Hvordan tænker mænd om sundhed og sygdom? Temamøde om mænds sundhed Simon Sjørup Simonsen, ph.d. Filosof og sundhedsforsker

Transkript

1 Hvordan tænker mænd om sundhed og sygdom? Temamøde om mænds sundhed Simon Sjørup Simonsen, ph.d. Filosof og sundhedsforsker

2 Mennesker, kvinder og mændm At tale om kønsforskelle k uden at glemme at vi også er kendetegnet af andre omstændigheder, fx alder, socialt tilhørsforhold, kultur, hvad vi laver, hvor vi bor. Og at vi alle (mænd og kvinder) har nogle personlige erfaringer der har gjort os til de personer vi er. At tale om mænd m og kvinder generelt uden at glemme at mennesker er særlige.

3 Ronkedorfænomenet Carsten 70 år, pensioneret offentlig chef:... Jeg vil helst ligge alene. Og det har en eller anden... noget med elefantsyndromet... de trækker sig væk når de skal dø... de vil ikke udstille deres elendighed. En ronkedor er en betegnelse for en enlig hanelefant som trækker sig væk fra flokken.

4 Fællesbetegnelse Betegnelsen: Ronkedorfænomenet anvendes som fællesbetegnelse for en særlig omgang med sundhed og sygdom, præget især af distancering. Den minimale viden vi har om mænds omgang med sundhed og sygdom, fokuserer negativt på mænd uden at mænds livsbetingelser (og kultur) tages i betragtning.

5 Eksempler CARSTEN, 70, pensioneret offentlig chef: Jeg har et tilbagevendende problem når jeg har været indlagt på hospitalet. Jeg bryder mig ikke om besøg. Det er noget vi aldrig har kunnet finde ud af sammen PER, 47, offentlig ansat: Det gjorde mere og mere ondt og til sidst var der ikke andet at gøre end at kravle op til lægen LARS,63, pensioneret privat chef, [jeg spurgte om han talte om sin sygdom da han kom tilbage efter sin sygeperiode]: Næhh, det altså jeg gik bare i gang med mit arbejde. Simon: Så der var ingen samtaler i pausen eller? LARS: Nej nej. VERNER, 90, pensioneret, selvstændig: jeg havde bare det, at hvis jeg havde gået et par hundrede meter så begyndte det at gøre ondt i hjertet KNUD, 63, offentlig ansat, leder : Jeg følte ikke noget i brystet, men så der om morgen. Da jeg kom op fra så var det ligesom at det begyndte det er muligt at der skulle have været sendt en ambulance ud

6 Eksempler IVAN, 48, pensioneret privat chef: [om hans gangproblemer] [folk -sss] spørger om de skal hjælpe eller give en hånd eller holde døren eller ligesom gøre et eller andet, altså der skal man passe på hvordan man svarer, æh man skal ikke bare sådan bide dem af Nej tak, det kan jeg godt selv. så kan det godt være indimellem at det svar der jeg har givet på spørgsmål nummer 25 har fået en bitter undertone BENT, 70, pensioneret offentlig chef: Det med sygdom det er ikke noget jeg går så højt op i. Det må jeg indrømme. Og jeg spekulerer aldrig nogensinde på mit hjerte. Det gør jeg ikke. Det har jeg mere eller mindre besluttet at det vil jeg ikke. Der findes jo folk nok der jamrer sig over det ene og det andet uanset om der grund eller ej og det gider jeg ikke bruge min alderdom på. Jeg er rask. Sådan er det. BENT: Jeg tror bestemt at min kone var væsentligt mere bekymret end jeg var. BENT: [Henvendt til konen som sidder og lytter med] Jeg kunne jo kun miste livet, du kunne jo miste mig.

7 Eksempler GERT, 31, offentlig ansat: Altså, jeg skal være meget syg før jeg bliver hjemme Det er fordi jeg har så stor en jeg tror ikke jeg er mere ansvarlig end de er [kvinderne sss]. Jeg tror bare de har lettere ved at holde fri. JENS, 68, pensioneret har arbejdet indenfor sundhedsvæsenet. SIMON: Da du så begynder at finde ud af at du har nogle symptomer, det for tæller du så til din kone? JENS: Ja, ja. SIMON: og til dine kolleger? JENS: Nej, nej JENS: Det gør jeg slet ikke. Det var kun lige det sidste års tid. Og det er et tabuemne. Det er det. SIMON: Hvorfor synes du det er et tabuemne? JENS: ja, som nogle siger: Så er det ikke her du skal være ut JENS: Sådan er det bare.

8 Eksempler QUIST, 34, privatansat chef: Jeg synes sådan generelt at på arbejdspladser Nå, ja kvinder de har nogle sygedage, men det er så også det ved man godt. QUIST: Men mændene skal næsten være døde før man ikke kommer på arbejde der er et eller andet der, så det forventes at man øh kommer på arbejde selvom man er syg og dårlig. QUIST: Der bliver kigget lidt skævt til en hvis man har mange sygedage og sådan noget. QUIST: Det tror jeg, et eller andet sted er det der gør, at jeg ikke har ret mange sygedage. QUIST: bevidstheden om at der også bor en kylling i mig, det gør også at jeg ser ikke mig selv som mand, ligeså meget som inden jeg blev syg. QUIST: Men før jeg blev syg, der stillede jeg aldrig nogen sinde spørgsmålstegn ved at der var jeg sgu bare en mand ikke. Og de kunne sgu bare komme og

9 PARTNER/ NÆRMESTE Omgangsmodellen Simonsen, VENNER/ BEKENDTE SOCIAL VERBAL DISTANCERING AUTONOMI ISOLATION KOLLEGER/ LØNARBEJDE MENTAL FOKUSERING ENGAGEMENT OVERREAKTION KLINIKERE PERSON- RELATIONER SIDER AF OMGANGS- FORMERNE OMGANG MED SYGDOM/ SUNDHED TOLKNINGSMODI

10 Den positive distancering det uundgåelige og uimodståelige ved de skæbnesvangre begivenheder eller vilkår betyder ikke, at forholdet til dem er passivt. At affinde sig med sin skæbne er det modsatte af at forsøge at komme om ved den. Det er at blive, hvor ens skæbne har anbragt én, ikke flygte fra den, men tage den op. [1] [1] K. E. Løgstrup: Norm og spontanitet. København, Gyldendal, SLUT

11 Mænd har ikke en indre kvinde de bare skal i kontakt med. Det drejer sig ikke kun om at fåf fat i mændene, men også at ændre rollespillet omkring omsorg, sundhed og sygdom.

12 Faste kønsroller? k En lang kvindelig omsorgskultur.

13 Mænd Forskellige teorier om hvad det vil sige at være mand: 1. Biologisk 2. Psykologisk 3. Antropologisk/etnografisk 4. Sociologisk/filosofisk

14 Familie Familiemæssige tendenser: I 1958 var 6,8% af de danske børn i daginstitution, i 1975 var det 27,4% og i dag er næsten alle børn i daginstitution. I 1964 brugte kvinder og mænd henholdsvis 28,6 timer og 3,3 timer om ugen på husholdningsarbejde. Kvinder bruger idag 4 timer på arbejde og 3 ½ time i husholdningen, mens mænd bruger 5 timer på arbejde og 2 ½ time i husholdningen. Familien er delvist blevet funktionstømt.

15 Arbejdstid Forskelle: Kvinder har højere deltidsfrekevens end mænd særligt de årige og de årige. Præsteret arbejdstid i samtlige brancher. Mænd stod for 4/7 dele og kvinderne for 3/7 dele af den præsterede arbejdstid

16 Arbejde Arbejdsmarkedets tendenser : I 1950 var erhvervsfrekvensen, dvs. arbejdsstyrken (beskæftigede og arbejdsløse) for mænd og kvinder henholdsvis 95,0% og 46,8%. Dvs. at næsten alle mænd i den pågældende alder var tilknyttet arbejdsmarkedet mod kun under hver anden kvinde. I 1970 var den for henholdsvis mænd og kvinder 86,2% og 53,7%. I 1990 var den henholdsvis 84,6% og 75,9%. I dag erhvervsfrekvensen næsten lige

17 Arbejdsmarkedet er stærkt kønsopdelt. k Kvinder: Sygeplejersker og jordemødre dre Kvinder og nogle mænd: m lærerne, l pædagogerne p og socialrådgivere. Mænd: politet, murerfaget og brandvæsen. (Også tekniske arbejdsområder). der). Inden for brancher som bygge og anlæg g udgør kvinderne under 10%. Brancher som landbrug, fiskeri, råstofudvinding, r industri, transport, telekommunikation og post findes der under 1/3 kvinder. Færrest forskelle: handel, hotelvirksomhed, restaurationsvirksomhed, finansieringsvirksomhed og uddannelse.

18 Kønsopdelt arbejdsliv

19 Spørgsmål Betyder tendenserne at den kønslige arbejdsdeling brydes? Forskydninger mellem familie- og arbejdsliv. Andre lighedstendenser? Andre forskelstendenser?

20 Dødelighed Dødelighedsindeks blandt udvalgte faggrupper. Mænd Indeks, Alle mænd i erhverv=100 Undersøgelse udført af Danmarks Statistik 2001.

21 Mænds sociale virkelighed Mænds verden fremstår stadig mere tvedelt og polariseret end kvinders: de privilegerede mænds magt modsvares af de underprivilegerede mænds afmagt. [1] [1] John Andersen og Jørgen Elm Larsen: Køn, fattigdom og empowerment i Dansk Sociologi nr.3, 1996.

22 Magtmodellen MAGT Simonsen, MÆND MÆND MÆND KVINDER KVINDER KVINDER MÆND KLASSISK KØNSMODEL REVIDERET KØNSMODEL EKSTREM KØNSMODEL

23 Hvordan tænker mænd om sundhed og sygdom? Mænd tænker også sundhed og sygdom udfra deres kønsrelation til kvinder (og omvendt). Kvinders køn-strategik 1. Balanceret kønsk ns-/ligestillings opfattelse. 2. Kvindefokuseret kønsk ns-/ligestillings opfattelse: Kvinden er den svage. - og sundhed/sygdom som personlig ideologi og religionserstatning

24 Slut Kontakt oplysninger: Simon Sjørup Simonsen Mail: Web: Tlf.:

25 Eksempel: Landets ledelse

26 Etikken i kvindefokuseret ligestilling? Mens 109 mænd m er blevet valgt ind i Folketinget, gælder det samme for 70 kvinder. Det er to flere end i sidste valgperiode, hvor 68 ud af Folketingets 179 mandater var kvinder. I dag udgør r den kvindelige andel 39 procent. Statsministeren bliver kvinde og 3 af de 4 partiledere/ordfører rer bag det nye regeringsflertal er kvinder. Det er ikke ligestilling endnu,, siger kønsforsker k fra RUC, Karen Sjørup. Blandt os kønsforskere k siger vi, at ligestilling er, når n r der er mindst 40 procent af det køn, k der er færrest f af. Vi er tæt t t på, p, men det har også taget næsten 100 år. r.