Ronkedorfænomenet: Konstruk1oner af sundhed, sygdom og maskulinitet. Simon Sjørup Simonsen

Transkript

1 Ronkedorfænomenet: Konstruk1oner af sundhed, sygdom og maskulinitet Simon Sjørup Simonsen

2

3 Ronkedorfænomenet Carsten 70 år, pensioneret offentlig chef:... Jeg vil helst ligge alene. Og det har en eller anden... noget med elefantsyndromet... de trækker sig væk når de skal dø... de vil ikke uds:lle deres elendighed. En ronkedor er en betegnelse for en enlig hanelefant som trækker sig væk fra flokken.

4

5 Flertydig fællesbetegnelse Betegnelsen: Ronkedorfænomenet anvendes som flertydig fællesbetegnelse for en særlig omgang med sundhed og sygdom, præget især af distancering. Den minimale viden vi har om mænds omgang med sundhed og sygdom, fokuserer negagvt på mænd uden at mænds livsbegngelser (og kultur) tages i betragtning.

6 Undersøgelsens formål Forskningsprojektet er en undersøgelse af mænds omgang med sygdom og sundhed, primært belyst i et livsverdensperspekgv. Spørgsmålet der søges besvaret: Hvordan konstrueres sundhed, sygdom og maskulinitet i mænds livsverden? Basal/grundforskning

7 Undersøgelsens metode TeoreGsk 1. Udvikle en særlig forståelse af hvad det vil sige at være mand. Et maskulinitetsbegreb. 2. Udvikle et humanisgsk sundheds/ sygdomsbegreb. Empirisk KvalitaGve interview med 13 etnisk danske mænd, 30+, fædre, der har problemsgllingen sygdom og sundhed inde på livet på forskellige måder. Livsverden. 3. Udvikling af en særlig sammenkædning mellem ovennævnte begrebsstørrelser. - Et konstrukgons/omgangs begreb. Fænomen. Tolkning.

8 Sundhed og sygdom Det biomedicinske sygdoms- og sundhedsbegreb Det åbne sygdoms- og sundhedsbegreb PosiGvisme. RelaGvitet. Det praksisorienterede sygdoms- og sundhedsbegreb Praksisbegreb.

9

10 MiddelleveGdsstaGsGkken MiddelleveGden er det gennemsnitlige antal år, en person kan forventes at leve, hvis man tager udgangspunkt i de seneste tal for, hvornår folk dør.

11

12

13

14 Kontakter Gl sygesikringen

15

16 Antal sygehuspagenter

17 Forklaringsmodeller TradiGonelle måder at forklare sammenhængen mellem mænd, sundhed og sygdom: 1. Biologisk forskning. 2. Rolleforskning. 3. Type A - forskning. 4. Den kvalitagve forskning. 5. Den konstrukgvisgske forskning.

18 Maskulinitetens genese Forskning i maskulinitet og forskellige teorier om hvad det vil sige at være mand: (Biologisk) 1. Psykologisk 2. Antropologisk/etnografisk 3. Sociologisk/filosofisk

19

20

21 ProdukGon - reprodukgon Om vores kønsformer: They come into existence as people act. They are ac:vely produced, using the resources and strategies in a given social sebng.[1] [1] R. W. Connell: The Men and the boys, Allan & Unwin, Sydney, 2000.

22 Hegemoni - egalitær Egalitær maskulinitet kan beskrives som en form for maskulinitet hvor der ikke markeres forskelle i forhold Gl kvinder og femininitet. Hegemonisk maskulinitet kan karakteriseres ved: Dominant posi:on (selvopfaget rela:on :l arbejde/økonomi) Kvinders subordina:on (selvopfaget rela:on :l kvinder) Autonomi / Kontrol bundet sammen med de to ovennævnte begreber.

23 Mænds sociale virkelighed Mænds verden fremstår stadig mere tvedelt og polariseret end kvinders: de privilegerede mænds magt modsvares af de underprivilegerede mænds afmagt. [1] [1] John Andersen og Jørgen Elm Larsen: Køn, fabgdom og empowerment i Dansk Sociologi nr.3, 1996.

24 Dødelighed Dødelighedsindeks blandt udvalgte faggrupper. Mænd Indeks, Alle mænd i erhverv=100 Undersøgelse udført af Danmarks StaGsGk 2001.

25 Magtmodellen MAGT Simonsen, MÆND MÆND MÆND KVINDER KVINDER KVINDER MÆND KLASSISK KØNSMODEL REVIDERET KØNSMODEL EKSTREM KØNSMODEL

26 Interviewdeltagerne 13 deltagere ud af 26 Glmeldte. Etnisk danske, 30+, fædre. Alle er eller har været gin. Ingen har været arbejdsløse i længere perioder. 6 offentligt ansat - 7 privat ansat. 6 på arbejdsmarkedet 7 pensioneret enten pga. alder eller pga. sygdom. I alt 11 har besiddet lederposter i væsentlige perioder af deres liv. Mænd der er akgve i samfundets sociale netværk. Forskellige sygdomserfaringer: Hjertekarsygdom, rygsygdom, depression, sklerose, hudkræn, nedsat hørelse, punkteret lunge m.m. og ved godt helbred.

27 DISTANCERING Distancering er forskellige processer i forbindelse med at holde sygdom (herunder også sygdomssignaler og sygdomsrisici) og sundhed på afstand. Fokusering Fokusering er forskellige processer i forbindelse med at fokusere på og være optaget af sygdom (herunder også sygdomssignaler og sygdomsrisici) og sundhed.

28 PARTNER/ NÆRMESTE Omgangsmodellen Simonsen, VENNER/ BEKENDTE SOCIAL VERBAL DISTANCERING AUTONOMI ISOLATION KOLLEGER/ LØNARBEJDE MENTAL FOKUSERING ENGAGEMENT OVERREAKTION KLINIKERE PERSON- RELATIONER SIDER AF OMGANGS- FORMERNE OMGANG MED SYGDOM/ SUNDHED TOLKNINGSMODI

29 Eksempler CARSTEN, 70, pensioneret offentlig chef: Jeg har et :lbagevendende problem når jeg har været indlagt på hospitalet. Jeg bryder mig ikke om besøg. Det er noget vi aldrig har kunnet finde ud af sammen PER, 47, offentlig ansat: Det gjorde mere og mere ondt og :l sidst var der ikke andet at gøre end at kravle op :l lægen LARS,63, pensioneret privat chef, [jeg spurgte om han talte om sin sygdom da han kom :lbage eper sin sygeperiode]: Næhh, det altså jeg gik bare i gang med mit arbejde. Simon: Så der var ingen samtaler i pausen eller? LARS: Nej nej. VERNER, 90, pensioneret, selvstændig: jeg havde bare det, at hvis jeg havde gået et par hundrede meter så begyndte det at gøre ondt i hjertet KNUD, 63, offentlig ansat, leder : Jeg følte ikke noget i brystet, men så der om morgen. Da jeg kom op fra så var det ligesom at det begyndte det er muligt at der skulle have været sendt en ambulance ud

30 Eksempler IVAN, 48, pensioneret privat chef: [om hans gangproblemer] [folk - sss] spørger om de skal hjælpe eller give en hånd eller holde døren eller ligesom gøre et eller andet, altså der skal man passe på hvordan man svarer, æh man skal ikke bare sådan bide dem af Nej tak, det kan jeg godt selv. så kan det godt være indimellem at det svar der jeg har givet på spørgsmål nummer 25 har fået en biger undertone BENT, 70, pensioneret offentlig chef: Det med sygdom det er ikke noget jeg går så højt op i. Det må jeg indrømme. Og jeg spekulerer aldrig nogensinde på mit hjerte. Det gør jeg ikke. Det har jeg mere eller mindre besluget at det vil jeg ikke. Der findes jo folk nok der jamrer sig over det ene og det andet uanset om der grund eller ej og det gider jeg ikke bruge min alderdom på. Jeg er rask. Sådan er det. BENT: Jeg tror bestemt at min kone var væsentligt mere bekymret end jeg var. BENT: [Henvendt :l konen som sidder og lyger med] Jeg kunne jo kun miste livet, du kunne jo miste mig.

31 Distancering og fokusering CARSTEN, 70, pensioneret offentlig chef. CARSTEN: Jeg tror generelt at mænd har forfærdeligt brug for at have nogle som har lidt ondt af dem. Det fornemmer jeg ikke kvinder har i samme grad. SIMON: Du nævnte at du følte at du fik smerter en måned inden blodproppen. Var det noget du fortalte din kone om dengang? CARSTEN: Nej, nej.

32 Eksempler GERT, 31, offentlig ansat: Altså, jeg skal være meget syg før jeg bliver hjemme Det er fordi jeg har så stor en jeg tror ikke jeg er mere ansvarlig end de er [kvinderne sss]. Jeg tror bare de har legere ved at holde fri. JENS, 68, pensioneret har arbejdet indenfor sundhedsvæsenet. SIMON: Da du så begynder at finde ud af at du har nogle symptomer, det for tæller du så :l din kone? JENS: Ja, ja. SIMON: og :l dine kolleger? JENS: Nej, nej JENS: Det gør jeg slet ikke. Det var kun lige det sidste års :d. Og det er et tabuemne. Det er det. SIMON: Hvorfor synes du det er et tabuemne? JENS: ja, som nogle siger: Så er det ikke her du skal være ut JENS: Sådan er det bare.

33 Eksempler QUIST, 34, privatansat chef: Jeg synes sådan generelt at på arbejdspladser Nå, ja kvinder de har nogle sygedage, men det er så også det ved man godt. QUIST: Men mændene skal næsten være døde før man ikke kommer på arbejde der er et eller andet der, så det forventes at man øh kommer på arbejde selvom man er syg og dårlig. QUIST: Der bliver kigget lidt skævt :l en hvis man har mange sygedage og sådan noget. QUIST: Det tror jeg, et eller andet sted er det der gør, at jeg ikke har ret mange sygedage. QUIST: bevidstheden om at der også bor en kylling i mig, det gør også at jeg ser ikke mig selv som mand, ligeså meget som inden jeg blev syg. QUIST: Men før jeg blev syg, der s:llede jeg aldrig nogen sinde spørgsmålstegn ved at der var jeg sgu bare en mand ikke. Og de kunne sgu bare komme og

34 Graden af hegemonisk maskulinitet Stærk hegemonisk maskulinitet Koblingsmodellen Simonsen, Middelstærk hegemonisk maskulinitet Svag hegemonisk maskulinitet grænsende Gl egalitær maskulinitet KvanGtaGvt få og kvalitagvt mindre betydende beskrivelser af isolagons distancering og overreakgons fokusering KvanGtaGvt mange og kvalitagvt mere betydende beskrivelser af isolagons distancering og overreakgons fokusering Graden af distancering der overvejende bliver tolket som isolagons distancering + Graden af fokusering der overvejende bliver tolket som overreakgons fokusering

35 Resultaternes styrke Livsverdensbeskrivelser. Fænomenet nuanceres. Diversitet og kompleksitet. Maskulinitetsbegrebet er differengeret. Ingen enkel sammenhæng. Undersøgelsens analyse og modeller kan bruges Gl at bidrage Gl at forklare og nuancere kulturelle og sociale fænomener. AlternaGv forklaringsmodel <> Mænd opfates som idioter 13 - > ? Generaliseringspørgsmålet handler om, hvor noget er gyldigt, og hvad der kan siges noget gyldigt om.

36 Begrænsninger Bredde i interview. Forskellige mænd: 31 år - 90 år, psykisk/fysisk sygdom. Ledere. Forskels- søgen (ligheds- søgen). Livsverdensbeskrivelser - > forholdsvis enkle modeller. Videre perspekgver: SpecifikaGon og modifikagoner af tolkningsrammer og modeller i relagon Gl bestemte grupper af mænd: fx unge, udstødte, singler, osv.

37 Resultater 1. Sammenkædning af maskulinitetsforskning og sundhedsforskning. 2. Livsverdensbeskrivelser. 3. Omgangsmodellen. 4. Koblingsmodellen. Specifikke resultater: 1. Ægtefællerne og den kønslige arbejdsdeling. 2. Åbent resultat: den overreagerende form for fokusering (de pivede mænd) - Minimum to mulige tolkninger: 1. små/store sygdomme, 2. arbejde/hjemme. 3. Den sundhedsmæssigt posigve distancering.

38

39 Den posigve distancering det uundgåelige og uimodståelige ved de skæbnesvangre begivenheder eller vilkår betyder ikke, at forholdet :l dem er passivt. At affinde sig med sin skæbne er det modsage af at forsøge at komme om ved den. Det er at blive, hvor ens skæbne har anbragt én, ikke flygte fra den, men tage den op. [1] [1] K. E. Løgstrup: Norm og spontanitet. København, Gyldendal, SLUT