En langtidsholdbar løsning for Limfjorden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En langtidsholdbar løsning for Limfjorden"

Transkript

1 Lotte Ruegaard Petersen, Jonas Dannevang, Mette Buhr Olsen, Niklas Lynge Gruppe semester, 2012 En langtidsholdbar løsning for Limfjorden A Long lasting solution for the Limfjord - Stop ploven og red Limfjorden? Vejleder: Rolf Czeskleba- Dupont 1

2 Resumé: Dette projekt undersøger mulighederne for at ændre udnyttelsen af arealerne omkring Limfjorden, for at finde en langtidsholdbar løsning, der tager hensyn til både miljø og økonomi. Ved at analysere løsningsforslag fra relevante aktører og teorier indenfor milljøøkonomi vil det vurderes hvilke(t) der synes mest hensigtsmæssigt for at beskytte og genoprette naturen og vandmiljøet, med udgangspunkt i Limfjordsområdet. Derudover vil inddragelsen af planlægnings teori bidrage til en vurdering af mulighederne for at implementere ændringer i de allerede eksisterende systemer. På baggrund af projektets analyser, konkluderes det, at den løsning der er mest bæredygtig og samtidig økonomisk rentabel, er at private fonde går ind og tager ansvar for genopretningen af naturarealer. Disse er uafhængige instanser med en økonomisk råstyrke, der gør dem til en oplagt kandidat, hvis de formår at blive mere transparente, så deres værdi for samfundet kan synliggøres. Abstract: This paper investigates the possibilities of changing the exploitation of the areas surrounding the Limfjord, in order to finding a long lasting solution, with regard to the environment and the economy. By examining suggested solutions from relevant operators and theories from environmental economics, an assessment of which appear most expedient to protect and re-establish nature and the aquatic environment will be made. In addition will involving [PRR] contribute to an assessment of the possibilities of implementing alterations to the already existing systems. In the light of the papers analysis, it can be concluded that the most sustainable and economic costeffective solution would be for the private foundations to take responsibility for the restoration of the natural areas. The foundations are independent authorities with a financial power, that makes them an obvious candidate, if they are capable of turning more transparent, so that their value for the society are made apparent. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. 0 Indledning Problemfelt Problemformulering: Forklaring af problemformulering: Metode Arbejdsspørgsmål og analysestrategi: Metodologi Projektdesign: Kvalitet af Teori og Data: Afgrænsning af Teori og Data Validitet Teori Miljøøkonomi: Økologisk miljøøkonomi: Planlægning, Rum og Ressourcer: Arbejdsspørgsmål Delkonklusion Arbejdsspørgsmål Delkonklusion Arbejdsspørgsmål Delkonklusion Arbejdsspørgsmål 4: Diskussion Konklusion Perspektivering: Litteraturliste Bilag:

4 1. 0 Indledning Den historiske udvikling i vandmiljøet og landruget ved Limfjorden: Vi starter med at spole tiden tilbage til perioden , hvor der virkelig skete store ændringer i den danske landbrugssektor. I denne periode har det danske landbrug formået at opretholde sin andel af værditilvæksten i dansk økonomi som helhed, til trods for et fald i landbrugets realpriser (på grund af øget konkurrence på verdensmarkedet) på ca. en tredjedel. Grunden til, at landbruget har kunnet følge med, er, at der er sket en kraftig vækst i produktionen (Lind Martin, Kim (1988): V). Den animalske produktion bliver i denne periode øget med en tredjedel og den vegetabilske produktion er blevet fordoblet siden Samtidig selekterer man mod dyr, der har et lavt foderforbrug pr kg. tilvækst, så udgiften til foder ikke stiger tilsvarende med produktionens stigning (Lind Martin, Kim (1988): 129). Strukturen i landbruget ændres i denne periode i retning af øget koncentration. Det er især de små brug, der bliver nedlagt, mens bedrifter over 50 ha øges markant. Dette har en konsekvens for antallet af beskæftigede i landbruget. Antallet af beskæftigede i landbruget faldt fra i 1973 til i 1986, svarende til 22 pct. (Lind Martin, Kim (1988): 126). Billedet er taget i Limfjorden i forbindelse med vores besøg hos en lokal landmand. Åen er udrettet, og oplandet til åen er konventionelt dyrkede lavbundsjorder. Åens vand ledes direkte ud i Limfjorden. 4

5 Udgangssituationen er derfor, at dansk landbrug siden 1963 har demonstreret en betydelig evne til omstilling i takt med den teknologiske og økonomiske udvikling i hele den vestlige verden, og har fordoblet produktionen pr. beskæftiget både i perioden , og igen i perioden (Lind Martin, Kim (1988): VI). I forbindelse med denne udvikling er der sket en fastfrysning af landbruget, i og med at landbruget i takt med at det bliver mere og mere specialiseret inden for fødevareproduktion, også blevet mindre omstillingsdygtigt. I dag anvendes ca. 2/3 af det danske landskab til landbrugsproduktion. Udviklingen af de danske landskaber er tæt knyttet til ændringer i landbruget. For eksempel har intensiveringen af landbruget historisk ført til en kraftig tilbagegang i naturarealer, og dermed til forringede forhold for de vilde dyr og planter i landskabet (Link 1). Denne udvikling i arealanvendelsen og de deraf kommende ændringer i det danske landskab og den danske natur, er til at finde mange steder rundt om i landet. Vi har valgt at kigge nærmere på Limfjorden og dens opland, da dette område giver en indsigt i den historiske udvikling og de efterfølgende ændringer og konsekvenser. 1.1 Problemfelt Kigger man på Limfjordens opland og vandmiljøet i selve fjorden, så er der sket store ændringer på begge områder siden år

6 Med hensyn til vandets tilstand, så er iltsvind inden for de sidste årtier blevet nærmere en regel end en undtagelse, hvilket ikke var tilfældet i gamle dage. Der havde man også forekomster af iltsvind i fjorden, men ikke nær den grad, man har i dag (Limfjordspjece (2006): 7). Iltsvind har flere negative konsekvenser for livet i fjorden, blandt andet for planten kaldt ålegræs. Ålegræs er en vandplante, der vokser i Limfjorden, og er en vigtig plante, da den har mange gavnlige funktioner: det er hjemsted for fisk, rejer, snegle, tanglopper og fiskeæg, og der er langt flere fisk i områder med ålegræs, end hvor der er bar sandbund. Ålegræsset holder også på næringsstofferne hele sommeren, så de ikke giver anledning til algeophobninger. Desuden er det fødegrundlag for en lang række fugle, og til slut, så holder ålegræssets rødder på sandbunden, så den ikke hvirvler op, når det blæser, og dæmper bølgerne, så kysterne ikke nedbrydes (Ibid). Dermed er ålegræsset en vigtig plante for at opretholde et velfungerende økosystem. I år 1901 voksede ålegræsset ud til 5,5 meters dybde, men i dag vokser det gennemsnitligt ud til 2,2 meter. Den væsentligste årsag til tilbagegangen af ålegræsset er, at der er kommet mere planteplankton i form af alger, der lægger sig i overfladen og derved skygger for ålegræsset. Dette resulterer i, at ålegræsset forrådner. Planteplantonen er kommet i takt med stigende tilførsel af næringsioner til fjorden (Ibid). Blåmuslingerne fungerer som et rensningsanlæg i fjorden, og hjælper derved til ålegræssets udbredelse, men på grund af intensivt fiskeri efter blåmuslinger, så har dette ført til negative konsekvenser for ålegræsset og en række andre forhold i fjorden, der er afhængige af ålegræsset (som nævnt ovenfor). Igennem de sidste 30 år, er det areal, der rammes af iltsvind steget. I de seneste årtier er ca. 10 til 30 procent af Limfjorden blevet ramt af iltsvind. Iltsvind er en alvorlig hindring for dyre- og plantelivet i fjorden, og det skyldes primært menneskeskabt forurening (Ibid). I perioden 1900 til 1960, blev fjordens opland ikke dyrket i en sådan grad, at kvælstoftilførslen fra landbruget havde en negativ betydning for de forskellige dyrearter i fjorden tværtimod. Der blev i den nævnte periode gødet i en sådan grad, at det havde en positiv effekt på fiskebestandene og fjorden blev mere produktiv. Men fra 1960 og frem vendte sammenhængen, da fjorden fra det daværende tidspunkt er blevet overgødsket i takt med den stigende intensivering af landbruget. Limfjordens miljøtilstand er i meget høj grad styret af tilførslen af kvælstof og fosfor. Begge disse næringsstoffer stammer fra Limfjordens opland. (Limfjordspjece (2006): 14). Limfjordens opland har et areal på km 2 og dækker ca. en sjettedel af Danmarks areal. Resultater fra undersøgelser 6

7 af fjorden fra perioden viser, at fjorden reagerer mere på ændringer i kvælstoftilførslen end på fosfortilførslen (Limfjordspjece (2006): 10). 69 procent af kvælstoftilførslen til Limfjorden stammer fra oplandets landbrug, og 26 procent stammer fra et baggrundbidrag, blandt andet fra atmosfæren og Nordsøen. I ovenstående figur er det især mængden af kvælstofudledning der er interessant at se på, fordi så stor en del stammer fra landbruget, og det er landbruget, der er særlig interessant at se på i vores opgave. Tilførslen af kvælstof til Limfjorden er faldet med ca. 20 procent siden 1980 erne, hvilket hovedsageligt er en følge af vandmiljøplanerne. Men målinger viser, at man endnu ikke kan se den fulde effekt af disse vandmiljøplaner (Limfjordspjece (2006): 16). Vandmiljøplanerne forventes at bringe tilførslen af kvælstof til fjorden ned på ton om året, hvilket er den øvre grænse for, hvad fjorden kan tåle. Mængden af næringsstoffer i Limfjorden, der kommer fra land, varierer fra år til år, alt efter nedbørsmængden. Jo mere det regner, jo større mængder næringsstoffer udledes der i fjorden. Derfor er det usikkert, om en reduktion af kvælstoftilførslen til ton årligt vil have den ønskede effekt på miljøkvaliteten, da den nuværende globale klimaudvikling vil føre til højere temperaturer, der medfører mindre opløst ilt i vandet (iltsvind), øget nedbør, og dermed øget udvaskning af næringsstoffer til fjorden (Limfjordspjece (2006): 16). For at komme problemerne med kvælstofudledningen til livs, har den tidligere regering fremført såkaldte kvælstofkvoter, som er en del af projektet Grøn Vækst. Det fremgår af Grøn Vækst, at kvælstoftabet til vandmiljøet skal reduceres med tons N, og at de tons N skal hentes ved brug af kvælstofkvoterne (Link 2). 7

8 Der findes dog delte meninger om disse kvælstofkvoter, hvor blandt andet agronom Thyge Nygaard, ansat i Danmarks Naturfredningsforening, har ytret sine bekymringer herom, og er kommet med nye mulige tiltag til en mere bæredygtig og økonomisk sikker plan: At indføre nye produktions-restriktioner i et gældsplaget landbrugserhverv midt i årtiers værste finanskrise nærmer sig ikke bare politisk selvmord, det er også en uforholdsmæssig dyr løsning. ( ) Jord er ikke bare jord. Nogle landbrugsarealer udleder langt mere kvælstof end andre, og danske landmænd har allerede reduceret så meget i deres forbrug af gylle og kunstgødning, at nye generelle restriktioner vil gå voldsomt ud over deres indtjening pr. hektar. ( ) At tage lavbundsarealerne ud af drift vil ikke bare være godt for vandmiljøet og for biodiversiteten på land, fordi det skaber et grønt netværk af natur i landskabet. (citat Thyge Nygaard) (Brixen, Janni (2011):9) Citat fortsættes i det nedenstående. Et helt konkret eksempel på lavbundsjorder og kvælstofproblemer finder man, som sagt, ved Limfjorden. Limfjordens vandopland udgør en sjettedel af Danmarks areal, men på grund af fjordens massive miljøproblemer forventes landmændene her at skulle levere en særligt stor del - helt op til 25 procent - af den kommende, danske kvælstofreduktion. I Danmarks Naturfredningsforening har man regnet sig frem til, at en omlægning af landbruget i sidste ende vil være en god forretning: Fortsættelse af ovenstående citat: Det vil også være en rigtig god forretning: ( ) Danmarks Naturfredningsforenings nye beregninger for Limfjorden viser, at politikernes kvælstofkvoter kan være en ti gange så dyr løsning som at stoppe pløjningen af de lavtliggende arealer (Thyge Nygaard) (Brixen, Janni (2011):9) Med ovenstående gennemgang in mente finder vi det interessant at undersøge, hvordan man nemmest kan beskytte, og genoprette, den natur og det vandmiljø, som netop findes i Limfjordsområdet. Hvis Thyge Nygaard og Danmarks Naturfredningsforening har ret i deres udtalelse om, at det vil være både økonomisk rentabelt og en fordel for naturen at tage lavbundsarealerne ud af drift, hvorfor gør man så ikke dette? Hvilke bevæggrunde er der, og fra hvilke parter, for at blive ved med at dyrke disse jorder? Derudover finder vi det relevant at se på, om natur, miljø og økonomi i det lange løb kan kombineres i en langtidsholdbar plan. 8

9 1.2 Problemformulering: Hvordan er det muligt at ændre arealudnyttelsen ved Limfjorden fra den nuværende uholdbare situation, til en langtidsholdbar situation, i overensstemmelse med både økonomien og miljøet? 1.3 Forklaring af problemformulering: Der er flere grunde til, at vi har valgt at beskæftige os med Limfjorden som case i vores projekt. Helt oprindeligt fik vi inspiration fra Danmarks Naturfredningsforenings medlemsmagasin Natur & Miljø, hvor vi læste en artikel Stop ploven og red Limfjorden fra d. 6. dec , der beskrev problematikken ved kvælstofudledningen og Naturfredningsforeningens holdning til, hvordan arealudnyttelsen bør ændres i fremtiden. Efterfølgende fik vi via Danmarks Naturfredningsforening adgang til deres udregninger, der viser, at en reduktion af kvælstofudledningen til Limfjorden, vil have en langt højere effekt end mange andre steder i landet (i Limfjorden findes et reduktionspotentiale på 65 procent, hvilket er et af de højeste potentialer i indsatsområderne se bilag). Dette bevirker, at Limfjorden bliver særlig interessant at kigge på. Derudover er størstedelen af de arealer, der ligger ned til fjorden såkaldte lavbundsjorder, der er meget sandede, og er karakteriseret ved at være dårlige dyrkningsjorder, da der sker en høj grad af udvaskning af blandt andet tilført kvælstof (se bilag). Det faktum, at Limfjordens opland er præget af lavbundsjord-typer, gør området interessant at se på, da det er et særligt sårbart område overfor blandt andet overgødskning. Problemstillingen vedrørende lavbundsjorder er gældende mange steder i landet i områder med moser, søer, kyststrækninger og andre fjorde. Derfor kan vi både snakke om problematikken på et lokalt/kommunalt plan, i forhold til Limfjorden og dens opland, og på et nationalt plan. Det, der er beskrevet ovenstående, er baggrunden for, hvorfor vi har valgt at arbejde med Limfjorden som central case i vores projekt, og er derfor vigtig at få med i vores problemformulering. Den nuværende uholdbare situation er beskrevet i vores indledende problemfelt, og er et helt centralt standpunkt for vores opgave. Det er netop den situation der gør, at der er et problem, der 9

10 skal kigges på og finde mulige løsninger til. Det, der er målet, er at finde frem til en langtidsholdbar situation, som vi også skriver i problemformuleringen. Den langtidsholdbare situation skal styres af nogle løsninger, der i en eller anden grad skal forene hensyn til både miljøet og økonomien. Vi vil i vores projekt forsøge at finde frem til sådanne mulige løsninger, og derfor er det vigtigt at få denne løsningsorienterede del med i vores problemformulering, da det er det, vores projekt skal munde ud i. Begreberne miljø og økonomi er centrale i hele vores projekt og i vores diskussion, og indgår derfor i vores problemstilling. De to begreber er dybt afhængige af hinanden: hvis man eksempelvis vil forbedre miljøets tilstand, vil det have en effekt på økonomien, blandt andet både for den enkelte landmand, men også for hele landets økonomi. Omvendt, hvis man eksempelvis vil skabe vækst i et land, har det i en eller anden grad en effekt på miljøet og naturens tilstand. Et lands BNP er afhængig af landbruget, dog i forskellig grad på grund af import og eksport. Derfor kan man ikke undgå at snakke om miljø kontra vækst, når der skal ske en ændring af landbrugsproduktionen, og derfor er disse centrale begreber vigtige at få med i vores problemformulering. 2.0 Metode 2.1 Arbejdsspørgsmål og analysestrategi: 1. Hvordan forholder de forskellige aktører sig til problemstillingen i Limfjorden? Både set fra et lokalt/kommunalt plan og et nationalt plan. I dette spørgsmål forsøger vi at redegøre for de forskellige aktørers roller i vores case. Her kobler vi for første gang vores aktører på vores case, samt benytter os af vores indsamlede primære- og sekundære data. 2. Hvilke faglige traditioner, miljøøkonomiske teorier, afspejler diskussionen miljø kontra vækst, og hvordan kan disse anvendes til at løse den nuværende uholdbare situation i Limfjorden? Her bruger vi vores forskellige miljøøkonomiske teorier, neoklassisk økonomi og økologisk økonomi, samt vores forskellige aktørers holdninger til problemstillingen, til at fremføre, hvordan den uholdbare situation i Limfjorden kan ændres til en langtidsholdbar situation. På den måde 10

11 sætter vi vores aktører op overfor hinanden ved at placere deres argumenter indenfor de forskellige miljøøkonomiske retninger. 3. Hvilke faglige traditioner kan anvendes til at forklare fastfrysningen i landbrugsproduktionen, og i hvilket omfang kan disse anvendes til at beskrive mulige løsningsforslag til vores problemstilling? Her anvender vi et nyt teoretisk perspektiv, som vi henter fra kurset Planlægning, Rum og Ressourcer (PRR). Vi anvender begreber som sporafhængighed, sporskifte og nicher som giver eksempler på, hvordan man kan muliggøre en overgang fra svag til stærk bæredygtighed. 4. Hvilke(t) løsningsforslag synes at virke mest optimal(e) i et langsigtet perspektiv på baggrund af projektopgavens analyse? Vi undersøger samt diskuterer, om det ikke er muligt at finde en sammenhørighed mellem vækst og miljø, sådan at de to elementer kan arbejde sammen side om side i stedet for at den ene skal domminere den anden. Her kobler vi vores erkendelsesmål fra spørgsmål 1, 2 og 3 sammen, hvilket munder ud i at vi samlet set vurderer, hvilket løsningsforslag, der bedst kan besvare vores problemformulering. 2.2 Metodologi Set ud fra de 4 ovenstående arbejdsspørgsmål står det klart, at vi blandt andet ved hjælp af bestemte teorier gerne vil anvende disse til at skabe en øget forståelse af realiteten. Dette gør sig specielt gældende i arbejdsspørgsmål 2 og 3. Her vil vi som ovenfor nævnt diskutere problemstillingen miljø kontra vækst, set ud fra et teoretisk perspektiv blandt andet ved at inddrage tænkere inden for økologisk- og neoklassisk miljøøkonomi og teorier fra kurset Planlægning, Rum og Ressourcer (PRR). Denne diskussion skulle gerne være med til at give os en øget forståelse af teoriernes indgangsvinkler til problematikken, som vi videre kan bruge i forbindelse med den uholdbare situation, som finder sted i vores case ved Limfjorden. Dermed tager vi i disse to arbejdsspørgsmål udgangspunkt i den deduktive analysemetode, da vi via vores teorier forsøger at skabe en øget erkendelse af virkelighedens potentielle løsningsmuligheder. Derudover går spørgsmål 2 ligeledes i dybden med vores indsamlede empiri fra arbejdsspørgsmål 1. Denne kombineres med vores miljøøkonomiske viden, som vi opsamler gennem arbejdsspørgsmål 11

12 2. I den sidste del af arbejdsspørgsmålet, arbejdes der med den komparative analysemetode, da vi sammenligner ligheder mellem vores indsamlede empiri og vores viden, som vi har hentet fra de faglige traditioner. Dette skulle gerne ende ud med en øget forståelse af ligheder eller uligheder mellem vores empiri og vores teoretiske forståelse. I arbejdsspørgsmål 3 arbejdes der med et nyt teoretisk perspektiv. Her henter vi teorier fra kurset Planlægning, Rum og Ressourcer, som vi vil bruge til at årsagsforklare landbrugsproduktionens tilstand i Limfjordsområdet og i Danmark. Herefter ønsker vi, via PRR teorierne, at fremstille disses indgangsvinkel til en mulig løsning af Limfjordsproblematikken. Denne nye viden, som vi har hentet gennem de 3 første arbejdsspørgsmål, skulle herved gøre os i stand til at give os et samlet billede af virkelighedens potentielle løsningsmuligheder. I arbejdsspørgsmål 4 har vi af denne grund ståsted i vores analyse, vores empiri og vores øgede erkendelse, som vi anvender til at give en samlet diskussion og besvarelse af vores problemformulering, hvilket gør sig gældende med den induktive analysemetode. (Bryman, Alan (2012:24-25)) 12

13 2.3 Projektdesign: Problemformulering Hvordan vil det være muligt at ændre arealudnyttelsen ved Limfjorden fra den nuværende uholdbare situation, til en langtidsholdbar situation, i overensstemmelse med både økonomien og miljøet? Hvordan forholder de Hvilke faglige traditioner Hvilke faglige traditioner kan anvendes forskellige aktører sig til (miljøøkonomiske) afspejler diskussionen til at forklare fastfrysningen i Arbejdsspørgsmål problemstillingen i miljø kontra vækst, og hvordan kan landbrugsproduktionen, og i hvilket Limfjorden? disse anvendes til at løse den nuværende omfang kan disse anvendes til at beskrive uholdbare situation i Limfjorden? mulige løsningsforslag til vores problemstilling? Analyserer vores aktørers Analyserer hvordan de valgte aktører kan Analyserer hvordan man gennem PRR Erkendelsesopgave (nævnes i det nedenstående) ageren og positionering i knyttes til miljøøkonomisk teori, og inden for teorierne, hvilke muligheder og kan implementere stærk bæredygtighed og en langtidsholdbar løsning for forhold til begrænsninger er der ifht. at løse Limfjorden limfjordsproblematikken problemstillingen i Limfjorden Bruger vores primære og Knytter vores aktører til den Koble PRR på vores hidtidige analyse og sekundære data til at redegøre miljøøkonomiske teori, og holde dem op teori, og komparativt analysere de Teknisk gennemførsel for disse positioneringer og sætte dem i relation til overfor hinanden i en komparativ analyse forskellige løsningsmuligheder hinanden Diskussion og vurdering Hvilke(t) løsningsforslag synes at virke mest optimal(e) i et langsigtet perspektiv på baggrund af projektopgavens analyse? Konklusion Her sammenfatter vi vores delkonklusioner og diskussion til en endelig konklusion Perspektivering Her påpeger vi de nye perspektiver, som kan anskues på baggrund af de konkluderede betragtninger og gennem vores øgede erkendelse. 13

14 2.4 Kvalitet af Teori og Data: I vores projekt søger vi at nå frem til ny viden om vores problemstilling ved at studere forskellige typer af data og teori. Disse skal indgå i en analyse og diskussion, som skal munde ud i en konklusion og dermed en øget erkendelse. Gyldigheden af konklusionen afhænger derfor af vores data og teoriers evne til at belyse problemstillingen, og vi har derfor valgt at skrive et afsnit om kvaliteten af projektets data og teori. Det er væsentligt for projektets troværdighed, at valget af data og teori eksplicit begrundes, så læseren bliver i stand til at kigge projektet over skulderen, og evaluere projektets processer og konklusioner. Redegørelse for valg og brugbarhed af data: Projektet som udgangspunkt et case-studie af Limfjorden. Vores formål er at vurdere, hvilket af de mulige løsningsforslag, der kan siges at være strategisk optimalt i forhold til vores problemstilling, som så skal kunne sige noget generelt gældende, om landbrug og udlednings konsekvenser. Vi vil gerne se på et lokalt problem (konsekvenser ved udledning i Limfjorden) for så at opnå en viden der kan bruges generelt (hvordan kan man tage hensyn til vækst og miljø). Til at svare på denne problemstilling har vi udvalgt en mængde data, som vi har vurderet kunne give os den nødvendige viden og forståelse af, hvad der rør sig i debatten om Limfjorden. Primære og sækundere kilder Vores primære data har vi indsamlet fra forskellige eksperter for at få et mere dybdegående indblik i den gældende problemstilling, som vi skriver projektet over. Vi har henholdsvis kontaktet lektorer, forskere og forbund, via mail, telefon og interview for at kunne benytte os af deres ekspertise. Blandt andre har vi korresponderet med Christian Larsen, næstformand i DN Jammerbugt, Thyge Nygaard, agronom i Danmarks Naturfredningsforening og Lene Hansen, lektor i Kemi ved Syddansk Universitet. 14

15 Billedet er taget i Limfjorden, hvor vi er ude at kigge på driftsleder S lavbundsarealer. Her viser han jordtypen humusjord frem. Vi har interviewet landmand S, driftsleder af et konventionelt landbrug i Lemvig, for at få viden fra en der er vokset op i Limfjordsområdet og har fingeren på pulsen hvad angår den daglige drift af de omkringliggende arealer. Dette har givet anledning til at vi selv fik mulighed for at få et guidet indblik i en konventionel landmands jorde, ansvarsområder og økonomiske udfordringer. S er valgt for at repræsentere landmændene på en lokalt plan. Vi har også interviewet biolog Martin Hesselsøe, kandidat fra KVL (1998) og ph.d. (2001), medstifter af Amphi Consult, for at få en dybere forståelse af de tekniske/kemiske konsekvenser, som landbrugsdriften har på plante- og dyreliv i nærområdet. Martin er valgt for at repræsentere miljøfortalerne på et lokalt plan. Vores sekundære data er materiale fra og om, de aktører, vi har valgt skal repræsentere de modstridende argumenter i debatten. Dette bliver gjort på et lokalt og nationalt niveau. Vi har valgt at inddrage regeringens udspil Grøn Vækst og Vandplanerne, for at få en god forståelse af de politiske reguleringer der har sat rammen om debatten i Limfjorden. Vi har fået tilsendt materiale fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) i form af pjecer og udregninger, og de bidrager yderligere til vores empiriske grundlag med internet- og avisartikler. DN er valgt, fordi de repræsenterer miljøhensyn og stærk bæredygtighed, både lokalt og nationalt. Synspunkter som udgør den ene part i vækst kontra miljø debatten. 15

16 På den anden side står Landbrug og Fødevarer (L&F) og Bæredygtigt Landbrug, som repræsentanter for landmændenes muligheder og behov. Vi har brugt L&F s analyser af Vandplanerne og artikler om holdninger til miljø, bæredygtighed, vækstmuligheder og udledning af kvælstof samt pesticider. Landbrug og Fødevarer repræsenterer dansk landbrug på et nationalt niveau, hvilket også gør sig gældende med det materiale vi har brugt fra Bæredygtigt Landbrug. Endelig har vi valgt at inddrage Aalborg og Jammerbugt kommune. Disse to er valgt eftersom det er dem der har flest intensivt dyrkede lavbundsjorder i Limfjordsområdet, og fordi begge kommuner har en opdateret miljøplan. Disse kommuner er også valgt fordi de to borgmestre er fra to forskellige partier. Vi har at gøre med henholdsvis en Venstreborgmester, der har skrevet en blog, som vi har anvendt i analysen, og en Socialdemokratisk borgmester. Redegørelse for valg og brugbarhed af teori: For at analysere vores empiri ud fra et tværfagligt grundlag, har vi valgt at inddrage teorier fra økonomi og PRR. Vi benytter teorier fra økonomiens verden, da problemstillingen bygger på en tese om mulighed for vækst uden fortsat ødelæggelse af miljøet. PRR bruger vi til at se på mulighederne for at implementere nye og ændre de gamle systemer og dermed gå fra en uholdbar situation til en langtidsholdbar situation. Den økonomiske teori vil bestå af to grene indenfor miljøøkonomien. Miljøøkonomi er en beskrivelse af sammenhængen mellem befolkning, produktion og påvirkning af naturen, og er derfor en oplagt teori at arbejde med i forhold til vores problemstilling. De to miljøøkonomiske teorier vi har valgt at tage udgangspunkt i, er den neoklassiske og den økologiske. Det er vigtigt for vores opgave at analysere de to teoriers forskellige opfattelser af, hvad der er bedst for økonomien og miljøet. I vores miljøøkonomiske teoriafsnit vil vi uddybe deres forskellige opfattelser af bæredygtighed, og syn på det nuværende økonomiske systems evne til selv at regulere miljøproblemet. På den neoklassiske side vil vi hovedsageligt tage udgangspunkt i David Pearce, herunder hans teori om den cirkulære økonomi, prisfastsættelse af miljø og hans standpunkt i forhold til behovet for bedre udnyttelse og substitution af ressourcer. Vi har valgt ham fordi han er en ankerkendt 16

17 eksponent for neoklassisk økonomi. Han har et stort kendskab til miljøproblematikken og er en af de grønne neoklassikere, hvilket gerne skulle betyde at han om nogen, vil tage højde for de kritikpunkter, der vil blive rejst mod den mere vækstorienterede økonomi. De økologiske økonomer vil blive anført af Herman Daly, og vi vil især tage udgangspunkt i begrebet økologisk råderum, hans nytænkning af et økonomisk system og grænsen for forbrug. Vi har valgt Herman Daly, fordi han, ligesom os, stiller sig kritisk overfor det nuværende økonomiske system og bringer løsningsforslag og alternativer. Planlægnings teori har vi inddraget for at vurdere, hvordan det er muligt at omstille til mere bæredygtige produktionssystemer, så de samfundsmæssige behov kan sikres uden at miljøpåvirkningerne ødelægger nutidige eller fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. Vi vil gerne belyse nogle af de problemstillinger, der kan forhindre en landmand i at træffe det valg der er bedst for miljøet, og hvilke problemer der ligger i en omstilling af produktionen. Vi vil se på hvorfor det er så svært at ændre karakteren af veletablerede sociotekniske systemer, og hvilke muligheder der er for sporskifte til nye og mere bæredygtige alternativer. Redegørelse for valg og brugbarhed af Interviews I vores bestræbelser på at besvare vores problemstilling så nuanceret og grundigt som muligt, har vi fundet det relevant at få indsigt i aktørernes personlige erfaringer og berøring med Limfjordsproblematikken. Vi har altså vurderet, at det ville bidrage til løsningen af problemstillingen at foretage interviews med de aktører der har fingrene i jorden. Vi har derfor valgt at interviewe en konventionel landmand fra Lemvig og en biolog fra Aalborg. De to respondenter repræsenterer henholdsvis væksthensynet og miljøhensynet, og vi forventer at de kan give os deres forskellige opfattelser af, og løsningsforslag til, problemstillingen, så vi får repræsenteret begge sider. Af hensyn til vores landmands integritet, har vi valgt at holde ham anonym, og han vil derfor refereres til som S. Ved at interviewe en landmand fra Limfjordsområdet, får vi en meget virkelighedsnær udlægning af hvad landmændene kæmper imod og hvorfor det er så svært at tage hensyn til både miljø og økonomi. Vi har valgt ham fordi han skal fungere som talerør for landbruget på et lokalt plan. Ydermere til at repræsentere et konkret eksempel på et løsningsforslag 17

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor:

Hidtil har jeg haft følgende kurser på min bachelor: English version below Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Nedenstående skema skal udfyldes for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter du har gennemført

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude!

Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Vandplanlægningen for Limfjorden - en national katastrofe venter forude! Overblik Hosstående graf giver et visuelt overblik over, hvor meget N-udledningen fra de 500.000 ha landbrugsjord i oplandet til

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Velkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold

Velkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug indbyder til: Program: kl. 8.30 Vækstkonference i fødevareerhvervet Torsdag d. 23. februar 2012 Dronningesalen, DEN SORTE DIAMANT, Det Kongelige Bibliotek Søren

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere