FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND"

Transkript

1 Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING HELLE PELANT LAHRMANN UDGIVET: 23. SEPTEMBER 2015 Dyregruppe: Fagområde: Pattegrise Økologi Sammendrag Gennemsnitligt vejede økologiske pattegrise med nem adgang til foder i farefolden (forsøg) 1,2 kg mere ved fravænning (7 ugers diegivning), end pattegrise fodret via foderhytter på kørevejen (kontrol). Forsøgsgrisene vejede gennemsnitligt 14 kg ved fravænning, mens kontrolgrisene vejede 12,8 kg. Begge grupper blev fodret med økologisk smågrisefoder tilsat 7,5 % mælkepulver. Fodringen blev påbegyndt, når pattegrisene gennemsnitlig var 18 dage gamle. Det vurderes, at den højere fravænningsvægt skyldes udfodringsenhedernes centrale placering inde i farefoldene i forsøgsgruppen samt flere ædepladser pr. gris. I regnfulde og kolde perioder var der ingen forskel på fravænningsvægten mellem forsøg og kontrol. Formodet årsag hertil er, at grisene færdedes mindre ude, samtidig med at specielt de testede tørfoderautomater ikke var 100 % vandtætte, og foderet derfor dannede bro ved uddoseringsenheden. 1

2 Anbefalinger: Foderautomaten skal være 100 % vandtæt for at undgå brodannelse af foderet. Grisene skal gerne skal kunne stå i læ for vind og vejr, men det vurderes at være en fordel, hvis andre grise kan se, når der er aktivitet ved udfodringsstedet. Fodringsenheden skal stå i grisenes aktivitetsområde, nær en vandforsyning og tæt på soens fodertrug for at opnå den største foderoptagelse. Større og mere robuste grise ved fravænning forventes at have en positiv effekt på sundheden og tilvæksten efter fravænning. Dette vil blive undersøgt i en kommende afprøvning. Baggrund Ved produktion af økologiske grise foreskriver reglerne en diegivningsperiode på minimum 49 dage, hvilket stiller store krav til soens mælkeproduktion. Soen på friland passer i dag flere grise end tidligere, og undersøgelse fra den indendørs svineproduktion har vist, at der er en sammenhæng mellem øget kuldstørrelse og lavere fravænningsvægt [1]. Erfaringer fra økologiske producenter er også, at fravænningsvægten de senere år er faldet pga. større kuld. Anbefalingen mht. fodring af pattegrisene i den indendørs svineproduktion er, at grisene med fordel kan tilbydes tørfoder fra de er 14 dage gamle [2]. Udnyttelsen af foderet er dog minimal, før grisene er 3-4 uger gamle. Anbefalingen er også, at grisene i starten kun tildeles små mængder foder, da det er vigtigt for foderoptagelsen, at foderet er friskt. For at opnå en optimal foderoptagelse anbefales det at fodre grisene efter ædelyst, fra de er 3 uger gamle [2]. Fodring i diegivningsperioden anbefales for at stimulere fordøjelsen og immunsystemet, hvilket medfører en øget foderoptagelse og tilvækst efter fravænning. Foderindtagelsen er stigende med pattegrisenes alder og er ca. 100 g/gris/dag ved 30 dage gamle grise [3]. I den femte leveuge har en dansk undersøgelse vist, at foderoptagelsen hos pattegrisene lå på 300 g/dag [4]. Ydermere har en undersøgelse, hvor foderet var tilsat farvestof vist, at ud af pattegrise, på dag 26 efter fødsel, havde 78 % optaget foder [5]. Fodring af økologiske pattegrise forekom ved afprøvningens opstart sporadisk i nogle økologiske besætninger, hvor der enkelte steder i faremarken typisk udenfor farefoldene var placeret en krybbe eller foderautomat med foder til de største pattegrise. Pga. store afstande til udfodringsenheder med foder, ses pattegrisene derfor æde soens foder i den sidste del af diegivningsperioden. 2

3 Formål Formålet var at undersøge, om fravænningsvægten kunne øges hos økologiske pattegrise ved at sikre dem nem adgang til smågrisefoder i diegivningsperioden fra dag 14. I afprøvningen var der både fokus på at evaluere fodringsprincipper til brug i faremarken samt teste effekten af nem adgang til foder på grisenes fravænningsvægt. Materiale og metode Besætning Afprøvningsbesætningen havde 550 økologiske søer på friland. Søerne farede i enkeltfarefolde, og søerne blev fodret med hjemmeblandet tørfoder. Før afprøvningens opstart blev pattegrisene fodret via simple tørfoderautomater placeret i almindelige farehytter (foderhytter) (foto 3). Foderhytterne var placeret på kørevejene (4 foderhytter pr. 80 farefolde) svarende til én foderhytte med 4 ædepladser til ca. 240 grise. I afprøvningsperioden blev kontrolkuldene fortsat fodret på denne måde. Grupper Kontrol: Fodring på køreveje 20 kuld pr. foderhytte Forsøg: Fodring i farefoldene 4 kuld pr. udfodringsenhed (farehytte el. foderautomat) (Se figur 1) Figur 1. Principskitse af faremark med indhegning (rød streg) af forsøgskuldene (12 kuld pr. hold). Kontrolkuld gik i farefolde udenfor indhegningen. Firkanter markeret med et kryds skitserer udfodringsenheder til pattegrise på henholdsvis kørevejen, hvor kontrolgrisene fik foder og i farefoldene, hvor forsøgsgrisene fik tildelt foder. 3

4 Gennemførelse Rundt om farefolde med forsøgskuld blev opsat hegn (figur 1) for at undgå, at kontrolgrise fik adgang til forsøgsgrisenes foder. Pattegrisene indgik i afprøvningen, fra de var gennemsnitlig 18 dage gamle og indtil fravænning ved en gennemsnitlig alder på 49 dage. Kuldet indgik i afprøvningen som forsøgsenhed. Både forsøgs- og kontrolkuld fik kuldvis isat øremærker ved opstart af afprøvningsperiode Udvælgelse af kontrol- og forsøgskuld foregik i forbindelse med indsættelse i faremarken, så ens kuld nr. blev sikret i de to grupper. Pattegrisene blev vejet kuldvis gennemsnitligt 18 dage efter faring. Målet var, at grisene var mellem dage gamle ved igangsætning af fodringen (afprøvning). Grisene blev igen vejet kuldvis ved fravænning. Tekniker fra VSP stod for vejningen i samarbejde med medarbejderne i besætningen. Opfyldningshyppighed og tildelt fodermængde blev registreret for både forsøgs- og kontrolkuld. Data i resultatafsnittet er dog kun opgjort for forsøgskuld, da det ikke var muligt at fastlægge, hvor mange grise udover kontrolgrisene, der havde ædt af foderet udenfor indhegningen. Det vides ikke, hvor meget foder det enkelte kuld åd. Fra 18 dage efter faring og indtil fravænning havde pattegrisene permanent adgang til foder i både forsøg og kontrol. Data blev indsamlet i perioden fra august 2013 til september Fodersammensætning Foderblandingen til pattegrisene bestod af 30 % byg, 22 % hvede, 15 % havre, 10 % majs, 7,5 % økologisk mælkepulver, 6,6 % sojakager, 4 % fiskemel, 2,5 % kartoffelproteinkonc. samt vitaminer og mineraler. Beskrivelse af fodringsprincipper Tre forskellige tildelingsmetoder blev anvendt til forsøgskuldene Domino automater, BK-automater og foderhytter (Se foto 1-3). Grisene i kontrolgruppen blev tilbudt foder via en foderhytte, som den der ses på foto 3. I kontrolgruppen var foderhytten placeret på kørevejene i en afstand svarende til 20 kuld pr. hytte. Forskellen på Domino automaterne og BK-automaterne var detaljer omkring opbygningen af pendulet, grisene skulle skubbe til for at få foder ud. Doseringsenheden placeret under foderbeholderen på automaten fra Domino var samlet af tre dele, mens doseringsenheden på BKautomaten var helstøbt dvs. uden samlinger (Se foto 1-3). 4

5 Foto 1. Tørfoderautomat fra Domino placeret i farefolden, jf. figur 1. Små portioner foder dryssede ud, når grisene skubbede til pendulet, som ses på fotoet til højre. Foto 2. Tørfoderautomat fra BK Teknik & Smedie (BK-automat) placeret i farefolden, jf. figur 1. Foderet faldt ned i krybben, når grise skubbede til pendulet, som ses på fotoet til højre. Foderautomaten er ikke i produktion. Foto 3. Foderhytte en farehytte med en simpel foderkasse med 4 ædepladser placeret modsat indgangen. Alle kontrolhold blev fodret på denne måde, hvor hytten stod på kørevejen. I forsøgshold, hvor grisene også blev fodret efter dette princip, var foderhytterne placeret, jf. figur 1, men i indgangen var placeret et bræt på tværs, så soen ikke kunne gå ind i hytten. Registreringer Primære parametre Kuldstørrelse på dag 18 og ved fravænning Kuldvægt på dag 18 og ved fravænning Dato for foderopfyldning + tildelt fodermængde (kg) Tilbageværende foder (kg) i automat/hytte ved fravænning 5

6 Sekundære parametre Læg nr. Faringsdato, dato afprøvnings opstart og fravænningsdato Antibiotikabehandlinger - so og grise. Statistik Data er ikke analyseret statistisk, dvs. de viste forskelle i resultatafsnittet er numeriske forskelle, og data beskrives kun deskriptivt. Resultater og diskussion I afprøvningen indgik i alt 17 hold svarende til 409 kuld 200 forsøgskuld og 209 kontrolkuld. Fravænningsvægt I tabel 1 ses grisenes gennemsnitlige vægt på dag 18 og ved fravænning for henholdsvis kontrol og forsøgskuld, hvor der minimum var 9 grise i kuldet ved fravænning. Ved fravænning vejede grise i forsøgskuldene gennemsnitlig 1,2 kg mere end grise i kontrolkuldene svarende til en gennemsnitlig forskel i tilvækst på 1,1 kg i afprøvningsperioden (31 dage). Tabel 1. I tabellen ses de gennemsnitlige værdier samt min.-maks. for soens læg nr., vægt dag 18, fravænningsvægt og antal grise i kuldet for forsøgs- og kontrolkuld. Kontrol Forsøg Antal kuld gns. min maks. gns. min maks. Læg nr. 2, ,7 1-4 Antal grise pr. kuld, dag 18 11, , Vægt dag 18, kg 5,1 3,2-7,6 5,2 3,0-8 Antal grise pr. kuld fravænning 11, , Vægt fravænning (dag 49), kg 12,8 6,3-18,3 14,0 8,5-21,1 Tilvækst, kg 7,7 1,6-12,3 8,8 4,0-14,6 I tabel 2 ses den procentvise kuldfordeling indenfor tre vægtintervaller. Resultaterne viste, at en større del af forsøgskuldene vejede mere end 16 kg, mens en mindre del vejede mindre end 11 kg i forhold til kontrolkuldene. I afprøvningsbesætningen var det derfor, ved at optimere fodringen af pattegrisene, muligt at sikre en gennemsnitligt fravænningsvægt på mere end 16 kg pr. gris i 40 % af kuldene, men lige så væsentligt tyder resultaterne også på, at optimering af fodertildeling til pattegrisene i faremarken reducerer andelen af grise med en fravænningsvægt lavere end 11 kg, hvilket forventes at sikre højere tilvækst og en bedre sundhed i smågrisestalden. 6

7 Tabel 2. Andel kuld (%) med en gennemsnitlig fravænningsvægt i intervallet 5<11 kg, kg og 16<24 kg for henholdsvis forsøg (n=200) og kontrol (n=209). Kg pr. gris 5 < < 24 Kontrol Forsøg Foderforbrug Foderforbruget pr. fravænnet gris kunne kun udregnes for forsøgskuldene, fordi disse var indhegnet (figur 1), hvilket ikke var tilfældet for kontrolkuldene. Foderforbruget er opgjort samlet for alle forsøgskuld. I gennemsnit blev der tildelt 358 kg foder pr. hold med 12 kuld (~ 124 grise) svarende til 2,9 kg tildelt foder pr. fravænnet gris. Der var stor forskel på foderforbruget mellem de enkelte hold pga. varierende vejrforhold og problemer med brodannelse i tørfoderautomaterne. I de 4 hold med det laveste foderforbrug blev der tildelt 0,5-1,6 kg/gris. I disse hold lå fravænningsvægten mellem 12,4-12,8 kg/ gris. De fire hold blev alle født i vinterhalvåret. Tekniker fra Den rullende Afprøvning og faremarkspersonalet pointerede, at der i vinterperioden var problemer med oversvømmede marker og tilstoppede foderautomater. I disse perioder var forskellen i fravænningsvægten pr. gris mellem forsøg og kontrol 500 g. Ovenstående forhold indikerer, at forsøgsgrisene sandsynligvis ikke åd ret meget foder i perioden pga. koldt og regnfuldt vejr samt tilstoppede automater. I de 4 hold med den største foderoptagelse blev der tildelt 4,5-5,3 kg foder pr. gris, og i disse hold lå fravænningsvægten mellem 15,1-16,1 kg pr. gris. Disse fire hold blev produceret om sommeren, og forsøgsgrisene vejede mellem 0,8 kg 2,5 kg mere end kontrolgrisene. Dette indikerer, at når grisene sikres nem adgang til foder, så er det muligt at øge fravænningsvægten markant. Resultaterne tyder også på, at grisene bør fodres på en anden måde i vinterhalvåret end tilfældet var i afprøvningen for at opnå den samme positive effekt på fravænningsvægten, som blev set i sommerhalvåret. Foderspild fra de testede fodringsprincipper blev ikke vurderet til at være et problem, men for at undgå foderspild anbefales det at bore små drænhuller i krybberne under de udendørs foderautomater, så vandet kan løbe fra. Evaluering af fodringsprincipper På foto 5 er illustreret problemet med brodannelse i de testede tørfoderautomater. Dette sås ikke i automaterne fra Domino, da der kunne trænge vand ind ved doseringsenheden. Dette var ikke et problem i BK-automaterne, idet doseringsenheden var helstøbt og uden åbninger. I begge typer af 7

8 foderautomater var der problemer med, at der kunne trænge fugt ind i foderbeholderne. Foderautomaterne skulle derfor løbende tømmes for foder, så gammelt foder kunne fjernes (foto 4). I perioder med tørt vejr fungerede begge automatfabrikater godt. Medarbejderne og teknikeren fra VSP vurderede endvidere, at pendulet grisene skulle skubbe til, for at der faldt foder ned i krybben, var mere velegnet til pattegrise på automaten fra Domino (foto 7) end på BK-automaten (foto 2). Foto 4. Eksempel på foderkage i bunden af foderbeholder på en tørfoderautomat. Dette blev observeret ved begge fabrikater. Foto 5. Brodannelse i doseringsenheden på foderautomat fra Domino. Foto 6. Foderhytte placeret i en farefold. Brættet på tværs i åbningen hindrer soen adgang til hytten. Foto 7. Grisene skal skubbe til pendulet for at få foderet til at falde ned i krybben. I farehytter, hvor der var placeret en simpel tørfoderautomat, kunne foderet tildeles udefra. Der var ikke problemer med brodannelse i disse foderkasser, da de altid stod i tørvejr. Dog var det vanskeligt at føre tilsyn og rengøre krybben for gammelt foder, medmindre personalet kravlede ind i hytten (foto 6). Farehytterne indgik i afprøvningen for at vurdere funktionaliteten af fodringsprincippet i forhold til tørfoderautomaterne. I de forsøgskuld, hvor grisene blev fodret via farehytterne, var der ligesom ved de andre fodringsprincipper en numerisk højere fravænningsvægt (resultaterne er ikke vist) i forsøgskuldene end i kontrolkuldene. Så alene det, at udfodringsstederne placeres tættere (flere ædepladser pr. gris) og i områder pattegrisene ofte færdes, resulterede i en højere fravænningsvægt. 8

9 I kontrolkuldene skulle de fleste grise løbe længere og ud på kørevejene for at finde foderhytterne, hvilket sandsynligvis har gjort, at færre grise har fundet foderet. Efter grisene havde ædt foder, blev de ofte observeret ved faremarkens vandforsyning. Det vurderes derfor, at placering af udfodringsstedet tæt på en vandforsyning øger pattegrisenes foderoptagelse. Ydermere bør krybber og foderbeholdere løbende rengøres for at sikre grisene adgang til frisk foder. Økonomi - fodring i faremarken Forsøgsgrisene fik gennemsnitligt tildelt 2,9 kg foder pr. gris fra 18 dage efter faring og ind til fravænning dag 49. I denne periode (31 dage) lå den daglige tilvækst gennemsnitligt på 282 g/gris i forsøgskuldene og 249 g/ gris i kontrolkuldene. Det anvendte økologiske foder tilsat 7,5 % mælkepulver kostede 6,6 kr./ kg. Foderudgiften var derfor i gennemsnit 19,1 kr./ gris. Forsøgsgrisene vejede i gennemsnit 1,2 kg mere end kontrolgrisene ved fravænning. Den højere fravænningsvægt kan betale en ekstra foderudgift på 16,2 kr. pga. øget salgspris udregnet på baggrund af den aktuelle notering i afprøvningsperioden [6]. I dette regnestykke er ikke modregnet den mængde foder, kontrolgrisene har ædt for at opnå deres fravænningsvægt. Hvis det skal kunne svare sig at tildele de angivne mængder foder i faremarken, skal produktionsomkostningerne i smågriseperioden reduceres med 2,9 kr. pr. gris målt på bedre tilvækst, bedre sundhed, mindre tidsforbrug til behandling af syge grise m.v. I de 4 hold med den højeste fravænningsvægt vejede forsøgskuldene gennemsnitligt 2 kg mere end de tilhørende kontrolkuld og forsøgsgrisene havde et foderforbrug på 4,7 kg/ gris. I afprøvningen var tidsforbruget til fodring af forsøgsgrisene ca. 30 min, pr. so i farefolden. Konklusion Gennemsnitligt vejede økologiske pattegrise med nem adgang til foder i farefolden 1,2 kg mere ved fravænning, end pattegrise fodret via foderhytter på kørevejen. Forsøgsgrisene vejede gennemsnitligt 14 kg ved fravænning, mens kontrolgrisene vejede 12,8 kg. I 40 % af forsøgskuldene vejede grisene gennemsnitligt mere end 16 kg ved fravænning, hvilket var tilfældet for 25 % af kontrolkuldene. Der var ligeledes flere kontrolkuld end forsøgskuld, hvor gennemsnitsvægten var lavere end 11 kg pr. gris ved fravænning. Det vurderes, at den højere fravænningsvægt skyldes flere ædepladser pr. gris samt udfodringsenhedernes centrale placering inde i farefoldene i forsøgsgruppen. I regnfulde og kolde perioder var der dog ikke numerisk forskel på fravænningsvægten mellem forsøg og kontrol, hvilket også blev afspejlet i et lavere foderforbrug i disse perioder. Formodet årsag hertil var, at grisene 9

10 færdedes mindre ude, samtidig med at foderet dannede bro pga. indtrængning af vand i foderautomaterne. I gennemsnit blev der tildelt 2,9 kg foder pr. fravænnet gris til forsøgsgrisene. Foderudgiften til forsøgsgrisene var gennemsnitlig 19,1 kr./ gris. Forsøgsgrisenes højere fravænningsvægt kan betale en ekstra foderudgift på 16,2 kr. pga. øget salgspris, jf. den aktuelle notering i afprøvningsperioden. Dvs. der skal hentes 2,9 kr. pr. gris i forbedret produktivitet senere i vækstperioden, plus den tid der anvendes til foderopfyldning og vedligehold af fodringsprincippet. Perspektiverne i fravænning af tungere økologiske grise vænnet til at æde og omsætte foder allerede i faremarken, er en bedre sundhed og højere tilvækst i smågriseperioden med evt. mulighed for udfasning af zink i smågrisefoderet på lidt længere sigt. Referencer [1] Thorup, F. (2010): 11,13 elle 15 diende grise hos soen. Meddelelse nr. 872, Videncenter for Svineproduktion. [2] Svarrer, R.I., Moustsen, V.A., Thorup, F., Hansen, E.M. og Møller, S. (2012). Manual for farestaldsmanagement, Videncenter for Svineproduktion. [3] Pluske, J.R.; Hampson, D.J.; Williams, I.H. (1997): Factors influencing the structure and function of the small intestine in the weaned pig. Livestock Production Science, 51, pp [4] Thorup, F., Callesen, J., Udesen, F.K. (2006). Økonomisk betydning af 4 eller 5 ugers fravænningsalder. Meddelelse 759, Videncenter for Svineproduktion. [5] Callesen, J.; Thorup, F.; Andersen, A.A.; Knudsen, K.E.B.; Pluske, J.; Effekt af fravænningsalder, startfoderets sammensætning og foderoptagelsen før fravænning på diarré og tilvækst hos smågrise. Meddelelse nr. 752, Videncenter for Svinerproduktion. [6] Christiansen, M.G. (2014): Grundlag for den beregnede notering for økologiske smågrisedecember Notat nr Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Hanne Nissen Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen Afprøvning nr Aktivitetsnr.: Journalnr.: //NP// 10

11 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 11

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING Støttet af: VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING ERFARING NR. 1504 Grise, som fravænnes i farestien, har potentiale for høj tilvækst. Fravænning i farestien etableres primært for at begrænse

Læs mere

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE

ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold

Læs mere

SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD

SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN MED 14 GRISE PR. KULD ERFARING NR. 1408 En forundersøgelse med supplerende mælk i et mælkekop-anlæg i farestien viste lavere dødelighed fra kuldudjævning til fravænning, fra

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL

SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL ADFÆRD & VELFÆRD SØER OG PATTEGRISE I FAREFOLDE MED PIL - PÅ TVÆRS AF ÅRSTIDER MARIANNE BONDE, UDVIKLINGSCENTER FOR HUSDYR PÅ FRILAND FINANSIERET AF FONDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG, FRILAND A/S OG FORENINGEN

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1533 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO MEDDELELSE NR. 938 Man kan ikke forudse, hvor mange mælkekirtler der vil fungere ved første diegivning, ved at undersøge yveret

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Få det bedste ud af faremarken v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP Hvem er her? A. Landbrugsskoleelev B. Landbrugsskolelærer C. Svineproducent 33% D. Rådgiver E. Forsker F. Dyrlæge 21%

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Professionel tørfodring

Professionel tørfodring Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 205 NOTAT NR. 57 Rentabiliteten er forsat meget lavere i 205 sammenlignet med sidste år. Den primære årsag til den dårlige rentabilitet er en lav notering på slagtesvin.

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 1064 Energitilskud til de mindste pattegrise ved kuldudjævning øgede ikke overlevelse eller tilvækst.

Læs mere

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

4. Byggeri, teknik og Miljø

4. Byggeri, teknik og Miljø 4. Byggeri, teknik og Miljø af Chefkonsulent Jette Søholm Petersen, Videncentret for Landbrug, Fjerkræ 4.1 Boksforsøg med slagtekyllinger i 2012 For at alle slagtekyllingeproducenter hurtigt kan dele og

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave

Boksforsøg nr. 76. Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG. Kort udgave Boksforsøg nr. 76 Sammenligning af slagtekyllingefoder fra PPH, ØA, Ewers og DLG Kort udgave December 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ af Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen Sammendrag Formålet

Læs mere

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003

Boksforsøg nr. 71. Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører. Marts 2003 Boksforsøg nr. 71 Sammenligning af foderblandinger fra tyske og danske foderleverandører Marts 2003 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Af Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Fjerkræ

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

FAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN

FAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN Støttet af: FAREHYTTE MATERIALEVALG OG DESIGN & European Agricultural Fund for Rural Development ERFARING NR. 1307 Erfaringer fra brug af en ny type farehytte i glasfiber viste forbedrede arbejdsforhold,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388

Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388

Læs mere

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT JAN TIND SØRENSEN DCA RAPPORT NR. 059 APRIL 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016 TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017 TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES

Læs mere

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim

PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen

Læs mere

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016 Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016 1 Hvad er nyt Nyt om fodring af søer og Der er 2 nye forhold i sofodringen: Nye normer for protein, aminosyrer

Læs mere

Workshop Faresti med so i boks

Workshop Faresti med so i boks En standard faresti i dag Workshop Faresti med so i boks Lisbeth Brogaard Petersen, Chefforsker 29. juni 2011 Side 2 Faglighed og lovkrav skal mødes i design Faglighed God stihygiejne Høj foderoptagelse

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse grisen Landbrug & Fødevarer forundringskasse gris side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder

Læs mere

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise

Læs mere

Hvad er et normalt sofoderforbrug?

Hvad er et normalt sofoderforbrug? Hvad er et normalt sofoderforbrug? Temagruppemødet den 25.- 26. maj 2011 Projektleder Thomas Bruun Christensen, VSP Indhold Energi til vedligehold Foderoptagelse ved diegivende søer Effekter på huldtab

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

MERFRIGRIS Flere grise pr. årsso styrket eksport af frilandsgrise og økogrise

MERFRIGRIS Flere grise pr. årsso styrket eksport af frilandsgrise og økogrise MERFRIGRIS Flere grise pr. årsso styrket eksport af frilandsgrise og økogrise -Faglig Temadag Grise-spor 21. november 2013 Projektet støttes af Disposition Introduktion til projektet ved Simme Eriksen,

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F

Succes med vådfoder til slagtesvin. Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Succes med vådfoder til slagtesvin Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord Chefforsker Anni Øyan Pedersen, VSP, L&F Disposition Vådfoder kontra tørfoder Råvareværdier, recepter og udfodring Foderhygiejne

Læs mere

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011 Mælkens vej til pattegrisene Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011 Disposition Hvorfor er mælk så vigtig? Udfordringer i store kuld Avlens betydning

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET

FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,

Læs mere

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført

Læs mere