Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne

Transkript

1 Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne Teknik og Administration Nr

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord og læsevejledning Variationer ved poreluft- og indeklimamålinger Styrende faktorer Rumlige variationer Forureningsmæssige faktorer Geologiske og hydrogeologiske faktorer Bygningsmæssige forhold Tidslige variationer Geologiske og hydrogeologiske faktorer Meteorologiske faktorer Bygningsmæssige faktorer Usikkerhed vedrørende den sande værdi Konsekvenser for undersøgelsesstrategier Strategier for poreluft- og indeklimaundersøgelser Den historiske redegørelse Den konceptuelle model Den indledende poreluft- og indeklimaundersøgelse Hypoteser om de potentielle kilder og spredningsveje Strategier for indledende undersøgelser i forhold til indeklima Den afgrænsende poreluft- og indeklimaundersøgelse Identifikation og afgrænsning af kilder Byggeteknisk gennemgang Identifikation af indtrængningsveje til bolig Baggrundsniveauer Vurdering af de tidslige variationer Strategier for afgrænsende undersøgelser i forhold til indeklima34 4. Prøvetagning og analyser Prøvetagning Aktiv prøvetagning Kulrør - luftvolumen og detektionsgrænser ATD-rør - luftvolumen og detektionsgrænser Passiv prøvetagning Detektionsgrænse ved miljøundersøgelser Analysearbejde Poreluftmålinger Prøvetagning i jordlag Prøvetagning under gulv Indeklimamålinger Faldgruber

4 5. Anvendelse af prioriteringsniveauer ved (risikobaseret) prioritering af undersøgelser Prioriteringsniveauer Risikovurdering Prioritering ift. indeklima ved indledende undersøgelser Prioritering ift. indeklima ved afgrænsende undersøgelser Referencer Bilag 1 Forslag til spørgeskema ved indeklimamålinger 4

5 1. Forord og læsevejledning Videncenter for Jordforurening har på opfordring fra regionerne nedsat en arbejdsgruppe til drøftelse af fælles vejledende prioriteringsniveauer for den offentlige indsats over for indeklimapåvirkninger fra forurenet jord. Disse prioriteringsniveauer kan benyttes på kortlagte ejendomme i forbindelse med prioritering af den offentlige indsats i henhold til Jordforureningsloven, og de kan både anvendes ved prioritering af afgrænsende undersøgelser og afværgetiltag. Til dette formål har Videncenter for Jordforurening iværksat et projekt om prioriteringsniveauer, der publiceredes i rapporten Teknik og Administration, Nr Nærværende rapport - Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne - har til formål at sikre kvaliteten af de data, som indeklimasager prioriteres på baggrund af. Målgruppen for projektet er primært sagsbehandlere i regionerne og deres rådgivere. Projektets følgegruppe har bestået af repræsentanter fra regionerne og Videncenter for Jordforurening. Hanne Kristensen Mariam Wahid Børge Hvidberg Ann Steen Jensen Martin Stærmose Susanne Rinette Pedersen Ole Mikkelsen Peter Steffen Rank Christian Andersen Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Sjælland Region Syddanmark Videncenter for Jordforurening Videncenter for Jordforurening Rapporten er udarbejdet af NIRAS A/S, og ud over oplysninger fra regionerne har Per Loll fra Dansk Miljørådgivning A/S bidraget med oplysninger. 5

6 Gode råd Rapporten har til formål at samle gode råd og erfaringer, om hvordan poreluftog indeklimaundersøgelser bør udføres på kortlagte ejendomme i forbindelse med offentlig indsats i henhold til Jordforureningsloven. Rapporten omhandler kun poreluft- og indeklimaundersøgelser, men ved indledende og afgrænsende undersøgelser udføres selvfølgelig også undersøgelser af jord- og grundvandsforurening. Henvisning til håndbøger Prioritering af indeklimasager Variationer og usikkerheder Undersøgelsesstrategier Undersøgelsesmetoder Prioriteringsniveauer De væsentligste aspekter med hensyn til planlægning, udførelse og risikovurdering er beskrevet, men der henvises til mere detaljerede rapporter for uddybende forklaringer og praktiske detaljer. Rapporten erstatter ikke de mange udmærkede håndbøger og rapporter, som findes om emnet. Rapporten påtænkes desuden anvendt i relation til prioritering af indeklimasager, idet en forudsætning for prioritering er, at undersøgelsen er tilstrækkeligt omfattende og forureningsniveau samt evt. måleusikkerheder veldokumenterede. I /1/ er der defineret fem prioriteringsniveauer (I V) for prioritering af indeklimasager, både med hensyn til iværksættelse af afgrænsende undersøgelser og afværgetiltag. I kapitel 2 redegøres for de styrende faktorer, som medfører de rumlige og tidslige variationer i poreluft- og indeklimakoncentrationer, og konsekvenserne for de strategier, der præsenteres i kapitel 3. I kapitel 3 er der opstillet forureningsscenarier og undersøgelsesstrategier for henholdsvis indledende og afgrænsende undersøgelser. I kapitel 4 beskrives metoder og tilhørende krav til henholdsvis poreluft- og indeklimamålinger. Anvendelsen af prioriteringsniveauer til prioritering af de afgrænsende undersøgelser og afværgetiltag er skitseret i kapitel 5. 6

7 2. Variationer ved poreluft- og indeklimamålinger Poreluft- og indeklimaundersøgelser er en vigtig del af beslutningsgrundlaget for kortlægning af lokaliteter med flygtige forureninger og for prioritering af efterfølgende afgrænsende undersøgelser samt eventuelle afværgetiltag. 2.1 Styrende faktorer Styrende faktorer De faktorer, som har indflydelse på porelufttransport og indeklima, kan overordnet inddeles i følgende fire hovedgrupper, jf. figur 2.1: Forureningsmæssige faktorer Geologiske og hydrogeologiske faktorer Meteorologiske faktorer Bygningsmæssige faktorer. Meteorologiske faktorer Tryk Nedbør Temperatur Vind Bygningsmæssige faktorer Placering ift. kilde Konstruktion Byggematerialers egenskaber Ventilationsforhold Indtrængningsveje Geologiske/- hydrogeologiske faktorer Geologisk lagfølge Vandspejlsniveau Porøsitet Vandindhold Luftpermeabilitet Organisk indhold Forureningsmæssige faktorer Forureningstyper Fysisk-kemiske egenskaber Kildeplacering Kildekoncentration Figur 2.1 Faktorer af betydning for porelufttransport og indeklima /4, 5 og 9/. Rumlige og tidslige variationer Flere udredningsprojekter /9-14/ har undersøgt betydningen af de ovennævnte faktorer for variationer i poreluftkoncentrationer, blandt andet to projekter om Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor 1 og spor 2 /4, 5/. Variationerne opdeles i rumlige variationer, som betyder, at der inden for kort afstand fås forskellige resultater, og tidslige (transiente) variationer, som betyder, at der ved målinger i samme punkt udført på forskellige tidspunkter fås forskellige resultater. 7

8 2.2 Rumlige variationer Rumlige variationer De rumlige variationer afhænger af: forureningsmæssige faktorer, som - hvor på lokaliteten, kilderne befinder sig - forureningstypen og fysisk-kemiske egenskaber - forureningens vertikale og horisontale fordeling - spredning af f.eks. fri fase forurening pga. utætheder i kloak m.v. - nedbrydningsforhold geologiske og hydrogeologiske faktorer, som påvirker spredning og afdampning bygningsmæssige forhold, f.eks. indtrængningsveje. Kildeposition og spredning herfra Forureningsmæssige faktorer De rumlige variationer i koncentrationerne i poreluften og indeklimaet kan være store, idet målingerne er meget afhængige af en række faktorer såsom kildeposition og -dybde, evt. spredning fra det oprindelige spildområde, f.eks. langs med eller ind i kloakken, samt geologiske lagdelinger, som forhindrer spredning af forurening i poreluften eller grundvandet m.v. I Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor 2 /5/ er det på basis af data fra 5 lokaliteter observeret en rumlig variation på ½-3 størrelsesordener for målepunkter med en indbyrdes afstand på mindre end 10 m. Den rumlige variation vurderes at kunne reduceres til 1-2 størrelsesordener ved, at der udføres 2 målinger pr. 10 m s afstand fra kilden i en given retning, og 2 målinger pr. 10 m i samme afstand til kilden, dvs. målepunkter bør ligge med mindre end 5 m s afstand mellem punkterne /5/, jf. figur 2.2. Placering af målepunkter skal dog bestemmes ud fra en konceptuel forståelse af forureningssituationen f.eks. i forhold til grundvandsfanens beliggenhed eller forventet forureningsudbredelse fra en kilde i den umættede zone /5/. Målepunkt 5 m 5 m 5 m Figur 2.2 Forslag til en minimumafstand på 5 m mellem målepunkter, såfremt den rumlige variation skal reduceres til ca. 1 størrelsesordener /5/. 5 m Fysisk-kemiske egenskaber 8

9 Ved spild af kemikalier kan der ske nedsivning af fri fase organisk væske enten som DNAPL ((Dense Non-Aqueous Phase Liquid, f.eks. chlorerede opløsningsmidler) eller LNAPL (Light Non-Aqueous Phase Liquid, f.eks. olieprodukter). Ved LNAPL kan den fri fase samles oven på grundvandsspejlet, hvorfra en afdampning foregår. Ved DNAPL kan den fri fase spredes under grundvandsspejlet og tilbageholdes i lavpermeable lag. I disse lag kan forureningen blotlægges i forbindelse med bevægelser i grundvandstanden. Nedbrydning Ved forureninger med oliekomponenter kan aerob nedbrydning i den umættede zone også medføre rumlige variationer. Ved huse uden kælder funderet på et permeabelt jordlag kan der foregå ilttransport helt ind under fundamentet, hvorved der kan ske en nedbrydning af f.eks. de nedbrydelige oliekomponenter. Figur 2.3 viser en sammenligning af modelberegninger for poreluftkoncentrationer med og uden nedbrydning. Modelberegninger med nedbrydning illustrerer forhold ved en olieforurening (hvor der kan foregår nedbrydning), mens beregninger uden nedbrydning kan sammenlignes med en forurening med chlorerede opløsningsmidler (hvor der ikke kan foregå nedbrydning). a) Afdampning fra en underliggende forurening omkring GVS med nedbrydning i den umættede zone (f.eks. oliekulbrinter). b) Afdampning fra en underliggende forurening omkring GVS uden nedbrydning i den umættede zone (f.eks. chlorerede opløsningsmidler). Figur 2.3 Modelberegninger af poreluftkoncentrationer med og uden nedbrydning (figur er taget fra /4/). Poreluft under bygninger Ved huse med kælder fås en væsentlig mindre ilttransport under huset, hvilket også resulterer i mindre nedbrydning og højere poreluftkoncentrationer under huset /4/. Desuden vil en høj kildestyrke fra for eksempel afdampning fra grundvandsspejlet, jf. figur 2.4a, betyde, at ilttransporten under huset ikke er tilstrækkelig til at opretholde nedbrydningen, samt at poreluftkoncentrationerne under huset ligeledes vil være væsentlig større end de poreluftkoncentrationer, der måles i en tilsvarende dybde væk fra bygningen /4/. Dette skyldes, at huset forhindrer den fri opadrettede diffusion til atmosfæren, se figur 2.4a. 9

10 Kilden ved GVS Kilden ved GVS a) Ved spredning i homogent sand ses højere poreluftkoncentrationer under huset end i samme dybde i jordlagene væk fra huset. (Der er regnet med et undertryk i kælder på 5 Pa og en sprække langs periferi). b) Såfremt der er et lavpermeabelt lag (f.eks. befæstet areal) på jordoverfladen, ses højere poreluftkoncentrationer under huset og i den omkring liggende jord end ved a) spredning i homogent sand. (Der er regnet med et undertryk i kælder på 5 Pa og en sprække langs periferi). Figur 2.4 Teoretisk koncentrationsprofil i poreluften ved spredning i den umættede zone fra en underliggende forurening omkring GVS (figur er taget fra /4/). Poreluft under befæstede arealer Kilder i en vis afstand til bygning Geologiske og hydrogeologiske faktorer Endvidere vil lavpermeable lag (befæstede arealer, frost i topjord, silt eller lerjord) medføre væsentligt højere poreluftkoncentrationer og horisontal spredning i den umættede zone, se figur 2.4b. Såfremt forureningskilden ikke findes under bygningen, men er beliggende i en vis afstand, vil der ske en forureningsspredning ind under huset via den umættede zone. Bygninger med kælder er særligt udsatte for forureningspåvirkning, idet poreluftkoncentrationerne er højere i dybden, svarende til kældergulv, end ved dybden, svarende til terrændæk, hvor der kan ske en øget afdampning til atmosfæren, jf. figur

11 Kilden Figur 2.5 Teoretisk koncentrationsprofil i poreluften ved spredning fra en nærliggende kilde i den umættede zone til en kælder med et undertryk på 5 Pa (figur er taget fra /4/). 11

12 Indtrængningsveje Bygningsmæssige forhold Indeklimamålinger i ejendomme med flere etager har fra rum til rum vist variationer i koncentrationerne på op til en faktor 2-3, men helt op til en faktor 20 imellem etagerne, især ved trappeskakte m.v. /22, 30/. Der kan således ikke antages fuldstændig opblanding på hvert etageniveau, eller at indeklimakoncentrationerne er lavere på de højere etager /22/. 2.3 Tidslige variationer Tidslige variationer De tidslige variationer afhænger af: geologiske og hydrogeologiske faktorer, såsom fluktuationer i grundvandsspejlet, som kan påvirke poreluften ved blotlæggelse af residual fri fase og ændringer i tykkelsen af den umættede zone meteorologiske faktorer, såsom - atmosfærisk tryk (påvirker differenstryk imellem indeluften og poreluften) - nedbør og temperatur (påvirker luftpermeabiliteten i det øvre jordlag) - stærkt blæsevejr, der kan medføre et relativt svagt undertryk i de øvre jordlag og ligeledes forstærke undertrykket i bygningen (skorstenseffekten) bygningsmæssige faktorer, såsom ændringer i ventilationsforhold, f.eks. over- og undertryk i bygning, luftskifte m.v. I Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor 2 /5/ er det på basis af data fra 5 lokaliteter observeret tidslige variationer på 1-2 størrelsesordener over et år og under 1 størrelsesorden inden for et år. Herudover vil der forventes en sæsonvariation med generelt højere værdier om vinteren. Grundvandspejl Geologiske og hydrogeologiske faktorer I en række sager herunder i /5/ er det konstateret, at et faldende grundvandsspejl kan medføre, at en forurening dybere i grundvandszonen, f.eks. DNAPLforureninger (Dense Non-Aqueous Phase Liquids - chlorerede opløsningsmidler) blotlægges, og afdampningen herved øges. Derimod kan et stigende grundvandspejl reducere afdampning. Omvendt kan et stigende grundvandsspejl medføre, at forureningen kommer tættere på bygningens fundament, f.eks. ved LNAPL forureninger (Light Non- Aqueous Phase Liquids - olieprodukter), og poreluftkoncentrationer herved stiger. De tidslige variationer kan være markante, men er afhængige af bl.a. variationer i grundvandsspejlet, geologien, forureningstypen og dens fysiske form (fri fase eller opløst) samt forureningsdybden. 12

13 Meteorologiske data Meteorologiske faktorer I Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor 2 /5/ er det vurderet, at tidslige variationer på 1-2 størrelsesordener kan skyldes forskellen mellem jordtemperaturen i den umættede zone i henholdsvis de varmeste (juli-august) og koldeste (januar-februar) måneder. Der er ingen entydig metode til at fortolke konsekvenserne for poreluft ved ændringer i de meteorologiske forhold (såsom atmosfærisk tryk) før og under prøveudtagning /9, 10, 14/. Nogle meteorologiske hændelser kan indtræde samtidigt og med modsat virkning (f.eks. faldende atmosfærisk tryk og nedbør). I hvilken grad en poreluftkoncentration påvirkes af tidslige variationer, afhænger således af en række faktorer og er svær at forudse /14/. Imidlertid er oplysninger om niveauerne for atmosfæriske tryk, nedbør og temperatur samt ændringer i dagene før målingerne udføres, nemt tilgængelige via DMI, og det anbefales, at disse oplysninger altid noteres sammen med øvrige observationer, såsom oplysninger om grundvandstand og evt. stærk blæst. Faldende eller stigende atmosfæriske tryk De generelle konklusioner fra modellering af ovennævnte faktorer /4/ er, at de tidslige variationer ved ændringer i barometertryk kun har lille betydning for poreluftkoncentrationerne, med mindre poreluftmålingerne udføres ved en sprække i bygningens fundament, hvor der ses op til en faktor 10 mellem den højeste og laveste koncentration. Mens poreluftkoncentrationerne under huset ikke ændres væsentligt ved ændringer i barometertrykket, påvirker disse atmosfæriske trykændringer differenstrykket mellem poreluften og indeklimaet i influenszonen. Influenszone og trykforskel Trykforskellen mellem bygningen og jordmatricen er generelt størst inden for 1-2 m omkring bygningen og danner en såkaldt influenszone, inden for hvilken poreluften påvirkes af advektiv transport. Lige omkring og under en bygning vil gastransporten i den såkaldte influenszone adskille sig fra gastransporten i de omkringliggende jordlag. Dette skyldes dels, at der er en øget gaspermeabilitet (pga. udtørrede jordlag i den umættede zone under bygningen), og dels et potentielt under- eller evt. overtryk i bygningen i forhold til den omgivende atmosfære /20/. Trykforskellen mellem bygningen og jordmatricen dannes pga. temperaturforskelle, vindpåvirkning og forskellige former for ventilation. Trykforskelle kan f.eks. forekomme mellem jordmatricen og atmosfæren pga. barometervariationer. Endvidere kan der forekomme trykforskelle mellem jordmatricen og eventuel bebyggelse, som først og fremmest er styret af temperaturforskelle, vindpåvirkning, variationer i ba- 13

14 rometertrykket og anvendelse af mekanisk udluftning, som f.eks. emhætte og aircondition /4/. Sprækker i fundament eller kældervægge Undertryk i bygningen Overtryk i bygningen Poreluftmålinger omkring sprækker Bygningsmæssige faktorer På grund af sprækker eller andre åbninger i fundament eller kældervægge vil selv små forskelle i over- eller undertryk imellem bebyggelsen og jordmatricen medføre advektiv transport ind og ud af bygningen /4/. Et undertryk i bygningen vil normalt ikke påvirke poreluften under huset i væsentlig grad, undtagen i nærheden af eventuelle sprækker i fundamentet, hvor der skabes et strømningsfelt umiddelbart under og omkring bygningen med indsugning af både poreluft og atmosfærisk luft, jf. figur 2.6a-c /4, 14, 19/. Forureningsbidrag til indeklimaet i huset og kælderen kan på grund af den advektive indstrømning igennem sprækker være væsentlig øget ved undertryk i bygningen. Ved modellering af ændringer i det atmosfæriske tryk er der fundet en tidslig variation i indeklimakoncentrationer omkring middelværdien på mindre end 91,6 %. Dette svarer til en forskel mellem den højeste og laveste koncentration på ca. en faktor 23 /4/. Et overtryk i bygningen vil kunne medføre en udstrømning igennem sprækker i gulvet langs fundamentet og dermed en fortynding af poreluften med indeluft. Poreluftkoncentrationer i nærheden af eventuelle sprækker i gulvet langs fundamentet vurderes derfor at være lavere end i de omkringliggende jordlag, når der er overtryk i bygningen. Dette illustreres desuden i figur 2.6d, som er taget fra modelscenarier præsenteret i /4/. Imidlertid er der sjældent overtryk i danske boliger. Da sprækker udgør præferentielle strømningsveje ind i bygninger, kan poreluftmålinger tæt ved sprækker enten være højere eller lavere end poreluftmålinger i større afstand af sprækkerne. Høje koncentrationer kan skyldes, at en større mængde forurenet poreluft trækkes mod sprækken, og forureningsmængden er til dels afhængig af kildens omfang og position i forhold til sprækkerne. Lave koncentrationer kan skyldes fortynding af poreluften med atmosfærisk luft (udeluft), som i perioder med undertryk i bygningen suges ned i influenszonen igennem jordlagene, eller fortynding med husluft (indeluft), som i perioder med overtryk i bygningen suges ned i jordlagene under bygningen. I Variationer i poreluftens forureningsindhold, spor 1 /4/ konkluderes det, at de største poreluftvariationer optræder i nærheden af sprækker, hvor den advektive luftstrømning er dominerende. Ved modellering af ændringer af det atmosfæriske tryk er der fundet en tidslig variation i poreluftkoncentrationen 14

15 omkring middelværdien på mindre end 83 %. Dette svarer til en faktor på mindre end 10 mellem den højeste og laveste koncentration /4/. 15

16 Kilden er ved GVS a) Medium sand, 8 m til GVS, Ingen trykforskel mellem jord og kælder. b) Medium sand, 8 m til GVS, 5 Pa undertryk i huset. Poreluftkoncentrationerne under huset er næppe påvirket af undertryk. c) 10 Pa undertryk i huset, Poreluftkoncentrationerne under huset er svagt forhøjede. d) 5 Pa overtryk i huset. Poreluftkoncentrationerne under huset er lavere, især omkring sprækken. Figur 2.6 Effekt af over- og undertryk på poreluftkoncentrationer tæt på en sprække langs periferi af fundamentet (dvs. ved influenszone). Kilden er en underliggende forurening omkring GVS, figur fra /4/. 16

17 2.4 Usikkerhed vedrørende den sande værdi Ved vurdering af et måleresultat antages det, at det vil være repræsentativt for et større område (den rumlige variation er lille) også frem i tiden (den tidslige variation er lille). Det vil sige, at vi antager, at det er en sand repræsentativ middelværdi, og at den målte værdi ligger tæt på denne. Hvis enten de rumlige eller tidslige variationer er store, vil variationsspændet omkring den sande middelværdi også være stort, og den målte værdi kan således ligge langt fra den sande middelværdi. Målingerne er sandsynligvis lognormal-fordelte, hvilket betyder, at der er større sandsynlighed for, at den enkelte måling ligger under middelværdien end over, hvorfor de sande middelværdier A, B, C og D i figur 2.7 er vist i den lavere ende af variationsspændene. Variationsspænd B X Y C Sand middelværdi A D Kritisk poreluftkoncentration Figur 2.7 Illustration af variationsspændene (tidslige og rumlige) omkring fire sande middelværdier, A, B, C og D (modificeret fra /13/). Som det ses af figur 2.7, kan en målt værdi, svarende til X, repræsentere en sand middelværdi A, som er væsentlig mindre end den kritiske poreluftkoncentration, eller henholdsvis B, som ligger lige under den kritiske værdi, eller C, som er lige over den kritiske værdi. Ligeledes kan en målt værdi, svarende til Y, repræsentere en sand middelværdi B, som ligger lige under den kritiske værdi, eller henholdsvis C, som ligger lige over den kritiske værdi, eller D, som ligger væsentligt over den kritiske værdi. Zoneringsprincip Zoneringsprincippet er en metode, som er foreslået anvendt til at definere størrelsen af variationer i forskellige forureningsscenarier under forskellige geologiske forhold. Princippet anvendt i forhold til poreluftundersøgelser er beskrevet i /13/, hvorfra figur 2.7 stammer. 17

18 Konceptet er, at der kan anvendes en zoneringsfaktor til at beskrive målingens variationsspænd. Zoneringsfaktoren kan reduceres, såfremt der udføres flere målinger eller målerunder. Zoneringsfaktoren kan formentlig også reduceres, såfremt der foreligger en tilstrækkelig god historik for lokaliteten (dvs. oplysninger om kildeplacering, kloakering m.v.), og der ikke forventes forhold, som erfaringsmæssigt medfører tidslige variationer (f.eks. høj/lav grundvandstand) /5, 13/. Flere andre faktorer, f.eks. geologi, kan også forventes at påvirke variationsspændet og dermed zoneringsfaktoren. Poreluftprojekt om variationer I poreluftprojektet om Variation i poreluftens forureningsindhold - spor 2 /5/ er det ud fra statistiske data fra tidligere undersøgelser forsøgt at definere nogle generelle zoneringsfaktorer til beskrivelse af variationsspændene ved gængse poreluftundersøgelser. Imidlertid har det ikke på nuværende tidspunkt (efterår 2009) været muligt at identificere eller anbefale, hvilke zoneringsfaktorer, der kan anvendes ved poreluft- og indeklimaundersøgelser, da der ved de tidligere undersøgelser typisk har manglet oplysninger om de vigtigste styrende faktorer eller har været for få data til en statistisk analyse. 2.5 Konsekvenser for undersøgelsesstrategier Mulighed for fejl ifm. kortlægning Mulighed for fejl ved prioritering Gennemsnitsværdi eller højst målte værdi? Ved de indledende undersøgelser kan usikkerhed om forureningsniveauet i værste fald medføre, at en lokalitet, hvor der måles lavt forureningsindhold, fejlagtigt vurderes som uforurenet og udgår af kortlægningen, eller får en lav prioritering i forhold til udførelse af supplerende/afgrænsende undersøgelser. Ligeledes kan en lokalitet, hvor der måles et let forhøjet forureningsindhold, som skyldes boligens inventar eller udeluft, fejlagtigt vurderes som påvirket af afdampning fra en jord- eller grundvandforurening, og derfor bliver prioriteret i henhold til Jordforureningsloven. Usikkerheder vedrørende afgrænsende undersøgelser, hvor det målte forureningsindhold ikke er repræsentativt for lokaliteten, og enten er for lavt eller for højt, kan ligeledes medføre en forkert prioritering eller et forkert eller mangelfuldt grundlag for afværgetiltag. I Danmark er der i forhold til indeklimasager ingen vejledning (som f.eks. for jordprøver) om, at gennemsnittet af alle indeklimamålinger skal ligge under afdampningskriteriet, eller at ingen måling må overskride kriteriet med mere end 50 %. Ved poreluft- og indeklimaundersøgelser vil de højeste målinger typisk blive anvendt til risikovurderinger. I kapitel 5 er de sundhedsmæssige kritiske effekter, som er grundlaget for fastsættelse af de enkelte afdampningskriterier, oplistet sammen med forslag til 18

19 prioriteringsniveauer til brug ved prioritering af indeklimasager på kortlagte ejendomme. Fejlbeslutninger og konsekvenser US-EPA påpeger, at konsekvenserne af en fejlbeslutning i tilfælde, hvor den sande middelværdi ikke kendes, bør tages i betragtning ved krav til undersøgelsens omfang. For eksempel kan det defineres, at en fejlbeslutning om, at 1) lokaliteten vurderes som uforurenet, når den reelt er forurenet, har en mere alvorlig konsekvens, som medfører øgede krav til data end, at 2) lokaliteten vurderes som forurenet og indgår i prioriteringen til supplerende/afgrænsende undersøgelser /25/. Ved poreluftundersøgelser vil der altid være en rumlig variation mellem målepunkterne. Såfremt der måles poreluftkoncentrationer, der er mindre end de kritiske niveauer for indeklimaet, er det vigtigt, at der er tilstrækkelige målepunkter til at sikre, at lokaliteten ikke vurderes som uforurenet, når den reelt er forurenet, idet der typisk ikke foretages yderligere undersøgelser på en uforurenet lokalitet. Flere målinger højere sikkerhed Det er således klart, at der bør udføres et passende antal målinger i forbindelse med de indledende undersøgelser, især i tilfælde, hvor der kan forventes faktorer, som medfører større variationer og dermed usikkerheder, f.eks. mangelfuld historik om potentielle kilder eller manglende kendskab til ændringer i grundvandsstanden (høj eller lav), vandbårne opløste forureninger m.v. Poreluftpunkter skal selvfølgelig placeres optimalt i forhold til de potentielle kilder. Såfremt poreluftpunktet ikke er placeret optimalt i forhold til kildeområdet eller ligger langt fra forureningsfanen, er det muligt, at den målte poreluftværdi kun ligger lige omkring de kritiske niveauer for indeklimaet. I et sådant tilfælde er der risiko for, at en væsentlig forureningspåvirkning overses, og antallet af poreluftpunkter bør derfor udvides. Såfremt der i de indledende undersøgelser er konstateret én eller flere målinger, som med sikkerhed overskrider afdampningskriteriet, vil lokaliteten blive vurderet som forurenet. Afgrænsning af forureningen og de sande niveauer herunder de forventelige tidslige variationer er mindre vigtige i de indledende undersøgelser, idet en forureningspåvirkning er konstateret og vil blive undersøgt yderligere. Ved afgrænsende undersøgelser er der selvsagt behov for en mere nøjagtig afgrænsning af forureningen samt lokalisering af forureningskilder, og rumlige og tidslige variationer kan således påvirke prioriteringsrækkefølgen i forhold til andre lokaliteter. I tabel 3.1 og 3.2 er der givet forslag til antal undersøgelser ved henholdsvis en indledende og en afgrænsende undersøgelse. 19

20 Usikkerhed ift. baggrundsniveau Ved vurdering af en mulig forureningspåvirkning har det stor betydning, om den normale baggrund i poreluften (eller indeklimaet) er betydelig mindre end kriteriet (den kritiske poreluftkoncentration eller afdampningskriteriet), jf. afsnit I et sådant tilfælde er det rimelig sikkert, at et målepunkt med poreluftkoncentrationer omkring den kritiske poreluftkoncentration eller afdampningskriteriet må skyldes en forureningskilde. Derimod er det mindre sikkert, at der er tale om en forureningskilde, såfremt målinger for de aktuelle forureningsparametre er tæt på både baggrundsniveauerne og afdampningskriterierne (f.eks. benzen i udeluft, poreluft og indeklima og sum af flygtige kulbrinter i indeklima) /1/. I et sådant tilfælde bør antallet af målepunkter og kontrolmålinger øges med henblik på at finde en evt. hotspot. 20

21 3. Strategier for poreluft- og indeklimaundersøgelser Forureningsundersøgelser i forhold til arealanvendelse og i forbindelse med den offentlige indsats i henhold til Jordforureningsloven er rettet mod følsomme arealanvendelser som børneinstitutioner og boliger /3/. Der udføres typisk faseopdelte undersøgelser, hvor der udarbejdes en historisk redegørelse for lokaliteten efterfulgt af en indledende undersøgelse. Et væsentligt aspekt er, om der på lokaliteten er risiko for forurening med flygtige forureninger som f.eks. benzin eller chlorerede opløsningsmidler. Såfremt den indledende undersøgelse indikerer en risiko for overskridelse af afdampningskriterierne i indeklimaet, vil lokaliteten indgå i regionens prioritering af afgrænsende undersøgelser og eventuelle afværgetiltag. Processen illustreres i figur 3.1. Som nævnt i kapitel 2 er det vigtigt, at strategien i de indledende undersøgelser sikrer, at en lokalitet ikke vurderes som uforurenet, når den reelt er forurenet, idet lokaliteten da vil udgå af kortlægningen. 3.1 Den historiske redegørelse Den historiske redegørelse har til formål så vidt muligt at beskrive lokalitetens tidligere og nuværende anvendelse og de forureningskilder, de kan have afstedkommet, se Checklister for undersøgelser mv. /2, 40/. Den historiske redegørelse danner grundlag for undersøgelsesstrategien, idet det ud fra historikken er muligt at identificere potentielle kilder og spredningsveje. 3.2 Den konceptuelle model En god undersøgelsesstrategi omfatter en prøvetagnings- og analysestrategi for afprøvning af en række hypoteser baseret på en konceptuel model for forureningssituationen. Det er vigtigt, at alle tilgængelige oplysninger og eksisterende viden om forureningsforholdene inddrages ved planlægningen af undersøgelsen. Den konceptuelle model er en metode til at systematisere oplysninger om potentielle kilder og kemiske stoffer, deres forventelige forureningsudbredelse og potentielle eksponeringsveje samt risici for mennesker, grundvand og overfladevand. En konceptuel model er således meget mere end blot et geologisk snit. Indledningsvis er der ofte et begrænset kendskab til forureningsforholdene på en lokalitet, og den indledende konceptuelle model er derfor ret enkel, jf. følgende eksempel. 21

22 Eksempel på en indledende konceptuel model og strategi På baggrund af en historisk redegørelse udarbejdes den indledende konceptuelle model for en lokalitet. Ved tidligere håndtering har der været risiko for spild af trichlorethylen fra en indendørs tank (kilden). Ifølge geologiske oplysninger fra nærliggende brønde og boringer forventes en muldholdig jord underlejret af moræneler med indslag af sand, med mulighed for et lokalt og terrænnært grundvandsmagasin. Bygningen er uden kælder og den nuværende anvendelse er bolig (kilden er fjernet). De indledende hypoteser om forureningsforholdene er, at et evt. spild har medført en jord- og poreluftforurening med trichlorethylen under og evt. lige uden for bygningen. Forureningen vil kunne afdampe og spredes i poreluften og op igennem utætheder i gulvkonstruktionen til indeklimaet. Såfremt der tidligere er sket spild i bygningen, vil afdampning fra forurenede bygningsmaterialer også kunne bidrage til en påvirkning af indeklimaet. Strategien i den indledende undersøgelse er at udføre en række poreluftsonderinger under og omkring boligen til at identificere afdampning fra en evt. underliggende jord- og grundvandsforurening (iht. Jordforureningsloven). Ved den indledende undersøgelse kan der desuden undersøges for forurening i terrænnært grundvand. 22

23 Historik Processen for poreluft- og indeklimaundersøgelser Indledende konceptuel model (baseret på en historisk redegørelse) Indledende undersøgelse Se figur 3.5 Jord og grundvand Poreluft (evt. under gulve i bygninger) Indeklima (kan udføres) Kilder / stoffer Forventet fordeling poreluft/(vand)/(jord) Mulige spredningsveje fra kilder Geologi og hydrogeologi Arealanvendelse Overetager eller kælder Overordnet risikovurdering /JAGG Detaljeret konceptuel model (baseret på indledende og afgrænsende undersøgelser Jord og grundvand Afgrænsende undersøgelse Se figur 3.7 Poreluft (under gulve i bygninger) Indeklima Kilder / stoffer / konc. Fordeling poreluft/vand/jord Geologi og hydrogeologi Spredningsveje Arealanvendelse Kælder eller ej Byggetekniske forhold Indtrængningsveje til bygninger Indeklimaforhold Risikovurdering (Indsamling af projekteringsparametre for afværgetiltag) Figur 3.1 Det typiske faseopdelte undersøgelsesforløb for poreluft- og indeklimaundersøgelser 23

24 Figur 3.1 illustrerer processen for de indledende og afgrænsende undersøgelser. Heraf fremgår det, at der i hver undersøgelsesfase - fra den historiske redegørelse og den indledende undersøgelse frem til den afgrænsende undersøgelse, inddrages flere oplysninger. Disse oplysninger anvendes til at udvide den konceptuelle model, så den bedst muligt beskriver forureningssituationen. Herefter kan der opstilles flere (nye) hypoteser om forureningsspredningen, og undersøgelsesstrategien revideres. 3.3 Den indledende poreluft- og indeklimaundersøgelse Den indledende undersøgelse udføres på V1-kortlagte ejendomme (Vidensniveau 1) i forbindelse med offentlig indsats i henhold til Jordforureningsloven. Den indledende undersøgelse skal tilvejebringe et dokumentationsgrundlag, der gør, at der med en høj grad af sikkerhed kan tages stilling til, om der på lokaliteten er en jord- eller grundvandsforurening af en sådan art og koncentration, at den kan have skadelig virkning på mennesker og miljø /3/. Hvis der er tale om flygtige forureningsstoffer, vil den indledende undersøgelse primært have til formål at påvise, om der findes en væsentlig poreluftforurening tæt på den formodede kilde (tank, areal eller bygning, hvor den forurenende aktivitet har fundet sted). Potentielle kilder Potentielle spredningsveje Mulige problemstillinger Hypoteser om de potentielle kilder og spredningsveje Formålet med den historiske redegørelse er så vidt muligt at indsamle viden om potentielle kilder; f.eks. et tankanlæg, en installation (renserimaskine), et areal eller bygning, hvor den forurenende aktivitet har fundet sted. Baseret på den historiske redegørelse, geologiske oplysninger og viden om forureningens fasefordeling og spredning i miljøet foretages en overordnet vurdering af forureningsforhold og potentielle spredningsveje. Det vurderes, hvilke problemstillinger der kan være tale om, og om der bør tages højde for disse i undersøgelsen. Eksempler på mulige problemstillinger: Kilden er beliggende under en bygning, og afdampning forventes at ske til den umættede zone. Poreluftkoncentrationerne forventes at være højest under bygningen, jf. afsnit 2.1 og figur 2.3 og 2.4. Kilden er beliggende i en vis afstand fra bygningen, og forureningsspredningen sker i den umættede zone og/eller via grundvandet, jf. afsnit 2.1 og figur

25 Poreluftkoncentrationerne under kældergulv kan være væsentlig højere end ved målepunkter i en tilsvarende dybde uden for bygningen, jf. afsnit 2.1 og figur 2.4 og 2.5. Der kan være sket et diffust spild i forbindelse med forurenende aktiviteter, hvilket betyder, at afdampning kan ske overalt på lokaliteten Forureningen er opløst i grundvandet, og afdampning forventes at ske fra vandoverfladen også nedstrøms for kilden, dvs. at der kan være påvirkning af nedstrøms beliggende bygninger. Lavpermeable lag (befæstede arealer, frost i topjord, silt eller lerjord) kan medføre horisontal spredning i den umættede zone, se figur 2.4. Det er nødvendigt at placere målepunkterne i den såkaldte influenszone under og omkring huset og tæt på eventuelle sprækker i fundamentet, som kan påvirke poreluftkoncentrationerne, jf. afsnit 2.1 og figur 2.6a-d. Der er håndteret større mængder opløsningsmidler, og der er muligvis sket nedsivning af fri fase organisk væske enten som DNAPL (f.eks. chlorerede opløsningsmidler) eller LNAPL (f.eks. olieprodukter), jf. afsnit Strategier for indledende undersøgelser i forhold til indeklima Ved en potentiel forurening med flygtige miljøfremmede stoffer udføres typisk poreluftmålinger ifm. de indledende undersøgelser, som har til formål at lokalisere eventuelle kilder og vurdere poreluftforureningen i relation til konsekvenserne for indeklimapåvirkning. Der kan også være behov for at indsamle oplysninger om jordforurening, jordlag og grundvandsforhold. Indeklimaundersøgelser kan også komme på tale, såfremt poreluftundersøgelsen indikerer, at der kan være en forureningspåvirkning. Imidlertid kan det være problematisk at udføre indeklimaundersøgelser for oliestoffer i både de indledende og afgrænsende undersøgelser, jf. omtale af baggrundsværdier i afsnit 2.3, og 4.2. I figur 3.2 er vist et flowdiagram for en indledende undersøgelse, hvor tre forskellige forureningsscenarier er lagt til grund for opstilling af tre eksempler på undersøgelsesstrategier. I tabel 3.1 er skitseret forslag til undersøgelsernes omfang. Det skal understreges, at der her er tale om eksempler på undersøgelsesstrategier, hvorfor det beskrevne undersøgelses- og analyseomfang ikke kan forventes at være udtømmende for indledende undersøgelser generelt, idet disse altid bør tage udgangspunkt i de aktuelle forhold. 25

26 Tjekliste Er der udarbejdet: Eksempel: - en indledende konceptuel model, herunder om der kan ske afdampning fra fri fase, jordfase eller opløst fase? Konceptuel model - hypoteser over potentielle kilder? - hypoteser over potentielle spredningsveje fra kilderne i umættet eller mættet zone til indeklimaet og afdampning fra fri fase, jordfase eller opløst fase? Er der mulighed for: - Spild i eller under bygning? - Spild i kælder? - Spild fra overjordisk tank el. installationer? - Spild fra underjordisk tank el. installationer? - Spredning langs kloak? - Spredning fra andre lokaliteter i grundvand? Potentielle scenarier Ingen oplysninger om mulig placering af kilder Forureningen forventes under bygningen i den umættede zone og evt. også i den mættede zone Forureningen ligger uden for bygningen og spredes enten i den umættede zone og/eller grundvandet Eksempel - strategi - 1 Eksempel - strategi 2 Eksempel - strategi 3 Kortlægges ikke / udgår af evt. af prioritering Indledende risikovurdering (evt. vha. JAGG) Prioriteres til afgrænsende undersøgelse Figur 3.2 Flowdiagram for strategier ved indledende undersøgelser. 26

27 Eksempel på undersøgelsesstrategi 1 Strategi 1. Den historiske redegørelse er mangelfuld og placeringen af potentielle kilder usikker. Såfremt det er muligt, bør der indhentes supplerende historiske oplysninger om potentielle kilder og forureningsstoffer før udførelse af den indledende undersøgelse. Strategien bør tilpasses til en indledende konceptuel model, hvor der tages højde for spredningsveje fra mulige kilder. Poreluftmålinger udført i et net fordelt over arealet vil ikke altid være tilstrækkeligt til at afklare, om der findes en væsentlig forurening på lokaliteten. Omvendt vil fund af poreluftforurening kunne bruges til at lokalisere potentielle kilder. Det bør altid undersøges, om der er poreluftforurening under bygninger med følsom anvendelse samt ved potentielle kilder som tidligere driftsbygninger og langs mulige spredningsveje, f.eks. kloakker m.v. Især kloakker, der var i brug på driftstidspunktet, kan udgøre væsentlige spredningsveje. Såfremt potentielle kilder ikke kan identificeres, bør der overvejes en supplerende poreluft- eller indeklimaundersøgelse for at kunne afgøre spørgsmålet om, hvorvidt lokaliteten skal udgå af prioriteringen. Konsekvensen af en mangelfuld historik for strategi 1 er, at der skal udføres en mere detaljeret undersøgelse. Eksempel på undersøgelsesstrategi 2 Eksempel på undersøgelsesstrategi 3 Strategi 2. Den historiske redegørelse har identificeret potentielle forureningskilder, og placeringen af bygninger, tidligere oplag af kemiske stoffer og kloakker (især de kloakker, der var i brug på driftstidspunktet) er kendt. Kilden(erne) forventes i den umættede zone og evt. også i den mættede zone under byg-ningen. Indledningsvist undersøges for poreluftforurening under og evt. tæt på bygningen. Afhængig af de aktuelle forhold, vil der ofte være behov for at foretage en undersøgelse af det terrænnære grundvand. Strategi 3. Den historiske redegørelse har identificeret potentielle forureningskilder og placeringen af bygninger, tidligere oplag af kemiske stoffer og kloakker (især de kloakker, der var i brug på driftstidspunktet) er kendt. Kilden(erne) forventes uden for bygningen, og forureningsspredningen forventes at ske i den umættede zone og evt. i grundvandet. Indledningsvist undersøges for poreluftforurening tæt på kilden, som spredes i retning mod bygninger med følsom anvendelse. Afhængig af de aktuelle forhold vil der ofte være behov for at foretage en undersøgelse af det terrænnære grundvand. 27

28 Eksempel - strategi 1 Eksempel - strategi 2 Eksempel - strategi 3 Poreluft i kapillarbrydende lag / eller i jord under gulv Poreluft uden for bygning Poreluftmålinger 1) udføres i det kapillarbrydende lag under gulvet i forskellige rum 2), jf. afsnit Mindst 3 poreluftmålinger pr. 100 m² fordelt over grundplan. Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende lag, kan der udføres poreluftmålinger i jordlag under gulv 2), jf. afsnit Mindst 2 poreluftmålinger langs mulige kilder såsom kloak. Mindst 3 poreluftmålinger uden for bygning 2). Såfremt der anvendes et net, mindst 1 poreluftmåling pr. 100 m² i områder, hvor der forventes forurening. Poreluftmålinger 1) udføres i det kapillarbrydende lag under gulvet 2), jf. afsnit bygning i den indledende undersøgelse. Ikke nødvendigvis poreluftmålinger under 4.3.2, og selvfølgelig tæt på den formodede kilde. Mindst 3 poreluftmålinger i hvert delområde, hvor punktkilder forventes. Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende lag, kan der udføres poreluftmålinger i jordlag under gulv 2), jf. afsnit Ikke nødvendigvis poreluftmålinger uden for bygning ved 1. målerunde. Mindst 3 poreluftmålinger tæt på hver formodede punktkilde. Mindst 1 poreluftpunkt pr. 10 m i retning mod den følsomme bygning. Mindst 2 poreluftmålinger 2) langs den følsomme bygning i en dybde svarende til kælder eller terrændæk. Samlet antal Mindst 8. Mindst 3. Mindst 6. målinger 1 Antal målerunder Udeluftmålinger Antal indeklimamålinger Antal målerunder Yderligere tiltag 1 runde. Såfremt undersøgelsen udføres i flere trin (målerunder), gentages målingerne i et antal punkter fra 1. målerunde. 1 runde. Såfremt undersøgelsen udføres i flere trin (målerunder), gentages målingerne i et antal punkter fra 1. målerunde. 1 runde Såfremt undersøgelsen udføres i flere trin (målerunder), gentages målingerne i et antal punkter fra 1. målerunde. 1 udeluftmåling og evt. udstyrsblind. 1 udeluftmåling og evt. udstyrsblind. 1 udeluftmåling og evt. udstyrsblind. Som minimum bør overvejes 2 indeklimamålinger, da lokaliseringen af kilden er usikker. Fortolkning af indeklimamålinger for oliestoffer er særlig problematisk, og kan ikke anbefales i indledende undersøgelse, da målte stoffer kan stamme fra andre kilder inde i eller uden for boligen 2 indeklimamålinger kan overvejes, især såfremt det er problematisk at udføre poreluftmålinger under gulv. Fortolkning af indeklimamålinger for oliestoffer er særlig problematisk uden undergulv målinger, da målte stoffer kan stamme fra andre kilder inde i eller uden for boligen 1 runde. 1 runde. - Der bør indsamles tilgængelige oplysninger om bygningsforhold. TV-inspektion af relevante dele af kloaknettet og tanksøgning kan overvejes. Der bør indsamles tilgængelige oplysninger om bygningsforhold. TV-inspektion af relevante dele af kloaknettet og tanksøgning kan overvejes. - Tanksøgning kan overvejes. 1) Det kapillarbrydende lag regnes ofte for en effektiv spredningsforbindelse for forureningsstoffer i poreluften i jorden og til områder med revner eller andre utætheder i et betondæk, men en jævn udligning opnås næppe, hvorfor der skal udføres et passende antal målinger /19, 23/. 2) Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor 1. Poreluftmålinger under bygninger viser kun små variationer, såfremt de ikke placeres tæt på sprækker i fundamentet. De største poreluftvariationer under og lige uden for bygningen optræder i nærheden af sprækker (f.eks. ved fundamentets periferi i influenszonen), og målingerne kan her enten være højere eller lavere end målinger foretaget på afstand af sprækken, jf. afsnit 2.1, hvorfor resultaterne skal fortolkes med forsigtighed /4, 14/. Tabel 3.1 Eksempler på prøvetagnings- og analysestrategier ved indledende undersøgelser. 28

29 3.4 Den afgrænsende poreluft- og indeklimaundersøgelse De afgrænsende undersøgelser udføres på de lokaliteter, hvor der i de indledende undersøgelser er fundet betydende jord-, grundvands- eller poreluftforurening. De afgrænsende undersøgelser kan have forskellige formål, men de udføres typisk med henblik på at kunne foretage afgrænsning og lokalisering af kilder, vurdering af indeklimapåvirkning og indtrængningsveje samt en mere detaljeret risikovurdering med henblik på prioritering af behov for afværgetiltag. Desuden afklares indeklimarisikoen på eventuelle naboboliger eller børneinstitutioner. Ofte har de afgrænsende undersøgelser også til formål at tilvejebringe data til vurdering af mulige afværgetiltag /2, 15/. Ved afgrænsende undersøgelser udføres typisk både poreluft- og indeklimamålinger samt en byggeteknisk gennemgang og besigtigelse. Afklaring af indeklimarisiko Ved de afgrænsende undersøgelser udføres der indeklimamålinger til vurdering af risikoen for beboerne. Der udføres desuden enkelte referencemålinger i udeluften, idet denne kan bidrage til en indeklimapåvirkning, især i forbindelse med målinger for oliestoffer. I de følgende afsnit gennemgås flere aspekter vedrørende afgrænsende undersøgelser i relation til indeklimapåvirkning Identifikation og afgrænsning af kilder Ved de indledende undersøgelser identificeres, om der er en væsentlig forurening af poreluften, men det er dog ikke sikkert, at den oprindelige kilde (hvor forureningen er opstået) identificeres eller afgrænses. Det er heller ikke sikkert, at evt. mobile kilder, som skyldes spredning af fri fase væske (både DNAPL og LNAPL) eller transport ind i eller langs kloakker eller andre ledningsgrave, er undersøgt. Spredning i kloakker såvel som spredning med grundvandet kan medføre påvirkning af bygninger nedstrøms den forurenede lokalitet/det forurenede kildeområde. Der er imidlertid ikke altid en logisk sammenhæng mellem forureningsudbredelsen og beliggenheden af boliger med indeklimaproblemer, netop fordi indtrængningsvejene er afhængige af de individuelle bygningskonstruktioner /15, 16/. Afgrænsning af kilderne vil derfor typisk blive udført i forbindelse med de afgrænsende undersøgelser. Optimering af indeklimaundersøgelsen Byggeteknisk gennemgang Formålet med den byggetekniske gennemgang er at identificere forhold, som kan have betydning for indtrængningen af flygtige forureningskomponenter fra en underliggende forurening. Oplysninger om disse forhold anvendes ved optimeringen af indeklimaundersøgelsen og ved fortolkning af resultater og vurdering af mulige afværgetiltag. Omfang, detaljer og tjekliste ved en byggeteknisk gennemgang er beskrevet i flere referencer, hvor der tillige er redegjort for potentielle utætheder i bygningskonstruktionen /2, 15-18, 31/. 29

30 Før planlægning og udførelse af indeklimamålinger bør der derfor udføres en byggeteknisk gennemgang og besigtigelse. Ved de indledende undersøgelser vil dette typisk være på et overordnet niveau, men både gennemgang og besigtigelse bør ved de afgrænsende undersøgelser udføres på et mere detaljeret niveau. Konstruktionsforhold Utætheder i bygningskonstruktioner Ved den byggetekniske gennemgang bør der indsamles oplysninger om konstruktionsforhold vedrørende kælder, krybekælder, gulve, lofter, etageadskillelser, rørgennemføringer, hulrum og afløbsforhold, nuværende ventilationsforhold, f.eks. utætte vinduer, samt om boligens indretning og anvendelse, jf. figur 3.3. Der bør endvidere foretages et interview med grundejer om anvendelse og udluftning af de enkelte rum, samt andre aspekter såsom rygning, nyt inventar, renset tøj, nyudført malearbejde m.v. jf. bilag 1. Ligeledes skal der efterlyse oplysninger om byggetekniske ændringer gennem tiden. Indeklimamålinger bør foretages i de rum, som forventes påvirket, f.eks. kælderrum eller rum lige over forureningen, men også i rum, som kan være påvirket af interne transportveje som f.eks. trappegange, rørgennemføringer (VVS) samt i etageadskillelser og skunke m.v., jf. figur 3.3 /16, 22, 30, 34/. Ved flere undersøgelser er der påvist overskridelser af Miljøstyrelsens afdampningskriterier i rum på overliggende etager, hvor forureningen er spredt langs hulrum og/eller ved rørgennemføringer og ved direkte spredning fra poreluft i hulmur til overetager. Øvrige undersøgelsestiltag Identifikation af indtrængningsveje til bolig Før udførelse af indeklimamålinger foretages en byggeteknisk gennemgang med henblik på optimering af indeklimaundersøgelsen, jf , men såfremt der konstateres en uacceptabel indeklimapåvirkning, bør der foretages en mere grundig og tilbundsgående identifikation af aktive spredningsveje internt i bygningen, /15, 16, 17, 30, 34/. Dette er især vigtigt ved vurdering af behov for afværgetiltag. Til denne identifikation er der flere undersøgelsestiltag, som kan komme på tale, bl.a.: Grundig og tilbundsgående byggeteknisk gennemgang /15, 16, 17/. Sniffermetode til at identificere indtrængningsveje /35/. Foliemetode til at vurdere forureningsbidraget til indeluften fra en underliggende forurening især interessant i forbindelse med kortlægning af afdampning af oliekulbrinter fra undergrunden /28, 29/. Sporgasmålinger (passiv eller aktiv) til at identificere dæmpningsfaktorer ved indtrængning af gasarter fra undergrunden samt til at identificere aktive transportveje (primære indtrængningspunkter) i bygninger /17, 30, 34/. Sporing af indtrængningsveje med anvendelse af følsomme PID-målinger på ppb-niveau (ppb-rae) /33/ Luftskiftemålinger til vurdering af dæmpningsfaktorer /9, 17/. 30

31 Radonmålinger til at vurdere dæmpningsfaktorer ved indtrængning af gasarter fra undergrunden, samt evt. aktive transportveje (primære indtrængningspunkter) i bygninger /9, 17, 19, 26, 27, 42/. Thoronmålinger til påvisning af primære indtrængningspunkter i bygninger /41/. Tilstedeværelse af thoron indikerer, at der er advektive indtrængningsveje (sprækker) til boligen, idet thoron er et nedbrydningsprodukt af radon med en ret kort levetid. Termografi til at finde spredningsveje og til vurdering af effekten af indeklimatiltag /39/. 31

32 Figur 3.3 Principtegninger af eksempler på potentielle utætheder i bygningskonstruktioner fra /16/. 32

33 3.4.4 Baggrundsniveauer Indeklimamålinger for benzen og sum af flygtige kulbrinter er især problematiske, idet baggrundsniveauet for benzen i både udeluften og indeklimaet kan være højere end afdampningskriteriet på 0,13 µg/m³. Benzenindholdet kan stamme fra emissioner fra trafik, cigaretrøg, brændeovne, malervarer, fortynder m.v. Ligeledes kan baggrundsniveauerne for sum af flygtige kulbrinter i indeklimaet være højere end afdampningskriteriet for sum af kulbrinter fra olieog/eller benzinprodukter på 100 µg/m³. En kemisk analyse for indhold af kulbrinter udføres ved en GC-FID-screening, hvor alle de stoffer, der detekteres (inklusive ukendte stoffer), summeres. Begrebet sum af kulbrinter (totalkulbrinter, TVOC) er således en analyse for alle mulige former for kulbrinter, og der kan derfor ikke skelnes mellem kulbrinter fra benzin- og olieprodukter og kulbrinter, som stammer fra materialer og anvendte forbrugsprodukter i den pågældende bolig /1/. Baggrundsniveauerne for chlorerede opløsningsmidler i udeluften og indeklimaet er væsentlig lavere end afdampningskriterierne, men tøj renset med chlorerede opløsningsmidler, herunder tri- og tetrachlorethylen, kan bidrage til en indeklimapåvirkning /1/. Udeluft Indeklima Afdampningskriterium Udland Danmark* Udland Danmark* µg/m³ Benzen 0,21-1,7 0,48 0,94-2,24 0,80 0,13 Toluen 0,8-5,2 1,8 5,6-19 7,3 400 Xylener 0,7-2,7 0,8-0,87 2-4,5 3,0 Ethylbenzen 0,2-0,93 0,18-0,3 0,74-1,5 0, C 9 -C 10 aromater 0,65-3,2 0-1,0*** 3,5-8,4 1,5-1,9 30 Flygtige kulbrinter (sum af kulbrinter) 5,4-17** 0-62**/*** ** 275** 100 Tetrachlorethylen 0,09-0,62 0-0,2*** 0,28-1,37 0,51 6 Trichlorethylen 0,00-0,11 0-0,15*** 0,00-0,31 0-0,17*** 1 1,1,1-TCA 0,00-0,1 0-0,20*** 0,00-0,09 0-0,2*** 500 Tetrachlormethan 0,63-1,24 0,25-0,38 0,61-1,1 0,25 5 Chloroform 0,04-0,97 0-0,2*** 0,13-0,97 0-0,2*** 20 * Danske målinger ( ) på evt. svagt forureningspåvirkede lokaliteter. ** Udenlandske og danske målinger er ikke sammenlignelige grundet forskellige analysemetoder. *** Flere målinger er under detektionsgrænsen og den sande værdi er derfor mellem 0 og den angivne værdi. Tabel 3.2 Sammenstilling af danske og udenlandske målinger som medianværdier /1/. 33

34 I /1/ er der udarbejdet en oversigt over baggrundsniveauer som medianværdier i udeluft og indeklima på svagt forureningspåvirkede lokaliteter i Danmark sammenlignet med litteraturværdier fra udenlandske undersøgelser. Værdierne er ligeledes gengivet i tabel 3.2. Ved indeklimaundersøgelser bør der altid foretages en dokumentation af forholdene (spørgeskemaundersøgelse, se forslag i bilag 1) vedrørende udluftning, om der er nymalet, lakeret, limet, eller om der er røget i boligen, om der er indkøbt nye møbler, tæpper, linoleum, gardiner eller lignende, om der er anvendelse og oplag af kemikalier (f.eks. rengøringsmidler med opløsningsmidler, rensebenzin, petroleum, terpentin, klorin), om der er en garage forbundet med huset, om der er foretaget kemisk rensning af tøj, eller om der i boligen anvendes brændeovn, oliefyr m.v Vurdering af de tidslige variationer I de afgrænsende undersøgelser udføres der som supplement til de indledende undersøgelser både poreluft- og indeklimamålinger, hvilket betyder, at der vil foreligge resultater fra flere målerunder - helst på forskellige årstider - til belysning af forureningsniveauet. Der bør foretages gentagne målinger i et antal punkter fra den indledende undersøgelse, og det bør overvejes at etablere et par permanente poreluftmålepunkter. Strategier for afgrænsende undersøgelser Strategier for afgrænsende undersøgelser i forhold til indeklima I figur 3.4 vises et flowdiagram for afgrænsende undersøgelser, hvor fire forskellige (forurenings-)scenarier er lagt til grund for opstilling af fire eksempler på undersøgelsesstrategier, som specificeres og illustreres i tabel 3.3. Det skal understreges, at der er tale om eksempler på undersøgelsesstrategier, og at omfanget af de supplerende undersøgelser vil tage udgangspunkt i de aktuelle forhold og afhænge af resultater fra de indledende undersøgelser. I strategi 4, 6 og 7 ligger den formodede kilde under bygningen, men for strategi 6 og 7 er det antaget, at grundvandsspejlet ligger mindre end 2,5 m under husets fundament og i strategi 7, at der er risiko for fri fase forurening enten som DNAPL eller LNAPL. Derimod forventes forureningskilden i scenariet for strategi 5 at findes på afstand af bygningen. 34

35 Konceptuel model Tjekliste for den konceptuelle model Er der udarbejdet: - en detaljeret konceptuel model? - hypoteser over indtrængningsveje i bygning? - hypoteser over de betydende parametre for poreluft- og indeklimakoncentrationer? Er der foretaget afgrænsning og kontrol af forureningsniveauerne under og ind i boligen? Er følgende identificeret: - Indtrængningsveje i bygning, herunder til stue og overetager? - Alle kilder, f.eks. spredning i GV eller langs/ i kloak? - Mulighed for fri fase? Eksempel Potentielle scenarier Kilden forventes under bygningen enten i den umættede zone eller i grundvandet. Huset er uden kælder og der er mere end 2,5 m fra fundament til grundvandsspejlet 1) Kilden forventes på afstand af bygningen enten i den umættede zone eller i grundvandet. Huset er uden kælder og der er mere end 2,5 m fra fundament til grundvandsspejlet 1) Kilden forventes under bygningen, hvor den spredes enten i den umættede zone eller i grundvandet. Huset har muligvis kælder eller fundament, som er mindre end 2,5 m fra grundvandsspejlet 1) Kilden forventes under bygningen. Der er risiko for fri fase forurening enten i den umættede zone eller i grundvandet. Huset har muligvis kælder eller fundament, som er mindre end 2,5 m fra grundvandsspejlet 1) Eksempel - strategi 4 Eksempel - strategi 5 Eksempel - strategi 6 Eksempel - strategi 7 Detaljeret risikovurdering Prioriteres til afværge 1) Bygninger med kælder påvirker både den horisontale og den vertikale koncentrationsfordeling lige omkring og under huset, og et højt grundvandspejl forhindrer ilttilstrømning ind under huset, jf. afsnit 2.1. Figur 3.4 Flowdiagram for strategier ved afgrænsende undersøgelser. 35

36 Eksempel - strategi 4 Eksempel - strategi 5 Eksempel - strategi 6 Eksempel - strategi 7 Suppl. poreluftmålinger i kapillarbrydende lag / eller i jord under gulv Suppl. målinger uden for bygning Samlet antal poreluftmålinger Antal målerunder Mindst 3-4 målerunder (inkl. den indledende undersøgelse). Målingerne gentages i et antal punkter fra tidligere målerunder. Udeluftmålinger Byggeteknisk gennemgang Samlet antal indeklimamålinger Antal indeklimarunder Sporing af indtrængningsveje Supplerende poreluftmålinger 1) udføres i det kapillarbrydende lag i området, hvor kilden forventes 2). Mindst 5 poreluftmålinger pr. 100 m². Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende lag, kan der udføres målinger i jordlaget under gulvet 2), jf. afsnit Supplerende poreluftmålinger til afgrænsning 2). Mindst 10 målinger (inkl. den indledende undersøgelse). Typisk 3-10 pr. 100 m² 3). Mindst 2 målerunder (inkl. den indledende undersøgelse). Målingerne gentages i et antal punkter fra tidligere målerunder. 1 udeluftmåling for hver indeklimamålerunde og evt. udstyrsblind 36 Da fortolkningen af indeklimamålinger uden poreluftmålinger kan være problematisk, udføres ofte supplerende poreluftmålinger i det kapillarbrydende lag under gulvet. Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende lag, kan der udføres målinger i jordlaget under gulvet 2), jf. afsnit Supplerende poreluftmålinger til afgrænsning 2). Mindst 10 målinger (inkl. den indledende undersøgelse). Typisk 3-10 pr. 100 m² 3). Mindst 2 målerunder (inkl. den indledende undersøgelse). Målingerne gentages i et antal punkter fra tidligere målerunder. 1 udeluftmåling for hver indeklimamålerunde og evt. udstyrsblind Supplerende poreluftmålinger udføres i det kapillarbrydende lag i området, hvor kilden forventes 2). Mindst 5 poreluftmålinger pr. 100 m². Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende lag, kan der udføres poreluftmålinger i jordlaget under gulvet 2), jf. afsnit Supplerende poreluftmålinger til afgrænsning 2) og i en dybde svarende til kælderbund. Mindst 12 målinger (inkl. den indledende undersøgelse). Typisk 3-10 pr. 100 m² 3). Mindst 2 målerunder (inkl. den indledende undersøgelse). Målingerne gentages i et antal punkter fra tidligere målerunder. 1 udeluftmåling for hver indeklimamålerunde og evt. udstyrsblind Supplerende poreluftmålinger udføres i det kapillarbrydende lag i området, hvor kilden forventes 1). Mindst 5 poreluftmålinger pr. 100 m². Såfremt der ikke findes et kapillarbrydende lag, kan der udføres poreluftmålinger i jordlaget under gulvet 2), jf. afsnit Supplerende poreluftmålinger til afgrænsning 2) og i en dybde svarende til kælderbund. Mindst 12 målinger (inkl. den indledende undersøgelse). Typisk 3-10 pr. 100 m² 3). 1 udeluftmåling for hver indeklimamålerunde og evt. udstyrsblind Påkrævet. Påkrævet. Påkrævet. Påkrævet. Som minimum udføres 3 indeklimamålinger fordelt over de rum, som forventes påvirket og 2 indeklimamålinger i naborum. Kan udvides til andre etager eller flere punkter Mindst 2 målerunder. Målingerne bør gentages i et antal punkter. Ja, såfremt der findes væsentlig indeklimapåvirkning. Målinger i potentielle/- sandsynlige indtrængningsveje, f.eks. hulmure, trappeopgange, ved rørføringer m.v. Som minimum udføres 3 indeklimamålinger. Kan udvides til andre etager eller flere punkter. Mindst 2 målerunder. Målingerne bør gentages i et antal punkter. Ja, såfremt der findes væsentlig indeklimapåvirkning. Målinger i potentielle/- sandsynlige indtrængningsveje, f.eks. hulmure, trappeopgange, ved rørføringer m.v. Som minimum udføres 5 indeklimamålinger fordelt over de rum, som forventes påvirket (kælder, stue), og 2 i naborum. Kan udvides til andre etager eller flere punkter. Mindst 2 målerunder. Målingerne bør gentages i et antal punkter. Ja, såfremt der findes væsentlig indeklimapåvirkning. Målinger i potentielle/- sandsynlige indtrængningsveje, f.eks. hulmure, trappeopgange, ved rørføringer m.v. Som minimum udføres 5 indeklimamålinger fordelt over de rum, som forventes påvirket (kælder, stue), og 2 i naborum. Kan udvides til andre etager eller flere punkter. Mindst 3 målerunder. Målingerne bør gentages i et antal punkter. Ja, såfremt der findes væsentlig indeklimapåvirkning. Målinger i potentielle/- sandsynlige indtrængningsveje, f.eks. hulmure, trappeopgange, ved rørføringer m.v. 1) Det kapillarbrydende lag regnes ofte for en effektiv spredningsforbindelse for forureningsstoffer i poreluften i jorden og til områder med revner eller andre utætheder i et betondæk, men en jævn udligning opnås næppe, hvorfor der skal udføres et passende antal målinger /19, 23/. 2) Variationer i poreluftens forureningsindhold - spor 1. Poreluftmålinger under bygninger viser kun små variationer, såfremt de ikke placeres tæt på sprækker i fundamentet. De største poreluftvariationer under og lige uden for bygningen optræder i nærheden af sprækker (f.eks. ved fundamentets periferi i influenszone), og målingerne kan her enten være højere eller lavere end målinger på afstand af sprækken, jf. afsnit 2.1, hvorfor resultaterne skal fortolkes med forsigtighed /4, 14/. 3) Jo flere poreluftmålinger jo større sikkerhed for vurdering af poreluftniveau og spredning. Såfremt usikkerheden på den rumlige variation skal minimeres, har /5/ anbefalet, at målepunkterne bør ligge med mindre end 5 m s afstand mellem punkterne, jf. figur 2.2. Tabel 3.3 Eksempler på prøvetagnings- og analysestrategier ved de afgrænsende undersøgelser

37 4. Prøvetagning og analyser Ved indledende og afgrænsende undersøgelser udføres undersøgelser af såvel jord- og grundvandsforurening som poreluften og indeklimaet, men denne rapport har kun fokus på poreluft- og indeklimamålinger, hvor tekniske forhold vedrørende målingerne beskrives i de følgende afsnit. I rapporten Checklister ved undersøgelser /2/ er der opstillet krav til udførelse af poreluft- og indeklimamålinger. Både jord- grundvand- og poreluftprøver skal naturligvis indgå i opstilling af konceptuelle modeller i løbet af undersøgelsesfaserne. Det skal bemærkes, at poreluft- og indeklimamålinger udført med aktiv prøvetagning grundet de tidslige variationer, beskrevet i kapitel 2, typisk kun repræsenterer et øjebliksbillede af forureningsbidraget fra en underliggende jord- og grundvandsforurening. Selv ved passiv prøvetagning repræsenterer den gennemsnitlige koncentration kun en periode på 1 2 uger. 4.1 Prøvetagning Opsamlingsmedia Forureningsstoffer i luftprøver (poreluft og indeklima) kan opsamples og opkoncentreres på forskellige opsamlingsmedier såsom kul, XAD, tenax, chromasorb m.v. Herefter analyseres opsamlingsmediet for indhold af adsorberede stoffer (µg/rør), og resultaterne omregnes til en luftkoncentration (µg/m³) baseret på mængden af den luft, der opsamles (aktiv prøvetagning), eller eksponeringstiden (passiv prøvetagning) Aktiv prøvetagning Ved aktiv prøvetagning opsamples et kendt volumen luft, og analysens detektionsgrænse er afhængig af analysemetoden og den luftmængde, der opsamles. Ekstraktionsrør vs. ATD-rør De flygtige stoffer opsamlet på kul-, XAD-, tenax- eller ORSA-rør ekstraheres og analyseres på GC-MS eller GC-FID, mens stoffer fra ATD-rør (Automatisk Termisk Desorption) frigives ved opvarmning i GC en uden forudgående ekstraktion. Ved brug af ATD-rør opsamles mindre luftmængder ved lave flowhastigheder, men detektionsgrænser ved brug af ATD-rør (µg/rør) er væsentlig lavere end for ekstraktionsrør, og dermed er detektionsgrænsen for luftmålinger (µg/m³) sammenlignelig med kulrør. Detektionsgrænsen for nedbrydningsprodukter af chlorerede opløsningsmidler, herunder vinylchlorid, er dog lavere ved ATD-rør end ved opsamling på kulrør. ATD-rør kan med forskellige opsamlingsmedier anvendes til for eksempel de meget letflygtige organiske stoffer som dichlorethylener (Chromosorb) eller olie og højerekogende komponenter som BTEX og PAH (Tenax). 37

38 Detektionsgrænser og kulrør Kulrør - luftvolumen og detektionsgrænser Lave detektionsgrænser opnås ved at opsamle et større luftvolumen på et opsamlingsmedium. Imidlertid kan der opsamles for meget luft, eller det kan opsamles for hurtigt, således at der er risiko for, at stofferne strippes fra opsamlingsmediet (især problematisk ved et letflygtigt stof som vinylchlorid). Dette betyder, at der er en stofafhængig nedre grænse for den analytiske detektionsgrænse. Det anvendte analyselaboratorium bør rådføres vedrørende anbefalinger om den optimale flowhastighed og luftmængden, idet disse er afhængige af stoffet og de anvendte opsamlingsrør. Det maximale luftvolumen, der kan opsamles på et standard kulrør for stoffer som BTEX, C 9 -C 10 aromater, TVOC og chlorerede opløsningsmidler, er typisk 100 l ved et flow på 0,5 1 l/min. Med 100 l luft fås en detektionsgrænse på omkring 0,1-0,5 µg/m³ for individuelle stoffer. Ved mindre luftmængder fås en højere detektionsgrænse, f.eks. omkring 1 µg/m³ ved opsamling af 10 l luft. Nedbrydningsprodukter For nedbrydningsprodukter af chlorerede opløsningsmidler og MTBE anbefaler laboratorier dog typisk maks l ved et flow på 0,1-0,5 l/min, som medfører en detektionsgrænse på omkring 1-2 µg/m³ for kulrør. ATD-rør har dermed en fordel i forhold til kulrør hvad angår disse stoffer, idet der med ATD-rør kan opnås lavere detektionsgrænser på omkring 0,04-0,2 µg/m³. Ved analyse af flere stofgrupper skal der ofte opsamles på forskellige rør, og laboratoriet bør derfor tages med på råd. Desuden kan detektionsgrænserne optimeres ved at opsamle forskellige luftmængder til de forskellige analyser. Mætning ved høje koncentrationer Ved høje stofkoncentrationer kan der ske en mætning af kulrørene, hvorfor det ofte anbefales at udtage luften på to rør i serie (A- og B-rør). Ved analyse af B- rør betales for en ekstra analyse, hvorfor det samtidig kan være interessant at måle PID-udslag (evt. som feltmåling med en photoionisationdetektor) for poreluftprøver og justere luftvolumenet tilsvarende. Som alternativ kan der udtages to prøver fra hvert målepunkt på henholdsvis 10 og 100 l, hvor der analyseres på røret med 10 l, såfremt der er mætning på røret med 100 l. Detektionsgrænser og ATD-rør ATD-rør - luftvolumen og detektionsgrænser Det typiske luftvolumen, der kan opsamles på ATD-rør, er omkring 3-10 liter ved et flow på 0,1 0,3 l/min. (det maximale luftvolumen på et ATD-rør er stofafhængigt og defineret i en ISO standard). Ved 3-10 l luft fås en detektionsgrænse på omkring 0,04-0,3 µg/m³ for de enkelte stoffer. 38

39 Ligevægt med luften Gennemsnitsniveau over 7-14 dage Passiv prøvetagning Ved passiv prøvetagning optages gasarter fra luften ved, at de vandrer ind i den åbne ende af et opsamlingsrør ved almindelig diffusion. Ligevægten på opsamlingsmediet forskydes med tiden, da stofferne vandrer videre i opsamlingsmediet, indtil der opstås en ny ligevægt. Mængden af stofferne på opsamlingsmediet er afhængig af stofkoncentrationen i luften og den samlede eksponeringstid, dvs. varigheden af perioden, hvor røret hænger i lokalet og er åbent for diffusion. Passiv prøvetagning kan anvendes ved målinger af udeluft og indeklima samt evt. i det kapillarbrydende lag /24/. Der kan anvendes enten ATD- eller ORSArør, som ophænges i 1-2 uger. Detektionsgrænserne er typisk omkring 0,1-0,2 µg/m³. Fordelen ved passiv opsamling er, at resultatet repræsenterer den gennemsnitlige koncentration i rummet over en periode på 7-14 dage. Vinylchlorid kan ikke opsamles ved passiv prøvetagning, da stoffet er for flygtigt Detektionsgrænse ved miljøundersøgelser Ved miljøundersøgelser bør de analytiske detektionsgrænser være mindst 1/10 af kvalitetskriteriet, fordi målinger omkring detektionsgrænsen har en væsentlig større analytisk usikkerhed end målinger ved højere koncentrationer, og man derfor bør være sikker på, at der er tale om egentlige overskridelser. For et stof som vinylchlorid er afdampningskriteriet (0,04 µg/m³) så lavt, at man kun vanskeligt kan nå en analytisk detektionsgrænse omkring afdampningskriteriet. Det betyder, at man kun kan være sikker på, at afdampningskriteriet er overskredet ved væsentlige overskridelser af afdampningskriteriet. 4.2 Analysearbejde Luftprøverne analyseres typisk ved gaskromatografiske analyser, hvor der foretages en adskillelse af enkeltstoffer i stofblandingen. Sikker identifikation med GC-MS Specifikke stoffer som benzen, toluen, TCE m.v. analyseres typisk ved hjælp af GC-MS eller GC-ECD (GasChromatografi med en MasseSpektrometrisk detektor eller en specifik Electron Capture Detector for chlorerede forbindelser), som begge giver en sikker identifikation af de enkelte stoffer, som herefter kan kvantificeres i henhold til relevante standardstoffer. GC-MS-analyser foretages ofte som SIM (Selected Ion Monitoring), som betyder, at tilstedeværelsen af de pågældende specifikke stoffer kan vurderes og kvantificeres, men at tilstedeværelse af andre stoffer ikke vurderes. 39

40 Screening for TVOC med GC-FID Herudover udføres ofte en GC-FID-screening (flammeionisationsdetektor) for totalkulbrinter eller TVOC. Betegnelsen totalkulbrinter omfatter i realiteten summen af flygtige kulbrinter (VOC - volatile organic compounds). En kulbrinteblanding adskilles på GC og ses både som en række enkelttoppe, men også som en samling af flere toppe i én eller flere buler i bunden af kromatogrammet ( GC-fingeraftryk ). Arealerne af disse toppe og buler summeres (og evt. opdeles i en række kogepunktsintervaller fraktioner ) og kvantificeres i henhold til en kendt standard, f.eks. toluen. TVOC omfatter dermed både en række ukendte kulbrinter og de specifikke stoffer, som allerede er kvantificeret i GC-MS/ECD-analysen. Analysen siger intet om, hvorvidt TVOC skyldes kulbrinter fra oliestoffer eller andre organiske kilder, f.eks. terpener (fyrretræ), duftstoffer eller kemikalier herunder olieprodukter anvendt i hjemmet, samt møbler og andet inventar i indeklimaet. Ved at udføre en GC-MS-screening for hovedkomponenterne i en kulbrinteblanding, kan visse kulbrinter, f.eks. terpener, som skyldes rengøringsmidler og boliginventar, muligvis adskilles. Ligeledes kan kulbrintesammensætning i poreluften og indeklima sammenlignes ved hjælp af GC-fingeraftryk og kulbrintefordeling i fraktioner. Screening for indtrængningsveje Prøvetagningsteknikker som ppbrae, sporgas-, sniffer- og foliemetoder, hvor potentielle indtrængningsveje screenes, er derfor muligvis bedre egnet til vurdering af kulbrintebidrag til indeklimaet fra underliggende jord- og grundvandsforurening med oliekulbrinter. Dette skyldes, at man netop måler direkte på den indtrængende poreluft. 4.3 Poreluftmålinger Metoderne til udtagning af poreluftprøver er beskrevet i en række håndbøger og rapporter /2, 6, 7, 8, 9/. Det anbefales, at der altid udtages mindst én udstyrsblindprøve og/eller én udeluftprøve i forbindelse med poreluftundersøgelser, bl.a. som en kontrolmåling i tilfælde af, at der findes lave indhold i poreluften som enten kan skyldes en forureningspåvirkning, kontaminering eller et højt baggrundsniveau. Opsamling af poreluft Prøvetagning i jordlag Prøvetagning af poreluften foretages normalt ved aktiv opsampling på et opsamlingsmedie (Kul, XAD, Tenax). På lokaliteter, hvor det ikke har været muligt at suge luft fra lavpermeable jordlag, er der i nogle sager foretaget passiv opsamling af poreluft i en periode på op til 14 dage ved at anbringe et ATD-rør i en lukket poreluftsonde. Sonden gennembores med flere huller i den ønskede prøvetagningsdybde. Metoden er kvalitativ, idet det ikke er muligt at beregne en poreluftkoncentration, men evt. flygtige forureningskomponenter i poreluften kan derimod identificeres, og de relative niveauer i poreluftpunkterne på 40

41 lokaliteten sammenlignes. Metoden er kun anvendt forsøgsvist og er ikke dokumenteret. Modtryk skal måles Til aktiv udtagning af poreluft fra jorden benyttes en sonde, hvorfra det er muligt at suge luft op. Poreluften pumpes med en pumpe og modtrykket i formationen måles. Hvis modtrykket forbliver højt, er det tegn på tætte aflejringer og dårligt poreluftflow i jordlagene. Hvis modtrykket i selve formationen overstiger 200 mbar, er der grund til at overveje kvaliteten nøje, og ved større modtryk end ca mbar er prøverne reelt ikke brugbare /2, 8/. Ved mistanke om utætheder langs poreluftspyddet, kan der udføres feltmålinger af O 2 og CO 2, som kan indikere om der findes utætheder langs spyddet, idet indholdet af kuldioxid typisk er højere i poreluften (>1 %) end i atmosfæriske luft (0,03%) og iltindholdet tilsvarende lavere i poreluften end i atmosfærisk luft (20,5%). Resultaterne kan dog være svære at fortolke. Vigtige aspekter vedrørende prøvetagning, renpumpning, afpropning, opstilling af udstyr m.v. findes i /8/ og bør afrapporteres i forbindelse med undersøgelsen. Poreluften kan udtages fra 0,5 m til væsentligt større dybder på 5 10 m, men den typiske makimale dybde er ca. 2 m. Ved dybder over 2-3 m vil det dog være nødvendigt med direkte push boreudstyr, som anvendes til afgrænsning af dybtliggende forureninger. Poreluften kan selvfølgelig ikke udtages fra vandmættede og meget tætte (lav-permeable) aflejringer. Poreluftsonder kan være permanente eller de kan fjernes lige efter prøvetagning. Ved permanente sonder skal der etableres en passende og sikker afslutning. Influenszone Det kan være nødvendigt at placere poreluftpunkter tæt ved fundamentets periferi, dvs. i influenszonen, hvor der kan opstå rumlige og tidslige variationer som kan skyldes evt. fortynding med atmosfærisk luft eller husluft, jf. afsnit 2.1. Resultaterne bør fortolkes med forsigtighed, og det anbefales, at der foretages flere kontrolmålinger (ekstra målepunkter eller flere målerunder) Prøvetagning under gulv Princippet for poreluftmålinger under gulv i bygninger er sammenligneligt med almindelige poreluftmålinger. Poreluften udtages normalt ved aktiv opsamling af et luftvolumen, men der er også udviklet teknikker til passiv opsamling på ATD-rør over en længere periode på op til 14 dage /24/. 41

42 Byggetekniske oplysninger noteres Sprækker I forbindelse med målinger bør der noteres en række byggetekniske oplysninger, blandt andet om der er kælder- eller stueetage med terrændæk eller krybekælder. Loftshøjden måles og ventilationsforhold såsom vinduer, ventilationsanlæg, udluftningsventiler samt intern eller ekstern trappe til kælder noteres. Det noteres, om der er tale om en gulvkonstruktion af beton eller letklinkebeton, træbaseret pladegulv eller bræddegulv, herunder dybden af et evt. hulrum under træplader, jf. figur 4.1 og gulvopbygningen beskrives. Betongulvkonstruktionen noteres og inspiceres for synlige revner, rørgennemføringer, belægninger (tæppe, linoleum) m.v. Ved betongulv bores igennem gulvet og ca. 10 cm ned i det evt. kapillarbrydende lag. Tykkelsen af betonen noteres. Poreluftpunktet kan nogle gange etableres direkte i gulvet. For at minimere skader på gulvet kan poreluftpunktet f.eks. etableres under et dørtrin eller i et skab. Poreluftmålinger tæt på sprækker i bygningsfundamentet kan påvirkes af advektiv strømning, som kan medføre enten højere eller lavere poreluftkoncentrationer, jf. afsnit 2.1 /4/. Resultaterne bør fortolkes med forsigtighed, og det anbefales, at der foretages flere kontrolmålinger ved etablering af ekstra målepunkter og evt. flere målerunder. Såfremt gulvet ikke ønskes gennemboret, kan det overvejes at etablere skråtstillede poreluftsonder til en passende dybde i jordlag/kapillarbrydende lag igennem fundament/sokkel. Det kapillarbrydende lag I /19/ anføres, at et kapillarbrydende lag af f.eks. grus/sand under en gulvkonstruktion normalt anses som en effektiv spredningsforbindelse for forureningsstoffer i poreluft i jord til områder med revner eller andre utætheder i f.eks. et betondæk, men at undersøgelser har indikeret, at der ikke altid opnås en effektiv udligning af poreluftforureningen /23/. Derfor bemærkes i /19/, at en enkeltstående poreluftmåling derfor ikke nødvendigvis giver et fyldestgørende billede af forureningsforholdende i det kapillarbrydende lag, hvorfor der som angivet i tabel 3.1 og 3.3 skal udføres mindst 3-5 poreluftmålinger pr 100 m². Det skal altid sikres, at der er tæt omkring poreluftpunktet, f.eks. med dekorationsler eller gummiprop. 42

43 Poreluftsonder i det kapillarbrydende lag Poreluftsonder udført med spyd til ca. 0,5-1,5 m under beton Figur 4.1 Gulvkonstruktioner med træbaserede plader eller brædder og et underliggende betonterrændæk Poreluftspyd ved dårlige gulve Såfremt betongulvet vurderes at være af meget dårlig kvalitet (tyndt eller med revner/sprækker) eller med gulvafløb meget tæt på målepunktet, er der risiko for indtrængning af falsk luft under prøvetagning, og der anvendes derfor et poreluftspyd til ca. 0,5 1,5 m under betongulv og ned i jordens poreluft, jf. figur 4.1. Ved bræddegulve skal der etableres poreluftsonder enten til det kapillarbrydende lag under beton (klaplag) eller til større dybder i den underliggende jord. Der udtages ikke luftprøver lige under et trægulv. I betongulve kan poreluftspunktet nemt sløjfes med elastisk fugemasse, evt. med betonafslutning. Derimod er sløjfning af poreluftpunkter i trægulve med underliggende betonterrændæk, jf. figur 4.1, mere problematisk, og der må her anvendes en egnet ekspanderende fugemasse, som sprøjtes ned i hullet i betondækket, og træspartelmasse til lukning af hullet i trægulvet /17/. Trykforskel over betondæk kan måles Ved poreluftmålinger under gulv kan det desuden vælges at måle trykforskellen over betondækket i poreluftspunktet /22/. Denne kan måles med en tryktransducer, som sammenligner trykket i målepunktet (sonden placeres i målepunktet og der tætnes omkring) og atmosfæretrykket i rummet. Da trykforskellen varierer over tid, vil én måling dog kun give et øjebliksbillede, men såfremt oplysningen vurderes som relevant, kan der med udstyrets datalogger foretages målinger over en længere periode. Trykforskellen over betondækket siger no- 43

44 get om den potentielle advektive transport af poreluft ind igennem sprækkerne i betondækket og er desuden en parameter, som indgår i JAGG beregningerne med en standardværdi på 5 Pa. Trykforskellen i danske huse er typisk 1-3 Pa /9, 10, 22/. 4.4 Indeklimamålinger Indeklimamålinger er beskrevet i en række rapporter /9, 18, 20, 21, 31/. Ved indeklimamålinger er der behov for lavere detektionsgrænser end ved poreluftmålinger, idet resultaterne skal sammenlignes med afdampningskriterierne. Ligesom ved målinger af poreluft under gulve har prøvetageren fået adgang til bygningen og kan notere en række byggetekniske oplysninger. Det er en fordel, at indeklimamålepunkter placeres på grundlag af en sådan byggeteknisk gennemgang, jf. afsnit og figur 3.3. Som noteret under afsnit og 4.2 kan der ved indeklimamålinger være problemer med baggrundskoncentrationer for især oliestoffer, hvorfor disse målinger ikke bør udføres, uden at indtrængningsvejene er identificeret og evt. undersøgt, jf. afsnit Ved vurdering af indeklimapåvirkning kan det anbefales, at der altid udtages mindst én udeluftprøve for hver målerunde. 4.5 Faldgruber Ved poreluft- og indeklimamålinger er der en række aspekter, som er problematiske under udførelsen eller kan medføre fejl. Poreluften Undgå fejlkilder ved for højt modtryk og opsamling af falsk luft på lerlokaliteter /8, 9/. Undgå falsk luft ved at sikre tætning omkring poreluftsonder og evt. efter målingen at kontrollere enten med sporgas eller ved trykprøvning med sæbevand /8, 9/. Poreluften kan ikke udtages, hvis grundvandstanden er for høj. Poreluften bør udtages minimum 0,5 m under terræn. Udvis forsigtighed ved fortolkning af resultater for poreluftpunkter placeret tæt på bygninger i influenszonen. Hvis kloakken er en potentiel kilde, skal poreluftsonderne placeres, så der opsamles poreluft fra dybder svarende til underkanten af kloakken. Poreluften under gulv Bedste placering for poreluftmålinger vil i nogle tilfælde ødelægge boligens gulv. Problemet kan drøftes med ejeren med henblik på at finde alternativ placering, f.eks. under dørkarme eller i skabe. Ved chlorerede opløsnings- 44

45 midler kan der overvejes indeklimamålinger, men såfremt der er konstateret en påvirkning, vil det i de afgrænsende undersøgelser ofte være nødvendigt at bekræfte, hvorvidt påvirkningen skyldes indtrængning af poreluftforurening fra en underliggende jord- og grundvandsforurening. Poreluft fra det kapillarbrydende lag kan forsøges udtaget uden for bygningen ved hjælp af skråtstillede poreluftsonder igennem fundament/sokkel. Problemer med at tætne omkring sonder ved gulvkonstruktion med hulrum under trægulv, hvorfor det anbefales, at sonden nedrammes i det underliggende jordlag til min. 0,5 m. Problemer med lukning af hullet i betonklaplag ved gulvkonstruktion med klaplag og hulrum under trægulv. Udvis forsigtighed ved fortolkning af resultater for poreluftpunkter placeret tæt på synlige revner eller fundamentets periferi (risiko for revner) /4/, se afsnit 2.1. Indeklima Problemer med normal baggrund i boligen. Vigtigt at udføre byggeteknisk gennemgang og interview. Herunder indsamles oplysninger om anvendelse af kemikalier og udluftning, nyt inventar m.v. Se desuden bilag 1 for eksempel på et spørgeskema. Den byggetekniske gennemgang kan være besværlig at gennemføre, hvis vigtige konstruktioner enten er skjulte eller dækket af belægninger, møbler, oplag m.v. Problemer med, at beboere ændrer ventilationsforhold eller anvender kemikalier under de passive målinger over en periode på f.eks. 14 dage. 45

46 46

47 5. Anvendelse af prioriteringsniveauer ved (risikobaseret) prioritering af undersøgelser 5.1 Prioriteringsniveauer Videncenter for Jordforurening har på opfordring fra regionerne nedsat en arbejdsgruppe til drøftelse af fælles vejledende prioriteringsniveauer for den offentlige indsats over for indeklimapåvirkninger fra forurenet jord. Som følge af dette arbejde er der opstillet forslag til prioriteringsniveauer, som kan benyttes på kortlagte ejendomme i forbindelse med prioritering af den offentlige indsats i henhold til Jordforureningsloven /1/. Prioriteringsniveauerne kan anvendes til både prioritering af afgrænsende undersøgelser og afværgetiltag. For hvert stof er der opstillet fem prioriteringsniveauer (I V) for prioritering af indeklimasager, jf. tabel 5.1. Lokaliteter, hvor indeklimamålinger ligger inden for prioriteringsniveau I, vil være højest prioriteret, og regionerne bør tilstræbe at iværksætte afgrænsende undersøgelser eller afværgetiltag på lokaliteten hurtigst muligt. I mellemtiden kan regionen anbefale ejeren at iværksætte tiltag til nedbringelse af forureningsniveauet. Det kan være tiltag i form af forbedret udluftning, ventilering af krybekælder m.v. De øvrige prioriteringsniveauer ligger mellem afdampningskriteriet og prioriteringsniveau I. Prioriteringsniveauerne bør kun anvendes til prioritering af afværgetiltag, såfremt der er foretaget afgrænsende undersøgelser (f.eks. poreluftundersøgelse), som dokumenterer, at forureningsbidraget fra en underliggende jord- eller grundvandsforurening medfører en uacceptabel påvirkning af indeklimaet. Det vil sige, at stofferne skal være målt ved en indeklimaundersøgelse, og at det gennemsnitlige bidrag til indeklimaet i rummet fra en jord- og grundvandsforurening sandsynligvis ligger over afdampningskriteriet. Ved prioritering af en lokalitet, hvor der findes flere forurenende stoffer, er det det stof, der har den mest repræsentative stofkoncentration på det højeste prioriteringsniveau, som er bestemmende for prioriteringen. 47

48 Prioriteringsniveauer ved indeklimapåvirkning* Kritisk Stof I II III IV V Effekt µg/m³ µg/m³ µg/m³ µg/m³ µg/m³ Benzen Kræft >6,5 3,25-6,5 1,3-3,25 0,65-1,3 0,13-0,65 Toluen Lugt/CNS > Xylen Lugt/CNS > Ethylbenzen Lugt/CNS > C 9 -C 10 aromater Lugt > Naphthalen Lugt > Sum af kulbrinter (totalkulbrinter) Tetrachlorethylen Lugt/CNS > Systemiske effekter > Trichlorethylen Kræft > ,1,1- trichlorethan Chloroform Tetrachlormethan c/t-1,2- Dichlorethylen 1,1- Dichlorethylen Systemiske effekter Systemiske effekter Systemiske effekter Systemiske effekter Systemiske effekter > > > > > Vinylchlorid Kræft > ,4-1 0,2-0,4 0,04-0,2 * Alle prioriteringsniveauer er bidragsværdier, dvs. at det skal kunne dokumenteres, at der er koncentrationsbidrag til indeklimaet fra en underliggende jord- eller grundvandsforurening. De røde fede værdier under niveau V er afdampningskriterierne (LKK). Tabel 5.1 Forslag til prioriteringsniveauer ved indeklimapåvirkning (µg/m³). Denne prioriteringsmetode tager ikke hensyn til eventuelle forstærkende effekter, som de enkelte stoffer kan have på hinanden i tilfælde af en blandingsforurening. Hvis der er flere forureningsstoffer, som overskrider afdampningskriterierne, bør der foretages en konkret vurdering af, om forureningsblandingen skal resultere i en højere prioritering. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis der er målt flere stoffer, som kan medføre enten systemiske effekter eller kræft, og hvor stofkoncentrationerne for flere af stofferne ligger i den højere ende af intervallerne for et prioriteringsniveau /1/. Prioriteringsniveauerne er defineret i forhold til de kritiske effekter (dvs. kræft, systemiske effekter eller lugtgener og effekter på centralnervesystemet), der er grundlaget for fastsættelse af afdampningskriterier (luftkvalitetskriterier). 48

49 Generelt er det den gennemsnitlige belastning, dvs. den samlede dosis, og ikke stoffets koncentration i luften, der er af betydning for udvikling af sundhedsmæssige effekter, hvilket især er tilfælde ved opløsningsmidler /37/. Ved stoffer, der medfører irritation af luftveje eller lugtgener, er det dog koncentrationen i luften, som er afgørende for effekter. Dette betyder, at der - såfremt der ikke sker en øget eksponering fra andre medier - kan accepteres højere koncentrationer over en kortere periode (dage, uger, måneder) eller mindre overskridelser over en lidt længere tidsperiode (måneder, år) /37/. Afdampningskriteriet er som udgangspunkt lig luftkvalitetskriteriet (LKK) /36/ og angiver et højt beskyttelsesniveau, hvor der ikke kan forventes effekt ved udsættelse for stoffet i luften, selv ved eksponering gennem et helt liv /38/. Derfor sammenlignes indeklimamålinger med et afdampningskriterium, som udtrykker det bidrag, som afdampningen fra jorden maksimalt må udgøre ved påvirkning af indeklimaet eller udeluften. Der er tale om en bidrags-værdi og altså ikke om et overordnet kvalitetskriterium (en total-værdi) for det samlede indhold af den pågældende komponent i indeluften. 5.2 Risikovurdering Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 1998, indeholder anvisninger for udførelse af risikovurderinger, herunder hvilke forhold og data, der skal indgå /7/. Desuden henvises til rapporten Checklister for undersøgelser, hvori der er opstillet en række krav til dokumentation af risikovurdering /2/. I det følgende afsnit er de aspekter, som vedrører indeklimaet, fremhævet Prioritering ift. indeklima ved indledende undersøgelser I den indledende undersøgelse bør der primært tages stilling til, om en lokalitet er forurenet og bør kortlægges, og herefter foretages en prioritering af de efterfølgende afgrænsende undersøgelser. Beslutning om kortlægning i forhold til arealanvendelse/indeklima baseres på en samlet risikovurdering af jord-, grundvands- og/eller poreluftforureningen, som skal indikere, om der findes et væsentligt forureningsbidrag, som potentielt kan medføre en overskridelse af afdampningskriteriet i indeklimaet ved aktuelle eller fremtidige ændringer i arealanvendelsen. Da der ikke altid udføres indeklimamålinger i de indledende undersøgelser, kan Miljøstyrelsens regneark for risikovurdering af Jord, Afdampning, Gas og Grundvand JAGG 1.5 til vurdering af indeklimapåvirkning anvendes /32/. 49

50 I den kommende reviderede version JAGG 2.0 er der flere muligheder for at vurdere mulige konsekvenser af indtrængning af gasarter ved forskellige gulvtyper (f.eks. uarmeret beton) og bygningskonstruktioner (f.eks. krybekælder, og hulrum) end i den tidligere version /22/. Mens modellering af gastransport kan give en væsentlig indsigt i den potentielle risiko og konsekvenserne for indeklimaet, er metoden dog afhængig af et grundigt kendskab til de byggetekniske forhold, som man sjældent har ved de indledende undersøgelser. Af hensyn til forsigtighedsprincippet bør der til vurdering af, om en given poreluftforurening kan medføre indeklimaproblemer foretages følsomhedsberegninger med forskellige gulvtyper, revnevidder, luftskifter og trykforskelle over terrændæk. Baseret på en risikovurdering af den potentielle indeklimapåvirkning foretaget på baggrund af resultater fra de indledende undersøgelser foretages en prioritering af de afgrænsende undersøgelser. Det er således vigtigt, at der i de indledende undersøgelser foretages en vurdering af, om husets fundament eller gulv kan yde en tilstrækkelig beskyttelse mod indtrængende forurenet poreluft Prioritering ift. indeklima ved afgrænsende undersøgelser Ved de afgrænsende undersøgelser udføres supplerende poreluft- og indeklimamålinger til vurdering af risikoen for uacceptabel påvirkning af de aktuelle (forureningspåvirkede) boliger. På grundlag heraf vil der ofte opstå behov for udvidede indeklimaundersøgelser og tiltag til sporing af indtrængningsveje, før der tages stilling til eventuelle afværgetiltag. Såfremt der for det påvirkede rum foreligger målinger fra flere målerunder, anvendes et gennemsnit til vurdering af prioriteringsniveauet, men som udgangspunkt bør der anvendes målinger fra det mest påvirkede rum (højeste koncentrationsniveau, worst case betragtning). På mange lokaliteter vil dette være et kælderrum, som ikke anvendes til beboelse. Da de potentielle sprednings- og indtrængningsveje i villaer og etageejendomme er uoverskuelige, bør man ved prioritering af tiltag udvise forsigtighed ved at skelne mellem høje målinger i henholdsvis beboede rum og ubeboede rum, med mindre såvel spredning som indtrængningsveje er vel dokumenterede. 50

51 6. Referencer Der er udarbejdet følgende rapporter, vejledninger og tjeklister om, hvordan poreluftmåling, målinger under gulv eller indeklimamålinger foretages: /1/ Prioriteringsniveauer til brug ved prioritering af indeklimasager på kortlagte ejendomme. Ikke udgivet endnu. /2/ Checklister ved undersøgelser. Teknik og administration nr Videncenter for Jordforurening 2007 Videncenter for Jordforurening /3/ Kortlægningsvejledning, nr Miljøstyrelsen /4/ Variation i poreluftens forureningsindhold spor 1 Opstilling af modelscenarier og udvælgelse af modeller. Christensen, A.G.; Mortensen, A.P.; Andersen, L.; Abreu, L. og Durant, N.D. Ikke udgivet endnu. /5/ Variationer i poreluftens forureningsindhold. Spor 2. Opsamling af tidligere udførte undersøgelser samt vejledning i vurdering af usikkerhed på poreluftmålinger. Andersen, A.; Nielsen, S.; Broholm, M.M. og Tuxen, N. Ikke udgivet endnu. /6/ Håndbog for poreluftundersøgelser. Teknik & Administration. Nr. 7. /7/ Oprydning på forurenede lokaliteter Hovedbind og Appendikser. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 6 og Region Syddanmark og MST 2010 Region Syddanmark og MST 1998 Amternes Videncenter for Jordforurening Miljøstyrelsen /8/ Fyns Amts notat vedr. prøvetagning af poreluft Fyns Amt /9/ Poreluftprojekt Styrende parametre for tidslige variationer af indholdet af klorerede opløsningsmidler i sand- og lerjorde. Hovedrapport. Jørgensen, T.H.; Glensvig, D.; Buck, C.; Bote, T.V.; Nilausen, L.; Mortensen, P. og Skou, H. Miljøprojekt /10/ Poreluftprojekt Styrende parametre for tidslige variationer af indholdet af klorerede opløsningsmidler i sand- og lerjorde. Bilagsrapport. Jørgensen, T.H.; Glensvig, D.; Buck, C.; Bote, T.V.; Nilausen, L.; Mortensen, P. og Skou, H. Miljøprojekt /11/ Undersøgelse af variationer i poreluftskoncentrationen - Tre lokaliteter i Københavns Amt. Rev. 00, dateret Udarbejdet af COWI A/S Miljøstyrelsen 2006 Miljøstyrelsen 2006 Købehavns Amt /12/ Variationer i poreluftens forureningsindhold - projekt Fyns Amt, MST og 51

52 katalog for det videre arbejde. Januar Udarbejdet af COWI A/S og NIRAS /13/ Vurderingsværktøj og undersøgelsesstrategi, rev 4. Fyns Amt feb /14/ Porelufttransport - Teoretiske betragtninger, rev. 1. Fyns Amt, feb /15/ Afværgekatalog - Tidlig Indsats overfor indeklimapåvirkning. Jeppesen, M. N. Miljøprojekt nr /16/ Håndbog byggetekniske foranstaltninger i forbindelse med byggeri på forurenede lokaliteter. Skou, J.; Nielsen, H.H.; Fuglsang, I.A. og Hansen, M.D. Miljøprojekt AVJ 2005 Fyns Amt 2005 Fyns Amt 2003 Miljøstyrelsen 2007 Miljøstyrelsen /17/ Undersøgelse af luftæthed i bygningskonstruktioner 1993 Bygge- og Boligstyrelsen /18/ Målinger af stoffer i indeluften fra forurening i jorden 1994 Bygge- og Boligstyrelsen /19/ Transport af gasformig forurening i umættet zone og i bygninger. Litteraturstudie Teknik og administration. Nr Amternes Videncenter for Jordforurening. /20/ Indeklimapåvirkninger fra forurenede grunde Modelberegninger og indeklimamålinger. Teknik og administration. Nr /21/ Feltafprøvning af sporgasmetode til brug for måling af transport af forureninger mellem renserier og tilstødende lejligheder. Mortensen, P og Glensvig, D. Miljøprojekt 816. /22/ Opgradering af JAGG indeklimamodul til version 2.0. Revision af indeklimamodul. Bote, T. Ikke udgivet endnu. /23/ Undersøgelser af passiv ventilation af det kapillarbrydende lag. Teknik og administration. Nr /24/ Poreluftmålinger under gulv ved passiv opsamling. Teknik og administration. Nr /25/ USEPA Guidance on systematic Planning using the Data Quality Objective Process. EPA QA/G4 EPA/240/B-06/001. February /26/ Radon som sporgas for jordluftindtrængning til hus ved forurenet renserigrund. Andersen, C.E. /27/ Radonmåling som tracer. Petersen, J.B.; Jeppesen, M.N; Sørensen, I.; Hvidberg, B.; Johnsen R. og Lauridsen, S.G. Vintermøde om jord og grundvandsforurening. Bind 1, marts Amternes Videncenter for Jordforurening Miljøstyrelsen 2009 Miljøstyrelsen 2007 Videncenter for Jordforurening 2008 Videncenter for Jordforurening 2006 USEPA 2001 Risø 2009 ATV 52

53 /28/ Måling af indtrængningen af gasformige forbindelser fra forurenet jord til indeluften: Foliemetoden. Del 1. Laboratorieundersøgelse. Fuglsang, K. Miljøprojekt Nr /29/ Måling af indtrængningen af gasformige forbindelser fra forurenet jord til indeluften: Foliemetoden. Del 2. Felttest. Fuglsang, K og Mikkelsen, F. Miljøprojekt Nr /30/ Opløsningsmidlers transportvej til indeklimaet. Loll, P.; Larsen, C. og Grøn, M. Vand & Jord. 15, /31/ Dokumentation af interne og eksterne kilder til tetrachlorethylen i boliger. Glensvig, D.; Mortensen, P. Miljøprojekt 651. /32/ Beregningsprogrammet for risikovurdering af forurenede grunde JAGG, JAGG - regneark til risikovurdering af jord, afdampning, gas og grundvand. /33/ Afgrænsning af poreluftforurening/forureningsfaner med ppbrae (PID på lavt niveau med real time monitering). Ikke udgivet endnu. /34 Sporgasundersøgelser til fastlæggelse af aktive transportveje til indeklimaet. Loll, P.; Larsen, P.; Jensen, T. og Larsen, C. Miljøprojekt XX. Ikke udgivet endnu. /35/ Udpegning af områder med indtrængning af perchlorethylen til indeluften: Sniffermetoden. Fuglsang, K. Miljøprojekt 958. /36/ Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand. Miljøstyrelsens hjemmeside. Oktober grunde/graensevaerdier/ /37/ Principper for sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer med henblik på fastsættelse af kvalitetskriterier for luft, jord og drikkevand. Nielsen, E.; Østergaard, G. og Ladefoged, O. Miljøprojekt nr /38/ B-værdivejledningen. Oversigt over B-værdier. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2. /39/ Kontrol af indeklimasikring ved termografi med undertryk. Sebastian, W. ATV-Temadag. Poreluft og indeklima hvordan er de koblet? Vintermøde om jordog grundvandsforurening. 9. marts Miljøstyrelsen 2001 Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen 2010 Region Midtjylland 2010 Miljøstyrelsen 2004 Miljøstyrelsen 2009 Miljøstyrelsen 2004 Miljøstyrelsen 2002 Miljøstyrelsen 2009 ATV /40/ Kortlægning og registrering - En samling paradigmer, 1999 Amternes Videncen- 53

54 krav og standarder. Teknik og Administration nr Hoved og bilagsrapport. /41/ Thoronmålinger til identifikation af indtrængningsveje for poreluft til indeklimaet. Petersen, J.B. Vintermøde om jord- og grundvandsforurening. 9. og 10. marts /42/ Radon som tracer ved indeklimaundersøgelser. Miljøprojekt udarbejdet af NIRAS 2010 ATV 2010 ikke udgivet endnu ter for Jordforurening MST og Region Midtjylland 54

55 Bilag 1. Forslag til spørgeskema ved indeklimaundersøgelser

56 56

57 Spørgeskema for indeklimaundersøgelse Udfyldt af: Dato: Adresse: Ejer: Telefon: Er der inden for de sidste par uger: anvendt skrappe rengøringsmidler (f.eks. opløsningsmidler, rensebenzin, petroleum, terpentin, klorin) malet, lakeret eller limet (f.eks. hobbyaktiviteter) indkøbt nye møbler, tæpper, linoleum, gardiner eller lignende: Findes der i boligen: renset tøj, dyner eller lignende anvendt røgelsespinde anvendt duft- eller aromablokke røget regelmæssigt i boligen (rygerhjem) røget nogle få gange i boligen (gæstebud) brug af stearinlys? Hvilke: Side 1 af 2 Brændeovn Gaskomfur: Mekanisk ventilation ud over almindelig brug af emhætte Hvor tit udluftes boligen? Flere gange dagligt Minimum 1 gang om dagen Et par gang i løbet af ugen Andre forhold som kan påvirke indeklimaet: 57

58 Udfyldes af prøvetager Initialer: I hvilke rum fortages indeklimamålinger: Side 2 af 2 Skitse Hvilke etager (kælder, stue, 1. sal mv.) Andet: Målingstype: Aktiv Passiv Luftvolumen Flow Start tidspunkt; Stop tidspunkt: Bygningens alder: Bemærkninger vedr. gulvkonstruktioner samt evt. revner m.v.: Gulvbelægning/tæppe mv.: Rumhøjde: Rumanvendelse: Ventilationsforhold, herunder tæthed af vinduer og døre, udluftningsventiler m.v.: Synlige revner: Rørgennemføringer: Fugt eller lugt: Oplag af kemikalier/rengøringsmidler m.v.: Andet: 58