Psykisk arbejdsmiljø

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykisk arbejdsmiljø"

Transkript

1 Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 Gurli Mortensen Erhvervspsykologi

2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i udviklet et nyt tre-dækker koncept som afløsning for det tidligere, som var baseret på data indsamlet i Tre-dækker konceptet består af tre spørgeskemaer af forskellig længde: Et kort til brug for arbejdspladserne (fx i forbindelse med APV), et mellemlangt til brug for arbejdsmiljøprofessionelle og et langt til forskningsbrug. Denne vejledning knytter sig til det korte skema. Det korte skema består af 40 spørgsmål, der belyser 23 forskellige egenskaber ved det psykiske arbejdsmiljø. Når man har indsamlet besvarelserne fra en afdeling eller en virksomhed, kan man hurtigt udregne den gennemsnitlige score for de forskellige dimensioner, hvorefter man ved hjælp af denne vejledning kan sammenligne med landsgennemsnittet for samtlige lønmodtagere. (Se ). Skemaet indeholder ikke spørgsmål om personlige forhold så som alder, køn eller lignende. Formålet er at belyse arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø. Skemaet afløser det tidligere korte skema, som havde 44 spørgsmål og 8 dimensioner. Der er mange lighedspunkter mellem de to skemaer, men også forskelle. Først og fremmest er det med det nye skema muligt at belyse langt flere dimensioner, nemlig 23. Det er også en nyhed, at det nye skema omfatter værdier (tillid og retfærdighed) samt en række former for krænkende adfærd (sex chikane, mobning, vold og tilløb til vold). Disse og andre ændringer er sket på grundlag af tilbagemeldinger fra et stort antal brugere af det korte skema gennem årene. Tage S. Kristensen Jan H. Pejtersen Paul-Anker Lund Vilhelm Borg Professor Seniorforsker Projektkoordinationschef Seniorforsker Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkalle København Ø Tel: Fax:

3 HVORDAN MAN BRUGER SKEMAET Formålet med AMI s korte spørgeskema er, at man uden brug af edb eller andre tekniske hjælpe-midler skal kunne gennemføre en hurtig og alligevel grundig kortlægning af det psykiske arbejds-miljø. Når de ansatte har udfyldt et skema hver, starter man med at udregne deres point for hver af de 19 første dimensioner. I de fleste tilfælde er der to spørgsmål for hver dimension, og så skal man lægge de to tal sammen, der står ud for hver svarpersons besvarelser. I de fleste tilfælde kan man score mellem 0 og 8 point på en dimension. Når det er sket, kan man udregne gennemsnittet for svarpersonerne for hver af de 19 dimensioner. Her kan man som regel have god brug for en lomme-regner eller et regneark. Hvis der er flere afdelinger, vil man som regel lave gennemsnit for hver afdeling. For de sidste fire dimensioner krænkende adfærd skal man ikke udregne gennemsnit, men blot notere, hvor mange procent, der har været udsat for sex chikane, trusler om vold, vold og mobning. Når dette er gjort, kan man i denne vejledning læse, hvordan man kan sammenligne resultaterne med niveauet for danske lønmodtagere. Tallene for danske lønmodtagere er baseret på en undersøgelse fra , hvor man spurgte et repræsentativt udsnit på 3517 lønmodtagere om deres psykiske arbejdsmiljø. Man kan læse om undersøgelsen på For hver af dimensionerne kan man se, hvad gennemsnittet for danske lønmodtagere er, og hvor langt man ligger fra dette gennemsnit. Dette er naturligvis blot til orientering. Der er ingen, der siger, at det altid er godt nok at ligge lidt bedre end gennemsnittet, eller at man nødvendigvis har et problem, fordi man ligger dårligere end gennemsnittet. Det er kun de ansatte, der kan beslutte, om et givet resultat er udtryk for, at man har et problem, der bør gøres noget ved. Man kan læse om processen efter kortlægningen bagest i denne vejledning. KRAV I ARBEJDET 1. Kvantitative krav (arbejdsmængde og arbejdspres). Kvantitative krav handler om, hvor meget, man skal nå på sit arbejde. I skemaet handler de to spørgsmål om et muligt misforhold mellem arbejdsopgavernes omfang og den tid, der er til rådighed for at udføre dem tilfredsstillende. Hvis der konstant er høje kvantitative krav, kan der opstå stress. Det hjælper, hvis man har indflydelse på sit arbejde og har ressourcer til at imødekomme kravene. Det er også en stor fordel, at kravene er klare og entydige, således at man ved, hvornår man har gjort sit arbejde godt nok. Svarfordelingen på de to spørgsmål om kvantitative krav blandt danske lønmodtagere: Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/ næsten aldrig 1A. Kommer du bagud med dit arbejde? 1B. Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? 2,4% 13,7% 37,6% 29,6% 16,8% 10,6% 33,5% 31,4% 19,7% 4,8%

4 Resultaterne om kvantitative krav kan vurderes på denne måde: Kravene er meget lavere end gennemsnittet 0 2,2 points Kravene er lidt lavere end gennemsnittet 2,3 3,2 points Gennemsnit for lønmodtagere i Danmark 3,3 points Kravene er lidt højere end gennemsnittet 3,4 4,3 points Kravene er meget højere end gennemsnittet 4,4 8 points 2. Arbejdstempo. I AMI s skema har vi valgt at adskille spørgsmålene om arbejdstempo fra de øvrige spørgsmål om kvantitative krav. Det skyldes, at en række jobs lægger entydigt vægt på højt tempo, og at højt tempo kan have andre konsekvenser for de ansatte end fx stor arbejdsmængde og mange tidsfrister. Højt tempo kaldes også intensivering af arbejdet og har historisk især været kendt i fag med samlebåndsarbejde, tidsstudier osv. I de senere år har vi set nye fag, hvor der også lægges stor vægt på intensivering fx hjemmehjælp, postvæsen og forskellige serviceydelser. Højt tempo kan blandt andet give stress og forskellige kropslige symptomer (fx hovedpine og skulder-nakkesmerter). Svarfordelingen på de to spørgsmål om arbejdstempo blandt danske lønmodtagere: Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig/ næsten aldrig 2A. Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? 2B. Er arbejdstempoet højt gennem hele arbejdsdagen? 13,0% 36,2% 39,3% 8,8% 2,7% 8,6% 26,7% 47,0% 15,0% 2,6% Resultaterne for arbejdstempo kan vurderes på denne måde: Arbejdstempoet er meget lavere end gennemsnittet 0 3,6 points Arbejdstempoet er lidt lavere end gennemsnittet 3,7 4,6 points Gennemsnit for lønmodtagere i Danmark 4,7 points Arbejdstempoet er lidt højere end gennemsnittet 4,8 5,7 points Arbejdstempoet er meget højere end gennemsnittet 5,8 8 points 3. Følelsesmæssige krav. Følelsesmæssige krav opstår, når man arbejder med mennesker. Især hvis der er tale om mennesker med store problemer, meget voldelige eller vanskelige personer eller problemer, som det er vanskeligt at finde en løsning på. Det vil tit være sådan, at høje følelsesmæssige krav er et vilkår, når man arbejder med mennesker. Når det er tilfældet, er det vigtigt, at de ansatte er klædt på til at tackle de følelsesmæssige krav. Det er også vigtigt, at medarbejderne kan regne med at få støtte fra ledere og kolleger, når der opstår problemer med at klare de følelsesmæssige krav. Svarfordelingen på de to spørgsmål om følelsesmæssige krav blandt danske lønmodtagere: Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig/ næsten aldrig 3A. Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? 3B. Skal du tage stilling til andre menneskers personlige problemer i dit arbejde? 2,0% 16,0% 33,8% 28,9% 19,3% 12,3% 22,0% 20,2% 19,1% 26,3%

5 Resultaterne for følelsesmæssige krav kan vurderes på denne måde: De følelsesmæssige krav er meget lavere end gennemsnittet 0 2,2 points De følelsesmæssige krav er lidt lavere end gennemsnittet 2,3 3,2 points Gennemsnit for lønmodtagere i Danmark 3,3 points De følelsesmæssige krav er lidt højere end gennemsnittet 3,4 4,3 points De følelsesmæssige krav er meget højere end gennemsnittet 4,4 8 points ARBEJDETS ORGANISERING OG INDHOLD 4. Indflydelse. Indflydelse i arbejdet handler om den ansattes egen arbejdssituation. Der sigtes altså ikke mod at måle indflydelse gennem samarbejdsudvalg eller lignende. Indflydelse handler fx om arbejdsstedets indretning, pauser, hvem man arbejder sammen med, tilrettelæggelsen af arbejdet og valget af arbejdsredskaber. Indflydelse er en meget vigtig dimension i det psykiske arbejdsmiljø. Det gælder især, hvis der samtidigt er tale om høje krav i arbejdet. Svarfordelingen på de to spørgsmål om indflydelse blandt danske lønmodtagere: Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig/ næsten aldrig 4A. Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? 4B. Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 18,1% 41,1% 24,7% 11,4% 4,7% 5,1% 17,8% 26,0% 30,2% 20,9% Resultaterne for indflydelse kan vurderes på denne måde: Indflydelsen er meget lavere end gennemsnittet 0 3,0 points Indflydelsen er lidt lavere end gennemsnittet 3,1 4,0 points Gennemsnit for lønmodtagere i Danmark 4,1 points Indflydelsen er lidt større end gennemsnittet 4,2 5,1 points Indflydelsen er meget større end gennemsnittet 5,2 8 points 5. Udviklingsmuligheder. Et udviklende arbejde indeholder nogle krav til den ansatte, der er lidt for store, også kaldet udfordringer. Den slags arbejde skaber personlig vækst og udvikler kompetencer hos de ansatte. For få udviklingsmuligheder skaber apati, hjælpeløshed og passivitet. Svarfordelingen på de to spørgsmål om udviklingsmuligheder blandt danske lønmodtagere: høj ringe 5A. Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? 5B. Kræver dit arbejde, at du er initiativrig? 16,5% 37,2% 32,1% 10,5% 3,6% 14,1% 44,5% 32,9% 6,5% 2,0%

6 Resultaterne for udviklingsmuligheder kan vurderes på denne måde: Udviklingsmulighederne er meget ringere end gennemsnittet 0 4,1 points Udviklingsmulighederne er lidt ringere end gennemsnittet 4,2 5,1 points Gennemsnit for lønmodtagere i Danmark 5,2 points Udviklingsmulighederne er lidt bedre end gennemsnittet 5,3 6,2 points Udviklingsmulighederne er meget bedre end gennemsnittet 6,3 8 points 6. Mening i arbejdet. Et meningsfuldt arbejde giver formål og sammenhæng. Formål handler om, at arbejdet eller produktet har relation til nogle almene værdier som for eksempel at helbrede syge eller at producere nyttige produkter. Sammenhæng handler om, at man kan se, hvordan ens eget arbejde bidrager til virksomhedens samlede produkt. Hvis man synes, at arbejdet er meningsfuldt, vil man næsten altid være engageret i sit arbejde. Manglende mening kan være medvirkende til at mindske trivselen og fremkalde stress. Svarfordelingen på de to spørgsmål om mening i arbejdet blandt danske lønmodtagere: høj ringe 6A. Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? 6B. Føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats? 22,9% 53,4% 20,6% 2,5% 0,7% 25,9% 56,6% 15,5% 1,7% 0,3% Resultaterne for mening i arbejdet kan vurderes på denne måde: Meningen i arbejdet er meget ringere end gennemsnittet 0 5,0 points Meningen i arbejdet er lidt ringere end gennemsnittet 5,0 5,9 points Gennemsnit for lønmodtagere i Danmark 6,0 points Meningen i arbejdet er lidt bedre end gennemsnittet 6,1 7,0 points Meningen i arbejdet er meget bedre end gennemsnittet 7,1 8 points 7. Involvering i arbejdspladsen. Denne dimension handler om, hvor involveret man føler sig i sin arbejdsplads. Det er altså ikke faget, jobbet eller gruppen, der er i fokus her, men den samlede virk-somhed, man er ansat på. Hvis medarbejderne har en lav af involvering, vil det ofte give sig udtryk ved lav produktivitet eller højt fravær og høj personaleomsætning. Svarfordelingen på de to spørgsmål om involvering i arbejdspladsen blandt danske lønmodtagere: høj ringe 7A. Synes du, at din arbejdsplads har stor personlig betydning for dig? 7B. Ville du anbefale en god ven at søge en stilling på din arbejdsplads? 13,1% 38,4% 33,1% 11,3% 4,2% 15,4% 35,8% 29,9% 9,7% 9,2% Resultaterne for involvering i arbejdspladsen kan vurderes på denne måde: Involveringen er meget lavere end gennemsnittet 0 3,7 points Involveringen er lidt lavere end gennemsnittet 3,8 4,7 points Gennemsnit for lønmodtagere i Danmark 4,8 points

7 Involveringen er lidt højere end gennemsnittet 4,9 5,8 points Involveringen er meget højere end gennemsnittet 5,9 8 points SAMARBEJDE OG LEDELSE 8. Forudsigelighed. Forudsigelighed drejer sig om at undgå uvished og usikkerhed. Dette opnås ved at give de ansatte relevante informationer på det rette tidspunkt. At give relevante informationer er en central ledelsesopgave. Der er altså ikke tale om forudsigelighed i den forstand, at man skal kunne forudsige detaljerne i hverdagen. Tværtimod det er de store linier, der betyder noget. Lav forudsigelighed fx ved omstruktureringer eller indførelsen af ny teknologi kan være en stor stressbelastning. Svarfordelingen på de to spørgsmål om forudsigelighed blandt danske lønmodtagere: høj ringe 8A. Får du på din arbejdsplads information om f.eks. vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? 8B. Får du al den information, du behøver for at klare dit arbejde godt? 10,2% 25,4% 41,1% 16,9% 6,5% 9,1% 39,5% 41,4% 8,0% 2,0% Resultaterne for forudsigelighed kan vurderes på denne måde: Forudsigeligheden er meget dårligere end gennemsnittet 0 3,5 points Forudsigeligheden er lidt dårligere end gennemsnittet 3,6 4,5 points Gennemsnit for lønmodtagere i Danmark 4,6 points Forudsigeligheden er lidt bedre end gennemsnittet 4,7 5,6 points Forudsigeligheden er meget bedre end gennemsnittet 5,7 8 points 9. Belønning i arbejdet. De ansatte kan belønnes på en række måder for deres indsats. De vigtigste former er løn, karrieremuligheder og anerkendelse. I denne sammenhæng fokuserer vi på den daglige anerkendelse for at have udført et godt stykke arbejde. Belønning er en central dimension i det psykiske arbejdsmiljø, fordi den handler om oplevelsen af retfærdighed. Ansatte, der ikke modtager en rimelig belønning for deres indsats, vil ofte reagere med at sætte indsatsen ned. På den måde får virksomheden mindre produktive og engagerede medarbejdere. For de ansatte kan manglende belønning være en stressbelastning. Svarfordelingen på de to spørgsmål om belønning i arbejdet blandt danske lønmodtagere: høj ringe 9A. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? 9B. Bliver du behandlet retfærdigt på din arbejdsplads? 13,0% 37,6% 34,0% 11,1% 4,3% 15,0% 50,5% 28,1% 4,4% 2,1% Resultaterne for belønning i arbejdet kan vurderes på denne måde:

8 Belønningen i arbejdet er meget ringere end gennemsnitte 0 4,1 points Belønningen i arbejdet er lidt ringere end gennemsnittet 4,2 5,1 points Gennemsnit for lønmodtagere i Danmark 5,2 points Belønningen i arbejdet er lidt bedre end gennemsnittet 5,3 6,2 points Belønningen i arbejdet er meget bedre end gennemsnittet 6,3 8 points 10. Rolleklarhed. Rolleklarhed er et spørgsmål om at vide, hvad arbejdet går ud på. Manglende rolleklarhed er en kilde til stress, forvirring og gnidninger mellem forskellige medarbejdere og faggrupper. Rolleklarhed er både lodret (Hvor meget har jeg at skulle have sagt?) og vandret (Hvad skal jeg lave, og hvad skal de andre lave?). Svarfordelingen på de to spørgsmål om rolleklarhed blandt danske lønmodtagere: høj ringe 10A. Er der klare mål for dit eget arbejde? 10B. Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde? 15,2% 47,6% 29,7% 6,3% 1,3% 21,8% 57,4% 18,3% 2,3% 0,4% Resultaterne for rolleklarhed kan vurderes på denne måde: Rolleklarheden er meget ringere end gennemsnittet 0 4,6 points Rolleklarheden er lidt ringere end gennemsnittet 4,7 5,6 points Gennemsnit for lønmodtagere i Danmark 5,7 points Rolleklarheden er lidt bedre end gennemsnittet 5,8 6,7 points Rolleklarheden er meget bedre end gennemsnittet 6,8 8 points 11. Ledelseskvalitet. Denne dimension handler om den nærmeste leders kvaliteter som leder, således som dette opleves af de ansatte. Ledelseskvalitet anses for at være en meget central faktor i det psykiske arbejdsmiljø. Svarfordelingen på de to spørgsmål om ledelseskvalitet blandt danske lønmodtagere: høj ringe 11A. Prioriterer den nærmeste ledelse trivslen på arbejdspladsen højt? 11B. Er den nærmeste ledelse god til at planlægge arbejdet? 12,0% 36,4% 34,4% 12,8% 4,4% 5,8% 30,9% 42,3% 15,2% 5,8% Resultaterne for ledelseskvalitet kan vurderes på denne måde: Ledelseskvaliteten er meget lavere end gennemsnittet 0 3,4 points Ledelseskvaliteten er lidt lavere end gennemsnittet 3,5 4,4 points Gennemsnit for lønmodtagere i Danmark 4,5 points Ledelseskvaliteten er lidt højere end gennemsnittet 4,6 5,5 points Ledelseskvaliteten er meget højere end gennemsnittet 5,6 8 points

9 12. Social støtte fra overordnede. Social støtte fra den nærmeste overordnede fokuserer på hjælp, feedback og villighed til at lytte hos den nærmeste leder. Vigtige egenskaber ved hjælp og støtte er timing (kommer støtten, når der er brug for den?) og form (er det den rigtige form for støtte?). At give gode råd, når den ansatte ikke har bedt om det eller føler behov for det, kan være værre end ingenting. Svarfordelingen på de to spørgsmål om social støtte fra overordnede blandt danske lønmodtagere: Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig/ næsten aldrig 12A. Hvor ofte er din nærmeste overordnede villig til at lytte til dine problemer med arbejdet? 12B. Hvor ofte får du hjælp og støtte fra din nærmeste overordnede? 45,2% 30,3% 16,5% 6,2% 1,8% 21,5% 28,2% 29,4% 16,6% 4,4% Resultaterne for social støtte fra overordnede kan vurderes på denne måde: Den sociale støtte er meget dårligere end gennemsnittet 0 4,5 points Den sociale støtte er lidt dårligere end gennemsnittet 4,6 5,5 points Gennemsnit for lønmodtagere i Danmark 5,6 points Den sociale støtte er lidt bedre end gennemsnittet 5,7 6,6 points Den sociale støtte er meget bedre end gennemsnittet 6,7 8,0 points FORHOLDET MELLEM DEN ANSATTE OG ARBEJDSPLADSEN 13. Tilfredshed med arbejdet. De ansattes tilfredshed med deres arbejde er selvfølgelig en meget vigtig dimension. Man skal være opmærksom på, at der godt kan være stor tilfredshed og samtidigt mange problemer. Den samlede tilfredshed er udtryk for en overordnet vurdering, hvor man tager alle plusser og minusser i betragtning. Svarfordelingen på spørgsmålet om tilfredshed med arbejdet blandt danske lønmodtagere: Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds Meget utilfreds 13. Angående dit job i almindelighed: Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? 22,7% 66,2% 9,2% 2,0% Resultatet for tilfredshed med arbejdet kan vurderes på denne måde: Tilfredsheden er meget dårligere end gennemsnittet 0 1,5 points Tilfredsheden er lidt dårligere end gennemsnittet 1,6 2,0 points Gennemsnit for lønmodtagere i Danmark 2,1 points Tilfredsheden er lidt bedre end gennemsnittet 2,2 2,6 points Tilfredsheden er meget bedre end gennemsnittet 2,7 3 points 14. Arbejde/familie konflikt. Disse spørgsmål belyser den mulige konflikt mellem arbejde og familieliv/privatliv. Vi

10 fokuserer især på to former, nemlig konflikt vedrørende energi (psykisk og fysisk overskud) og tid. Konflikter mellem arbejde og familieliv kan have negative konsekvenser for såvel de ansatte som for deres familier. Svarfordelingen på de to spørgsmål om arbejde/familie konflikt blandt danske lønmodtagere: helt sikkert til en vis men kun lidt Nej, slet ikke 14A. Føler du, at dit arbejde tager så meget af din energi, at det går ud over privatlivet? 14B. Føler du, at dit arbejde tager så meget af din tid, at det går ud over privatlivet? 9,8% 24,0% 39,5% 26,7% 6,8% 18,6% 34,5% 40,2% Resultaterne for arbejd/familie konflikt kan vurderes på denne måde: Arbejde/familie konflikten er meget mindre end gennemsnittet 0 1,0 points Arbejde/familie konflikten er lidt mindre end gennemsnittet 1,1 2,0 points Gennemsnit for lønmodtagere i Danmark 2,1 points Arbejde/familie konflikten er lidt større end gennemsnittet 2,2 3,1 points Arbejde/familie konflikten er meget større end gennemsnittet 3,2 6 points VÆRDIER PÅ AREJDSPLADSEN 15. Tillid mellem ledelse og medarbejdere. Tillid er et nøgleord til forståelsen af kulturen på en arbejdsplads. Tillid handler helt fundamentalt om, hvorvidt man tror på hinanden i det daglige eller ej. Tillid handler også om, at man frit kan give udtryk for holdninger og følelser uden at være bange for negative reaktioner. Det modsatte af tillid er kontrolsystemer og overvågning. Svarfordelingen blandt danske lønmodtagere på de to spørgsmål om tillid: høj ringe 15A. Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? 15B. Stoler ledelsen på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde? 13,8% 40,4% 35,4% 7,7% 2,7% 20,1% 53,6% 21,3% 3,9% 1,1% Resultaterne for tillid kan vurderes på denne måde: Tilliden ligger meget lavere end gennemsnittet 0 4,3 points Tilliden ligger lidt lavere end gennemsnittet 4,4 5,3 points Gennemsnit for lønmodtagere i Danmark 5,4 points Tilliden ligger lidt højere end gennemsnittet 5,5 6,4 points Tilliden ligger meget højere end gennemsnittet 6,5 8 points 16. Retfærdighed. Retfærdighed er en central værdi på arbejdspladsen såvel som i resten af samfundet. Retfærdighed

11 handler både om proces og resultat. Altså både om den måde, tingene bliver afgjort og besluttet på, og det resultat, der kommer ud af det. Hvis medarbejderne ikke føler sig behandlet retfærdigt, vil det have en lang række negative virkninger for både virksomheden og de ansatte. Svarfordelingen blandt danske lønmodtagere på de to spørgsmål om retfærdighed: høj ringe 16A. Bliver konflikter løst på en retfærdig måde? 16B. Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? 7,4% 36,1% 42,7% 10,4% 3,4% 6,3% 39,1% 46,4% 6,9% 1,3% Resultaterne for retfærdighed kan vurderes på denne måde: Retfærdigheden ligger meget lavere end gennemsnittet 0 3,7 points Retfærdigheden ligger lidt lavere end gennemsnittet 3,8 4,7 points Gennemsnit for lønmodtagere i Danmark 4,8 points Retfærdigheden ligger lidt højere end gennemsnittet 4,9 5,8 points Retfærdigheden ligger meget højere end gennemsnittet 5,9 8 points HELBRED OG VELBEFINDENDE 17. Selvvurderet helbred. Selvvurderet helbred er personens vurdering af sin egen samlede helbredstilstand. Det har vist sig, at denne vurdering hænger meget kraftigt sammen med fx fravær, tidlig pension, brug af sundhedsvæsenet og samlet dødelighed. I reglen er selvvurderet helbred bedre til at forudsige disse ting end lægediagnosticeret sygelighed. Hvis medarbejderne samlet set har dårligt selvvurderet helbred, kan man overveje, om det hænger sammen med arbejdsforholdene. Svarfordelingen på spørgsmålet om selvvurderet helbred blandt danske lønmodtagere: Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 17. Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? 14,8% 42,3% 35,8% 6,4% 0,8% Resultatet for selvvurderet helbred kan vurderes på denne måde: Det selvvurderede helbred er meget dårligere end gennemsnittet 0 2,0 points Det selvvurderede helbred er lidt dårligere end gennemsnittet 2,1 2,5 points Gennemsnit for lønmodtagere i Danmark 2,6 points Det selvvurderede helbred er lidt bedre end gennemsnittet 2,7 3,1 points Det selvvurderede helbred er meget bedre end gennemsnittet 3,2 4 points 18. Udbrændthed. Denne dimension handler om en af fysisk og psykisk træthed/udmattelse hos de ansatte.

12 Udbrændthed ses ofte i forbindelse med meget høje krav, uklare krav og roller, mange konflikter og ringe social støtte. En høj af udbrændthed hænger sammen med højt fravær, arbejdsophør, søvnbesvær og risiko for hjertesygdom. Svarfordelingen på de to spørgsmål om udbrændthed blandt danske lønmodtagere: Hele tiden En stor del af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 18A. Hvor tit har du følt dig udkørt? 18B. Hvor tit har du været følelsesmæssigt udmattet? 1,5% 12,6% 27,5% 47,3% 11,1% 0,9% 7,5% 15,5% 42,9% 33,1% Resultaterne for udbrændthed kan vurderes på denne måde: De ansatte er meget mindre udbrændte end gennemsnittet 0 1,4 points De ansatte er lidt mindre udbrændte end gennemsnittet 1,5 2,4 points Gennemsnit for lønmodtagere i Danmark 2,5 points De ansatte er lidt mere udbrændte end gennemsnittet 2,6 3,5 points De ansatte er meget mere udbrændte end gennemsnittet 3,6 8 points 19. Stress. Stress defineres ofte som kombinationen af anspændthed og ulyst. Stress i kortere perioder kan være nyttigt og godt, når man skal præstere lidt mere end normalt. Derimod er et højt stress-niveau over længere tid skadeligt både for livskvaliteten, arbejdsindsatsen og helbredet. Langvarig stress øger blandt andet risikoen for hjertesygdomme, mavetarmlidelser, depression og lidelser i bevægeapparatet. Hvis det generelle stress-niveau på en arbejdsplads er højt, kan det hænge sammen med arbejdsforholdene. Svarfordelingen på de to spørgsmål om stress blandt danske lønmodtagere: Hele tiden En stor del af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 19A. Hvor tit har du været stresset? 19B. Hvor tit har du været irritabel? 1,7% 10,8% 18,3% 44,2% 25,0% 0,3% 5,0% 17,2% 61,3% 16,2% Resultaterne for stress kan vurderes på denne måde: De ansatte er meget mindre stressede end gennemsnittet 0 1,2 points De ansatte er lidt mindre stressede end gennemsnittet 1,3 2,2 points Gennemsnit for lønmodtagere i Danmark 2,3 points De ansatte er lidt mere stressede end gennemsnittet 2,4 3,3 points De ansatte er meget mere stressede end gennemsnittet 3,4 8 points KRÆNKENDE ADFÆRD

13 20. Sex-chikane. Ved seksuel chikane forstås uønsket seksuel opmærksomhed. Der kan være tale om direkte berøring, men også om hentydninger, vittigheder, billeder, s osv. Chikanen kan komme fra kolleger, ledere og underordnede samt fra kunder, klienter osv. dagligt ugentligt månedligt af og til Nej 20. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på din arbejdsplads? 0,1% 0,4% 0,1% 2,4% 97,1% 2,9% Kolleger En leder Underordnede Klienter/ kunder/ patienter Hvis ja, fra hvem? (sæt gerne flere krydser) 32,0% 20,0% 5,0% 49,0% 21. Trusler om vold. Trusler om vold kan være rettet mod den ansatte, men også mod dennes familie eller omgangskreds. Truslerne kommer som regel fra kunder eller klienter. dagligt ugentligt månedligt af og til Nej 21. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads? 0,3% 0,7% 0,6% 6,3% 92,2% 7,8% Kolleger En leder Underordnede Klienter/ kunder/ patienter Hvis ja, fra hvem? (sæt gerne flere krydser) 1,9% 1,1% 1,5% 92,5% 22. Fysisk vold. Egentlig fysisk vold er sjælden mellem ansatte på virksomheder. I den offentlige sektor er der som regel

14 tale om vold fra patienter eller klienter. I den private sektor om kunder eller borgere, som er voldelige mod fx politiet, buschauffører, parkeringsvagter, dørmænd m.v. dagligt ugentligt månedligt af og til Nej 22. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads? 0,03% 0,3% 0,3% 3,3% 96,1% 3,9% Kolleger En leder Underordnede Klienter/ kunder/ patienter Hvis ja, fra hvem? (sæt gerne flere krydser) 1,5% 0,8% 1,5% 96,2% 23. Mobning. Ved mobning forstår man, at man gentagne gange bliver udsat for ubehagelig eller nedværdigende behandling, som man har svært ved at forsvare sig imod. Mobningen kan både komme fra andre ansatte og fra elever, patienter, kunder m.v. dagligt ugentligt månedligt af og til Nej 23. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads? 0,5% 1,1% 0,5% 6,2% 91,7% 8,3% Kolleger En leder Underordnede Klienter/ kunder/ patienter Hvis ja, fra hvem? (sæt gerne flere krydser) 71,5% 32,4% 6,0% 11,3% Fra kortlægning til handling

15 En kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads har ikke megen mening i sig selv. Formålet er naturligvis, at kortlægningen skal følges op af handling på de områder, hvor der er behov for forbedringer. Hvordan man arbejder med disse spørgsmål, hænger sammen med virksomhedens kultur og størrelse. I mange tilfælde kan det være en god ide med en køreplan for processen. I den forbindelse er følgende trin af betydning for et godt resultat: 1. Hvad betyder resultaterne? Den første betingelse for at kunne handle på en relevant måde er, at man har forstået resultaterne af kortlægningen. Hvad betyder de ord, der bliver brugt, fx rolleklarhed? Hvordan tolker man de forskellige points? Denne vejledning kan forhåbentlig svare på de fleste spørgsmål. 2. Kan vi genkende billedet? Det er vigtigt, at man kan genkende det billede, der tegnes. Ellers er det ikke sandsynligt, at der er motivation til at arbejde videre med resultatet. 3. Tilbageoversættelse. Denne proces handler om at besvare spørgsmålet: Hvad betyder disse resultater for os? Hvordan ytrer fx høje kvantitative krav eller manglende belønning sig på vores arbejdsplads? 4. Er det et problem? Det er ikke kortlægningen, der afgør, om man har et problem. Man kan godt ligge meget dårligt i forhold til landsgennemsnittet og alligevel beslutte, at det ikke er et problem. Man kan for så vidt også ligge bedre og beslutte, at det alligevel er et problem! 5. Er det noget, vi kan gøre noget ved? Nogle forhold er vilkår i arbejdet, som man ikke kan ændre. Det gælder fx høje følelsesmæssige krav hos sygeplejersker. Her gælder det om at klæde de ansatte på, så at de kan tackle belastningerne bedst muligt. I større virksomheder er der endvidere vilkår, der er besluttet højere oppe i virksomheden. Dem kan man ikke ændre i den enkelte afdeling. Man må evt. i dialog med den øverste ledelse. Tilbage er så de forhold, som man kan gøre noget ved lokalt, som fx social støtte og rolleklarhed. De tre typer af faktorer kræver således forskellige typer af handling. 6. Er det noget, vi ønsker at ændre? Endelig er det vigtigt at få afklaret, om der er den nødvendige motivation og vilje til at handle. Hvis det ikke er tilfældet, kunne det tyde på, at problemet ikke er så stort. 7. Prioritering! Det er vigtigt, at man ikke går i gang med for mange ting på en gang. Så løber det meste ud i sandet. Hvis man fokuserer på få faktorer, er der større chancer for succes. 8. Lav en konkret handlingsplan. Lav handlingsplanerne så konkrete som muligt. Hvem gør hvad hvornår. Følg op på dem. Lær af processen. Lær især af fejltagelserne. Hvorfor gik processen fx i stå? Hvorfor opnåede vi ikke den ønskede forbedring? 9. Følg op! Når man gentager kortlægningen om to-tre år, kan man se, om man har opnået de ønskede forbedringer. Til gengæld kan der så være dukket nye udfordringer op. Det psykiske arbejdsmiljø er ikke noget, man ordner én gang for alle. Hvis man skal have succes med det psykiske arbejdsmiljø, er der tre nødvendige forudsætninger: 1. Prioritering. Hvis det psykiske arbejdsmiljø betragtes som et luksusproblem, der altid er sidst på dagsordenen, er der kun meget små chancer for at få succes. 2. Ressourcer. Det gælder for det psykiske arbejdsmiljø som for alt andet på virksomheden: Hvis man mener det alvorligt, må man afsætte ressourcer, dvs. tid og penge. 3. Kompetencer. At arbejde med psykisk arbejdsmiljø kræver uddannelse, dvs. viden, erfaring og kompetence.

16 Bløde retningslinier for brugen af AMIs spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø Hvis en virksomhed overvejer at anvende AMI s korte eller mellemlange skema om psykisk arbejdsmiljø, anbefales det at overveje følgende punkter, inden man går i gang: 1. Sæt aldrig en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i gang, hvis det ikke er hensigten at tage resultaterne alvorligt og handle på dem bagefter. 2. Det er frivilligt at deltage i en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø, men en svarprocent på mindre end 60% er utilfredsstillende og er måske i sig selv et tegn på dårligt arbejds-miljø. 3. Deltagelse er anonymt. Hvis der udregnes gennemsnit for grupper på under 15 personer, bør de implicerede give deres udtrykkelige samtykke. 4. De personer, som deltager i en kortlægning, har ret til at kende resultaterne. 5. Ansvarlige repræsentanter for ledelsen, mellemlederne og medarbejderne bør deltage i forberedelsen til og opfølgningen af kortlægningen. Man bør ikke bruge sidevognsudvalg med ildsjæle. 6. Det er vigtigt at skelne mellem vilkår, som er en del af jobbet, og belastninger, der bør ændres. Prøv ikke at ændre på noget, der ikke kan laves om, og lad være med at acceptere forhold, som burde forbedres. 7. Der findes ingen standardløsninger på de forskellige problemer. Det er vigtigt, at løs-ningerne udvikles af virksomheden og bliver en integreret del af den daglige arbejdsgang med henblik på at opnå bedre produktivitet og kvalitet. 8. Det er en god ide at gentage kortlægningen efter 1-2 år for at se, om de ønskede forbedringer har fundet sted. 9. Mange arbejdspladser har glæde af at gentage kortlægningen med faste mellemrum som en del af både det udviklende arbejde og den lærende organisation. 10. En kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø skal ikke betragtes som en dom eller en karakterbog. Der er tale om et redskab for udvikling og dialog. Disse retningslinier er udarbejdet i samarbejde med virksomheder og konsulenter.

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 2 AMI s korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI har i 2005-06 udviklet

Læs mere

Demofirma. Data baseret på virkelig undersøgelse

Demofirma. Data baseret på virkelig undersøgelse KONSULENTRAPPORT Demofirma Data baseret på virkelig undersøgelse benytter AMIs såkaldte "korte skema", som anbefales af Arbejdstilsynet til Arbejdspladsvurdering (APV) af det psykiske arbejdsmiljø. Skemaet

Læs mere

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat

Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse Samlet resultat Kriminalforsorgens Trivselsundersøgelse 2008 15. januar 2009 Indhold Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

10. oktober Samlet resultat. Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune

10. oktober Samlet resultat. Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune 10. oktober Samlet resultat Trivselsundersøgelse Aabenraa Kommune Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE 2011 TRVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE Bus november 2011 0 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 2. Læsevejledning... 3 3. Overblik... 4 Kvantitative krav... 5 Arbejdstempo... 5 Følelsesmæssige krav... 6 ndflydelse...

Læs mere

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat 16. februar 2010 Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav 7 6 Indflydelse 8 7 Udviklingsmuligheder 9 8 Mening

Læs mere

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet: Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne

Læs mere

2. maj Pensioner '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj Pensioner '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Pensioner '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 13. april Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE 2011 TRVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE Sct. Anna november 2011 0 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 2. Læsevejledning... 3 3. Overblik... 4 Kvantitative krav... 5 Arbejdstempo... 5 Følelsesmæssige krav... 6 ndflydelse...

Læs mere

Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11

Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11 13. april Arresthusinspektør for Midt- og Nordjylland '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille

Læs mere

12. april Kriminalforsorgen '11

12. april Kriminalforsorgen '11 12. april 2011 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab ved

Læs mere

Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11

Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11 2. maj Direktoratet, KUC, Fællesudg. '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål

Læs mere

Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Systematisk arbejdsmiljøarbejde. Trivselsundersøgelse - vejledning og handlingsplan Trivselsundersøgelse Vejledning til opgørelse af spørgeskema om det psykiske arbejdsmiljø med tillægsspørgsmål. Skema

Læs mere

Kommer du bagud med dit arbejde?

Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 1 1 Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 1 1 1 1 Har du stor indflydelse på beslutninger omkring dit arbejde?

Læs mere

Kriminalforsorgen 2015 Trivselsrapport 19. november 2015

Kriminalforsorgen 2015 Trivselsrapport 19. november 2015 Kriminalforsorgen Trivselsrapport 19. november Kriminalforsorgen Samlet Antal besvarelser 3695 Svarprocent 81 Indholdsfortegnelse Side Læsevejledning 3 Opsummering og udvikling 4 01. Kvantitative krav

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Terapi. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Terapi. Medarbejderrapport 2015 Trivselsrapport Børn og unge Terapi Medarbejderrapport Terapi 2 Trivselsrapport 2015 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Velkommen til resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne i

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen

Trivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen 26. juni 2009 Indholdsfortegnelse Forord 2 Læservejledning 3 Overordnet sammenligning 4 Kvantitative krav 5 Arbejdstempo 6 Følelsesmæssige krav 7 Indflydelse 8 Udviklingsmuligheder 9 Mening i arbejdet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Albertslund Kommune. Kulturforvaltningen

Trivselsundersøgelse. Albertslund Kommune. Kulturforvaltningen 18. oktober 2007 Indholdsfortegnelse Forord 2 Læservejledning 3 Overordnet sammenligning 4 Kvantitative krav 5 Arbejdstempo 6 Følelsesmæssige krav 7 Indflydelse 8 Udviklingsmuligheder 9 Mening i arbejdet

Læs mere

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner?

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner? Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Hvad betyder de forskellige dimensioner? Formålet med dette papir er at give en kort beskrivelse af dimensionerne

Læs mere

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015 23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?

Læs mere

Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS

Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø - Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS 09-04-2010 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Metode... 3 Overordnet sammenligning... 4 Dimensionen kvantitative krav... 5

Læs mere

Trivselsmålingen 2013

Trivselsmålingen 2013 Trivselsmålingen 2013 Skanderborg Kommune 25. februar 22. marts Udarbejdet af AM-Gruppen Trivselsmålingen, 2. version 25. februar 22. marts 2013 Rapporten er trykt af AM-Gruppen 16. april 2013 Sammenfatning

Læs mere

Spørgsmålene er inden for rammerne: Arbejdsmiljø, privatliv og familieliv, helbred og velbefindende.

Spørgsmålene er inden for rammerne: Arbejdsmiljø, privatliv og familieliv, helbred og velbefindende. Arbejdsmiljøundersøgelse Arbejdspladsvurdering af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø (APV). Undersøgelsen er rettet mod hele medarbejderstaben (lærere, pedeller, rengøring og teknisk adm. personale),

Læs mere

Trivselsmålingen 2013

Trivselsmålingen 2013 Trivselsmålingen 2013 Skanderborg Kommune Børn og Unge Skovbo 25. februar 22. marts Udarbejdet af AM-Gruppen Trivselsmålingen 25. februar 22. marts 2013 Rapporten er trykt af AM-Gruppen 21. maj 2013 Sammenfatning

Læs mere

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø 2. Udgave 2 Baggrunden for det korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø er udviklet

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 96 Antal inviterede respondenter: 146 Besvarelsesprocent: 65,8% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

De tre nye skemaer Opbygning og indhold De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste

Læs mere

1 af 18 03/12/10 08.51

1 af 18 03/12/10 08.51 Brøndby Gymnasium 2010/11 Bruger: TA Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Nørre Snede Gymnasium

Nørre Snede Gymnasium 5. maj 2015 Nørre Snede Gymnasium Afdækning af Professionel Kapital 2015 EKSEMPELRAPPORT (TILFÆLDIGE DATA) Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner.

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Ovenpå. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Ovenpå. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Ovenpå Medarbejderrapport Ovenpå 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

31. oktober Virum Gymnasium. Afdækning af Professionel Kapital efteråret Bestående af: - TAP (pedeller/sekretærer/it), lærere, ledelse

31. oktober Virum Gymnasium. Afdækning af Professionel Kapital efteråret Bestående af: - TAP (pedeller/sekretærer/it), lærere, ledelse 31. oktober 2016 Virum Gymnasium Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2016 Bestående af: - TAP (pedeller/sekretærer/it), lærere, ledelse Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udviklet et nyt spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Dansk Psykosocialt Spørgeskema. I den forbindelse

Læs mere

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af

Læs mere

Nørre Snede Erhvervsskole

Nørre Snede Erhvervsskole 11. april 2016 Nørre Snede Erhvervsskole Afdækning af Professionel Kapital foråret 2016 Bestående af: - Lærere Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række

Læs mere

27. oktober HF-lærere Thisted. Afdækning af Professionel Kapital Thy-Mors HF og VUC

27. oktober HF-lærere Thisted. Afdækning af Professionel Kapital Thy-Mors HF og VUC 27. oktober 2015 HF-lærere Thisted Afdækning af Professionel Kapital 2015 Thy-Mors HF og VUC Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014 Arbejdsmiljøundersøgelsen Udviklingen af arbejdsmiljøet fra - blandt læger med klinisk ansættelse på onkologiske afdelinger i Danmark - baseret på spørgeskemabaseret tværsnitsundersøgelser Baggrund FYO

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Medarbejdere afspændingspædagoguddannelsen i Randers Antal besvarelser: 9 Svarprocent VIA total 66,9% Rapporten

Læs mere

Trivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 %

Trivsel 2016 Region Nordjylland. Besvarelse: 80 % Trivsel 2016 Besvarelse: 80 % Forord Kære ansatte i Med trivselsundersøgelsen Trivsel 2016 ønsker vi at få et samlet billede af det oplevede psykiske arbejdsmiljø i. Trivslen er et vigtigt parameter, som

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Dagplejen i Skovvangen. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Dagplejen i Skovvangen. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Dagplejen i Skovvangen Medarbejderrapport Dagplejen i Skovvangen 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Arbejdsforhold og trivsel

Arbejdsforhold og trivsel Arbejdsforhold og trivsel NFA s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø blandt timelønnede i virksomheder i bygge- og anlægsbranchen 7 Dette spørgeskema handler om arbejdsforhold i det firma, du er ansat i:

Læs mere

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

TRIVSELSMÅLING 2014. CUP Engelsborgskolen Enhedsrapport. Antal besvarelser: 25. Svarprocent: 36% LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE CUP Antal besvarelser: 25 TRIVSELSMÅLING 214 Svarprocent: 36% INDLEDNING 1 er en måling af trivsel og psykisk arbejdsmiljø blandt alle ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. I denne rapport fremlægges enhedens

Læs mere

NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015

NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015 Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledernes psykiske arbejdsmiljø Udvikling fra 2012 til 2015 Fra 2012 til 2015 har syv dimensioner udviklet sig signifikant negativt for lederne. Det drejer sig om:

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Campus Bornholm. Afdækning af Professionel Kapital efteråret oktober Bestående af:

Campus Bornholm. Afdækning af Professionel Kapital efteråret oktober Bestående af: 31. oktober 2016 Campus Bornholm Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2016 Bestående af: - AVU/FVU/OBU - Chefgruppe - EUD håndværkerafd. - EUD kontor-handel - EUD mad - HF lærere - HHX/HTX lærere

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Arbejdsforhold og trivsel

Arbejdsforhold og trivsel Arbejdsforhold og trivsel NFA s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø blandt timelønnede på byggepladser i bygge- og anlægsbranchen 7 Dette spørgeskema handler om arbejdsforhold på den byggeplads, du i øjeblikket

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6

Læs mere

BRK 2014. Sådan læses rapporten

BRK 2014. Sådan læses rapporten BRK 2014 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Respondenter: 3203 Nogen svar: 29 Gennemført: 2500 Procent:

Læs mere

Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016

Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 Rapporten er lavet d.04-10-2016 Svarfordelingsrapport: APV OG TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2016 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Undersøgelse: APV og trivselsundersøgelse 2016 Denne

Læs mere

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø

MSE A/S Entreprenørfirma. Datarapport Sjakkene. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø Bilag 1 til redegørelse i AT-sag: 20110009553/3 MSE A/S Entreprenørfirma Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø 21. Marts 2011 Mads Bendixen Psykolog Artur Meinild Arbejdsmiljøkonsulent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Engdalskolen. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Engdalskolen. Medarbejderrapport 2014 Trivselsrapport Børn og unge Engdalskolen Medarbejderrapport Engdalskolen 2 Trivselsrapport 2014 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Skovvangen dagtilbud. Totalrapport - Medarbejdere

Trivselsrapport. Børn og unge. Skovvangen dagtilbud. Totalrapport - Medarbejdere 2013 Trivselsrapport Børn og unge Skovvangen dagtilbud Totalrapport - Medarbejdere Skovvangen dagtilbud 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90%

Trivsel 2016 Designskolen Kolding Totalrapport TRIVSEL Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 90% Designskolen Kolding TRIVSEL 216 Antal besvarelser: 81 Svarprocent: 9 Designskolen Kolding LÆSEVEJLEDNING 1 Designskolen Kolding RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 2 Nedenfor fremgår resultater på undersøgelsens

Læs mere

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen Arbejdspladsvurderingen på Peder Lykke Skolen er vedtaget af skolens Sikkerhedsgruppe, som har valgt at benytte projektleder for Offensiv Strategi (BUF, Kontor

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 141 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 75% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for

Læs mere

AL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8

AL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8 AL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8 Svarfordelingen på de to spørgsmål om kvantitative krav blandt danske lønmodtagere: Altid Ofte Somme- Sjældent Aldrig/ tider Næsten 1A. Kommer du bagud med dit arbejde? 5 % 12 %

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Trivselsmåling. Nordfyns kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 1304

Trivselsmåling. Nordfyns kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 1304 Nordfyns kommune Totalrapport Antal besvarelser: 1304 Denne rapport har i alt 1304 respondenter. Svarprocenten for den samlede trivselsmåling for Nordfyns Kommune er på52,9%. Undersøgelsen blev gennemført

Læs mere

VIA University College

VIA University College 1 ARBEJDSMÆNGDE OG TIDSPRES Marts 2013 Antal besvarelser: Svarprocent: 16 94% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 4 MTI - MEDARBEJDERTRIVSELSINDEKS 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE SAMLET

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Sødalskolen - Adm leder APVID: 773

Sødalskolen - Adm leder APVID: 773 Trivselsundersøgelsen 2013 Prioriteringskort Sødalskolen - Adm leder APVID: 773 Jeres niveau sammenlignes her med niveauet for: Skoler_TAP Prioriteringskortet, som I finder på de næste sider, er et hjælpeværktøj

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING IDRÆTSEFTERSKOLEN KLINTSØGAARD Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 140 Inviterede 149 Svarprocent 94% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016 Nordfyns Kommune beelser: 1.241 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016 Svarprocent: 67% RESULTATER PÅ TEMAER 01 Nedenfor fremgår resultaterne på undersøgelsens temaer. Hvert af temaerne er sammensat af flere enkeltspørgsmål,

Læs mere

62.) Er dit arbejde ujævnt fordelt,så det hober sig op? Altid (4): 5 (8.62 %) Ofte (3): 27 (46.55 %)

62.) Er dit arbejde ujævnt fordelt,så det hober sig op? Altid (4): 5 (8.62 %) Ofte (3): 27 (46.55 %) APV kun for medarbejdere Svarene uden kommentarfelterne. Det samlede materiale skal nu bearbejdes i sikkerhedsudvalget (MJ og GE), og der vil blive udarbejder en handleplan på baggrund af dette. Krav i

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE BØRN OG UNGE

TRIVSELSUNDERSØGELSE BØRN OG UNGE RESULTATER TRVSELSUNDERSØGELSE BØRN OG UNGE DAGTLBUD NR. 1206 ÅRHUS KOMMUNE 25. november 2009 1 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Cockpit: Overblik over temaer... 5 4. Resultater

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere