Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne

Transkript

1 Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne Teknik og Administration Nr

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord og læsevejledning Variationer ved poreluft- og indeklimamålinger Styrende faktorer Rumlige variationer Forureningsmæssige faktorer Geologiske og hydrogeologiske faktorer Bygningsmæssige forhold Tidslige variationer Geologiske og hydrogeologiske faktorer Meteorologiske faktorer Bygningsmæssige faktorer Usikkerhed vedrørende den sande værdi Konsekvenser for undersøgelsesstrategier Strategier for poreluft- og indeklimaundersøgelser Den historiske redegørelse Den konceptuelle model Den indledende poreluft- og indeklimaundersøgelse Hypoteser om de potentielle kilder og spredningsveje Strategier for indledende undersøgelser i forhold til indeklima Den afgrænsende poreluft- og indeklimaundersøgelse Identifikation og afgrænsning af kilder Byggeteknisk gennemgang Identifikation af indtrængningsveje til bolig Baggrundsniveauer Vurdering af de tidslige variationer Strategier for afgrænsende undersøgelser i forhold til indeklima34 4. Prøvetagning og analyser Prøvetagning Aktiv prøvetagning Kulrør - luftvolumen og detektionsgrænser ATD-rør - luftvolumen og detektionsgrænser Passiv prøvetagning Detektionsgrænse ved miljøundersøgelser Analysearbejde Poreluftmålinger Prøvetagning i jordlag Prøvetagning under gulv Indeklimamålinger Faldgruber

4 5. Anvendelse af prioriteringsniveauer ved (risikobaseret) prioritering af undersøgelser Prioriteringsniveauer Risikovurdering Prioritering ift. indeklima ved indledende undersøgelser Prioritering ift. indeklima ved afgrænsende undersøgelser Referencer Bilag 1 Forslag til spørgeskema ved indeklimamålinger 4

5 1. Forord og læsevejledning Videncenter for Jordforurening har på opfordring fra regionerne nedsat en arbejdsgruppe til drøftelse af fælles vejledende prioriteringsniveauer for den offentlige indsats over for indeklimapåvirkninger fra forurenet jord. Disse prioriteringsniveauer kan benyttes på kortlagte ejendomme i forbindelse med prioritering af den offentlige indsats i henhold til Jordforureningsloven, og de kan både anvendes ved prioritering af afgrænsende undersøgelser og afværgetiltag. Til dette formål har Videncenter for Jordforurening iværksat et projekt om prioriteringsniveauer, der publiceredes i rapporten Teknik og Administration, Nr Nærværende rapport - Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne - har til formål at sikre kvaliteten af de data, som indeklimasager prioriteres på baggrund af. Målgruppen for projektet er primært sagsbehandlere i regionerne og deres rådgivere. Projektets følgegruppe har bestået af repræsentanter fra regionerne og Videncenter for Jordforurening. Hanne Kristensen Mariam Wahid Børge Hvidberg Ann Steen Jensen Martin Stærmose Susanne Rinette Pedersen Ole Mikkelsen Peter Steffen Rank Christian Andersen Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Sjælland Region Syddanmark Videncenter for Jordforurening Videncenter for Jordforurening Rapporten er udarbejdet af NIRAS A/S, og ud over oplysninger fra regionerne har Per Loll fra Dansk Miljørådgivning A/S bidraget med oplysninger. 5

6 Gode råd Rapporten har til formål at samle gode råd og erfaringer, om hvordan poreluftog indeklimaundersøgelser bør udføres på kortlagte ejendomme i forbindelse med offentlig indsats i henhold til Jordforureningsloven. Rapporten omhandler kun poreluft- og indeklimaundersøgelser, men ved indledende og afgrænsende undersøgelser udføres selvfølgelig også undersøgelser af jord- og grundvandsforurening. Henvisning til håndbøger Prioritering af indeklimasager Variationer og usikkerheder Undersøgelsesstrategier Undersøgelsesmetoder Prioriteringsniveauer De væsentligste aspekter med hensyn til planlægning, udførelse og risikovurdering er beskrevet, men der henvises til mere detaljerede rapporter for uddybende forklaringer og praktiske detaljer. Rapporten erstatter ikke de mange udmærkede håndbøger og rapporter, som findes om emnet. Rapporten påtænkes desuden anvendt i relation til prioritering af indeklimasager, idet en forudsætning for prioritering er, at undersøgelsen er tilstrækkeligt omfattende og forureningsniveau samt evt. måleusikkerheder veldokumenterede. I /1/ er der defineret fem prioriteringsniveauer (I V) for prioritering af indeklimasager, både med hensyn til iværksættelse af afgrænsende undersøgelser og afværgetiltag. I kapitel 2 redegøres for de styrende faktorer, som medfører de rumlige og tidslige variationer i poreluft- og indeklimakoncentrationer, og konsekvenserne for de strategier, der præsenteres i kapitel 3. I kapitel 3 er der opstillet forureningsscenarier og undersøgelsesstrategier for henholdsvis indledende og afgrænsende undersøgelser. I kapitel 4 beskrives metoder og tilhørende krav til henholdsvis poreluft- og indeklimamålinger. Anvendelsen af prioriteringsniveauer til prioritering af de afgrænsende undersøgelser og afværgetiltag er skitseret i kapitel 5. 6

7 2. Variationer ved poreluft- og indeklimamålinger Poreluft- og indeklimaundersøgelser er en vigtig del af beslutningsgrundlaget for kortlægning af lokaliteter med flygtige forureninger og for prioritering af efterfølgende afgrænsende undersøgelser samt eventuelle afværgetiltag. 2.1 Styrende faktorer Styrende faktorer De faktorer, som har indflydelse på porelufttransport og indeklima, kan overordnet inddeles i følgende fire hovedgrupper, jf. figur 2.1: Forureningsmæssige faktorer Geologiske og hydrogeologiske faktorer Meteorologiske faktorer Bygningsmæssige faktorer. Meteorologiske faktorer Tryk Nedbør Temperatur Vind Bygningsmæssige faktorer Placering ift. kilde Konstruktion Byggematerialers egenskaber Ventilationsforhold Indtrængningsveje Geologiske/- hydrogeologiske faktorer Geologisk lagfølge Vandspejlsniveau Porøsitet Vandindhold Luftpermeabilitet Organisk indhold Forureningsmæssige faktorer Forureningstyper Fysisk-kemiske egenskaber Kildeplacering Kildekoncentration Figur 2.1 Faktorer af betydning for porelufttransport og indeklima /4, 5 og 9/. Rumlige og tidslige variationer Flere udredningsprojekter /9-14/ har undersøgt betydningen af de ovennævnte faktorer for variationer i poreluftkoncentrationer, blandt andet to projekter om Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor 1 og spor 2 /4, 5/. Variationerne opdeles i rumlige variationer, som betyder, at der inden for kort afstand fås forskellige resultater, og tidslige (transiente) variationer, som betyder, at der ved målinger i samme punkt udført på forskellige tidspunkter fås forskellige resultater. 7

8 2.2 Rumlige variationer Rumlige variationer De rumlige variationer afhænger af: forureningsmæssige faktorer, som - hvor på lokaliteten, kilderne befinder sig - forureningstypen og fysisk-kemiske egenskaber - forureningens vertikale og horisontale fordeling - spredning af f.eks. fri fase forurening pga. utætheder i kloak m.v. - nedbrydningsforhold geologiske og hydrogeologiske faktorer, som påvirker spredning og afdampning bygningsmæssige forhold, f.eks. indtrængningsveje. Kildeposition og spredning herfra Forureningsmæssige faktorer De rumlige variationer i koncentrationerne i poreluften og indeklimaet kan være store, idet målingerne er meget afhængige af en række faktorer såsom kildeposition og -dybde, evt. spredning fra det oprindelige spildområde, f.eks. langs med eller ind i kloakken, samt geologiske lagdelinger, som forhindrer spredning af forurening i poreluften eller grundvandet m.v. I Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor 2 /5/ er det på basis af data fra 5 lokaliteter observeret en rumlig variation på ½-3 størrelsesordener for målepunkter med en indbyrdes afstand på mindre end 10 m. Den rumlige variation vurderes at kunne reduceres til 1-2 størrelsesordener ved, at der udføres 2 målinger pr. 10 m s afstand fra kilden i en given retning, og 2 målinger pr. 10 m i samme afstand til kilden, dvs. målepunkter bør ligge med mindre end 5 m s afstand mellem punkterne /5/, jf. figur 2.2. Placering af målepunkter skal dog bestemmes ud fra en konceptuel forståelse af forureningssituationen f.eks. i forhold til grundvandsfanens beliggenhed eller forventet forureningsudbredelse fra en kilde i den umættede zone /5/. Målepunkt 5 m 5 m 5 m Figur 2.2 Forslag til en minimumafstand på 5 m mellem målepunkter, såfremt den rumlige variation skal reduceres til ca. 1 størrelsesordener /5/. 5 m Fysisk-kemiske egenskaber 8

9 Ved spild af kemikalier kan der ske nedsivning af fri fase organisk væske enten som DNAPL ((Dense Non-Aqueous Phase Liquid, f.eks. chlorerede opløsningsmidler) eller LNAPL (Light Non-Aqueous Phase Liquid, f.eks. olieprodukter). Ved LNAPL kan den fri fase samles oven på grundvandsspejlet, hvorfra en afdampning foregår. Ved DNAPL kan den fri fase spredes under grundvandsspejlet og tilbageholdes i lavpermeable lag. I disse lag kan forureningen blotlægges i forbindelse med bevægelser i grundvandstanden. Nedbrydning Ved forureninger med oliekomponenter kan aerob nedbrydning i den umættede zone også medføre rumlige variationer. Ved huse uden kælder funderet på et permeabelt jordlag kan der foregå ilttransport helt ind under fundamentet, hvorved der kan ske en nedbrydning af f.eks. de nedbrydelige oliekomponenter. Figur 2.3 viser en sammenligning af modelberegninger for poreluftkoncentrationer med og uden nedbrydning. Modelberegninger med nedbrydning illustrerer forhold ved en olieforurening (hvor der kan foregår nedbrydning), mens beregninger uden nedbrydning kan sammenlignes med en forurening med chlorerede opløsningsmidler (hvor der ikke kan foregå nedbrydning). a) Afdampning fra en underliggende forurening omkring GVS med nedbrydning i den umættede zone (f.eks. oliekulbrinter). b) Afdampning fra en underliggende forurening omkring GVS uden nedbrydning i den umættede zone (f.eks. chlorerede opløsningsmidler). Figur 2.3 Modelberegninger af poreluftkoncentrationer med og uden nedbrydning (figur er taget fra /4/). Poreluft under bygninger Ved huse med kælder fås en væsentlig mindre ilttransport under huset, hvilket også resulterer i mindre nedbrydning og højere poreluftkoncentrationer under huset /4/. Desuden vil en høj kildestyrke fra for eksempel afdampning fra grundvandsspejlet, jf. figur 2.4a, betyde, at ilttransporten under huset ikke er tilstrækkelig til at opretholde nedbrydningen, samt at poreluftkoncentrationerne under huset ligeledes vil være væsentlig større end de poreluftkoncentrationer, der måles i en tilsvarende dybde væk fra bygningen /4/. Dette skyldes, at huset forhindrer den fri opadrettede diffusion til atmosfæren, se figur 2.4a. 9

10 Kilden ved GVS Kilden ved GVS a) Ved spredning i homogent sand ses højere poreluftkoncentrationer under huset end i samme dybde i jordlagene væk fra huset. (Der er regnet med et undertryk i kælder på 5 Pa og en sprække langs periferi). b) Såfremt der er et lavpermeabelt lag (f.eks. befæstet areal) på jordoverfladen, ses højere poreluftkoncentrationer under huset og i den omkring liggende jord end ved a) spredning i homogent sand. (Der er regnet med et undertryk i kælder på 5 Pa og en sprække langs periferi). Figur 2.4 Teoretisk koncentrationsprofil i poreluften ved spredning i den umættede zone fra en underliggende forurening omkring GVS (figur er taget fra /4/). Poreluft under befæstede arealer Kilder i en vis afstand til bygning Geologiske og hydrogeologiske faktorer Endvidere vil lavpermeable lag (befæstede arealer, frost i topjord, silt eller lerjord) medføre væsentligt højere poreluftkoncentrationer og horisontal spredning i den umættede zone, se figur 2.4b. Såfremt forureningskilden ikke findes under bygningen, men er beliggende i en vis afstand, vil der ske en forureningsspredning ind under huset via den umættede zone. Bygninger med kælder er særligt udsatte for forureningspåvirkning, idet poreluftkoncentrationerne er højere i dybden, svarende til kældergulv, end ved dybden, svarende til terrændæk, hvor der kan ske en øget afdampning til atmosfæren, jf. figur

11 Kilden Figur 2.5 Teoretisk koncentrationsprofil i poreluften ved spredning fra en nærliggende kilde i den umættede zone til en kælder med et undertryk på 5 Pa (figur er taget fra /4/). 11

12 Indtrængningsveje Bygningsmæssige forhold Indeklimamålinger i ejendomme med flere etager har fra rum til rum vist variationer i koncentrationerne på op til en faktor 2-3, men helt op til en faktor 20 imellem etagerne, især ved trappeskakte m.v. /22, 30/. Der kan således ikke antages fuldstændig opblanding på hvert etageniveau, eller at indeklimakoncentrationerne er lavere på de højere etager /22/. 2.3 Tidslige variationer Tidslige variationer De tidslige variationer afhænger af: geologiske og hydrogeologiske faktorer, såsom fluktuationer i grundvandsspejlet, som kan påvirke poreluften ved blotlæggelse af residual fri fase og ændringer i tykkelsen af den umættede zone meteorologiske faktorer, såsom - atmosfærisk tryk (påvirker differenstryk imellem indeluften og poreluften) - nedbør og temperatur (påvirker luftpermeabiliteten i det øvre jordlag) - stærkt blæsevejr, der kan medføre et relativt svagt undertryk i de øvre jordlag og ligeledes forstærke undertrykket i bygningen (skorstenseffekten) bygningsmæssige faktorer, såsom ændringer i ventilationsforhold, f.eks. over- og undertryk i bygning, luftskifte m.v. I Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor 2 /5/ er det på basis af data fra 5 lokaliteter observeret tidslige variationer på 1-2 størrelsesordener over et år og under 1 størrelsesorden inden for et år. Herudover vil der forventes en sæsonvariation med generelt højere værdier om vinteren. Grundvandspejl Geologiske og hydrogeologiske faktorer I en række sager herunder i /5/ er det konstateret, at et faldende grundvandsspejl kan medføre, at en forurening dybere i grundvandszonen, f.eks. DNAPLforureninger (Dense Non-Aqueous Phase Liquids - chlorerede opløsningsmidler) blotlægges, og afdampningen herved øges. Derimod kan et stigende grundvandspejl reducere afdampning. Omvendt kan et stigende grundvandsspejl medføre, at forureningen kommer tættere på bygningens fundament, f.eks. ved LNAPL forureninger (Light Non- Aqueous Phase Liquids - olieprodukter), og poreluftkoncentrationer herved stiger. De tidslige variationer kan være markante, men er afhængige af bl.a. variationer i grundvandsspejlet, geologien, forureningstypen og dens fysiske form (fri fase eller opløst) samt forureningsdybden. 12

13 Meteorologiske data Meteorologiske faktorer I Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor 2 /5/ er det vurderet, at tidslige variationer på 1-2 størrelsesordener kan skyldes forskellen mellem jordtemperaturen i den umættede zone i henholdsvis de varmeste (juli-august) og koldeste (januar-februar) måneder. Der er ingen entydig metode til at fortolke konsekvenserne for poreluft ved ændringer i de meteorologiske forhold (såsom atmosfærisk tryk) før og under prøveudtagning /9, 10, 14/. Nogle meteorologiske hændelser kan indtræde samtidigt og med modsat virkning (f.eks. faldende atmosfærisk tryk og nedbør). I hvilken grad en poreluftkoncentration påvirkes af tidslige variationer, afhænger således af en række faktorer og er svær at forudse /14/. Imidlertid er oplysninger om niveauerne for atmosfæriske tryk, nedbør og temperatur samt ændringer i dagene før målingerne udføres, nemt tilgængelige via DMI, og det anbefales, at disse oplysninger altid noteres sammen med øvrige observationer, såsom oplysninger om grundvandstand og evt. stærk blæst. Faldende eller stigende atmosfæriske tryk De generelle konklusioner fra modellering af ovennævnte faktorer /4/ er, at de tidslige variationer ved ændringer i barometertryk kun har lille betydning for poreluftkoncentrationerne, med mindre poreluftmålingerne udføres ved en sprække i bygningens fundament, hvor der ses op til en faktor 10 mellem den højeste og laveste koncentration. Mens poreluftkoncentrationerne under huset ikke ændres væsentligt ved ændringer i barometertrykket, påvirker disse atmosfæriske trykændringer differenstrykket mellem poreluften og indeklimaet i influenszonen. Influenszone og trykforskel Trykforskellen mellem bygningen og jordmatricen er generelt størst inden for 1-2 m omkring bygningen og danner en såkaldt influenszone, inden for hvilken poreluften påvirkes af advektiv transport. Lige omkring og under en bygning vil gastransporten i den såkaldte influenszone adskille sig fra gastransporten i de omkringliggende jordlag. Dette skyldes dels, at der er en øget gaspermeabilitet (pga. udtørrede jordlag i den umættede zone under bygningen), og dels et potentielt under- eller evt. overtryk i bygningen i forhold til den omgivende atmosfære /20/. Trykforskellen mellem bygningen og jordmatricen dannes pga. temperaturforskelle, vindpåvirkning og forskellige former for ventilation. Trykforskelle kan f.eks. forekomme mellem jordmatricen og atmosfæren pga. barometervariationer. Endvidere kan der forekomme trykforskelle mellem jordmatricen og eventuel bebyggelse, som først og fremmest er styret af temperaturforskelle, vindpåvirkning, variationer i ba- 13

14 rometertrykket og anvendelse af mekanisk udluftning, som f.eks. emhætte og aircondition /4/. Sprækker i fundament eller kældervægge Undertryk i bygningen Overtryk i bygningen Poreluftmålinger omkring sprækker Bygningsmæssige faktorer På grund af sprækker eller andre åbninger i fundament eller kældervægge vil selv små forskelle i over- eller undertryk imellem bebyggelsen og jordmatricen medføre advektiv transport ind og ud af bygningen /4/. Et undertryk i bygningen vil normalt ikke påvirke poreluften under huset i væsentlig grad, undtagen i nærheden af eventuelle sprækker i fundamentet, hvor der skabes et strømningsfelt umiddelbart under og omkring bygningen med indsugning af både poreluft og atmosfærisk luft, jf. figur 2.6a-c /4, 14, 19/. Forureningsbidrag til indeklimaet i huset og kælderen kan på grund af den advektive indstrømning igennem sprækker være væsentlig øget ved undertryk i bygningen. Ved modellering af ændringer i det atmosfæriske tryk er der fundet en tidslig variation i indeklimakoncentrationer omkring middelværdien på mindre end 91,6 %. Dette svarer til en forskel mellem den højeste og laveste koncentration på ca. en faktor 23 /4/. Et overtryk i bygningen vil kunne medføre en udstrømning igennem sprækker i gulvet langs fundamentet og dermed en fortynding af poreluften med indeluft. Poreluftkoncentrationer i nærheden af eventuelle sprækker i gulvet langs fundamentet vurderes derfor at være lavere end i de omkringliggende jordlag, når der er overtryk i bygningen. Dette illustreres desuden i figur 2.6d, som er taget fra modelscenarier præsenteret i /4/. Imidlertid er der sjældent overtryk i danske boliger. Da sprækker udgør præferentielle strømningsveje ind i bygninger, kan poreluftmålinger tæt ved sprækker enten være højere eller lavere end poreluftmålinger i større afstand af sprækkerne. Høje koncentrationer kan skyldes, at en større mængde forurenet poreluft trækkes mod sprækken, og forureningsmængden er til dels afhængig af kildens omfang og position i forhold til sprækkerne. Lave koncentrationer kan skyldes fortynding af poreluften med atmosfærisk luft (udeluft), som i perioder med undertryk i bygningen suges ned i influenszonen igennem jordlagene, eller fortynding med husluft (indeluft), som i perioder med overtryk i bygningen suges ned i jordlagene under bygningen. I Variationer i poreluftens forureningsindhold, spor 1 /4/ konkluderes det, at de største poreluftvariationer optræder i nærheden af sprækker, hvor den advektive luftstrømning er dominerende. Ved modellering af ændringer af det atmosfæriske tryk er der fundet en tidslig variation i poreluftkoncentrationen 14

15 omkring middelværdien på mindre end 83 %. Dette svarer til en faktor på mindre end 10 mellem den højeste og laveste koncentration /4/. 15

16 Kilden er ved GVS a) Medium sand, 8 m til GVS, Ingen trykforskel mellem jord og kælder. b) Medium sand, 8 m til GVS, 5 Pa undertryk i huset. Poreluftkoncentrationerne under huset er næppe påvirket af undertryk. c) 10 Pa undertryk i huset, Poreluftkoncentrationerne under huset er svagt forhøjede. d) 5 Pa overtryk i huset. Poreluftkoncentrationerne under huset er lavere, især omkring sprækken. Figur 2.6 Effekt af over- og undertryk på poreluftkoncentrationer tæt på en sprække langs periferi af fundamentet (dvs. ved influenszone). Kilden er en underliggende forurening omkring GVS, figur fra /4/. 16

17 2.4 Usikkerhed vedrørende den sande værdi Ved vurdering af et måleresultat antages det, at det vil være repræsentativt for et større område (den rumlige variation er lille) også frem i tiden (den tidslige variation er lille). Det vil sige, at vi antager, at det er en sand repræsentativ middelværdi, og at den målte værdi ligger tæt på denne. Hvis enten de rumlige eller tidslige variationer er store, vil variationsspændet omkring den sande middelværdi også være stort, og den målte værdi kan således ligge langt fra den sande middelværdi. Målingerne er sandsynligvis lognormal-fordelte, hvilket betyder, at der er større sandsynlighed for, at den enkelte måling ligger under middelværdien end over, hvorfor de sande middelværdier A, B, C og D i figur 2.7 er vist i den lavere ende af variationsspændene. Variationsspænd B X Y C Sand middelværdi A D Kritisk poreluftkoncentration Figur 2.7 Illustration af variationsspændene (tidslige og rumlige) omkring fire sande middelværdier, A, B, C og D (modificeret fra /13/). Som det ses af figur 2.7, kan en målt værdi, svarende til X, repræsentere en sand middelværdi A, som er væsentlig mindre end den kritiske poreluftkoncentration, eller henholdsvis B, som ligger lige under den kritiske værdi, eller C, som er lige over den kritiske værdi. Ligeledes kan en målt værdi, svarende til Y, repræsentere en sand middelværdi B, som ligger lige under den kritiske værdi, eller henholdsvis C, som ligger lige over den kritiske værdi, eller D, som ligger væsentligt over den kritiske værdi. Zoneringsprincip Zoneringsprincippet er en metode, som er foreslået anvendt til at definere størrelsen af variationer i forskellige forureningsscenarier under forskellige geologiske forhold. Princippet anvendt i forhold til poreluftundersøgelser er beskrevet i /13/, hvorfra figur 2.7 stammer. 17

18 Konceptet er, at der kan anvendes en zoneringsfaktor til at beskrive målingens variationsspænd. Zoneringsfaktoren kan reduceres, såfremt der udføres flere målinger eller målerunder. Zoneringsfaktoren kan formentlig også reduceres, såfremt der foreligger en tilstrækkelig god historik for lokaliteten (dvs. oplysninger om kildeplacering, kloakering m.v.), og der ikke forventes forhold, som erfaringsmæssigt medfører tidslige variationer (f.eks. høj/lav grundvandstand) /5, 13/. Flere andre faktorer, f.eks. geologi, kan også forventes at påvirke variationsspændet og dermed zoneringsfaktoren. Poreluftprojekt om variationer I poreluftprojektet om Variation i poreluftens forureningsindhold - spor 2 /5/ er det ud fra statistiske data fra tidligere undersøgelser forsøgt at definere nogle generelle zoneringsfaktorer til beskrivelse af variationsspændene ved gængse poreluftundersøgelser. Imidlertid har det ikke på nuværende tidspunkt (efterår 2009) været muligt at identificere eller anbefale, hvilke zoneringsfaktorer, der kan anvendes ved poreluft- og indeklimaundersøgelser, da der ved de tidligere undersøgelser typisk har manglet oplysninger om de vigtigste styrende faktorer eller har været for få data til en statistisk analyse. 2.5 Konsekvenser for undersøgelsesstrategier Mulighed for fejl ifm. kortlægning Mulighed for fejl ved prioritering Gennemsnitsværdi eller højst målte værdi? Ved de indledende undersøgelser kan usikkerhed om forureningsniveauet i værste fald medføre, at en lokalitet, hvor der måles lavt forureningsindhold, fejlagtigt vurderes som uforurenet og udgår af kortlægningen, eller får en lav prioritering i forhold til udførelse af supplerende/afgrænsende undersøgelser. Ligeledes kan en lokalitet, hvor der måles et let forhøjet forureningsindhold, som skyldes boligens inventar eller udeluft, fejlagtigt vurderes som påvirket af afdampning fra en jord- eller grundvandforurening, og derfor bliver prioriteret i henhold til Jordforureningsloven. Usikkerheder vedrørende afgrænsende undersøgelser, hvor det målte forureningsindhold ikke er repræsentativt for lokaliteten, og enten er for lavt eller for højt, kan ligeledes medføre en forkert prioritering eller et forkert eller mangelfuldt grundlag for afværgetiltag. I Danmark er der i forhold til indeklimasager ingen vejledning (som f.eks. for jordprøver) om, at gennemsnittet af alle indeklimamålinger skal ligge under afdampningskriteriet, eller at ingen måling må overskride kriteriet med mere end 50 %. Ved poreluft- og indeklimaundersøgelser vil de højeste målinger typisk blive anvendt til risikovurderinger. I kapitel 5 er de sundhedsmæssige kritiske effekter, som er grundlaget for fastsættelse af de enkelte afdampningskriterier, oplistet sammen med forslag til 18

19 prioriteringsniveauer til brug ved prioritering af indeklimasager på kortlagte ejendomme. Fejlbeslutninger og konsekvenser US-EPA påpeger, at konsekvenserne af en fejlbeslutning i tilfælde, hvor den sande middelværdi ikke kendes, bør tages i betragtning ved krav til undersøgelsens omfang. For eksempel kan det defineres, at en fejlbeslutning om, at 1) lokaliteten vurderes som uforurenet, når den reelt er forurenet, har en mere alvorlig konsekvens, som medfører øgede krav til data end, at 2) lokaliteten vurderes som forurenet og indgår i prioriteringen til supplerende/afgrænsende undersøgelser /25/. Ved poreluftundersøgelser vil der altid være en rumlig variation mellem målepunkterne. Såfremt der måles poreluftkoncentrationer, der er mindre end de kritiske niveauer for indeklimaet, er det vigtigt, at der er tilstrækkelige målepunkter til at sikre, at lokaliteten ikke vurderes som uforurenet, når den reelt er forurenet, idet der typisk ikke foretages yderligere undersøgelser på en uforurenet lokalitet. Flere målinger højere sikkerhed Det er således klart, at der bør udføres et passende antal målinger i forbindelse med de indledende undersøgelser, især i tilfælde, hvor der kan forventes faktorer, som medfører større variationer og dermed usikkerheder, f.eks. mangelfuld historik om potentielle kilder eller manglende kendskab til ændringer i grundvandsstanden (høj eller lav), vandbårne opløste forureninger m.v. Poreluftpunkter skal selvfølgelig placeres optimalt i forhold til de potentielle kilder. Såfremt poreluftpunktet ikke er placeret optimalt i forhold til kildeområdet eller ligger langt fra forureningsfanen, er det muligt, at den målte poreluftværdi kun ligger lige omkring de kritiske niveauer for indeklimaet. I et sådant tilfælde er der risiko for, at en væsentlig forureningspåvirkning overses, og antallet af poreluftpunkter bør derfor udvides. Såfremt der i de indledende undersøgelser er konstateret én eller flere målinger, som med sikkerhed overskrider afdampningskriteriet, vil lokaliteten blive vurderet som forurenet. Afgrænsning af forureningen og de sande niveauer herunder de forventelige tidslige variationer er mindre vigtige i de indledende undersøgelser, idet en forureningspåvirkning er konstateret og vil blive undersøgt yderligere. Ved afgrænsende undersøgelser er der selvsagt behov for en mere nøjagtig afgrænsning af forureningen samt lokalisering af forureningskilder, og rumlige og tidslige variationer kan således påvirke prioriteringsrækkefølgen i forhold til andre lokaliteter. I tabel 3.1 og 3.2 er der givet forslag til antal undersøgelser ved henholdsvis en indledende og en afgrænsende undersøgelse. 19

20 Usikkerhed ift. baggrundsniveau Ved vurdering af en mulig forureningspåvirkning har det stor betydning, om den normale baggrund i poreluften (eller indeklimaet) er betydelig mindre end kriteriet (den kritiske poreluftkoncentration eller afdampningskriteriet), jf. afsnit I et sådant tilfælde er det rimelig sikkert, at et målepunkt med poreluftkoncentrationer omkring den kritiske poreluftkoncentration eller afdampningskriteriet må skyldes en forureningskilde. Derimod er det mindre sikkert, at der er tale om en forureningskilde, såfremt målinger for de aktuelle forureningsparametre er tæt på både baggrundsniveauerne og afdampningskriterierne (f.eks. benzen i udeluft, poreluft og indeklima og sum af flygtige kulbrinter i indeklima) /1/. I et sådant tilfælde bør antallet af målepunkter og kontrolmålinger øges med henblik på at finde en evt. hotspot. 20

21 3. Strategier for poreluft- og indeklimaundersøgelser Forureningsundersøgelser i forhold til arealanvendelse og i forbindelse med den offentlige indsats i henhold til Jordforureningsloven er rettet mod følsomme arealanvendelser som børneinstitutioner og boliger /3/. Der udføres typisk faseopdelte undersøgelser, hvor der udarbejdes en historisk redegørelse for lokaliteten efterfulgt af en indledende undersøgelse. Et væsentligt aspekt er, om der på lokaliteten er risiko for forurening med flygtige forureninger som f.eks. benzin eller chlorerede opløsningsmidler. Såfremt den indledende undersøgelse indikerer en risiko for overskridelse af afdampningskriterierne i indeklimaet, vil lokaliteten indgå i regionens prioritering af afgrænsende undersøgelser og eventuelle afværgetiltag. Processen illustreres i figur 3.1. Som nævnt i kapitel 2 er det vigtigt, at strategien i de indledende undersøgelser sikrer, at en lokalitet ikke vurderes som uforurenet, når den reelt er forurenet, idet lokaliteten da vil udgå af kortlægningen. 3.1 Den historiske redegørelse Den historiske redegørelse har til formål så vidt muligt at beskrive lokalitetens tidligere og nuværende anvendelse og de forureningskilder, de kan have afstedkommet, se Checklister for undersøgelser mv. /2, 40/. Den historiske redegørelse danner grundlag for undersøgelsesstrategien, idet det ud fra historikken er muligt at identificere potentielle kilder og spredningsveje. 3.2 Den konceptuelle model En god undersøgelsesstrategi omfatter en prøvetagnings- og analysestrategi for afprøvning af en række hypoteser baseret på en konceptuel model for forureningssituationen. Det er vigtigt, at alle tilgængelige oplysninger og eksisterende viden om forureningsforholdene inddrages ved planlægningen af undersøgelsen. Den konceptuelle model er en metode til at systematisere oplysninger om potentielle kilder og kemiske stoffer, deres forventelige forureningsudbredelse og potentielle eksponeringsveje samt risici for mennesker, grundvand og overfladevand. En konceptuel model er således meget mere end blot et geologisk snit. Indledningsvis er der ofte et begrænset kendskab til forureningsforholdene på en lokalitet, og den indledende konceptuelle model er derfor ret enkel, jf. følgende eksempel. 21

22 Eksempel på en indledende konceptuel model og strategi På baggrund af en historisk redegørelse udarbejdes den indledende konceptuelle model for en lokalitet. Ved tidligere håndtering har der været risiko for spild af trichlorethylen fra en indendørs tank (kilden). Ifølge geologiske oplysninger fra nærliggende brønde og boringer forventes en muldholdig jord underlejret af moræneler med indslag af sand, med mulighed for et lokalt og terrænnært grundvandsmagasin. Bygningen er uden kælder og den nuværende anvendelse er bolig (kilden er fjernet). De indledende hypoteser om forureningsforholdene er, at et evt. spild har medført en jord- og poreluftforurening med trichlorethylen under og evt. lige uden for bygningen. Forureningen vil kunne afdampe og spredes i poreluften og op igennem utætheder i gulvkonstruktionen til indeklimaet. Såfremt der tidligere er sket spild i bygningen, vil afdampning fra forurenede bygningsmaterialer også kunne bidrage til en påvirkning af indeklimaet. Strategien i den indledende undersøgelse er at udføre en række poreluftsonderinger under og omkring boligen til at identificere afdampning fra en evt. underliggende jord- og grundvandsforurening (iht. Jordforureningsloven). Ved den indledende undersøgelse kan der desuden undersøges for forurening i terrænnært grundvand. 22

23 Historik Processen for poreluft- og indeklimaundersøgelser Indledende konceptuel model (baseret på en historisk redegørelse) Indledende undersøgelse Se figur 3.5 Jord og grundvand Poreluft (evt. under gulve i bygninger) Indeklima (kan udføres) Kilder / stoffer Forventet fordeling poreluft/(vand)/(jord) Mulige spredningsveje fra kilder Geologi og hydrogeologi Arealanvendelse Overetager eller kælder Overordnet risikovurdering /JAGG Detaljeret konceptuel model (baseret på indledende og afgrænsende undersøgelser Jord og grundvand Afgrænsende undersøgelse Se figur 3.7 Poreluft (under gulve i bygninger) Indeklima Kilder / stoffer / konc. Fordeling poreluft/vand/jord Geologi og hydrogeologi Spredningsveje Arealanvendelse Kælder eller ej Byggetekniske forhold Indtrængningsveje til bygninger Indeklimaforhold Risikovurdering (Indsamling af projekteringsparametre for afværgetiltag) Figur 3.1 Det typiske faseopdelte undersøgelsesforløb for poreluft- og indeklimaundersøgelser 23

24 Figur 3.1 illustrerer processen for de indledende og afgrænsende undersøgelser. Heraf fremgår det, at der i hver undersøgelsesfase - fra den historiske redegørelse og den indledende undersøgelse frem til den afgrænsende undersøgelse, inddrages flere oplysninger. Disse oplysninger anvendes til at udvide den konceptuelle model, så den bedst muligt beskriver forureningssituationen. Herefter kan der opstilles flere (nye) hypoteser om forureningsspredningen, og undersøgelsesstrategien revideres. 3.3 Den indledende poreluft- og indeklimaundersøgelse Den indledende undersøgelse udføres på V1-kortlagte ejendomme (Vidensniveau 1) i forbindelse med offentlig indsats i henhold til Jordforureningsloven. Den indledende undersøgelse skal tilvejebringe et dokumentationsgrundlag, der gør, at der med en høj grad af sikkerhed kan tages stilling til, om der på lokaliteten er en jord- eller grundvandsforurening af en sådan art og koncentration, at den kan have skadelig virkning på mennesker og miljø /3/. Hvis der er tale om flygtige forureningsstoffer, vil den indledende undersøgelse primært have til formål at påvise, om der findes en væsentlig poreluftforurening tæt på den formodede kilde (tank, areal eller bygning, hvor den forurenende aktivitet har fundet sted). Potentielle kilder Potentielle spredningsveje Mulige problemstillinger Hypoteser om de potentielle kilder og spredningsveje Formålet med den historiske redegørelse er så vidt muligt at indsamle viden om potentielle kilder; f.eks. et tankanlæg, en installation (renserimaskine), et areal eller bygning, hvor den forurenende aktivitet har fundet sted. Baseret på den historiske redegørelse, geologiske oplysninger og viden om forureningens fasefordeling og spredning i miljøet foretages en overordnet vurdering af forureningsforhold og potentielle spredningsveje. Det vurderes, hvilke problemstillinger der kan være tale om, og om der bør tages højde for disse i undersøgelsen. Eksempler på mulige problemstillinger: Kilden er beliggende under en bygning, og afdampning forventes at ske til den umættede zone. Poreluftkoncentrationerne forventes at være højest under bygningen, jf. afsnit 2.1 og figur 2.3 og 2.4. Kilden er beliggende i en vis afstand fra bygningen, og forureningsspredningen sker i den umættede zone og/eller via grundvandet, jf. afsnit 2.1 og figur

25 Poreluftkoncentrationerne under kældergulv kan være væsentlig højere end ved målepunkter i en tilsvarende dybde uden for bygningen, jf. afsnit 2.1 og figur 2.4 og 2.5. Der kan være sket et diffust spild i forbindelse med forurenende aktiviteter, hvilket betyder, at afdampning kan ske overalt på lokaliteten Forureningen er opløst i grundvandet, og afdampning forventes at ske fra vandoverfladen også nedstrøms for kilden, dvs. at der kan være påvirkning af nedstrøms beliggende bygninger. Lavpermeable lag (befæstede arealer, frost i topjord, silt eller lerjord) kan medføre horisontal spredning i den umættede zone, se figur 2.4. Det er nødvendigt at placere målepunkterne i den såkaldte influenszone under og omkring huset og tæt på eventuelle sprækker i fundamentet, som kan påvirke poreluftkoncentrationerne, jf. afsnit 2.1 og figur 2.6a-d. Der er håndteret større mængder opløsningsmidler, og der er muligvis sket nedsivning af fri fase organisk væske enten som DNAPL (f.eks. chlorerede opløsningsmidler) eller LNAPL (f.eks. olieprodukter), jf. afsnit Strategier for indledende undersøgelser i forhold til indeklima Ved en potentiel forurening med flygtige miljøfremmede stoffer udføres typisk poreluftmålinger ifm. de indledende undersøgelser, som har til formål at lokalisere eventuelle kilder og vurdere poreluftforureningen i relation til konsekvenserne for indeklimapåvirkning. Der kan også være behov for at indsamle oplysninger om jordforurening, jordlag og grundvandsforhold. Indeklimaundersøgelser kan også komme på tale, såfremt poreluftundersøgelsen indikerer, at der kan være en forureningspåvirkning. Imidlertid kan det være problematisk at udføre indeklimaundersøgelser for oliestoffer i både de indledende og afgrænsende undersøgelser, jf. omtale af baggrundsværdier i afsnit 2.3, og 4.2. I figur 3.2 er vist et flowdiagram for en indledende undersøgelse, hvor tre forskellige forureningsscenarier er lagt til grund for opstilling af tre eksempler på undersøgelsesstrategier. I tabel 3.1 er skitseret forslag til undersøgelsernes omfang. Det skal understreges, at der her er tale om eksempler på undersøgelsesstrategier, hvorfor det beskrevne undersøgelses- og analyseomfang ikke kan forventes at være udtømmende for indledende undersøgelser generelt, idet disse altid bør tage udgangspunkt i de aktuelle forhold. 25

26 Tjekliste Er der udarbejdet: Eksempel: - en indledende konceptuel model, herunder om der kan ske afdampning fra fri fase, jordfase eller opløst fase? Konceptuel model - hypoteser over potentielle kilder? - hypoteser over potentielle spredningsveje fra kilderne i umættet eller mættet zone til indeklimaet og afdampning fra fri fase, jordfase eller opløst fase? Er der mulighed for: - Spild i eller under bygning? - Spild i kælder? - Spild fra overjordisk tank el. installationer? - Spild fra underjordisk tank el. installationer? - Spredning langs kloak? - Spredning fra andre lokaliteter i grundvand? Potentielle scenarier Ingen oplysninger om mulig placering af kilder Forureningen forventes under bygningen i den umættede zone og evt. også i den mættede zone Forureningen ligger uden for bygningen og spredes enten i den umættede zone og/eller grundvandet Eksempel - strategi - 1 Eksempel - strategi 2 Eksempel - strategi 3 Kortlægges ikke / udgår af evt. af prioritering Indledende risikovurdering (evt. vha. JAGG) Prioriteres til afgrænsende undersøgelse Figur 3.2 Flowdiagram for strategier ved indledende undersøgelser. 26

27 Eksempel på undersøgelsesstrategi 1 Strategi 1. Den historiske redegørelse er mangelfuld og placeringen af potentielle kilder usikker. Såfremt det er muligt, bør der indhentes supplerende historiske oplysninger om potentielle kilder og forureningsstoffer før udførelse af den indledende undersøgelse. Strategien bør tilpasses til en indledende konceptuel model, hvor der tages højde for spredningsveje fra mulige kilder. Poreluftmålinger udført i et net fordelt over arealet vil ikke altid være tilstrækkeligt til at afklare, om der findes en væsentlig forurening på lokaliteten. Omvendt vil fund af poreluftforurening kunne bruges til at lokalisere potentielle kilder. Det bør altid undersøges, om der er poreluftforurening under bygninger med følsom anvendelse samt ved potentielle kilder som tidligere driftsbygninger og langs mulige spredningsveje, f.eks. kloakker m.v. Især kloakker, der var i brug på driftstidspunktet, kan udgøre væsentlige spredningsveje. Såfremt potentielle kilder ikke kan identificeres, bør der overvejes en supplerende poreluft- eller indeklimaundersøgelse for at kunne afgøre spørgsmålet om, hvorvidt lokaliteten skal udgå af prioriteringen. Konsekvensen af en mangelfuld historik for strategi 1 er, at der skal udføres en mere detaljeret undersøgelse. Eksempel på undersøgelsesstrategi 2 Eksempel på undersøgelsesstrategi 3 Strategi 2. Den historiske redegørelse har identificeret potentielle forureningskilder, og placeringen af bygninger, tidligere oplag af kemiske stoffer og kloakker (især de kloakker, der var i brug på driftstidspunktet) er kendt. Kilden(erne) forventes i den umættede zone og evt. også i den mættede zone under byg-ningen. Indledningsvist undersøges for poreluftforurening under og evt. tæt på bygningen. Afhængig af de aktuelle forhold, vil der ofte være behov for at foretage en undersøgelse af det terrænnære grundvand. Strategi 3. Den historiske redegørelse har identificeret potentielle forureningskilder og placeringen af bygninger, tidligere oplag af kemiske stoffer og kloakker (især de kloakker, der var i brug på driftstidspunktet) er kendt. Kilden(erne) forventes uden for bygningen, og forureningsspredningen forventes at ske i den umættede zone og evt. i grundvandet. Indledningsvist undersøges for poreluftforurening tæt på kilden, som spredes i retning mod bygninger med følsom anvendelse. Afhængig af de aktuelle forhold vil der ofte være behov for at foretage en undersøgelse af det terrænnære grundvand. 27

28 Eksempel - strategi 1 Eksempel - strategi 2 Eksempel - strategi 3 Poreluft i kapillarbrydende lag / eller i jord under gulv Poreluft uden for bygning Poreluftmålinger 1) udføres i det kapillarbrydende lag under gulvet i forskellige rum 2), jf. afsnit Mindst 3 poreluftmålinger pr. 100 m² fordelt over grundplan. Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende lag, kan der udføres poreluftmålinger i jordlag under gulv 2), jf. afsnit Mindst 2 poreluftmålinger langs mulige kilder såsom kloak. Mindst 3 poreluftmålinger uden for bygning 2). Såfremt der anvendes et net, mindst 1 poreluftmåling pr. 100 m² i områder, hvor der forventes forurening. Poreluftmålinger 1) udføres i det kapillarbrydende lag under gulvet 2), jf. afsnit bygning i den indledende undersøgelse. Ikke nødvendigvis poreluftmålinger under 4.3.2, og selvfølgelig tæt på den formodede kilde. Mindst 3 poreluftmålinger i hvert delområde, hvor punktkilder forventes. Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende lag, kan der udføres poreluftmålinger i jordlag under gulv 2), jf. afsnit Ikke nødvendigvis poreluftmålinger uden for bygning ved 1. målerunde. Mindst 3 poreluftmålinger tæt på hver formodede punktkilde. Mindst 1 poreluftpunkt pr. 10 m i retning mod den følsomme bygning. Mindst 2 poreluftmålinger 2) langs den følsomme bygning i en dybde svarende til kælder eller terrændæk. Samlet antal Mindst 8. Mindst 3. Mindst 6. målinger 1 Antal målerunder Udeluftmålinger Antal indeklimamålinger Antal målerunder Yderligere tiltag 1 runde. Såfremt undersøgelsen udføres i flere trin (målerunder), gentages målingerne i et antal punkter fra 1. målerunde. 1 runde. Såfremt undersøgelsen udføres i flere trin (målerunder), gentages målingerne i et antal punkter fra 1. målerunde. 1 runde Såfremt undersøgelsen udføres i flere trin (målerunder), gentages målingerne i et antal punkter fra 1. målerunde. 1 udeluftmåling og evt. udstyrsblind. 1 udeluftmåling og evt. udstyrsblind. 1 udeluftmåling og evt. udstyrsblind. Som minimum bør overvejes 2 indeklimamålinger, da lokaliseringen af kilden er usikker. Fortolkning af indeklimamålinger for oliestoffer er særlig problematisk, og kan ikke anbefales i indledende undersøgelse, da målte stoffer kan stamme fra andre kilder inde i eller uden for boligen 2 indeklimamålinger kan overvejes, især såfremt det er problematisk at udføre poreluftmålinger under gulv. Fortolkning af indeklimamålinger for oliestoffer er særlig problematisk uden undergulv målinger, da målte stoffer kan stamme fra andre kilder inde i eller uden for boligen 1 runde. 1 runde. - Der bør indsamles tilgængelige oplysninger om bygningsforhold. TV-inspektion af relevante dele af kloaknettet og tanksøgning kan overvejes. Der bør indsamles tilgængelige oplysninger om bygningsforhold. TV-inspektion af relevante dele af kloaknettet og tanksøgning kan overvejes. - Tanksøgning kan overvejes. 1) Det kapillarbrydende lag regnes ofte for en effektiv spredningsforbindelse for forureningsstoffer i poreluften i jorden og til områder med revner eller andre utætheder i et betondæk, men en jævn udligning opnås næppe, hvorfor der skal udføres et passende antal målinger /19, 23/. 2) Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor 1. Poreluftmålinger under bygninger viser kun små variationer, såfremt de ikke placeres tæt på sprækker i fundamentet. De største poreluftvariationer under og lige uden for bygningen optræder i nærheden af sprækker (f.eks. ved fundamentets periferi i influenszonen), og målingerne kan her enten være højere eller lavere end målinger foretaget på afstand af sprækken, jf. afsnit 2.1, hvorfor resultaterne skal fortolkes med forsigtighed /4, 14/. Tabel 3.1 Eksempler på prøvetagnings- og analysestrategier ved indledende undersøgelser. 28

29 3.4 Den afgrænsende poreluft- og indeklimaundersøgelse De afgrænsende undersøgelser udføres på de lokaliteter, hvor der i de indledende undersøgelser er fundet betydende jord-, grundvands- eller poreluftforurening. De afgrænsende undersøgelser kan have forskellige formål, men de udføres typisk med henblik på at kunne foretage afgrænsning og lokalisering af kilder, vurdering af indeklimapåvirkning og indtrængningsveje samt en mere detaljeret risikovurdering med henblik på prioritering af behov for afværgetiltag. Desuden afklares indeklimarisikoen på eventuelle naboboliger eller børneinstitutioner. Ofte har de afgrænsende undersøgelser også til formål at tilvejebringe data til vurdering af mulige afværgetiltag /2, 15/. Ved afgrænsende undersøgelser udføres typisk både poreluft- og indeklimamålinger samt en byggeteknisk gennemgang og besigtigelse. Afklaring af indeklimarisiko Ved de afgrænsende undersøgelser udføres der indeklimamålinger til vurdering af risikoen for beboerne. Der udføres desuden enkelte referencemålinger i udeluften, idet denne kan bidrage til en indeklimapåvirkning, især i forbindelse med målinger for oliestoffer. I de følgende afsnit gennemgås flere aspekter vedrørende afgrænsende undersøgelser i relation til indeklimapåvirkning Identifikation og afgrænsning af kilder Ved de indledende undersøgelser identificeres, om der er en væsentlig forurening af poreluften, men det er dog ikke sikkert, at den oprindelige kilde (hvor forureningen er opstået) identificeres eller afgrænses. Det er heller ikke sikkert, at evt. mobile kilder, som skyldes spredning af fri fase væske (både DNAPL og LNAPL) eller transport ind i eller langs kloakker eller andre ledningsgrave, er undersøgt. Spredning i kloakker såvel som spredning med grundvandet kan medføre påvirkning af bygninger nedstrøms den forurenede lokalitet/det forurenede kildeområde. Der er imidlertid ikke altid en logisk sammenhæng mellem forureningsudbredelsen og beliggenheden af boliger med indeklimaproblemer, netop fordi indtrængningsvejene er afhængige af de individuelle bygningskonstruktioner /15, 16/. Afgrænsning af kilderne vil derfor typisk blive udført i forbindelse med de afgrænsende undersøgelser. Optimering af indeklimaundersøgelsen Byggeteknisk gennemgang Formålet med den byggetekniske gennemgang er at identificere forhold, som kan have betydning for indtrængningen af flygtige forureningskomponenter fra en underliggende forurening. Oplysninger om disse forhold anvendes ved optimeringen af indeklimaundersøgelsen og ved fortolkning af resultater og vurdering af mulige afværgetiltag. Omfang, detaljer og tjekliste ved en byggeteknisk gennemgang er beskrevet i flere referencer, hvor der tillige er redegjort for potentielle utætheder i bygningskonstruktionen /2, 15-18, 31/. 29

30 Før planlægning og udførelse af indeklimamålinger bør der derfor udføres en byggeteknisk gennemgang og besigtigelse. Ved de indledende undersøgelser vil dette typisk være på et overordnet niveau, men både gennemgang og besigtigelse bør ved de afgrænsende undersøgelser udføres på et mere detaljeret niveau. Konstruktionsforhold Utætheder i bygningskonstruktioner Ved den byggetekniske gennemgang bør der indsamles oplysninger om konstruktionsforhold vedrørende kælder, krybekælder, gulve, lofter, etageadskillelser, rørgennemføringer, hulrum og afløbsforhold, nuværende ventilationsforhold, f.eks. utætte vinduer, samt om boligens indretning og anvendelse, jf. figur 3.3. Der bør endvidere foretages et interview med grundejer om anvendelse og udluftning af de enkelte rum, samt andre aspekter såsom rygning, nyt inventar, renset tøj, nyudført malearbejde m.v. jf. bilag 1. Ligeledes skal der efterlyse oplysninger om byggetekniske ændringer gennem tiden. Indeklimamålinger bør foretages i de rum, som forventes påvirket, f.eks. kælderrum eller rum lige over forureningen, men også i rum, som kan være påvirket af interne transportveje som f.eks. trappegange, rørgennemføringer (VVS) samt i etageadskillelser og skunke m.v., jf. figur 3.3 /16, 22, 30, 34/. Ved flere undersøgelser er der påvist overskridelser af Miljøstyrelsens afdampningskriterier i rum på overliggende etager, hvor forureningen er spredt langs hulrum og/eller ved rørgennemføringer og ved direkte spredning fra poreluft i hulmur til overetager. Øvrige undersøgelsestiltag Identifikation af indtrængningsveje til bolig Før udførelse af indeklimamålinger foretages en byggeteknisk gennemgang med henblik på optimering af indeklimaundersøgelsen, jf , men såfremt der konstateres en uacceptabel indeklimapåvirkning, bør der foretages en mere grundig og tilbundsgående identifikation af aktive spredningsveje internt i bygningen, /15, 16, 17, 30, 34/. Dette er især vigtigt ved vurdering af behov for afværgetiltag. Til denne identifikation er der flere undersøgelsestiltag, som kan komme på tale, bl.a.: Grundig og tilbundsgående byggeteknisk gennemgang /15, 16, 17/. Sniffermetode til at identificere indtrængningsveje /35/. Foliemetode til at vurdere forureningsbidraget til indeluften fra en underliggende forurening især interessant i forbindelse med kortlægning af afdampning af oliekulbrinter fra undergrunden /28, 29/. Sporgasmålinger (passiv eller aktiv) til at identificere dæmpningsfaktorer ved indtrængning af gasarter fra undergrunden samt til at identificere aktive transportveje (primære indtrængningspunkter) i bygninger /17, 30, 34/. Sporing af indtrængningsveje med anvendelse af følsomme PID-målinger på ppb-niveau (ppb-rae) /33/ Luftskiftemålinger til vurdering af dæmpningsfaktorer /9, 17/. 30