DELTAG I ET FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKT OM DELTAGERKULTUR I DANMARK
|
|
- Lene Danielsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DELTAG ET FORSKGS- OG UDVKLGSPROJEKT OM DELTAGERKULTUR DAMARK Kulturhusene i Danmark kulturhusene@kulturhusene.dk / Farvergade 27D, 1463 Kbh. K 1
2 DELTAG DELTAG er et nytænkende projekt, der aktivt udvikler kulturhuse og andre borgerinvolverende kulturinstitutioner i Danmark ved at skabe og dele viden. Mennesker med stærke tilknytninger til det lokale kulturliv i hele landet samarbejder med forskere om at indsamle og udvikle ny viden om aktiviteter i borgerinvolverende kulturinstitutioner i Danmark. DELTAG både undersøger deltagerkultur og anvender aktiv deltagelse som metode. den proces får op til 35 aktivt deltagende huse/institutioner nye værktøjer til at undersøge deres egne aktiviteter og til at skabe nye faglige netværk og ny viden om deltagelse, udvikling og engagement i lokalsamfundet. Kulturlivet i kommunerne er sammensat af mange og meget forskellige aktører. For at danne os et overblik har vi konstrueret et fiktivt kort, som vi kalder Kulturkøbing Kommune. På kortet har vi placeret så mange af de kulturelle aktører som muligt i en afstand i forhold til hinanden ud fra en målestok, som vi kalder Sam/Km, Samarbejde pr. Kilometer. Kortet er blevet brugt som udviklingsværktøj i mange sammenhænge men i forbindelse med DELTAG kan kortet synliggøre diversiteten og mangfoldigheden blandt de aktører, der arbejder med kulturel borgerinvolvering i landets kommuner. DELTAG OM DELTAGERKULTUR DAMARK 2
3 Baggrund Samfundsmæssigt oplever vi, at en stigende ulighed, polarisering og marginalisering i de vestlige samfund truer med at destabilisere demokratiet og underminere tilliden til de offentlige institutioner. Politisk og socialt er det et stort problem, hvis mange borgere mener, at deres stemme ikke bliver hørt, og at de derved ikke føler sig som en del af samfundet. Der er derfor et udbredt ønske om at fremme nye former for et deltagende medborgerskab, der gerne både skal give borgerne indflydelse og styrke fællesskaber på tværs af forskellige borgergrupper. Her spiller kulturlivet en vigtig rolle, og der tales og skrives ofte om publikumsudvikling, brugeroplevelser, samskabelse m.m. Fælles for begreberne er, at de refererer til borgernes aktive deltagelse, men at det i praksis er uklart hvilke former for deltagelse, der rent faktisk finder sted, og hvilke effekter disse har. Foreningen Kulturhusene i Danmark (KHiD) har blandt de pt. 9 medlemmer fordelt over hele landet et årligt anslået besøgstal på 1 mill. Sammen med et ikke kendt antal brugere af andre borgerinvolverende kulturhuse og institutioner i kommunerne er der tale om meget omfattende og væsentlige dele af dansk kulturliv. Men kulturlivet i kommunerne er sammensat af mange og meget forskellige aktører, så hvem og hvad er det egentlig, vi taler om? Et blik ud over det fiktive landskab i Kulturkøbing Kommune kan give et indblik i, hvor mange kulturelle aktører, der rent faktisk findes i en typisk dansk kommune, og ser man nærmere på hver enkelt af disse, bliver det hurtigt klart, at de alle er afhængige af borgernes aktive deltagelse i en eller anden form. Alligevel er deltagelsen i de lokalt forankrede borgerinvolverende aktiviteter et nærmest uudforsket område i dansk kulturliv. Og selvom der tales meget om svigtende tillid til demokratiske processer og behovet for aktive og engagerede borgere, mangler vi svar på simple spørgsmål som: Hvordan praktiseres deltagelse i de forskellige institutioner og aktiviteter? Hvilke former for deltagelse er der tale om, og hvilke effekter har de? Vi mangler også kvantitativ viden om hvilken økonomi, der er forbundet med aktiviteterne på landsplan, og hvor mange borgere de engagerer. Hvilke metoder anvendes i de borgerinvolverende aktiviteter? Hvilke faglige kvalifikationer forudsætter disse? Hvordan udvikles og deles viden og faglig udvikling lokalt og nationalt? direkte forlængelse af manglen på konkret viden om alt dette savner vi også faglig indsigt og udviklingsmuligheder for både professionelle og frivillige på området. DELTAG gennemfører på den baggrund et landsdækkende forsknings- og udviklingsprojekt, der med et borgerinddragende og deltagelsesbaseret undersøgelsesdesign afdækker ny viden om det lokale kulturlivs deltagelsesformer, og samtidig skaber faglige og konkrete udviklingsmuligheder for de aktive deltagere og institutioner i projektet. Deltagelsesformerne i de borgerinvolverende institutioner er mangfoldige og forskellige som husene selv og rummer ofte mange meget forskellige aktiviteter under samme tag eller endda i samme lokale. Ofte drejer aktiviteterne sig om at skabe noget sammen, som på billedet hvor to personer hækler med hinanden. 3
4 Hvad menes der med deltagelse? DE 6 DELTAGELSESFORMER BESKRVES SOM: 1 OPMÆRKSOMHED: At være publikum til kulturelle aktiviteter sammen med andre (fx koncert, udstilling eller udendørs biograf). 2 UDERVSG: At deltage i en læringsaktivitet (fx sprog-, danse- eller kunstkursus). DELTAG projektets nytænkning af forskningsmetoder og lokal udvikling bygger videre på det nyligt afsluttede 3-årige forskningsprojekt kaldet RECcORD, hvor forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med bl.a. Kulturhusene i Danmark (KHD) undersøgte deltagelsesformerne i europæiske kulturhuse. Forskningsprojektet, der var det første af sin art, identificerede seks udbredte deltagelsesformer og ni afledte effekter af disse. 3 SAMSKABELSE: At lave særlige objekter, begivenheder eller processer sammen (fx festivaler, performances, en minde-væg eller lign.) 4 MEDBESTEMMELSE: At engagere sig i ligeværdige og fælles beslutningsprocesser (fx medbestemmelse i forhold til beslutninger om hvilke aktiviteter, der skal finde sted i kulturhuset eller hvordan resurser skal anvendes). 5 OFFETLGHEDER: At engagere sig i kollektive mundtlige eller diskursive interaktioner (fx et offentligt møde hvor emner, der er relevante for lokalområdet, bliver diskuteret, eller bare en samtale med mennesker, man ellers ikke ville have mødt). 6 SAMVÆR: at dele plads og lokaler med andre borgere eller kulturelle aktører (fx at lave keramik med andre med samme interesse eller dele lokaler med kunstnere på udvekslingsophold). DELTAG OM DELTAGERKULTUR DAMARK 4
5 HVLKE EFFEKT HAR DELTAGELSE? De forskellige deltagelsesformer har meget forskellige afledte effekter for deltagerne og omgivelserne, men på trods af kompleksiteten og variationen af deltagelsesformer har forskerne udpeget 9 afledte positive effekter af deltagelsen i kulturhusene. De 9 effekter kan grupperes i 3 sæt af 3 effekter nemlig: Æstetisk intensitet Social inklusion Følelse af samhørighed 2 Velvære Læring Myndiggørelse 3 Bæredygtighed Lokal udvikling Kulturel/politisk refleksion Deltagelsesformerne og effekten af disse findes ikke kun i kulturhuse, men vil i forskelligt omfang også findes i andre kulturaktiviteter og -institutioner, der aktivt involverer borgere. Langt de fleste huse har et eller flere forskellige slags værksteder. De kan være højt specialiserede eller meget lavpraktiske afhængigt af lokale behov og resurser. Man kan sige, at mange af de borgerinvolverende institutioner i sig selv fungerer som eksperimenterende værksteder til gavn for lokalsamfundet. DELTAG projektet vil give os en bedre forståelse af omfanget og karakteren af de forskellige deltagelsesformer i en dansk kontekst. En stærk og praksisbaseret viden om de specifikt danske forhold er afgørende for bedre at kunne facilitere borgernes deltagelse og udvikle fagligheden for alle de involverede aktører. langt de fleste huse har køkkenet stor betydning, uanset om det er bortforpagtet til privat virksomhed eller som her i Christianshavns Beboerhus, hvor det er en del af det foreningsdrevene hus. 5
6 Vil du deltage aktivt i projektet? 218 Projektet tilbyder op til 35 kulturhuse og/eller borgerinvolverende institutioner at deltage aktivt i projektet. Det betyder, at mange og meget forskellige huse/ institutioner kan være med fx biblioteker, teatre, festivaler, museer, spillesteder etc. En forudsætning er dog, at du indsender en ansøgning senest 1. oktober 219, som du får svar på primo november. DE HELT OVERORDEDE KRTERER FOR UDVÆLGELSE VL VÆRE: Ansøgers motivation for aktiv deltagelse i projektet, og aktiv anvendelse og implementering af projektets resultater i egne aktiviteter. Ansøgers mulighed for og institutionelle opbakning til at deltage i alle projektets faser. Af de indkomne ansøgninger udvælges 25 kulturinstitutioner, der primært definerer sig selv som kulturhuse og 1 kulturinstitutioner, der primært definerer sig som borgerinvolverende kulturinstitutioner. Geografisk placering og hus/institutionstype i forhold til at opnå en bred sammensætning af regionale/lokale faglige netværk. Spredning i deltagelses- og aktivitetsformer. DELTAG OM DELTAGERKULTUR DAMARK 6
7 Hvad får du ud af at være med? Som aktiv i projektet får du mulighed for at deltage i, planlægge og have indflydelse på en række aktiviteter og begivenheder i et forløb, der strækker sig over halvandet år og måske længere. Tilsammen vil det give dig væsentlig ny viden om deltagelsesformer og mange andre forhold i både dit eget og andres huse/institutioner. 1. ETVÆRKSSEMARER OG UDERVSG Som aktiv deltager bliver du undervist af forskere og andre eksperter i de metoder, du skal anvende, når du skal undersøge og indsamle information om dit eget hus. Metoderne har et antropologisk afsæt, men er tilpasset, så alle aktive - uanset baggrund - kan være med. Perioden hvor du skal indsamle information om dit eget hus og deltage i netværksaktiviteter strækker sig fra første etværksseminar, der afholdes 4. og 5. december 219 frem til andet etværksseminar, der afholdes primo september 22. Altså en periode på næsten 1 måneder. Det er gratis at deltage i de 2 netværksseminarer og projektet dækker udgifter til overnatning og catering. Sttte ra ordea-fonden C]).--4 Events Projektforberedelse Processer Msaettelse af Ph.d. 1. oktober Ansgningsfris1 for al<tive deftagere 15.august december mflj 22 Udsendelse af info 1. DEL TAG Oeadli ne om mulighed for etv rksseminar indsamhng af data aktiv deltagelse Udsendelse af kvantit tiv survey i g, lnforrnationsarbejde Si: Ansgn i nger om Deltagelse " <1l O JC> (1) u. Dataindsamling og netvcerksaktiviteter 2. LOKALE FAGLGE ETVÆRKSMØDER perioden december 219 til september 22 kan de lokale/regionale netværk bestående af ca. 7 aktive deltagere få støtte på op til 2. kr. til en række faglige netværksmøder. Det er helt op til dig og det lokale netværk, du er en del af, at bestemme hvad møderne skal handle om, og hvem evt. vil invitere. Det er dog en forudsætning, at du og dine kollegaer orienterer hinanden om processen med at undersøge jeres huse, og at kort dokumenterer indholdet af møderne. Til de lokale netværksmøder dækker projektet omkostninger til transport, catering og evt. oplægsholdere. 3. AFSLUTTEDE KOFERECE år alle indsamlede informationer er delt med forskerne, og når erfaringer fra de faglige netværksmøder er delt, sammenholdes de med resultaterne af en kvantitativ online spørgeundersøgelse, der gennemføres af forskerne. Derefter afholdes en stor konference over 2 dage i maj 221. Konferencen vil være åben for alle med interesse i deltagelsesprocesser og her vil de første forskningsresultater og erfaringer blive præsenteret og debatteret. Som aktiv deltager er du selvfølgelig særligt inviteret og projektet dækker deltagergebyr, catering og overnatning. 1. Primo september 2. DELTAG etv«,r seminar r TDSLJE.-t Forskning og planlcegning af konference rnaj 221 DELTAG konference Ph.d. Forskning fortsat Hvad forventes af dig? Forankring al netvcerk Først og fremmest skal du ansøge senest 1. oktober 219 efter de retningslinjer, du finder på Det er ikke en omfattende ansøgning, men det forventes, at du kan være tilknyttet projektet i hele forløbet fra første netværksseminar i december 219 til og med den afsluttende konference i maj 221. den periode kan du skønsmæssigt forvente at skulle bruge samlet ca. 18 dage, hvoraf ca. halvdelen vil være i forbindelse med netværksseminarer, møder og afsluttende konference og den anden halvdel vil være i forbindelse med indsamling af data, der deles med forskerne. Hvis ikke du er leder, skal du have ledelsens skriftlige godkendelse til at deltage. Doku,nentation, vidensdeling og netvcerksaktiviteter Projekt afslutning " (1) 7
8 DELTAG DELTAG kombinerer kvalitativ og kvantitativ forskning og er forankret på Aarhus Universitet ved nstitut for Kultur og Kommunikation og Center for Kulturevaluering. Projektet er det første af sin art på området i Danmark og er blevet til i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og landsforeningen Kulturhusene i Danmark. Projektet er støttet af ordea-fonden med kr. For yderligere information se eller skriv til soren@kulturhusene.dk. DELTAG OM DELTAGERKULTUR DAMARK 8
Kulturhusene skaber engagement og deltagelse Ny viden om deltagelse For at styrke, forbedre eller forandre Ikke kun 1 men 6 måder at deltage på
Kulturhusene skaber engagement og deltagelse I dønningerne fra den økonomiske krise og tiltagende globalisering mærkes et dalende engagement i demokratiske institutioner i Europa. Både i Europa og i Danmark
Læs mereKULTURENS FÆLLESSKABER HUSTRÆF KULTURHUSENE I DANMARK
KULTURENS FÆLLESSKABER HUSTRÆF KULTURHUSENE I DANMARK INDHOLD Oplæg om kulturens fællesskaber og betydningen af lokalt forankrede kulturhuse Præsentation af to undersøgelser om danskernes holdning til
Læs mereSammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik
Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereAARHUS FORTÆLLER AARHUS % vidste på forhånd, at AARHUS FORTÆLLER er en del af Aarhus 2017-programmet
Publikumsundersøgelse AARHUS FORTÆLLER AARHUS 2017 PUBLIKUMS SAMLEDE VURDERING AF AARHUS FORTÆLLER Delvist positiv 12% Delvist negativ 1% Meget negativ 0% Meget positiv 86% Neutral 1% AARHUS FORTÆLLER
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereMuseumspolitiske synspunkter på vej mod 2020
Museumspolitiske synspunkter på vej mod 2020 Museer Museerne i Danmark rummer enestående samlinger af kunst-, kultur- og naturarv. Museer aktualiserer denne viden og gør den tilgængelig og vedkommende.
Læs mereIndsatsområde og målsætning
USKIK Status 2017 Indsatsområde og målsætning USKIK er et ud af 3 indsatsområder under kulturaftalen Kulturmetropolen, der er indgået mellem 14 kommuner og Kulturministeren. Aftalen løber fra 2015 19.
Læs mereGennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune
Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereAnsøgning om projekttilskud til Digital dannelse af Furesøs unge digitale borgere.
PROJEKTBESKRIVELSE Baggrunden for projektet I vinteren 2017 vil Furesø Bibliotek og Borgerservice sætte fokus på temaet spor. Dette sker i forbindelse med vores årlige læsefestival, som handler om at samle
Læs mereEUROPÆISK FRIVILLIGHOVEDSTAD AARHUS #delditfællesskab
EUROPÆISK FRIVILLIGHOVEDSTAD AARHUS 2018 #delditfællesskab Hvad er Frivillighovedstad 2018? Titlen som Europæisk Frivillighovedstad uddeles af den europæiske organisation for frivilligcentre European Volunteer
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereKulturstrategi Slagelse Kommune
Kulturstrategi 2020 Slagelse Kommune 1 Indhold Børnekultur... 3 Ungekultur... 4 Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg... 5 Kultur i det offentlige rum... 6 Frivilligt engagement... 7 Det professionelle
Læs mere1% er bosat i udlandet. 3% er bosat i det øvrige Danmark
Publikumsundersøgelse RETHINK REFORMATION FESTIVAL AARHUS 2017 PUBLIKUMS SAMLEDE VURDERING AF RETHINK REFORMATION FESTIVAL Meget positiv 70% Delvist positiv 2 Neutral 5% Delvist negativ 3% Meget negativ
Læs mereMedborgerskab En tværgående politik 2015
Medborgerskab En tværgående politik 2015 En politik for medborgerskab Sønderborg Byråd har en vision om, at kommunen skal være i vækst og et sted, hvor borgerne lever det gode liv. Vækst og arbejdspladser
Læs mereStrategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende
Læs mereHPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,
HPV Nyhedsbrev #4 Kære alle, Mens vi venter på foråret, har vi skrevet Nyhedsbrev #4 fra indsatsen Stop HPV stop livmoderhalskræft. Der er sket meget siden sidst. Først og fremmest er det blevet besluttet,
Læs mereProfessionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement
Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereFrivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune.
Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune www.skive.dk Indhold Side 2: Forord Side 3: Principper for samarbejdet - foreningsliv og frivillighed
Læs mereBorgerbudgettering - i landsbyerne i Randers Kommune
Borgerbudgettering - i landsbyerne i Randers Kommune Indledning Landdistriktsudvalget i Randers Kommune har besluttet at gennemføre et forsøgsprojekt med borgerbudgettering. Kort fortalt vælges et antal
Læs mereVesthimmerlands Kommune Borgerinddragelse og samskabelse - nye tendenser. Anne Tortzen
Vesthimmerlands Kommune Borgerinddragelse og samskabelse - nye tendenser Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereBorgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller
Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for
Læs mereBILLUND KOMMUNES MUSEERS MISSION OG VISION 2021
BILLUND KOMMUNES MUSEERS MISSION OG VISION 2021 Indledning I foråret 2017 samledes bestyrelsen og senere alle medarbejderne ved Billund Kommunes Museer til et visionsseminar, Her vi arbejdede grundigt
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereDemokratiske Iværksættere Indhold
Demokratiske Iværksættere Indhold 1. Demokratisk handling, der giver forvandling 2. Begrundelser for projekter 2.1. Efterskoleforeningens formål 2.2. Projektets formål 3. Om projektet 3.1. Projektet tilbyder
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereKulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 133 Offentligt. Sekretariatsleder Bente Schindel
Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 133 Offentligt Kulturelle Samråd i Danmark Sekretariatsleder Bente Schindel De lokale kulturelle samråd er: En sammenslutning af kulturelle foreninger i en kommune
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereEUROPA FOR BORGERNE EU STØTTE:
WWW.KULTURSTYRELSEN.DK EU STØTTE: EUROPA FOR BORGERNE 2014-2020 Hvad er Kulturstyrelsens rolle? Europa for Borgerne er et EU-program, hvor der kan søges midler til at fremme medborgerskab, demokratisk
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereRekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned
Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereForskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.
Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Oplæg ved konferencen Folkeoplysningens demokratiske værdi Onsdag den 13. maj 2015 På Syddansk Universitet (e-mail:
Læs mereKULTURPOLITIK (UDKAST)
KULTURPOLITIK (UDKAST) Næstved Kommune 2018 2022 INDHOLD 1. Fælles om et stærkt kulturliv 2. Kulturpolitikkens fokusområder 3. Næstved som kulturhovedstad 4. Styrkelse af kultur i lokalområderne 5. Kunst
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereVisioner for samskabelse myte eller realitet?
Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon
Læs mereKULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD:
Sagsnr. 20.00.00-G01-37-15 UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 KULTURPOLITIK Næstved Kommune 2018-2022 INDHOLD: 1. Sammen om et stærkt kulturliv 2. Fokusområder 3. Næstved som regional
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereMål: At udvikle Nyborg Slot og By til en værdig kandidat til UNESCO s verdensarvsliste.
Mål: At udvikle Nyborg Slot og By til en værdig kandidat til UNESCO s verdensarvsliste. Samarbejde mellem Østfyns Museer, Nyborg Kommune, Udvikling Fyn, Nyborg Handelsstandsforening, kirke, bibliotek m.fl.
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereKreative Børn Status 2013
Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,
Læs mereEt rigt og udviklende kulturliv
Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereMED PÅ EN LYTTER. En undersøgelse af KulturCosmos, maj 2017.
MED PÅ EN LYTTER En undersøgelse af KulturCosmos, maj 2017. Formål Undersøgelsen har til formål at styrke KulturCosmos både internt og eksternt. Det er ønsket at invitere foreningens medlemmer og kulturhusets
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs merePolitik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune
Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.
Læs mere0% er bosat i udlandet. er bosat i det øvrige Danmark
Publikumsundersøgelse MOVE FOR LIFE LEMVIG AARHUS 2017 PUBLIKUMS SAMLEDE VURDERING AF MOVE FOR LIFE LEMVIG Delvist positiv 7% Delvist negativ Meget negativ 2% Meget positiv 9 Neutral MOVE FOR LIFE LEMVIG
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.
Læs mereIndhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning
Kulturpolitik og fokusområder 2018-2021 - udkast Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet og unikke projekter og samarbejder på tværs. Kulturen
Læs mereSTRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.
STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018. OM STRATEGIEN 2/12 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag
Læs mereSTRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.
STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018. OM STRATEGIEN 2/10 Baggrund Sundheds- og Kulturudvalget har ønsket en analyse af Aalborg Kommunes rytmiske musikliv som grundlag for at drøfte
Læs mereHvad siger forskningen om drivkræfter og barrierer for innovation i kommunerne? Eva Sørensen Leder af forskningsprojektet CLIPS Roskilde Universitet
Hvad siger forskningen om drivkræfter og barrierer for innovation i kommunerne? Eva Sørensen Leder af forskningsprojektet CLIPS Roskilde Universitet Temaer: 1. Hvorfor er innovation på alles læber? 2.
Læs mereVærdien af kultur. Analysens hovedpunkter
11. juli 2019 ANALYSE Værdien af kultur Hvad er værdien af kulturen? Alt for ofte når det diskuteres i den offentlige debat, er fokus snævert på det økonomiske afkast måske fordi det er nemmere at sætte
Læs mereLOKALSAMFUNDET BYGGER BRO
LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO EVALUERINGENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Et partnerskab mellem Dansk Flygtningehjælp Dansk Røde Kors og projektkommunerne Kolding Kommune Lejre Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sæt din by i bevægelse 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk Telefon: 8940 2796
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereAARHUS FORTÆLLER SOM AARHUS 2017-EVENT PUBLIKUMSUNDERSØGELSER AF rethinkimpacts 2017
FORTÆLLER SOM 2017-EVENT PUBLIKUMSUNDERSØGELSER AF EVALUERING AF 2017. Strategisk partnerskab mellem Fonde Aarhus 2017 og Aarhus Universitet samt Aarhus Kommune og Region Midtjylland I 2013-2018 2013-2018:
Læs mereKom godt i gang med. ABC for mental sundhed
Kom godt i gang med ABC for mental sundhed 2 Intro Denne folder er en guide til dig, der gerne vil arbejde med ABC for mental sundhed i din organisation. Guiden består af en række indledende spørgsmål
Læs mereModel for Brugerinddragelse ved Kultur Christianshavn Islands Brygge
S i d e 1 Model for Brugerinddragelse ved Kultur Christianshavn Islands Brygge Dette notat omhandler bruger- og borgerinddragelsen ved Kultur Christianshavn - Islands Brygges institutioner. Dokumentet
Læs mere#Deldinviden. - Læring og vidensdeling som en del af Europæisk Frivillighovedstad Aarhus Projektansøgning til Region Midtjyllands Kulturmidler
#Deldinviden - Læring og vidensdeling som en del af Europæisk Frivillighovedstad Aarhus 2018 Projektansøgning til Region Midtjyllands Kulturmidler Ansøger / organisation Aarhus Kommune og Ringkøbing-Skjern
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs mereFrivillighedspolitik UDKAST
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 4 Frivillighedspolitik Vi vil udbrede frivilligheden på Frederiksberg Frivilligheden skal spire på Frederiksberg. Som kommune vil vi derfor styrke og udvikle vores relationer
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Læs mereBØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019
BØRN & UNGE TOPMØDE 2019 #BUTM2019 Temamøde 3 Hvilken rolle kan frivilligområdet spille i forhold til at skabe social mobilitet for udsatte børn og unge? Helikoptertur hen over frivillighed, unge, kommuner
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereDet aktive byrum Status 2014
Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen
Læs mere3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereUNGEKULTURENS TOPMØDE
Invitation til UNGEKULTURENS TOPMØDE Ragnarock - museet for pop, rock og ungdomskultur 5. - 6. oktober 2018 OPLEVE SKABE FÆLLESSKAB Når unge har medindflydelse på deres hverdags- og kulturliv, skaber det
Læs mereUNGEKULTURENS TOPMØDE
Invitation til UNGEKULTURENS TOPMØDE Ragnarock - museet for pop, rock og ungdomskultur 5. - 6. oktober 2018 OPLEVE SKABE FÆLLESSKAB Når unge har medindflydelse på deres hverdags- og kulturliv, skaber det
Læs mereDilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger
Læs mereBOLLYWOOD BEATS AND BIG BAND GLOW OF BENARES AARHUS % 62 % af publikum har gennemført enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse
BOLLYWOOD BEATS AND BIG BAND GLOW OF BENARES AARHUS 2017 Publikumsundersøgelse PUBLIKUMS SAMLEDE VURDERING AF BOLLYWOOD BEATS Meget positiv 80% Delvist positiv 17% Delvist negativ Neutral Meget negativ
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal
Læs mereAktivt Medborgerskab hvad gør vi?
Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for
Læs mereFrivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereIndhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15
Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,
Læs mereROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN
ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 Roskilde Festival-gruppens donationsstrategi 2018-2020 beskriver Festival-gruppens donationsarbejde i de kommende tre år.
Læs mereSamarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner
Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger
Læs mereLOKALSAMFUNDET BYGGER BRO
LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO EVALUERINGENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Et partnerskab mellem Dansk Flygtningehjælp Dansk Røde Kors og projektkommunerne Kolding Kommune Lejre Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs mere