Aftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning. Studienævnet for Arkitektur og Design

Transkript

1 :sadp Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Vestre Havnepromenade 5, Aalborg Studieleder Michael Tophøj Sørensen tophoej@plan.aau.dk Skolesekretær Louise Hartmann lhh@plan.aau.dk Telefon: Dato: 4. november 2015 Aftagerpanelmøde for Skolen for Arkitektur, Design og Planlægning Studienævnet for Arkitektur og Design Aftagergruppen for Industrielt Design (kl til 20.15) Onsdag, den 4. november 2015, kl Rendsburggade 14, 9000 Aalborg, Lokale 3.429

2 Mødeleder: Christian Tollestrup Referent: Lasse Lund Jepsen Til stede: Industrielt Design Aftagergruppen: Henrik Sørensen (ekstern) Steinar Valade-Amland (ekstern) Thomas Elmer (ekstern) Kaare Eriksen (ansat) Christian Tollestrup (ansat) Nis Ovesen (ansat) Lasse Lund Jepsen (Studerende) Louise Sandahl Ullmann (Studerende) Belinda Nors (Studerende) Afbud fra: Tytte Hagen Johnsen (ekstern) Heidi Borup Andersen (ekstern) Tina Thrane Poulsen (ekstern)

3 Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden a. Baggrund: c. Bilag d. Konklusion 2. Debat om Arkitektur & Design kandidaternes kompetencer og rolle i branchen v. Christian Tollestrup. a. Baggrund: Ønske om dialog med aftagergruppen om hvilke kompetencer og roller vores uddannede kandidater har i branchen. Ansætter I, i dag, kandidater fra os i din organisation/virksomhed? I givet fald, i hvilken type funktioner? Hvad er de vigtigste kompetencer i efterspørger? Erfaringer med kandidater og evt. studerende i Internship/praktik hos jer? Hvad er de specielt gode til og hvad er de knap så gode til? Har du/i forslag eller kommentarer, der kan bidrage til udviklingen af uddannelsen inden for den nuværende studieordning både mål, indhold og struktur? c. Bilag: Kompetenceprofiler fra studieordninger. Studieordningerne for Arkitekturuddannelserne: Bachelor: Cand.Polyt.: Cand. Tech.:

4 d. Konklusion: Uddannelsens kandidater bliver ansat i mange forskellige stillinger fra Product Manager til Projekt ledere og stillinger, der indholdsmæssigt rækker fra teknisk ingeniørfaglige områder til formgivning af produkter samt kommunikation og ledelse. Der er således en meget bred palet af faglige felter og stillingskategorier, som meget godt illustrerer uddannelsens anvendelighed i et bredt spekter af funktioner. Den lave arbejdsløshedsprocent for industriel design uddannelsen kan muligvis forklares i kandidaternes gode kontekstforståelse samtidig med at det grundlæggende metodiske- og designingeniørfaglige håndværk er på plads. Henrik Sørensen har gennem eksterne virksomheder haft mange af uddannelsens praktikanter og kandidater ansat og har været inde over mange samarbejder med ID-studerende omkring afgangs projekter og der ser ud til at blive flere i fremtiden. Det opleves at kandidaterne har styr på det brugerdrevne design og innovation;; eks. User research- og interviewevner. Man er i stand til at håndtere komplekse problemer, har gode kommunikationsevner og er i stand til at håndtere korte processer og afprøve ideer hurtigt. I den forbindelse nævnte Nis Ovesen, at man faktisk arbejder løbende med at forbedre disse kompetencer samtidig med at man løbende ruller nye procesværktøjer ind som scrum o.li. Det blev diskuteret, at temaer som omkring service- og systemdesign i øjeblikket er fraværende fra curriculum, selvom de potentielt set kan blive mere relevant for fremtidens produkter og løsninger. I den forbindelse redegjorde Christian Tollestrup for at man har skåret disse dele væk i forbindelse med en opprioritering af de ingeniørfaglige dele under sidste studieordningsrevision. Steinar Amland nævnte at der kunne være et potentiale i at uddanne metode specialister, hvor kandidaterne kan komme til at spille en rolle i større virksomheder. I den sammenhæng blev det nævnt, at flere kandidater har den rolle i dag, men at det kunne overvejes fremover. Thomas Elmer nævnte endvidere et stigende behov for at industrielle designere arbejder med platforme og ikke enkeltprodukter, således at der i stigende omfang skal inddrages overvejelser om sammenhæng og system med andre af virksomhedens produkter. I den forbindelse blev det bemærket, at det ofte er et tema, der er i fokus på 1.semester på kandidaten, og at det forhold ofte diskuteres med de studerende. Kommunikation: Steinar Amland nævnte, at i forhold til det signal uddannelsen sender ud, så opleves der en uklarhed i forhold til hvilke

5 uddannelser man sammenligner sig med, når man er en fusionsuddannelse mellem traditionelle fagligheder. Kaare Eriksen nævnte, at det er et internationalt problem, som skolens undervisere løbende drøfter med kolleger i andre lande. Det betyder, at man i praksis til dagligt snarere sammenligner sig med skoler i udlandet eller andre danske tværfagligt orienterede studiemiljøer end med de traditionelle ingeniør- og designuddannelser, som det bliver sværere og sværere at hente inspiration fra. 3. Evt. a. Baggrund: Employability c. Bilag: d. Konklusion: Under eventuelt kom det frem, at der bør lægges mere fokus på at give de studerende et overblik over specialiseringsmuligheder (udvikling af individuel faglig profil) tidligere i deres uddannelsesforløb. Det blev forslået, at man laver testimonials i videoformat, hvor man beder tidligere dimentender om at lave videoer hvor de deler deres historie. Derudover blev det foreslået at man for at formaliseret kompetenceprofilen på en sådan måde at studerende kan lære at omsætte deres profil til jobtitler. Næste møde: 22. september 2016