Klimastrategi - Forebyggelse

Transkript

1

2 2 Klimastrategi - Forebyggelse 2012-

3 1. Indledning Klimaet på jorden ændrer sig Internationale og nationale klima mål Opgørelse af drivhusgasser Aalborg Kommune og klimaet Den hidtidige indsats i Aalborg CO 2 -regnskab for Aalborg Vejen til et fossilfrit Aalborg Vision og strategi for klimaforebyggelse Kommende mål for reduktion af drivhusgasser Sådan læser du klimastrategien Energivision Energistrategi Energibesparelser Bygninger Erhvervsvirksomheder Private husholdninger Kommunen som virksomhed Energiforsyning Fjernvarme Biobrændsel Geotermisk varme Vindmøller Solceller Solvarme Varmepumper Køling Transport Kollektiv transport Cyklisme Vejtransport Miljøvenlige køretøjer Skovbrug Skovrejsning Landbrug Landbrug Partnerskaber Klimaundervisning Lokal Grøn Vækst Strategiens implementering Retningslinjer Nye tiltag

4 12.3 Undersøgelser Indledning 1.1 Klimaet på jorden ændrer sig Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling. Verdens klimaforskere er enige om, at en del af de klimaændringer, der på nuværende tidspunkt kan registreres og opleves, ikke er en naturlig del af jordens udvikling, men er menneskeskabte og blandt andet skyldes udledningen af CO 2 som følge af anvendelsen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til produktion af el og varme samt til transport. Klimaændringerne vil, selv med en reduktion af nuværende udslip af drivhusgasser, tage til i styrke i de næste mange år frem i tiden, og konsekvensen heraf vil være global opvarmning, mere ekstremt vejr og vandstandsstigninger på jorden. De globale konsekvenser af klimaforandringerne vil også påvirke Danmark og dermed også Aalborg Kommune. Det forventes, at vi i Danmark vil opleve længere tørkeperioder, kraftigere og flere ekstremregnskyl, kraftigere storme og til en vis grad havvandsstigning. Klimaforskerne arbejder med forskellige scenarier for, hvordan koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren vil udvikle sig i de næste 100år, og dermed hvor kraftige klimaforandringerne vil blive. Scenarierne bygger på parametre som global økonomiske udvikling, befolkningstilvækst, teknologiudvikling mv. I de mest positive scenarier, holdes den globale temperaturstigning på under 2 o C, i de mest pessimistiske stiger temperaturen med C. Stigningen i den globale temperatur vil forstærke drivhuseffekten og medføre oversvømmelser og tørke i nogle dele af verden og øget nedbør andre steder. Over 70 % af verdens CO 2 -udledning stammer fra byerne, fordi befolkningskoncentrationerne og dermed energiforbruget er størst i byerne. Storbyerne har således et stort ansvar for at mindske energiforbruget og få omlagt energiforsyningen til vedvarende energikilder. Denne del af Aalborg Kommunes klimastrategi omhandler, hvordan Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer ved at satse på en fossilfri energiforsyning og transport, og ved at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra landbruget og øge optag af CO 2 fra nye skovområder i kommunen. 1.2 Internationale og nationale klima mål Mange lande har underskrevet FN s Kyoto-protokol, der er en videreførelse af FN konventionen United Nations Framework on Climate Change (UNFCCC). Kyoto-aftalen, der blev indgået i Kyoto i Japan i 1997, indebærer, at de globale udledninger af drivhusgasser skal reduceres med 5,2 % i forhold til 1990-niveau frem til perioden 2008 til Kyoto-protokollen indebærer bl.a., at EU senest i 2012 skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 8 % i forhold til EU har herudover målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 % i 2020 i forhold til Vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af det endelige energiforbrug i 2020, transportsektoren skal i 2020 anvende mindst 10 % vedvarende energi. Danmark har tiltrådt FN s Kyoto-protokol og har i forhold til EU forpligtet sig til at begrænse udledningen af drivhusgasser med 21 % i gennemsnit i perioden 2008 til 2012 i forhold til

5 Danmark har et langsigtet mål om at blive 100 % uafhængig af fossile brændsler og et mål om, at anvendelse af fossile brændsler i 2025 skal være reduceret med mindst 15 % i forhold til På COP-15 klimatopmødet i København i december 2009 var oplægget, at den globale udledning af drivhusgasser skulle reduceres med % inden 2050, hvis temperaturstigningen skal holdes under 2 grader. Som bekendt var topmødet ikke i stand til at levere en aftale, der sikrer rammerne for at nå det mål. 1.3 Opgørelse af drivhusgasser I Kyoto-protokollen er der fastlagt juridisk bindende forpligtelser til reduktion af seks drivhusgasser; kuldioxid, metan, lattergas, svovlhexafluorid, hydroflourcarboner og perfluorcarboner, der er produceret af de nationer, der har tilsluttet sig aftalen. I denne sammenhæng er de primære drivhusgasser: Kuldioxid (CO 2 ), frigives ved afbrænding af fossile brændstoffer og organisk materiale og hidrører specielt fra den intensive brug af fossile brændstoffer. Metan (CH 4 ), dannes ved anaerob nedbrydning af organisk materiale og skyldes først og fremmest udslip fra landbruget. Lattergas (N 2 O), der blandt andet opstår ved at jordbakterier omdanner kvælstof fra gødning, stammer hovedsagelig fra landbrug. I energi- og klimasammenhæng omregnes metan og lattergas ofte til CO 2 -ækvivalenter, og CO 2 er derfor efterhånden blevet synonym for drivhusgasser. Opgørelse af drivhusgasser kan omhandle forskellige områder/enheder, eksempelvis: et geografisk område, en nation, en region eller en kommune, en virksomhed, der kan være en produktions-, handels- eller servicevirksomhed, en husstand bestående af en eller flere personer. I forbindelse med opgørelse af udledningen af drivhusgasser anvendes forskellige metoder eksempelvis: en opgørelse over omsætningen af energi til belysning, maskiner, varme, transport mv., der eventuelt kan suppleres med drivhusgasbidrag fra landbrug, skovbrug, affald og spildevand, en opgørelse af de samlede emissioner af drivhusgasser, som indgår i forbindelse med en given aktivitet. Den første opgørelsesmetode anvendes i forbindelse med opgørelse af de nationale emissioner af drivhusgasser, der anvendes til indberetninger til EU og FN. Opgørelsesmetoden kan også anvendes i den enkelte husstand som kan beregne emissionen af drivhusgasser som følge af el- og varmeforbrug samt kørsel i egen bil. Den anden opgørelsesmetode anvendes eksempelvis, når en kommune, en virksomhed eller en husstand vil have et samlet billede af den drivhusgasemission, som dens samlede aktiviteter forårsager. Denne opgørelsesmetode, der kaldes carbon footprint, har sit udspring i livscyklusanalyser også kaldet LCA. Ud over en energibalance for 2007 har Aalborg Kommune for samme år lavet en opgørelse over udledningen af CO 2 fra alle sektorer i kommunen som geografisk enhed. Hertil er anvendt en kommunal CO 2 -beregner, der er et værktøj udviklet for Klima- og Energiministeriet og KL. Denne opgørelse omhandler drivhusgasser fra energiforsyning, transport, landbrug, skovbrug, affald og spildevand inden for det geografiske område, som Aalborg Kommune udgør. Hvad er en TJ 1 TJ svarer ca. til 0,3 GWh og det årlige varmeforbrug i 15 enfamiliehuse 5

6 2. Aalborg Kommune og klimaet Klimastrategi - Forebyggelse Med Aalborg Commitments har Aalborg Kommune forpligtet sig til at placere klimaindsatsen centralt i kommunens politikker for energi, transport, indkøb, affald, landbrug og skovbrug. I 2008 besluttede Aalborg Byråd at udarbejde en klimastrategi for Aalborg kommune, der anviser både hvordan Aalborg Kommune kan mindske klimapåvirkningen gennem forebyggelse og reduceret udledning af drivhusgasser, og hvordan kommunen og lokalsamfundet bedst muligt tilpasser sig konsekvenserne af klimaforandringerne med stigende havvandstand og mere ekstreme nedbørshændelser. 2.1 Den hidtidige indsats i Aalborg Aalborg Kommunes klimaforebyggende indsats med at reducere udledningen af drivhusgasser går tilbage til 1992 med vedtagelse af en Brundtland-plan for Aalborg kommune. Brundtland-planen omhandler energibesparelser, energieffektiviseringer og omlægning af energiforsyningen. I 2004 blev Brundtland-planen fulgt op med nye mål for energiforsyningen, da Aalborg Byråd i forbindelse med Bæredygtig Forsyning og Aalborg +10 konferencen, vedtog en målsætning om, at udledningen af CO 2 fra energiforsyningen i Aalborg Kommune skal reduceres med 33 % i perioden Denne målsætning omfatter ikke transportområdet, landbrug og Aalborg Portland. Energiforbruget i Aalborg Kommune er i perioden 2002 til 2007 steget med knap 7 % til trods for, at kommunens indbyggertal kun steg med 2 % i samme periode. Trods stigningen i indbyggertal og energiforbrug, er det alligevel lykkedes at reducere CO 2 -udledningen med 29 % i perioden 1990 til ,20 CO 2 -emission i Aalborg Kommune 1,00 0,80 mio. ton 0,60 0,40 0,20 0, Figur 2.1. Udledning af CO 2 fra energiforsyningen, ekskl. Aalborg Portland, transport og landbrug De primære virkemidler til at opnå dette CO 2 -reduktionsmål er: øget energispareindsats, øget effektivisering af energianlæg, 6

7 øget anvendelse af vedvarende energi i form af vindenergi, træ og halm samt øget udnyttelse af overskudsvarme, og øget affaldsforbrænding. Samtidig med Bæredygtighedsstrategi vedtog Aalborg Byråd i 2008, at der fra 2012, skal fastlægges nye mål for reduktion af CO 2 -udledningen, der som udgangspunkt skal være mere ambitiøse end de nationale mål. Som grundlag for at fastsætte nye mål for reduktion af CO 2 -udledningen og at udarbejde klimastrategiens forebyggelsesdel er Aalborg Kommunes nuværende CO 2 -udledning opgjort. Der er udarbejdet en energibalance for 2007, der omfatter data om brændselstyper og energiforbrug, ligesom der er foretaget en CO 2 -beregning, der viser den samlede CO2-udledning i Aalborg Kommune fordelt på de enkelte sektorer. I samarbejde med Aalborg Universitet er der udarbejdet en Energivision 2050, der beskriver hvordan Aalborg Kommune kan blive uafhængig af fossile brændsler i Efterfølgende er der udarbejdet Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030, der ligeledes bygger på visionen om, at Aalborg vil være uafhængig af fossile brændsler i Aalborg Kommunes klimastrategi skal medvirke til at omsætte visionen om at være uafhængig af fossile brændsler i 2050 til strategier, målsætninger og forslag til handlinger, der efterfølgende forventes udmøntet via kommuneplanlægningen, energiplanlægningen, miljøplanlægning, trafikplanlægningen mv. Klimastrategien er derfor koordineret tæt med bl.a. kommunens planstrategi, bæredygtighedsstrategi og erhvervsstrategi. 2.2 CO 2 -regnskab for Aalborg Ud over energibalancen for 2007 har Aalborg Kommune for samme år lavet en opgørelse over udledningen af CO 2 fra alle sektorer i kommunen som geografisk enhed. Hertil er anvendt en kommunal CO 2 -beregner der er et værktøj udviklet for Klima- og Energiministeriet og KL. Denne opgørelse omhandler drivhusgasser fra energiforsyning, transport, landbrug, skovbrug, affald og spildevand inden for det geografiske område, som Aalborg Kommune udgør. Cementfabrikken Aalborg Portlands energiforbrug udgør omkring halvdelen af det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune. Den samlede udledning af drivhusgasser i Aalborg Kommune er, inklusive Aalborg Portlands energiforbrug, på 16,5 ton CO 2 pr. indbygger. Medregnes udledning af CO 2 fra de kemiske processer (kalcinering) ved Aalborg Portlands produktionen af cement stiger den samlede udledning til 30,7 ton CO 2 pr. indbygger. Da Aalborg Kommune ikke umiddelbart har nogen indflydelse på hverken omfanget eller sammensætningen af Aalborg Portlands energiforbrug, er det valgt at se bort fra Aalborg Portlands energiforbrug og primært fokusere på den resterende udledning af drivhusgasser i Aalborg Kommune. I CO 2 -beregningen eksklusiv Aalborg Portland er Aalborg Portlands leverance af overskudsvarme til det centrale fjernvarmeområde erstattet af varme fra Nordjyllandsværket. Aalborg Kommunes samlede udledning af drivhusgasser (CO 2, CH 4 og N 2 O) som geografisk enhed, eksklusiv Aalborg Portland, er opgjort til 1,52 mio. ton CO 2 -ækvivalenter, svarende til 7,8 ton CO 2 pr. indbygger. Landsgennemsnittet i Danmark er på ca. 10 ton pr. indbygger. Udledningen af CO 2 fra transportsektoren (33 %) og landbrug (18 %) udgjorde tilsammen over halvdelen af den samlede CO 2 -udledning i Aalborg Kommune i 2007 på de i alt 1,52 mio. ton ekskl. Aalborg Portland. 7

8 CO 2 -udledning fordelt på sektorer 1% 18% 26% El Fjernvarme Individuel opvarmning og procesvarme Transport mv. 33% 13% Landbrug Affaldsdeponi og spildevand 9% Figur 2.2. CO 2 -udledning i Aalborg Kommune i 2007 fordelt på sektorer (ekskl. Aalborg Portland) Udledningen af CO 2 fra transportsektoren er i perioden 1990 til 2007 steget med i alt 32 %. Alene i perioden 2002 til 2007 er udledningen af CO 2 fra transport i Aalborg Kommune steget med omkring 8 %. Aalborg Kommunes Klimastrategi fastsætter nye CO 2 -reduktionsmål, der er mere ambitiøst end de nationale mål. I forbindelse hermed fastsættes CO 2 -reduktionsmål for de ikke kvoteomfattede områder: skovbrug, landbrug og ikke mindst for transport, hvor der fremover er behov for betydelig mere fokus på CO 2 -reducerende tiltag. 2.3 Vejen til et fossilfrit Aalborg Energibesparelser, energieffektiviseringer og omlægning til vedvarende energi er fundamentale forudsætninger for, at Danmark kan indfri sine internationale forpligtigelser på klimaområdet og samtidig fastholde den nødvendige forsyningssikkerhed og nå det nationale mål om at blive fossilfri. Investeringshorisonten på energiområdet er relativ lang, idet energiproduktionsanlæg og energiforbrugende anlæg, herunder også bygninger, er investeringstunge og har en relativ lang afskrivningsperiode, typisk omkring 20 år eller mere. Der er således behov for en langsigtet energiplanlægning, der sikrer, at både samfundet, energiselskaberne, private virksomheder og husholdninger får mest muligt ud af de penge der anvendes til energimæssige formål. I henhold til lov om varmeforsyning påhviler det kommunerne at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter. Formålet hermed er blandt andet at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi. Kommunerne skal således i henhold til varmeforsyningsloven godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller ved større ændringer af eksisterende anlæg. I forbindelse med projektansøgning og 8

9 godkendelse skal der foreligge samfundsøkonomiske analyser af projekterne, der er gennemført i henhold til den vedtagne energipolitik og til Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser af projekter på energiområdet, samt de til enhver tid gældende beregningsforudsætninger herfor. Samtidig bør en samlet økonomisk projektvurdering også belyse virksomhedernes selskabsøkonomi og/eller husholdningernes økonomi. Formålet med Energivision 2050 og Energistrategi 2030 er at skabe et langsigtet grundlag for, at Aalborg Kommune fortsat kan medvirke til at forebygge globale klimaforandringer og sikre den nødvendige forsyningssikkerhed både lokalt, nationalt og globalt, ligesom de udgør et vigtigt grundlag for kommunens energi- og varmeplanlægning i de kommende år og for de berørte energiselskabers planlægning for fremtiden. 9

10 3 Vision og strategi for klimaforebyggelse Klimastrategi - Forebyggelse Aalborg Kommunes vision er at have en stabil og effektiv energiforsyning baseret på fossilfri energi senest i 2050 og i øvrigt være en drivhusgasneutral kommune der bidrager til at forebygge de uundgåelige klimaforandringer mest muligt. 3.1 Kommende mål for reduktion af drivhusgasser Klimastrategi er første skridt i retning af at omsætte ovennævnte vision til strategi, mål og handlinger for udvalgte indsatsområder, som skal gennemføres frem mod med henblik på at reducere energiforbruget og brugen af fossile brændsler og styrke andelen af vedvarende energi. Klimastrategien omsætter visionen til konkrete CO 2 -reduktionsmål for alle sektorer, hvilket svarer til at kommunens samlede CO 2 udledning fra fossile brændsler på 1,32 mio. tons CO 2, skal være elimineret i Affald- Spildevand Individuel opvarmning Fjernvarme El-Produktion Transport Landbrug Skovbrug Figur 3.1 Reduktion af drivhusgas i Aalborg Kommune frem til 2050 (2010 = Indeks 100) 3.2 Sådan læser du klimastrategien Den samlede klimastrategien er en strategi for forebyggelse af og tilpasning til de uundgåelige klimaforandringer, der i fremtiden vil præge Aalborg Kommune. Denne del af strategien omhandler udelukkende klimaforebyggelse og angiver strategi, mål og forslag til handlinger med henblik på at mindske CO 2 -udledningen. Klimastrategiens tilpasningsdel fremgår af selvstændig rapport. Klimastrategien er fælles for Aalborg Kommunen og vil derfor gå på tværs af alle kommunale sektorer. Klimastrategiens mål og forslag til handlinger skal så vidt muligt implementeres via eksisterende sektorplanlægning, og klimastrategien skal sikre at klima tænkes ind i alt. hvad Aalborg Kommune foretager sig. 10

11 Klimastrategien består af strategier og mål for de valgte indsatsområder som sigte på at opfylde den langsigtede vision. Herudover er der i Klimastrategi beskrevet handlinger og initiativer der påregnes gennemført i løbet af de næstkommende år. Handlinger og initiativer er opdelt på: Retningslinjer beskrivelse af hvordan kommunen forventer at tilpasse eksisterende planlægning og opgaveløsning. Nye tiltag beskrivelse af hvilke nye tiltag der er nødvendige for at imødekomme klimaforandringerne. Undersøgelse beskrivelse af hvor det er nødvendigt med mere viden og information. For de valgte indsatsområder gælder, at det er initiativer og handlinger, hvor Aalborg Byråd har en reel mulighed for at påvirke udviklingen enten direkte eller indirekte. En direkte påvirkning kan eksempelvis være, at byrådet beslutter, at alt kommunalt byggeri skal opføres som lavenergibyggeri. En indirekte påvirkning kan eksempelvis være, at Aalborg Kommune vil arbejde for at få ændret uhensigtsmæssig lovgivning og regler på området. For hver initiativ er der en henvisning til kapitel 12, hvoraf det fremgår hvilken fagforvaltning, der har det overordnede ansvar for gennemførelsen af initiativet og der er angivet hvilket styringsværktøj i form af eksisterende sektorplaner, som indsatsen skal indarbejdes og forankres i. Med henblik på at opnå den mest omkostningseffektive omstilling til en fossilfri energiforsyning forudsættes der gennemført samfundsøkonomiske vurderinger af alle initiativer der forventes gennemført i forbindelse med klimastrategien. Der er ikke på indeværende tidspunkt foretaget samfunds-, privat- eller selskabsøkonomiske vurderinger af alle klimastrategiens initiativer. 3.3 Energivision 2050 Aalborg Kommune har i samarbejde med Aalborg Universitet udarbejdet Energivision for Aalborg Kommune 2050 (Energivision 2050) i løbet af 2009 og Grundlaget for Energivision 2050 er et energisystem baseret på vedvarende energi i form af lokale biomasseressourcer, med vind, sol og geotermisk varme kombineret med en målrettet indsats for at reducere energiforbruget ved hjælp af energibesparelser og energieffektiviseringer. Energivision 2050 forudsætter bl.a. energibesparelser og -effektiviseringer i størrelsesordenen %, en betydelig udbygning med vindkraft, samt massiv udnyttelse af lokale biomasseressourcer. Energivision 2050 er lavet ud fra et princip om, at biomasseressourcer skal kunne dække energiforbruget til boliger, offentlige institutioner, handels- og servicevirksomheder, og hvad der svarer til Aalborg Kommunes befolkningsmæssige andel af den samlede danske industri og transport. Dette forudsættes at ske udelukkende ved anvendelse af Aalborg Kommunes andel af de forventede samlede biomasseressourcer i Danmark, hvilket svarer nogenlunde til biomasseressourcerne i Aalborg Kommune. Det betyder, at Aalborg Portlands energibehov kun delvis dækkes med lokale biomasseressourcer, hvorimod resten af industrien i Aalborg Kommune forventes at få hele deres energibehov dækket af lokale energiressourcer. Ud over biomasseressourcerne til industrien, forudsættes en del af biomassen transformeret til brændsler, der kan anvendes i transportsektoren og i højeffektive brændselscellebaserede kraftvarmeværker. Energiforbruget til transport forudsættes ud over biobrændstof dækket af brint og el. Selvom der er forudsat en svag stigning i transportbehovet frem mod 2050 antages energiforbruget til transport reduceret væsentligt, bl.a. som følge af omlægninger til kollektiv transport og mere effektive teknologier. Eksempelvis vil elbiler kunne reducere energiforbruget i forhold til konventionelle biler med en faktor tre. Energivisionen bygger endvidere på en forudsætning om yderligere udbygning og effektivisering af fjernvarmenettet, så fjernvarmedækningen i Aalborg Kommune i 2050 vil udgøre % af nettovarmebehovet. Fjernvarmen 11

12 forudsættes at komme fra biomasse-baserede kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg, varmepumper, industriel overskudsvarme og geotermisk varme. TJ/år Biomasseressourcer i Aalborg Kommune Biomasseressourcer i Aalborg Kommune Aalborg Kommunes andel af forventede biomasseressourcer i Danmark Figur 3.2. Forventede biomasseressourcer i Aalborg Kommune sammenlignet med Aalborg Kommunes andel af forventede biomasseressourcer i Danmark. Energivisionen forudsætter således, at alle biomasseressourcer i fremtiden skal anvendes til transport, procesenergi i industrien og til kraftvarmeproduktion, hvilket omvendt betyder, at anvendelse af træ og halm mv. i individuelle varmeanlæg skal omlægges til andre energiformer, eksempelvis varmepumper. 3.4 Energistrategi 2030 Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030 bygger som udgangspunkt på visionen om et fossilfrit Aalborg, dels af hensyn til forsyningssikkerheden, dels af hensyn til CO 2 -reduktion og klimaforebyggelse, selvom Aalborg Kommune først forventes at være fossilfri i Visionen om en fossilfri energiforsyning er vigtig at anskue i et globalt perspektiv, idet energiforbruget i de enkelte nationer og regioner principielt bør tilpasses de ikke-fossile energiressourcer, der forefindes i regionen. I praksis vil der naturligvis forekomme udveksling af biomasse mellem forskellige nationer, regioner eller kommuner. Men ensidig import af energiressourcer, og her tænkes ikke mindst på import fra tredjeverdenslande, bør principielt undgås i det omfang, det fjerner biomasseressourcer fra de pågældende regioner, der med fordel kunne have været anvendt lokalt. Alle de biomasseressourcer, der i fremtiden anvendes i Aalborg Kommune, bør derfor som udgangspunkt være lokale, idet det ud fra en global betragtning ikke vil være bæredygtigt, hvis Aalborg skal importere biomasse fra tredjeverdenslande for at kunne opfylde en målsætning om en fossilfri energiforsyning. I 2007 var det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune på i alt TJ. Det samlede energiforbrug var ekskl. Aalborg Portland TJ. Heraf udgjorde transport i alt TJ. (38 %) Elforbruget i Aalborg Kommune var i alt TJ, svarende til knap GWh. Heraf blev 240 GWh leveret af vindmøller i Aalborg Kommune. Den samlede VE-andel udgjorde i % af det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune, ekskl. Aalborg Portland. 12

13 Elforbrug i Aalborg Kommune 22% 6% 3% 17% 21% Offentlige institutioner Handel og service Husholdninger Industri Landbrug og gartnerier Bygge og anlæg 31% Figur 3.3. Elforbrug i Aalborg Kommune fordelt på forbrugerkategorier, ekskl. Aalborg Portland. Det samlede fjernvarmeforbrug (ab anlæg) var i alt TJ, heraf udgjorde varmeforbruget i det centrale fjernvarmeområde alene TJ, hvoraf mere end 50 % var overskudsvarme fra industri, affaldsforbrændingsanlæg og renseanlæg, og resten blev leveret fra et af verdens mest energieffektive kulkraftværker. Herudover udgjorde energiforbruget i gasolie- og naturgaskedler TJ samt i træ- og halmkedler TJ. Varmeforbrug i Aalborg Kommune 6% 12% 16% Offentlige institutioner Handel og service Husholdninger Industri 66% Figur 3.4. Varmeforbrug i Aalborg Kommune fordelt på forbrugskategorier, ekskl. Aalborg Portland. 13

14 Med udgangspunkt i status for 2007 er der foretaget omlægninger i energisystemet og fremskrivning af energidata til 2030, som i korte træk fremgår af det følgende. Energistrategien tager udgangspunkt i eksisterende anlæg og kendt teknologi og beskriver således en sandsynlig udvikling af energisektoren frem til 2030, samt samspillet med transportsektoren og landbruget Elimport Olie, kul og koks Naturgas Affald Biomasse/biogas Vind Solenergi Geotermisk varme 0 43 Overskudsvarme Varmepumper I alt Figur 3.5. Energiforsyningens kilder i Aalborg Kommune i TJ (ekskl. Aalborg Portland og transport). Det samlede energiforbrug til energiforsyning (el, varme og procesenergi) i Aalborg Kommune (ekskl. Aalborg Portland) forventes at falde fra TJ i 2007 til TJ i 2030, svarende til et fald på 17 %. Det samlede energiforbrug til energiforsyning og transport forventes at falde fra TJ til TJ, eksklusiv Aalborg Portland, svarende til et fald på 18 %. De omlægninger i energisystemet, som er foreslået i energistrategien for Aalborg Kommune medfører, at CO 2 - udledningen som følge af energiforsyningen forventes at falde fra 0,69 mio. ton i 2007 til 0,22 mio. ton i 2030, svarende til et fald på godt 65 %. I perioden 1990 til 2030 vil CO 2 -udledningen fra energiforsyning i alt blive reduceret med godt 75 %. CO2-emission i Aalborg Kommune 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, CO2-emission i Aalborg Kommune CO2-reduktionsmålsætning for Aalborg Kommune Figur 3.6. Udledning af CO2 fra energiforsyning i Aalborg Kommune (ekskl. Aalborg Portland og transport). 14

15 4. Energibesparelser Klimastrategi - Forebyggelse Energibesparelser er en fundamental forudsætning for at nå målet om en fossilfri energiforsyning, og dermed kunne indfri forpligtigelser på klimaområdet, og samtidig opnå en nødvendig forsyningssikkerhed. Energivisionen for Aalborg Kommune opererer med, at energiforbruget skal reduceres i størrelsesordnen % i løbet af de næste 40 år, hvis målet om en fossilfri energiforsyning skal nås. Nationale energiafgifter og tilskud til energibesparende foranstaltninger, stramninger i bygningsreglement, energimærkning af bygninger og energiforbrugende apparater, samt krav til energiselskabernes energispareindsats har medført betydelige energibesparelser de seneste årtier. Senest er kravet til energiselskabernes energispareindsats fordoblet og kravene i bygningsreglementet blevet skærpet.. Forbrugernes adfærd er imidlertid også meget central i forbindelse med energibesparelser. Det er således ikke nok at spare 50 % på energiforbruget til opvarmning, hvis mange borgere vælger at forøge deres boligareal med %. Ligeledes kan energibesparelsen i forbindelse med køb af en ny vaskemaskine, der bruger mindre el end den gamle hurtigt blive erstattet af et andet merforbrug, hvis husstanden køber et større TV, der bruger mere el end det gamle. Det er derfor vigtigt, at forbrugerne både vælger apparater med et energiforbrug, der er så lavt som muligt, når eksisterende apparater skal udskiftes, og samtidig minimerer antallet og brugen af energiforbrugende apparater. Herudover bør det energi- og ressourceforbrug, der er medgået til fremstilling af de pågældende produkter, medtages i det samlede billede. Fra 2010 udgør det samlede krav til den årlige energispareindsats hos de netselskaber i Aalborg Kommune, der leverer gas, el og fjernvarme, i størrelsesordenen 200 TJ (55 GWh), svarende til ca. 2 % af den leverede energi. Ikke mindst Energicenter Aalborg har i kraft af tilbud om helhedsrådgivning til private husholdninger og erhvervskunder siden 1995 bidraget væsentligt til ressource- og energispareindsatsen i Aalborg Kommune. I henhold til aftaler med henholdsvis Kommunernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening har Aalborg Kommune forpligtet sig til årligt som minimum at reducere udledningen af CO 2 med 2 %, hvilket bl.a. påregnes at ske ved realisering af energibesparelser på gennemsnitligt 2 % pr. år af energiforbruget i institutioner mv. frem til Statslige institutioner er ligeledes forpligtet til at gennemføre årlige energibesparelser på gennemsnitligt 2 %. Selvom det forventes, at netselskabernes samlede energispareindsats på 200 TJ pr. år realiseres inden for Aalborg Kommune, vil det ikke være tilstrækkeligt til at opfylde den langsigtede målsætning om, at energiforbruget til opvarmning, ventilation, lys mv. i bygninger skal være reduceret med % i Årsagen hertil skal findes i, at det samtidig forventes, at indbyggertallet øges med ca. 0,5 % pr. år, og at det må forventes, at nye energiforbrugende apparater ligeledes vil medvirke til et øget energiforbrug. I det centrale fjernvarmeområde er varmeprisen i dag blandt de laveste i Danmark. Som følge heraf kan det ofte være svært at opnå en positiv privat- og samfundsøkonomi i forbindelse med mange energispareprojekter. Mange energibesparelser vil imidlertid ofte være rentable, hvis de gennemføres i forbindelse med ombygnings- og/eller renoveringsprojekter. I det centrale fjernvarmeområde, vil det som regel være nødvendigt at gennemføre samfundsøkonomiske beregninger i forbindelse med gennemførelse af energispareprojekter. I de decentrale fjernvarmeområder vil incitamentet til at gennemføre energibesparelser ofte være større som følge af en højere varmepris. I de individuelt forsynede områder vil incitamentet til at gennemføre energibesparelser umiddelbart være størst, da udgifter til opvarmning typisk er relativt høje i disse områder. I de individuelt forsynede områder vil valget ofte stå mellem investeringer i energibesparelser i klimaskærm og investeringer i alternativ forsyning, eksempelvis i form af solvarme- eller jordvarmeanlæg eventuelt i kombination med solcelleanlæg. 15

16 Afhængigt af energiprisernes udvikling kan der ud over lokale virkemidler også blive behov for nationale virkemidler, eksempelvis i form af øgede energikrav til eksisterende bygninger, øgede energiafgifter og/eller tilskud til energibesparelser for at nå de langsigtede mål om energibesparelser. 4.1 Bygninger Energiforbrug til el og varme i bygninger udgør godt 30 % af det samlede energiforbrug. I den eksisterende bygningsmasse er der således et stort potentiale for energibesparelser. I Aalborg Kommune er omkring 75 % af boligmassen opført før 1980, hvor de første skærpede krav til bygningers isolering og varmeanlæg blev indført som følge af 1970 ernes energikriser. Godt 40 % af den samlede boligmasse i Aalborg Kommune er opført før I forbindelse med renoveringer af eksisterende byggeri er der derfor et stort potentiale for energibesparelser i forbindelse med at efterisolere ydervægge og lofter, udskifte til energiruder, lave ventilation med varmegenvinding, og ikke mindst isolere varmerør og ventiler i uopvarmede kældre, skunk- og loftrum. Bygningsreglementets skærpede krav til nybyggeri medfører øget isoleringstykkelse i ydervægge og på lofter, samt øget tæthed i bygningerne, hvilket vil medføre et markant lavere energiforbrug i fremtidens bygninger. De øgede energikrav til bygninger medfører samtidig et øget behov for at sikre, at alt nybyggeri lever op til disse krav. Fremtidige klimaændringer vil sandsynligvis medføre at energiforbruget til opvarmning af bygninger vil blive mindre i vinterhalvåret, mens energiforbruget til køling i sommerhalvåret vil blive større. Allerede i dag udgør elforbruget op mod 70 % af nye bygningers primærforbrug. Skal bygningsmassens elforbrug mindskes skal der være et langt større fokus på elbesparelser i bygninger. Strategi Alt byggeri skal som udgangspunkt være CO2 neutralt senest i Ved myndighedsbehandling, samarbejde med bygherren og energiselskaberne, sikres det at etableringen og driften af byggeriet er energieffektivt. Arbejde for at skabe økonomisk incitament for energibesparelser i boliger og erhverv. Alle reguleringsmuligheder skal udnyttes med henblik på at opnå en energieffektiv bygningsmasse. Mål Energiforbruget i bygninger skal reduceres % gennem energibesparelser og energieffektivisering frem til Retningslinjer Nye tiltag Undersøgelse Der stilles som udgangspunkt krav om lavenergibyggeri i energiklasse i alle lokalplaner og større renoveringsprojekter, med virkning fra 2012, under forudsætning af en positiv samfundsøkonomi. [ R 1] Fjernvarme anbefales som udgangspunkt i alt byggeri, hvor det Der foretages energiscreening af alle byggeprojekter over m 2 inden der gives byggetilladelse for at sikre de energimæssige bedste løsninger. [ NT 1] Kontrol af nybyggeri og større ombygninger skal sikre, at byggeriet lever op til gældende energikrav. [ Der søges gennemført undersøgelser og demonstrationsprojekter for energirigtig bygningsrenovering af eksisterende byggeri med respekt for den oprindelige arkitektur. [ U 1] 16

17 er muligt. [ R 2] Der sikres en løbende mulighed for finansiering af energitiltag ved aktiv involvering af den finansielle sektor. [ R 3] Energibesparende foranstaltninger skal integreres æstetisk og arkitektonisk hensigtsmæssigt. [ R 4] NT 2] Der gennemføres demonstrationsprojekter for energirigtig bydel/bykvarter/bebyggelser. [ NT 3] Et forventet forbud mod installation af oliefyr til rumopvarmning undersøges og indarbejdes i forbindelse med varmeplanlægningen. [ NT 4] Bygningsejere opfordres til at benytte energiselskabernes tilbud om termofotografering af byens bygninger og målrettet energirådgivning i forbindelse hermed. [ NT 5] 4.2 Erhvervsvirksomheder Omkring en tredjedel af Danmarks energiforbrug anvendes i erhvervsvirksomheder. Derfor er en aktiv indsats i forhold til erhvervsvirksomheder afgørende for at opnå en samlet energieffektivisering på %. Energiselskabernes hidtidige energispareindsats har da også vist, at energisparepotentialet i erhvervsvirksomheder er meget stort. Årsagen hertil er bl.a. at velkendte besparelsesmuligheder endnu ikke er fuldt udnyttet, at der stadig fremkommer nye både tekniske og adfærdsmæssige besparelsesmuligheder, og at der fremdeles sker ændringer i produktionsforholdene. Outsourcing af energikrævende produktion kan lokalt bidrage til et reduceret energiforbrug, men vil nationalt eller globalt ikke bidrage til reduktion i udledningen af CO 2, i nogle tilfælde tværtimod. Energicenter Aalborg har gennem energirådgivning til erhvervsvirksomheder for henholdsvis Aalborg Forsyning, GAS, AKE EL-NET og VARME alene i 2009 realiseret dokumenterede energibesparelser primært hos erhvervskunder. På landbrugsområdet har Aalborg Kommune etableret et samarbejde med Energi Nord, der udarbejder energirapporter for de husdyrbrug, der søger om miljøgodkendelse. Rapporten indeholder anbefalinger om energibesparende tiltag suppleret med en skønnet tilbagebetalingstid og indgår i miljøgodkendelsens samlede vurdering af miljøpåvirkninger. Erfaringer har vist, at der er store besparelse at hente, også ved simple løsninger. Klima- og miljøfremme indsatsen indgår som et integreret element i kommunens erhvervsindsats og via netværkssamarbejde, innovationsfremme og en aktiv energirådgivning understøttes energieffektivitet i produktionen, forbruget og udviklingen af konkurrencedygtige energieffektive produkter herunder Cleantech produkter. Strategi Energieffektive løsninger hos virksomhederne og landbruget skal understøttes via myndighedsafgørelser og planlægning. Den finansielle sektor involveres i fremme af en energieffektiv produktion Mål 17

18 Energiforbruget i erhvervsvirksomheder reduceres med 50 % gennem energibesparelser og energieffektiviseringer frem til 2050 således at der opnås en reduktion på 15 % i forbruget senest i 2020 i forhold til Retningslinjer Nye tiltag Undersøgelse Klimafremme tiltag udgør en aktiv del af kommunens erhvervsfremme indsats. [ R 5] Via netværkssamarbejde med virksomheder og landbrug skal energieffektivitet og klimavenlige produkter fremmes. [ R 6] Kommunen vil i samarbejde med - energiselskaberne som led i miljøtilsynet vejlede om energieffektivitetsmuligheder. [ NT 6] Der indledes fra 2012 samarbejde med de nordjyske banker for at udvikle klimavenlige rådgivnings- og lånemuligheder for virksomhederne samt finansielle vurderingsværktøjer som fremmer grøn vækst. [ NT 7] Senest i 2012 skal der udarbejdes en opgørelse for landbrugets samlede CO 2 -udledning, fordelt på energi og metan-udledning baseret på konkrete data for kommunens landbrug. [ U 2] 4.3 Private husholdninger Energiforbruget til el og varme i boliger og energiforbrug til personbiler mv. udgør omkring halvdelen af de private husholdningers CO 2 -bidrag. Den anden halvdel stammer fra forbrug af fødevarer, forbrugsgoder, serviceydelser mv. Besparelser og ændringer i de private husholdningers forbrug af energi og varer kan erfaringsmæssigt fremmes ved hjælp af kampagner, undervisning, tilskud og afgifter. Aalborg Kommune har umiddelbart ikke mulighed for at benytte hverken afgifter eller tilskud, men kan påvirke borgernes adfærd gennem kampagner og undervisning. Energicenter Aalborg har siden 1995 haft tilbud om helhedsrådgivning til private husholdninger om ressource- og energibesparelser, og tilbud om undervisning af skoleelever. Efter salg af Elforsyningen er der imidlertid ikke længere basis for at videreføre demo-aktiviteter, skoleundervisning samt faste udstillinger. Strategi Private husholdningers klimaadfærd påvirkes gennem oplysning og undervisning. Der gennemføres effektive borgerrettede informations-kampagner om energibesparelser. Kommunen vil involvere sig i at få skabt foregangs- eksempler på klimavenlig adfærd Der søges etableret partnerskaber for at sikre helhedsrådgivning vedr. energibesparelser. Mål Energiforbruget til el og varme i boliger skal frem mod 2050 reduceres med % ved hjælp af energibesparelser, energieffektivisering og adfærdsmæssige ændringer. Inden udgangen af 2013 skal der være etableret et netværkssamarbejde med den finansielle sektor, energiselskaber, håndværkere og entreprenører i Aalborg Kommune, der tilbyder helhedsrådgivning i forbindelse med energirenovering og energibesparelser. 18

19 CO2 udledningen som følge af energiforbruget i de private husholdninger i Aalborg Kommune skal reduceres med 2 % årligt i perioden Retningslinjer Nye tiltag Undersøgelse Energirådgivning skal indgå i al teknisk myndighedsbehandling af relevante sager i det kommunale system. [ R 7] Aalborg Kommune vil arbejde for et nationalt afgiftsystem, der fremmer klima-venlig adfærd hos borgerne. [ NT 8] Samarbejde med energiselskaberne, håndværkere og entreprenører om energisparekampagner. [ NT9] Der skal afvikles konkurrencer mellem bydele om energibesparelser. [ NT 10] Via de grønne butikker informeres borgerne løbende om deres egne muligheder for energibesparelser. [ NT 11] Gennemføre borgerinvolverende klimaprojekter, som CO2 neutral landsby Fjellerad. [ NT 12] Borgerne skal involveres og den enkelte husstands CO2 aftryk skal formidles. [ NT 13] Muligheden for at skabe lokal og nationalt økonomisk incitament for borgerne til energibesparelser, skal undersøges. [ U 3] 4.4 Kommunen som virksomhed Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune og gå foran i klima- og miljøarbejdet. I 2009 blev Aalborg klimakommune og forpligtede sig til at reducere CO2 udledningen fra egne aktiviteter med årligt 2 % i perioden Som virksomhed for ca medarbejdere, har Aalborg Kommune mange muligheder for at reducere energiforbruget bl.a., i driften af kommunens bygninger, gadebelysningen, i driften af computere, serverrum og andet IT-udstyr og ved at stille energikrav i forbindelse med indkøb af varer og produkter Klima-venlig adfærd Strategi Ved indkøb af energiforbrugende produkter og serviceydelser vil Aalborg Kommune vælge de mest energieffektive set i forhold til prisen, beregnet for hele produktets/serviceydelsens levetid. Mål Fra 2020 skal alt el-indkøb i Aalborg Kommune(ekskl. brugerfinansieret område) være baseret på vedvarende energi fra nye anlæg. 19

20 Retningslinjer Nye tiltag Undersøgelse Energiforbrugende produkter der indkøbes til Aalborg kommune skal opfylde Center for Energibesparelsers anvisninger om energirigtigt indkøb. [ R 8] Anvendelse af el til kommunens bygninger, tekniske anlæg mv. (ekskl. brugerfinansieret område) skal stamme fra nye vedvarende energi anlæg. [ NT 14] Mulighederne for etablering af kommunale vindmøller undersøges. [ U 4] Undersøge mulighederne for at indgå en kurveknækker aftale med Center for Energibesparelser. [ U 5] Mulighederne for etablering af en fond til finansiering af energibesparelser og VE anlæg i de kommunale bygninger skal undersøges. [ U 6] Grøn IT Strategi Aalborg Kommune vil løbende stille krav ved indkøb af energieffektive computere, kopimaskiner og printere og driftsoptimere og styre udstyrets energiforbrug herunder standby-forbrug gennem central styring. Indretning og drift af serverrum vil ske efter de nyeste principper og teknologier. Mål Energiforbruget fra kommunens IT skal i gennemsnit reduceres med minimum 2 % årligt frem til 2020 og med 50% i Retningslinjer Nye tiltag Undersøgelse Alle indkøbte PC er, printere og kopimaskiner skal leve op til kriterierne til EPEAT mærke, Nordisk Svane eller tilsvarende miljømærkning og til en hver tid højeste Energy Star niveau (pt. 5) eller tilsvarende. [ R 9] Alle administrative PC er i kommunen skal i forbindelse med overgang til nyt styresystem og inden udgangen af 2011, været tilsluttet en central styring af bl.a. dvalefunktion. [ NT 15] Server-rum indrettes med størst mulig hensyntagen til energiforbruget og efter anvisningerne fra Center for Energibesparelser (tidl. Elsparefond). [ NT 16] Det overvejes hvorvidt leasing ordninger på alle kommunens PC er bør gøres gældende med det formål at sikre udskiftning af PC er hvert 3. år således nyeste og dermed oftest mest miljørigtige/energieffektive modeller anvendes. [ U 7] Der gennemføres en undersøgelse af mulighederne for at overgå til tyndeklienter, inden udgangen af [ U 8] 20

21 4.4.3 Gadebelysning Strategi Aalborg kommune vil løbende mindske energiforbruget til belysning af trafik veje, villaveje, stier og lyskryds i takt med at den teknologiske udvikling af energieffektive lyskilder og deres samlede rentabilitet er til stede. Udskiftningen af lyskilder og belysningsarmaturer vil blive sammentænkt med vedligeholdelsen af den eksisterende belysning. Ved nyanlæg anvendes de mest energieffektive lyskilder. Mål Energiforbruget fra gadelyset skal i gennemsnit reduceres med minimum 2 % årligt indtil 2020 og med 35 % i Retningslinjer Nye tiltag Undersøgelse Den teknologiske udvikling følges tæt og forventes i de kommende år at frembringe løsninger med større energieffektivitet end de nuværende. [ R 10] Til etablering af nye og modernisering af eksisterende gadelysanlæg benyttes de til formålet bedst mulige teknologier (BAT) med hensyn til elforbrug og driftsøkonomi. [ R 11] BAT (Best Available Technology) tages i anvendelse efterhånden som det kan opfylde de øvrige kvalitetskrav. [ R 12] Gadelys på veje, stier og pladser i kommunen vil løbende blive fornyet til nye mere energieffektive teknologier med mindre elforbrug. Herunder de kendte metalhalogen- og kompaktrørs- og LED lyskilder. [ NT 17] På trafikvejene vil BAT blive anvendt ud fra teknologiernes lyskvalitet og når totaløkonomisk tilbagebetalingstid på udskiftning og drift matcher de øvrige kendte lyskildeteknologier. [ NT 18] På villaveje vil BAT blive anvendt ud fra teknologiernes lyskvalitet og når totaløkonomisk tilbagebetalingstid på udskiftning og drift matcher de øvrige kendte lyskildeteknologier. [ NT 19] Signalanlæg udskiftes til LED diodeteknologi eller den til enhver tid værende mest effektive teknologi i takt med renovering/ombygning af kryds, og således at alle signalregulerede kryds i kommunen senest i 2020 er skiftet. [ NT 20] Nye teknologier til at styre og dæmpe belysningen vil blive afprøvet med henblik på potentielle energi-besparelser. I 2011 afprøves to nye teknologier til dæmpning af Med hensyn til energiforbrug er kviksølvlyskilderne de mindst energieffektive lyskilder vi har pt. og udgør dermed det største besparelsespotentiale (30-45 % afhængigt af lyskildewattage og armaturtype). Da kviksølvslyskilderne udgår af produktion i, efter en EU forordning, skal der findes alternativer til kommunens ca armaturer med kviksølvslyskilder. [ U 9] 21

22 lyset. [ NT 21] Kommunal transport Strategi Ved anskaffelse af kommunale køretøjer skal der vælges køretøjer med lavt energiforbrug og brug af køretøjer med alternative drivmidler som el, metanol, brint, biogas mv. skal fremmes. Embedskørsel i egen bil skal begrænses i det omfang kommunen kan tilbyde køretøjer med lavere CO2 udledning. Kommunale rejser med fly skal begrænses og muligheden for at bruge cykler og el-cykler arbejdsmæssigt skal forbedres. Mål Energiforbruget ved den kommunale kørsel skal i gennemsnit nedbringes med 2 % årligt frem mod 2020 og være halveret i Fra 2050 skal energiforbruget til kommunale køretøjer være fossilfri. Retningslinjer Nye tiltag Undersøgelse Nyindkøbte kommunale personbiler, skal være mindst Energiklasse A. [ R 13] I forbindelse med udbud af den visiterede kommunale kørsel (via kørselskontoret), skal der stilles krav til køretøjernes maksimale CO2 udledning, der som minimum svarer til de krav kommunen stiller til egne køretøjer. [ R 14] 10 % af bilerne i kommunens ældrepleje skal senest i udgøres af elbiler. [ NT 22] Hver af kommunens forvaltninger skal opfordre medarbejderne til at benytte den kollektive trafik og tilbyde cykler og el-cykler i fornødent omfang. [ NT 23] Kommunens forvaltninger skal tilbyde ansatte med embedskørsel i egen bil og med et kørselsbehov på mere end km pr. år, et kommunalt køretøj, hvis deres eget køretøj ikke lever op til kravene i Energiklasse A. [ NT 24] Kommunalt ansatte med et stort arbejdsrelateret kørselsbehov (>5.000km årligt) bl.a. indenfor plejesektoren og ansatte med arbejdskørsel (lastvogne og entreprenørmaskiner), skal gennemgå et kursus i energieffektiv køreteknik. [ NT 25] For at reducere rejsebehovet for de kommunalt ansatte i forbindelse med møder, konferencer mv., skal de tekniske og økonomiske aspekter ved anvendelse af videokonferencer undersøges nærmere. [ U 10] Der gennemføres en bil-analyse af den kommunale kørsel med henblik på effektivisering og at belyse klimabelastningen. [ U 11] 22

23 4.4.5 Kommunale bygninger Strategi Aalborg Kommune vil i eget byggeri være på forkant med energikrav både i forhold til nybyggeri og energirenovering, således at der stilles skærpede krav i forhold til de nationale mål. Kommunen vil øge indsatsen for energibesparelser i de kommunale bygninger gennem energiprojekter og energiledelse. Mål Det samlede energiforbrug i de kommunale bygninger skal inden 2050 reduceres med 45 %. Dette gælder både for el- og varmeforbrug. Energiforbruget i de kommunale bygninger skal i gennemsnit reduceres med minimum 2 % årligt frem mod Alle kommunale bygninger skal inden 2030 være energirenoverede. Ved nybyggeri og renovering skal der fra om muligt integreres solceller, der dækker bygningens el-forbrug. Ved renoverings-, ombygnings- og vedligeholdelsesarbejder skal der med virkning fra 2012 stilles krav om energirenovering. Retningslinjer Nye tiltag Undersøgelse 23

24 Aalborg Kommune stiller fra 2012, som udgangspunkt krav om at alt kommunalt byggeri (nybyggeri og ombygning) skal opføres som lavenergibyggeri, svarende til bygningsreglementets energiklasse, under forudsætning af en positiv samfundsøkonomi. [ R 15] Kommunale bygninger beliggende i fjernvarmeforsyningsområder, skal opvarmes med fjernvarme. [ R 16] Kommunale bygninger beliggende udenfor fjernvarmeområder skal inden 2050 have vedvarende energiforsyning. [ R 17] I forbindelse med bygningsrenovering, skal der samtidigt gennemføres energirenovering af relevante bygningsdele. [ R 18] Alt kommunalt nybyggeri skal forsynes med vedvarende energianlæg, som eksempelvis solceller svarende til minimum 10 % af bygningens samlede energiforbrug, hvis det er teknisk muligt. [ R 19] Energibesparende foranstaltninger skal integreres æstetisk og arkitektonisk hensigtsmæssigt. [ R 20] Alle ny- og ombygningsprojekter over 500 m 2 screenes for at sikre, at det er de total økonomiske og energimæssige bedste løsninger, der vælges. Screeningen foretages af både projektforslag og hovedprojekt. [R21] Der skal inden 2014 udarbejdes en bæredygtighedsmanual, der beskriver mål og indsats indenfor energi og miljørigtigt kommunalt byggeri og projektering. [ NT 26] Energiledelse skal inden udgangen af 2014 implementeres i samtlige kommunale bygninger. [ NT 27] Der skal inden udgangen af hver byrådsperiodefastlægges en langsigtet plan for energirenovering af kommunens bygninger, til en energistandard svarende til den til hver tid gældende lavenergiklasse. [ NT 28] For at kunne fastsætte energikrav herunder specifikke krav til bygningskomponenter i forbindelse med renovering og ombygningsopgaver, vil kommunen indgå i mulige demonstrationsprojekter. [ U 12] Der skal gennemføres en foranalyse, der kan afdække energibesparelsespotentiale og økonomi i forbindelse med et evt. kommunalt/privat partnerskab med en privat energiservice virksomhed (ESCO samarbejde). [ U 13] 24