der gør en forskel. Anette Kureer
April, 2016 , Cand. psych. Har arbejdet i den offentlige forvaltning i 25 år - Heraf de seneste 15 som leder og forvaltningschef Things work out best for those who make the best of how things work out
Læs mereBilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser
Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,
Læs mere