Vejledning for poreluft- og indeklimamålinger

Transkript

1 Vejledning for poreluft- og indeklimamålinger Retningslinjer og krav til planlægning og gennemførelse Indhold 1.1 Indmåling Meteorologiske forhold Byggeteknisk gennemgang Feltblindprøve Målinger i poreluft Poreluftmålinger på udearealer Poreluftmålinger under gulv Målinger i indeklima Andre undersøgelser i forhold til indeklima... 9 Der er i det følgende beskrevet generelle retningslinjer, som skal være opfyldt vedr. etablering og udtagning af poreluft- og indeklimamålinger. Metode til udtagning af poreluftprøver med styrede underboringer, Snuden, er beskrevet i detaljer i Beskrivelse af snuden og /28/. Målingerne udføres med udgangspunkt i anvisningerne beskrevet i de angivne referencer i referencelisten. 1.1 Indmåling Alle målepunkter skal indmåles. Endvidere skal udvalgte punkter, som bygningshjørner, indmåles til sikring af, at målepunkter og bygninger kan indtegnes korrekt i forhold til hinanden. For alle målepunkter (poreluft- og indeklimamålinger) gælder at x,y-koordinater angives i UTM (EUREF89) i enheden meter, z-koordinaten (koten) angives i m DVR90. For Z angives beliggenheden desuden i m u.t. / m u. (kælder)gulv mm. Som indmålingsreference benyttes et nærliggende KMS-fixpunkt eller et af rådgiver valgt referencepunkt. Referencepunktet må have en maksimal usikkerhed på x,y-koordinaterne i EUREF89 på ± 50 cm og en maksimal usikkerhed på z-koordinaten på ± 10 cm. Placering af det anvendte fixpunkt/referencepunkt dokumenteres på kort og med fotos. Indmålingen af udendørs målepunkter må have en maksimal usikkerhed i forhold til referencepunktet på ± 10 cm i z-koordinaten og ± 50 cm i x,y-koordinaterne.

2 Indmålingen af indendørs målepunkter må have en maksimal usikkerhed i forhold til referencepunktet på ± 50 cm i z-koordinaten og ± 50 cm i x,y- koordinaterne, da der samtidig skal indmåles i forhold til bygningen, vægge mv. Indmåling af z-koordinat udendørs skal angives i forhold til m u.t., mens punkterne indendørs skal angives i forhold til m u. gulv. 1.2 Meteorologiske forhold Af hensyn til vurdering af de målte poreluft- eller indeklimakoncentrationer, skal de meteorologiske forhold altid registreres for perioden før, under og efter måletidspunkterne for henholdsvis poreluft og indeklima. Dataene indhentes dels via DMI og dels ved registrering af vejrforholdene på lokaliteten på måletidspunktet. Det drejer sig om følgende data: Atmosfæretryk Temperatur Vindforhold Nedbør Alle data skal medtages i undersøgelsesrapporten og vurderingerne. 1.3 Byggeteknisk gennemgang I forbindelse med poreluftmålinger under bygninger og/eller indeklimamålinger til vurdering af indeklimarisici skal der foretages byggeteknisk gennemgang og besigtigelse til belysning af konstruktionsforhold vedrørende kælder, krybekælder og øvrige etager. Formålet er at identificere alle forhold, som har en betydning for planlægning af undersøgelsen og optimering af målepunkternes placering i forhold til indtrængning af forureningskomponenter samt for risikovurderingen. For både poreluftmålinger under gulv og indeklimamålinger er relevante oplysninger bl.a. gulvets opbygning og tilstand, tykkelse af betongulvet, tilstedeværelse af revner, antal og størrelser, etageadskillelser, rørgennemføringer, afløbsforhold, ventilationsforhold, trappeopgang til overliggende etager, ejendommens indretning og anvendelse mv. Særligt i forhold til poreluftmålinger under gulv er det også relevant at indhente oplysninger om, hvorvidt der er kapillarbrydende lag, og om fundamentet er sektionsopdelt og lignende. Særligt i forhold til prøvetagning med Snuden, der baseres på styrede underboringer, er det også relevant at indhente oplysninger om fundamentsdybder og placering, samt placering af rørføringer, ledninger og andre underjordiske installationer under og omkring bygninger. Den byggetekniske gennemgang suppleres med/skal indeholde fotos af relevante forhold. 1.4 Feltblindprøve Feltblindprøver kan belyse, om prøver påvirkes af forureningskilder under opbevaring og transport. Der skal udtages en feltblindprøve ved udførelse af poreluft- og indeklimamålinger. Feltblindprøven opbevares og transporteres som de øvrige prøver. Feltblindprøven klargøres ved, at kulrøret knækkes i begge ender, og der sættes beskyttelseshætter på. For indeklimamålingerne gælder, at ATD eller ORSA-røret opbevares og transporteres med de øvrige prøver. Feltblindprøven analyseres for samme komponenter, som de øvrige prøver.

3 En feltblindprøve må som udgangspunkt ikke indeholde forureningskomponenter. Rådgiver skal ud fra feltblindprøvens resultat vurdere, om analyseresultaterne generelt kan accepteres eller om de bør forkastes. 1.5 Målinger i poreluft Strategi Ved potentielle eller påviste flygtige forureninger på en lokalitet, skal der oftest udføres poreluftmålinger. Disse anvendes dels til at lokalisere eventuelle kildeområder og dels til at afgrænse forurening med flygtige komponenter. Endvidere udgør de et vigtigt grundlag for risikovurderingen af indeklima og udeluft for nuværende eller fremtidig følsom arealanvendelse. Rumlige variationer og tidslige variationer ved poreluftsmålinger De målte koncentrationer i poreluften vil afhænge af en lang række faktorer, herunder dybden og afstanden til kilden og forureningen, beliggenhed under bygninger/belægninger eller i ubefæstede områder, de geologiske forhold, vandindhold, variationer i grundvandsstand etc. Aerob nedbrydning For olieforureninger vil der ofte ske nedbrydning i den umættede aerobe jordzone. Under bygninger uden kælder, som ligger på permeable jordlag, kan der ske ilttransport, og dermed nedbrydning, et stykke ind under huset. Poreluftskoncentrationen for olie kan derfor være noget lavere i udkanten af bygningens fodaftryk, end længere inden under bygningen. Dette gør sig i mindre gældende for klorerede stoffer, som ikke er nedbrydelige i den umættede, aeorobe zone. Poreluftmålingernes antal, placering, indbyrdes afstand og dybde skal tilpasses disse forhold. Influenszone Ændringer i meteorologiske forhold kan medføre en påvirkning af poreluftkoncentrationerne under en bygning i den såkaldte influenszone. Dette skyldes ændringer af differenstrykket mellem poreluften og indeklimaet. Influenszonen er et 1-2 meters bredt område langs indersiden og langs ydersiden af bygningsfundamenter, samt områder nær øvrige fundaments samlinger (fx midt under en bygning) og revner. Poreluftmålinger udtaget i influenszonen er derfor behæftet med større usikkerhed end målinger placeret væk fra influenszonen. Der skal tages højde for ovenstående i planlægningen af poreluftundersøgelsen og ved vurdering af resultaterne. Det skal som udgangspunkt forsøges undgået, at der udtages poreluftmålinger i influenszonen. Dog er påvirkningen af poreluftkoncentrationerne i influenszonen lille, hvis der er tætte lavpermeable lag (fx fast belægning, frost, lerjord, silt) ude omkring bygningen. Grundvandsfluktuationer De målte koncentrationer i poreluften vil endvidere afhænge af geologiske og hydrogeologiske faktorer i grundvandet, såsom fluktuationer i grundvandsspejlet. Det kan blandt andet påvirke poreluften ved blotlæggelse af residual fase, hvilket medfører øget afdampning. Omvendt kan et stigende grundvandsspejl medføre, at forureningen i grundvandet kommer tættere på bygningens fundament. De tidslige variationer kan være markante. I vurderingerne i undersøgelsesrapporten skal tidslige variationer vurderes i forhold til undersøgelsesresultaterne. Regionen ønsker derfor, at der som udgangspunkt udføres to målerunder på lokaliteten, når måleresultaterne skal anvendes i forhold til risikovurdering af indeklimarisiko. Modtryk Hvis modtrykket i forbindelse med udtagning af poreluftprøver forbliver højt er det tegn på tætte aflejringer og dårligt poreluftflow i jordlagene. Hvis modtrykket i selve formationen overstiger 200 mbar, er

4 der grund til at overveje kvaliteten nøje, og ved større modtryk end ca mbar er prøverne reelt ikke brugbare. Ved mistanke om utætheder langs poreluftspyddet, kan der udføres feltmålinger af O 2 og CO 2, som kan indikere, om der findes utætheder langs spyddet, idet indholdet af kuldioxid typisk er højere i poreluften (>1 %) end i atmosfæriske luft (0,03 %), og iltindholdet tilsvarende lavere i poreluften end i atmosfærisk luft (20,5 %). Resultaterne kan dog være svære at fortolke. Udtagning og registrering af poreluftprøver Vigtige aspekter vedrørende prøvetagning, renpumpning, afpropning, opstilling af udstyr m.v. findes i /8/ og skal afrapporteres i forbindelse med undersøgelsen. For hvert målepunkt skal modtryk, renpumpningsvolumen, måleperioden, flow og opsamlet luftmængde noteres i dataark, der vedlægges som bilag i rapporten. Laboratoriets anvisninger og vejledninger til opsamlingstider, flow mm, skal følges og skal i øvrigt udføres således at regionens krav til detektionsgrænser opfyldes. Referencemåling af udeluft Ved alle poreluftmålinger skal der for hver måledag udføres en samtidig referencemåling af udeluften til bestemmelse af baggrundsniveauet på måletidspunktet. Referencepunktet skal placeres i god afstand fra kilder, og placeringen skal angives på situationsplanen Poreluftmålinger på udearealer Prøvetagning Poreluften kan udtages fra 1 m under terræn til væsentligt større dybder. Hvis der er kælder under en bygning med følsom anvendelse, skal der også udtages poreluftmålinger i dybder svarende til kældergulvsniveau. Ved afklaring af risiko for fremtidig følsom arealanvendelse, på kildegrund eller nabogrunde, skal der ligeledes udtages poreluftprøver i både 1 meters dybde og i kældergulvsniveau (3 m u.t.). Antal, placering og afgrænsning På udearealer skal der udføres det nødvendige antal målinger, der skal til for at lokalisere og afgrænse forurening i poreluften. Som udgangspunkt gennemføres der poreluftmålinger i minimum 3 målepunkter inden for et areal af m 2 til lokalisering af hver punktkilde, hvis dette ikke er gjort ved tidligere undersøgelser. Hvis der påvises forurening, skal der som udgangspunkt foretages en afgrænsning med 5-10 m s afstand, svarende til 1-5 stk. pr. 100 m 2, indtil det ved en konkret risikovurdering vurderes, at de fundne indhold ikke udgør en risiko for nuværende eller fremtidige følsomme arealanvendelser på både kildegrund og nabogrunde. Regionen skal godkende evt. udvidelse af undersøgelsen inden den sættes i gang. Det kan være relevant at gentage poreluftmålingerne én eller flere gange, ved både lokalisering og afgrænsning, til afklaring af tidsmæssige variationer. Der udføres som udgangspunkt 2 målerunder (inkl. den indledende undersøgelse), og målingerne gentages i et antal punkter (evt. alle) fra tidligere målerunder. Permanente poreluftmålestudse kan eventuelt etableres. Målinger der udføres i forbindelse med indeklimaundersøgelser udføres i perioden i oktober til april parallelt med indeklimamålingerne. Poreluftscreening Ved screeningsundersøgelser udføres der typisk et større antal poreluftpunkter fordelt i et net i relevante områder på lokaliteten. Tætheden af målepunkterne skal afpasses undersøgelsens formål. Screeninger, der har til formål at give et overordnet billede af mulig poreluftforurening/kildeområde inden for et større område, skal som udgangspunkt udføres med en indbyrdes afstand mellem poreluftmålingerne på maksimum 10 m, f.eks. i et net af 10 m x 10 m (jf. tabel 7.1 nedenfor). Dog skal der

5 også placeres målepunkter ved alle potentielle kilder, såfremt dette ikke allerede er udført. Et tættere net f.eks. 5 m x 5 m kan være nødvendigt, f.eks. ved mindre del-arealer, hvis historikken viser behov for det, eller hvis der er behov for en mere detaljeret undersøgelse. Hvis screeningundersøgelser udføres med feltanalyser, skal disse suppleres med et relevant antal akkrediterede analyser til verificering af de målte koncentrationsniveauer. Som udgangspunkt skal der udføres 1 akkrediteret analyse pr. 5 feltanalyser. Poreluftprøver til akkrediteret analyse skal udtages samme punkter, hvor de tilhørende feltanalyser er udført og umiddelbar forlængelse af at feltmålingen er udført. Prøverne til verificering af feltmålingerne skal som udgangspunkt udvælges ud fra at de dækker feltprøver med såvel høje, mellem og lave (eller ingen) målte indhold og under hensyn til arealmæssig fordeling samt tidsmæssigt hvis feltscreeningen strækker sig over flere dage. Tabel 1 Lokalisering af kilde Opsamling - antal poreluftmålinger på udeareal Som udgangspunkt 3 målepunkter pr. kilde Afgrænsning Målepunkter placeres med 5-10 m s afstand (~ 1-5 stk. pr. 100 m 2 ) Antal målerunder Referencemåling Som udgangspunkt 2 målerunder (inkl. den indledende undersøgelse). Målingerne gentages i et antal punkter fra tidligere målerunder Samtidig referencemåling af udeluft for hver måledag Poreluftsscreening Udføres som udgangspunkt med en indbyrdes afstand mellem poreluftsmålingerne på maksimum 10 m, f.eks. i et net af 10 m x 10 m. Såfremt screening foretages med feltanalyser skal 1 pr. 5 analyser som udgangspunkt verificeres med akkrediteret analyse (repræsentativt udvalgte prøver) Poreluftmålinger under gulv Prøvetagning og dokumentation Ved trægulve lagt direkte på klaplag eller på strøer over klaplag, skal der etableres poreluftsonderinger enten til det kapillarbrydende lag under betongulv/klaplag (0-10 cm under gulv) eller til større dybder i den underliggende jord. Der må ikke udtages poreluftprøver i hulrummet mellem træ og klaplag ved et trægulv lagt på strøer. Poreluftspyd til ca. 0,5-1 m under betongulv/klaplag nede i jorden anvendes når: Betongulvet vurderes at være af meget dårlig kvalitet (tyndt eller med revner/sprækker) eller med gulvafløb meget tæt på målepunktet, så der er risiko for indtrængning af falsk luft (fra bygningens indeluft) under prøvetagning. Gulvet er forurenet pga. spild fra produktion, oliefyr m.m. Herved undgås/mindskes påvirkninger fra bygningens indeluft og et eventuelt forurenet gulv. Det kan være nødvendigt med prøvetagninger af poreluften i flere dybder, hvis det skal vurderes om forureningen i poreluften stammer fra jord- eller grundvandsforureningen eller fra et forurenet betondæk/indeklima. Differenstrykmålinger Ved udførelse af indeklima- og poreluftmålinger kan det desuden være en fordel at inddrage målinger af trykforskelle over betondæk eller over etageadskillelser i poreluftpunktet, jf. Miljøstyrelsens miljøprojekt nr /8/. Det anbefales i dette projekt, at foretage følgende målinger: Måling af differenstryk over gulvkonstruktionen i udvalgte punkter.

6 Måling af temperatur under og over gulv. Måling af atmosfæretrykket udenfor den pågældende bygning. Måling af differenstryk over vægkonstruktionen (mellem ude og inde) på alle sider af bygningen. Måling af inde- og udetemperatur. Registrering af vindretning og hastighed på den pågældende ejendom. Trykforskellen over gulv- og vægkonstruktioner siger noget om den potentielle transport af poreluft ind igennem sprækkerne i betondækket og er desuden en parameter, som indgår i JAGG beregningerne med en standardværdi på 5 Pa. Trykforskellen i danske huse er typisk 1-3 Pa /4/ og /7/. Antal, placering og afgrænsning Antal og placering af indendørs poreluftmålinger under gulv/kældergulv bestemmes på baggrund af placeringen af potentielle kilder og den byggetekniske gennemgang i afsnit 1.3. Som udgangspunkt gennemføres der poreluftmålinger i minimum 3 målepunkter til lokalisering af hver punktkilde, hvis dette ikke er gjort ved tidligere undersøgelser. Målepunkterne placeres tættest muligt på kilden. Det kan være relevant at gentage poreluftmålingerne én eller flere gange til afklaring af tidsmæssige variationer. Der udføres som udgangspunkt 2 målerunder (inkl. den indledende undersøgelse), og målingerne gentages i et antal punkter (evt. alle) fra tidligere målerunder. Permanente poreluftmålestudse kan eventuelt etableres. Ved poreluftmålingerne skal der tages hensyn til muligheden for rumlige variationer og influenszoner, som nævnt i afsnit 1.5. Ved måling af klorerede stoffer og ved måling i områder med befæstelse eller lerjord kan poreluftmålinger i influenszonen tæt på bygningen eventuelt anvendes, fx ved skråboringer eller Snuden. I disse tilfælde er poreluftens påvirkning indenfor influenszonen mindre. Hvis der er flere potentielle kilder bør dette tages med i overvejelserne omkring prøvetagningen. Hvis der påvises forurening foretages der en afgrænsning med 3-5 m s afstand, svarende til poreluftmålinger pr. 100 m 2, indtil det vurderes at poreluft forureningen ikke udgør en risiko for arealanvendelse. Poreluftscreening Der anvendes samme fremgangsmåde som på udearealer, dog som udgangspunkt med et mindre net på 5m x 7m. Tabel 2 Lokalisering af kilde Opsamling - antal poreluftmålinger under gulv Som udgangspunkt 3 målepunkter pr. kilde Afgrænsning Målepunkt placeres med 3-5 m s afstand (~ stk. pr. 100 m 2 ) Antal målerunder Referencemåling Som udgangspunkt 2 målerunder (inkl. den indledende undersøgelse). Målingerne gentages i et antal punkter fra tidligere målerunder Samtidig referencemåling af udeluft for hver måledag Poreluftscreening Udføres som udgangspunkt med en indbyrdes afstand mellem poreluftsmålingerne på maksimum 7 m, f.eks. i et net af 5 m x 7 m. Såfremt screening foretages med feltanalyser skal 1 pr. 5 analyser som udgangspunkt verificeres med akkrediteret analyse (repræsentativt udvalgte prøver).

7 Lukning af porelufthul Det er vigtigt at foretage en hel tæt aflukning af hul til poreluftprøvetagning i betongulve efter endt prøvetagning. Herunder også en fuldstændig tætning af dampspærre mv. Rådgiver er ansvarlig for, at der ikke anvendes materialer til tætning af betongulvet, som kan afgive skadelige stoffer til indeklimaet. Rådgiver skal på forlangende kunne dokumentere, at det ikke sker. Huller i gulvet skal (øverste) retableres med samme materiale som oprindeligt gulv. Regionen skal godkende evt. meromkostninger hertil. Ved sløjfning af poreluftpunkter i trægulve med underliggende betonterrændæk kan det være nødvendigt med en større åbning (ca. 15 cm x 15 cm), bl.a. fordi dampspærren også skal tætnes. Derudover skal der ske en tætning af betongulvet og en lukning/lapning af trægulvet. Det kan muligvis være nødvendigt at hyre en tømmer til at reparere gulvet. Måling i kloak, faldstammer m.m. Hvis der er mistanke om, at poreluftforureningen kan trænge ind i bygninger med følsom arealanvendelse på anden vis end gennem bygningens fundament, fx via kloak, faldstammer eller hulrum i vægge, skal dette indgå i undersøgelsesstrategien. Disse indtrængningsveje skal hvis relevant - undersøges/måles, inden indeklimamålinger iværksættes eller inden sagen afsluttes. 2.1 Målinger i indeklima Hvis poreluftmålingerne viser forureningsindhold på et niveau, der ud fra risikoberegninger indikerer, at der er risiko for en indeklimapåvirkning af meget følsomme arealanvendelser (bolig eller børneinstitution), udføres der indeklimamålinger. Indeklimamålingerne anvendes til at: Be- eller afkræfte, om den beregnede påvirkning fra poreluftforureningen er reel Fastlægge påvirkningsniveauet i indeklimaet Vurdere hvor stor en del af bygningen der er påvirket. Årstid Prøvetagning skal tilstræbes udført i perioden oktober til april, hvor koncentrationerne forventes at være størst, bl.a. på grund af mere tillukkede boliger. Samtidige indeklima- og poreluftmålinger Når der udføres indeklimamålinger skal der også udtages samtidige poreluftprøver for at sikre en tidsmæssig sammenhæng. For at undgå forureningspåvirkning af bygningens indeklima, når betondækket gennembrydes ved poreluftmålingerne, skal indeklimamålingerne som udgangspunkt udføres før der udtages poreluftmålinger. Hvis der ikke tidligere er udført poreluftmålinger under gulv eller måling i kloak, faldstamme m.m., som indikerer en risiko for indeklima, skal prøvetagningsrør fra indeklimaet kun analyseres, hvis de nye poreluftmålinger påviser en potentiel risiko for indeklimaet. Alternativt kan indeklimamålingerne udføres efter poreluftmålingerne, hvis det sikres at eventuel forurening fra porelufthullerne er blevet bortventileret. Lokalisering af interne kilder til indeklimabidrag Der kan være en række interne kilder i bygningen, som også kan påvirke indeluften og dermed indeklimamålingerne. I forbindelse med gennemførelsen af indeklimamålinger skal der derfor foretages en gennemgang af de relevante dele af bygningen. Brugere af lokalet eller bygning skal interviewes forud for undersøgelsen. Nedenfor fremgår forslag til spørgsmål til interviews.

8 Hvilke kemikalier der opbevares og hvor Om der for nylig er malet og/eller oliebehandlet møbler Om der er sket en nyanskaffelse af møbler eller lignende Om der er nyrenset tøj Om der er brændeovn Om der oliefyr Om der ryges I måleperiode bør det, så vidt muligt undgås, at der: Males Anvendes kemikalier Opbevares nyrenset tøj Anvendes brændeovn Beboere/brugere af lokalerne skal informeres herom. Stoffer som indgår i indeklimamålinger I indeklimaet skal der kun analyseres for de stoffer, som er fundet i jord, grundvand eller poreluft, og som samtidig vurderes at udgøre en risiko for indeklimaet. Alle øvrige stoffer skal udtages af analysepakkerne, jf. Vejledning til afgrænsende undersøgelser. Hvis der påvises BTEX er eller kulbrinter i poreluften, som kan udgøre en potentiel risiko for indeklima i overliggende bygning, skal indeklimaundersøgelsen tilrettelægges, så bidrag fra interne kilder i bygningen eller udeluft kan skelnes fra bidraget fra jordforureningen. Prøvetagning Indeklimamålingerne udføres for det meste som passive langtidsopsamlinger på f.eks. ORSA-rør eller ATDrør. For nogle stoffer, f.eks. vinylchlorid, kan der være behov for en anden opsamlings- og målemetode (aktiv opsamling) for at opnå den nødvendige detektionsgrænse. Laboratoriernes vejledninger for brug og opsætning skal følges. Rørene skal analyseres ved akkrediteret metode. Antal og placering I villaer og rækkehuse med følsom arealanvendelse skal kælder og alle overliggende etager altid indgå i målingerne. I etagebyggeri med følsom arealanvendelse skal kælder og alle overliggende etager, samt trappeopgange som udgangspunkt altid indgå i målingerne. Det kan være hensigtsmæssigt med målinger i etager med ikke følsom anvendelse, hvis der findes følsom anvendelse over disse. Man skal være opmærksom på, at spredning op gennem bygninger kan være uensartet, og at de højeste indhold ikke altid ses på nederste etage. Der udføres som udgangspunkt 1 indeklimamåling pr. rum, som kan være påvirket af potentielle forureningskilder i jorden. Herunder altid rum med afløb, som f.eks. køkken og bad.

9 Der skal som udgangspunkt udføres 2 målerunder, indenfor 3-6 måneder, hvor målingerne som udgangspunkt gentages i samme punkter. Målerunderne skal helst udføres med et par måneders interval. Samtidige poreluftmålinger skal udføres, jf. afsnit Samtidige indeklima- og poreluftsmålinger ovenfor. For hver målerunde af indeklimamålinger skal der udføres en samtidig referencemåling af udeluften til bestemmelse af baggrundsniveauet på måletidspunktet. Referencepunktet skal placeres i god afstand fra kilder, og placeringen skal angives på situationsplanen. Rørene skal generelt placeres, så høj varme og luftfugtighed undgås. Endvidere skal områder med friskluftindtag forsøges undgået. Som udgangspunkt skal det tilstræbes, at rørene ikke hænger lige ved vinduer, døre eller anden friskluftventilation samt i direkte sol eller ved varmekilder (lamper, radiator etc.). Rørenes placering skal vises på tegning og foto. Tabel 3 Opsamling - antal indeklimamålinger Villa/rækkehus Målinger udføres i kælder og alle overliggende etager. (antal etager) Etagebyggeri (antal etager) Antal målinger pr. etage Antal målerunder Referencemåling Målinger udføres som udgangspunkt i kælder og alle overliggende etager samt trappeopgange. I alle potentielt forureningspåvirkede rum foretages der 1 måling. I store rum kan der foretages 2 målinger. Som udgangspunkt 2 målerunder (inkl. en evt. indledende undersøgelse). Målingerne gentages som udgangspunkt i samme punkter. Samtidig referencemåling af udeluft for hver målerunde 2.2 Andre undersøgelser i forhold til indeklima Andre undersøgelser til belysning af, om der sker indtrængning af stoffer fra en underliggende jordforurening til indeklimaet i en bolig eller børneinstitution, kan være følgende: Sniffermetode Foliemetode Sporgasmålinger PID-målinger på ppb-niveau Luftskiftemålinger Radonmålinger Thoronmålinger Termografi Specifikke isotoper og fingerprinting Referenceliste /1/ Amternes Videnscenter for Jordforurening (1998): Håndbog i poreluftsundersøgelser, nr /2/ Amternes Videnscenter for Jordforurening (2002): Indeklimapåvirkning fra forurenede grunde. Teknik & Administration, nr /3/ Fyns Amt (2005): Notat vedr. prøvetagning og vurdering af poreluft, udarbejdet 12. sep. 2004, revideret 21. marts 2005.

10 /4/ Miljøstyrelsen (2006): Poreluftprojekt Styrende parametre for tidslige variationer af indholdet af klorerede opløsningsmidler i sand- og lerjorde. Hoved- og bilagsrapport. Miljøprojekt nr og /5/ Videncenter for Jordforurening (2007): Undersøgelse af passiv ventilation af det kapilarbrydende lag. Teknik & Administration, nr /6/ Miljøstyrelsen (2008): Branchevejledning for forurenede renserigrunde. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, /7/ Videncenter for Jordforurening (2010): Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne. Teknik & Administration, nr /8/ Måling af differenstryk ved indeklimaundersøgelser, Miljøprojekt 1896, november 2016