Den Europæiske Socialfond Mål 3. _ Viden til vækst

Transkript

1 Den Europæiske Socialfond Mål 3 _ Viden til vækst

2 _ Viden til vækst

3

4 Hvis Den Europæiske Socialfond var en dansk opfindelse, ville den have heddet Beskæftigelsesfonden. Fonden er nemlig med til at sikre, at Europas erhvervsaktive befolkning har mulighed for at bidrage til landenes stadige vækst og til at alle europæere får et gedigent grundlag for et godt liv. I fremtiden findes der ikke jobs til folk, der er uden nogen form for kvalifikationer. Og kravet til kvalifikationer ændrer sig hele tiden. Alle får brug for at uddanne sig gennem hele livet, både gennem undervisning og ved at indhøste praktiske erfaringer i samarbejde med kolleger. Med de små generationer er der brug for, at de erfarne folk i virksomhederne venter endnu længere med at gå på pension eller efterløn, at de handicappede revalideres og støttes, så de kan yde deres bidrag, at vi får nyttiggjort den ressource af uddannelse og erfaringer, som findes hos vores flygtninge og indvandrere, at vi får skabt nye arbejdspladser via iværksætteri. Socialfonden støtter udviklingen frem mod at tilbyde dem, der er på arbejdsmarkedet og dem, der burde være der i at deltage i en række projekter, hvor der på mange forskellige måder eksperimenteres med at give folk et kompetenceløft. Et kompetenceløft i arbejdskraften sikrer samfundets fortsatte vækst og giver samtidig den enkeltes liv bedre kvalitet og større indhold. I denne brochure har vi samlet en buket af de projekter, der har været gennemført i perioden Det er mit håb, at brochuren må inspirere til, at der bliver formuleret endnu en række spændende og nyskabende projekter i tiden der kommer. Anders Kretzschmar direktør, Erhvervs- og Boligstyrelsen

5 Viden til Vækst Alle kan være med til styrke væksten på det danske arbejdsmarked. Har du en god idé til, hvordan vi kan tilføre arbejdskraften viden og kvalifikationer, kan du få støtte til din projektidé fra Socialfonden I denne brochure giver vi 18 gode eksempler på, hvordan Socialfondsmidler er med til at tilføre hundredvis af projektdeltagere ny viden og bedre kvalifikationer for at sikre deres beskæftigelsesmuligheder. Men læg mærke til, at disse 18 projekter kun er et lille udsnit af, hvad der sker på Socialfondsområdet: Hvert år bliver ca. 500 projekter med deltagere gennemført med tilskud fra Socialfondens Mål 3 midler. Projekternes formål er tostrenget: At øge deltagernes personlige kvalifikationer så de gennem arbejde er med til at tilføre det danske samfund den ønskede vækst. Kendetegnende for alle projekter er, at der er fokus på de personlige kvalifikationer eller mangel på samme med det ene mål, at gøre de enkelte deltagere i stand til at blive selvforsørgende og dermed bidragsydere til landets fremdrift. EN MIA. KR. TIL GODE IDÉER Alle medlemslandene i EU modtager Socialfondsmidler. Socialfonden i Danmark bliver hvert år tildelt ca. en halv mia. kr. fra Den Europæiske Socialfond. Hertil kan man lægge yderligere en halv mia. kr. i nationale tilskud. Et simpelt regnestykke viser, at Socialfonden i Danmark hvert år råder over en mia. kr. til forsøgsog udviklingsarbejde på det danske arbejdsmarked. Her har vi valgt at fokusere på Socialfondens Mål 3-midler, der er langt den største post på Socialfondens samlede budget med sine næsten 400 mio. kr. årligt. Men Socialfonden yder også støtte til projekter i partnerskab med andre EU-lande (EQUAL: 30 mio. kr.) og til "Regional udvikling og omstilling" (Mål 2: 50 mio. kr.). Midlerne tilføres projekter, der:.forebygger og bekæmper arbejdsløshed via kvalificering og efteruddannelse af bl.a. ledige og ansatte..sikrer at alle får lige adgang til og på arbejdsmarkedet..bidrager til at styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og private virksomheder..skaber nye arbejdspladser gennem iværksætteri. MÅL 3 PLADS TIL FLERE GODE IDÉER Titlen på dette katalog om Socialfondens Mål 3-midler Viden til Vækst fortæller i tre ord det essentielle i Socialfondens formål: At viden og kvalifikationer skal skabe vækst på det danske arbejdsmarked. Ikke kun nationaløkonomisk men også på det personlige plan for de enkelte deltagere i socialfondsprojekterne. De 18 omtalte projekter er alle eksempler på, hvordan det på vidt forskellig måde er muligt at tilføre deltagerne ny viden og bedre kvalifikationer for at bevare dem på arbejdsmarkedet, få dem ind på arbejdsmarkedet eller få dem til selv at skabe nye arbejdspladser som iværksættere. Mål 3-programmet dækker hele landet og giver støtte til projekter, der mindsker ledigheden ved at:.tilføre ledige de nye eller bedre kompetencer..udvikle kompetencer hos dem, der er i arbejde..fremme integrationen af flygtninge og indvandrere samt andre udsatte grupper på arbejdsmarkedet..fremme iværksætterkulturen..bidrage med arbejdsmarkedsanalyser og udvikling af metoder til nye initiativer på arbejdsmarkedet. Fælles for alle støttemulighederne er, at de skal bidrage til at styrke beskæftigelsen i Danmark.

6 Indhold KVALITETEN ER AFGØRENDE Socialfonden ser hvert år frem til at modtage ansøgninger fra hele landet. Det altafgørende for at modtage støtte til en projektidé er, at den skal være god og leve op til Socialfondens mål om at forebygge og bekæmpe arbejdsløshed. Derfor skal projektansøgningen også være af høj kvalitet, der kan dokumentere, at målene kan nås. Det en god idé, at benytte sig af Socialfondens hjemmeside: inden du går i gang med din ansøgning. Her kan du finde nyttig viden og god vejledning i udfyldelse af ansøgningsskemaet. Størstedelen af Socialfondsmidlerne bliver administreret regionalt i amterne mens ca. en tredjedel bliver administreret i Erhvervs- og Boligstyrelsen. Det betyder, at hvis man har en projektidé, der tager udgangspunkt regionalt, søges midlerne regionalt. Søger man derimod midler til tværregionale, landsdækkende projekter eller til projekter med særlig arbejdsmarkedspolitisk fokus eller til projekter på over tre mio. kr. så behandles ansøgningen centralt i Erhvervs- og Boligstyrelsen. Mangler du sparring på, om projektidéen lever op til forventningerne, eller om idéen kan udbygges i partnerskab med andre projektmagere, kan du kontakte den regionale socialfondskoordinator i dit amt eller kontakte socialfondsområdet i Erhvervs- og Boligstyrelsen. Viden til vækst 4 Loyalitet gennem uddannelse 6 Fjernundervisning et hit i små virksomheder 8 Columbusæg i landdistrikterne 10 Nydanskere tolker sig ud af ledigheden 12 Kompetenceløft med fleksibilitet 14 Klikstart computeren rykker ud 16 En region får et uddannelsesløft 18 Fra kontanthjælp til arbejdsmarkedet 20 Nydanskere er klar til sygeplejeskolen 22 Studerende skal udvikle iværksætterånd 24 Faggrænserne brydes ned 26 A-kasserne skal klædes på til at rådgive og formidle jobs 28 Fra offentlig forsørgelse til job i velfærdsstaten 30 Flere end 500 specialarbejdere har set lyset 32 Kulturforskelle en ressource 34 Håndværkere skal til tasterne 36 Tænk at hedde Iværksætter som mellemnavn 38 Skræddersyet kursus var vejen frem for speditørfirma 40 Yderligere oplysninger på

7 Loyalitet gennem uddannelse Loyale medarbejdere, der bidrager aktivt til virksomhedens udvikling, er et vigtigt aktiv for enhver virksomhed. Men det kræver en række kompetencer for at kunne yde loyaliteten I Roskilde Amt har man på seks arbejdspladser skabt denne loyalitet blandt 568 medarbejdere gennem en række uddannelsesforløb af ufaglærte medarbejdere, korttidsuddannede eller ansatte med forældet uddannelse. Samtidig har det givet medarbejderne en større tryghed i ansættelsen, eller i værste fald bedre kompetencer i en jobsøgningssituation. Initiativet til kompetenceudviklingen kommer fra TIC i Roskilde Amt. Sammen med de enkelte virksomheders ledelse gennemfører de dels en kompetenceanalyse af personalet for at afklare virksomhedens nuværende kompetenceniveau dels afdækker de forventningerne til de fremtidige kompetencer, som virksomheden skal besidde for at kunne overleve måske endda vækste. Selvom de involverede virksomheder deler kursuspladser inden for f.eks. edb-kurser, sprog og regnskab, er uddannelsesprojektet i stand til at tilpasse efteruddannelsen efter den enkelte virksomheds aktuelle behov. Alle får sammensat et individuelt kursus- og uddannelsestilbud, hvilket er unikt sammenlignet med de mange standardiserede kursustilbud. Den unikke fleksibilitet er bl.a. opnået ved at gennemføre undervisningen ved hjælp af private konsulenter med speciel undervisningskompetence samt håndplukkede moduler fra erhvervsskolerne. SYNLIG EFFEKT Effekten af indsatsen har flere steder vist sig med al ønskelig tydelighed. F.eks. i en virksomhed, som midt i uddannelsesforløbet var nødsaget til at fyre 30 medarbejdere. Uddannelsesplanen blev hurtigt tilpasset den nye situation med tilbud om at deltage i en specialklasse i edb for at styrke de afskedigede medarbejdere i deres videre færd ud på arbejdsmarkedet. Med baggrund i disse vurderinger og virksomhedens overordnede strategiske planer bliver der sammensat et uddannelsesforløb, som især koncentrerer sig om virksomhedsforståelse, kvalitetsforbedringer, selvadministrerende produktionsgrupper og teamforståelse. Et andet eksempel på tilpasset kursus er blandt tre virksomheder i transportsektoren, som ud over kvalitetsforståelse, køreteknisk miljøkørsel også gennemførte et forløb i "Sund livsstil" for deres chauffører ud fra en erkendelse om, at netop denne gruppe medarbejdere figurerer i statistikken med høj dødelighed. Det primære mål er at opbygge ny kompetence hos medarbejderne, så de kan bidrage til deres nuværende virksomheds udvikling og derigennem også være med til at sikre deres egen arbejdsplads. Sekundært er målet, at medarbejderne står bedre rustet med en tidssvarende kompetence, såfremt de kommer ud i ledighed. STØRRE HELHEDSFORSTÅLSE Gennem de planlagte uddannelsesforløb får medarbejderne en større forståelse af helhederne i virksomheden, hvor de ofte er beskæftiget med rutinepræget arbejde i en begrænset del af virksomheden. Virksomhedsforståelse gennem uddannelse har vist sig at være afgørende for medarbejdernes loyalitet 06 Projektnavn: KURA Kompetenceudvikling i Roskilde Amt Samarbejdspartnere: Holstein Booking Roskilde Handelsskole Køge Handelsskole Slagteriskolen i Roskilde Amt: Roskilde Amt VUC Roskilde Projektholder: TIC Roskilde Amt Projektperiode:

8 Bevilget beløb fra Socialfonden: kr. Medfinansiering: kr.

9 Fjernundervisning et hit i små virksomheder Et nyt forsøg med fjernundervisning via computere er et hit hos små virksomheder i Frederiksborg Amt. Over 100 virksomheder og 300 medarbejdere har benyttet sig af tilbuddet siden efteråret 2002, hvor e-kompetenceprojektet startede Når der kun er to til fem ansatte i virksomheden, er der hverken tid eller råd til at tage på kurser i flere dage heller ikke, når det gælder om at være opdateret på de edb-programmer og it-systemer, som virksomheden bruger i hverdagen. Det problem har over 100 små virksomheder og 300 medarbejdere i Frederiksborg Amt løst ved at tage fjernundervisning via computeren. I efteråret 2002 startede TIC i Frederiksborg Amt de første undervisningsforløb for at forbedre it-kompetencerne blandt medarbejderne i områdets små virksomheder f.eks. håndværks- og smedemestre, hoteller, maskinvirksomheder, butikker og engros virksomheder. Tilbuddet omfatter individuel videreuddannelse i brug af pcprogrammer for at forbedre den enkelte medarbejders kvalifikationer til at løse de daglige opgaver både bedre og mere effektivt. Erfaringer viste meget tidligt, at deltagerne med det samme kan udnytte deres nye færdigheder i det daglige arbejde. De korte og praktiske undervisningsforløb på omkring seks timer gør lynhurtigt medarbejderne bedre til at bruge programmerne. Konklusionen er nærliggende: Den individuelle fjernundervisning er for denne målgruppe væsentlig mere fleksibel og resultatgivende end traditionelle kurser. NY VIDEN SAMMENSÆTTES INDIVIDUELT Da virksomhedernes behov for videreuddannelse er meget forskellig, er de enkelte uddannelsesmoduler udviklet og sammensat efter en forudgående dialog mellem e-kompetenceprojektet og ejerne. Emnerne, der bliver lagt vægt på, er eksempelvis tilbudsskrivning, oprettelse og vedligeholdelse af en hjemmeside, brevfletning og salgsbreve knyttet op på de Microsoft-programmer, som de fleste medarbejdere benytter i forvejen. Virksomhedernes største investering er en gennemgang og klaring af, hvad det reelle uddannelsesbehov er for den enkelte medarbejder. Ud fra denne viden sammensættes et modul af kurser, der helt specifikt opfylder ønskerne. Til hvert modul er tilknyttet en underviser, som besvarer alle henvendelser via . Der er f. eks. mulighed for at sende opgaver 08 Projektnavn: Amt: Projektholder: Virksomheds- og medarbejderudvikling i e-kompetence Frederiksborg Amt IC Frederiksborg/Erhvervsakademiet Nordsjælland Samarbejdspartnere: Hillerød Handelsskole Erhvervsskolen Hamlet EUC Nord Erhvervsakademiet Nordsjælland Projektperiode:

10 ind til rettelse og en afsluttende opgave, så man kan teste sig selv. Medarbejderen kan vælge hvilke kurser, vedkommende har brug for ud fra den modulliste, virksomheden har sammensat og kan koble sig op i fjernundervisningssystemet med adgang til sine egne moduler. Der er adgang til alle de valgte moduler samtidigt og de kan gennemføres fuldstændigt, som det passer ind i deltagerens kalender. Hvis der senere bliver behov for flere moduler kan deltageren vælge ekstra moduler. De fleste kursister tager mellem fem og seks moduler. Kunderne forventer de samme it-kundskaber af en lille virksomhed, som af en stor Bevilget beløb fra Socialfonden: Medfinansiering: kr kr

11 Columbusæg i landdistrikterne De små og mellemstore virksomheder rummer nøglen til udvikling af landdistrikterne. Et uddannelsesprojekt, hvor træningen foregår ude i virksomhederne, har vakt begejstring og iværksætterånd i Tørring-Uldum og Egtved kommuner Landdistrikterne har det svært med butiksdød, skolelukninger, nedskæringer på sygehuse og mangel på arbejdspladser. Men i Egtved og Tørring-Uldum kommuner puster man liv og energi i lokalområdet ved at uddanne og coache ledere og medarbejdere i de mindre virksomheder. 23 virksomheder i området har gennem et år deltaget i et projekt, som skal styrke ledernes iværksætterlyst. Projektet "Kvalifikation mod fremtiden den lille virksomhed som jobskaber" er kort fortalt et uddannelsessystem, som sigter på at uddanne såvel ledere som medarbejdere og geare dem til fremtidens opgaver. Det særlige ved projektet er, at der konstrueres et uddannelsesforløb, som er arkitekttegnet til de krav og udfordringer, som den enkelte virksomhed står overfor. Målet er at bygge en virksomhed, hvor alle har den ekspertise, som efterspørges i fremtiden. Uddannelserne foregår primært ude i virksomhederne og matcher det daglige arbejde, så det, man lærer, kan bruges dagen efter. Uddannelsen flettes ind i virksomhedernes dagligdag: F.eks. møder projektkonsulenten op hos entreprenørvirksomheden, når arbejdsdagen begynder kl. 6.30, hvor medarbejderne er samlede. om fælles problemstillinger for de små og mellemstore virksomheder. Møderne foregår i forsamlingshuse og sognegårde og har typisk samlet omkring 80 deltagere hver gang. Endelig har projektet sin egen hjemmeside. Der er fokus på virksomhedernes brug af it. Og der tilbydes danskundervisning til alle, som har behov. LEDELSE OG NØGLEPERSONER Mange af virksomhederne er historien om håndværkeren, der er startet ene mand. Gradvis er virksomheden vokset, og håndværkeren skal pludselig agere som leder en rolle, som han oftest slet ikke er gearet til. I projektet gennemgår virksomhedsejerne en lederuddannelse, som bl.a. omfatter jævnlige besøg af en sparringspartner. Derudover deltager de i netværk med lederne fra andre virksomheder, hvor de diskuterer fælles problemstillinger og besøger hinanden. Et par ledere, som har gennemført ledertræningsprogrammet, har oplevet, at de er blevet bedre til at styre deres tid, uddelegere arbejdsopgaver og har fået øget selvtilliden. Virksomhederne tæller tilsammen ca. 220 medarbejdere, som hver især har været med til at klarlægge deres egne uddannelsesbehov og fået lagt en uddannelsesplan. Herudfra skræddersys nye kurser. F.eks. tilbydes mellemledere som formænd og værkførere et kursusforløb, som ruster dem til rollen som nøgleperson i virksomhederne. MØDER I FORSAMLINGSHUSENE Projektet omfatter en række forskellige aktiviteter. Alle virksomheder får udarbejdet en udviklingsplan med fokus på uddannelse og kompetenceudvikling, og lederne uddannes i ledelse og indgår i grupper med andre ledere. Hertil kommer en række inspirationsmøder, hvor ikke bare projektdeltagerne, men også andre i lokalområdet samles til debatter Det kan være svært for små erhvervsdrivende at overskue alle sider af det at drive forretning. Løsningen i Vejle er uddannelse, arkitekttegnet til ledere og medarbejdere 10 Projektnavn: Kvalifikation mod fremtiden den lille virksomhed som jobskaber Samarbejdspartnere: Erhvervsforeningen i Egtved Kommune Amt: Vejle Amt Projektperiode: Projektholder: Tørring-Uldum Erhvervsråd

12 Bevilget beløb fra Socialfonden: Medfinansiering: kr kr.

13 Nydanskere tolker sig ud af ledigheden Man skulle tro, det var oplagt at lade flygtninge og indvandrere uddanne sig som tolke. Men i realiteten har der kun været begrænsede muligheder det forsøger Tolkekursus for Udlændinge at rette op på Tolkning er et vigtigt led i integrationen af flygtninge og indvandrere, men det er vanskeligt at få tilknyttet tilstrækkeligt kvalificerede tolke. Centrale initiativer til uddannelse af denne nødvendige medarbejdergruppe begrænser sig til et udbud under åben uddannelse med deltagerbetaling. Uddannelsen har kun været udbudt uregelmæssigt og udelukkende ved Handelshøjskolen i København. Projektet "Tolkekursus for Udlændinge" i Odense skal rette op på dette ved at tilbyde en opkvalificering af udlændinge på tolkeområdet. Og der er ingen tvivl om, at efterspørgslen er stor inden for bl.a. sundheds-, social- og kriminalområdet. Den nye uddannelse vil dække et hidtil uopfyldt behov og samtidig give tolkeområdet et løft. Ikke blot for de professionelle brugeres skyld men i høj grad også for at forbedre kvaliteten af samtalerne med tolk for de fremmedsprogede borgere. Der findes i øjeblikket ingen klare regler for tolkenes niveau, deres uddannelse og kvalifikationer. Ofte er tolkenes sproglige niveau for ringe, både når det gælder dansk og modersmål, og ofte mangler de basal viden om tolketeknik og -etik. Det kan få alvorlige konsekvenser, når der skal oversættes til og fra arabisk, tyrkisk, somalisk og andre indvandrersprog. Det gælder for eksempel inden for sundhedssektoren, socialvæsenet, ved politiet og på skoleområdet. Baggrunden for projektet er med andre ord et stigende behov i kommuner og amter for at kunne trække på kvalificeret tolkebistand. VELUDDANNEDE LEDIGE Målgruppen for "Tolkekursus for Udlændinge" er ledige flygtninge og indvandrere over 25 år fra forskellige sprogområder. Der vil typisk være tale om relativt veluddannede personer, som mangler 12 Projektnavn: Amt: Projektholder: Tolkekursus for Udlændinge Fyns Amt Dansk Flygtningehjælps Sprogcenter, Odense Samarbejdspartnere: TietgenSkolen, Odense Handelshøjskolen i Århus Projektperiode:

14 reelle kompetencer til at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked, også selvom de sidder inde med gode ressourcer. Deltagerne visiteres gennem en skriftlig adgangsprøve og efterfølgende en personlig samtale, hvor der blandt andet tages højde for ansøgerens sprogområde, sproglige kompetencer, samt den personlige profil herunder motivation, ansvarsbevidsthed, modenhed og religiøs, politisk og kulturel tolerance. Omdrejningspunktet for undervisningen er tolkeetik og tolketeknik med fokus på neutralitet, tavshedspligt og habilitet, og med udgangspunkt i loyalitet overfor kommunikationen mellem samtalens parter, frem for loyalitet overfor en af parterne. Såvel de sproglige som de tolketekniske og -etiske kompetencer får deltagerne rig lejlighed til at træne dels i forbindelse med praktikforløbene på 250 timer og dels i forbindelse med undervisningen, hvor rollespil danner grundlaget for konstruktiv debat om den rette indstilling fra tolken. Kurset afsluttes med en mundtlig prøve, udviklet i samarbejde med Fakultetscenter for Tolkning på Handelshøjskolen i Århus. OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE SUCCES Det nuværende uddannelseskoncept er en videreudvikling af et tidligere Tolkekursus fra Ved opfølgning i december 2002, hvor de tidligere 29 kursisters arbejds- og uddannelsesforhold blev undersøgt, viste det sig, at over to tredjedele var blevet selvforsørgende. Halvdelen arbejdede udelukkende med tolkearbejde og såkaldte tokulturelle funktioner. Af den resterende tredjedel var knap halvdelen delvist selvforsørgende med tolkearbejde på freelance-basis. Denne positive statistik kan naturligvis tilskrives mange faktorer, men såvel fremmøde- som gennemførelsesprocenten ligger på 90 i gennemsnit. De fleste deltagere fra det første kursus har enten fundet fuldtidsarbejde eller arbejder som tolke på freelance-basis Bevilget beløb fra Socialfonden: Medfinansiering: kr kr.

15 Kompetenceløft med fleksibilitet Muligheden for at tage pc-kørekort eller få forøget ordforrådet på tysk kan gøre forskellen på, om man kommer ud af ledigheden eller ej, når man bor på Bornholm Arbejdsløsheden er meget høj på Bornholm, så konkurrencen om at få et arbejde er hård. Jo bedre og jo nyere kvalifikationer man har, desto nemmere er det at holde optimismen oppe, når man skal overbevise en arbejdsgiver om, at man er den allerbedste i bunken af ansøgere. Det er grundtanken bag projektet "Netværket for fleksibel Undervisning", i daglig tale bare Netværket. Idé og koncept er blevet til i et fællesskab mellem de lokaler afdelinger af FOA, HK, KAD og SID sammen med VUC Bornholm og en tværkommunal enhed, der før kommunesammenlægningen arbejdede med aktivering. Konceptet er kompetenceløft både på det faglige og det personlige plan. Det handler om kurser i en fleksibel ramme, i så høj kvalitet som mulig, i individuelle forløb og med indhold, som giver såvel formel som uformel kompetence. Det faglige indhold er kombineret med en tæt vejledning såvel fra projektvejlederen som fra underviserne. VUC Bornholm leverer undervisning i fag på AVU- eller HF-niveau. NÆRHED OG FLEKSIBILITET Der er langt i bus fra Nexø til Rønne, hvor VUC Bornholm holder til, så en del kursister er glade for at kunne læse dansk eller matematik og få det nødvendige prøvebevis uden den bustur, som ellers har holdt dem tilbage. Netværket holder nemlig til i Nexø på øens østkyst. 14 Projektnavn: Netværket for fleksibel undervisning Samarbejdspartnere: FOA Bornholm HK Bornholm KAD Nexø SiD Bornholm VUC Bornholm Virksomhed Bornholm Amt: Bornholms Regionskommune Projektholder: Virksomhed Bornholm under Bornholms Regionskommune Projektperiode:

16 På Netværket er VUC undervisningen lagt til rette med vægt på mere individuelt og fleksibelt arbejde end på klasseundervisning, og der er afsat tid til at arbejde selvstændigt eller i grupper uden lærer. Edb-undervisning og pc-kørekort trækker mange kursister. Undervisningen er individuel, så hver kursist arbejder med det, som han eller hun ønsker og ud fra de forudsætninger, kursisten kommer med. TYSK TIL HVERDAGSBRUG Intensivt kursus i at tale tysk, også kaldet "Hverdagstysk for frontpersonale", er et eksempel på kurser, som ikke giver formel kompetence i form af en autoriseret prøve. Målet med sådan et kursus er, at kursisterne får oparbejdet det ordforråd, som de har behov for, når de ønsker at arbejde i turistsektoren. Vi udsteder vores egne kursusbeviser, så kursisten har noget at fremlægge for en arbejdsgiver. Kursustilbuddene sigter mod, at kursisten får arbejde måske inden for et nyt område. For nogle kursister er målet at gå i gang med en uddannelse måske den, de aldrig fik eller den nye, som nu er nødvendig. AFGØRENDE FORSKEL Netværket har fra starten været forskellig fra alle andre bornholmske tilbud på to punkter:.den brede målgruppe. Nemlig dem, som er blevet arbejdsløse inden for de seneste 12 måneder, de der har været arbejdsløse i længere tid, og de som modtager sygedagpenge..fleksibiliteten til gavn for de sæsonledige fra f.eks. turistsektoren eller fiskeindustrien. Idéen med den fleksible undervisning er, at man kan starte på et kursus, stoppe igen for at tage det arbejde, som sæsonen tilbyder, og så starte på kursus igen, der hvor man slap, når sæsonen er ovre. Det har vist sig, at også andre end de sæsonledige er glade for fleksibiliteten. En kursist på sygedagpenge har ikke så mange kræfter, men kan godt følge et kursus, hvor der er mulighed for at bruge længere tid end normalt eller holde pause, når man ikke har det så godt. Bevilget beløb fra Socialfonden: kr. Medfinansiering: kr.

17 Klikstart computeren rykker ud Internettet spiller en stadig større rolle i vores liv både i arbejdshenseende og privat. Men hver fjerde voksne dansker har ikke taget teknologien til sig endnu og er i fare for at blive en marginaliseret samfundsgruppe det skal projektet "Klikstart" lave om på It-projektet "Klikstart" er en oplysningskampagne, der skal motivere internet-begyndere til at bruge nettets muligheder mere aktivt og dermed forbedre deres sociale, demokratiske, forbrugermæssige muligheder. Målet er helt konkret at give danskere et fagligt løft, således at de både privat og arbejdsmæssigt kan benytte de services, som nettet tilbyder. Klikstartprojektet består af en række elementer, som tilsammen kan inspirere og uddanne folk til at blive fortrolige med nettet:.for det første sørger en storstilet tv-kampagne for at inspirere og motivere de mennesker, der hidtil ikke har gjort brug af internettet til at komme til tasterne..for det andet kører en kampagnebus landet rundt og skaber opmærksomhed og debat om internettet..endelig tilbydes danskere undervisning i internetbrug. ET DIGITALT LØFT Den primære målgruppe er de danskere, som i dag benytter computeren og internettet mindre end en gang om ugen. Projektets mål er at give denne gruppe borgere det nødvendigt kompetenceløft, så de får samme digitale muligheder som resten af befolkningen. På længere sigt bliver it integreret i stort set alle gøremål, hvilket i praksis betyder, at den enkelte borger må tage den nye teknologi til sig. Dette understøttes af det faktum, at kommunernes borgerservice digitaliseres, og at der i højere og højere grad er tale om selvbetjening af alle offentlige og private systemer. Selvbetjeningen er en væsentlig økonomisk besparelse, idet brugerne kan udnytte den service, der ligger på nettet i stedet for at opsøge de offentlige instanser telefonisk eller personligt. Klikstart-kampagnen tog for alvor fart gennem blandt andet tvudsendelser med skuespiller Lars Bom som vært. De 20 programmer handler om mennesker, som via internettet har fået et sjovere, nemmere eller rigere liv. Man besøger bl.a. den travle børnefamilie, der med internettet får hverdagen til at hænge sammen. Vi møder det modne par, der har fundet hinanden og kærligheden på nettet. Og vi taler med parret, der har mistet deres spædbarn, som fortæller, hvordan de har brugt nettet i deres sorgbearbejdelse. Kursusdelen fungerer som en rullende turné, som skal nå ud til danskere i det ganske land. Deltagerne får mulighed for at tage de første skridt ud i den digitale verden under kyndig vejledning og i en atmosfære, hvor ingen spørgsmål er dumme, og ingen problemer for små. Konceptet for turnéen er at fylde to minibusser med 15 undervisere, 120 bærbare computere, et par scener og et lydanlæg. Så kører turnéen landet rundt og holder to kurser om ugen. Kurserne forløber over to dage. På førstedagen lærer kursisterne de grundlæggende ting om computeren og internettet de lærer at søge informationer, sende e- mails og modtage svar. Andendagen er tilegnet den enkeltes behov. Kursisterne kan enten arbejde videre med søgning på internettet ud fra egne interesser, eller de kan deltage i nogle af de seks korte foredrag, som bliver afholdt i løbet af dagen. Tredje og sidste del af projektet er en kampagnebus, der kører landet rundt og skaber debat om internettets brug i fremtiden. 16 Projektnavn: Klikstart Samarbejdspartnere: Københavns Kommunes Kursuscenter Danmarks Radio Amt: Landsdækkende projekt, Erhvervs- og Boligstyrelsen Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse Projektholder: Københavns Kommunes Kursuscenter Projektperiode:

18 Klikstart skal have de sidste 40% med på internettet Bevilget beløb fra Socialfonden: Medfinansiering: kr kr.

19 En region får et uddannelsesløft Virksomheder kan få hjælp til strategisk uddannelsesplanlægning, og et nyt Kompetenceråd skal give Ribe Amt et uddannelsesløft Opgørelser viser, at Ribe Amt er et af de amter i Danmark, der har det laveste uddannelsesniveau. Samtidig har en stor del af arbejdsstyrken i amtet, hele 44 pct., ingen kompetencegivende uddannelse. Så hvis regionen skal sikre og øge evnen til at konkurrere både nationalt og internationalt, er det nødvendigt at satse mere på at højne det samlede videns-, uddannelses- og kompetenceniveau. Mere uddannet arbejdskraft og mere viden og kompetence i regionen er samlet set af vital betydning for den fremtidige udvikling af regionens vækst og velfærd. PRAKTIK OG POLITIK Det aktuelle projekt er todelt i en praktisk og en politisk del. I den praktiske del tilbydes mindre og mellemstore virksomheder hjælp til at lægge en strategisk uddannelsesplan, og i den politiske del nedsættes Ribe Amts Kompetenceråd. Det nye ved projektet består i forsøget på at koble den praktiske gennemførelse i virksomhederne med et overordnet mål via Ribe Amts Kompetenceråd, nemlig at påvirke uddannelsespolitiske beslutninger regionalt. OPSØGENDE ARBEJDE Ribe Amts Kompetenceråd består af 17 personer, der repræsenterer uddannelsesinstitutionerne, de politiske organisationer, samt service- og fremstillingsvirksomheder. Rådet arbejder frem mod at skabe nye initiativer til at få mere uddannet arbejdskraft, samt øge videns- og kompetenceniveauet for alle medarbejdergrupper i regionens virksomheder. Kompetencerådet har en vision om at være med til at påvirke den politiske dagsorden, så uddannelsespolitikken for fremtiden ses i naturlig sammenhæng med erhvervspolitik og arbejdsmarkedspolitik i regionen. Den rent praktiske del af Kompetencerådets arbejde består i via opsøgende arbejde i mindre og mellemstore virksomheder at hjælpe virksomhedslederen med at sætte fokus på, hvilke krav 18 Projektnavn: Amt: Fokus på uddannelsespolitik og kompetenceudvikling i Ribe Amt Ribe Amt Projektholder: EU Vest TIC Samarbejdspartnere: LO DA SDU VSUP-gruppen Projektperiode:

20 virksomheden i fremtiden vil stå overfor, og hvilke kompetencer medarbejderne derfor bør besidde. Som inspiration til den praktiske del afholdes der møder i samarbejde med bl.a. arbejdsgiverorganisationer og koordinationsudvalg. Desuden holdes der i dette efterår et temamøde for ledere med titlen "Lederens rolle under forvandling?" Desuden er det tanken, at Ribe Amts Kompetenceråd skal være med til at påvirke den politiske dagsorden, så uddannelsespolitikken for fremtiden ses i naturlig sammenhæng med erhvervspolitik og arbejdsmarkedspolitik i Ribe Amt. Kompetencerådet har i første omgang konkret udvalgt tre indsatsområder: TÆNKETANK MED INDFLYDELSE Med afsæt i disse tre indsatsområder holder Kompetencerådet et såkaldt "tænketankmøde" i efteråret. Tænketankmødet hen-vender sig primært til virksomhedsledere, politikere, uddannelsesledere, repræsentanter for arbejdsmarkedsorganisationer. Kort sagt: Alle aktører som har viden, interesse og indflydelse på, hvordan regionens videns-, kompetence- og uddannelsesniveau kan højnes. Målet med tænketanken er overordnet set at kunne høste af den viden og erfaring, deltagerne kommer med, og i fællesskab at kunne opstille løsninger og handlingsplaner for at opnå målet om mere viden og højere kompetence i Ribe Amt..Uddannelse af unge i regionen med fokus på koblingen mellem uddannelse og fremtidige kompetencebehov i virksomhederne..kompetenceudvikling blandt medarbejdere i regionens virksomheder..vidensoverførsel mellem universiteterne, virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne, GTS-institutterne osv. i regionen. Med et generelt meget lavt uddannelsesniveau og 44 procent ufaglærte, er det afgørende for Ribe Amts fremtid at få hævet medarbejdernes kvalifikationer Bevilget beløb fra Socialfonden: kr. Medfinansiering: kr.