Overskridelse, overførsel og kompleksitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overskridelse, overførsel og kompleksitet"

Transkript

1 Psykoterapi, supervision og undervisning Overskridelse, overførsel og kompleksitet At gøre terapi til en forskel, der kan gøre en forskel Af Jacob Mosgaard Fra: Systemisk Forum, vol. 23, nr Paradokser i psykoterapi. Der er flere af dem, end vi måske forestiller os. Flere fænomener, som umiddelbart virker selvmodsigende, men som faktisk er noget af selve indholdet i psykoterapi. Det er ofte dem, som udgør selve den forskel, der gør en forskel for vores klienter. Jeg har beskrevet nogle af paradokserne andetsteds (Mosgaard, 2010b), men vil her se nærmere på to helt centrale eksempler. Jeg vil kalde dem overskridelse og overførsel. Overskridelse: De fleste terapeutiske retninger opererer med et forandringsbegreb, som er uløseligt sammenhængende med refleksion. Men hvordan er det muligt at begribe det fænomen at overskride sin nuværende livssituation, blive i stand til at se den udefra og forandre den fra dette nye ståsted? Med andre ord: Hvordan kan vi både være til stede i vores liv og beskue det udefra? Overførsel: Terapi foregår traditionelt i en kontekst, som er meget forskellig fra og derfor på mange måder adskilt fra de kontekster, som klienten ellers befinder sig i. Et basalt spørgsmål er derfor, hvordan ændringer skabt i terapi kan overføres til livets andre kontekster og skabe forandring der. Med andre ord: Hvordan kan forandringer skabt i et rum adskilt fra det levede liv skabe forandringer i dette liv? Lyngby Hovedgade Kongens Lyngby Telefon Internet CVR-nr

2 Mennesker i forandring Mennesker ændrer sig hele livet igennem. Det kan ske reflekteret eller ureflekteret, alene eller i samvær med andre. Nogen gange må der støtte til, før det sker. Forandring med andres intervention eller støtte ses for eksempel i terapi. Hvordan kan det begribes, hvad terapeutisk forandring er, og hvordan den finder sted? Forskellige terapi-teorier har forskellige ideer om dette. Selv er jeg inspireret af systemiske og narrative tanker og vil forsøge at belyse temaet gennem denne tilgang. Det narrative især er de senere år blevet meget udbredt inden for ellers vidt forskellige psykologiske og samfundsmæssige teorier (se også Mosgaard 2010a). Det passer muligvis som fod i hose med en overordnet postmoderne strømning at forstå vores liv som historier. Den Store Teori er forkastet frem for mange specialiserede teorier. Identitetstrends skifter hurtigere og hurtigere i takt med, at fremtids-forudsigelser bliver sværere og sværere. Vi behøver hverken af nødvendighed eller tradition følge i vore forældres spor 2 erhvervsmæssigt eller ideologisk, men kan tilsyneladende vælge mellem et utal af identiteter. Denne samfundsmæssige udvikling har nok været den praktiske omstændighed, som har muliggjort en tilsvarende ændring i vores folkepsykologi. Såvel common sense-opfattelser som akademiske teorier indeholder i dag en større kompleksitet i forståelsen af menneskelivet. Endog et begreb som selvet problematiseres og fremstilles som et historisk opstået fænomen (Foucault, 1997). Mennesket kan ikke tilfredsstillende forstås som et helt stabilt væsen med en enkel og fast kerne, hverken artshistorisk, kulturhistorisk eller livshistorisk. For mig har denne erkendelse ført til ideer om individets livslange, aktive skabelse af sig selv. Denne tanke bliver i min forståelse bindeleddet mellem individualitet og socialitet, som må forstås som to uløseligt dialektisk forbundne størrelser. Hermed mener jeg, at: 1) Menneskets socialitet er grundlæggende individuel pga. en helt unik privat livshistorie. Ingen har gennemgået det samme liv som mig. 2) Samtidig er individualiteten grundlæggende social pga. menneskets subjektive livshistorie, altså vores tolkning af vores liv. Denne tolkning er nemlig nødvendigvis 2

3 formidlet gennem kulturelle diskurser. Den er sammensat af de narrativer, individets kultur har til rådighed (Bruner, 1998). Vores livshistorier er således på den ene side snævert forbundet med andre individers livshistorie, men samtidig unik, idet den jo er skabt gennem en unik række af personlige oplevelser. Vi er adskilt i forbundethed (Fog, 1986). Kompleksiteten er et grundvilkår. Overskridelse og klassisk systemisk tænkning Hvis vi mennesker skaber os selv og vores narrativer om os selv gennem hele livet, bliver det interessant at undersøge, hvor svært eller let det er at hjælpe med at skabe forandringer for mennesker? Hvor rigide eller hvor plastiske er vores personlige narrativer? I en klassisk systemisk tankegang er det væsentligste begreb til forståelse af forandring information. Information defineres inden for kybernetikken lidt kryptisk som en forskel, der gør en forskel (Bateson, 1972). Ønskes forandring i et system, forsøges med en ændring af et område af systemet. Hvis denne ændring fører til en ændring af hele systemet, har den haft karakter af information. Hvis ingen ændring følger af ændringen (ingen feedback), kan der ikke tales om, at systemet fik tilført information. Dette bygger på en cirkulær kausalitets-opfattelse: Information påvirker og ændrer en del af et system, som påvirker tilbage og skaber ny ændring osv. Samtidig vil disse ændringer medføre ændringer i hele systemet, idet hver enkel del af systemet har indflydelse på hele systemets udseende. Men ikke nok med det: Alle systemer indgår i et hierarki af over- og under-systemer. Et system er således altid en del af et andet system og har altså dermed indflydelse på dette andet systems udseende (se også Schødt & Egeland, 1992). Dette 3 ligner forestillingen om den berømte sommerfugle-effekt. Kompleksiteten er også i denne forståelse et grundvilkår. I forbindelse med terapeutisk forandring har denne forståelse den konsekvens, at en intervention kun virker, hvis den har karakter af information over for klientens (subjektive forståelse af sit) system. Til gengæld behøver interventionen ikke at være global, idet information jo altid medfører feedback, som medfører ændringer i både under- og over- 3

4 systemer. En lille ændring kan medføre gennemgribende forandringer i klientens liv (de Shazer, 1985). Dette står i modsætning til eksempelvis den klassiske psykoanalyses forståelse: Her skal hele livshistorien ideelt set italesættes. Information er i denne forståelse dybest set indsigt intellektuel eller følelsesmæssig indsigt. For terapeuten er det fulde narrativ nødvendigt for at kunne lave den korrekte tolkning af den psykiske realitet (f.eks. Gammelgaard & Lunn, 1997). Den systemiske terapi, derimod, opererer overhovedet ikke med en korrekt tolkning, men måske snarere med en nyttig tolkning, eller endda blot en nyttig dialog. Denne tolkning må helst ikke være den samme som klientens (en tolkning, som jo ikke hidtil har medført den ønskede forandring), men skal i klassisk systemisk terapi (fx Haley, 1963) foregå på et andet niveau. I denne tankegang er forståelsen af overskridelse for mig at se ikke et problem overhovedet. Menneskets konstante indgåen i et kompleks af systemer betyder, at vi jo altid befinder os på et metaniveau i forhold til et eller andet system. Vi har derfor en basal tilbøjelighed til at opfatte verden fra et metaperspektiv. Går vi med på denne tankegang, er dette livsvilkår grundlaget for refleksion. Terapeutisk set betyder et fokus på overskridelse, at refleksionen inviteres indenfor. Enten i form af et reflekterende team eller i form af en grundlæggende reflekterende dialogform (Andersen, 1987). Terapeuten eller andre tilstedeværende lytter, berøres og sender noget tilbage, som der muligvis lyttes til, og som måske kan berøre den anden. Det talte skaber resonans (Mosgaard, 2006). Resonans er ikke magen til det hørte, ikke en kopi, men lidt forandrede perspektiver fra en lidt anderledes position. En position over eller ved siden af. 4

5 Overførsel og identitet Terapi foregår traditionelt i en kontekst, som er meget forskellig fra og derfor på mange måder adskilt fra de kontekster, som klienten ellers befinder sig i. Det bliver derfor et basalt spørgsmål, hvordan ændringer skabt i terapi kan overføres til livets andre kontekster og skabe forandring der. Det er en væsentlig pointe i flere teorier, at livet leves og læres i adskilte praksisser. Som Jean Lave (1991) overbevisende har beskrevet, foregår læring og udvikling af identitet situeret, og den finder sted gennem deltagelse i det, som hun kalder praksisfællesskaber. Et praksisfællesskab er at forstå som et varigt socialt fællesskab, hvor deltagerne arbejder sammen om en fælles interesse. Situeret vil sige, at den viden, vi lærer, og de praksisser, vi udvikler, er fuldstændigt knyttet til den konkrete situation eller kontekst, og fuldstændigt knyttet til de fællesskaber, vi indgår i. Således må også psykoterapeutisk forandring forstås situeret. Som Ole Dreier (2001) har påpeget, er psykoterapi en del af klienternes sociale praksis. Den terapeutiske situation må forstås som et praksisfællesskab på lige fod med alle livets andre praksisfællesskaber. Derfor bliver det et oplagt spørgsmål, hvordan forandringen inden for ét fællesskab kan overføres til et andet fra én situation til en anden. Fra det terapeutiske rum til det levede liv. Hvordan foregår denne overførsel, og hvad skal gøres for at støtte den? Hvordan kan en ny viden eller forandring fra én kontekst så at sige oversættes til en anden? Jeg har fremdraget to praktiske forståelser på dette fænomen. Indfør overførslen i den terapeutiske samtale Det ene synspunkt på overførsel vil naturligvis være, at terapeuten målrettet fokuserer på fænomenet i terapien. Altså at terapien i væsentlig grad orienteres imod klientens levede liv uden for terapirummet. F.eks. kan eventuelle opståede forandringer (ny selvforståelse, 5

6 følelsesmæssige gennembrud osv.) søges udforsket som fænomener af betydning uden for den terapeutiske relation. Spørgsmål til fremme af dette kunne være: Hvordan vil din mand reagere på denne nye side af dig?, eller: Kunne du give et eksempel på, hvor i din dagligdag din nye håndtering af vreden vil gøre en forskel?. Sådanne såkaldt refleksive spørgsmål vil alene ved at blive stillet pege ud af terapiens rammer på andre relationer og praksisser i klientens liv. Denne påstand er central inden for især den systemiske terapi, hvor man søger hele tiden at relatere holdninger, følelser og handlinger til andres holdninger, følelser og handlinger (Boscolo et al., 1991) og således opnår, at terapien ikke bliver et lukket kredsløb. For at blive lidt mere langhåret, gælder det på et mere teoretisk plan om at finde eller skabe nogle områder, som kan bruges i begge kontekster. Oplevelser og tanker fra terapien må ikke forblive der, men forbindes med andre konteksters lignende tanker og oplevelser. For den situerede tankegang er dette principielt umuligt, da hvert praksisfællesskab er unikt og, som jeg forstår teorien, nærmest kan betegnes som informationsmæssigt lukket. Men her mener jeg, det er vigtigt at fastholde kompleksiteten og det ikke-situerede: Praksisser er både indlejrede i enkelte praksisfællesskaber og dele af andre komplekse sammenhænge. Praksisfællesskaber overlapper. Med et begreb fra aktør-netværk-teori (Döpping, 1995) findes der en masse obligatoriske passagepunkter altså steder med tilstrækkeligt identisk sammensætning til at kunne oversætte viden eller erfaring fra et domæne til et andet. Det vil i denne tankegang selvfølgelig være ønskeligt at skabe så mange obligatoriske passagepunkter som muligt ved at arbejde bevidst med at få de to kontekster til at ligne 5 hinanden. Det kunne fx være gennem inddragelse af alle involverede personer i en terapeutisk samtale. Altså som i traditionel familieterapi: Hvis terapeuten løber tør for inspiration, så invitér nogle flere mennesker ind i det terapeutiske rum. Hvis manden i individuel terapi beklager sig over sin kone, kunne hun måske med fordel inviteres ind i samtalen. Således kommer den terapeutiske dialog til at bære flere lighedstegn med de dialoger, klienterne skal føre ude i deres øvrige liv. 6

7 Det er umuligt at ikke-overføre Denne pointe åbner naturligt for det andet, mere radikale synspunkt. Det peger på, at ingen praksis-fællesskaber kan forstås isolerede, og at ideen om det komplicerede i overførsel er af rent akademisk karakter. Overførsel finder altid sted alt andet er umuligt. Forandring medfører altid i en vis udstrækning en ændring af identitet. Terapiens opgave er at være denne identitets ændringsrum. Sat på spidsen kunne terapi således forstås som en slags overgangsritual (fra Gilligan, 1993). Set gennem disse briller bliver enhver vellykket terapi også en modenhedsproces for klienten. Man bliver en anden, og alene deri ligger modningen og altså den naturlige overførsel. Hvad er da den praktiske konsekvens af at forstå overførsel som en uundgåelig følge af terapeutisk forandring? Først og fremmest ændrer det ikke på, at terapien må indeholde en opmærksomhed på overførsel fx gennem refleksive spørgsmål terapien rettes imod klientens øvrige væsentlige relationer og livssituationer. Men hvis overførsel nødvendigvis finder sted, ændres tiltroen til, hvor direkte denne overførsel finder sted. Når praksisfællesskaber, systemer og narrativer overlapper og eksisterer i komplekse samspil, må overførslerne imellem disse også forstås som komplekse og ikke simpelt gennemskuelige. En påvirkning i terapien fører ikke nødvendigvis og muligvis kun undtagelsesvis til nøjagtigt den ønskede forandring i klientens liv. Det betyder, at terapeuten må have et særligt øje for virkningen af terapien. Forandringen kan ikke forudsiges. Ensidig kontrol er umulig, som Bateson skrev. Så klienten bør spørges, om terapien virkede når forudsigelser er umulige, må feedback være essentielt for enhver psykoterapi (Miller et al., 2007). Men uanset fraværet af den nøjagtige forudsigelse af resultatet, er det min opfattelse, at at psykoterapeutens opmærksomhed bør være på, hvordan forandringen opstået i det terapeutiske rum influerer på resten af klientens liv. I praksis må terapeuten forsøge at skabe en linje ud. 7

8 Afsluttende kompleksiteter En terapi er et kunstigt rum for dialog og refleksion. Det er et væsensforskelligt rum fra de fleste andre i de fleste menneskers liv. Denne forskellighed kan være hele den forskel, der skaber forandringer. Men for at gøre rummet til en forskel, som reelt gør en forskel, er det min opfattelse, at terapien bør have opmærksomhed på to områder, som kan gøre dette til basalt betydnings- og forandringsfuldt. Lad mig understrege mine pointer. Overskridelse: Terapi skal være et rum for metaperspektivet. For at kunne tale om sin situation, sine følelser og sine konflikter, er det hjælpsomt ikke at udleve dem i netop dette terapeutiske øjeblik. Overførsel: Det er ikke tilstrækkeligt at skabe forandring det er også nødvendigt, at denne bliver forankret i klientens verden uden for terapien. Derfor bliver en helt central opmærksomhed i terapien: Hvordan kan en forandring sikres holdbarhed? Overskridelse og overførsel er muligvis paradoksale fænomener i den terapeutiske samtale, men umulige at komme udenom. Og det mest utrolige er, at de finder sted hele tiden og selv uden alt for hårdt arbejde fra terapeutens side. Denne artikel har vist, hvordan systemisk og narrativ tænkning indeholder forskellige begreber om kompleksitet og tilsyneladende paradoksalitet: - Social individualitet og individuel socialitet. - Metapositionen at kunne se sig selv udefra eller ovenfra, mens man er i sig selv. - Vores samtidige tilstedeværelse i ellers modstridende systemer og narrativer. Systemisk og narrativ psykoterapi omfavner paradokser og kompleksiteter. Sådan matcher den det menneskelige. For det er ikke imod vores natur at befinde os i det usammenhængende, det selvmodsigende, det mangefacetterede og det uforudsigelige. Tværtimod er menneskets natur netop karakteriseret ved kompleksitet. Vi er kompleksiteten. 8

9 Litteratur Andersen, T. (1987): The reflecting team: Dialogue and meta-dialogue in clinical work. Family Process, vol. 26, nr. 4. Antonowsky, A. (1990): A somewhat personal odyssey in studying the stress process. Stress Medicine, vol. 6. Bateson, G. (1972): Steps to an ecology of mind. Ballantine Books, New York. Boscolo, L., G. Cecchin, L. Hoffman & P. Penn (1991): Systemisk familieterapi: Milanometoden. Hans Reitzels Forlag. Bruner, J. (1998): Uddannelseskulturen. Socialpædagogisk Bibliotek, København. de Shazer, S. (1985): Keys to solution in brief therapy. W.W. Norton & Company, New York. Dreier, O. (2001): Psychotherapy in clients trajectories across contexts. I: Mattingly & Garro (red.): Narratives and the cultural construction of illness and healing. University of California Press. Döpping, J. (1995): A social theory of distribution of knowledge as translation. Nordiske Udkast, nr. 2. Fog, J. (1986): Adskilt i forbundethed. Psyche og Logos, nr. 1. Foucault, M. (1997): The hermeneutics of the subject. I: Foucault: Ethics. The essential works 1. Penguin Books, London. Gammelgaard, J. & Lunn, S. (red.) (1997): Om psykoanalytisk kultur et rum for refleksion. Dansk psykologisk Forlag, København. Gilligan, S. (1993): Therapeutic rituals: Passages into new identities. I: Gilligan & Price (red.): Therapeutic conversations. W.W. Norton & Company. Haley, J. (1963): Strategies of psychotherapy. Grune & Stratton. 9

10 Lave, J. (1991): Situating learning in communities of practice. I: Resnick, Levine & Teasley (red.): Perspectives on socially shared cognition. American Psychological Association, Washington. Miller, S., M. Hubble & B. Duncan (2007): Supershrinks: What is the secret of their success? Psychotherapy Networker, nr. 6. Mosgaard, J. (2006): Reflekterende gruppeterapi. I: Eliassen & Seikkula (red.): Reflekterende prosesser i praksis: klientsamtaler, veiledning, konsultasjon og forskning. Universitetsforlaget, Oslo. Mosgaard, J. (2010a): Alt er fortællinger er det et problem? Blog-indlæg (11/3): Mosgaard, J. (2010b): Den ikke-vidende ekspert og andre paradokser i psykoterapi. Blog-indlæg (24/3): httphttp://jacobmosgaard.dk/blog-den-ikkevidende-ekspert.html Schødt, B. & T.A. Egeland (1992): Fra systemteori til familieterapi. Paludans Forlag, København. 10

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

RORET. Med klienten ved

RORET. Med klienten ved Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Kursus- og Konsulentvirksomheden, WIOL.

Kursus- og Konsulentvirksomheden, WIOL. 6. april 2009 Overordnede formål: Kursus- og Konsulentvirksomheden, WIOL. Det overordnede formål er primært at uddanne Psykoterapeuter (indenfor individuel- par- og familieterapi), Supervisorer samt at

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i 1986. På dette

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Psykoterapi og erkendelse

Psykoterapi og erkendelse Psykoterapi og erkendelse Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere og klinikere. Foreløbig er udkommet:

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Fra bogen: Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme. Mindspace, København, 2012

Fra bogen: Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme. Mindspace, København, 2012 Psykoterapi, supervision og undervisning Dansk indledning Af Jacob Mosgaard Fra bogen: Gianfranco Cecchin, Gerry Lane & Wendel A. Ray: Uærbødighed og fordomme. Mindspace, København, 2012 Følg de mennesker,

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

RESPEKTFULD MANIPULATION

RESPEKTFULD MANIPULATION RESPEKTFULD MANIPULATION Nysgerrighed og engagement i psykoterapi Af JACOB MOSGAARD Kan vi som terapeuter være demokratiske eksperter, eller må der vælges side? Hvad skal respekteres, og hvornår ved terapeuten

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 28. oktober 2010 Eksamensnummer: 309 28. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Redegør

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Helene Valgreen, SKUDs generalforsamling Tirsdag 26/2 2013 helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

LØSNINGSFOKUS OG RECOVERY

LØSNINGSFOKUS OG RECOVERY LØSNINGSFOKUS OG RECOVERY Henrik Vesterhauge-Petersen SOLUTION www.solutionfocus.dk - de virksomme ingredienser i et samarbejde som lykkes Klientfaktorer / ekstraterapeutiske faktorer (alt hvad der har

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Samarbejde om og i psykoterapi

Samarbejde om og i psykoterapi Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback

Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback Feedback og den fjerde isme - situationsbestemt feedback Af Klaus Guldbrandsen direktør, Kunsten at give feedback At give feedback er en af dine vigtigste opgaver som leder. Gennem din feedback, deler

Læs mere

Et eksistentielt/humanistisk og psykodynamisk fagligt værdigrundlag

Et eksistentielt/humanistisk og psykodynamisk fagligt værdigrundlag TUBAs faglige profil Formålet med denne tekst er at fastlægge en faglig profil for TUBA som afsæt for kvalitetsudvikling og forskning. Profilen er bygget op omkring en række punkter, der søger at klarlægge

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Hvornår er biblioteket et læringsrum?

Hvornår er biblioteket et læringsrum? Bibliotek: Undervisning og/eller Læring Hvornår er biblioteket et læringsrum? Hans Elbeshausen Danmarks Biblioteksskole Videnssamfund 2. Moderne Knowledge-worker Risikosamfund økonomisk teori sociologisk

Læs mere

Rummelighed er der plads til alle?

Rummelighed er der plads til alle? Hotel Marselis d. 29 marts - 2012 Rummelighed er der plads til alle? - DEBATTEN OM INKLUSION OG RUMMELIGHED HAR STÅET PÅ I 13 ÅR HVAD ER DER KOMMET UD AF DET? - FORSØGER VI AT LØSE DE PROBLEMER VI HAR

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Læsevejledning til kompendium

Læsevejledning til kompendium Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Møder med pårørende i SORG

Møder med pårørende i SORG Møder med pårørende i SORG Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 25. februar 2015 Psykolog Jacob Mosgaard www.jacobmosgaard.dk Dagsorden Hvad er sorg? 1) Problem eller livsvilkår? 2) Fra traditionelle

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Udkast til model for elevforståelse

Udkast til model for elevforståelse Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor

Læs mere

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt

Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

proces facili- tering

proces facili- tering proces facilitering DESIGn to improve life education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life Education - den procesfaglige vinkel Design to Improve Life handler om at forbedre livet for mennesker

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi

I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi af Bjørg Røed Hansen. Akademisk Forlag 2014. Pris: 299 DKr. 301 sider. ISBN-13: 9788750044369 Bjørg Røed Hansen, der er psykolog og dr.

Læs mere

Ung og sund Du bestemmer

Ung og sund Du bestemmer Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych

Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych Hvilke udfordringer giver dialogbaserede trivselsundersøgelser for ledergrupper? Julie Sigsgaard, cand. psych 1000 tanker og mange ord Se dette oplæg som et afsæt for en videre dialog om ledernes rolle

Læs mere

2 Formål:... ... ... ... ... 3 Værdigrundlag:... 4 Optagelseskrav:... 4 Studiebeskrivelse

2 Formål:... ... ... ... ... 3 Værdigrundlag:... 4 Optagelseskrav:... 4 Studiebeskrivelse Indholdsfortegnelse Retning for psykoterapeut uddannelsen...... 2 Formål:............ 2 Videnskabeligt udgangspunkt:......... 2 De etiske regler......... 3 Værdigrundlag:......... 4 Optagelseskrav:.........

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER HISTORIER DER FLYTTER MENNESKER STORYTELLING I FORANDRINGER KARENLUMHOLT.DK LSKOMMUNIKATION.DK 1 HVAD SIGER HISTORIERNE OS? Historierne er udtryk for organisationens kultur,

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland

Fokus på tværfagligt samarbejde. Årsdag i DMCG-PAL Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland Fokus på tværfagligt samarbejde Årsdag i DMCG-PAL 2016 Dorit Simonsen Hospiceleder Hospice Djursland En af livets hemmeligheder er at gøre snublesten til trædesten Amerikansk ordsprog At gøre det som før

Læs mere