ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG

Transkript

1 ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG 1

2 »CELLETAL OG YVERSUNDHED«Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Kvæg Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Juli 1995 Redaktion og grafisk produktion: Landskontoret for Kvæg Fotos: Chili Tryk: Scanprint Oplag: Lille ordbog Celler Celler i mælk består dels af hvide blodlegemer og dels af celler fra yvervævet. Celler fra yvervævet betyder, at selv mælk fra helt sunde køer indeholder et mindre antal celler. De hvide blodlegemer er koens aktive forsvar mod infektion i yveret. En ko med såvel skjult som akut yverbetændelse udskiller derfor ekstra mange celler i mælken. Celletal Celletallet udtrykker antal celler pr. ml. mælk. Et mål for at udtrykke koncentrationen af celler i mælk. Celletallet for en rask ko varierer som følge af kælvningsnummer, laktationsstadie, race og ydelse. Celletalsværdi 2 Udtrykker koens celletal i forhold til det celletal en helt rask ko med de samme forudsætninger om kælvningsnummer, laktationsstadie, race og ydelse vil have.

3 Celletalsopgørelsen er fornyet og er dermed blevet et bedre rådgivningsværktøj for mælkeproducenter med ydelseskontrollerede besætninger og deres rådgivere. Den nye Celletalsopgørelse giver et mere korrekt billede af den aktuelle yversundhed i besætningen, og den er nu et effektivt middel i forbedringen af yversundheden. Forbedringen sker, fordi der er ændret i beregninger og i udskrift. Den nye beregningsmetode bygger på en ændring af celletalsværdierne. Populært sagt vil der nu blive registreret færre dyr med celletalsværdi 1. Til gengæld vil flere af dyrene her have sundt yver. Der sammenlignes nu til en normalværdi, der beregnes ud fra et gennemsnit af sunde køer. Tidligere blev der sammenlignet til et gennemsnit af alle køer incl. køer med yverbestændelse. Den gamle metode har vist sig at være for upræcis. Med den fik mælkeproducenten et forkert billede af besætningens faktiske yversundhed. Af de 77% af køerne, som stod med celletalsværdi 1, var kun lidt over 60% reelt uden yverbetændelse... Med den nye beregningsmetode er kun ca. 36% af køerne placeret i gruppe 1. Til gengæld er 80 90% heraf nu uden infektion. Henrik Nygaard chefkonsulent 3

4 NY CELLETALSUDSKRIFT Celletalsopgørelsen blev revideret i december Det betyder, at udskriften fremover ikke kun siger noget om celletallet i besætningen, men lige så meget om besætningens yversundhed. CELLETALLET FALDER Den positive udvikling, der har været i det gennemsnitlige celletal i ydelseskontrollen med et fald fra over i 1989 til ca ultimo 1994, skal fastholdes. Imidlertid viser de mange kirtelprøver, at den hidtidige beregning af celletalsværdierne giver et fejlagtigt billede af køernes yversundhed. FOR MANGE INFICEREDE I GRUPPE 1 Med den gamle beregning havde 77% af køerne celletalsværdi 1. Ud fra kirtelprøveresultaterne kan man se, at 40% af disse var inficerede. Derfor ændres beregningen af normalkurven, så der er mindre risiko for, at der vil være inficerede dyr med celletalsværdi 1. Ændringerne får betydning for samtlige landmænd i ydelseskontrollen. INGEN MED CELLETALSVÆRDI OVER 5 I den nye udskrift sker der en forskydning af køer fra celletalsværdi 1 til celletalsværdi 2 og 3. Der vil ikke findes køer med celletalsværdier over 5, dvs. køer med celletalsværdi 5 indeholder køer, der med den gamle skala ville have fået celletalsværdierne 5, 6, 7, 8 og 9. Korrektionen for ydelse betyder, at celletalsværdien for køer med meget lav ydelse (mindre end 5 kg) vil ændre sig markant nedad. Procent Celletalsværdi-grupper SANDSYNLIGHEDEN FOR SKJULT YVERBETÆNDELSE 4 Inficerede Sunde Antal køer pr Der er nu 5 celletalsværdier. Inden for alle 5 celletalsværdier vil der være køer, der er raske, og køer, der er inficerede. I figuren til venstre ses fordelingen i de 5 celletalsværdier af hhv. inficerede køer og raske køer. Der vil være køer med celletalsværdi på 2, 3, 4 og 5, der ikke er inficerede.

5 DE NYE CELLETALSVÆRDIER De nye celletalværdier beregnes ved at sammenligne koens aktuelle celletal med normalværdien. Der tages hensyn til 4 parametre. Disse 4 er: kælvningsnummer laktationsstadie race mælkeydelse SAMMENLIGNING TIL RASKE KØER Normalværdien for celletallet beregnes nu kun ud fra raske køer. Køer, der har celletal på normalværdien eller derunder, får fremover celletalsværdien 1. Med den nye beregningsmetode er der kun ca. 36% af køerne, der har celletalsværdi 1. Til gengæld er 80-90% heraf uden yverbetændelse. Jo højere celletalsværdi, desto større risiko og sandsynlighed er der for, at koen er inficeret. KORREKTION FOR KÆLVNINGSNUM- MER OG LAKTATIONSSTADIE Jo ældre en ko er, jo højere er hendes normal-celletal. Dette er ikke udtryk for yverbetændelse. Først og sidst i laktationen er normal-celletallet højere end i midtlaktationen. De 2 figurer nederst viser hvilket celletal, der giver celletalsværdien 1,2,3,4 og 5 for dels en 1. kalvs SDM ko og dels en 3. kalvs SDM ko med standardydelse. KORREKTION FOR RACE OG YDELSE Der er forskelle på racernes normalniveau. Jersey ligger lidt under de tunge racer, og dette korrigeres der for. En rask ko udskiller stort set samme mængde celler hver dag gennem laktationen uanset ydelse. Da celletallet udtrykker antal celler pr. ml., er normal-celletallet derfor lavere for en højtydende ko end for en lavtydende ko. I tabellen herunder er med eksempler vist virkningen af de forskellige korrektioner for race og ydelse. 1. KALVS SDM KO 3. KALVS SDM KO Celletal i Celletal i Celletalsværdier ved 3 forskellige celletal Målt celletal Dage fra kælvning (d.f.k.) Dage fra kælvning (d.f.k.) Eksempler SDM, 3. kalvs ko d.f.k. 40 kg mælk SDM, 3. kalvs ko d.f.k. 20 kg mælk SDM, 1. kalvs ko d.f.k. 25 kg mælk Jersey, 1. kalvs ko d.f.k. 25 kg mælk 5

6

7 SÅDAN LÆSES DEN NYE CELLETALSOPGØRELSE Rubrik 1 viser procentvis fordeling. For de 6 sidste kontrolleringer er det anført, hvor stor en procentdel af køerne, der har forhøjet celletal. Af køerne med forhøjet celletal er nogle gengangere og nogle nytilkomne. Sidstnævnte gruppe er anført som»pct. nye«. Rubrik 2 viser tankcelletallet. Her er anført mejeriets seneste målinger af tankcelletallene, der indgår i beregningen af det geometriske gennemsnit. Rubrik 3 viser celletallet på kontroldagen. I rubrikken er anført besætningens gennemsnitlige celletal på kontroldagen (den 30. august) beregnet ud fra alle køer med målt celletal. Endvidere er her anført resultat af eventuel tankprøve i ydelseskontrollen. Rubrik 4 viser markering for ekstra høje celletal. Ko. nr. 534 har et celletal på over 2 millioner. Derfor udskrives en *- markering og den viste tekst. Meget høje celletal vil af tekniske årsager blive målt for lavt. Derfor vil besætningens gennemsnitlige celletal ved ydelseskontrollen ligeledes blive for lavt, og det kan medføre uoverensstemmelse med tankcelletallet. Rubrik 5 viser celletal for enkeltkøer. Ved vurdering af en ko s celletal er det vigtigt, at det sker på baggrund af en serie af målinger. På udskriften kan man se hver enkelt ko s celletalsværdi (1-5) ved de seneste 6 kontrolleringer. Koens celletal ved sidste kontrol (30. august) står i kolonnen»celletal/1000«. Man kan også se, hvor mange kælvninger koen har haft, hvor langt den er i laktationen samt dens ydelse. I højre kolonne kan man se, hvor mange procent, den pågældende ko bidrager med til tankcelletallet på kontroldagen. Rubrik 6 viser køer med akut forhøjet celletal. Her er anført køer, hvor der er meget stor sandsynlighed for infektion. Dvs. køer, hvis værdi springer fra celletalsværdi 1 til 3, 4 eller 5, eller værdier der springer fra 2 til 4 eller 5. Køerne nr. 534, 743 og 760 er pludseligt steget fra celletalsværdi 1 til 4. Disse køer bør straks undersøges, og evt. behandling drøftes med dyrlægen. Ko nr. 534 bør ikke malkes med i tanken, da den bidrager med 17% af cellerne i tanken. Rubrik 7 viser køer med forhøjet celletal, dvs. celletalsværdi over 2, som ikke er akut forhøjet. I denne rubrik er anført de køer, der med stor sandsynlighed har infektion i mindst én kirtel. De 4 køer har i længere tid haft forhøjet celletal. Køerne bør undersøges, og det bør vurderes, hvorvidt de skal behandles eller udsættes. Rubrik 8 viser celletal lidt over norm. I denne er anført de køer, der kun har ca. 30% sandsynlighed for infektion, og som ved sidste kontrol havde celletalsværdi 2. Celletalsværdi 2 bør give anledning til at holde disse køer under observation. Rubrik 9 viser celletal inden for normalområdet. Køerne i denne rubrik har på kontroldagen et celletal, der ligger inden for normalområdet, og dermed meget lille risiko for skjult yverbetændelse. Ko nr. 592 har et højt celletal, men på grund af den meget lave ydelse bliver den samlede celleudskillelse så lav, at hun får celletalsværdi 1. Rubrik 10 er beregnet til køers celletal, der ikke er målt, og køer mindre end 10 dage fra kælvning. Ko nr. 727, 745 og 750 var golde på kontroldagen. Ko nr. 780 var mindre end 10 dage fra kælvning og derfor kontrolleret og påført celletal, men ikke celletalsværdi. Celletalsværdien for nykælvere er for usikkert bestemt. Rubrik 11 markerer for sygdom eller kirtelprøver. Markeringen er tilknyttet den celletalsværdi, der kan være påvirket heraf, dvs. den viste markering "y" hos ko nr. 534 betyder, at hun er behandlet for yverbetændelse i perioden fra 3. maj til 1. juni. 7

8 SÅDAN OPNÅS LAVT OG STABILT TANKCELLETAL Et højt tankcelletal skyldes få eller flere køer, der udskiller mange celler. Et højt celletal i besætningen skyldes som regel problemer med skjult yverbetændelse. De bakterier, der forårsager skjult yverbetændelse, smitter fra ko til ko under malkning. En meget kortsigtet måde at sænke tankcelletallet på kan være udsættelse af de køer, der udskiller flest celler, eller tilbageholde mælken fra disse. For at kunne holde et stabilt og lavt celletal er det dog afgørende, at så få køer som muligt nysmittes. På Celletalsopgørelsen er der vist»procent nysmittede køer«i rubrik nr. 1. PROCENT NYSMITTEDE KØER IKKE OVER 5% Her bør de sorte søjler ikke overstige 5-10% nye køer. Er der mange køer med højt celletal og/eller køer, der nysmittes, bør følgende områder ofres ekstra opmærksomhed: malkeanlæggets funktion og justeringer malkningens udførelse staldforhold (ventilation, hygiejne, indretning) Udfodringsstrategi og foderemner Behandlingsstrategi og besætningssundhed Der kan inden for områderne indhentes hjælp og vejledning hos dyrlægen, kvægbrugskonsulenten og mælkekvalitetsrådgiveren. PROCENT KØER MED FORHØJET CELLETAL 8

9 VURDERING AF OPLYSNINGER PÅ CEL- LETALSUDSKRIFT. Det første blikket fanger, er det geometriske gennemsnit de sidste 3 måneder. Tallet bør være nærmere end Der er dog fortjeneste i at sætte det ned til Dernæst skeles naturligvis til celletal på kontroldagen. Udviklingen er rigtig, hvis tallet er lavere end det geometriske gennemsnit. Søjlediagrammet giver et hurtigt overblik over udviklingen i yversundhed. De klare søjler bør være mindre end 40-45%, og de sorte søjler skal være meget små, dvs. mindre end 5% som tegn på, at der er få nyinficerede køer i besætningen. Kassen med»akut forhøjede celletal«skal der være stor fokus på. Højest 5-10% af besætningens dyr bør være i den kasse. Det er nyinficerede dyr, hvoraf mange er kendt af malkeren. Nogle er behandlede og derfor på vej til at restituere sig. Celletallet er normaliseret ca. 14 dage efter optimal behandling. Kassen med forhøjet celletal består af gamle kendinge. Flere er det for sent at få behandlet helt raske. En væsentlig ting er årsagen til, at de er havnet i den kasse. Er det fordi, dyrene er behandlet for dårligt, da de tidligere havde yverbetændelse? Hvis de står med en infektion, hvad er det så for en infektion? Det kunne være en god ting at vide, om det er smitsomme bakterier eller miljøbakterier, som er årsagen. Kassen med»celletal over normalområdet«indeholder de køer, der ligger lige over normalområdet. Denne kasse kan indeholde 20-25% af besætningens køer. Kassen med celletal indenfor normalområdet bør mindst indeholde 40% af besætningens køer. Der vil altid være ca. 10% af køerne, som ikke har fået målt celletal, enten fordi de har kælvet indenfor de seneste 10 dage, eller fordi de er goldet. Vær opmærksom på yverforandringer for såvel nykælvere som goldkøer. 9

10 BAKTERIER Mastitis opstår, når pattehuden belastes med bakterier, der kan trænge op gennem pattekanalen og derefter formere sig i yveret. De forskellige bakterier, som lever på patterne og i yveret, giver forskellige former for mastitis. Smitsomme kobakterier stafylokokker Streptococcus agalactiae (gr.b) Streptococcus dysgalactiae miljøbakterier colibakterier Streptococcus uberis Karakteristiske forskelle på mastitis forårsaget af henholdsvis kobakterier og miljøbakterier: Smitsom mastitis Miljømastitis Symptomer Få Middel/stor Virkning på tankcelletal Stor Lille Spredning ved malkning Stor Lille Betydning af staldmiljø Lille Stor Ko til ko smitte Stor Lille Virkning af goldbehandling Middel Lille Virkning af pattedesinfektion Middel - Kobakterierne, som giver smitsom mastitis, lever i stort antal i inficerede yvere og sår. De har stor evne til at overleve på pattehuden og i yveret, hvor de kan opholde sig i lang tid. De fremkalder mastitis, oftest kun med milde symptomer. Ofte er et forhøjet celletal i den inficerede kirtel det eneste tegn på, at kirtlen er inficeret. Hvis mange køer og kirtler i en besætning er inficeret, er besætningens tankcelletal forhøjet. Bakterierne spredes under malkearbejdet fra ko til ko. Malkemaskiner, klude og hænder flytter bakterierne. Nøgleordene for bekæmpelse af smitsom mastitis er malketeknik, malkeanlæg, malkerækkefølge, pattedesinfektion, hurtig behandling, goldbehandling. Miljøbakterierne Lever i koens nærmiljø. Hvis disse bakterier trænger op i yveret, giver de akut mastitis. Forebyggelse af denne form for mastitis handler om hygiejne, staldindretning, fodring m.m. Smittespredning fra ko til ko spiller ingen rolle, da de sygdomsfremkaldende bakterier kommer fra miljøet. Celletallet er ikke påvirket væsentligt af denne form for yverinfektion. Forebyggelse af yverbetændelse handler om at holde pattespidsen og et par kvadratcentimeter af patten ren. Erfaringen viser, at det ikke er så let. Kirtelprøver Hvornår udtages der kirtelprøver til bakteriologisk undersøgelse? Man skal kende sin modstander for at kunne yde en optimal og effektiv bekæmpelse. Sådan er det også, når man bekæmper bakterier. Det vil ofte være en god idé at udtage en kirtelprøve og dermed en resistensprøve i forbindelse med behandling af akutte infektioner. Det er naturligvis en ekstra udgift, men dette modsvares af, at der sikres en optimal behandling. Ved usikkerhed om infektionsstatus kan det generelt anbefales at udtage kirtelprøver. 10

11 1. ER EN KO, DER FÅR CELLETALSVÆRDI 5, EN UDSÆTTERKO? Nej. En ko med akut yverbetændelse har ofte celletalsværdi 5. Optimal behandling vil i løbet af 2-3 uger normalisere celletalsværdien. En ko bør aldrig udsættes alene på baggrund af et enkelt højt celletal. 2. KAN DET VIRKELIG PASSE, AT EN KO MED I CELLETAL KAN FÅ CELLETALSVÆRDI 3? Ja, f.eks. vil en 1. kalvs SDM ko, der malker 20 kg mælk, få celletalsværdi 3. Hendes normale celletal er ca SKAL MAN BEKYMRE SIG OM CELLETALSVÆRDIER, NÅR DER ALDRIG ER PROBLEMER MED TANKCELLETALLET? Følger du celletalsværdierne, er du bedre rustet til at gribe ind over for problemer i fremtiden. 10 SPØRGSMÅL OM CELLETAL 4. NÅR DER NU KORRIGERES FOR YDELSE, STRAFFER MAN SÅ IKKE DE HØJTYDENDE KØER? Nej, hvis der ikke korrigeres, kan en høj ydelse skjule en høj total celleudskillelse (fortynding) og dermed en skjult yverbetændelse. 5. ER DET IKKE LIGE MEGET, HVAD CELLETALSVÆRDIEN ER FOR EN KO, DER MALKER GODT OG IKKE HAR YVERBETÆNDELSE? Nej, en høj celletalsværdi er tegn på, at koen er inficeret og kan smitte andre køer. 6. HVORFOR FÅR KØER 4-10 DAGE FRA KÆLVNING IKKE BEREGNET CELLETALSVÆRDI? Fordi den er meget usikkert bestemt og derfor kan give et forkert billede. 7. ER ET HØJT TANKCELLETAL TEGN PÅ DÅRLIG HYGIEJNE? Nej, det skyldes som regel, at mange køer er smittet med kobakterier, der ikke er et udtryk for, hvor rent der er i stalden. 8. ER MÆLK FRA KØER MED ET HØJT CELLETAL USUND? Nej. Køer med forhøjet celletal i længere tid vil få et ydelsesfald. Desuden vil det resultere i nedsat osteproduktion. 9. ER DER ØKONOMI I AT SÆNKE TANKCELLETALLET FRA TIL ? Ja, indtjeningen pr. ko pr. år kan øges med flere hundrede kroner som følge af ydelsesfremgang og bedre udnyttelse af kvalitetstillæg. 10. KAN EN KO HAVE ET FOR LAVT CELLETAL? Nej. Koen kan hurtigt mobilisere celler uanset startniveau. 11

12 HVIS DU ØNSKER YDERLIGERE OPLYSNINGER: Praktiserende dyrlæger Lokale kvægbrugskonsulenter eller Lokale mælkekvalitetsrådgivere: Region 1: Landbogården Hjørring tlf Region 2: Landbocentret Års tlf Region 3: Landbrugscentret Nykøbing Mors. tlf Region 4: Landbocentret Randers tlf Region 5: Landbrugscentret Holstebro tlf Region 6: Østjysk Landbrugsrådgivning tlf Region 7: Landbrugscentret Varde tlf Region 8: Landbrugscentret Løgumkloster tlf Region 9: Landbocentret Odense tlf Region 10: De Sjællandske Landboforeninger tlf