MEEQQAT PIITSUULLUTIK PERORIARTUSSANNGILLAT INGEN BØRN SKAL VOKSE OP I FATTIGDOM FORKORTET VERSION NAALISAGAQ

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEEQQAT PIITSUULLUTIK PERORIARTUSSANNGILLAT INGEN BØRN SKAL VOKSE OP I FATTIGDOM FORKORTET VERSION NAALISAGAQ"

Transkript

1 tunngavigineqarpoq, MIO sinnerlugu Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik suleqatigalugu, Sundhedsforskning i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet suliarineqartoq. Nalunaarusiaq tamakkiisoq atuarneqarsinnaavoq. De præsenterede resultater er baseret på rapporten: FORKORTET VERSION uunga: MIO, 2013 SUL I A R INNI T T U T Cecilia Petrine Pedersen Stine Schou Mikkelsen Peter Bjerregaard K A L A A L L I T NUNAANNI PIITSUUSSUSEQ INOOQATIGIINNIKKULLU N A L IGIINNGISSUSEQ MEEQQAT T UNGAANNIT ISIGALUGU MEEQQAT PIITSUULLUTIK PERORIARTUSSANNGILLAT INGEN BØRN SKAL VOKSE OP I FATTIGDOM FAT T I G D O M O G S O C I A L U L I G H E D I B Ø R N E H Ø J D E I G R Ø N L A N D UDA R BE JDE T A F Cecilia Petrine Pedersen Stine Schou Mikkelsen Peter Bjerregaard for MIO, 2013 NAALISAGAQ Inernerit saqqummiunneqartut nalunaarusiamit uannga: Udarbejdet for MIO af Center for Sundhedsforskning i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet i samarbejde med Grønlands Statistik. Den fulde rapport kan læses på

2 Et barn defineres som fattigt, når det bor i en husstand, der har en indkomst under en vis procentdel af medianindkomsten i Grønland. Den relative fattigdom er baseret på indkomst, og der er i denne sammenhæng tale om den disponible indkomst. Den disponible indkomst refererer til den samlede husstandsindkomst fratrukket skatter og tillagt ikke-skattepligtige sociale ydelser såsom boligsikring. Den disponible indkomst anses for at give det mest fyldestgørende billede af en husstands reelle økonomiske forbrugsmuligheder. Analyserne er baseret på registeroplysninger fra Grønlands Statistik, og omfatter alle registrerede husstande i Grønland med børn i alderen op til 18 år fra 2002 til Relative fattigdomsmål benyttes især i rigere lande, hvor de fleste har råd til de helt basale nødvendigheder for at overleve. En fattigdomsgrænse målt ud fra et relativt fattigdomsmål fastsættes ofte ved en vis procentdel af medianindkomsten i befolkningen. Medianindkomsten er den indkomst, der deler befolkningen i to lige store dele, hvor den ene halvdel har en indkomst over dette beløb og den anden del under. OECD definerer fattigdom ved en grænse på 50% af medianindkomsten, mens EU benytter en grænse på 60%. Økonomisk fattigdom kan dog betegnes som det at leve under en vis minimumlevestandard. Man skelner mellem absolut fattigdom og relativ fattigdom. Absolut fattigdom indebærer, at man ikke har råd til at få dækket de helt basale behov, såsom bolig, vand og mad. En absolut fattigdomsgrænse anvendes normalt, når man måler fattigdom i lavindkomstlande og sættes ofte til én dollar om dagen. Relativ fattigdom indebærer, at man ikke er i stand til at leve et acceptabelt liv, der hvor man bor og betyder, at grænsen, for hvornår man vurderes som fattig, er forskellig alt efter, hvor i verden man bor. Grønland har ingen officiel definition af fattigdom og det er vanskeligt at opnå enighed om, hvordan fattigdom skal forstås og måles, både politisk og inden for forskning. Økonomisk fattigdom kan måles på forskellige måder og er et svært begreb at diskutere i Grønland, for naturen er så rig på fangstdyr og planter, som kan supplere en trængt økonomi. Denne supplering sker heldigvis i mange familier. Der er dog stadig mange familier, hvor offentlig hjælp kortsigtet og langsigtet er nødvendig. 2 Piitsuulluni peroriartorneq inersimasutut inuunermi qaqugorsuarmut sunniuteqarsinnaavoq. Meeqqat ilaqutariinni piitsuusuni alliartortut meeraqatiminnut allanut naleqqiullutik inunnit allanit inuiaqatigiinniilluunniit ajattorneqarsinnaalernissaminnut aarlerinartumik inississinnaasarput. Meeqqat piitsuusut meeraanerminni aningaasatigut amigaateqarnerup kingunerisaanik inuunermik ilaanni pilliutigisarpaat, tassani angajoqqaamik inissisimanerisa assinganik inissisimaleratarsinnaasaramik. Nerisassanik amigaateqarnermik saniatigut piitsuussuseq inunnut akuusinnaannginnermik kinguneqarsinnaavoq, tamannalu inunnut akuujunnaarnermik kinguneqarsinnaalluni. Piitsuussuseq amigaateqarnerlu imminni tigussaapput, alla tassaavoq peqqiissuseq piitsuunerup nassatarisartagaa. Ilisimaneqarpoq, meeqqat peqqissusiat piitsuussutsimut toqqaannartumik attuumassuteqartoq, ilaqutariit piitsuusut meerartaat ukioqatiminnut ilaqutariinni aningaasarissaarnerusunut naleqqiullugit peqqinnginnerusarmata. Piitsuussuseq taamaalilluni meeqqat peqqissusiannut aarlerinartorsiortitsisinnaavoq. Taamaammat Kalaallit Nunaanni meeq - qat piitsuussuasiat matumani aningaasaqarnerup inuiaallu peqqissusiisa tungaasigut isigalugu ersersinniarneqarpoq imi nalunaarusiat pingasut Kalaallit Nunaanni meeqqat piitsuussusiat qanoq annertutigisoq pillugu qulaajaasut saqqummerput. Nalunaarusiaq manna piitsuussutsip aningaasaqarnerup tungaaniit isigalugu malitseqartitsineruvoq. Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissutaat marts 1992-imi Kalaallit Nunaata atuutsilerpaa. Naa lagaaffiit Peqatigiit Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissutaa naapertorlugu meeraq naammaginartumik inuuneqarnissaminut pisinnaatitaaffeqarpoq, aningaasaqarnikkullu inuunermi atugassarititaasut meeqqat inuunerissaarnerannut pingaarutilerujussuit ilagaat. Isumaqatigiissummi artikel 27-imi aalajangersarneqarpoq, meeraq kinaluunniit meeqqap timikkut, tarnikkut, arnersaakkut, maligassatigut kiisalu inuttut ineriartornikkut inuunermi atugassarisaminut piumasarineqartunut pisinnaatitaaffeqarpoq. Tamanna ima isumaqarpoq, meeraq minnerpaamik nerisassaqassaaq, atisassaqassaaq kiisalu ukiuminut naleqqiulluni ineriartorsinnaassaaq periarfissaqarlunilu IMIIT MEEQQAT PIITSUUSSUSIAT AKIORNIARLUGU POLITIKKIKKUT PERIUSERINEQARTUT Meeqqat piitsuussusiat pillugu MIPI p nalunaarusiarisai nangeqattaartut 2007-imeersut innuttaasunit politikkikkullu annertuumik oqallisigineqarnerannik kinguneqartitsipput. Nunami namminermi piitsuussutsip killeqarnissaa pillugu politikkikkut siunnersuutinik saqqummiussineqarpoq suliallu aallarniutaasut aallartinneqarsimagaluartut taamanili unittoorsimapput. Ilaqutariinnut meerartalinnut ikiuinissaq pillugu kommuunikkaartumik ataatsimeersuarnerit ingerlanneqarsimapput, innersuussutinik arlalinnik kinguneqartunik, taakkunannga ilaqutariit nukittorsarniarlugit Ilaqutariinnut Højskole aamma Ilaqutariinnut Qitiuffiit aqqutigalugit ilaat piviusunngortinneqarsimallutik. Periusissaq eqaannerusunngortinniarlugu Meeqqanut tapiissutit pillugit Inatsit allanngortineqarsimavoq, meeqqanullu tapit amerlineqarsimallutik. Meeqqat sinnerlugit Oqaaseqartartoq, Meeqqat pisinnaatitaaffiinik Kattuffik MIO kiisalu Meeqqaat Siunnersuisooqatigiivi aqqutigalugit meeqqat pisinnaatitaaffii nukittorsarneqarput. Akileraartarnermut Atugarissaarnermullu Ataatsimiititaliarsuaq aqqutigalugu inuiaqatigiinni misissueqqissaarineq sukumiisoq suliarineqarsimavoq. Meeqqat Inuusuttuaqqallu pillugit periusissaq aqqutigalugu meeqqat inuusuttuaqqallu nukittorsarnissaat aallunneqarsimavoq, taamaakkaluartorli meeqqat piitsuussusiat pillugu immikkut qitiutitsineqarsimanani. Suliniutilli meeqqat piit suussusiisa atugaanerujussua immikkut pitsaasunik kinguneqarsimanerpat? HVORNÅR ER ET BARN FATTIGT? MEERAQ QAQUGUKKUT PIITSUUSARPA? Piitsuussuseq pillugu Kalaallit Nunaat pisortatigoortumik nassuiaatissaqanngilaq, piitsuussuserlu qanoq paasineqassanersoq uuttorneqassanersorlu isumaqatigiissutigissallugu ajornakusoorpoq, politikkikkut aammalumi ilisimatusarnerup iluani. Aningaasaqarnikkut piitsuussuseq assigiinngitsutigut uuttorneqarsinnaavoq, Kalaallillu Nunaanni oqallisigissallugu oqariaasiuvoq ajornartorujussuaq, pinngortitarmi piniagassatigut naasutigullu aningaasarsiornikkut ajornartoornertigut tapertassatut pisuussuteqartorujussuuvoq. Taama tapertaqartarneq qujanartumik ilaqutariippassuarni isumagineqartarpoq. Ilaqutariinnulli amerlasuunut pisortanit ikiorsiissuteqaartarneq piffissamut qaninnerusumut ungasinnerusumullu suli pisariaqartinneqartarpoq. Taamaattorli aningaasarsiornermi piitsuussuseq inuunermi atugassarititaasut minnerpaaffissaasa ataanni inuuneqarnertut nassuiarneqarsinnaavoq. Piitsuulluinnassutsip piitsuungaatsiarnerullu akornat immikkoortineqartarput. Piitsuulluinnassutsip kingunerisarpaa inuuniarnermi pisariaqartitat tunngaviulluinnartut akilissallugit akissaqannginneq, soorlu ineqarnermut, imermut inuussutissanullu pisariaqartitat. Piitsuulluinnassutsip killeqarnera nalinginnaasumik atorneqartarpoq, nunani akissarsiakiffiusuni piitsuussutsip uuttorneratigut taamallu ullormut isertitat dollars-imut ataatsimut tagginneqakkajuttarlutik. Piitsuungaassutsip kingunerisarpaa, najugaqarfigisami akuerisaasinnaasumik inuuneqarsinnaanngissuseq, piitsuussutsillu killissaa qaqugukkut nalilerneqartassanersoq nuarsuarmi sumi njugaqarneq najoqqutaralugu assigiinngissuseqartarluni. Piitsuungaatsiarnermut uuttuutit nunani pisuujunerusuni atorneqarnerusarpoq, innuttasut amerlanerit inuunissaminnut pisariaqartitat tunngaviulluinnartut akilissallugit akissaqarfigisartagaan ni. Piitsuungaatsiarneq aallaavigalugu piitsuussusermut killissarititaasup uuttorneqartarnera innuttaasut isertitarisartagaasa akunnattuuffiisa procentiisa ilaat piitsuussusermut uuttuinikkut aalajangerneqartarlutik. Akunnattumik isertitaqartarneq tassaa voq, innuttaasut assigiimmik amerlaqatigiinnik agguarneqartarlutik, affaasa isertitaat aningaasat amerlassusiisa qaangerneri affaasalu ataassinerit uuttorneqartarlutik. OECD-p piitsuussuseq akunnattumik isertitaqarnerup 50%-iinut nassuiartarpaa, EU piit suussusermut killigisitaq 60%-imut uuttortarlugu. Meeraq piitsuusutut nassuiarneqartarpoq, Kalaallit Nunaanni inoqutigiinni akunnattumik isertitaqartartut procentiisut appasinnerusumik isertitanut naleqqiullugu najugaqaraangata. Piitsuungaatsiarneq isertitanut tunngavigineqartarpoq, matumunngalu isertitatut atorneqarsinnaasutut atatillugu attuumassuteqartinneqarpoq. Isertitanut atorneqarsinnaasunut innersuussutigineqarput inoqutigiinni isertitat akileraarutit ilanngaatigalugit, kiisalu isumagininnermi ikiorsiissutit akileraarutaasussanngitsut ilanngaatigalugit, soorlu ineqarnermut tapiissut. Isertitat atorneqarsinnaasut inoqutigiit aningaasarsiornikkut atuisartutut periarfissaviini paasinarnerpaajusutut isumaqarfigineqarnissaannut paasinnissutaasinnaasut. Misissueqqissaarinerit Naatsorsueqqissaartarfiup nalunaarsuinermi paasissutissatai tunngavigineqarput, Kalaallillu Nunaanni inoqutigiit 18-init angullugit ukiulinnik meerartallit 2002-mit 2010-mut nalunaarsorsimaneri tunngavineqarsimasut. MIPI s rapportserie om børnefattigdom fra 2007 afstedkom stor offentlig og politisk debat. Der er blevet fremsat politiske forslag om en national fattigdomsgrænse og iværksat et indledende arbejde, som dog sidenhen er stagneret. Der er blevet afholdt en kommunal konference om hjælp til børnefamilier, som mundede ud i en række anbefalinger, hvoraf styrkelse af familierne gennem Familiehøjskoler og Familiecentre er blevet efterlevet. Der er blevet lavet en ændring i Lov om børnetilskud for at gøre processen mere smidig og der er kommet en stigning i børnebidraget. Børns rettigheder er blevet styrket med en Børnetalsmand, Børnerettighedsorganisationen MIO samt et Børneråd. Der er blevet udarbejdet en grundig samfundsanalyse med Skatte- og Velfærdskommissionen. Fokus på børn og unge er styrket med Børne- og Ungestrategien, men der er ikke et specifikt fokus på børnefattigdom. Men har tiltagene haft en positiv indvirkning på omfanget af børnefattigdom? POLITISKE TILTAG MOD BØRNEFATTIGDOM SIDEN 2007 levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling. Det betyder, at barnet som minimum har ret til at have adgang til mad, tøj og bolig, samt til at kunne udvikle sig aldersvarende og have lige muligheder. Grønland tiltrådte FN s Børnekonvention i marts Ifølge FN s Børnekonvention har alle børn ret til en tilfredsstillende levestandard, og økonomiske levekår er en vigtig del af et barns velfærd. Konventionen fastslår i artikel 27 ethvert barns ret til den At vokse op i fattigdom kan få vidtrækkende konsekvenser langt ind i voksenlivet. Børn, der vokser op i fattige familier, har stor risiko for at blive socialt udstødte eller marginaliserede i samfundet i forhold til deres jævnaldrende. De fattige børn betaler prisen i barndommen med de afsavn, som følger med en stram økonomi, og de betaler den senere i livet, hvor de har forøget risiko for at havne i samme situation som forældrene. Udover afsavn i form af mangel på mad og materielle goder kan fattigdom også betyde udelukkelse fra sociale aktiviteter, der kan betyde en eksklusion fra fællesskabet. En ting er at være fattig og må undvære ting, en anden er den ulighed i sundhed, som følger med fattigdom. Man ved, at børns sundhed direkte er relateret til fattigdom, idet børn i fattige familier har en dårligere sundhedstilstand end deres jævnaldrene fra økonomisk bedre stillede hjem. Fattigdom kan således være en trussel mod børns sundhed. Derfor belyses omfanget af børnefattigdom i Grønland her både ud fra et økonomisk og et folkesundhedsmæssigt perspektiv. I 2007 udkom tre rapporter, der for første gang belyste omfanget af børnefattigdom i Grønland. Denne rapport følger op på det økonomiske perspektiv.

3 Piitsuusutut inuunissaq aarlerinarnerusarpoq ima inissisimasoqartillugu: Inoqutigiinni inersimasut 30-t inorlugit ukioqaraangata Inoqutigiinni angajoqqaat kisermaajugaangata Inoqutigiinni qitornat amerlagaangata Nunaqarfinni najugaqaraanni Inoqutigiinni najugaqartut inersimasut Kalaallit Nunaanni avataanilu inunngorsimagaangata Nunaqarfinni meeqqat piitsuunerit nunaqarfinni makku pigisaannik amerlanersaapput: Qaanaaq, Qaqortoq, Tasiilaq, Kangaatsiaq aamma Upernavik. Meeqqat piitsuusut amerlanersaat Qaanaami najugaqarput, illoqarfimmi nunaqarfinnilu. Meeqqat piitsuusut 2010-mi Qaa naap saniatiugut illoqarfinni ukunani najugaqartut amerlanersaapput: Nanortalik, Ittoqqortoormiit aamma Qeqertarsuaq. Kommuunikkaartumik inissisimaneq tassaavoq nuna tamakkerlugu agguaqatigiisitsinermut naleqqiullugu meeqqat piitsuusut amerlanersaasut 2010-mi kommuuneqarfinni Kujallermi aamma Qaasuitsumi najugaqartut, Kommuneqarfik Sermersooq aamma Qeqqata Kommuniani agguaqatigiissitsinerup appasinneraniillutik. Taama assingusumik meeqqat kommuunit illoqarfiini illoqarfiit akornisa iluanni aammattaaq assigiinngiiaarput, meeqqat piitsuussusiat illoqarfinnut naleqqiullugu nunaqarfinni takussaanerulluni. Meeqqat piitsuungaatsiartutut inuusut 2003-mi amerlanerpaaffeqalerput (14,9%) 2006-imilu ikinnerpaaffeqalersimallutik. Meeqqat piitsuusut akornanni piffissami mut nikerartuartuupput malunnartumik allanngoriaateqarnatik. SÅ MANGE FATTIGE BØRN ER DER I GRØNLAND Trods politiske tiltag med indsatser overfor sårbare familier, så viser de nyeste tal, at børnefattigdommen i Grønland stadig er høj. I 2010 levede 11,7% af alle børn i Grønland i relativ fattigdom målt ud fra OECD s relative fattigdomsmål på 50% af medianindkomsten. Ifølge EU s relative fattigdomsmål på 60% af medianindkomsten levede 19,8% af børn i Grønland i fattigdom. I alt 40,5% af alle børn boede i 2010 i husstande, der modtog offentlig hjælp. I perioden levede 3,1% af børnene i vedvarende fattigdom. Børnefattigdom målt ud fra OECD s fattigdomsmål på mindre end 50% af medianindkomsten viser følgende: Børnefattigdomsniveauet i Grønland er på samme niveau som Storbritannien og Canada, men på et lavere niveau end USA. Andelen af fattige børn er større i Grønland end i de nordiske lande, hvor mellem 5% og 7% er relativt fattige. Andelen af fattige børn varierer i perioden fra uden en tydelig tendens. Andelen af børn, der levede i relativ fattigdom, toppede i 2003 (14,9%) og var på sit laveste i 2006 (9,9%). På kommuneniveau er tendensen, at kommunerne Kujalleq og Qaasuitsup i 2010 havde en større andel fattige børn end landsgennemsnittet, og at Kommuneqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia lå under gennemsnittet. På samme vis varierede andelen af fattige børn også mellem byerne inden for kommunerne, og børnefattigdom var mere hyppig i bygder end i byer. Den største andel af fattige børn bor i Qaanaaq, både i byen og bygderne. Børnefattigdommen i 2010 var udover Qaanaaq højest i byerne Nanortalik, Ittoqqortoormiit og Qeqertarsuaq. Børnefattigdommen i bygder var højest for bygderne ved Qaa naaq, Qaqortoq, Tasiilaq, Kangaatsiaq og Upernavik. Risikoen for at leve i fattigdom er især større, når: Husstandens voksne er yngre end 30 år Husstanden består af enlige forældre Der er mange børn i husstanden Man lever i bygder Der i husstanden bor voksne født både i og uden for Grønland NUNATSINNI MEEQQAT PIITSUUSUT AMERLASSUSAAT Ilaqutariit innarliasut tungaannut politikkikkut suliniuteqartoqaraluartoq kisitsisit nutaat Kalaallit Nunaanni meeqqat piitsuusut suli amerlangaatsiartut takutippaat. 3 Kalaallit Nunaanni piitsuussutsip inissisimanera Tuluit Nunaanni Canada-milu inissisimaneri assigaat, USA-mulli inissisimanermut naleqqiullugu appasinnerulluni. Kalaallit Nunaanni meeqqat piitsuusut nunani avannarlernut nunanut naleqqiullugu amerlanerupput, taakkunani 5% aamma 7%-it piitsuungaatsiartutut nalilerneqartarlutik. Piitsuussuermik OECD p akunnattumik isertitaqartartut 50%-init ikinnerusunik isertitaqartartut uuttorneqartarneranni meeqqat piitsuussusiisa uuttorneqartarnerat ima takutitsipput: Piffissami mi meeqqat 3,1%-ii piitsuujuaannartutut inuupput. Meeqqat katillugit 45,9%-t angullugit 2010-mi inoqutigiinni pisortanit ikiorserneqartartuni inuupput. EU p piitsungaatsiartunik uuttuuttaa akunnattumik isertitaqartartut 60%-ii angullugit uuttuut malillugu meeqqat Kalaallit Nunaannit 19,8%-ii angullugit inuupput. Meeqqat 11,7%-it angullugit 2010-mi Kalaallit Nunaanni meeqqat piitsuungaatsiartut OECD p akunnattumik isertitaqartartut 50%-iinut uuttortakkat pillugit piitsuungaatsiartunut uuttuutaa aallaavigalugu uttorneqarnerisigut. 3

4 Undersøgelsen viser altså, at unge fra de økonomisk dårligst stillede familier har væsentligt dårligere fysisk og psykisk helbred, har en risikobetonet sundhedsadfærd og i højere grad har en opvækst præget af vold, seksuelle overgreb og alkoholmisbrug. Undersøgelsen tegner desuden et tydeligt billede af, at unge med lavere social position har oplevet flere belastende hændelser, hvilket genfindes blandt deres forældre. Det er dermed et tydeligt billede på den sociale arv. Dette er i tråd med andre undersøgelser, der viser, at forældre med en lav social position i samfundet har dårligere sundhedsadfærd og at denne adfærd bringes videre til deres børn og bidrager til at opretholde en social ulighed i sundhed. Forældrenes sundhedsvaner og risikoadfærd er derfor både afgørende for det enkelte barn, men også for fastholdelsen af den sociale ulighed i sundhed i samfundet. Målt ud fra de unges vurdering af familiens velstand viser undersøgelsen Unges trivsel i Grønland 2011, at der er tydelig social ulighed i sundhed blandt folkeskolens årige 9.- og 10. klasses elever. Den sociale ulighed slår således tydeligt igennem ved 11 ud af 14 indikatorer for sundhed, risikoadfærd, trivsel og belastende hændelser blandt de unge. De unge, der vurderer familiens velstand lavest, vurderer i højere grad eget helbred og eget psykisk helbred dårligt og har i højere grad forsøgt selvmord sammenlignet med unge, der vurderer familiens velstand højest. De dårligst økonomisk stillede unge rapporterer også i højere grad om dårlig faglig præstation i skolen. De foretrækker stillesiddende fritidsaktiviteter, ryger i højere grad dagligt og har i højere grad erfaring med at sniffe sammenlignet med de økonomisk bedre stillede unge. Endvidere viser undersøgelsen, at der er social ulighed imellem de unge, hvad angår forældre med alkoholmisbrug, udsættelse for seksuelle overgreb, vidne til vold mod mor i hjemmet og alvorlige konflikter med forældre. Det er ikke kun blandt voksne, der ses social ulighed i sundhed. Undersøgelsen Unges Trivsel i Grønland 2011 viser, at unge har en bevidsthed om familiens økonomiske situation og hvor familien placerer sig på den sociale rangstige, og at de unges vurdering af familiens velstand hænger sammen med deres oplevelse af familiens økonomiske problemer og forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser regionale forskelle i unges sociale position, hvor procentvist flest unge fra Midtvestgrønland vurderer familiens velstand som god, og at unge, der er opvokset i en bygd, i højere grad end unge fra byer, vurderer, at familiens velstand er dårlig. Disse geografiske forskelle i social position er i tråd med opgørelserne af børnefattigdom målt ud fra en relativ fattigdomsgrænse på under 50% af medianindkomsten målt ud fra den disponible husstandsindkomst. 4 PEQQISSUTSIMI INOOQATIGIINNERMI MEEQQAT TUNGAANNIT NALIGIINNGISSUTSIT Meeraanermi piitsuussuseq inooqatigiinnermilu naligiinngissuseq meeqqap inuunerata sinnerani peqqissusaanut pingaaruteqartorujussuuvoq inuuneratalu sinnerani peqqissusianut sunniuteqartarluni. Nunani tamani akissarsiat inissisimanerat, peqqissuseq nappaatillu imminnut ataqatigiinnerat takussaavoq: Inooqatigiinnikkut appassinnerusumik inissisimagaanni peqqissuseq ajornerusarpoq. Kalaallit Nuaanni isertitatigut kisitsisit naatsorsorneqarneranni takutitsipput Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinni naligiinngikkiartuinnartut. Meeraanermi piitsuusutut inuuneq meeqqat peqqissusiannut pitsaanngitsumik annertuumik sunniuteqarsinnaagaluartut misissuinerit takutippaat, meeqqat ilaqutariinni akunnattumik isertitaqartartut kipiluttunarnerpaamik pitsaanngitsumik sunniuteqarfigisartagaat aammattaaq ilaqutariinni amerlanerpaanik isertitaqartartut meerartaannut naleqqiullutik peqqiilliornerusartut. Inuiaqatigiinni inooqatigiissutsit akimorlugit peqqissusiini assigiinngissutsit taaneqartariaqarput tassaasut peqqissutsimi inooqatigiinnikkut naligiinngissutsit. Inooqatigiinnikkut qanoq inissisimaneq assigiinngitsutigut uuttorneqarsinnaavoq. Ilaqutariinni qitornaqartunut inoqutigiinni isertitat atorneqarsinnaasut uuttorneqarneri aallaavigalugit inersimasut mi innuttaasut misissuiffigineqarnerini kingullermi takutinneqarpoq, peroriartornermi atugassarititaasut artornartorsiorfiusut, peqqiissuseq nappaateqalernissamullu aarlerinaatit ilaqutariinni qitornaqartuni isertitakinnerppaajusut akornanni takussaanerusoq. Misissuinerummi takutippaa inoqutigiinni inersimasut meerartallit atorsinnaasaminnik isertitaqartut 25%-ii makkuninnga nalaataqartarnerartut: Peqqissusertik ajornerusumik nalilertaraat Akornutaasumik imigassamik aalakoornartumik atuisarlutik Ullut tamaasa pujortangaatsiartarlutik Meeraanerminni kinguaassiuutitigut annertunerusumik innarlerneqartarlutik Imminut toqunnissamik eqqarsaateqartarnerarlutik Peqqissutsimi inooqatigiinnermi naligiinngissuseq inersimasut akornanniinngitsoq takuneqarsinnaavoq. Misissuinerup Kalaallit Nunaanni inuusuttuaqqat atugarissaat 2011-meersup takutippaa, inuusuttuaqqat ilaqutariit aningaasarsiornikkut inissisimanerat ilisimaarigaat, ilaqutariillu inooqatigiinnermi ima inissinneqartarlutik, inuusuttuaqqat ilaqutariit atugarissaarnerannut inissisimanerat namminneq ilaqutariinnermi anigaasarsiornikkut ajornartorsiuteqarnerannut kiisalu ilaqutariit suliffissaqartitsiniarnermut attuumassuteqanerannut ataqatillugu misigisartagaannut naleqqiullugu nalilerneqartartut. Misissuinerup takutippaa inuusuttuaqqat inooqatigiinnermi inissisimanerat nunap immikkoortuini assigiinngitsutigut isumaqarfigineqartartoq, Qeqqani inuusuttuaqqat procentingorlugu amerlanerpaat ilaqutariit atugarissaarnerat pitsaasumik nalilerneqartarluni, taamaalilluni inuu suttuaqqat nunaqarfinni peroriartorsimasut illoqarfinni anginerusuni peroriartorsimasunut naleqqiullugu ilaqutariit atugarissaarnerat ajornerusutut nalilerneqartarnerulluni. Nunami sumiiffiusumi inooqatigiinnikkut inissisimanerisa assigiinngissutaat meeqqat piitsuuneri pillugit uuttuutit naatsorsorneqarneranni tulluuppoq pitsuungaatsiarnerup uuttorneqarnera akunnattumik isertitaqartartut uuttornerisa 50%-it ataallugit inoqutigiit isertitaanni atorneqarsinnaasut aallaavigalugit uuttorneqartartut. Ilaqutariinni inuusuttuaqqat atugarissaarnerat uuttorneqarnerat pillugu misissuinerup Kalaallit Nunaanni inuusuttuaqqat atugarissaat 2011-meersup takutippaa, meeqqat atuarfianni inik ukiullit aamma 10. klassit akornanni peqqissutsikkut inooqatigiinnermi malunnartumik nikingassuteqartoqartoq. Makku najoqqutaralugit nikingassutsit 14-iugaangata 11-t taamaalillutik malunniuteqartumiksunniuttarput; peqqissuseq, ileqqulersornissamut aarlerinaatit, atugarisatigut kiisalu inuusuttuaqqat akornanni nalaassutigineqartartut kipiluttunartut. Inuusuttuaqqat ilaquttaminnik atugarliornersaattut naliliisut namminneq peqqissutsikkut anersaakkullu peqqiilliortutut imminnut nalilernerusut kiisalu ilaqutariinnut pigissaarnerusunut naleqqiullutik imminnut toqoriartarneq annertunerusutut nalilertarpaat. Inuusuttuaqqat nalunaarummi aningaasaqarnikkut atugarliornerartutut nalilerneqartut atuarfimmi suliaqarfitsigut angusaqarnerlunnerpaatut aammattaaq nalilerneqartarput. Sunngiffimmi sammisassat aallukusunngilaat, ulluinnarni pujortarnerusarput, ani ngaasaqarnermilu inuusuttuaqqanut allanut aningaasaqarnikkut inissisimasunut naleqqiullutik naamaartarnikkut misilitttagaqarnerullutik. Taamattaaq misissuinerup takutippaa, inuusuttuaqqat inooqatigiinnermi makkuninnga nalaataqartartut inoo qatigiinnermi assigiinngissuteqartartut; angajoqqaat imigassamik atornerluisartut, kinguaassiuutitigut innarlerneqartartut, angerlarsimaffimmi arnaminnik persuttarneqartumik naammaattuuisartut kiisalu anagajoqqaat annertuumik aaqqiagiinngissuteqartartut. Misissuinerup takutippaa inuusuttuaqqat ilaqutariinni aningaasarliornerusuneersut timikkut tarnikkullu annertuumik peqqiilliornerusartut, peqqissutsikkut aarlerinartorsiornerusartut kiisalu peroriartornerminni persuttaanermik, kinguaassiuutitigut innarlerneqarnermik imigassamillu atornerluisarnermit sunnerneqarnerusarsimasut. Misissuinerup aamma takutippaa inuusuttuaqqat inooqatigiinnermi appasinnerusumik inissisimasut pisimasunik artornarnerusunik misigisaqartarsimapput, tamannalu angajoqqaat akornanni naammattuugassaaqqittarluni. Taamaalilluni inooqatigiinnermi kingornussaqartarneq malunnarluinnartarpoq. Tamanna misissuinernut allanut tulluuppoq, tamakku takutimmassuk angajoqqaat inuiaqatigiinni inooqatigiinnikkut appasinnerusumik inissisimasut peqqiilliornerusartut, taamallu inissisimaneq qitornaannut ingerlaqqittartoq peqqissutsikkut inooqatigiinnermi naligiinngissutsip atatiinnarnissaanut ilapittuutaasarlutik. Taamaammat angajoqqaat peqqissutsikkut ileqqui aarlerinaateqartumillu inuusarnerat meeqqanut ataasiakkaanut pingaaruteqaannarani aammali inuiaqatigiinni peqqissutsikkut naligiinngissutsip atatiinnarnissaanut. i højere grad har angivet selvmordstanker i højere grad har været udsat for seksuelle overgreb som barn i højere grad er daglige rygere i højere grad har et skadeligt alkoholforbrug Undersøgelsen viser nemlig, at de 25% voksne i husstande med børn med den laveste disponible husstandsindkomst: vurderer eget helbred dårligere Der er flere måder at måle social position på. Målt ud fra disponibel husstandsindkomst for børnefamilier viser den seneste befolkningsundersøgelse blandt voksne , at belastende opvækstvilkår, dårligt helbred og risiko for sygdom er mest udbredt blandt voksne i børnefamilier med lavest indkomst. Fattigdom og sociale uligheder i barndommen har afgørende betydning for børns sundhed og påvirker sundheden resten af livet. I alle lande ses en sammenhæng mellem indkomstniveau, sundhed og sygdom: Jo lavere social position, jo dårligere sundhedstilstand. Opgørelser over indkomststatistikken i Grønland viser en stadig stigende ulige fordeling af indkomsterne i det grønlandske samfund. Selv om det at leve i fattigdom udgør en af de alvorligste negative effekter på børns sundhed, så viser undersøgelser, at også børn fra familier med mellemindkomst niveau har dårligere sundhedstilstand end børn fra familier i de højeste indkomstgrupper. Denne forskel i sundhed på tværs af de sociale grupper i samfundet betegnes som social ulighed i sundhed. SOCIAL ULIGHED I SUNDHED I BØRNEHØJDE 4

5 Meeqqanik inuusuttuaqqanillu sammisaqarnermi suliaqarnermi Kalaallit Nunaanni anigaasarsiornikkut inooqatigiinnikkullu assigiinngissutsit aallunneqassasut. PIITSUUSSUTSIMIK AKIUINIARLUNI NUNA TAMAKKERLUGU PERIUSISSAQ Piitsuussutsimik akiuiniarluni nuna tamaat periusissamik suliarinnittoqassaaq, tamakkununnga ilaalluni meeqqat piitsuussusiat aallullugu, nuna tamakkerlugu kommuunikkaartumillu kiisalu politikkikkut allaffissornikkullu atuutsinneqalersinnaasoq. immikkut ilisimasalinnik suleqatigiissitaliortoqassasoq, Kalaallit Nunaanni piitsuussutsimik qaangiisitsiniarluni periutsinik assigiinngitsunik nassuiaasussat. Suleqatigiissitap piitsunngornissamut nakkariarfinnik, inuillu piitsunngornisaanni eqqarsaatigisassani eqqumaffiginnissaaq. najoqqutassat arlallit aallaavigalugit piitsuussuseq uuttorneqassasoq nakkutigineqarlunilu. Piitsuussuseq ajornartorsiutaavoq arlalitsigut sammiveqartumik uuttorneqarsinnaallunilu katiterneqarfiuvoq, erseqqinnerusumillu paasisaqarniarluni piitsuussusermik uuttueriaatsit assigiinngitsut arlallit atorneqartariaqarput PIITSUUSSUSERMIK NASSUIAAT nuna tamakkerlugu piitsuussusermi killissanik aalajangiineq, piitsuussutsip annertussusianik nakkutiginninnissamut tunngaviusussaq, piitsuussuserlu qaffakkiartornersoq appariartornersorluunniit nalilersorneqartassalluni. Taamaammat piitsuussutsip killissaanik pisortatigoortumik aalajangiisarnermi suliat aallartinneqarsimasut nangeqqinneqartariaqarput Meeqqat piitsuussusiat pillugu ilisimasat pigineqartut tunngavigalugit Meeqqat pisinnaatitaaffiinut sullissivik MIO innersuussutinik arlaqartunik suliarinnissimavoq, pitsaanerusumik atugaqalernissamut atatillugu aallussinermik iliuuseqarnermillu qulakkeerinnittussat, taamaalilluni meeqqat piitsuullutik peroriartussanngimmata: MIO P INNERSUUSSUTAI 5 MIO ANBEFALER På baggrund af den foreliggende viden om børnefattigdom har Børnerettighedsinstitutionen MIO udarbejdet en række anbefalinger, som skal sikre fokus og handling ift. at bedre vilkårene, så børn ikke vokser op i fattigdom: DEFINITION AF FATTIGDOM at der fastsættes en national fattigdomsgrænse, som kan danne baggrund for at føre tilsyn med omfanget af fattigdom og vurderinger af, om forekomsten af fattigdom stiger eller falder. Derfor bør det påbegyndte arbejde med at fastsætte en officiel fattigdomsgrænse genoptages. at fattigdom måles og monitoreres ud fra flere indikatorer. Fattigdom er et flerdimensionelt og sammensat problem, og for at få et nuanceret billede må der anvendes flere forskellige fattigdomsmål. at der nedsættes en ekspertgruppe, der skal belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom på i Grønland. Gruppen skal have fokus på fattigdomsfælder og de faktorer, der kan bringe mennesker ud i fattigdom. NATIONAL STRATEGI FOR BEKÆMPELSE AF FATTIGDOM at der udarbejdes en national strategi for bekæmpelse af fattigdom, herunder specifikt børnefattigdom, som kan implementeres både nationalt og kommunalt, samt politisk og administrativt. at der fokuseres på den økonomiske og sociale ulighed i Grønland i arbejdet på børne- og ungeområdet. 5

6 at fremtidige forebyggende indsatser blandt andet baseres på viden fra denne undersøgelse. Dette giver mulighed for at sætte specifikt ind på de områder, hvor der ses ulighed blandt børn og unge. at det opsøgende arbejde i børneårene opprioriteres. Undersøgelsen viser, at der er et stort behov for at forbedre vilkårene for dem, der har det sværest. Der skal gøres en særlig indsats for at bryde den sociale arv og den sociale ulighed. En reduktion af den negative sociale arv vil have stor betydning for en forbedring af den almene levestandard. MONITORERING AF SOCIAL ULIGHED I SUNDHED at der på baggrund af denne monitorering følges politisk op på udviklingen i børnefattigdom. Der er behov for at synliggøre problemerne og sikre en løbende debat og et konstant udviklingsarbejde. at der derudover sættes ind med en bred forebyggende indsats for at forbedre sundheden overfor alle børn og unge. Der ses en tydelig sammenhæng mellem lav social position og stigende belastninger og en bred indsats vil påvirke alle børn og unge uanset social position. at indsatser rettes mod hele familien med henblik på, at social ulighed hos de voksne i familien ikke videreføres i de næste generationer. Ændring af levevaner i bred forstand kræver, at både forældre og børn inddrages. at der udvikles sundhedspolitikker på daginstitutions- og skoleområdet, ligesom konkrete indsatser med fordel kunne have disse som udgangspunkt, da man her vil være i stand til at nå ud til næsten alle børn. Børneinstitutioner og skoler har ikke sundhed som deres primære mål, men sund levevis er en forudsætning for indlæring og bør opprioriteres. 6 MEEQQAT PIITSUUSSUSIANNIK NAKKUTIGINNINNEQ Nuna tamakkerlugu piitsuussutsimik killissarititat aalajangerneqarsimasut tunngavigalugit Kalaallit Nunaanni meeqqat piitsuussusiisa allanngoriartorneranik ukioq allortarlugu naatsorsuutinik suliarinnittoqartassasoq. Naatsorsuineq Naatsorsueqqissaartarfimmut attuumassuteqartinneqassaaq suliarineqarlunilu Meeqqat atuartut misissuiffigineqartarnerat (Health Behaviour in School-aged Children), ukiut sisamakkaarlugit isumagineqartartoq, aqqutigalugu meeqqat inuusuttuaqqallu amigaatigisaat nakkutigineqartassasut. Misissuinermi inooqatigiinnikkut, peqqissutsikkut, pigisatigut ineqarnikkullu amigaatit paasiniarneqassapput. Nakkutiginninneq taanna tunngavigalugu meeqqat piitsuussusiisa allanngoriartornerat politikkikkut malitseqartinneqassaaq. Ajornartorsiutip takussaanerulertinneqarnissaa ingerlaavartumillu oqallittarnerup qulakkeerneqarnissaa ataavartumillu inerisaanermi suliat qulakkeerneqarnissaat pisariaqarpoq. PEQQISSUTSIMI INOOQATIGIINNERMI NALIGIINNGISSUTSIMIK NAKKUTIGINNINNEQ Meeqqat ukiuini qaqilerilluni suliat salliutinneqassapput. Atugarliornerusut atugarisaasa pitsanngorsarneqarnissaat annertuumik pisariaqartinneqartoq misissuinerup takutippaa. Inooqatigiinnermi kingornuttakkat inooqatigiinnermilu naligiinngissutsit kipitinniarlugit immikkut suliniuteqartoqassaaq. Inooqatigiinnermi pitsaanngitsumik kingornuttakkat annikillisarniarlugit nalinginnaasumik inuunermi inissisimanerup pitsanngorsarneqarnissaanut pingaaruteqartorujussuussaaq. Siunissami pitsaaliuinikkut suliniuteqarnerni misissuinermit matumannga ilisimasat ilaatigut tunngavigineqassapput. Tamanna meeqqat inuusuttuaqqallu naligiinngiffiini immikkut iliuuseqarnissamik periarfissiissaaq. at børn og unges afsavn monitoreres igennem Skolebørnsundersøgelsen (Health Behaviour in School-aged Children), der foretages hvert 4. år. Undersøgelsen skal afdække både sociale, sundhedsmæssige, materielle og boligmæssige afsavn. at opgørelserne knyttes til og udføres af Grønlands Statistik. at der hvert andet år udarbejdes opgørelser over udviklingen i børnefattigdom i Grønland baseret på den nationale fastsatte fattigdomsgrænse. MONITORERING AF BØRNEFATTIGDOM Meeqqat inuusuttuaqqallu peqqissusii pitsanngorsarniarlugit pitsaaliuilluni eqaatsumik suliniuteqartoqassaaq. Inooqatigiinnermi appasissumik inissisimanerup atugarliornerujartornerullu akornanni attuumassuteqartoqartoq malunnartumik takussaavoq, eqaatsumillu suliniuteqarneq meeqqanut inuusuttuaqqanullu tamanut sunniuteqassaaq, inooqatigiinnermi qanorluunniit inissisimagaluaraanni. Suliniuteqarnerit ilaqutariinnut tamanut tutsinneqassapput, ilaqutariinni inersimasuni inooqatigiinnikkut naligiinngissutsip kinguaariinnut tulliuttunut ingerlateqqinneqannginnissaa siunertaralugu. Inooriaatsimik tamatigoortumik isigalugu allanngortitsinissami angajoqqaat meeqqallu peqataatinneqarnissaat pisariaqarpoq. Ulluunerani paaqqinnittarfinni atuarfinnilu peqqissutsikkut politikkit inerisarneqassapput, taamallu suliniutini aalajangersimasuni tamakku aallaavigigaanni iluaqutaasinnaavoq, tamatumani meeqqat tamaasa anguneqarsinnaassammata. Meeqqeriviit atuarfiillu peqqissuseq pingaarnertut anguniagarinngilaat, peqqissumilli inooriaaseqarneq ilinniarnissamut tunngaviuvoq pingaarnersiorfigineqartariaqarlunilu.

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq

Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa. Isumassarsissutissanngorluni. oqallissaarutitut saqqummiussaq Siunissami meeqqanut atuarfeqarnerup ilusilerneqarnissaa Isumassarsissutissanngorluni oqallissaarutitut saqqummiussaq KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Oqallissaaraluni saqqummiussap

Læs mere

24. maj 2015 FM 2015/36 og FM 2015/37 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende

24. maj 2015 FM 2015/36 og FM 2015/37 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. Vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut, senest i forbindelse med FM 2016, pålægges at fastsætte en fattigdomsgrænse. (Fremsat

Læs mere

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasai MIO s viden om børn og unge Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 Allaaserinnittut Tekst Clara Klint Jentzsch Aaqqissuisut

Læs mere

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng

Læs mere

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut

Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut 8. september 2008. Nalunaarut nr. 900. Danskit naalagaaffianni innuttaasunut il.il. passi pillugu inatsimmik nalunaarut Matumuuna danskit naalagaaffianni innuttaasut il.il. passeqartarnerannik inatsit

Læs mere

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa

NNPAN ip London Mining ip Isuani Nuup eqqaani atuilernissamut qinnuteqaataanut tusrniaanermut akissutaa Sendt: 25. oktober 2012 10:20 Til: Frants Torp Madsen; Officiel post til Bureau of Minerals and Petroleum Emne: NNPANs høringssvar vedr. London Minings ansøgning om udnyttelsestilladelse ved Isua, Nuuk

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq

Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq Maniitsumi 2007-2009-mi peqqissuseq pillugu allakkiaq Peter Bjerregaard Ilanngussisoralugit Inger Katrine Dahl-Petersen, Christina Viskum Lytken Larsen, Birgit Niclasen, Anni Brit Sternhagen Nielsen, Cecilia

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 9. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

Aaja Chemnitz Larsen. Aaja Chemnitz Larsen. Trine Nørby Olesen. Trine Nørby Olesen MIO MIO. Grafisk design Nuisi grafik.

Aaja Chemnitz Larsen. Aaja Chemnitz Larsen. Trine Nørby Olesen. Trine Nørby Olesen MIO MIO. Grafisk design Nuisi grafik. MIO-P ANGUNIAGAI MIO'p ukiumoortumik nalunaarusiaa 2013 MIO's Mission MIO's årsrapport 2013 Aaqqissuisut Aaja Chemnitz Larsen Allaaserinnittoq Trine Nørby Olesen Saqqummersitsisoq MIO ILUSISILERSUISOQ

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd kujataa syd Aqqaluaq Egede Narsaq 226976 aqqaluaq@ia.gl aqqaluaq.ia.gl Bena Olsen Nanortalik 490218 613978 bena@ia.gl bena.ia.gl Kujataani Inuit Ataqatigiit

Læs mere

Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland

Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit kisitsisitigut tikkuussissutit Nøgletal om børn og unge i Grønland 2011 TIPS OG LOTTOMIDLERNE Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik Videnscenter

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 21. april 2015 Bureau for Inatsisartut 2015-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus Studio

Læs mere

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq

- Pikkorissartinneqarsimasunik pissarsianik suleqatinut ingerlatitseqqittarneq piumasaqataasariaqarpoq Gruppe nr. 1 fredag eftermiddag Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Kirsten Lyberth Referent: Bitten Heilmann Fremlægger: Efraim Olsen Pikkorissartarnerit/ilinniarsimanerit: - Pikkorissarnerpassuit atorluarneqarnerusariaqarput

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Oqaluuserisassat / Dagsorden:

Oqaluuserisassat / Dagsorden: Oqaluuserisassat / Dagsorden: Ataatsimiinnerup ammarneqarnera (IMM. / DOP 1) Mødets åbning Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat (IMM. / DOP 2) Redegørelse for dagsordenen Eqimattak / Gruppe 1: (IMM. /

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat

Ilisimatitsissut Notat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004

Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004 Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004 Kisitsisit qulaajaanertallit Kommenteret statistik MIPI - Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik MIPI - Videnscenter om Børn

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 26. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./pkt. 37-5: Sul. / Beh. 16/5 Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat.

37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi sulisinnaasut pikkorissarnissaat pillugu Isak Hammondimut akissuteqaat. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Inatsisartuni ilaasortamut Isak Hammond-imut, Inuit Ataqatigiit 37-mut apeqqut 2012/220 aatsitassarsiornermi

Læs mere

Isumaalunnermi uuttuut. Bekymringsbarometer

Isumaalunnermi uuttuut. Bekymringsbarometer 1 Isumaalunnermi uuttuut Bekymringsbarometer Nalinginnaasumik ingerlassaaq Nammineq aaqqiivigineqassaaq Generel indsats - Klares i det daglige rum Ajortoqarunarpoq Ikiorteqarluni aaqqiivigineqassaaq Risiko

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet

Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allatseqarfia Borgmestersekretariatet Ulloq / Dato : 15. 01. 2014 Brevnr.: 14.11.01.007 Journal nr. 02.02.09 Sull./Sagsbeh.: STUL Tlf.: 367001 Mail:stul@sermersooq.gl

Læs mere

Børns levestandard i Grønland

Børns levestandard i Grønland Børns levestandard i Grønland af Avijâja Absalonsen AC-medarbejder MIPI Videnscenter om Børn & Unge Stockholm november 2009 Hvad skal jeg tale om i dag? MIPI Grønland facts Faktorer der spiller en rolle

Læs mere

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq

AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser. Najoqqutassaq pillugu inatsisiliorneq AWs bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte bestemmelser Meeqqat sulisinneqartarneranni ajornerpaatut taaneqartartunik inerteqquteqartitsinissaq aammalu

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Tunuliaqutat pillugit allakiat pingasut Geografii, Najugaqafiit ineriatorneri kiisalu Naleqqiussinerillu

Tunuliaqutat pillugit allakiat pingasut Geografii, Najugaqafiit ineriatorneri kiisalu Naleqqiussinerillu Hele landet Kullorsuaq (bygd) Andel Tunuliaqutat pillugit allakiat pingasut Geografii, Najugaqafiit ineriatorneri kiisalu Naleqqiussinerillu Klaus Georg Hansen Pilersaarusiornermi pisortaq 217-mi akimoortumik

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Inatsimmit piviusumut. Fra lov til praksis. Meeqqanik inissiinerup nalaani isumaginninnermi sullissinermi pissutsit

Inatsimmit piviusumut. Fra lov til praksis. Meeqqanik inissiinerup nalaani isumaginninnermi sullissinermi pissutsit Inatsimmit piviusumut Meeqqanik inissiinerup nalaani isumaginninnermi sullissinermi pissutsit Fra lov til praksis en undersøgelse af vilkårene for det sociale arbejde med børn Meeqqat pisinnaatitaaffii

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2015-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Inuusuttut suliffissaaleqinerat: Inuusuttut

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2013 ÅRSRAPPORT 2013 NUNATTA ALLAGAATEQARFIA GRØNLANDS NATIONALARKIV Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum og Arkiv P.O. Box 1090, GL-3900 Nuuk

Læs mere

********** Unikkallarneq / Pause **********

********** Unikkallarneq / Pause ********** Inatsisartut Allattoqarfiat 14. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./pkt. 37-5: Sul. / Beh. 16/5 Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq

Læs mere

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11

Imm./Punkt 119. Siull. / 1. beh. 15/10 Aappass. / 2. beh. 19/11 Pingajuss. / 3. beh. 30/11 Inatsisartut Allattoqarfiat 25. november 2015 Bureauet for Inatsisartut 2015-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2015 ************* Imm./Punkt 2. Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik.

Errorsisarfiit pillugit apeqqutinut nassiunneqartunut qujanaq. Matuma kinguliani apeqqutit issuarneqarput, akissutinik malitseqartinneqarlutik. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Inatsisartuni ilaasortaq Suka K. Frederiksen, Siumut 37 naapertorlugu apeqquteqaammut,

Læs mere

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb

KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT. Når der er sket et seksuelt overgreb KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Når der er sket et seksuelt overgreb 2 3 KINGUAASSIUTITIGUT KILLISSAMIK QAANGIIFFIGINITTOQARAANGAT Paasillugu pasitsaasineqarpalluunniit meerarisaq

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Nuuk den 12. november 2012

Nuuk den 12. november 2012 Nuuk den 12. november 2012 Nye ska(eregler er et alvorligt benspænd for lokale virksomheder Europas højeste selskabsskat suppleres i nyt lovforslag af forringede afskrivningsregler, der risikerer at bremse

Læs mere

2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 *********

2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 ********* Inatsisartut Allattoqarfiat 13. oktober 2010 Bureauet for Inatsisartut 2010-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2010 ********* Imm./pkt. 2: Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse for

Læs mere

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut.

Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani Atuartunik oqaloqatiginnittartut. Ilulissani atuartunik oqaloqatiginnittartumik 1. januar 2003-mi atorfinitsitisoqaqqaarpoq inummik ataatsimik, atorfinittullu atuarfiit arfiniliusut tassa illoqarfimmi

Læs mere

Innarluutit Pillugit Ilisimasaqarfik Siunnersuisarfiutigisoq

Innarluutit Pillugit Ilisimasaqarfik Siunnersuisarfiutigisoq Innarluutit Pillugit Ilisimasaqarfik Siunnersuisarfiutigisoq Killiffimmik nalunaarusiaq August 2014 Killiffimmik nalunaarusiaq manna aqqutigalugu, IPIS-ip Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut

Læs mere

SIF s Grønlandsskrifter nr. 27. Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland

SIF s Grønlandsskrifter nr. 27. Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland SIF s Grønlandsskrifter nr. 27 Trivsel og sundhed blandt folkeskoleelever i Grønland - resultater fra skolebørnsundersøgelsen HBSC Greenland i 14 SIF s Grønlandsskrifter nr. 27 Trivsel og sundhed blandt

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Pressemøde 27. maj 2014 Sanaartukkat Anlæg Sanaartornerluttoqaraangat kukkussutinut amigaatinullu

Læs mere

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************

2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 26. april 2012 Bureauet for Inatsisartut 2012-imi Upernaakkut Ataatsimiinneq Forårssamling 2012 ************ Imm./Punkt 30. Siull. / 1. beh. 13/4 Aappass. / 2. beh. 30/4 Pingajuss.

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden

Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa. Rygning ælder huden Pujortarnerup ameq utoqqalisittarpaa Pujortarneq ammip utoqqalisarneranut peqqutaasarpoq amerlanerusunillu eqingasuliisarluni pujortartanngitsunut naleqqiullugu. Tamanna pissuteqarpoq, ilaatigut pujortartarnerup

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

INUUNERITTA. Ukiumoortumik nalunaarusiaq 2006-2007

INUUNERITTA. Ukiumoortumik nalunaarusiaq 2006-2007 PAARISA Ilaqutariinnermut Pitssaaliuinermullu Aqutsisoqarfik/Familie og Forebyggelsesstyrelsen Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoqarfik /Departement for Familie og Sundhed Namminersornerullutik

Læs mere

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.

Kvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14. Kulusumi Alivarpi. Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat. Kulusumi Alivarpi Atuarfiup aqqa /skolens navn 986973, 986975, kulusumi.alivarpi@attat.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse 3915 Kulusuk Atuarfiup/skolens postadresse Kulusuk Illoqarfik/By

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Uunga Tillie Martinussen, Demokraatit Inatsisartunut ilaasortaq

NAALAKKERSUISUT. Uunga Tillie Martinussen, Demokraatit Inatsisartunut ilaasortaq Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarllk Departementet for Sundhed NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Uunga Tillie Martinussen, Demokraatit Inatsisartunut ilaasortaq Allakkatigut akissut 37 naapertorlugu

Læs mere

QAASUITSUP KOMMUNIA. Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 05.08.2013 Offentligt bekendtgjort den 05.08.2013

QAASUITSUP KOMMUNIA. Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 05.08.2013 Offentligt bekendtgjort den 05.08.2013 QAASUITSUP KOMMUNIA Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 05.08.2013 Offentligt bekendtgjort den 05.08.2013 Tapiliut nr. 40 Ilulissat Kommunip Pilersaarutaa 1994-2004 tapiliutit ilanngullugit Tillæg nr.

Læs mere

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ

EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ 1 EQQARTUUSSIVEQARFIMMI SERMERSUUP EQQARTUUSSUTIP AALLASSIMAFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETSKREDS SERMERSOOQ Ulloq 11. november 2013 Eqqartuussisoqarfik Sermersuumi sulialiami sul.all.no.

Læs mere

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015

Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Kalaallit Peqatigiiffiisa Kattuffiata INUIT ukiumoortumik nalunaarutaa 2015 Fællesforeningen INUIT årsberetning 2015 Ukiumoortumik nalunaarut Ataatsimeersuarneq 2015: Ukiumoortumik ataatsimeersuarneq pivoq

Læs mere

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post Immersuinissamut ilitsersuut Vejledning Una ilitsersuutaavoq tapiissutinik inooqatigiinnut suliniutinut qanoq qinnuteqassanersutit. Qinnuteqaammut immersugassaq immersunnginnerani misissorluaqquneqarpoq.

Læs mere

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen. Ilinniartitsisumut ilitsersuut I Lærervejledning

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen. Ilinniartitsisumut ilitsersuut I Lærervejledning Pisinnaatitaaffe qarpunga! Jeg har rettigheder! Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen Ilinniartitsisumut ilitsersuut I Lærervejledning Pisinnaatitaaffe qarpunga! Pisinnaatitaaffeqarpunga!

Læs mere

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ 12:13 Else Christensen 12:13 NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma.

AEU-eksaminer ved Susanne Møller AUE-mi misilitsitsinissat tunngavigalugit malittarisassat eqqartorpai, allaganngorlugit nassiunneqartartut aamma. Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked Piareersarfinni aqutsisut/centerledere Simon Lennert, Kanukoka Susanne Møller, AEU Ulla Broberg,

Læs mere

kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut paassissutissat pillugit quppersagaq

kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut paassissutissat pillugit quppersagaq atlantikup avannaani suleqatigiit The North Atlantic Group in the Danish Parliament Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget Norðuratlantsbólkurin á Fólkatingi kalaallit danmarkimi najugallit kisitsisitigut

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik

Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Kommuneqarfik Sermersooq Isumaginninnermik, Suliffeqarnermik Inuussutissaqarnermillu Ingerlatsitsivik Ulloq: 17-01-2014 Brev nr.: 14-11-0001-0016 Journal nr.: 25.02.02 Sagsbehandler: grni Tlf.: (+299)

Læs mere

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010 Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................

Læs mere

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit

Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit Timinni assigiinngitsunik imigassartoruit ajoqutissarsisinnaavutit Imigassartornerup kinguneranik ajoqutit

Læs mere

Isertitat, atuineq akillu. Indkomster, forbrug og priser

Isertitat, atuineq akillu. Indkomster, forbrug og priser Isertitat, atuineq akillu Indkomster, forbrug og priser Kapitalimi matumani isertitaqarnermi annertussutsit ineriartornerlu, nioqqutissianik sullissinermillu atuinerit taakkualu akii allaaserineqarput.

Læs mere

2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************

2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 9. oktober 2012 Bureau for Inatsisartut 2012-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2012 ************ Imm./Punkt 155. Siull. / 1. beh. 6/11 Nunatsinni avatangiisinut aningaasaateqarfimmik

Læs mere

Skatte- og Velfærdskommissionen

Skatte- og Velfærdskommissionen Skatte- og Velfærdskommissionen MÅLET At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende

Læs mere

Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat

Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat Nassitsissummik, mellembølge-kkut nassitsissummut atorunnaarsinneqartumut taartissamik pilersitsinissaq pillugu nassuiaat Sags nr. 2012-063627 Dok.nr. 1039192 Udarbejdet af: Departementet for Boliger,

Læs mere

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel

Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat. Religion og filosofi/ Emnedel Upperisalerineq isumalioqqissaarnerlu / Sammisat Religion og filosofi/ Emnedel Sammisaq 1: Erngup upperisarsiornerni assigiinngitsuni atorneqartarnera Emne 1: Vand i forskellige religioner Apeqqutit 1-8

Læs mere

Nutaarsiassaaleqiffik qaangiuppoq (IB) Aasaanera nutaarsiassaaleqiffiusartuuvoq. Inuit sulinngiffeqartarput, sorpassuit uninngasarput aamma naalakkersuinermik suliallit akornanni. Taamaammat nutaarsiassani

Læs mere

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET

EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET 1 EQQARTUUSSISOQARFIK QAASUITSUMI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR QAASUITSUP KREDSRET Ulloq 15. december 2014 Eqqartuussisoqarfik Qaasuitsup Ilulissat suliami sul.nr.

Læs mere

QAASUITSUP KOMMUNIA. Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 05.08.2013 Offentligt bekendtgjort den 05.08.2013

QAASUITSUP KOMMUNIA. Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 05.08.2013 Offentligt bekendtgjort den 05.08.2013 QAASUITSUP KOMMUNIA Tamanut nalunaarutigineqartoq ulloq 05.08.2013 Offentligt bekendtgjort den 05.08.2013 Tapiliut nr. 40 Ilulissat Kommunip Pilersaarutaa 1994-2004 tapiliutit ilanngullugit Tillæg nr.

Læs mere

Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport

Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport Aningaasarsiornermut Siunnersuisooqatigiit nalunaarutaat Økonomisk Råds rapport Kalaallit Nunaanni aningaasarsiornerup ingerlanerata inissisimanera Konjunktursituationen i Grønland Ukioq 2040-p tungaanut

Læs mere

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2012

UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2012 UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ 2012 2012-IMI INGERLATAT MAKKUNANNGA TAPERSERSORNEQARPUT: Bikubenfonden Augustinusfonden Susi og Peter Robinsohns Fond INGERLATAT MAKKU SULEQATIGIVAAT IMALUUNNIIT TAMAKKUNINNGA

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2014-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu

Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu Ineriartorneq, atugarissaarneq naleqartitallu Danmark-ip 2015-mi Nunani Avannarlerni Ministerit Siunnersuisooqatigiivini siulitaasuutitaqarnissaanni suliniutissanut najoqqutassiaq 2 ineriartorneq, atugarissaarneq

Læs mere

2014-imut missingersuut

2014-imut missingersuut 2014-imut missingersuut Kommuneqarfik Sermersuumit ineriartorneq qulakkeerneqarniarpoq inissialiortitsisoqarlunilu, innuttaasunut sullissineq ajornerulersinngikkaluarlugu. Naalakkersuisut Kommuneqarfik

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

Inuttut alloriarneq annertooq Allattoq: Kirstine Kreutzmann Imminut nalikitsutut isigineq, ajortussarsiorneq, kukkunersiuineq, tatiginnginneq, nalornineq, inuunermilu nuanniilliuuteqartuarneq. Soormi kinaassuserput

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Kangia/kitaa vest/øst Adolf Holm 491160 ado@ia.gl ado.ia.gl Nunarput nutaaq ataatsimoorneq nutaaq Kitaani Kangianilu Inuit Ataqatigiit Nuummi februarip 23-niit

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af:

kujataamlu Q-offset Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq Naqiterisoq / Udgives af: Naligiinnginneq ingerlaannarallalaassaq All.: Jørgen Wæver Johansen, Siumut, Kommune Kujallermi borgmesteri Siullermik Naalakkersuisut nersualaarusuppakka aalajangiiffigisassaq imaannaanngitsoq, nuannarineqanngitsussaasorlu,

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

SERMERSUUP EQQARTUUSSIVIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA

SERMERSUUP EQQARTUUSSIVIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA SERMERSUUP EQQARTUUSSIVIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA Bilag K-10 Ulloq 30. aggusti 2014 Ittoqqortoormiit Eqqartuussivianit suliami suliassat allattorsimaffiini no. SER-ILL-KS 0031-2014

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************

2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Inatsisartut Allattoqarfiat 10. november 2011 Bureau for Inatsisartut 2011-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2011 ************ Imm./pkt. 2: Ullormut oqaluuserisassanut nassuiaat. Redegørelse

Læs mere

Appa News nr. 1 2012. Appaaraq Aasiaat... 2. Umiatsiamik pisinissat eqqarsaatigaajuk? Drømmer du om at købe båd?... 6

Appa News nr. 1 2012. Appaaraq Aasiaat... 2. Umiatsiamik pisinissat eqqarsaatigaajuk? Drømmer du om at købe båd?... 6 Appa News nr. 1 2012 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Appaaraq Aasiaat.................. 2 Umiatsiamik pisinissat eqqarsaatigaajuk? Drømmer du om at købe båd?............. 6 Nunami allamiinnermini Nunarput

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL

2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSAT FORSLAG TIL KALAALLIT NUNAANNI NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE 2010-MIIT 2015-IMUT NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT PAASISSUTISSIISARNERMI KALAALLIT NUNAATA PERIUSISSAI FORSLAG TIL NUNAMI SUMIIFFIIT PILLUGIT

Læs mere

TUNINIAGAQ - angallat meqqia MASTER 740 HT Nuna Advokater v/advokat Charlotte Pedersen-ip toqukkut qimagussimasoq Kaj Olsen Egede sinnerlugu pigisai makkua tuniniarpai: Angallat meqqia Master 740 HT Inissaqarluartoq,

Læs mere

Ansøgning om adoption af stedbarn Qitornassamik qitornavissiartaarnissamut qinnutqeaat

Ansøgning om adoption af stedbarn Qitornassamik qitornavissiartaarnissamut qinnutqeaat RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND / KALAALLIT NUNAANNI RIGSOMBUDSMANDI Postboks 1030, 3900 Nuuk, Telefon: 321001, Fax: 324171 E-mail: riomgr@gl.stm.dk Ansøgerens fulde navn: Qinnuteqartup atii tamaasa: Fødselsdato

Læs mere

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp.

S trin-imiit nutaarsiassat Qupp. 2 Kigutilerisarfimmiit. Qupp. 9. Nyheder fra trin S Fra tandklinikken s. 9. Issuaanerit nuannersut Qupp. Nanortallip atuarfia INUUNEQ ILINNIARFIUVOQ IGALAAQ ΙTunngavilerneqarpoq 2015Ι nr.3ι 27. MARTS 2015 Ι IGALAAQ Ι Nutaarsiassat atuartunut, angajoqqaanut, atuarfimmilu atuisunut. Sap. akunnerata tulliani

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

Inuusuttut ilinniagaqarfiini ilinniagaqartut angajoqqaavinut Til forældre til unge på ungdomsuddannelse

Inuusuttut ilinniagaqarfiini ilinniagaqartut angajoqqaavinut Til forældre til unge på ungdomsuddannelse Inuusuttut ilinniagaqarfiini ilinniagaqartut angajoqqaavinut Til forældre til unge på ungdomsuddannelse Inuuneritta II - pujortarneq, imigassaq hashilu - rygning, alkohol og hash Kakkersagaq una Innuttaasut

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 29. decembari 2014 Kalaallit Nunaanni Eqqartuussisuuneqarfimmit suliami

Læs mere

Ullut ataatsimiiffiusut 28-iat, pingasunngorneq decemberip aappaat 2015, nal. 11:00 28. mødedag, onsdag den 2. december 2015, kl.

Ullut ataatsimiiffiusut 28-iat, pingasunngorneq decemberip aappaat 2015, nal. 11:00 28. mødedag, onsdag den 2. december 2015, kl. Inatsisartut Allattoqarfiat 1. september 2015 Bureauet for Inatsisartut 2015-imi Ukiakkut Ataatsimiinneq Efterårssamling 2015 ************* Imm./pkt. 37-5: Nal. 11:00-imiit 12:00-imut akunneq apeqquteqarfissaq.

Læs mere