Aftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning. Studienævnet for Arkitektur og Design

Transkript

1 :sadp Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Vestre Havnepromenade 5, Aalborg Studieleder Michael Tophøj Sørensen tophoej@plan.aau.dk Skolesekretær Louise Hartmann lhh@plan.aau.dk Telefon: Dato: 4. november 2015 Aftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Studienævnet for Arkitektur og Design Aftagergruppen for Arkitektur (kl til 20.15) Onsdag, den 4. november 2015, kl Rendsburggade 14, 9000 Aalborg, Lokale 3.463

2 Mødeleder: Camilla Brunsgaard Referent: Mathis Lauridsen Gerlich Til stede: Arkitektur Aftagergruppen: Hanne Tine Ring Hansen (ekstern) Jan Fritsdal (ekstern) Lars Brorson Fich (ansat) Camilla Brunsgaard (ansat) Michael Lauring (ansat) Mary-Ann Knudstrup (ansat) Mathis Lauridsen Gerlich (Studerende) Mathilde Marie Severinsen (Studerende) Anders Brusen Jensen (Studerende) Afbud fra: Jesper Meldgaard Jensen (ekstern) Torben Skovbjerg (ekstern) Maria Stougård Mathiasen (ekstern)

3 Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden a. Baggrund: b. Behandling: c. Bilag d. Konklusion: 2. Debat om Arkitektur & Design kandidaternes kompetencer og rolle i branchen v. Camilla Brunsgaard a. Baggrund: Ønske om dialog med aftagergruppen om hvilke kompetencer og roller vores uddannede kandidater har i branchen. Ansætter I, i dag, kandidater fra os i din organisation/virksomhed? I givet fald, i hvilken type funktioner? Hvad er de vigtigste kompetencer i efterspørger? Erfaringer med kandidater og evt. studerende i Internship/praktik hos jer? - Hvad er de specielt gode til og hvad er de knap så gode til? Har du/i forslag eller kommentarer, der kan bidrage til udviklingen af uddannelsen inden for den nuværende studieordning både mål, indhold og struktur? b. Behandling: c. Bilag: Kompetenceprofiler fra studieordninger. Studieordningerne for Arkitekturuddannelserne: Bachelor: Cand.Polyt.: Cand. Tech.: d. Konklusion: Ansætter I, i dag, kandidater fra os i jeres organisation/virksomhed? I givet fald, i hvilken type funktioner? Svaret er ja fra de repræsenterede aftagere. Kandidater, som får job på en tegnestue, arbejder typisk som en mere tværfaglig designer, der har bredere teknisk indsigt end de traditionelle arkitekter. Deres opgaver ligger stort set i

4 alle processens faser, lige fra det første møde med en klient til de mere detaljerede detailprojekteringer. Hos ingeniørvirksomhederne ligger styrken igen i tværfagligheden. Funktionerne de besætter er normalt inden for procesledelse, og specialister inden for indeklima og bæredygtighed. Hvad er de vigtigste kompetencer i efterspørger? Tværfaglighed er og bliver mere og mere vigtig, de mennesker der kan tænke koncepter på tværs af fagene, de hænger ikke på træerne, og der kommer et skift i branchen, hvor det bliver en primær kompetence. En af kompetencerne for studerende fra A&D er, at kunne arbejde i grupper og fungere sammen. Viden inden for bæredygtighed er et af de stærkeste kort A&D kandidater har, og vil være det endnu mere i fremtiden. En måde at kunne forbedre dette aspekt i uddannelsen burde være igennem mere viden om bl.a. vandafledning af store regnmængder i bymiljøet, og større indsigt i social bæredygtighed, dette kunne være igennem flere antropologiske eller sociologiske studier. Teknisk indsigt i detaljen er en af forcerne ved kandidaterne, de har en evne til at løse de tekniske samlinger på en kreativ måde, sammenlignet med en traditionel ingeniør. Grafisk formidling er helt essentielt også i ingeniørstillinger, hvor Adobe programmerne er vigtige. Man burde igennem uddannelsen sætte øget fokus på administration af tid, hvilket de fleste først lærer efter at være kommet ud i erhvervslivet. Hurtige og præcise præsentationer er essentielle. Der blev foreslået en mentor ordning mellem kandidater herfra der sidder i praksis og nye kandidater herfra, det kunne måske fremme beskæftigelsen. Studerende kan møde op på Student Day i Rambøll Aarhus el. København, viser Rambøll som mulig fremtidig arbejdsplads. Da det er vigtigt med den personlige kontakt. Rambøll tager ikke kandidater ind i virksomhedspraktik. Annoncering af kandidater på virksomheder. Erfaringer med kandidater og evt. studerende i Internship/praktik hos jer? Hvad er de specielt gode til og hvad er de knap så gode til? Praktikken er helt essentiel, og det burde være et krav at alle skulle i praktik, og de repræsenterede aftagere undrer sig over hvorfor de ikke får flere ansøgninger, dog er alle studerende stort set i praktik. Det foreslås at de studerendes horisont udvides for hvilke stillinger og praktikpladser der kan søges. Der opfordres til at de studerende skal motiveres til aktivt at opsøge praktikpladser, ved at tage kontakt til aftagerne, og ikke vente på opslag. Tage mere rundt til virksomhedsbesøg.

5 Har du/i forslag eller kommentarer, der kan bidrage til udviklingen af uddannelsen inden for den nuværende studieordning både mål, indhold og struktur? Det foreslås at man aktivt i studienævnet forsøger at matche de studerende med virksomhederne, både i forbindelse med praktik søgningen og afgangsprojekterne. Det kunne gøres på følgende måder: o Ved at tage på virksomhedsbesøg før praktik ansøgningsperioden, for både at vise de studerende mulige steder at søge hen, men også for at vise A&Dflaget o Det samme kunne gøres for at få afsat kandidaterne, her ville det være oplagt at placere det inden deres afgangsprojekt så det kan vinkles i en erhvervsrelevant retning, med henblik på at få erfaring inden for et bestemt område, der er efterspørgsel inden for. o Alternativt til at transportere en masse studerende rundt i landet, kunne man invitere repræsentanter op til Aalborg. Dog skulle man her være forberedt på at dække gæsternes udgifter i forbindelse med oplægget. o Forbindelsen mellem studiet og erhvervslivet skal være så stor som overhovedet muligt. Det kunne f.eks. gøres ved øget ekstern censur. o Der er et overset potentiale i byggevareindustrien, der kan bruge folk med indsigt i hvad arkitekterne ønsker og kan tænke det ind i en kreativ sammenhæng. o Forslag om at tage en repræsentant med fra byggevareindustrien i aftagerpanelet o Et forslag til forbedring af uddannelsen kunne være et øget fokus på materialer. F.eks. ved at gå i dybden med forskellige materialer, deres egenskaber, taktilitet, genanvendelse, stoffer i materialet helt ned på kemisk niveau som giftige dampe osv.. Der er større og større fokus på emnet igennem f.eks. certificeringsordninger. o Revit er et meget vigtigt værktøj for de studerende at mestre, da det er et krav i nærmest alle projekter i dag. o o BSim bør udfases til fordel for IES Der stilles spørgsmål ved prioriteringen af tektonik i uddannelsen versus bæredygtighed og indeklima. Der sås tvivl om hvor mange kandidater der i realiteten kommer i arbejde på baggrund af deres kompetencer indenfor tektonik. 3. Specialisering i Master of Sustainable Architecture a. På baggrund af oplæg af Michael Lauring lægges der op til diskussion om en evt. ny masteruddannelse, eller hvordan indholdet kan bruges i den nuværende master. Oplægget lægger op til at forslaget i sit fulde udstrækning at Ark specialiseringen deles op i to specialiseringer der er hhv. tektonik og bæredygtighed. Tankerne omkring en ny kandidat i bæredygtighed blev positivt modtaget af aftagerne. Der blev udtrykt, at der var behov for sådan en faglighed. Det er vigtigt at have styr på forskellige begreber, f.eks. social bæredygtighed og definere hvad det er.

6 En menneskelig tilgang til tingene er vigtig, at få antropologiske/sociologiske studier ind er meget lærerigt. Et større arbejde med empirisk materiale og at kunne koble æstetisk opfattelse af et rum med påvirkning på mennesker både psykologisk og fysisk. Man skal overveje at et begreb som CO 2 ikke er et rigtigt udtryk at bruge længere. Det er vigtigt at linke materialer og drift. Materialer er mange ting og er ekstremt komplicerede at arbejde med i en bæredygtig sammenhæng. Det skal dække både materialitet, taktilitet, stoffer i materialet. Derudover erfugt i materialer endnu en faktor der skal tænkes ind som en del af materialelæren. Værktøjer som LCA og LCC er meget relevante værktøjer at kunne benytte sig af. Processen er ekstremt vigtig at forstå og kan derefter bruges som et værktøj. Det samme gælder indsigt i DGNB (certificeringsværktøj for bæredygtigt byggeri) der kan bruges til at definere ting, som vand og ventilationskrav, der igen kan bruges tidligt i en designproces. Man kunne med fordel kombinere to kurser til 10 ECTS og prøve at flette to f.eks. tektoniske og klimatiske aspekter sammen. resilience er et begreb der kunne bruges i kurset om ekstreme klima tilstande, og gøres til en form for miniprojekt. 4. Evt. a. Baggrund: b. Behandling: c. Bilag: d. Konklusion: Hanne ønskede som eksempel man kunne inddrage aftagerne mere i udviklingen af f.eks. kurser og uddannelser. Jan syntes det var en god måde at komme tilbage, som kritiker på statusseminar på 10. semester både at få eksterne ind for de studerende, og for aftagerne at se hvad der sker på uddannelsen. Næste møde: 22. september 2016