Aftagerpanelmøde

Transkript

1 Board of Studies of Architecture and Design Aalborg University Rendsburggade 14, DK-9000 Aalborg Chairman: Henrik Harder Tele Secretariat: Torsten Topbjerg Tele Anne Christoffersen Tele maj 2015 Aftagerpanelmøde

2 Referat fra ARK-specialiseringen: Deltagere ved mødet: Hanne Tine Ring Hansen Rambøll Jan Fritsdal Friis & Moltke Maria Stougård Mathiasen Rambøll Torben Skovbjerg AART Lars Brorson Fich, Postdoc Mary- Ann Knudstrup, Professor Michael Lauring, Lektor Michael Tophøj Sørensen, Lektor og Studieleder Anne Charlotte Vogel Studerende Emil Jensen Andersen Studerende Lars Tønnes Petersen Studerende (Referent) Ikke tilstedeværende ved mødet Jesper Meldgaard Jensen Søren Jensen A/S Agenda Gennemgang af studieordning 10 min Dialog om kompetencer og læringsmål 30 min Hvilke udfordringer står branchen og dermed uddannelsen overfor 30 min 2

3 Torben Uddannelsen spænder meget bredt. I AART er vi glade for gode kandidater fra Arkitektur & Design, men der er også plads til forbedringer. Bliver de studerende specialister eller generalister? I spænder bredt. De undervises i en samlet faglighed, som oftest fordeles på mange mennesker, som tager en hel uddannelse i ét emne f.eks. bæredygtighed. Det virker meget ambitiøst. Mary-Ann Der fokuseres i høj grad på den integrerede designproces. De bliver særligt gode til bæredygtig arkitektur, men det udelukker ikke at man arbejder med andet. Der bliver lagt op til at de studerende kan gå ud og søge ny viden. Studieordningen er blevet optimeret mange gange, da der spændes over det tværfaglige. Starten af studiet var et møde mellem arkitekter og ingeniører, i dag er det i det mellemrum der arbejdes. Det er bredt, men vi forsøger at indsnævre det, ved at sortere under vejs. Lars Spørgsmål til erhvervsfolkene: Mht. mine videoforelæsningerne og de interviews som er foretaget med forskellige virksomheder (til 9. semester). Hvordan er branchen opdelt, for det forlyder at flere firmaer er begyndt at fusionere og opkøbe hinanden, på kryds af faglighed (arkitekt og ingeniør)? Dette passer godt til os, fordi firmaerne bliver bredere og generelist profilen passer ind i denne sammenføring, og man kan derefter specialisere sig i virksomheden. Torben Det er korrekt, der er sket en opblødning, så firmaer går sammen på tværs. Grænsen mellem de forskellige fagområder er blevet mere udviskede, da vi bliver klogere på det vi laver og det giver mening at mødes. Modellering og simulering er i høj grad blevet en stor del af arkitekturen. Rambøll ansætter arkitekter, arkitektfirmaer ansætter ingeniører. Byggestyring er et godt initiativ, da der er meget vigtig viden i det. Arkitektstudierne underviser ikke i det her, derfor er det her et godt sted at udvikle endnu mere. Men det er også meget ambitiøst, da det er en uddannelse i sig selv. Man kan også frygte, at æstetikken kommer lidt i sidste række, for det at blive en god formgiver, kræver også tid og læring. Der har været en træde-vande-periode, fordi dimittender har haft svært ved at identificere sig selv ved jobsamtalen. Er vi ingeniører eller arkitekter? Det er ikke så vigtigt, det kommer mere an på kompetencerne. Jan Det er vigtigt at differentiere sig fra de andre skoler, for at kunne byde ind med noget andet. Her er byggestyring f.eks. en god ide. Der er sket så meget på uddannelsen siden Jan gik der, og han har lyst til at tage uddannelsen igen. Hos Friis & Moltke vil man gerne inkorporere det ingeniørmæssige for at være på forkant i designprocessen, så tingene ikke skal regnes efter og fikses til sidst. Ingeniørerne kan være for langsomme til at komme ind i processen. Nogle kan, men det svinger meget. 3

4 Jan kommer ind som teknisk konsulent til møderne, selvom han ikke har regnet siden han gik ud af skolen. Den tekniske fundering giver brede muligheder og man kan tale mange sprog. Jeg er en hybrid mellem en arkitekt og ingeniør faktisk civilingeniør, og det gør ingeniørerne knap så nervøse, fordi de føler sig trygge, da jeg kigger på de tekniske aspekter. Derfor giver uddannelsen mening. Fordi han er denne hybrid, er han omstillingsvillig pga. tekniske aspekter. De tekniske elementer bliver en inkorporeret del af designet, hvilket på sigt kan redde mange problemer i den senere proces. Forståelsen gør også, at ingeniørerne bliver mere aktive i designfasen, da de pludselig kan kommunikere med designerne. Jan oplever de almindelige ingeniører som mere aktive for at spille sammen, når de ved, at han også er ingeniør. Maria Giver Jan ret i, at de almindelige ingeniører spiller mere sammen og tilføjer, at man som A&D er kan udfordre ingeniørerne til at performe. Vi skal ikke diskutere om det er en arkitekt- eller civilingeniøruddannelse, da det jo allerede er bestemt til at væren en civilingeniøruddannelse. Uddannelsen kan forklares som at have en grundlæggende forståelse for de byggetekniske fag, men samtidig være god til at formgive. Civilingeniør kan godt gå hen og blive en generelist-titel, men det gør også at man kan kommunikere bedre med de andre fagfolk. Det er en hårfin grænse, for den brede profil kan ramme mange, men man skal også kunne specialisere sig. Hanne Det er ikke helt rigtigt (som Maria sagde efter Hannes mening). Jeg kunne udfordre kollegaerne ved at kunne gå ind i nogle huller. A&D erne kan være gode proces- og projektledere da de forstår flere aspekter og vinkler, og kan håndtere mange fagfolk på én gang og styre workshops. Man har en god indsigt i mange fagtermer og taler samme sprog, hvilket giver en positiv respons fra andre fagfolk. Man kan være bindeleddet mellem de forskellige profiler og det er en stor fordel, da man kan skubbe til både arkitekten og ingeniøren, og sætte tingene på spidsen. Ved at have en bred profil, og altså ikke være for specialiseret, kan dette lade sig gøre. Jeg brunger ALT jeg har lært på Arkitektur & Design i mit job hos Rambøll. Jeg taler samme sprog som de almindelige arkitekter og ingeniører. Maria Jeg er enig. Michael Flere kritiske spørgsmål tak (der var meget ros indtil nu). Torben Generelt er det nogle gode profiler vi har haft hos AART. Det at kunne bruge alle programmerne er alfa omega, for der giver A&D arkitekterne fra Arkitektskolerne baghjul. Jan Det er helt afgørende, især Revit, for det er et grundværktøj i branchen. Man skal ikke kun kunne ét program virkeligt godt, f.eks. til visualiseringerne, men alle programmerne, så 4

5 man kan være med i alle faser. Hos Friis & Molkte benytter de 3D-værktøjer allerede i skitsefasen. Mary-Ann Med den nuværende studieordning (som de nuværende 3. semester opererer er startet på ved deres studiestart) er Revit kørt ind som en del af studiet, hvilket man ikke havde tidligere. Vi prøver at optimere på programmerne, da der har været nogle huller, som ikke er blevet reviderede. Jan Det er grundværktøjer og de bruges til alt, så det er helt afgørende. Hanne Grasshopper er også meget vigtigt til formgivning, da det giver meget til den integrerede designproces. Der mangler dybdegående viden om dette program og de ting som det kan bruges til. Jan Hvis et projekt bliver vundet og man ikke har synkroniseret sin proces ved alle parter (samme program), så skal man starte forfra. Hvis man bruger de samme programmer, så kan man let gå videre, hvilket er en kæmpe økonomisk vinding. Det gør også dialogen meget lettere. Man bevæger sig hurtigt fra skitser til 3D modeller, så det bliver brugt helt fra starten. Hvis et firma ikke kan Revit, så kan det hindre et eventuelt samarbejde, da det er en hæmsko. Torben De digitale værktøjer skal bare være der. Michael Man er begyndt at være selektiv og noget af den analog metode begrænses, for at lave mere plads til 3D programmer. Torben Det at kunne slå en streg er dog stadig vigtigt. Man skal analogt hurtigt kunne formidle sin idé. Arkitektur & Design i virkeligheden det korrekte navn? For skolen lægger tydeligt ud, at man ikke bliver arkitekt, så det ville tydeliggøre den profil som de studerende får. Det vil også gøre det lettere i erhvervslivet at vælge denne specifikke profil, hvis man har brug for den. Det skal også være med til at tydeliggøre, hvad eleverne kan og hvad de kan bruges til - Bygge bro. Hvad med integratur? Michael Der er for meget brand i A&D, til at smide det væk. Men det skal også være med til at fortælle en ny historie. Integreret design skal være en del af selvforståelsen. Lars Der mangler et nyt ord for denne faglighed/profil. 5

6 Torben I de meget tidlige faser hvor designet skal indledes og formgives, er kandidaterne fra A&D ikke stærke nok, men behøver de være det? Deres profil skal tydeliggøres. Man skal anerkende at det bare er noget andet og ikke blive ved med at holde sig op mod arkitektskolerne. Hanne Jeg ser mig selv som Bygningsdesigner. Vi kan programmere, forstå og beregne bygningen. Jeg har taget en uddannelse i bygnings design - En hybrid. Der vil altid være nogle der kommer igennem studiet som arkitekter og det ville de være blevet uanset. Jan Jeg plejer at sige at jeg gør projekter bygbare. Jeg sikrer tidligt i projektet, at det hele falder på plads løbende samt redder og får styr på projekter som han overtager styringen på, hvis det er gået af sporet. Michael Der er et nyt udlæg, som skal søsættes. Man overvejer at lave en master i ren bæredygtighed, hvor klimaforandring osv. tænkes ind, netop for at undgå, at de studerende blot bliver generalister. Man tænker at todele, så der bliver én der er meget bæredygtigt fokuseret og én der er meget arkitektur fokuseret. Michael fremlægger et udkast til det nye kandidat forløb. Torben Det vil der være et marked for, da man gerne skal have en specifik profil. Det er ikke nok i dag blot at sige jeg er bare arkitekt. Man skal specialisere sig, så man er skarp på udvalgte områder. Hos AART har de gjort det internt med egne researchteams, fordi effektivitet er god økonomi. Det handler et eller andet sted om timepriser og at kunne købe viden og fagligheder. Specifikke fagfolk kan være en stor force, så nørdede specialister kan give noget helt unikt til en firmaprofil. Firmaerne udbygger disse profiler internt, fordi de ikke kan finde dem på markedet. I dag kan man ansætte sociologer, antropologer (underforstået også ingeniører) osv. på tegnestuerne, da vi skal have evidens for det vi siger. Hanne Der mangler håndtering af vand - det er en stor mangel i masteren. Ligeledes energiteknologi. Teknisk forståelse for systemer, energisystemer mangler også. Hvad gør de forskellige enheder og hvordan kan de kombineres? De 4 : Totaløkonomi, energisystemer, Life Cycle Assesment (LCA) og energiteknologi. I skal have styr på tekniske komponenter og hvordan de passer sammen. Det er ikke nok for masteren, at under vise i 0-energihuse, da alle der bygges hos Rambøll i dag allerede er 00-energihuse. 6

7 Jan Koblingen er meget vigtig, hvordan det hele spiller sammen. Kombinationen af elementer og hvordan de bliver integreret i bygningen. Maria Man vil gerne have en overordnet og bred profil. Kombinationen med en mere specifik kandidat, kunne være en god ide, da det skaber en skarpere profil. Mary-Ann I den nuværende master kan man ved afgangsprojektet, lave sig et speciale om noget som man brænder for, og på den måde have indvirkning på sin profil. Det skal selvfølgelig kunne kobles med alle læringsmålene og de generelle kompetencer, men med frihed til at vælge selv efter interesse. Torben Hvis man kan gøre energirenovering sexet, så har man en profil som er salgsbar, for det meste arbejde er renovation og ikke nybyggeri. Jan Selvom at man bliver meget specifik på sin kandidat, bør forståelsen for arkitektur og æstetik stadig være en vigtig del. Det skal funderes i dette. Torben Det er vigtigt at man ikke siger at man er arkitekt eller ingeniør, men at man er noget helt andet, noget helt unikt. Lars Hos Henning Larsen oplever de, at deres specialiserede afdelinger med ingeniører er begrænsende, og med en profil fra A&D, kan der rent faktisk komme arkitektur ud, selvom at det er teknisk. Maria A&D erne kan skubbe til de forskellige fagområder og kan højne det generelle niveau. Jan Fordelen ved at have en teknisk forståelse under projektet, er at ingeniørerne ikke skal godkende ret meget til sidst og man er derved på forkant med tingene. 7

8 Referat fra ID-specialiseringen: Deltagere ved mødet: Henrik Sørensen, Lasse Lund Jepsen (5 Semester ID), Thomas Elmer (Tilknyttet censor og sidder ved Nilfisk), Nis Ovesen (Adjunkt og driver desuden virksomhed), Belinda Nors (1 Semester Maser), Kaare Eriksen (Lektor ved Industrielt Design), Andreas Knigge(1 Semester Industrielt Master, Henriette Lauridsen (1 Semester Master Industrielt Design), Steinar Valade-Amland (Tidligere direktører ved Danske Designere og nu Three Point Zero) Christian Tolstrup (Lektor ved Industrielt Design.) Agenda Gennemgang af studieordning 10 min Dialog om kompetencer og læringsmål 30 min Hvilke udfordringer står branchen og dermed uddannelsen overfor 30 min Christian Tolstrup startede med at lave en nøgle-punkts præsentation af Industriel Design uddanelsen. 8

9 En mere teknisk uddannelse. Thomas Elmer Har det påvirket uddannelsen, at den er blevet mere teknisk? Flere studerende Markedsføringen er ikke ændret og der foreligger ikke anden viden omkring det. Dimittend Arbejdsløshed Christian Tolstrup Dimittend arbejdsløsheden er pt. 5 6 % Steinar Valade-Amland På traditionelle design uddannelser 25 % efter 12 måneder og % efter 24 måneder. Ud fra hvem man er i konkurrence med, så ligger Industrielt Design på AAU rigtig flot. Christian Tollestrup Enig. Belinda Nors Ved man om det fag relevante job? Christian Nej det ved man ikke. Thomas Elmer Er det så fx 20 % der sidder i ikke fag relevante job ift. tidligere vist statistik. (Fremvist undersøgelse om brugbarhed af viden fra uddannelse i nuværende job). Kaare Kommer med et eksempel på en der har fået job på Mc D. Det generelle billede er dog at folk får relevante job. Andreas Knigge Oplever nogle dimittender fx laver grafisk design. Hvilket måske er smule over kvalificeret. Thomas Elmer Det er forskelligt hvilke profiler folk har og derfor kommer folk i forskellige jobs. Hvor man i øvrigt ikke nødvendigvis starter med noget meget relevant, men efter nogle år nærmer man sig så. Han nævner desuden at ved Nilfisk har man 3 industrielle designere fra A&D. Hvor de tre personer har vidt forskellige profiler. Desuden skyldes den lave arbejdsløshed procent at folk kan absorberes enormt mange steder. Grundet tværfagligheden. Kaare Det er værd at bemærke at der er sket store ændringer i opbygningen uddannelsen. Fx har det ikke været muligt at lave gruppe eksammen i en periode. Kaare siger desuden at 9

10 underviserne er glade for gruppe eksammen. Han fortæller om tidligere eksammens former. Alle projekter bliver eksamineret individuelt nu. Tidligere blev man eksamineret igennem kurset og til slut det var ikke godt. Kaare er desuden bange for free riders som ikke har et bredt spektre af kvalifikationer. Kvalifikationer Steinar Valade-Amland Han beundre IDEO t-shaped designere, men man skal alligevel afklare hvordan T et skal være. Desuden bør free riderne også værdsættes, på trods af da de er mere horisontale. Unge designere bør i øvrigt være meget kontekst bevidste. Hvilken type virksomhed havner de i? Hvad er deres profil? Er projekterne erhvervsrelevante? Christian Tollestrup Der er altid en relevans ift. Projekter. Alle projekter er kontekst relevante. Der er typisk eksterne aktører i spil. Ergo de studerende kender til kontekst. Et skisma med planlægning og beslutninger. Det skal desuden ikke prædefineres hvad de studerende skal ind i. Lasse Lund Nogle studerende har problemer med at se hvad mulighederne med uddannelsen er. Thomas Elmer Siger at det er det samme for 10 år siden. Kaare Siger at det skiftende, da man nu besøger gl. kandidater. Henriette Er enig. Thomas Elmer Siger alle er usikre! Det gælder for alle universitets uddannelser. Hvis du læser på CBS eller Historie. Det er bare stressende at gå på et universitet, da de er diffuse til sammenligning med et fag uddannelse. Nis Ift. de studerende mangler forståelse for hvad de kan, siger han at man allerede nu viser LinkedIn profiler på 2 semester. En anden ting - Vi hedder Industrial Design Så det er der vi skal - produktions processer- tegninger konstruktion. Nu spæder vi op med Adriano 2 semester, business på masteren. Vi hedder industrielt design og der skal vores fokus (ikke mindst) være på. 10

11 Fremtiden Henrik Sørensen Relevans i fremtiden. Brug hellere 4 timer på at fylde værktøjs kassen op end at bruge 4 timer på snakke om hvad man kan. Så hellere tag den løbende? De studerende skal desuden være bevidste om hvad de kan og ikke kan hvilket de oftest også er. Han har oplevet at de studerende hurtigt falder ind i tingene. Vi skal planlægge nu hvad der skal være om nogle år. En styre på proces hvad skal der foregå i fremtiden. Da han studerede brugte man store tegnemaskine. Det er proces i udviklingen. Hold fingeren på pulsen nu! Miljø burde man huske! Man skal designe hele processen hele produktets levetid. Service? Belinda Fremtidsretter hendes kommentar. Man har en usikkerhed omkring hvor man ender. Man skal have en tid på hvor man skal tænke over hvad man skal? Man skal være klar over hvad man skal i en kontekst. Henrik Sørensen Det skolen giver de værktøjer så i kan! Christian Vi kan se efter folk har været i praktik. Tager de studerende selv styringen. Folk skal tro på sig selv. Nis De store tanker om hvor skal vi hen i fremtiden. Steinar Valade-Amland Han anderkender at dem der kommer ud er gode og levere resultater. Han efterlyser dog stadigvæk lidt situations fornemmelse da han mener at de studerende er master of science og ikke master of universe. Han efterspørger mere forståelse for at de er en del af en værdikæde og de er uendelig små brikker i et stort spil. Generelt tror kreative at de sidder på toppen af pyramiden. I praksis fungerer studerende fra A&D dog godt i værdikæden. Kaare Siger uddannelsen også plager uddannelsen da faget udvider sig hele tiden. Nu er service design skåret væk Thomas Elmer Er glad for at service design er skåret væk. Det skal desuden kommunikeres at service design er skåret væk. 11

12 Steinar Send et klart signal om hvad der kommer ud til aftagene. Kaare Man skal sige man er fra Aalborg. Belinda Er fuldstændig ikke et retvisende billede. Blandt andet synes Facebook er dårlig. En video som viser hvordan studenter livet. Christian Mener ikke at de studerende skal komme ud og tro at de er verdensmestre til alt ting. 12

13 13

14 Referat fra URB-specialiseringen: Deltagere ved mødet: Louise Fill Hansen, SLA Oslo (LH) Trine Skammelsen, Boye Skammelsen A/S (T) Rasmus Cassøe, Bascon (R) Karin Thuesen Pedersen, Cowi (K) Henrik Harder, lektor og studienævnsformand (H) Ditte Bendix Lange, Ph.D-stidendiat (D) Simon Wind, videnskabelig assistent (S) Marianne Kynde Hestbech, studerende (M) Jeppe Krogstrup Jensen, studerende (J) Louise Meier, studerende (referent) (LM) Agenda Gennemgang af studieordning 10 min Dialog om kompetencer og læringsmål 30 min Hvilke udfordringer står branchen og dermed uddannelsen overfor 30 min 14

15 Oplæg af Ditte og Simon: Fokusområder på URB: adaptive urbanism, architecture and space in the dense city og mobility. R: Hvor ofte tages temaerne op til revision? K: Bestemmer de studerende selv emnerne og hvad deres projekter skal handle om? H: Man kan søge om individuel studieordning og emne. S: Vi vil gerne inddrage relevant materiale. M: Emnerne til projekterne er både en begrænsende faktor pga. bestemte interesser, men i mange tilfælde er der en fleksibilitet ifht. valg af skala og fokus. S: Mobilitet tænkes ift. Design på URB mens MOB er mere strategisk anlagt. LH: Temaer som skal adresseres landskab og byrum. Lavpraktiske færdigheder R: Vigtigt med en fundamental forståelse for trafik før der tænkes strategi. Dette gælder også for landskab og byplanlægning generelt. Man skal kunne slå op og vide hvor man skal finde sin information på et basic niveau. S: Så lavpraktiske kompetencer er essentielle og viden om håndtering af trafik. R: Ja ifht byplanfaget. LH: Den projekteringstunge del mangler for nyuddannede kandidater. De kunne godt gøres mere forberedte på projektering. R: Kantsten og svingradius har ingeniørerne styr på, så det skal de ikke kunne. Men grundlæggende forståelse for hvordan en by planlægges er vigtig. R: Jeg har brug for planlæggere der forstår trafik, byen og håndværket. Der skal et godt teoretisk fundament til som er bredt. Man skal både være håndværker og teoretiker. K: Man skal kunne forstå at man skal trække elementer ind fra mange felter for at få den komplekse by ind. Biler skal kunne køre og der er også vand, der skal tages højde for. S: Det er med at kunne operere i spændingsfeltet. Her lærer de studerende at beregne på vand og dimensionering, men overordnet får de en konceptuel forståelse for det tekniske. Dette for at kunne gå i dialog med forskellige fagligheder. LH: Men det skal ikke kun være teknisk. Man bliver ikke nødvendigvis glad af at bo i en bæredygtig by. 15

16 To sæt kompetencer: byrum- og landskabsdesign eller strategisk planlægning? T: Urban Design har branchemæssigt et kæmpe potentiale. Der er et behov for landskabsarkitekter og dygtige planlæggere. Nogle skal kunne gå ned i design og projektering, som typisk hører til i de private firmaer, mens planlægning og strategi på et overordnet niveau er en anden del at fagligheden her er det kommunerne som typisk er aftagere. De burde også være repræsenteret her! Så det er to forskellige sæt kompetencer. Der er brug for stærke strategiske kompetencer, som i øvrigt er efterspurgt og her rammer MOB plet. D: De studerende vælger selv skalaen og fokus. De skal skabe deres egen profil. R: Min oplevelse er at kandidaterne er gode til at binde på tværs af kompetencer. Økonomi er et undervurderet område. De bedste folk er de ledende kræfter, der kan agere i en kompleks virkelighed med forståelse for det brede. Planlægger rollen er ved at skifte markant. T: Der er specialiserede dygtige lokalplanfolk i dag, som der er nok af. Der er meget jura og det er en særlig specialgruppe. K: Byrum er en del af at kunne tegne den gode by, men generelt mangler kandidaterne rumlig forståelse. De store projekter vindes af tegnestuer med fokus på skalaforståelse. Der er behov for skalaforståelse i faget. R: Så det, der skal sættes fokus på, er, hvad er slutproduktet og hvordan er det at leve i byen. Chancen for at finde en kandidat der forstår skala er lille fra A&D. LH: Projekter er komplekse. Den overordnede forståelse og det tekniske er vigtigt i planlægning, mens det at lave grønt og plante træer er mindre vigtigt for uddannelsen. Dem fra LIVE er gode til det grønne. Der er det rationelle og æstetiske aspekt. Kandidater herfra mangler æstetikken og hvordan rum opleves. Udfordringer de næste år. Hvad er spidskompetencen? K: Det er svært at se kandidaternes spidsfaglighed og det er det i øvrigt også for de studerende selv. Dem med faglig styrke som har et fundament at falde tilbage på og som kan tænke på tværs er de bedste. Det er svært at se en rød tråd i uddannelsen og i de studerendes portfolie. T: Spidskompetencen skal være tydelig fra starten af. K: Man kunne vejlede de studerende ifht. skala og hjælpe dem med at finde et fokus. R: Det er tydeligt at kandidaterne udgør et snævert felt, hvor det er svært at skelne dem fra hinanden. 16

17 K: Den røde tråd skal ind i uddannelsen og den enkelte studerendes portfolie. T: Jeg ville ansætte en med andre kompetencer end dem jeg havde brug, hvis blot jeg kunne se en retning. R: Vi ansætter folk med en baggrund bare fordi de er dygtige. LH: Det er godt at komme rundt. Men fokus er vigtigt. S: Hvordan kan vi give mulighed for at give de studerende en fokuseret profil? T: Der skal være en gennemgående kvalitet og man skal kunne være problemorienteret. T: Hvis ikke URB opper sig bliver byen styret af økonomer og andre i fremtiden. L: Der er mange kvaliteter, man kender til, fordi man har gået her. For meget analyse og for lidt design og resultat K: Der virker som om der bliver brugt meget tid på analyser og så meget fokus på de kreative og gode ideer. De endelige forslag bliver nogle gange tynde, selvom vejen dertil er meget veldokumenteret. LM: Der bliver også brugt meget krudt på rapporterne, fordi det er et krav fra studiets side. Processen virker det meste af tiden som om den er vigtigere end produktet. T: Analyser skal præsenteres ordentligt og spiseligt. D: Der skal kommunikationsteknikker ind. K: Der er ikke nok plads til design, afgræns analyserne! LH: Måske man kan lade være med at dele for meget op i analyse og design. Tiden er vigtig og processen skal helst ikke blive til en stak ubrugelige skitser. R: Måske man kan lave en mere fleksibel ramme. Der er marked for analytikere, men ville det ikke være bedre at de studerende afleverer noget der ligner et konkurrenceforslag frem for en rapport? K: Nej. Der skal tvinges til at tænke mere kreativt. L: Måske er det ikke så farligt at sætte tid på. Altså hvor meget tid man må bruge på analyse, design og præsentation. T: Der skal være en vekselvirkning. Letbaneprojektet i Aalborg er en case med det hele. Der er niveauer og forskellige skalaer, man vil kunne vælge sig ind på. De studerende skal bare være bevidste omkring det fokus de lægger på deres projekter og valgene skal være kvalificerede. K: Hvad kan vi gøre for byen? Det er en hjertekirurgisk operation med mange hensyn at tage. Hvad er en rar by og hvordan tjener vi penge på byudvikling og omdannelse? 17

18 LH: Benspænd er nødvendige for at udfordre og tvinge til at tage stilling. K: Man vælger altid det man er god til. T: Er A&D s undervisere gearet til at give de studerende de rammer, der skal til for at gøre deres profil bedre og mere individuel? Eller er undervisernes tilgang for analytisk? K: Kommer der gæstevejledere ind? Kandidaternes modtagelse på arbejdsmarkedet og praktik R: Generelt bliver Urban Design godt modtaget. Kandidaterne træder ind i den sammenhæng, de kommer til at sidde i. Det er dem med kompetence for lederskab og styring, der er bedst. LH: Men man skal heller ikke være bange for bredden og at udforske forskellige dele af faget. R: Kandidaterne indtager roller mange forskellige steder. T: Generelt har uddannelsen et rigtig godt ry. Men der kommer enkelte ud, som er pisse dårlige. Der skal mange gode kandidater til for at rette op på én dårlig. Rygtet spredes og det smitter. De skal ikke have lov til at blive færdige. LH: Ang. praktik. Der går meget tid med det, der skal afleveres til studiet, hvilket er synd for den studerendes udbytte af sin praktik. H: Nævner at der er tale om at sløjfe praktik. Modtages med et stort NEJ fra alle. 18

19 Referat fra MOB-specialiseringen: Deltagere ved mødet: Claus Lassen, Lektor, Kristian Reinau, Adjunk, Trine Bunton, Rambøll, Signe K. Larsen, Nordjyllands Trafikselskab, Nadja Tønder Andersen, Studerende, (referent) Ikke tilstedeværende ved mødet Anette Jerup Jørgensen Anne Kristine Bach Vestenbæk, Midttrafik, Ole B. Jensen, Professor, Mark A Meyer, Studerende, mmeyer14@student.aau.dk Diana Liliana Murzea, Studerende, dmurze13@student.aau.dk Agenda Gennemgang af studieordning 10 min Dialog om kompetencer og læringsmål 30 min Hvilke udfordringer står branchen og dermed uddannelsen overfor 30 min 19

20 Beslutninger Fremtiden indenfor branchen Se forskellige transportformer som en helhed, der komplementerer hinanden i stedet for som enkelte enheder. Ikke kun klarlægge hvor vi bevæger os hen, men også undersøge hvorfor vi bevæger os som vi gør. Træffe beslutninger omkring forskellige transport former uden at være ideologisk. F.eks. skal cyklismen fremmes, men det skal ikke være den eneste rigtige transportform. En blandet faglighed. Have en realitetssans for, hvilke transportmåder vi benytter os af og ikke forsøge at presse nye former ned over os, som ikke er realistiske. Branchens forventninger til fremtidige kandidater, samt kandidaters fremtidige kompetenceprofil Kommende kandidater skal have en god samfundsforståelse i forbindelse med udvikling af projekter. De skal kunne sætte ting ind i en samfundsmæssig kontekst. Kommende kandidater skal være gode til at kommunikere og derfor arbejde på deres kommunikationsredskaber. Kommunikationsprocessen i et projekt er vigtig. Kommende kandidater skal have en god forståelse for processen i et projekt og ikke kun forstå selve planen for det. Kommende kandidater skal have forståelse for økonomi i projektarbejdet. De kommende kandidater har allerede en god analytisk faglighed, har en god visuel forståelse og er gode til den visuelle formidling. Den fremtidige retning for uddannelsen Studiet har en pragmatisk tilgang og det forsøger at finde problemer og potentialer. Studiepraktik i virksomhederne o Der skal forventningsafstemmes mellem virksomhederne og studiet inden praktik start. o De studerende skal have en klar idé om formålet med praktikken. o Der er en problematik omkring internationale studerende, da kommunikationen mellem virksomhederne og deres kunder ofte foregår på dansk. Gode råd til de studerende 20

21 Kommunikationsprocessen er vigtig og derfor er et godt råd fra virksomhederne at arbejde på disse færdigheder. Et case eksempel kunne være et borgermøde og hvordan dette arrangeres. o Hvad er formålet med mødet? o Hvordan kommunikeres budskabet og hvad er processen? o Hvordan illustreres budskabet på en letlæselig måde? Virksomhederne efterspørger Virksomhederne finder det nye speciale Mobiliteter og Urbane Studier og dets kurser interessant og efterspørger, om det er muligt for deres virksomhed og dets ansatte at komme på efteruddannelse i enkelte kurser. En mulighed kunne også være at indbygge en efteruddannelse (1-årig master), som fuldtidsarbejde. 21