$ " & " " " $ "' '! "! % " " ' $ % " & % & % ' ### " "

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "$ " & " " " $ "' '! "! % " " ' $ % " & % & % ' ### " ""

Transkript

1 % " & " "

2 Fra viden til virksomhed Kortlægning af vidensmiljøer inden for Klimatilpasning Omslag: 2+1 Typografisk design: Klahr Denne tryksag er sat med Sabon samt Pluto Sans og trykt hos Rosendahls ISBN: Denne rapport er udarbejdet som led i Realdania-initiativet Klimaspring. Målet med Klimaspring er at skabe grøn vækst og bedre bymiljøer ved at understøtte virksomhedsdreven udvikling af kommercielle løsninger indenfor klimatilpasning. Læs mere Rapporten er udarbejdet af Smith Innovation, der er sekretariat for initiativet. Læs mere på Undersøgelserne, der ligger til grund for rapporten, er gennemført september og oktober 2012.

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Kapitel 1 Sammenfatning... 7 Kapitel 2 Indledning...10 Kapitel 3 Metode...11 Kapitel 4 Det politiske miljø...14 Kapitel 5 Kundemiljø...43 Kapitel 6 Forskning...58 Kapitel 7 Udviklingsinitiativer...68 Konklusion...99 Referencer

4

5 Forord Med initiativet Klimaspring fra vand til vækst har Realdania søsat en ambitiøs satsning med henblik på samtidigt at skabe bedre bymiljøer og grøn vækst. Visionen er, at Danmark kan opnå en førende position inden for klimatilpasningsteknologier med dertil knyttet jobskabelse og eksport. Klimatilpasning er en aktuel udfordring, der optager et stort flertal af borgere såvel som virksomheder og myndigheder. Udfordringen er ikke mindst aktuel i tætte byområder, hvor vand under store regnskyl bliver et omfattende problem i stedet for en værdifuld ressource. Hvis problemet skal løses kræver det nytænkning og samarbejde mellem brugere, myndigheder, vidensinstitutioner og virksomheder. Realdania ønsker med dette initiativ at bidrage til den samlede udvikling med et særligt fokus på den virksomhedsrettede udvikling. Missionen er at supplere virksomhederne med inspiration, viden og økonomiske ressourcer, der gør det muligt at omsætte de forventede hjemlige investeringer i klimatilpasning til en vedvarende og ekspanderende udviklingsindsats. Omdrejningspunktet for initiativet er således aktiviteter, der kan sikre virksomhedernes ejerskab og fortsatte udvikling af løsninger til det danske og internationale marked. Hvilke konkrete udviklings- og markedsmodningsforløb, der bliver tale om, er således åbent. Samtidigt er det oplagt, at realiseringen af de konkrete produktideer med fordel kan ske på et oplyst grundlag. Derfor gennemfører Smith Innovation i efteråret 2012 en række analyser der henholdsvis belyser: De førende vidensmiljøer inden for klimatilpasning (som denne rapport omhandler) Det danske og internationale markedspotentiale inden for klimatilpasning Strategierne hos de toneangivende aktører i forhold til udvikling af klimatilpas- ningsfeltet Forord 5

6 Udviklingstendenser inden for teknologi og brugere med betydning for fremtidens klimatilpasningsløsninger Barrierer og muligheder for vækst hos små og mellemstore virksomheder både ge- nerelt inden for byggeriet og specifikt for klimatilpasning Hvorvidt initiativets intention om at skabe grøn vækst lykkes afhænger i sidste ende af, at der opbygges en kritisk masse af aktører og viden inden for feltet. Foruden udviklingen af nye produkter til klimatilpasning ønsker vi således at højne et kommercielt forankret vidensniveau. Det er derfor helt i initiativets ånd, at vi løbende stiller analyseresultaterne til offentligt rådighed. I denne rapport får du en oversigt over de førende vidensmiljøer og de dertil knyttede udviklingstendenser. God læselyst! Mikkel A. Thomassen, partner og p.hd. Smith Innovation 6 Fra viden til virksomhed Kortlægning af vidensmiljøer inden for Klimatilpasning

7 Kapitel 1 Sammenfatning Hvordan påvirker vi klimaet og hvordan påvirker det os? At fokusere på klimaet er ikke nyt, men hvor diskussionen tidligere har handlet helt overvejende om forebyggelse, er der en stigende interesse for, hvordan vi tilpasser os klimaet. Klimaforandringerne er blevet en realitet, der har konsekvenser her og nu, som kommuner, bygningsejere og spildevandsselskaber ser nødvendigheden af at forholde sig til. Der er allerede en række udviklingsprojekter i gang, hvor der arbejdes på tværs med udvikling af løsninger. Klimatilpasning er et spirende miljø, med en række indbyrdes relaterede udviklingstendenser. Denne rapport afdækker dette miljø. Formålet med analysen er således at afdække, hvor og hvordan der arbejdes med klimatilpasning i dag, hvor den førende viden findes, og hvilke udviklingstendenser, der ses. Datagrundlaget for analysen er desk-research gennemført efteråret Det siger sig selv at det er svært, hvis ikke umuligt, at lave en fuld kortlægning af et stort felt i hastig forandring vi har i denne rapport valgt at koncentrere os om initiativer, der viser spændet i aktører og tendenser inden for feltet. Det har vi gjort med udgangspunkt i en firdeling af vidensmiljøer, som dækker over det politiske miljø, kundemiljøer, forskningsmiljøer og udviklingsmiljøer. De overordnede aktører og tendenser inden for de fire vidensmiljøer er: Det politiske miljø: Miljøministeriet og Naturstyrelsen er de centrale aktører på statsligt plan, hvor de to rammesættende lovgivninger inden for klimatilpasning er planloven og vandsektorloven. Der ses et stigende statsligt engagement i klimatilpasningsområdet, hvor der skabes forbedrede rammevilkår, og stilles krav til, at kommunerne udarbejder handlingsplaner. Det er kommunerne, der har ansvaret for håndtering af regnvand, og derfor bliver det de kommunale strategier, der er afgørende for, hvad der fremadrettet sker på området. Derudover er der tænketanke, Sammenfatning 7

8 interesseorganisationer og brancheforeninger, som er med til at påvirke rammevilkår og den klimapolitiske dagsorden. Endelig arbejder regionerne for koordinering af kommunernes tiltag. Der forventes et stigende fokus på klimatilpasning motiveret af to dagsordner: 1) Håndtering af øgede regnmængder og 2) skabelse af vækst og beskæftigelse. Kundemiljøerne kan grupperes i henholdsvis spildevandsselskaber, kommunalforvaltninger og bygningsejere. For disse tre kundegrupper, er det oversvømmelser, som følge af ekstreme vejrsituationer, der er den drivende faktor for, hvorfor der initieres tiltag. Det primære fokus er på kortlægninger og handlingsanvisninger mens den konkrete implementering lader vente på sig. De tiltag der igangsættes og planlægges af kommunerne er kortlægning og beredskab, opsamling og nedsivning af regnvand, lokal afledning af regnvand, begrænse konsekvenserne af oversvømmelser og at anskue vand som en ressource. Kundernes efterspørgsel efter løsninger er i sin spæde start, men området har stigende bevågenhed, og tendensen går mod en stigende efterspørgsel. Forskningsmiljøer: Forskningsmiljøerne findes i høj grad på universiteterne og i de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter. Miljøerne er typisk tværfaglige og virker ved forskellige institutter. Overordnet set beskæftiger forskningen sig med at forstå klimaændringernes karakter og omfang samt konsekvenserne heraf. Forskningsmiljøerne sikrer koordinering af relevant forskning for klimatilpasning og er et symbol på et strategisk fokus på området. Tendensen er, at forskningsmiljøerne rummer mange traditionelle faggrupper både internt på og mellem vidensinstitutionerne. Fremadrettet forventes, at der bliver inddraget endnu flere faggrupper i arbejdet med klimatilpasning, så også særligt byggebranchen vil spille en central rolle i at inddrage vandet i byens infrastruktur. Udviklingsmiljøer: Udviklingsmiljøerne sker i samspillet mellem de tre miljøer og private virksomheder. Størstedelen af udviklingsinitiativerne sker derfor i et samarbejde mellem kommuner, forsyningsselskaber, forskningsinstitutioner og private virksomheder. Udviklingsinitiativerne er opdelt i Netværk, Koordinering (vidensdeling), Vidensudvikling og Produktudvikling. Nogle initiativer fokuserer på behovet for at koordinere indsatsen og skabe synergi mellem dem, mens andre initiativer er mere løsningsorienterede. Generelt vurderes klimatilpasning til at være en mulighed for at skabe en dansk styrkeposition internationalt. Analyserapporten viser, at markedet for klimatilpasning nyt, men at det har en stadig stigende bevågenhed både politisk, blandt kunderne og i forskningsverdenen, ligesom der er lærerige eksempler og udviklingsinitiativer i gang. Det tværgående samarbejde er centralt, og det bliver afgørende at tænke kreativt for at skabe løsninger, der gør 8 Fra viden til virksomhed Kortlægning af vidensmiljøer inden for Klimatilpasning

9 vandet til en ressource i byerne. Der skal bygges videre på den eksisterende viden og tiltag, men der skal også tillægges et mere virksomhedsrettet perspektiv, da vidensmiljøerne i høj grad er drevet af offentlige parter og vidensinstitutioner. Finansieringen af udviklingsinitiativerne kommer også hovedsageligt fra offentlige midler. Med et virksomhedsrettet initiativ skal markedsmulighederne kortlægges for de virksomheder, der realiserer ambitionen om både at skabe løsninger til håndtering af regnvand, samt skabe vækst, beskæftigelse og eksport. Sammenfatning 9

10 Kapitel 2 Indledning Det primære fokus, når vi taler klimaforandringer, har været, hvordan vi forebygger klimaforandringer. Nyt er, at der kommer fokus på, hvordan vi ikke blot forebygger, men også tilpasser os klimaet. Billederne af et oversvømmet København i sommeren 2011 går igen, og har indprentet sig i vores bevidsthed. Så meget at situationen genvises i regeringsgrundlaget fra 2011, hvor der kaldes til handling så lignende situationer rundt om i landet kan undgås. Kommuner, bygningsejere og spildevandsselskaber oplever klimaforandringerne som en realitet, de må forholde sig til og handle på. Dette afleder tiltag og udvikling i det politiske miljø, skaber et nyt kundesegment, der efterspørger viden og løsninger, samt bringer nye forskningsmiljøer i spil. Realdanias initiativ Klimaspring fra vand til vækst er således del af et spirende udviklingsmiljø, hvor en række projekter på hver sin led bidrager til udvikling af klimatilpassede byområder og produkter. Formålet med nærværende analyse er at afdække dette felt for derved at kunne udpege de mest oplagte udviklingsområder og retninger for initiativet. Helt konkret kortlægger analysen: hvor og hvordan der arbejdes med klimatilpasning i dag, hvor den førende viden findes, og hvilke udviklingstendenser der ses på tværs af aktører og tiltag. Sigtet er internationalt, men det må forventes, at udviklingen i første omgang må ske med de muligheder som en aktiv dansk klimatilpasningspolitik tilbyder. Vi har derfor i den følgende kortlægning lagt hovedvægten på danske forhold. 10 Fra viden til virksomhed Kortlægning af vidensmiljøer inden for Klimatilpasning

11 Kapitel 3 Metode Metoden til at besvare spørgsmålet om Hvilken viden findes og hvor er den førende viden, der kan udpege oplagte udviklingsområder og retninger inden for klimatilpasning? har været baseret på en tankegang om at den afgørende viden kan være af både teoretisk og praktisk art. Viden udspiller sig på flere niveauer og flere tiltag er med til at forme udviklingen for klimatilpasning. Det være sig konkrete tiltag, kundernes efterspørgsel og omsætning af viden, udviklingsdagsordner, rammevilkår på markedet og udviklingen i det politiske miljø. Vi har grebet opgaven an ved en firdeling af vidensmiljøer, som dækker over det politiske miljø, kundemiljøer, forskningsmiljøer og udviklingsmiljøer. Det fremgår også af nedenstående figur: Politisk Kunde Vidensmiljø Forskning Udvikling Figur 1: firdeling af vidensmiljøer Metode 11

12 I det politiske miljø analyseres, hvad der sker inden for regulering og rammevilkår, som har indflydelse på efterspørgslen. Derudover analyseres, hvordan dagsordenen for klimatilpasning påvirkes af forskellige aktører. I kundemiljøet afdækkes, hvilke kundegrupper der findes, samt hvordan og hvad de efterspørger af klimatilpassede produkter. Udviklingsmiljøerne analyseres med afsæt i en række konkrete udviklingsinitiativer, som sker i samarbejde på tværs af vidensmiljøerne. Forskningsmiljøerne beskrives i forhold til, hvordan og hvad de beskæftiger sig med inden for klimatilpasning. Tilsammen angiver alle vidensmiljøerne udviklingsretningerne for klimaområdet. Den overordnede afgrænsning for opgaven har været at have fokus på klimatilpasning fremfor forståelse af klimaændringer. Klimatilpasning forstås i denne sammenhæng som øgede og mere intensive regnmængder med særligt fokus på byer. Når klimaeffekter i form af stigende have er fravalgt som selvstændigt analyseobjekt hænger det sammen med, at Realdanias initiativ, Klimaspring fra vand til vækst, har fokus på regn. Analysen har taget udgangspunkt i de danske forhold og initiativer, men der er enkelte internationale udsyn og eksempler. Analysen baseres på desk-research med henblik på at kortlægge initiativer inden for klimatilpasning. Der benyttes dermed en deskriptiv gennemgang af initiativerne baseret på aktørernes egen beskrivelse. Denne præsentation danner grundlag for tværgående opsamlinger og analyse af udviklingstendenser. Analysen er ikke en fuldstændig kortlægning af alle initiativer hos aktørerne, men fungerer som eksempler og indikatorer for, hvad der sker på området. De tværgående opsamlinger og analyser baserer sig på vores fortolkning af, hvad initiativerne siger om udviklingen. Desk researchen er gennemført september og oktober Læsevejledning Rapporten er bygget op om den ovenstående firdeling af vidensmiljøer. Først præsenteres det politiske miljø for herved at skabe en forståelse for de overordnede rammer. Disse rammer danner udgangspunkt for efterspørgslen, hvorfor en analyse af kundemiljøet følger efter. For at skabe en mere konkret forståelse for udviklingen på området præsenteres dernæst udviklingsinitiativer, som er igangsat af aktører fra mange forskellige vidensmiljøer. Afslutningsvis præsenteres forskningsmiljøerne, som forstås som mere vedvarende miljøer sammenlignet med udviklingsinitiativer. Afsnittene er generelt struktureret med en kort indledning efterfulgt af en præsentation af aktørerne inden for vidensmiljøet. Dernæst sker der en tværgående opsamling på tværs af initiativerne, som analyserer de tværgående tendenser og konklusioner. Herefter sker der en deskriptiv beskrivelse af de enkelte initiativer. Analysen afsluttes med 12 Fra viden til virksomhed Kortlægning af vidensmiljøer inden for Klimatilpasning

13 en konklusion på tværs af de fire vidensmiljøer. Oversigt over benyttede kilder i form af litteratur og links findes i slutningen af rapporten. Henvisninger til litteratur findes i teksten, mens der til links anvendes slutnoter. Gennem rapporten er der præsenteret en række cases, som ikke nødvendigvis kobler sig specifikt til emnet i de enkelte afsnit, men fungerer som konkrete indspark til forståelse af udviklingen inden for klimatilpasning. Metode 13

14 Kapitel 4 Det politiske miljø Den offentlige sektor står for en betydelig del af efterspørgslen efter klimatilpasningsløsninger. En efterspørgsel, der i høj grad er defineret ved de rammevilkår, der gør sig gældende samt af de strategier, og det vidensgrundlag rammeskabende aktører trækker på. Derfor bliver det relevant at afdække de reguleringsmæssige tiltag og udviklingstendenser i det politiske miljø, der er med til at sætte rammen for markedet for klimatilpasning. Yderligere er der en række tænketanke, interesse- og brancheorganisationer, som ad forskellige kanaler er med til at forme klimapolitikken og de konkrete initiativer, der igangsættes. I dette afsnit præsenteres de politiske aktører i form af de rammeskabende og dagsordensættende aktører. Der redegøres for, hvordan de er med til at forme markedet for klimatilpasning samt hvilke tendenser, tiltag og strategier de repræsenterer. Aktører Politiske aktører På et statsligt plan er regeringen og folketinget centrale aktører, fordi det er her den lovgivning, der sætter rammen for arbejdet med klimatilpasning i kommunerne initieres og vedtages. Lovgivningen forvaltes i de statslige styrelser. Klimatilpasningsområdet rækker ind over flere ressortområder, men primært er det under Miljøministeriet, de fleste initiativer tages og i Naturstyrelsen, at lovgivningen forvaltes. De to rammesættende lovgivninger inden for klimatilpasning er planloven og vandsektorloven. Det er i disse lovgivninger rammerne for kommunernes konkrete efterspørgsel efter klimatilpasningstiltag skal findes. 14 Fra viden til virksomhed Kortlægning af vidensmiljøer inden for Klimatilpasning

15 Det er kommunerne og spildevandsselskaberne, der har det konkrete ansvar for håndtering af regnvand og det er op til kommunerne politisk at vedtage og at indarbejde strategier for klimatilpasning i deres planer, det være sig kommuneplaner, lokalplaner, spildevandsplaner eller egentlige klimatilpasningsplaner. Organisering og ansvarsfordeling af arbejdet er kommune specifik og kan derfor afvige fra kommune til kommune. Ud fra en generaliseret betragtning, kan det dog fremhæves, at det faglige ansvar for klimatilpasning ligger i kommunernes politiske fagudvalg. Fx et miljøteknisk udvalg. Det overordnede ansvar har byrådet, som vedtager klimastrategier, budgetter m.m. Implementering og også udarbejdelse af planerne, sker i kommunernes fagforvaltninger ofte i samarbejde med spildevandsselskaber. 1 Klimatilpasning rækker ofte ind over flere områder fx transport, miljø og økonomi, og der stilles derfor krav til samarbejde på tværs af de kommunale forvaltninger. Regionerne er ikke formelt rammeskabende på klimatilpasningsområdet, men får en betydning i det omfang, de tager initiativ til at koordinere indsatser og strategier mellem kommuner og ad den vej former kommunernes indsats. EU sætter på flere områder et grundlag for dele af den danske lovgivning. Det er disse aktører, der er med til at sætte rammen for, hvordan virksomheder, det være sig rådgivere, producenter og leverandører, kan arbejde med klimatilpasning i henhold til den offentlige efterspørgsel. Dette kan illustreres som følger: EU Stat Regering og folketing Miljøministeriet Naturstyrelsen Kommunal Byråd Politiske fagudvalg Kommunale forvaltninger Spildevandsselskaber Dagsordensættende aktører Regionerne Figur 2: Illustration af faserne fra det rammeskabende til implementering, samt aktørernes organisering og påvirkning. Det politiske miljø 15

16 Dagsordenssættende aktører Foruden de politiske aktører er der en række aktører, der er med til at sætte en dagsorden omkring klimatilpasning og påvirke rammevilkår og den klimapolitiske dagsorden. Disse aktører er tænketanke, interesseorganisationer og brancheforeninger, der arbejder gennem flere kanaler fx høringssvar og public affairs, analyser og løsningsforslag, netværk, konferencer, nyheder mv. Aktørerne har forskellige fokusområder, og engagerer sig i forskellig grad og på forskellige måder i spørgsmålet om klimatilpasning. Vi har valgt at opdele de dagsordenssættende aktører i to kategorier: 1) De aktører der arbejder med klimatilpasning ud fra et miljømæssigt og grønt afsæt og 2) aktører der har et arbejdsmarkedsrelateret afsæt, og ser klimatilpasning i relation til fx beskæftigelse. Det skal nævnes, at grænsen mellem de to er flydende, da flere af aktørerne har fokus både på den grønne dagsorden, og på hvordan klimatilpasning kan skabe arbejdspladser og eksport, og kategoriseringen sker derfor efter det oprindelige udgangspunkt for organisationen. Yderligere arbejdes med en opdeling efter i hvor høj grad aktørerne har involveret sig i klimatilpasningsdebatten. Aktørerne er listet i nedenstående (aktørerne med lav involvering er blot et udpluk som eksempel). Miljø Arbejdsmarked Høj involvering Concito Danmarks Naturfredningsforening Det Økologiske Råd Dansk Miljøteknologi DANVA DI Ingeniørforeningen IDA Dansk Byggeri Lav involvering (eksempler) Foreningen af Bæredygtige byer og Bygninger Foreningen af byplanlæggere Danske Ark Akademisk arkitektforening DAC Dansk Erhverv Figur 3: opdeling af dagsordensættende aktører. 16 Fra viden til virksomhed Kortlægning af vidensmiljøer inden for Klimatilpasning

17 I denne analyse tages primært afsæt i de aktører, der har en høj involvering. Det vil sige, at de har strategier for klimatilpasning og/eller har været aktive med tiltag, der sætter en dagsorden og initierer udviklingstiltag. Herved fravælger vi dem, der alene informerer om tiltag. Tværgående konklusioner Oversvømmelser som følge af ekstreme vejrsituationer er den primære udfordring, der giver anledning til lovmæssige ændringer og udvikling af klimatilpasningsstrategier fra statslig hold, i kommunerne og regionerne samt hos de dagsordenssættende aktører. Der henvises ofte til konkrete situationer, hvor byer har været under vand, og med henvisning til FN s klimascenarier er der en forventning om, at situationen vil blive værre fremover, og at det derfor kræver handling. Hos regeringen og i regionerne er der foruden fokus på oversvømmelse også et stort fokus på vækst og beskæftigelse. Klimaindsatsen ses derfor at skulle stå på to ben: 1) Det skal mindske konsekvenser af klimaforandringer, og 2) det skal bidrage positivt til vækst-og beskæftigelsesproblematik i Danmark, herunder øge eksport i danske virksomheder. Hos kommunerne derimod er der primært fokus på den praktiske udfordring omkring håndtering af regnvand og et mindre fokus på beskæftigelse. De dagsordenssættende aktører har yderligere et fokus på prioritering af tiltag. Aktørerne har forskellige interesser og ledetråde for prioriteringen, men der er enighed om, at der ikke er økonomi og mulighed for at dække hele området, og at der derfor skal arbejdes for en bedre prioritering. Den statslige regulering og lovgivningen har i flere henseender været set af kommunerne som en barriere for udvikling af klimatilpasningsstrategier, særligt i henhold til prisloftet i vandsektorloven og mulighederne for at stille krav til klimatilpasning i planloven. I foråret/sommer 2012 er der i folketinget vedtaget ændringer af lovgivning, og der er bebudet flere ændringer, der skal skabe øget råderum for kommunerne samt understøtte kommunernes og spildevandsselskabernes arbejde med klimatilpasning. Yderligere fremlægges en national handlingsplan for klimatilpasning i efteråret Disse lovtiltag indikerer et stigende statsligt fokus på at skabe regulering og incitamenter for at få kommunerne til at arbejde med klimatilpasning, hvilket ligger i god forlængelse af, at der både fra kommuner, regioner og i særlig grad fra de dagsordenssættende aktører opfordres til et stigende statsligt engagement. Regeringen fastholder, at det er kommunernes ansvar, men går dog ind med understøttende initiativer, der skal fremme klimatilpasning i kommunerne og har konkret stillet krav til at alle kommunerne skal have en klimatilpasningsplan inden udgangen af Det vidner om en tendens mod Det politiske miljø 17

18 et stigende statsligt engagement på området end det, der forelå med klimastrategien fra På tværs af disse aktører, er der fælles tendenser i henhold til, hvad der i lovgivningstiltag, strategier og politiske oplæg ses som løsningsrummet i henhold til håndtering af konsekvenserne ved ekstreme vejrsituationer. Disse tendenser kan opsamles i følgende fire områder: Tværgående samarbejde: Der er i høj grad fokus på at fremme det tværgående samarbejde i løsningen af klimatilpasningsudfordringerne. Samarbejdet skal både være mellem offentlige og private parter og samarbejdet kommunerne imellem samt inddragelse af vidensinstitutioner. Tanken er, at klimatilpasning overskrider kommunegrænser, men også fra EU kommissionens side, at klimatilpasning overskrider landegrænser. Finansieringsmuligheder: Fra kommunernes side ses stramme budgetter som barriere for klimatilpasning og fra regeringens side erkendes et behov for øgede muligheder for finansiering af klimatilpasningstiltag i kommunerne. Øgede finansieringsmuligheder bliver derfor en central del af løsningen for udbredelsen af klimatilpasningstiltag. Øget viden og prioritering: Der er et fælles fokus på, at der skal skabes mere viden om klimaområdet. Målet er, at få overblik over, hvor problemerne er, hvordan de kan løses, og hvordan forskellige tiltag skal prioriteres. Vand som ressource: Der er en tværgående enighed om, at udfordringer med øgede vandmængder ikke blot løses med større kloakker. Indsatsen går mod at samtænke funktioner og bruge vand som en ressource i skabelsen af bymiljøer. Der findes nye og bedre måder til håndtering af regnvand. Grøn vækst: For en stor dels vedkommende kobles strategierne om klimatilpasning til ambitionen om at skabe grøn vækst. Aktørernes fokusområder og tiltag I det følgende præsenteres de rammesættende aktørers fokus på klimatilpasning: Staten, kommunerne og EU og efterfølgende de dagsordenssættende aktører fordelt i henhold til miljø og arbejdsmarked. Statsligt fokus på klimatilpasning VK-regeringen fremsatte i marts 2008 en første strategi for klimatilpasning: Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark (2008) 2. Efterfølgende har den nuværende regering sat et større fokus på klimatilpasning og har gennem flere initiativer søgt at fremme kommunernes klimaindsats. Regeringsgrundlaget: Et Danmark der står sammen (Oktober 2011), danner det primære afsæt for den nuværende regerings initiativer 18 Fra viden til virksomhed Kortlægning af vidensmiljøer inden for Klimatilpasning

19 inden for klimatilpasning, som udmøntes i lovprogrammerne til behandling i folketinget i valgperioden. Regeringsgrundlaget bliver derfor en indikation på de udviklingstendenser, der i de kommende år, vil præge det politiske landskab og skabe rammerne for markedet. I regeringsgrundlaget adresseres to problemer, som klimatilpasning kan være med til at løse: 1. Oversvømmelse: Regeringsgrundlaget beskriver problematikken omkring oversvømmelser forårsaget af skybrud. Her understreges behovet for klimatilpasning, og der fremsættes konkrete ambitioner om at skabe vilkår, der fremmer klimatilpasningsindsatsen. 2. Vækst og beskæftigelse: Klimatilpasning er en del af kick start pakken, der arbejder med det formål at skabe vækst. Klimatilpasning ses som kommunalt ansvar, og løsningerne skal indgå i kommunernes handleplaner. Som sådan skal klimatilpasning være kommunalt drevet, men der ses et behov for fra statsligt hold at understøtte processen fagligt og økonomisk samt skabe bedre rammevilkår. Desuden ses en del af løsningen at være et øget tværgående samarbejde. Danskerne har i sommeren 2011 for alvor oplevet adskillelige tilfælde med usædvanlige voldsomme skybrud. Det understreger behovet for klimatilpasning, som alt for længe har været forsømt Regeringsgrundlag, Et Danmark der står sammen, oktober 2011, s. 33 Dette afspejler sig i regeringsgrundlaget, hvor ambitionen er at nedsætte en task force, der skal udarbejde handlingsplan for klimatilpasning, samt ved en målsætning om at alle kommuner har en plan inden for 2 år, dvs. inden udgangen af Yderligere fremgår en ambition om, at modernisere vandforsyningslov og undersøge om vandselskaberne har mulighed for at finansiere klimatilpasning. I det følgende gennemgås de konkrete tiltag, der er initieret af regeringen. Regeringens tiltag kan opdeles i fire overlappende kategorier: Det politiske miljø 19

20 Lovgivning Understøttelse af kommunale tiltag Videns- og teknologi udvikling Samarbejde og input Figur 4: Regeringens tiltag Lovgivning Der er foretaget ændringer i de væsentlige love: Planloven og vandsektorloven Planloven: Lov om ændring af lov om planlægning. Lov nr (l-148): Lovforslaget blev fremsat af miljøministeren, og vedtaget den 29.maj Formålet med loven er, at styrke klimatilpasningsindsatsen i kommunerne. Lovforslaget er fremsat på baggrund af behovet for klimatilpasning, som beskrevet i regeringsgrundlaget, og med forslaget vil man sikre, at kommunerne kan sætte en klimadagsorden i kommuneplanstrategien og kommuneplanen og følge op i lokalplanen. Med loven forenkles en række kommunale planprocesser, så der skabes klare planlægningsmæssige rammer for bæredygtige og holdbare klimatilpasningsløsninger og enklere vilkår for den kommunale sagsbehandling. Vandsektorloven: Lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold Lov nr. 578 (l-149): Lovforslaget blev fremsat af miljøministeren, og vedtaget den 19. juni Hovedformålet med lovændringerne er, at gennemføre klarere regler om miljømål og servicemål og om beslutning af sådanne mål. Lovændringen skal sikre, at myndighederne tager sig af den overordnede fastsættelse af miljømål, mens selskaberne sikres kompetence til den driftsmæssige udmøntning af de overordnede mål. Det skal med lovændringerne blive klarere, hvilke miljø-og servicemål der kan søge om tillæg til i prisloftet, det vil sige loftet for takstfinansiering. Herved skal forslaget bidrage til, at vandselskaberne bedre skal kunne se muligheder for finansiering af tiltag fx inden for løsninger til Lokal Afledning af Regnvand (LAR), hvilket tidligere har været en hindring grundet uklarheder omkring tillæg til prisloft. 3 Dansk Vand og Spildevandsforening, DANVA fremhæver, at de forventer at lovændringerne vil bane vejen for at vandselskaberne lettere kan bruge takstmidler til klimatilpasning Fra viden til virksomhed Kortlægning af vidensmiljøer inden for Klimatilpasning

21 Understøttelse af kommunale tiltag Task force: Regeringen har nedsat en task force for Klimatilpasning i Naturstyrelsen, som har ansvar for driften af klimatilpasningsportalen Klimatilpasning.dk (se udviklingsinitiativer), der skal præsentere viden om klimaændringer og klimatilpasning til kommuner, borgere og erhvervsliv samt udarbejde en national handlingsplan for klimatilpasning, som forventes fremlagt i efteråret Kommunerne skal inden udgangen af 2013, udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholder kortlægning af risiko for oversvømmelser, og som skaber overblik og prioriterer indsatsen i kommunerne. Task forcen og det dertil knyttede rejsehold, skal understøtte og hjælpe kommunerne i denne proces. I finansloven 2012 afsættes 10 mio. til at understøtte kommunernes arbejde med strategier for klimatilpasning. Aftale om kommunernes økonomi: Centralt er aftalen om kommunernes økonomi 5, som blev vedtaget i juni I denne aftale fremhæves det, at der indgås grønt partnerskab mellem regering og KL for at løfte blandt andet udfordringer med klimatilpasning. Kommunerne skal løfte investeringer i klimatilpasning af spildevandsområdet i 2013 med 2,5 mia. Aftalen indebærer, at kommunerne kan fastholde udgiftsniveauet i budgetterne for Investeringerne målrettes aktiviteter, som varetages af spildevandsselskaberne. Yderligere understøttes forsyningsselskabernes investeringer ved at regeringen justerer de kommunale lånegarantier ved at forlænge varigheden af garantierne og de tilhørende lånemuligheder i medfør af lånebekendtgørelsen fra 25 til 40 år. Ønsket er herved, at skabe bedre sammenhæng mellem afskrivninger på spildevandsanlæg og finansieringen af nye investeringer. Desuden skal forsyningsselskaber på spildevandsområdet på visse betingelser kunne understøtte kommunale investeringer, som har til formål at styrke afledning og håndtering af regnvand. Videns- og teknologiudvikling Forsk 2020: Der er fra regeringens side fokus på udvikling af viden. I forskningsstrategien Forsk 2020 fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser (fremlagt 3. juli 2012) peges der på, at der skal fokuseres på øget viden om klimaforandring, og udvikling af teknologier og initiativer med henblik på at sikre tilpasning til klimaet på en måde, der reducerer samfundets følsomhed overfor klimaændringer. Konkrete forslag til forskningsindsats er: Udvikling af økonomiske modeller, risikomodeller, forsikringsløsningsmodeller, samt perspektiverne i offentlig-privatpartnerskab i henhold til udvikling af klimatilpasningsløsninger. Målet er, at øge videns-og beslutningsgrundlaget for investeringer i klimatilpasning. Det politiske miljø 21

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Katrine Rafn

Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Katrine Rafn Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Naturstyrelsen v/ Katrine Rafn Klimatilpasning Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne

Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Klimatilpasning samspil mellem aktørerne Susanne Krawack IDA den 28. oktober 2013 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet er

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i

Læs mere

Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Naturstyrelsen v/ Kontorchef Kåre Svarre Jakobsen

Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Naturstyrelsen v/ Kontorchef Kåre Svarre Jakobsen Klimatilpasning - fra passiv viden til fælles handling - Naturstyrelsen v/ Kontorchef Kåre Svarre Jakobsen Klimatilpasning Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning

Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning Side 1 af 8 Titel Udfordring Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning For at imødegå klimaforandringerne skal kommunerne over

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Aftale om grøn omstilling Kommunerne vil i 2013: løfte investeringerne i klimatilpasning med

Læs mere

Niras workshop: Klimatilpasning i praksis

Niras workshop: Klimatilpasning i praksis Niras workshop: Klimatilpasning i praksis 18. september, 2. oktober og 9. oktober 2012 1 Ny klimalovgivning. Hvis ansvar er klimatilpasningen, og hvem skal betale? v/ Søren Stenderup Jensen, advokat (H),

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon

Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon Ændrede betalingsregler spildevandsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Baggrunden for loven Kommuneaftalen for 2013 Aftalen er en kæmpe sejr for vores klimatilpasning.

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING

VAND & KLIMATILPASNING SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Klimatilpasning af København

Klimatilpasning af København Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret

Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015. v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet Indlæg på møde den 11. juni 2015 v/ Ulrik Hindsberger, Teknologisk Institut, Rørcentret Vandet fra landet - Formål Partnerskabet Vandet fra landet blev udbudt af NST i december 2013 Partnerskabet

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Tour de klimatilpasning Region Nordjylland Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Indhold: Klimatilpasning i kommuner 1.

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Den 6. og 7. december 2012

Den 6. og 7. december 2012 DANVA Lederforum Den 6. og 7. december 2012 Velkommen DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk www.danva.dk DANVA Lederforum Status Vandsektorlov, klimapakker m.v. En fortælling

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

Vandsektorens rolle og muligheder - hvordan ser selskaberne fremtidens samspil?

Vandsektorens rolle og muligheder - hvordan ser selskaberne fremtidens samspil? Vandsektorens rolle og muligheder - hvordan ser selskaberne fremtidens samspil? Carl-Emil Larsen, direktør DANVA KTC Årsmøde 20. september 2013 DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T: 7021 0055 E:danva@danva.dk

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Klimatilpasning i byer og kommuner

Klimatilpasning i byer og kommuner 12, august 2015 Klimatilpasning i byer og kommuner Anne Jensen og Helle Nielsen Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet UNI VERSITET Oversigt Introduktion Klimatilpasning i NAS Klimatilpasning

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi?

Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg

Læs mere

Evaluering af regelsæt for klimatilpasning

Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Evaluering af regelsæt for klimatilpasning Susanne Krawack KL den 22. september 2014 CONCITO Danmarks grønne tænketank CONCITO formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv og borgere. Formålet

Læs mere

PIXI-udgave af Strategi for Task Force. Opdateret september 2016

PIXI-udgave af Strategi for Task Force. Opdateret september 2016 PIXI-udgave af Strategi for Opdateret september 2016 2 Grafisk overblik over indhold Vision Kommuner og forsyninger i hovedstadsregionen tænker klimatilpasning på nye måder og har forankret en praksis,

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning v/ direktør Allan Bruus, Middelfart Spildevand Copyright Middelfart Spildevand as 1 Området Copyright Middelfart Spildevand

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

Klimatilpasning. Louise Grøndahl

Klimatilpasning. Louise Grøndahl Klimatilpasning Louise Grøndahl Rammerne for klimatilpasning Ny Lovgivning Lovpakke 2012 - klimalokalplaner - Miljø- og servicemål -vedvarende energi Lovpakke 2012-2013 -Regnvandsbidrag -Præcisering af

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer Invitation til at søge om deltagelse i Vær med Lige nu kan kommuner og vandselskaber søge om 250.000 kr. til at styrke deres samarbejde. 1/9 Invitation til at søge om deltagelse i Realdania, Styrelsen

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Fokusområder På politikområdet Plan, natur og miljø er der følgende fokus i budgetåret 2013: Naturpolitik Byrådets konstitueringsaftale har fastlagt, at der skal udarbejdes en naturpolitik. Politikken

Læs mere

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015

Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 Informationsmøde om Grøn Innovationspulje, MUDP 2015 23. september 2015 Nanna Rørbech Dagsorden 1. Oplæg om MUDP og Grøn Innovationspulje 2. Dialog med repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen

Læs mere