$ " & " " " $ "' '! "! % " " ' $ % " & % & % ' ### " "

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "$ " & " " " $ "' '! "! % " " ' $ % " & % & % ' ### " ""

Transkript

1 % " & " "

2 Fra viden til virksomhed Kortlægning af vidensmiljøer inden for Klimatilpasning Omslag: 2+1 Typografisk design: Klahr Denne tryksag er sat med Sabon samt Pluto Sans og trykt hos Rosendahls ISBN: Denne rapport er udarbejdet som led i Realdania-initiativet Klimaspring. Målet med Klimaspring er at skabe grøn vækst og bedre bymiljøer ved at understøtte virksomhedsdreven udvikling af kommercielle løsninger indenfor klimatilpasning. Læs mere Rapporten er udarbejdet af Smith Innovation, der er sekretariat for initiativet. Læs mere på Undersøgelserne, der ligger til grund for rapporten, er gennemført september og oktober 2012.

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Kapitel 1 Sammenfatning... 7 Kapitel 2 Indledning...10 Kapitel 3 Metode...11 Kapitel 4 Det politiske miljø...14 Kapitel 5 Kundemiljø...43 Kapitel 6 Forskning...58 Kapitel 7 Udviklingsinitiativer...68 Konklusion...99 Referencer

4

5 Forord Med initiativet Klimaspring fra vand til vækst har Realdania søsat en ambitiøs satsning med henblik på samtidigt at skabe bedre bymiljøer og grøn vækst. Visionen er, at Danmark kan opnå en førende position inden for klimatilpasningsteknologier med dertil knyttet jobskabelse og eksport. Klimatilpasning er en aktuel udfordring, der optager et stort flertal af borgere såvel som virksomheder og myndigheder. Udfordringen er ikke mindst aktuel i tætte byområder, hvor vand under store regnskyl bliver et omfattende problem i stedet for en værdifuld ressource. Hvis problemet skal løses kræver det nytænkning og samarbejde mellem brugere, myndigheder, vidensinstitutioner og virksomheder. Realdania ønsker med dette initiativ at bidrage til den samlede udvikling med et særligt fokus på den virksomhedsrettede udvikling. Missionen er at supplere virksomhederne med inspiration, viden og økonomiske ressourcer, der gør det muligt at omsætte de forventede hjemlige investeringer i klimatilpasning til en vedvarende og ekspanderende udviklingsindsats. Omdrejningspunktet for initiativet er således aktiviteter, der kan sikre virksomhedernes ejerskab og fortsatte udvikling af løsninger til det danske og internationale marked. Hvilke konkrete udviklings- og markedsmodningsforløb, der bliver tale om, er således åbent. Samtidigt er det oplagt, at realiseringen af de konkrete produktideer med fordel kan ske på et oplyst grundlag. Derfor gennemfører Smith Innovation i efteråret 2012 en række analyser der henholdsvis belyser: De førende vidensmiljøer inden for klimatilpasning (som denne rapport omhandler) Det danske og internationale markedspotentiale inden for klimatilpasning Strategierne hos de toneangivende aktører i forhold til udvikling af klimatilpas- ningsfeltet Forord 5

6 Udviklingstendenser inden for teknologi og brugere med betydning for fremtidens klimatilpasningsløsninger Barrierer og muligheder for vækst hos små og mellemstore virksomheder både ge- nerelt inden for byggeriet og specifikt for klimatilpasning Hvorvidt initiativets intention om at skabe grøn vækst lykkes afhænger i sidste ende af, at der opbygges en kritisk masse af aktører og viden inden for feltet. Foruden udviklingen af nye produkter til klimatilpasning ønsker vi således at højne et kommercielt forankret vidensniveau. Det er derfor helt i initiativets ånd, at vi løbende stiller analyseresultaterne til offentligt rådighed. I denne rapport får du en oversigt over de førende vidensmiljøer og de dertil knyttede udviklingstendenser. God læselyst! Mikkel A. Thomassen, partner og p.hd. Smith Innovation 6 Fra viden til virksomhed Kortlægning af vidensmiljøer inden for Klimatilpasning

7 Kapitel 1 Sammenfatning Hvordan påvirker vi klimaet og hvordan påvirker det os? At fokusere på klimaet er ikke nyt, men hvor diskussionen tidligere har handlet helt overvejende om forebyggelse, er der en stigende interesse for, hvordan vi tilpasser os klimaet. Klimaforandringerne er blevet en realitet, der har konsekvenser her og nu, som kommuner, bygningsejere og spildevandsselskaber ser nødvendigheden af at forholde sig til. Der er allerede en række udviklingsprojekter i gang, hvor der arbejdes på tværs med udvikling af løsninger. Klimatilpasning er et spirende miljø, med en række indbyrdes relaterede udviklingstendenser. Denne rapport afdækker dette miljø. Formålet med analysen er således at afdække, hvor og hvordan der arbejdes med klimatilpasning i dag, hvor den førende viden findes, og hvilke udviklingstendenser, der ses. Datagrundlaget for analysen er desk-research gennemført efteråret Det siger sig selv at det er svært, hvis ikke umuligt, at lave en fuld kortlægning af et stort felt i hastig forandring vi har i denne rapport valgt at koncentrere os om initiativer, der viser spændet i aktører og tendenser inden for feltet. Det har vi gjort med udgangspunkt i en firdeling af vidensmiljøer, som dækker over det politiske miljø, kundemiljøer, forskningsmiljøer og udviklingsmiljøer. De overordnede aktører og tendenser inden for de fire vidensmiljøer er: Det politiske miljø: Miljøministeriet og Naturstyrelsen er de centrale aktører på statsligt plan, hvor de to rammesættende lovgivninger inden for klimatilpasning er planloven og vandsektorloven. Der ses et stigende statsligt engagement i klimatilpasningsområdet, hvor der skabes forbedrede rammevilkår, og stilles krav til, at kommunerne udarbejder handlingsplaner. Det er kommunerne, der har ansvaret for håndtering af regnvand, og derfor bliver det de kommunale strategier, der er afgørende for, hvad der fremadrettet sker på området. Derudover er der tænketanke, Sammenfatning 7

8 interesseorganisationer og brancheforeninger, som er med til at påvirke rammevilkår og den klimapolitiske dagsorden. Endelig arbejder regionerne for koordinering af kommunernes tiltag. Der forventes et stigende fokus på klimatilpasning motiveret af to dagsordner: 1) Håndtering af øgede regnmængder og 2) skabelse af vækst og beskæftigelse. Kundemiljøerne kan grupperes i henholdsvis spildevandsselskaber, kommunalforvaltninger og bygningsejere. For disse tre kundegrupper, er det oversvømmelser, som følge af ekstreme vejrsituationer, der er den drivende faktor for, hvorfor der initieres tiltag. Det primære fokus er på kortlægninger og handlingsanvisninger mens den konkrete implementering lader vente på sig. De tiltag der igangsættes og planlægges af kommunerne er kortlægning og beredskab, opsamling og nedsivning af regnvand, lokal afledning af regnvand, begrænse konsekvenserne af oversvømmelser og at anskue vand som en ressource. Kundernes efterspørgsel efter løsninger er i sin spæde start, men området har stigende bevågenhed, og tendensen går mod en stigende efterspørgsel. Forskningsmiljøer: Forskningsmiljøerne findes i høj grad på universiteterne og i de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter. Miljøerne er typisk tværfaglige og virker ved forskellige institutter. Overordnet set beskæftiger forskningen sig med at forstå klimaændringernes karakter og omfang samt konsekvenserne heraf. Forskningsmiljøerne sikrer koordinering af relevant forskning for klimatilpasning og er et symbol på et strategisk fokus på området. Tendensen er, at forskningsmiljøerne rummer mange traditionelle faggrupper både internt på og mellem vidensinstitutionerne. Fremadrettet forventes, at der bliver inddraget endnu flere faggrupper i arbejdet med klimatilpasning, så også særligt byggebranchen vil spille en central rolle i at inddrage vandet i byens infrastruktur. Udviklingsmiljøer: Udviklingsmiljøerne sker i samspillet mellem de tre miljøer og private virksomheder. Størstedelen af udviklingsinitiativerne sker derfor i et samarbejde mellem kommuner, forsyningsselskaber, forskningsinstitutioner og private virksomheder. Udviklingsinitiativerne er opdelt i Netværk, Koordinering (vidensdeling), Vidensudvikling og Produktudvikling. Nogle initiativer fokuserer på behovet for at koordinere indsatsen og skabe synergi mellem dem, mens andre initiativer er mere løsningsorienterede. Generelt vurderes klimatilpasning til at være en mulighed for at skabe en dansk styrkeposition internationalt. Analyserapporten viser, at markedet for klimatilpasning nyt, men at det har en stadig stigende bevågenhed både politisk, blandt kunderne og i forskningsverdenen, ligesom der er lærerige eksempler og udviklingsinitiativer i gang. Det tværgående samarbejde er centralt, og det bliver afgørende at tænke kreativt for at skabe løsninger, der gør 8 Fra viden til virksomhed Kortlægning af vidensmiljøer inden for Klimatilpasning

9 vandet til en ressource i byerne. Der skal bygges videre på den eksisterende viden og tiltag, men der skal også tillægges et mere virksomhedsrettet perspektiv, da vidensmiljøerne i høj grad er drevet af offentlige parter og vidensinstitutioner. Finansieringen af udviklingsinitiativerne kommer også hovedsageligt fra offentlige midler. Med et virksomhedsrettet initiativ skal markedsmulighederne kortlægges for de virksomheder, der realiserer ambitionen om både at skabe løsninger til håndtering af regnvand, samt skabe vækst, beskæftigelse og eksport. Sammenfatning 9

10 Kapitel 2 Indledning Det primære fokus, når vi taler klimaforandringer, har været, hvordan vi forebygger klimaforandringer. Nyt er, at der kommer fokus på, hvordan vi ikke blot forebygger, men også tilpasser os klimaet. Billederne af et oversvømmet København i sommeren 2011 går igen, og har indprentet sig i vores bevidsthed. Så meget at situationen genvises i regeringsgrundlaget fra 2011, hvor der kaldes til handling så lignende situationer rundt om i landet kan undgås. Kommuner, bygningsejere og spildevandsselskaber oplever klimaforandringerne som en realitet, de må forholde sig til og handle på. Dette afleder tiltag og udvikling i det politiske miljø, skaber et nyt kundesegment, der efterspørger viden og løsninger, samt bringer nye forskningsmiljøer i spil. Realdanias initiativ Klimaspring fra vand til vækst er således del af et spirende udviklingsmiljø, hvor en række projekter på hver sin led bidrager til udvikling af klimatilpassede byområder og produkter. Formålet med nærværende analyse er at afdække dette felt for derved at kunne udpege de mest oplagte udviklingsområder og retninger for initiativet. Helt konkret kortlægger analysen: hvor og hvordan der arbejdes med klimatilpasning i dag, hvor den førende viden findes, og hvilke udviklingstendenser der ses på tværs af aktører og tiltag. Sigtet er internationalt, men det må forventes, at udviklingen i første omgang må ske med de muligheder som en aktiv dansk klimatilpasningspolitik tilbyder. Vi har derfor i den følgende kortlægning lagt hovedvægten på danske forhold. 10 Fra viden til virksomhed Kortlægning af vidensmiljøer inden for Klimatilpasning

11 Kapitel 3 Metode Metoden til at besvare spørgsmålet om Hvilken viden findes og hvor er den førende viden, der kan udpege oplagte udviklingsområder og retninger inden for klimatilpasning? har været baseret på en tankegang om at den afgørende viden kan være af både teoretisk og praktisk art. Viden udspiller sig på flere niveauer og flere tiltag er med til at forme udviklingen for klimatilpasning. Det være sig konkrete tiltag, kundernes efterspørgsel og omsætning af viden, udviklingsdagsordner, rammevilkår på markedet og udviklingen i det politiske miljø. Vi har grebet opgaven an ved en firdeling af vidensmiljøer, som dækker over det politiske miljø, kundemiljøer, forskningsmiljøer og udviklingsmiljøer. Det fremgår også af nedenstående figur: Politisk Kunde Vidensmiljø Forskning Udvikling Figur 1: firdeling af vidensmiljøer Metode 11

12 I det politiske miljø analyseres, hvad der sker inden for regulering og rammevilkår, som har indflydelse på efterspørgslen. Derudover analyseres, hvordan dagsordenen for klimatilpasning påvirkes af forskellige aktører. I kundemiljøet afdækkes, hvilke kundegrupper der findes, samt hvordan og hvad de efterspørger af klimatilpassede produkter. Udviklingsmiljøerne analyseres med afsæt i en række konkrete udviklingsinitiativer, som sker i samarbejde på tværs af vidensmiljøerne. Forskningsmiljøerne beskrives i forhold til, hvordan og hvad de beskæftiger sig med inden for klimatilpasning. Tilsammen angiver alle vidensmiljøerne udviklingsretningerne for klimaområdet. Den overordnede afgrænsning for opgaven har været at have fokus på klimatilpasning fremfor forståelse af klimaændringer. Klimatilpasning forstås i denne sammenhæng som øgede og mere intensive regnmængder med særligt fokus på byer. Når klimaeffekter i form af stigende have er fravalgt som selvstændigt analyseobjekt hænger det sammen med, at Realdanias initiativ, Klimaspring fra vand til vækst, har fokus på regn. Analysen har taget udgangspunkt i de danske forhold og initiativer, men der er enkelte internationale udsyn og eksempler. Analysen baseres på desk-research med henblik på at kortlægge initiativer inden for klimatilpasning. Der benyttes dermed en deskriptiv gennemgang af initiativerne baseret på aktørernes egen beskrivelse. Denne præsentation danner grundlag for tværgående opsamlinger og analyse af udviklingstendenser. Analysen er ikke en fuldstændig kortlægning af alle initiativer hos aktørerne, men fungerer som eksempler og indikatorer for, hvad der sker på området. De tværgående opsamlinger og analyser baserer sig på vores fortolkning af, hvad initiativerne siger om udviklingen. Desk researchen er gennemført september og oktober Læsevejledning Rapporten er bygget op om den ovenstående firdeling af vidensmiljøer. Først præsenteres det politiske miljø for herved at skabe en forståelse for de overordnede rammer. Disse rammer danner udgangspunkt for efterspørgslen, hvorfor en analyse af kundemiljøet følger efter. For at skabe en mere konkret forståelse for udviklingen på området præsenteres dernæst udviklingsinitiativer, som er igangsat af aktører fra mange forskellige vidensmiljøer. Afslutningsvis præsenteres forskningsmiljøerne, som forstås som mere vedvarende miljøer sammenlignet med udviklingsinitiativer. Afsnittene er generelt struktureret med en kort indledning efterfulgt af en præsentation af aktørerne inden for vidensmiljøet. Dernæst sker der en tværgående opsamling på tværs af initiativerne, som analyserer de tværgående tendenser og konklusioner. Herefter sker der en deskriptiv beskrivelse af de enkelte initiativer. Analysen afsluttes med 12 Fra viden til virksomhed Kortlægning af vidensmiljøer inden for Klimatilpasning

13 en konklusion på tværs af de fire vidensmiljøer. Oversigt over benyttede kilder i form af litteratur og links findes i slutningen af rapporten. Henvisninger til litteratur findes i teksten, mens der til links anvendes slutnoter. Gennem rapporten er der præsenteret en række cases, som ikke nødvendigvis kobler sig specifikt til emnet i de enkelte afsnit, men fungerer som konkrete indspark til forståelse af udviklingen inden for klimatilpasning. Metode 13

14 Kapitel 4 Det politiske miljø Den offentlige sektor står for en betydelig del af efterspørgslen efter klimatilpasningsløsninger. En efterspørgsel, der i høj grad er defineret ved de rammevilkår, der gør sig gældende samt af de strategier, og det vidensgrundlag rammeskabende aktører trækker på. Derfor bliver det relevant at afdække de reguleringsmæssige tiltag og udviklingstendenser i det politiske miljø, der er med til at sætte rammen for markedet for klimatilpasning. Yderligere er der en række tænketanke, interesse- og brancheorganisationer, som ad forskellige kanaler er med til at forme klimapolitikken og de konkrete initiativer, der igangsættes. I dette afsnit præsenteres de politiske aktører i form af de rammeskabende og dagsordensættende aktører. Der redegøres for, hvordan de er med til at forme markedet for klimatilpasning samt hvilke tendenser, tiltag og strategier de repræsenterer. Aktører Politiske aktører På et statsligt plan er regeringen og folketinget centrale aktører, fordi det er her den lovgivning, der sætter rammen for arbejdet med klimatilpasning i kommunerne initieres og vedtages. Lovgivningen forvaltes i de statslige styrelser. Klimatilpasningsområdet rækker ind over flere ressortområder, men primært er det under Miljøministeriet, de fleste initiativer tages og i Naturstyrelsen, at lovgivningen forvaltes. De to rammesættende lovgivninger inden for klimatilpasning er planloven og vandsektorloven. Det er i disse lovgivninger rammerne for kommunernes konkrete efterspørgsel efter klimatilpasningstiltag skal findes. 14 Fra viden til virksomhed Kortlægning af vidensmiljøer inden for Klimatilpasning

15 Det er kommunerne og spildevandsselskaberne, der har det konkrete ansvar for håndtering af regnvand og det er op til kommunerne politisk at vedtage og at indarbejde strategier for klimatilpasning i deres planer, det være sig kommuneplaner, lokalplaner, spildevandsplaner eller egentlige klimatilpasningsplaner. Organisering og ansvarsfordeling af arbejdet er kommune specifik og kan derfor afvige fra kommune til kommune. Ud fra en generaliseret betragtning, kan det dog fremhæves, at det faglige ansvar for klimatilpasning ligger i kommunernes politiske fagudvalg. Fx et miljøteknisk udvalg. Det overordnede ansvar har byrådet, som vedtager klimastrategier, budgetter m.m. Implementering og også udarbejdelse af planerne, sker i kommunernes fagforvaltninger ofte i samarbejde med spildevandsselskaber. 1 Klimatilpasning rækker ofte ind over flere områder fx transport, miljø og økonomi, og der stilles derfor krav til samarbejde på tværs af de kommunale forvaltninger. Regionerne er ikke formelt rammeskabende på klimatilpasningsområdet, men får en betydning i det omfang, de tager initiativ til at koordinere indsatser og strategier mellem kommuner og ad den vej former kommunernes indsats. EU sætter på flere områder et grundlag for dele af den danske lovgivning. Det er disse aktører, der er med til at sætte rammen for, hvordan virksomheder, det være sig rådgivere, producenter og leverandører, kan arbejde med klimatilpasning i henhold til den offentlige efterspørgsel. Dette kan illustreres som følger: EU Stat Regering og folketing Miljøministeriet Naturstyrelsen Kommunal Byråd Politiske fagudvalg Kommunale forvaltninger Spildevandsselskaber Dagsordensættende aktører Regionerne Figur 2: Illustration af faserne fra det rammeskabende til implementering, samt aktørernes organisering og påvirkning. Det politiske miljø 15

16 Dagsordenssættende aktører Foruden de politiske aktører er der en række aktører, der er med til at sætte en dagsorden omkring klimatilpasning og påvirke rammevilkår og den klimapolitiske dagsorden. Disse aktører er tænketanke, interesseorganisationer og brancheforeninger, der arbejder gennem flere kanaler fx høringssvar og public affairs, analyser og løsningsforslag, netværk, konferencer, nyheder mv. Aktørerne har forskellige fokusområder, og engagerer sig i forskellig grad og på forskellige måder i spørgsmålet om klimatilpasning. Vi har valgt at opdele de dagsordenssættende aktører i to kategorier: 1) De aktører der arbejder med klimatilpasning ud fra et miljømæssigt og grønt afsæt og 2) aktører der har et arbejdsmarkedsrelateret afsæt, og ser klimatilpasning i relation til fx beskæftigelse. Det skal nævnes, at grænsen mellem de to er flydende, da flere af aktørerne har fokus både på den grønne dagsorden, og på hvordan klimatilpasning kan skabe arbejdspladser og eksport, og kategoriseringen sker derfor efter det oprindelige udgangspunkt for organisationen. Yderligere arbejdes med en opdeling efter i hvor høj grad aktørerne har involveret sig i klimatilpasningsdebatten. Aktørerne er listet i nedenstående (aktørerne med lav involvering er blot et udpluk som eksempel). Miljø Arbejdsmarked Høj involvering Concito Danmarks Naturfredningsforening Det Økologiske Råd Dansk Miljøteknologi DANVA DI Ingeniørforeningen IDA Dansk Byggeri Lav involvering (eksempler) Foreningen af Bæredygtige byer og Bygninger Foreningen af byplanlæggere Danske Ark Akademisk arkitektforening DAC Dansk Erhverv Figur 3: opdeling af dagsordensættende aktører. 16 Fra viden til virksomhed Kortlægning af vidensmiljøer inden for Klimatilpasning

17 I denne analyse tages primært afsæt i de aktører, der har en høj involvering. Det vil sige, at de har strategier for klimatilpasning og/eller har været aktive med tiltag, der sætter en dagsorden og initierer udviklingstiltag. Herved fravælger vi dem, der alene informerer om tiltag. Tværgående konklusioner Oversvømmelser som følge af ekstreme vejrsituationer er den primære udfordring, der giver anledning til lovmæssige ændringer og udvikling af klimatilpasningsstrategier fra statslig hold, i kommunerne og regionerne samt hos de dagsordenssættende aktører. Der henvises ofte til konkrete situationer, hvor byer har været under vand, og med henvisning til FN s klimascenarier er der en forventning om, at situationen vil blive værre fremover, og at det derfor kræver handling. Hos regeringen og i regionerne er der foruden fokus på oversvømmelse også et stort fokus på vækst og beskæftigelse. Klimaindsatsen ses derfor at skulle stå på to ben: 1) Det skal mindske konsekvenser af klimaforandringer, og 2) det skal bidrage positivt til vækst-og beskæftigelsesproblematik i Danmark, herunder øge eksport i danske virksomheder. Hos kommunerne derimod er der primært fokus på den praktiske udfordring omkring håndtering af regnvand og et mindre fokus på beskæftigelse. De dagsordenssættende aktører har yderligere et fokus på prioritering af tiltag. Aktørerne har forskellige interesser og ledetråde for prioriteringen, men der er enighed om, at der ikke er økonomi og mulighed for at dække hele området, og at der derfor skal arbejdes for en bedre prioritering. Den statslige regulering og lovgivningen har i flere henseender været set af kommunerne som en barriere for udvikling af klimatilpasningsstrategier, særligt i henhold til prisloftet i vandsektorloven og mulighederne for at stille krav til klimatilpasning i planloven. I foråret/sommer 2012 er der i folketinget vedtaget ændringer af lovgivning, og der er bebudet flere ændringer, der skal skabe øget råderum for kommunerne samt understøtte kommunernes og spildevandsselskabernes arbejde med klimatilpasning. Yderligere fremlægges en national handlingsplan for klimatilpasning i efteråret Disse lovtiltag indikerer et stigende statsligt fokus på at skabe regulering og incitamenter for at få kommunerne til at arbejde med klimatilpasning, hvilket ligger i god forlængelse af, at der både fra kommuner, regioner og i særlig grad fra de dagsordenssættende aktører opfordres til et stigende statsligt engagement. Regeringen fastholder, at det er kommunernes ansvar, men går dog ind med understøttende initiativer, der skal fremme klimatilpasning i kommunerne og har konkret stillet krav til at alle kommunerne skal have en klimatilpasningsplan inden udgangen af Det vidner om en tendens mod Det politiske miljø 17

18 et stigende statsligt engagement på området end det, der forelå med klimastrategien fra På tværs af disse aktører, er der fælles tendenser i henhold til, hvad der i lovgivningstiltag, strategier og politiske oplæg ses som løsningsrummet i henhold til håndtering af konsekvenserne ved ekstreme vejrsituationer. Disse tendenser kan opsamles i følgende fire områder: Tværgående samarbejde: Der er i høj grad fokus på at fremme det tværgående samarbejde i løsningen af klimatilpasningsudfordringerne. Samarbejdet skal både være mellem offentlige og private parter og samarbejdet kommunerne imellem samt inddragelse af vidensinstitutioner. Tanken er, at klimatilpasning overskrider kommunegrænser, men også fra EU kommissionens side, at klimatilpasning overskrider landegrænser. Finansieringsmuligheder: Fra kommunernes side ses stramme budgetter som barriere for klimatilpasning og fra regeringens side erkendes et behov for øgede muligheder for finansiering af klimatilpasningstiltag i kommunerne. Øgede finansieringsmuligheder bliver derfor en central del af løsningen for udbredelsen af klimatilpasningstiltag. Øget viden og prioritering: Der er et fælles fokus på, at der skal skabes mere viden om klimaområdet. Målet er, at få overblik over, hvor problemerne er, hvordan de kan løses, og hvordan forskellige tiltag skal prioriteres. Vand som ressource: Der er en tværgående enighed om, at udfordringer med øgede vandmængder ikke blot løses med større kloakker. Indsatsen går mod at samtænke funktioner og bruge vand som en ressource i skabelsen af bymiljøer. Der findes nye og bedre måder til håndtering af regnvand. Grøn vækst: For en stor dels vedkommende kobles strategierne om klimatilpasning til ambitionen om at skabe grøn vækst. Aktørernes fokusområder og tiltag I det følgende præsenteres de rammesættende aktørers fokus på klimatilpasning: Staten, kommunerne og EU og efterfølgende de dagsordenssættende aktører fordelt i henhold til miljø og arbejdsmarked. Statsligt fokus på klimatilpasning VK-regeringen fremsatte i marts 2008 en første strategi for klimatilpasning: Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark (2008) 2. Efterfølgende har den nuværende regering sat et større fokus på klimatilpasning og har gennem flere initiativer søgt at fremme kommunernes klimaindsats. Regeringsgrundlaget: Et Danmark der står sammen (Oktober 2011), danner det primære afsæt for den nuværende regerings initiativer 18 Fra viden til virksomhed Kortlægning af vidensmiljøer inden for Klimatilpasning

19 inden for klimatilpasning, som udmøntes i lovprogrammerne til behandling i folketinget i valgperioden. Regeringsgrundlaget bliver derfor en indikation på de udviklingstendenser, der i de kommende år, vil præge det politiske landskab og skabe rammerne for markedet. I regeringsgrundlaget adresseres to problemer, som klimatilpasning kan være med til at løse: 1. Oversvømmelse: Regeringsgrundlaget beskriver problematikken omkring oversvømmelser forårsaget af skybrud. Her understreges behovet for klimatilpasning, og der fremsættes konkrete ambitioner om at skabe vilkår, der fremmer klimatilpasningsindsatsen. 2. Vækst og beskæftigelse: Klimatilpasning er en del af kick start pakken, der arbejder med det formål at skabe vækst. Klimatilpasning ses som kommunalt ansvar, og løsningerne skal indgå i kommunernes handleplaner. Som sådan skal klimatilpasning være kommunalt drevet, men der ses et behov for fra statsligt hold at understøtte processen fagligt og økonomisk samt skabe bedre rammevilkår. Desuden ses en del af løsningen at være et øget tværgående samarbejde. Danskerne har i sommeren 2011 for alvor oplevet adskillelige tilfælde med usædvanlige voldsomme skybrud. Det understreger behovet for klimatilpasning, som alt for længe har været forsømt Regeringsgrundlag, Et Danmark der står sammen, oktober 2011, s. 33 Dette afspejler sig i regeringsgrundlaget, hvor ambitionen er at nedsætte en task force, der skal udarbejde handlingsplan for klimatilpasning, samt ved en målsætning om at alle kommuner har en plan inden for 2 år, dvs. inden udgangen af Yderligere fremgår en ambition om, at modernisere vandforsyningslov og undersøge om vandselskaberne har mulighed for at finansiere klimatilpasning. I det følgende gennemgås de konkrete tiltag, der er initieret af regeringen. Regeringens tiltag kan opdeles i fire overlappende kategorier: Det politiske miljø 19

20 Lovgivning Understøttelse af kommunale tiltag Videns- og teknologi udvikling Samarbejde og input Figur 4: Regeringens tiltag Lovgivning Der er foretaget ændringer i de væsentlige love: Planloven og vandsektorloven Planloven: Lov om ændring af lov om planlægning. Lov nr (l-148): Lovforslaget blev fremsat af miljøministeren, og vedtaget den 29.maj Formålet med loven er, at styrke klimatilpasningsindsatsen i kommunerne. Lovforslaget er fremsat på baggrund af behovet for klimatilpasning, som beskrevet i regeringsgrundlaget, og med forslaget vil man sikre, at kommunerne kan sætte en klimadagsorden i kommuneplanstrategien og kommuneplanen og følge op i lokalplanen. Med loven forenkles en række kommunale planprocesser, så der skabes klare planlægningsmæssige rammer for bæredygtige og holdbare klimatilpasningsløsninger og enklere vilkår for den kommunale sagsbehandling. Vandsektorloven: Lov om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold Lov nr. 578 (l-149): Lovforslaget blev fremsat af miljøministeren, og vedtaget den 19. juni Hovedformålet med lovændringerne er, at gennemføre klarere regler om miljømål og servicemål og om beslutning af sådanne mål. Lovændringen skal sikre, at myndighederne tager sig af den overordnede fastsættelse af miljømål, mens selskaberne sikres kompetence til den driftsmæssige udmøntning af de overordnede mål. Det skal med lovændringerne blive klarere, hvilke miljø-og servicemål der kan søge om tillæg til i prisloftet, det vil sige loftet for takstfinansiering. Herved skal forslaget bidrage til, at vandselskaberne bedre skal kunne se muligheder for finansiering af tiltag fx inden for løsninger til Lokal Afledning af Regnvand (LAR), hvilket tidligere har været en hindring grundet uklarheder omkring tillæg til prisloft. 3 Dansk Vand og Spildevandsforening, DANVA fremhæver, at de forventer at lovændringerne vil bane vejen for at vandselskaberne lettere kan bruge takstmidler til klimatilpasning Fra viden til virksomhed Kortlægning af vidensmiljøer inden for Klimatilpasning

21 Understøttelse af kommunale tiltag Task force: Regeringen har nedsat en task force for Klimatilpasning i Naturstyrelsen, som har ansvar for driften af klimatilpasningsportalen Klimatilpasning.dk (se udviklingsinitiativer), der skal præsentere viden om klimaændringer og klimatilpasning til kommuner, borgere og erhvervsliv samt udarbejde en national handlingsplan for klimatilpasning, som forventes fremlagt i efteråret Kommunerne skal inden udgangen af 2013, udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholder kortlægning af risiko for oversvømmelser, og som skaber overblik og prioriterer indsatsen i kommunerne. Task forcen og det dertil knyttede rejsehold, skal understøtte og hjælpe kommunerne i denne proces. I finansloven 2012 afsættes 10 mio. til at understøtte kommunernes arbejde med strategier for klimatilpasning. Aftale om kommunernes økonomi: Centralt er aftalen om kommunernes økonomi 5, som blev vedtaget i juni I denne aftale fremhæves det, at der indgås grønt partnerskab mellem regering og KL for at løfte blandt andet udfordringer med klimatilpasning. Kommunerne skal løfte investeringer i klimatilpasning af spildevandsområdet i 2013 med 2,5 mia. Aftalen indebærer, at kommunerne kan fastholde udgiftsniveauet i budgetterne for Investeringerne målrettes aktiviteter, som varetages af spildevandsselskaberne. Yderligere understøttes forsyningsselskabernes investeringer ved at regeringen justerer de kommunale lånegarantier ved at forlænge varigheden af garantierne og de tilhørende lånemuligheder i medfør af lånebekendtgørelsen fra 25 til 40 år. Ønsket er herved, at skabe bedre sammenhæng mellem afskrivninger på spildevandsanlæg og finansieringen af nye investeringer. Desuden skal forsyningsselskaber på spildevandsområdet på visse betingelser kunne understøtte kommunale investeringer, som har til formål at styrke afledning og håndtering af regnvand. Videns- og teknologiudvikling Forsk 2020: Der er fra regeringens side fokus på udvikling af viden. I forskningsstrategien Forsk 2020 fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser (fremlagt 3. juli 2012) peges der på, at der skal fokuseres på øget viden om klimaforandring, og udvikling af teknologier og initiativer med henblik på at sikre tilpasning til klimaet på en måde, der reducerer samfundets følsomhed overfor klimaændringer. Konkrete forslag til forskningsindsats er: Udvikling af økonomiske modeller, risikomodeller, forsikringsløsningsmodeller, samt perspektiverne i offentlig-privatpartnerskab i henhold til udvikling af klimatilpasningsløsninger. Målet er, at øge videns-og beslutningsgrundlaget for investeringer i klimatilpasning. Det politiske miljø 21

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Aftale om grøn omstilling Kommunerne vil i 2013: løfte investeringerne i klimatilpasning med

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION

UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION side 1 UDFORDRINGER OG DRIVKRÆFTER FOR VANDINNOVATION 24. NOVEMBER 2014 Line Markert, advokat KAN VI BRUGE TAKSTFINANSIEREDE MIDLER TIL UDVIKLING AF VANDTEKNOLOGIER? side 2 DE JURIDISKE RAMMER I SKEMAFORM

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år

Konference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S

Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Referat For bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 06-12-2012 Mødetid: 15.30 Mødested: Åstrupvej 9, Afbud: Fraværende: Referent: Bjarne Træholt Sørensen Punkt 1. Godkendelse af beslutningsreferat

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Energistyrelsen Att: Anne-Marie Madsen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K

Energistyrelsen Att: Anne-Marie Madsen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Ref.: HG/hg E-mail: hg@frinet.dk 1. oktober 2015 Energistyrelsen Att: Anne-Marie Madsen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Journalnummer 65-651- 6506 Høringssvar fra Foreningen af Rådgivende

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Markedets vej Analyse af markedspotentialet for klimatilpasning. Et Realdania-initiativ til fremme af klimatilpasning og innovation

Markedets vej Analyse af markedspotentialet for klimatilpasning. Et Realdania-initiativ til fremme af klimatilpasning og innovation Markedets vej Analyse af markedspotentialet for klimatilpasning Et Realdania-initiativ til fremme af klimatilpasning og innovation Markedets vej Analyse af markedspotentialet for klimatilpasning Omslag:

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen Opstartsmøde den 13. september 2012 v/tine Aabye, Skybrud kostede 6 mia. på 12 måneder Skybrud 2011 Udgifter for branchen på ca. 5 mia. kr. Antal

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Evaluering af regelsættet for klimatilpasning

Evaluering af regelsættet for klimatilpasning Evaluering af regelsættet for klimatilpasning August 2014 RAPPORT Forfatter: Susanne Krawack Rapporten er støttet af: Realdania Tel: +45 29 89 67 00 info@concito.dk www.concito.dk Indledning Efter voldsomme

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16

Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16 Målsætninger og indsatser Hovedbestyrelsens handleplan 2014-16 Præsentation for Generalforsamlingen 2014 22. oktober 2014 Fra Nye tider, nye skikke... Debatoplæg juni 2012 (HB) Lokal debat Strategiske

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere