SKRIFTLIG BERETNING 11 / 12

Transkript

1 SKRIFTLIG BERETNING 11 / 12 1

2 Indledning Selv om vi befinder os i en periode mellem aftaleforhandlinger, har perioden været hektisk og spændende og hvor Udfordringerne står i kø for at citere FSL s formand. Her er et par stykker af dem: 6.dec dukkede der et brev op fra samtlige skoleforeninger. Brevet fortalte kort, at ministerierne havde sagt god for brugen af skoleassistenter på de frie skoler. En stillingsbetegnelse som på området før var ukendt. Det er vigtigt at pointere at vi som lærerforening overhovedet ikke har været inddraget i snakken/forhandlinger om dette. Det er kredsbestyrelsens holdning, at med indførelsen af skoleassistenter, vil det blive meget vanskeligt at se, hvor lærerens arbejde starter, og hvornår skoleassistenten tager over. For os virker det ikke som en pædagogisk landvinding som nogle påstår. Mange af de opgaver som i dag ifølge overenskomsten er lærerarbejde er nu ude af overenskomsten og kan varetages af andre. For os ses skoleassistenternes arbejde stort set som noget der altid har været lærerarbejde,(to-lærer ordninger) og som nu kan udføres til en lavere løn. Få dage inde i det nye år, fyrede Børne og ungdomsborgmester i København Anne Vang et kanonslag af dimensioner af, da hun udtalte at: Støtten til privatskolerne skal skæres markant. Det blev starten til det der senere er blevet døbt Københavnerdebatten. Hovedbudskabet fra Anne Vang var, at omfanget og fordelingen af de offentlige midler til de private skoler er skæv i forhold til de store udfordringer folkeskolen står over for. Beskyldninger om at de frie skoler ikke påtager sig et socialt ansvar, og at de frie skoler omkostningsfrit kan fravælge de ressourcesvage elever fra føg i luften. De samme beskyldninger blev senere taget op 2

3 af andre medlemmer af Borgerrepræsentationen og endte også i den landsdækkende presse. Mange af argumenterne og påstandene vidnede om manglende indsigt i de frie skolers forhold og historie, men også om fejlagtige oplysninger. Dette blev bl.a. underbygget i en TV/radioduel med FSL s formand Uffe Rostrup. Her sammenlignede Anne Vang de private skoler med private hospitaler. Vi har fra kredsen og hovedforeningens side prøvet at svare på de beskyldninger og læserindlæg der har været både i den landsdækkende presse og i lokalbladene. Her har I som medlemmer i kredsen været meget behjælpelige med at orientere os om indlæg, og det er vi meget glade for. Vi når ikke at læse alle lokalblade. Det er ikke altid lykkedes at komme til i medierne, men som noget nyt har vi i kredsen lagt FLS s svar ud, så I som medlemmer har kunnet se, at vi har svaret. Det skal også siges, at skoleforeningerne også har været ude at svare, og også skoleledere fra de frie skoler har svaret på de beskyldninger der har været rettet mod vores skoleverden. OK 2011 Aftaleresultatet i 2011 blev det magreste der er set i mange år. Vi befinder os i en økonomisk krise som har bidt sig fast, og som har lagt op til omfattende økonomiske reformer, - også i de kommende år. Vi har været vidne til bl.a. diskriminerende besparelser på de frie skolers område, tilbagetrækningsreformen, forkortelse af dagpengeperioden osv. Netop på grund af de (kommende) økonomiske reformer, har regeringen inviteret til drøftelser med arbejdsmarkeds parter. I disse drøftelser vil FSL være repræsenteret ved vores hovedorganisation, FTF. Det er vores håb at trepartsforhandlingerne kan skabe løsninger på nogle af de sociale, strukturelle og demografiske problemer, som også er en del af krisen. I forbindelse med aftalerne i 2011 blev det aftalt med Personalestyrelsen, at vi her i foråret og sommeren 2012 nedsætter en arbejdsgruppe, som skal prøve at udtænke en ny måde at fordele lønnen på de frie skoler på. Det er meget positivt, at 3

4 Personalestyrelsen endelig også er nået frem til at vi skal have lønsystemet udskiftet. Forarbejdet er allerede i gang på vores sekretariat, men der er ingen tvivl om, at det at lave et nyt lønsystem er en meget kompliceret proces, og vi slipper nok heller ikke af med decentral løn i en eller anden form. MEN Vi skal væk fra den New Public Manegement- tanke, der tror at de frie markedskræfter er alles ting løsning. Tanken går på, at lønnen kan bruges som et ledelsesværktøj og dermed en motivationsfaktor, der kan være med til at udvikle pædagogikken. I stedet har vi et lønsystem der er bureaukratisk, ugennemsigtigt og ikke giver den løn vi forventer. Og hverken skoler eller ansatte har oplevet lønsystemet som en positiv motivationsfaktor. Kravene fra os til et nyt lønsystem er derfor: Alle skal kunne forstå den løn de får, og hvilke elementer den består af. Man skal kunne gennemskue om man rent faktisk får den løn man har krav på. Lønsystemet skal sikre at vi får udmøntet den løn som vi er stillet i udsigt. Kredsen Ved årsskiftet var vi i kredsen ca. 800 medlemmer fordelt på 63 skoler. Kreds 5 er kendetegnet ved, at kredsen repræsenterer næsten alle skoleformer. Vi har friskoler, realskoler, lilleskoler, og forskellige religiøse skoler. Geografisk dækker kredsen ansatte ved frie grundskoler i København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør, Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Albertslund, Brøndby, Høje Taastrup, Ishøj, Vallensbæk og Bornholms kommuner. Efter generalforsamlingen 2011 konstituerede kredsbestyrelsen sig således : Formand: Søren Vogth Hansen, Chistianshavns Døttreskole Næstformand: Annika Larsen, Byens Skole 4

5 Kasserer: Arb.miljø: Sekretær: Jens Erik Bjørklund, Det Kgl. Vajsenhus Torben Falkenberg, Landsbyskolen Kristine Meldal, Den lille skole i København KB- Suppleanter: Kirsten Egholm Hansen, Det Kgl Vajsenhus Søren Birn Henriksen, Institut Skt. Joseph Revisorer: Kim Christian Larsen, Kaptajn Johnsens Skole Steen Bjørn Bjørnsen, Christianshavns Døttreskole Revisorsuppleant: Søren Birn Henriksen, Institut Skt. Joseph Som kredsformand sidder man også automatisk i FSL s Hovedbestyrelse. Hovedbestyrelsen holder møder en gang om måneden af et døgns varighed. Derudover er der også forskellige udvalgsmøder, og Søren er formand for Kursusudvalget og har samtidig været kursusleder for det ene af de tre ny TR-hold samt TR-E kurset. Søren sidder også i bestyrelsen for Lærernes A-Kasse. Kredsen har sin egen hjemmeside som løbende bliver opdateret. Svend Erik Nathan er webmaster. Du kan finde hjemmesiden via FSL s hjemmeside: Derudover har du som tillidsrepræsentant og TR- suppleant også mulighed for at være koblet på TR kreds 5 konferencen på Skolekom. Hvis du endnu ikke er meldt til på denne konference så kontakt Søren. 5

6 Tillidsrepræsentanterne Arbejdet som tillidsrepræsentant er et meget krævende arbejde. Der ligger en stor byrde og et stort ansvar på TR s skuldre. Der er fra medlemmernes side store forventninger til, at TR sørger for ordnede arbejds- og lønvilkår på den enkelte skole. Den måde, vores forening er bygget op på, gør TR til et meget vigtigt element i hele det faglige arbejde, og TR skal have al den hjælp, der er behov for. Både fra kolleger, kredsbestyrelsen og sekretariatet. Vi håber, at et nyt lønsystem vil kunne lette noget af dette pres, og gøre det mindre. Der er i år uddannet 3 nye TR i kredsen. Det er meget vigtigt, at alle nye TR sørger for at få meldt sig til grunduddannelsen. Uddannelsen er vigtig, og giver en indsigt i arbejdet, som man ikke kan regne med umiddelbart bare at have. Uddannelsen er traditionelt lavet som en vekselvirkning mellem internatophold i Hornstrup af 2½ dags varighed og kurser i kredsregi. Hvert år tager FSL`s Kursusudvalg TR-uddannelsen op til revision. Vi får løbende evalueringer fra de deltagende tillidsrepræsentanter og undervisere. Vores holdning er, at vi hele tiden skal sørge for at have en TRuddannelse / efter/videreuddannelse på et højt niveau. Det mener vi også at vi har, ikke mindst at dømme ud fra de tilbagemeldinger vi får, - men derfor at det alligevel vigtigt at have fingeren på pulsen. Der er altid plads til forbedringer. I de sidste år har vi forsøgt at professionalisere noget af den uddannelse, der lå i kredsregi, nemlig orienteringen om SU/MIO arbejdet. Det er ikke længere kredsbestyrelsen, der står for disse punkter, men derimod en konsulent fra FSL. I år gennemførte vi det sammen med kreds 6 som et fællesarrangement hos IDA, hvor erfaringsudvekslingen indgik som en del af konsulentens oplæg. Der er her i kredsen stadig flere ældre tillidsrepræsentanter, der endnu ikke har gennemgået uddannelsen. Der er også en del tillidsrepræsentanter i kredsen, som kredsbestyrelsen ikke har kontakt med. Det er i alles interesse - og specielt medlem- 6

7 merne på den enkelte skole, - at den valgte TR dels har gennemgået uddannelsen, og sørger for at holde sig ajour, bl.a. ved at møde op til diverse møder og arrangementer. Børnehaveklasselederne Mange af vores børnehaveklasseledere har flere ansættelsesforhold med meget forskellige vilkår på vores skoler. Det skyldes, at de ofte ikke kan oppebære en fuldtidsansættelse som børnehaveklasseleder, og ofte har lærertimer i skolen eller i skolefritidsordningen. Heldigvis bliver det løst på mange af vores skoler, men det ændrer ikke ved, at deres vilkår ikke altid er rimelige. Det, at have flere forskellige ansættelsesforhold med temmelig forskellige vilkår, kan give forskellige komplikationer, selv om det er på samme arbejdsplads. Bl.a. forskellige pensionsopsparinger i forskellige pensionskasser, at skifte ansættelsesgrader år for år osv. BUPL og skoleforeningerne har ønsket, at der kan oprettes kombinationsstillinger, hvor de forskellige jobfunktioner kan variere fra år til år, og FSL har set positivt på sådan en ordning. Forudsætningen for os har imidlertid været, at en sådan ordning kan løses via aftalesystemet, og det har desværre ikke være muligt indtil nu. FSL har i indeværende år, sammen med børnehaveklasseledernes udvalg, undersøgt deres arbejdsforhold med henblik på at få afdækket, hvor mange og hvilke kombinationer der findes, og hvilke problemer dette giver. Resultatet af undersøgelsen skal være med til at afgøre, hvordan FSL bedst kan forbedre vilkårene for børnehaveklasselederne. I kredsbestyrelsen har vi i rigtig mange år været opmærksomme på disse udfordringer som børnehaveklasselederne har/har haft. Vi synes selv, det er lykkedes os,- ikke mindst på grund af Kirsten E Hansen fra Det Kgl. Vajsenhus, og et samarbejde med kreds 6, - at skabe et netværk, hvor børnehaveklasselederne kan udveksle erfaringer, samt også få nye input via forskellige oplægsholdere. Foruden 7

8 årsmødet der foregik på Hornstrup Kursuscenter, afholdt vi den 17. marts på Det Kgl. Vajsenhus et møde med følgende emner: Hvordan tager jeres skole mod de nye bhv.kl.elever? Hvordan er strukturen i jeres bhv.kl.? Torsdag den 29. september var vi så på Frederikssund private Realskole, og emnerne her var: Indretning af klasselokaler og Den svære samtale. Vi kan også allerede nu løfte sløret for et kommende arrangement på Taastrup Realskole den 18. april, hvor emnet er : Natur og teknik på skolen Arbejdsmiljø I de senere år, har der fra FSL s side været sat fokus på arbejdsmiljøet på vores skoler. Antallet af langtidssygemeldinger og antallet af pensionssager på grund af psykiske nedslidninger, indikerer at der er problemer med arbejdsmiljøet på nogle skoler. Foreningen har sammen med skoleorganisationerne udarbejdet materiale, der kan bruges til at søge midler i Forebyggelsesfonden, hvis formål er at komme med initiativer der kan forebygge arbejdsmiljøproblemer. Det er imidlertid ikke så let at få bevilliget midler fra fonden, idet antallet af ansøgninger langt overstiger fondens midler. Samarbejdet med skoleorganisationerne indbefatter også planlægningen og afholdelsen af arbejdsmiljøtemadagene. Igen i år var der stor interesse om disse dage. Temaet i år handlede om de skjulte stressfaktorer der kan være på en skole. Skjulte, fordi det ofte kommer bag på skolen, når en kollega bliver ramt af stress. Det, at lærerarbejdet er grænseløst, er i sig selv en stressfaktor. Arbejdet kommer let til at foregå døgnet rundt og året rundt, så derfor er det vigtigt at der på den enkelte skole skabes rammer for lærerarbejdet, der giver rimelige arbejdsvilkår. Ansvaret for dette ligger både hos den enkelte, - kolleger og ledelsen. 8

9 Det var derfor med glæde, at kredsen d.26. september 2011 kunne indbyde til et møde for TR, TR-suppleanter og AMR på Vartov hvor emnet netop var Det Grænseløse Arbejdsliv ved Arne Raastrup Kristensen. Med udgangspunkt i sin bog Det Grænseløse Arbejdsliv beskrev Arne Raastrup Kristensen nogle af de faldgrupper, der eksisterer for selvledende mennesker som lærere. Hvem kender ikke til de mange arbejdsmæssige problemstillinger, som man vender i tankerne, mens man står under bruseren eller mens man spiser aftensmad og burde være nærværende hos familien. I stedet kredser tankerne om 9. b og en uafsluttet konflikt, eller den vanskelige forældresamtale med Brians mor, eller Hvorfor oplever vi alt for ofte kolleger, der brænder ud og kommer ud i langtidssygemeldinger? Har vi for store ambitioner på egne vegne? Er vi klædt på til at tackle de problemer, der opstår i selvledende teams? Eller er vi simpelthen blevet så afhængige af vores arbejde, at vi skal være på hele døgnet? Arne Raastrup Kristensen fik rejst rigtig mange spørgsmål, som gav stof til eftertanke, både under mødet men så sandelig også efterfølgende. De 38 fremmødte gik fra mødet med en større bevidsthed om de faldgrupper, der eksisterer i bl.a. lærerlivet og måske lige så vigtigt, større fokus på hvordan man undgår nogle af faldgrupperne og der blev udtrykt stor tilfredshed med arrangementet. Andre arrangementer Mindfulness-workshop Torsdag d. 28/ afholdt vi en mindfulness-workshop for medlemmerne i Kreds 5. Her introducerede yoga-lærer og filosof Simon Krohn de 33 tilmeldte deltagere for nogle mindfulness-teknikker. Mindfulness er en form for meditation og en samlebetegnelse for en række teknikker, der er designet til at skabe ro i krop og sind gennem koncentration og nærvær. Workshoppen var meget praksis-baseret, hvilket gav 9

10 deltagerne mulighed for at mærke virkningerne på egen krop og gav lejlighed til at erfare at mindfulness kan praktiseres hvor som helst og når som helst.det blev en rigtig god eftermiddag takket være smukke rammer i IDAs (Ingeniørforeningens) konferencelokaler og ikke mindst en yderst kompetent og nærværende formidler, der i den grad stod som et godt eksempel. Simon Krohn strålede med sin indlevelse, ro og varme og samtlige deltager strålede, da workshoppen var forbi og vi gik ned og nød en dejlig middag i IDAs restaurant sammen. Tænk at det kan gøre så meget at gøre så lidt Fremtidens Skole Mandag d. 23/ afholdt vi en workshop om Fremtidens Skole. Det var erhvervskvinde, mønsterbryder og forfatter Soulaima Gourani, der gav en karakteristik af nutidens unge og af de generationer, der følger før og efter. Soulaima havde masser på hjertet og fik med sin lidt provokerende stil og sit erhvervsprægede syn og sprog folk op af stolene. Det var forfriskende at få en kvinde fra erhvervslivet på besøg og levere sit bud på hvad Fremtidens Skole bør byde på for at passe til fremtidens unge og fremtidens samfund. Arrangementet, der dels blev afviklet i København hos IDA og dels blev afholdt i Næstved tre dage senere, var arrangeret i samarbejde med Kreds 1, 6 og 7. Der var i alt 113 tilmeldte til de to arrangementer heraf 38 fra Kreds 5. Erfaringen viser at der er rigtig god fornuft og ikke mindst økonomi i at lave arrangementer og mødes på tværs af kredsene. Erfaringen viser også, at der desværre er rigtig mange afbud (42 ud af 57 tilmeldte deltog i København). Vi minder om, at det er vigtigt at melde afbud i så god tid som muligt til kredsens arrangementer, da vi så måske kan nå at afbestille eller give pladsen til en anden. DR-byen I november var Kreds 5 vært for en rundvisning i DR-byen, hvor vi desværre måtte sige nej til en del medlemmer, da deltagerantallet max må være 25. Vi vil senere i 2012 prøve med et nyt arrangement i DR-byen. 10

11 På rundvisningen så vi produktionsfaciliteterne i Studie 5, hvor Talent 2010, X factor og Hva så Danmark er produceret samt Studie 6 hvor Debatten sendes direkte om torsdagen. Vi kom også forbi Radio Dramas hørespilsstudier, hvor vi fik indblik i, hvordan de laver alle baggrundslydene. Så den store monterings hal, hvor alle rekvisitter bliver lavet (så bl.a. kulisser fra Borgen ) Så kom vi ind i nyhedsrummet, hvor redaktionerne til Radioavisen, TV-Avisen, DR Update, Deadline, DR2 Udland m.m. sidder og arbejder. Med på turen havde vi en veloplagt guide, som fortalte levende om den store arbejdsplads. Og til sidst sluttede vi arrangementet af med Tapas på Dab In, som er en restaurant, man kan få åbnet i forbindelser med rundvisninger. Kredsens økonomi. For fire år siden sagde kredsbestyrelsen ja tak til tilbuddet fra sekretariatet om at de mod betaling overtog en del af kassererens rolle i kredsen. Det vil sige, betaling af regninger, refundering af udlæg, og bogholderi. Den ordning har vi været meget glade for, og yderst tilfredse med og den fortsætter. I praksis foregår det således, at alle regninger går via kredskassereren der påtegner bilag, scanner, sammentæller og underskriver disse til videre ekspedition i Århus. En ordning der er nem og hurtig at administrere. Det fordrer selvfølgelig også, at de regninger og bilag der indsendes, er korrekte. Vi har bedt sekretariatet om at udarbejde et notat, der vil vise, hvad et korrekt bilag er, hvilket de også har gjort. Hvis man skal have noget refunderet af kredsen, er det derfor vigtigt, at det er en udspecificeret regning man sender til kassereren, og ikke eksempelvis en bon eller dankortkvittering. Dette gælder også ved medlemsmøder på egen skole, hvor kredsen jo giver 25 kr. pr medlem om året. 11

12 Kredsens resultat viser et overskud på ,03 kr. hvor vi ellers havde budgetteret med et underskud på ,- kr. Vi havde budgetteret med det store underskud for at nedbringe vores formue, som de fleste kredse er blevet bedt om af Hovedbestyrelsen. Men det er ikke lykkedes os at opfylde, da bl.a. udgiften til frikøb er kr. mindre end antaget og vores medlems- og TR-møder og kurser har kostet kr. mindre end antaget. Generalforsamlingen i 2011 var ikke så velbesøgt som året før og vi har haft et pædagogisk arrangement, som vi blev nødt til at aflyse pga. manglende tilslutning. Derfor har kredsbestyrelsen stillet forslag om, at kredskontingentet nedsættes fra nuværende 40kr om måneden til 35 kr. Dvs en nedsættelse på 5kr om måneden fra 1/ Afslutning På repræsentantskabsmødet blev hovedbestyrelsen pålagt, at udarbejde et oplæg til repræsentantskabsmødet 2012 omhandlende strukturen i foreningen, set på alle niveauer. Efter et seminar afholdt for hovedbestyrelsen, har projektet nu ændret karakter fra at være en strukturdebat til at blive et serviceeftersyn. På nuværende tidspunkt er det ikke til at sige, hvad oplægget munder ud i, men en del af det vil givetvis komme til at handle om den måde, vi har lavet vores kredsinddeling på. Skal vi have færre og større kredse, skal vi sammenlægge grundskole- og efterskolekredse, skal vi tillægge kredsbestyrelserne mere reel politisk magt, skal vi have flere professionelle politikere, skal kredsbestyrelserne fortsat have et frikøb eller skal medlemmerne gøre arbejdet som frivilligt, ulønnet arbejde?? Alle disse spørgsmål- og alle mulige andre- forsøger vi fra hovedbestyrelsen at få belyst ved et antal medlemsmøder rundt om i landet i maj måned, hvor det er ønsket at mange 12

13 menige medlemmer vil komme og tilkendegive og give bud på: Hvad er det en forening vi ønsker i fremtiden? Hvilke forventninger har vi til fremtiden således at Frie Skolers Lærerforening forsat vil være en god og vedkommende fagforening med højt serviceniveau for lærere og børnehaveklasseledere ved de frie skoler. Det bliver en spændende periode vi går i møde. Vi skal have kravopstilling til de kommende aftaleforhandlinger. Vi skal i gang med serviceeftersynet og meget, meget mere. Kredsbestyrelsen ser frem til, at det gode samarbejde med jer tillidsrepræsentanter og medlemmer fortsætter og udbygges yderligere, og takker jer for fremmøde, samarbejdet og inspiration i det forgangne år. Kredsbestyrelsen, kreds 5. 13