Elektronikprodukter og miljøet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elektronikprodukter og miljøet"

Transkript

1 Elektronikprodukter og miljøet Af Jesper Thestrup, formand for Elektronikpanelet, og ønskerne om en styrkelse af den naturvidenskabelige indsats. Elektriske og elektroniske produkter er en af de hurtigst voksende produktgrupper i vort samfund i dag, og de seneste års vækst i elektronisk udstyr i hjemmene fortsætter med uformindsket styrke. Mobiltelefoner findes nu i 84 pct. af alle danske hjem. Vaskemaskinen, som tidligere var et af familiernes mest udbredte forbrugsgoder, er nu overhalet af cd-afspilleren og videobåndoptageren. Og væksten vil bestemt ikke aftage i de kommende år. Begreber som IT i alting forudsætter, at alle produkter har en eller anden form for intelligens, som igen er baseret på elektriske og elektroniske komponenter i produkterne. Elektronikprodukter udgør nu den hurtigst voksende affaldsmængde i Europa. Hver indbygger anslås at bortskaffe 12 kg brugt elektrisk og elektronisk udstyr hvert år. Der ligger f.eks. i danske hjem mindst 10 million gamle mobiltelefoner, som en dag skal bortskaffes. Desværre er der en meget betydelig miljøbelastning ved de mange nye elektronikprodukter, men mange forbrugere ved det ikke. Undersøgelser foretaget af Gallup for Elektronikpanelet [1] viser, at halvdelen af forbrugerne ikke ved, om der er miljøproblemer forbundet med pc er eller radio/tv-udstyr. Omkring hver fjerde svarer, at de slet ikke mener, at der er miljøproblemer forbundet med produktion, brug eller bortskaffelse af elektronik. Specielt de unge er store forbrugere af elektronikprodukter. De har mange elektroniske hjælpemidler, og de udskifter dem hurtigt. Det er derfor vigtigt, at de får den nødvendige viden om elektronikkens miljøbelastning. Denne viden bør indgå som et naturligt supplement til den gymnasiale fysik- og kemiundervisning. Emnet giver gode muligheder for fordybelse og illustrationer af miljøkemiske processer og kombinerer teknologiske og naturvidenskabelige problemstillinger. Det bliver endvidere relevant i forbindelse med det kommende naturvidenskabelige grundforløb Miljøeffekter Elektronikprodukter besidder alle kendte miljøeffekter i varierende omfang afhængig af produkttype og anvendelse: Ressourceforbrug, drivhuseffekt, forsuring, økotoksicitet og humantoksicitet. Den overvejende miljøbelastning udgøres af drivhuseffekt fra energiproduktion til produkternes effektforbrug i brugsfasen, men ressourceforbrug og øko- og humantoksicitet er stigende problemer på grund af den voksende mængde produkter. Problemet med bortskaffelsen er, at det medfører en dobbelt miljøbelastning. Dels skal vi anvende nye ressourcer til produktion af erstatningsproduktet (produktionen af én Pc kræver et samlet ressourceforbrug på 1,5 tons [2]) og dels har vi toksicitetseffekter ved udledning af tungmetaller og andre uønskede stoffer til jord, vand og luft. I denne artikel vil vi fokusere på de miljøkemiske problemer, der er forbundet ved bortskaffelse af elektronikprodukter. Bortskaffelse kan principielt ske på tre forskellige måder: Indsamling og genvinding, deponering på losseplads eller forbrænding (sammen med dagrenovationen). Ved genvinding kan store dele af elektronikprodukternes materialer genvindes. Det drejer sig om metaller som kobber, guld og sølv, men også glas og visse plasttyper. Egentlig genbrug, dvs. fornyet brug af det samme produkt i dets oprindelige udformning, er ikke en relevant mulighed for elektronikprodukter på grund af den ekstremt hurtige teknologiske forældelse. Alternativerne til indsamling og genvinding er ikke ønskelige ud fra en miljømæssig betragtning. Deponering er i praksis ikke mulig i Danmark på grund af frygten for bl.a. udvaskning og nedsivning til grundvandet af tungmetaller. Deponeringspladser kræver meget omfattende sikring og tilsyn. De store omkostninger forbundet hermed og mangel på passende steder medfører, at kun de mere miljøbelastende dele af elektronikprodukterne ender i deponier. Forbrænding er 6 LMFK-bladet

2 Teknologi-affald. Fra udstillingen Din teknologiske hverdag, Steno Museet, december (Foto: Rikke Schmidt Kjærgaard) en mulighed, som desværre i høj grad anvendes i praksis. Alt for mange små elektriske og elektroniske produkter ender i skraldespanden, forhåbentlig på grund af uvidenhed. Når man sammenligner antallet af produkter, der modtages til genvinding, med hvad der bringes på markedet inden for forskellige produktkategorier (f.eks. mobiltelefoner og TV), er det en markant mindre andel af de små produkter, der indsamles og genvindes sammenlignet med de store produkter. Miljøeffekterne af forbrændingen er dels tabet af råstoffer og dels de store miljøeffekter fra emission til jord, vand og luft i forbindelse med forbrændingsprocessen. I det følgende vil vi se lidt nærmere på de miljøkemiske effekter af den korrekte bortskaffelse (indsamling og genvinding) og den forkerte bortskaffelse (forbrænding). Indsamling og genvinding Danmark har siden 1998 haft en bekendtgørelse, der pålægger kommunerne at indsamle elektronikaffald i særlige containere på genbrugspladser og i storskraldsordninger. Reglerne betyder, at alt elektronikaffald kan indsamles med henblik på miljørigtig oparbejdning og mest mulig genanvendelse. Det indsamlede elektriske og elektroniske affald bliver sendt til behandlingsanlæg, hvor det bliver skilt ad. Størstedelen af affaldet består af glas, ren plast og metaller, som kan omsmeltes og genanvendes til nye produkter. Genvindingsgraden for disse materialer er typisk %. En mindre del som f.eks. højttalerkabinetter af træ, sendes til forbrænding, hvor det udnyttes til produktion af strøm og varme. Tilbage er alt det farlige affald, f.eks. billedrør med bl.a. bly, printplader med PCB og plast med bromerede flammehæmmere. Billedrør består af to glastyper: Konusglas og skærmglas. Hovedbestanddelene i glasset er SiO 2 (60%). Konusglasset indeholder desuden 2% BaO og 2% PbO samt en mængde andre stoffer i mindre mængder. Ved genvinding fjernes de lysfølsomme stoffer og deponeres. Desuden findes der processer til at fjerne bly fra glasset. Det resterende glas kan i princippet indgå i en lukket materialestrøm (altså genanvendes til produktion af nye billedrør), hvis det er helt ens billedrør, der genvindes. Forskellige producenters billedrør har nemlig ikke samme sammensætning. Da dette i praksis er umuligt, adskilles i dag glas og pigmenter, hvorefter glasset kan genanvendes i lavere kvalitetsgrader. Det er meget vigtigt at genvinde billedrør, da glasset langsomt går i LMFK-bladet 7

3 opløsning ved deponering, og der udvaskes barium, bly, strontium og formentlig også cadmium. Sidstnævnte vil dog adsorberes til overfladen på jernhydroxidmineraler, hvilket forsinker udvaskningen. Printplader bestykket med komponenter indeholder over halvdelen af elementerne i det periodiske system! Typisk udgør plast og keramik 65% af bestykkede printkort, mens metaller udgør 35%. De største mængder af metaller er: Kobber (10%), jern (9%), aluminium (6%), bly (2%), tin (2%). Brom og bromforbindelser i flammehæmmere udgør 5%. Genvinding af printplader sker i dag i raffineringskobberværker. Printpladerne gennemgår først en mekanisk destruktion (shredding) og evt. magnetseparation, hvorefter råmaterialerne kan genvindes i varierende grad. Der anvendes forskellige pyromettallurgiske processer omfattende: Smeltning, elektrolyse, forskellige fældningsprocesser, ionbytning, ekstraktion, ristning mm. En nærmere gennemgang af de forskellige processer findes i Arbejdsrapport nr. 53 fra Miljøstyrelsen [3]. Udledning Mængde Slagge 95% Spildevand 0,2% Røggasrenseprodukt 5% Ren røggas 0,04% Udledning af kobber fra forbrændingsanlæg. (Kilde: Elektronikpanelet 2004) Ca. 90% af metalaffaldet fra komponenter, kabler m.m. kan teoretisk genindvindes, mens resten indeholder farlige stoffer og må deponeres. I praksis er der stort set kun økonomisk baggrund for at genvinde kobber og ædelmetaller, men det er bestemt heller ikke uvæsentligt, da vores kendte ressourcer af kobber kun dækker frem til 2027 med det nuværende forbrug. Ved deponering er det specielt bromforbindelserne, der skaber problemer. Især penta-bromdiphenylether (PBDPE), som findes som flammehæmmere i visse printtyper, er problematisk, da PBDPE ikke indgår i polymerkæden og derfor relativt let kan diffundere ud i deponiet, selvom plasten ikke nedbrydes. PBDPE er både human- og økotoksisk. Metallerne vil i en vis udstrækning adsorberes til faste overflader i den første fase. Jernhydroxydmineraler er et eksempel på faste overflader, som effektivt adsorberer. Cadmium er lettere opløseligt end de andre metaller, mens bly er mindre mobilt, men tilstedeværelsen af organiske og uorganiske komplekser vil dog medføre større mobilitet. Udvaskning af tungmetaller og andre humanog økotoksiske stoffer og den voksende mangel på deponeringspladser (og omkostningerne hertil) har medført, at EU fra 1. juli 2006 har forbudt al anvendelse af bly, cadmium, kviksølv, hexavalent krom samt polybromerede diphenyler (PBB) og polybromerede diphenylethere (PBDE), herunder PBDPE, i alle elektroniske og elektriske produkter der sælges efter denne dato. Forbrænding Danmark brænder mere affald end noget andet land i Europa. Ikke mindre end 583 kg/indbygger/år bortskaffes i vore kombinerede forbrændings- og fjernvarmeanlæg, mens gennemsnittet af alle andre lande i Europa ligger på 145 kg/indbygger/år. Den høje forbrændingsrate kombineret med den lave indsamling af små elektriske og elektroniske produkter skaber desværre et betydeligt miljøproblem. Ved bortskaffelse af printkort i forbrændingsanlæggene vil plast og papir fra både komponenter og fra selve printkortet forbrænde. De organiske forbindelser nedbrydes til CO 2, vand mm., men da forbrændingen ikke 100% effektiv, dannes også dioxiner og furaner. En del af disse vil 8 LMFK-bladet

4 56% plastik 25% metal og metallegering 16% keramik 3% ikke-metalliske komponenter Kilde: NOKIA Tin Bly Tantalum Kobolt Aluminium Tungsten Guld Palladium Antimon Mangan Litium Cr 2 O 3 LC RuO2 Beryllium Fosfor Molybdæn ITO Zink Sølv Nikkel Jern 3% Keramik 16% kamrene og føres med røggassen, som indeholder omkring 5% af det tilførte kobber. Det meste af kobberdampene kondenserer og opsamles i røggasfiltrene, mens kun en meget lille del på 0,04% emitteres til luften, hvor det indgår i ionforbindelser, der både er human- og økotoksiske. Ved rensning af røggassen emitteres en lille del på 0,2% til spildevandet. Polyklorerede dioxiner (PCDD) og dibenzofuraner (PCDF) er svært nedbrydelige, stærkt humantoksiske stoffer, der ophobes i fedtvævet. Både PCDD og PCDF dannes under ufuldstændig forbrænding ved for lav temperatur af forskellige plastformer, som altid findes i forbrændingsanlæggene i store mængder. Kobberet i røggassen virker katalytisk på dannelsen af disse dioxiner. De større koncentrationer af kobber går gennem forbrændingsanlægget og ender i slaggen. Mængden svarer til 95% af den tilførte kobbermængde. Derved går skønsmæssigt tons kobber tabt årligt, men da mængden udgør mindre end 0,5% af den samlede slaggemængde, er det ikke rentabelt at forsøge at udvinde det tabte kobber. Koncentrationen er dog så høj, at de danske forbrændingsanlæg har vanskeligheder med at overholde udvaskningskravene for gen- LMFK-bladet 9 Flammehæmmere Kobber 15% A ndet Andet 4% Epoxy 9% PPS ABS-PC 29% Silikone plastic 10% blive fjernet fra røgen ved røggasrensning, men en del slipper ud i atmosfæren og bidrager til den i forvejen for høje dioxinkoncentration. Ved forbrænding af flammehæmmede plastdele vil de bromerede forbindelser blive til HBr, CO 2, vand mm. HBr medvirker til dannelsen af bromerede dioxiner og furaner i de koldere dele af forbrændingsanlægget. Dioxiner og furaner er som bekendt kraftigt human- og økotoksiske, mens HBr bidrager til forsuring og CO 2 til drivhuseffekten. Metallerne i printkortene optræder typisk i meget tynde lag, så en stor del af metallerne vil enten fordampe ved forbrændingen eller bliver transporteret med af flyveasken. Emissionen til luft ligger på eller under for metaller som jern, kobber, krom, zink, cadmium og nikkel. Emission af kviksølv er derimod meget høj, omkring 44%. De forskellige metaller spreder sig på forskellig måde i forbrændingsanlægget og skaber dermed forskellige typer af miljøproblemer. Her skal kort beskrives en input-output analyse af kobber i forbrændingsprocessen [4]. Kobber findes både i tynde lag og i større koncentrationer i form af motorer, spoler og transformatorer. De tynde lag fordamper i forbrændings-

5 Forbrændingsanlæg. (Foto: Gert W. Bergstein) anvendelig slagge. Det betyder igen, at slaggen kun kan anvendes ved meget store anlægsarbejder og i værste fald må deponeres, hvilket er en helt uoverskuelig opgave med en årlig produktion på ½ mio. tons slagge. En nedbringelse af kobberindholdet i slaggen vil medvirke til, at en større del af slaggemængderne vil kunne anvendes til flere formål som f.eks. støjvolde og mindre anlæg omkring beboelser. Konklusion Miljøbelastningen fra den stærkt voksende mængde af elektriske og elektroniske produkter er et stort set upåagtet problem i den brede offentlighed på grund af emnets tekniske kompleksitet og manglen på direkte synlighed af problemet. Bortskaffelse af de brugte produkter med dagrenovationen skaber væsentlige miljøproblemer i forbrændingsanlæggene, som medfører øget udslip af CO 2 og tungmetaller samt forøget koncentration af de farlige dioxiner og furaner i atmosfæren. Samtidig udfældes der kobber og tungmetaller i slaggen, som vanskeliggør genanvendelse. Den eneste måde at behandle problemet på er en stærkt øget indsamling og genvinding af materialer i produkterne. Til dette formål har EU netop vedtaget et nyt direktiv, der gør medlemsstaterne og producenterne ansvarlige for, at der etableres passende indsamlingsordninger i alle lande i Europa og at der sker en systematisk og dækkende indsamling af elektriske og elektroniske produkter. Målet er, at der mindst indsamles 4 kg pr. indbygger årligt. Reglerne opfordrer også producenterne til at designe mere miljøvenlige produkter og opstiller krav om, at minimum 75% af produktet skal kunne genvindes. Der ligger således en væsentlig opgave i at skabe holdningsændringer hos forbrugerne, ikke mindst hos de unge, som er storforbrugere af elektriske og elektroniske produkter. Vi må simpelthen lære, at elektronikprodukter ikke hører hjemme sammen med kartoffelskrællerne. Ligesom vi er gode til at indsamle flasker, aviser og batterier, skal vi nu til at vænne os til, at al elektrisk og elektronisk udstyr skal indsamles og genvindes. Holdningsændringerne kan skabes ved opbygning af viden om miljøbelastningen bl.a. ved inddragelse af emnet i den gymnasiale naturfagsundervisning. Referencer og links [1] Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 688/2002: Forbrugernes muligheder og interesse for køb af grøn elektronik. [2] Rüdiger Kühr & Eric Williams: Computers and the Environment, United Nations University, Tokyo, Japan and Hamburg, Germany, Kluwer Academic Publishers, [3] Arbejdsrapport fra miljøstyrelsen nr. 53, 1995: Elektriske og elektroniske produkter. [4] Elektronikskrot i affaldsstrømmen, Henrik Wejdling, DAKOFA, [5] Elektronikpanelets hjemmeside med links til emnet: På adressen findes omtale af og links til firmaer, organisationer og viden om elektronikaffald. 10 LMFK-bladet

Notat om miljøproblemer i forbindelse med slutdisponering af fraktioner fra miljøbehandling af elektronikaffald og kølemøbler.

Notat om miljøproblemer i forbindelse med slutdisponering af fraktioner fra miljøbehandling af elektronikaffald og kølemøbler. Notat om miljøproblemer i forbindelse med slutdisponering af fraktioner fra miljøbehandling af elektronikaffald og kølemøbler. Til DMN, Nuuk Fra Thomas Lyngholm, I/S Reno-Nord 1. december 2003 Notatet

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer. Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen

Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer. Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Udredninger og regler i pipeline for nyttiggørelse af byggematerialer Lene Gravesen, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Baggrund - Farlige stoffer i byggeaffald - Affaldsstrategi 10 (afløses

Læs mere

Spørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald

Spørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald MEMO/05/248 Bruxelles, den 11. august 2005 Spørgsmål og svar om EU's politik for elektrisk og elektronisk affald 1) Hvorfor er elektrisk og elektronisk affald problematisk? Elektrisk og elektronisk affald

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt

Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt Din affaldsguide 2013 Til alle etageboliger og husstande med fælles sortering Fra gammelt og brugt til nyt og nyttigt Historier om affald og genbrug i Herlev Teknisk Forvaltning 2013 Vores miljø er vigtigt

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

12-10-2015 CF/EIK Primær kode, hvis der ikke er tale om produktions affald Affaldsfraktioner H-kode E-kode EAK-kode

12-10-2015 CF/EIK Primær kode, hvis der ikke er tale om produktions affald Affaldsfraktioner H-kode E-kode EAK-kode 12-10-2015 CF/EIK Primær kode, hvis der ikke er tale om produktions affald Affaldsfraktioner H-kode E-kode EAK-kode Affald fra husholdninger og lignede affald fra andre kilder 1 Dagrenovation (Blandet

Læs mere

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart

Præsentation. Udviklingsplan 2011-2013. Middelfart Kommune Renovationsvæsenet. Virksomhedens navn. Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Præsentation Virksomhedens navn Middelfart Kommune Renovationsvæsenet Adresse Fynsvej 100 5500 Middelfart Telefonnummer E-mail adresse Antal pladser eller antal elever Personalenormering Budgetramme i

Læs mere

Affald og genbrug er stadig kerneforretningen i miljøservice

Affald og genbrug er stadig kerneforretningen i miljøservice 70 AFFALDSHÅNDTERING 71 GENVINDING AF AFFALD 72 VANDFORSYNING 73 SPILDEVANDSRENSNING OG FORURENINGSBEKÆMPELSE SIDE 69 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE MILJØSERVICE Hovedbranchen

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Velkommen til Odense Renovation!

Velkommen til Odense Renovation! Velkommen til Odense Renovation! Kort om Odense Renovation A/S Non-profit Affaldshåndtering siden ca. 1882 Kommunalt aktieselskab siden 1994 Bestyrelsen består af 9 medlemmer, 6 udpeget af kommunen og

Læs mere

Affald du kan komme af med i gården:

Affald du kan komme af med i gården: Håndtering af affald i Rosenoden Revideret november 2015 Kære beboer. I ejerforeningen Rosenoden vil vi gerne bidrage til at værne om miljøet, og samtidig arbejde for, at du nemt kan komme af med dit affald.

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Hvad er affald? Hvad er ressourcer? Affald er det der ikke har økonomisk værdi Affald er det vi ikke

Læs mere

Henfaldstid i naturen Farligt for dyr (1-20) Mængde i naturen (1-50) Hvor ulækkert? (1-20) Genbrugsværdi (1-20)

Henfaldstid i naturen Farligt for dyr (1-20) Mængde i naturen (1-50) Hvor ulækkert? (1-20) Genbrugsværdi (1-20) METAL DÅSE MED PANT 500 år 16 30 3 20 15% af alle dåser kommer aldrig retur. METAL INDKØBS- VOGN 800 år 7 2 2 17 En ny indkøbsvogn koster 1200-1500 kr. METAL KAPSEL 100 år 10 41 1 15 7 kapsler svarer til

Læs mere

Vejledning om bly i byggematerialer

Vejledning om bly i byggematerialer Vejledning om bly i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Juni 2013 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr.MST- 1272-00048 Ref. MARIP/ulsee Dato: 03.april 2014

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr.MST- 1272-00048 Ref. MARIP/ulsee Dato: 03.april 2014 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr.MST- 1272-00048 Ref. MARIP/ulsee Dato: 03.april 2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse Renosyd i/s Norgesvej 13, 8660 Skanderborg

Læs mere

Affaldssortering der er til at forstå

Affaldssortering der er til at forstå Skraldeguide Affaldssortering der er til at forstå Det kan være svært at finde rundt i, hvordan affald skal sorteres, og hvordan du hurtigt og miljøvenligt kan affaldssortere i hverdagen. Med denne guide

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Kommunikationsmateriale under forsøg

Kommunikationsmateriale under forsøg Affaldsforsøget Bedre sortering i større samlede bebyggelser Kommunikationsmateriale under forsøg Bilag 4 til delrapport 5 om Kommunikation TIL GAVN FOR KLIMA OG MILJØ FORSØG 2015 AFFALD OG GENBRUG Fuld

Læs mere

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2 Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

AFFALDS-GUIDE FOR KERTEMINDEGÅRDEN

AFFALDS-GUIDE FOR KERTEMINDEGÅRDEN Gårdlauget Kertemindegaarden 2100 København Ø AFFALDS-GUIDE FOR KERTEMINDEGÅRDEN Til beboer & erhverv Indholdsfortegnelse: Side Emne 1 Introduktion. 1 + 2 Dagligt affald & Skraldesug. 3 Erhverv. 3 Sortering

Læs mere

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling.

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling. Notat til indsamling af elektronikaffald og farligt affald Bygge, Plan og Miljø (BPM) har gennemført et forsøg med indsamling af småt elektronik i beholdere fra ca. 90 ejendomme. Desuden er der gennemført

Læs mere

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet

Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission mulig Da ordbogen blev udvidet Mission Mulig, værdiagent, værdibeholder og værdiselskab. Renosyd fik sat dagsordenen, da den nye indsamlingsordning skulle træde i kraft i 2012 Noget af det vigtigste

Læs mere

Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005

Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 158 O Miljøstyrelsen 13. april 2005 Kemikalieenheden J.nr. D 302-0005 Miljøministeriet ksk/mst, sca/mim Ledelsessekretariatet, EU-K GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Undervisningsmodul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Hvad er affald? I Danmark smider vi ting i skralde spanden, når vi ikke kan bruge dem længere. Det, vi smider ud, kaldes

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

ALLE BATTERIER TIL GENBRUG, TAK!

ALLE BATTERIER TIL GENBRUG, TAK! ALLE BATTERIER TIL GENBRUG, TAK! Kære lærer Provas vil gerne sætte fokus på indsamling af batterier og lige så vigtigt; at lære skoleelever, at batterier er farligt affald, der IKKE skal i skraldespanden.

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

FANØ KOMMUNE. Affaldsplan

FANØ KOMMUNE. Affaldsplan FANØ KOMMUNE Affaldsplan 2017 2028 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedre... 5 Vision og overordnede temaer... 5 Temaer... 6 Initiativer under Tema 1 - Mere effektiv

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

AffaldPlus & CO2-regnskabet

AffaldPlus & CO2-regnskabet AffaldPlus & CO2-regnskabet Oplæg ved DAKOFAs klimanetværksmøde 6. november 2012 v/henrik Wejdling, AffaldPlus CO2-regnskab, baseret på Klimakompasset 1 Frustrationer Hvor blev gevinsterne af? Fra den

Læs mere

Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Danmarkudenaffald.dk Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Organisk affald Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Vi skal genanvende mere og forbrænde mindre. Visionen er et Danmark uden affald,

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning

ER PANT KUN FOR DÅSER OG FLASKER? AKTIVITET 2 FORLØB NR. 7. Design en pantordning FORLØB NR. 7 De fleste af jer har nok prøvet at betale og få udbetalt pant for dåser og flasker til sodavand. Men har du tænkt nærmere over, hvad der ligger bag, og om det er muligt at bruge en pantordning

Læs mere

Ressourcestrategi og affaldsstrømme

Ressourcestrategi og affaldsstrømme Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald SKRALDETANTERNE Sådan sorterer du dit affald Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt

Læs mere

Indsamling af pap, plast og metal

Indsamling af pap, plast og metal Forsøg med Indsamling af pap, plast og metal Resultater og konklusioner for service, økonomi og miljø - 2011 Indhold 1 Resumé...3 2 Indledning...3 3 Indsamling i tre forsøgsområder...4 4 Sortering af affaldet

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Reparation og genbrug skal være er trendy

Reparation og genbrug skal være er trendy Reparation og genbrug skal være er trendy Lone Mikkelsen, seniorrådgiver i kemikalier, Det Økologiske Råd 26. oktober 2015, Tølløse Det Økologiske Råd Miljøorganisation der arbejder for at fremme bæredygtig

Læs mere

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre

restaffald til forbrænding Madaffald metal plast glas papir karton Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast glas Vi tager skraldet du skal bare sortere det Affaldssortering i fire kamre restaffald til forbrænding Madaffald papir karton metal plast

Læs mere

FULD SKRUE PÅ BATTERI-INDSAMLING, LÆRING OG LÆKRE PRÆMIER. Kampagne i Haderslev Kommune uge For klassetrin

FULD SKRUE PÅ BATTERI-INDSAMLING, LÆRING OG LÆKRE PRÆMIER. Kampagne i Haderslev Kommune uge For klassetrin FULD SKRUE PÅ BATTERI-INDSAMLING, LÆRING OG LÆKRE PRÆMIER Kampagne i Haderslev Kommune uge 37-40. For 4.-6. klassetrin Kære lærer! Vi vil gerne invitere dig og dine elever til at deltage i Batterier i

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0291 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0291 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0291 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 1.7.2005 KOM(2005) 291 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

Containerhaven Rudersdal Kommune

Containerhaven Rudersdal Kommune Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed

Læs mere

NOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU

NOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 83 Offentligt NOTAT EU & International politik J.nr. 001-06223 Ref. Den 16. november 2011 GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU Kommissionens forslag til beslutning

Læs mere

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. dep. 001-02451 Ref. Kalvi/fje/behan/kirst Den 19. november 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag

Læs mere

Batterirapport. - en del af byen

Batterirapport. - en del af byen Batterirapport 2015 1 - en del af byen Indhold Forord... 3 Aktiviteter i 2015... 4 Kommunernes egne ordninger... 5 Indsamlingsresultater i 2015... 6 Økonomi... 8 Planlagte aktiviteter i 2016... 9 2 Forord

Læs mere

INDSAMLING AF SMÅ- ELEKTRONIK FORSLAG TIL AFHENTNINGSORDNING

INDSAMLING AF SMÅ- ELEKTRONIK FORSLAG TIL AFHENTNINGSORDNING INDSAMLING AF SMÅ- ELEKTRONIK FORSLAG TIL AFHENTNINGSORDNING DECEMBER 2014 Indsamling af småelektronik Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Lovgivningen... 5 2.1 Elektronikaffald...

Læs mere

Resumé af konsekvensanalysen

Resumé af konsekvensanalysen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 3.12.2008 SEK(2008) 2934 C6-0472/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om

Læs mere

Sortér dit affald. Vi kan genbruge det meste af dit affald, hvis du sorterer det rigtigt. Se, hvordan du gør i denne pjece!

Sortér dit affald. Vi kan genbruge det meste af dit affald, hvis du sorterer det rigtigt. Se, hvordan du gør i denne pjece! Sortér dit affald Vi kan genbruge det meste af dit affald, hvis du sorterer det rigtigt. Se, hvordan du gør i denne pjece! Det tager kun et øjeblik at sortere dit affald, men det har stor betydning for

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER KOMMISSIONEN

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER KOMMISSIONEN 28.3.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 82/3 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) AFGØRELSER

Læs mere

Producentansvar for biler, batterier og elektronik

Producentansvar for biler, batterier og elektronik Producentansvar for biler, batterier og elektronik Producentansvar for biler, batterier og elektronik Anne Harborg Larsen Jord & Affald Det skal I høre om de næste 45 minutter Hvad er producentansvar?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi FORELØBIG 2001/0291(COD)

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi FORELØBIG 2001/0291(COD) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 11. april 2002 FORELØBIG 2001/0291(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Industripolitik,

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode

4 Styrket samarbejde om affaldsforebyggelse kordinering af mål og midler 5 Pap og papir identificering af optimal indsamlingsmetode Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik Status for realisering af Furesø Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Furesø Kommunens Affaldsplan 2009 2020 blev udarbejdet

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008 for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Vandbehandling Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 65,6 27,4 93,0 M Organisk stof i spildevand COD t/år 41.363 12.768 54.131 B

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV /../EU. af 30.1.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV /../EU. af 30.1.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.1.2015 C(2015) 383 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV /../EU af 30.1.2015 om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2012 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2012 har der været kontinuerlig bortskaffelse af alle former for affald fra borgere

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010 Miljøstyrelsen DAKOFAS PCB Seminar 17. Juni 2010 Kontorchef Dorte Hermansen Disposition 1. Baggrund 2. Hvad siger POP-forordningen om PCB? 3. Hvordan tolkes reglerne? EU-Kommisssionen En række medlemsstater

Læs mere

Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik

Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik 25. oktober 2013 Sags id: 190-2011-9871 Dok. nr.: 190-2013-138807 Center for Drift og Teknik Stiager 2 3500 Værløse

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Miljøstyrelsen 12. september 2005 Jord & affald J.nr. M 3019-0007. BIDRAG TIL SAMLENOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Miljøstyrelsen 12. september 2005 Jord & affald J.nr. M 3019-0007. BIDRAG TIL SAMLENOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 407 Offentligt Miljøstyrelsen 12. september 2005 Jord & affald J.nr. M 3019-0007 Miljøministeriet pgr/mst, sca/mim Ledelsessekretariatet,

Læs mere

Sådan sorterer du dit affald

Sådan sorterer du dit affald Sådan sorterer du dit affald BRØNDBY KOMMUNE Madaffald skal i beholderen til madaffald Restaffald skal i beholderen til restaffald Restaffald Madaffald alt madaffald uden kattegrus snavset emballage farligt

Læs mere

Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen?

Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Den nationale affaldsplan Hvor langt er vi og hvor skal vi hen? Mette Marie Nielsen & Alan Sørensen Miljøstyrelsen De 4 tog - Input til ny affaldsplan Advisory board for CØ EU s CØpakke Evaluering af RS1

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE

Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Ny affaldsløsning BRØNDBY KOMMUNE Velkommen til Skraldetanterne dine nye affaldsbeholdere Brøndby Kommune gør det nu lettere for dig at sortere dit affald, så det kan blive genbrugt. Derfor får alle med

Læs mere

WEEE-direktivets baggrund og formål

WEEE-direktivets baggrund og formål December 2014 WEEE-direktivets baggrund og formål DPA-System er en forkortelse for Dansk Producent Ansvarssystem. DPA-System varetager de administrative opgaver, som er forbundet med miljølovgivningens

Læs mere

Udredning om miljødeklaration af forbrugerelektronik - fra viden til handling

Udredning om miljødeklaration af forbrugerelektronik - fra viden til handling Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 16 2001 Udredning om miljødeklaration af forbrugerelektronik - fra viden til handling Heidi K. Stranddorff, Jakob Zeuten og Leif Hoffmann dk-teknik Energi & Miljø

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Vedtaget 27. juni 2013 Indhold 1. Affaldsordninger, status... 2 2. Affaldskortlægning... 4 2.1. Oversigt over affaldsdannelsen...

Læs mere

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Vallensbæk Kommune. Affaldsplan

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Vallensbæk Kommune. Affaldsplan Bilag 1 Uddybning af initiativer Vallensbæk Kommune Affaldsplan 2009-2012 BILAG 1 INDHOLD UDDYBNING AF INITIATIVER I VALLENSBÆK KOMMUNES AFFALDSPLAN 2009-2012 3 AT FOREBYGGE DANNELSEN AF AFFALD 4 1: Brugerdreven

Læs mere

Jens Stræde Bondesen Fagkoordinator AffaldGenbrug Tlf.: 21 77 87 33 Mail: jsb@dinforsyning.dk

Jens Stræde Bondesen Fagkoordinator AffaldGenbrug Tlf.: 21 77 87 33 Mail: jsb@dinforsyning.dk Oplæg Rybners 2015 Kontaktoplysninger Jens Stræde Bondesen Fagkoordinator AffaldGenbrug Tlf.: 21 77 87 33 Mail: jsb@dinforsyning.dk Kontakt til DIN forsyning Tlf.: 74 74 74 74 post@dinforsyning.dk 2 Dagsorden

Læs mere

Forslag til. Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk. Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune

Forslag til. Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk. Bofa en virksomhed i Bornholms Regionskommune Forslag til Bilag 1 Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan som opslagsværk Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 E-mail: mail@bofa.dk www.bofa.dk

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

KORTLÆGNING AF AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2011

KORTLÆGNING AF AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2011 KORTLÆGNING AF AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2011 BRØNDBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger...12 5 Affaldsmængder pr. indbygger

Læs mere

Driftsinstruktioner og undervisningsmateriale - elektronikaffald

Driftsinstruktioner og undervisningsmateriale - elektronikaffald Driftsinstruktioner og undervisningsmateriale - elektronikaffald Driftsinstruktioner elektronikaffald I dette kapitel gennemgås trin for trin hvordan en række udvalgte elektroniktyper adskilles. Der er

Læs mere

HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne

HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne NOTAT HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne samlet set Miljøministeren fremlagde 07.10.13 sin ressourcestrategi, Danmark uden affald, genanvend

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.3.2012 SWD(2012) 65 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

MBL 19 og 33. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, juranetværket 28. august 2014

MBL 19 og 33. Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, juranetværket 28. august 2014 MBL 19 og 33 Specialistadvokat (L) Jacob Brandt DAKOFA, juranetværket 28. august 2014 2 Forholdet mellem miljøbeskyttelseslovens 19 og 33 Kontekst og problemstilling Der har i en årrække været tvivl hos

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 7. marts 2002

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 7. marts 2002 Europaudvalget 2001-02 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 427 Offentligt Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Europaudvalget

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Arbejdsmiljø ved håndtering af renovationssække

Arbejdsmiljø ved håndtering af renovationssække Notat Dato 4. juni 2012 Til Fra Bestyrelsen Administrationen Arbejdsmiljø ved håndtering af renovationssække Baggrund Skraldemændene fra Miljø Team A/S har gennem længere tid ønsket at anvendelse af sækkestativer

Læs mere

Indstilling. Ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 30. august 2007.

Indstilling. Ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 30. august 2007. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 30. august 2007 AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Byrådet har besluttet, at skraldespandene skal væk fra fortovet

Læs mere