EFFEKT? AF PETER BERLINER
|
|
- Christine Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EFFEKT? AF PETER BERLINER 16 PSYKOLOG NYT Nr
2 Hjælp til traumatiserede flygtninge Der mangler evidens for effekten af de behandlingstilbud, der gives til traumatiserede flygtninge. Peter Berliner fremdrager internationale eksempler på, at man kan hjælpe effektivt og samtidig billigt. I foråret 2006 var der herhjemme stor debat om prisen for behandling af traumatiserede flygtninge, specielt torturofre. Der er ligeledes i en række lande rejst en kritik af, at de behandlingsmetoder, traumatiserede flygtninge får tilbudt, ikke virker efter hensigten. Behandlingen kritiseres for at være dyr, langvarig og uden påviselig effekt. Der viser sig endvidere at være meget stor prisforskel på behandlingen fra sted til sted og i forskellige organisationer. Men det er ikke sådan, at den dyreste behandling er den mest evidensbaserede og virksomme snarere tværtimod. Man hører nogle gange udøvere af de meget dyre og langvarige behandlinger sige, at man jo altid kan diskutere forskellige behandlingsmetoder men det passer ikke. Ikke i dag, hvor vi tager udgangspunkt i, at evidensbaserede behandlingsmetoder skal foretrækkes frem for ikke-evidensbaserede [1]. I England har man indført evidensbaserede nationale retningslinjer for behandling, også af Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD), dvs. af traumatisering. Man skal som behandler både over for patienten og systemet begrunde, hvis man ikke følger disse retningslinjer og gøre opmærksom på, at det, man gør, ikke er evidensbaseret. [2] For blot et år siden påviste en ph.d.- afhandling af Jessica Carlsson [3], at den langvarige terapeutiske indsats, der tilbydes torturofre, ikke gjorde nogen forskel statistisk set. Den undersøgte behandling bestod i den meget dyre multidisciplinære metode, hvor hver klient fik behandling af en læge, en psykolog, en fysioterapeut og en socialrådgiver. Tiden for behandlingen var sjældent under et år med ugentlige møder med de mange behandlere. Der er ikke udviklet evidensbaserede behandlingsmetoder for målgruppen her i landet på trods af mange års bevillinger til særlige centres forskning deri. I Danmark findes der ikke en overordnet kontrol med, at der opnås de ønskede resultater i behandlingen. Man hører stadig om anvendelse af allehånde mere eller mindre fantasifulde behandlingsmåder, der bygger på behandlerens personlige smag og behag. Nogle metoder er ikke evidensbaserede. Andre er evidensbaserede, men på helt andre patientgrupper som fx smerteskoler, der pludselig hentes fra behandlingen af smertepatienter til behandling af traumatiserede flygtninge i eksil og med en livshistorie med tortur, krig, tab og lemlæstelse bag sig. Kendetegnende er, at metoderne er vældig dyre og uden påviselig effekt for denne målgruppe. Der er dog klare undtagelser herfra her i landet, fx Røde Kors Asyl, hvor psykologer, læger, sygeplejersker og andre faggrupper i en årrække med små midler har udviklet behandlingsmåder, der er i overensstemmelse med anbefalingerne i NICE [2] og således er baseret på relevant international forskning. Endvidere har man foretaget forløbsundersøgelser samt interne og eksterne evalueringer og justeret behandlingen i forhold til disse. [4] Nr PSYKOLOG NYT 17
3 Da der ikke i Danmark er foretaget randomiserede kontrolgruppeundersøgelser af effekten af psykoterapi eller psykoedukation for personer, der er traumatiserede af naturkatastrofer eller politisk organiseret vold, vil vi her se på en aktuel undersøgelse fra Tyrkiet og en tilsvarende fra Rwanda. Efter jordskælvet Der har gennem en årrække været et øget fokus på psykosociale konsekvenser af naturkatastrofer, menneskeskabte katastrofer, såsom krig og politisk organiseret vold. Der er også en accept af, at den indsats, der gøres for at støtte personer, der er udsat for disse katastrofer, må være billig og effektiv, for at hjælpen når ud til flest muligt. Dette skyldes ikke alene, at katastrofer jo per definition rammer et meget stort antal mennesker, men også at disse mennesker i mange tilfælde befinder sig i tredjeverdenslande med begrænsede ressourcer. I dag er det endvidere et krav, at indsatsens effekt skal kunne dokumenteres, så indsatsen kan blive evidensbaseret. Der er i dag gode eksempler på sådan indsats. I Tyrkiet undersøgte den internationalt kendte traumeforsker Basoglu [5] effekten af et program, der bestod i en to timers udredning samt én times terapi for ofre for jordskælvet i I terapien blev de første ti minutter brugt til at formulere patientens væsentligste symptomer. Disse omfattede som oftest frygt for nye jordskælv, passivitet (undgåelse af aktiviteter) på grund af denne frygt, genoplevelser og anspændthed. De næste 30 minutter handlede om at forklare ideen i behandlingen, nemlig at frygt og undgåelse kan overvindes dette blev metaforisk fremstillet gennem en personificering af frygten som en fjende, der nærmede sig én. Enten kan man kæmpe imod, eller også kan man overgive sig til denne fjende. Hvis man bruger en undgåelsesadfærd, overgiver man sig og dette vil føre til øget frygt og hjælpeløshed på sigt. Denne forståelse syntes at vække umiddelbar genklang hos patienterne. De sidste 20 minutter af timen bestod i at finde frem til de fire vigtigste områder, hvor en undgåelsesadfærd kunne ændres. Hvis fx patienten isolerede sig i sit hjem og selv fandt, at dette var et problem, skulle det ændres ved faktisk at gå ud af hjemmet. Hvis patienten ikke kunne sove i mørke, skulle han slukke lyset og overvinde frygten. Der blev lagt en plan for dette, og sessionen sluttede med, at terapeuten igen gjorde opmærksom på, at patienten ikke ville modtage mere terapi, men ville blive interviewet om resultaterne efter 6 uger, 12 uger og 24 uger samt igen i et opfølgningsinterview et-to år efter sessionen. Kriteriet for deltagelse var, at personen led af PTSD. Der blev screenet et stort antal personer i et bestemt område, hvorved det viste sig at 43 % havde PTSD. En gruppe af disse blev tilfældigt udvalgt og udredt gennem anvendelse af en lang række testredskaber. Gruppen blev delt, således at 31 personer modtog den ene times intervention (som beskrevet ovenfor) og 28 personer blev sat på en ven- 18 PSYKOLOG NYT Nr
4 teliste. Disse modtog så behandlingen efter 6 uger. Begge grupper blev undersøgt igen, 6 uger efter at den første gruppe havde modtaget sessionen. Der viste sig her at være stor forskel på, hvordan deltagerne i grupperne havde det: Ifølge testning havde 54,8 % i den behandlede gruppe fået det bedre eller meget bedre imod 14,3 % af personerne på ventelisten. Forbedringerne i ventelistegruppen var især markante for fire personer. Disse blev senere interviewet om, hvad dette kunne skyldes. To svarede, at de ved at blive udredt var blevet klar over, at deres frygtundgåelsesadfærd var et symptom som de derefter begyndte at udfordre og ændre ved at sætte sig i de situationer, som de netop frygtede, idet de opdagede, at dette hjalp. To andre blev af livsomstændighederne tvunget til at forandre deres adfærd, fx ved at flytte. Derved blev de nødt til at udfordre deres frygtog undgåelsesadfærd. Virkelig interessant var det, at forbedringerne i den behandlede gruppe fortsatte med at finde sted, således at 6 uger efter behandlingen rapporterede 43 % af patienterne, at de havde fået det en smule bedre, 33 % at de havde fået det meget bedre, og 16 % at de havde fået det særdeles meget bedre. Ved vurdering et-to år efter rapporterede 7 %, at de havde fået det en smule bedre, 38 % at de havde fået det meget bedre, og hele 45 % at de havde fået det særdeles meget bedre. Det særligt tankevækkende er, at Basoglu viser, at denne interventionsform kan anvendes i en situation, hvor hele den tidligere livsverden er brudt sammen, som det kan ske ved jordskælv, når man bliver flygtning, eller når ens land hærges af krig. Han forklarer effekten af interventionen med, at selve den idé at kæmpe imod frygten og forsøge at kontrollere den er noget, der giver mening for de fleste. Det handler om at skabe mod i stedet for at give efter for frygten. At give efter fører til undgåelsesadfærd, der igen fører til hjælpeløshed og ødelæggelse af muligheden for at deltage i aktiviteter og sociale relationer (hvis man ikke tør forlade sit hjem, ikke tør gå på arbejde, ikke tør være sammen med andre etc.). Så i stedet for hjælpeløshed sættes kontrol. Behandlingen retter sig derfor mod aktivt at søge at kontrollere frygten. At genvinde kontrol bare én gang er nok til at opleve, at det kan lade sig gøre. Basoglu skriver, at interventionen handler om at installere mod og håb som det også gøres blandt soldater og politiske aktivister. Afslutningsvis nævnes det i artiklen, at denne behandlingsform netop kan være særligt velegnet til at støtte mennesker i situationer med massetraumatisering. Dette skyldes, at den er kosteffektiv (og i sig selv særdeles billig), samt at den kan udføres af professionelle med en kort træning i den, og at den endvidere vil kunne formidles via selvhjælpsmanualer. Røde Kors Asylafdeling offentliggjorde for nogle år siden en undersøgelse, der viste, at 16 timers terapi, der drejede sig om at handle anderledes over for konkrete situationer i dagligdagen især i sociale situationer gav en forbedring af de Nr PSYKOLOG NYT 19
5 behandlede asylansøgeres oplevelse af at have mere kontrol over dele af deres liv (i tråd med Basoglus resultater). Projekt i Rwanda Staub, der er en internationalt anerkendt forsker, beskriver et projekt udført af lokale socialarbejdere og ledere i Rwanda [6]. Formålet med projektet er at bidrage til forsoning og helbredelse for overlevende efter folkedrabet i 1994, hvor over personer blev dræbt. Ideen er, at forsoning og healing kan indgå som komponenter i den udviklingsindsats, der allerede finder sted. Underviserne fik et 9-dages træningskursus, der satte dem i stand til at gennemføre programmet. Træningen bestod i en vekselvirkning mellem oplæg, diskussioner og øvelser. Man definerede traumatisering som en tilstand, hvor mennesker oplever sig som sårbare over for angreb, lever i frygt og har mistet tilliden til andre mennesker. Derfor er behandling eller healing tæt knyttet til forsoning, fordi tilliden og sikkerheden derved kan øges. De to grupper, tutsier og hutuer, lever jo stadig side om side efter folkedrabet. Træningen omfattede viden om og praktisk kunnen inden for fem områder: 1) Viden om folkedrab. 2) Viden om virkningen af traumatisering og voldelig undertrykkelse og mulige veje til helbredelse. 3) Viden om grundlæggende, menneskelige psykiske behov. 4) Refleksion over lidelsesfulde oplevelser. 5) Viden om, hvordan de professionelle selv kunne påvirkes af mødet med traumatiserede mennesker. Underviserne gennemførte efter træningen en række forløb med grupper af overlevende i forskellige egne af Rwanda. Sideløbende blev der gennemført andre forløb, der kunne fungere som sammenligningsgrundlag. Det var også muligt i lokalsamfundene at interviewe og teste et antal mennesker, der ikke deltog i gruppeforløb. Man talte om den integrerede tilgang (det, træningen handlede om), den traditionelle tilgang (andre typer forløb, der blev gennemført) og kontrolgruppen uden tilbud. Hver gruppe mødtes to gange om ugen a to timer i tre uger, altså samlet 12 timer. I alt 12 grupper blev undersøgt. Deltagerne udfyldte to test ved gruppeforløbets begyndelse, lige efter dets afslutning og to måneder efter. Resultaterne viste en markant forskel på grupper med hensyn til resultater. De integrerede grupper udviste et klart fald i traumerelaterede symptomer og en øget positiv holdning til forsoning. De andre grupper viste ikke disse resultater. Staubs undersøgelse, der bruger en anerkendt forskningsmetode, viser, at en bevidst indsats i form af et psyko edukativt program på 12 timer for grupper med fra 11 til 24 medlemmer, varetaget af lokale professionelle og frivillige, kan udvirke en reduktion af symptomer og fremme åbenhed over for forsoning. Staub et al. s tilgangsvinkel er interessant, da den indbygger en effektforskning i et program, der i øvrigt indbygges i allerede igangværende aktiviteter 20 PSYKOLOG NYT Nr
6 og derfor har en høj grad af bæredygtighed. I dialogformen og det at bruge lokale undervisere er der en tydelig lokal forankring og dermed en realistisk forståelse af de faktiske vilkår for støtte- og udviklingsindsats i postkonfliktområder i den tredje verden. Ressourcerne er begrænsede, og de skal bruges med størst mulig effekt. Politisk indgreb De nævnte måder at arbejde på er kendetegnet ved at være kortvarige, rettet mod at handle aktivt for at løse aktuelle problemer, at se problemer i sammenhæng med den konkrete livssituation og se de muligheder, der er i den. De er varetaget af behandlere og undervisere med erfaring inden for feltet samt en kort træning i metoden. Behandlings- og undervisningsmetoden er solidt forankret i en dialog med deltagerne, der er aktive og medskabende af indholdet i sessionerne. Derved kræver metoderne kun få ressourcer, ingen dyre eksperter og er letforstå-
7 Baggrund elige og evidensbaserede. Ikke mindst det sidste er vigtigt. Når der i dag udvikles evidensbaserede, billige og effektive behandlings- og støttemetoder til personer, der er traumatiseret af naturkatastrofer og politisk organiseret vold, kan det undre, at der stadig er behandlingssteder, der ikke bruger disse, men stadig får lov til at eksperimentere med ikke-evidens baserede metoder strækkende sig fra psykoanalytiske metoder til snæver satsning på smertebehandling. Der fortsættes med de dyre, multidisciplinære metoder, på trods af at der ingen evidens er for dem, og at de bestemt ikke er kosteffektive. De er dyre og uden effekt. Der synes nu at være brug for en indsats, der ligger over behandler- og bestyrelsesniveauerne, dvs. at det fra politisk side besluttes, hvor og hvordan de gode og nødvendige penge, der gives til området, skal anvendes. For at hjælpe målgruppen bedst muligt inden for de givne ressourcer er det nødvendigt, at politikerne undersøger Det empiriske grundlag for dele af denne artikel findes fremlagt i Evidens, praksis og forandring en undersøgelse af Røde Kors psykoedukation for traumatiserede flygtningefamilier, der trykkes i næste nummer af Nordiske Udkast. Desuden i Samhørighed: social ansvarlighed som en fælles bevægelse om psykoedukation med flygtningefamilier. Psyke og Logos, nr. 2, 2006; begge artikler af Pernille Ianev & Peter Berliner. Artiklerne beskriver resultaterne af en kvalitativ undersøgelse af traumatiserede flygtningefamiliers oplevelse af deltagelse i og udbytte af psykoedukation hos Røde Kors, dels umiddelbart efter forløbene, dels 6 måneders efter. feltet grundigt og sætter retningslinjer for behandlingen. Det må overordnet politisk besluttes, at der skal bruges evidensbaserede behandlingsformer også i behandlingen af traumatiserede flygtninge. Politikerne må lytte til den viden, der findes om evidensbaserede metoder og flytte bevillingerne over på disse metoder såvel her som i nærområderne. Peter Berliner, lektor, Leder af University of Copenhagen Centre for International Traumatic Stress Research and Practice Noter og referencer: [1] Se fx: Cochrane Institute (2004a). Effects of Psychotherapeutic Treatments for PTSD: A Meta-Analysis of Controlled Clinical Trials (Structured abstract). Cochrane website. Cochrane Institute (2004b). Comparative Efficacy of Treatments for Post-Traumatic Stress Disorder: A Meta- Analysis (Structured abstract). Cochrane website. Foa, E.B., Keane, T.M., & Friedman, M.J. (Eds.) (2000). Effective treatment for PTSD: Practice guidelines from the International Society for Traumatic Stress Studies. New York: Guildford Press. [2] Hjemmesiden for National Institute for Clinical Excellence (NICE): Her kan man læse, hvad man som behandler anbefales at gøre. [3] Carlsson, J.M. (2005). Mental health and healthrelated quality of life in tortured refugees, Københavns Universitet. [4] Se fx: Berliner, P., Bovbjerg, A.K., Wiking, M. & Mikkelsen, E.M. (2004). Psychotherapeutic treatment of torture survivors brief therapy for asylum seeking traumatised refugees at the Danish Red Cross. International Journal of Therapy and Rehabilitation. 8, Berliner, P. & Mikkelsen, E.N. (2006) Psycho-education: Psycho-education with Asylum Seekers and Survivors of Torture. International Journal for the Advancement of Counselling, Vol. 28, No. 4. (in print). Berliner, P. & Wiking, M. (2004). Psykoedukation i Røde Kors fra mentale skemaer til handling i fællesskaber. Psyke og Logos Berliner, P. & Mikkelsen, E.N. (2006) Serving the Psychosocial Needs of Survivors of Torture and Organized Violence. In Gil Reyes & Jerry Jacobs (Eds.) Handbook of Disaster Management. Praeger Publishers. Vol Berliner, P., Dominguez, M., Mikkelsen E.N., & Kjaerulf, F. (2006). Practical experience: What can be learned from Crazy Psychologists? A Community Approach to Psychosocial Support in Post-Conflict Guatemala. Intervention International Journal of Mental Health, Psychosocial Work and Counselling in Areas of Armed Conflict. Vol. 4. 1, [5] Basoglu, M., Salcioglu, E., Livanou, M., Kalender, D. & Acar, Gönül (2005). Single-Session Behavioral Treatment of Earthquake-Related Posttraumatic Stress Disorder: A Randomized Waiting List Controlled Trial. Journal of Traumatic Stress, Vol. 18 (1), [6] Staub, E., Pearlman, A.L., Gubin, A. & Hagengimana, A. (2005). Healing, reconciliation, forgiving and the prevention of violence after genocide or mass killing: an intervention and its experimental evaluation in Rwanda. Journal of Social and Clinical Psychology, Vol. 24, No.3, PSYKOLOG NYT Nr
Behandling af traumatiserede. flygtninge
FLYGTNINGE AF ULRIK JØRGENSEN M.FL. Behandling af traumatiserede flygtninge I artiklen Hjælp til traumatiserede flygtninge, Psykolog Nyt 23, 2006, anklagede lektor Peter Berliner danske rehabiliteringscentre
Læs mereTraumatiserede flygtninge og beskæftigelse Beskæftigelsestræf 16 session 5. Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp
Traumatiserede flygtninge og beskæftigelse Beskæftigelsestræf 16 session 5. Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Kort om PTSD og eksil Mit oplæg i overskrifter Hvor mange
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereInvitation. CFPS sommerkonference 2016. Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger,
Invitation CFPS sommerkonference 2016 April, 2016 Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger, For første gang åbner CFPS dørene for vores årlige sommerkonference. Vi begynder med et brag fantastiske
Læs mereYderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse
Læs mereIndhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere
Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina
Læs mereBilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet
Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereREHABILITERING af patienter med lungekræft
REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,
Læs mereDialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen
Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring
Læs mereGRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK
GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse 93-15 om hjælpemidler - servicehund - psykisk funktionsnedsættelse - væsentlighed
KEN nr 11294 af 18/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2140-22064 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereVELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs merePost traumatisk belastnings reaktion
Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereMusiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.
Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereMBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det
MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det bagvedliggende rationale Sophie Juul, ph.d. studerende 1 Titel Short-term versus long-term outpatient mentalizationbased treatment for
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs merePræsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge
Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereAt arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune
At arbejde med unge i uhensigtsmæssige grupper. Charlie Lywood SSP konsulent, Furesø Kommune Betydning af sociale relationer 1991 1994 1998 2002 2006 2010 De integrerede 69 % 64 % 64 % 71 % 74 % 79 % De
Læs mereSession 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform
Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform Formand Mogens Seider, Dansk selskab for psykosocial rehabilitering Leder Sven Preisel, Viborg
Læs mereP R O G R A M 2 0 1 1
P R O G R A M 2 0 1 1 Tilmeldingsfrist 1. marts 2011 Spar 200 kroner ved tilmelding inden den 1. februar! Unge Adfærd Rusmidler / Ungekonference 3.- 4. maj 2011 K u n s t e n a t l e v e l i v e t P R
Læs merePsykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar
Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.
Læs mere4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt
4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt 4.1 - Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID: 4966770 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mereHar folkeskolen brug for evidens?
Har folkeskolen brug for evidens? Jørgen Søndergaard Kick-off seminar på DPU 03-03-2011 Hvorfor al den snak om evidens? Er det ikke nok at børn, forældre og lærere er glade for skolen? Hvad er skolens
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016
Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereOplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk
Oplæg om Prolonged Exposure Therapy for PTSD Heidi Mouritsen, Ringgården heidi@ringgaarden.dk Prolonged Exposure Therapy! Kognitiv adfærdsterapeutisk metode udviklet af Edna Foa fra Center for Study of
Læs mere1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse
1. NKR for behandling af alkoholafhængighed 2. NKR for udredning og behandling af alkoholafhængighed og psykisk lidelse - styrker og svagheder ved Per Nielsen, Centerleder på Ringgården De sidste 30 år
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs mereFeedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014
- Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi
Læs mereKristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet &
Kristian Dahl Ledelsesforsker Ålborg Universitet & Medstifter LEAD enter next level A/S. Cand.psych Thorkil Molly-Søholm Studielektor i ledelse, Ålborg Universitet & Medstifter LEAD enter next level A/S.
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereRORET. Med klienten ved
Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske
Læs merePsykotraumatologi: Seksuelle overgreb, voldtægt, vold mod kvinder, PTSD og sundhed Sundhedspsykologi: Overvægt, spiseforstyrrelser, brystkræft
Nina Beck Hansen Ph.d. studerende, Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi E-mail: nbeck@health.sdu.dk Telefon: 65502766 Akademiske kvalifikationer/uddannelse 2013: Ph.d.
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereVIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER
VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede
Læs mereTUBAs strategi 2015-2020. Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere
TUBAs strategi 2015-2020 Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere Vision, mission og værdier TUBAs vision: Et samfund, der arbejder på at forhindre, at børn vokser op i hjem, der
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereEvaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder
Stine Schou Mikkelsen Janne Tolstrup Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder Ansøgningsskema
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereLitteraturliste til temaet Vold i nære relationer
Litteraturliste til temaet Vold i nære relationer august 2019 Litteraturliste til temaet Vold i nære relationer Baggrund for søgning År for søgning: Juni 2018 Tidsafgrænsning for søgning: 2013-2018 Geografisk
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs merePalæstinensiske børn med traumer og deres familier under besættelsen
Palæstinensiske børn med traumer og deres familier under besættelsen Af Helle Preisler Da Nivin var 6 år, så hun sin far blive arresteret, få bind for øjnene og blive ført væk af israelske soldater. I
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu EMDR ved behandling af PTSD og traumatiske erindringer Dr. Kerstin Bergh Johannesson Specialist i klinisk psykologi
Læs mereForebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999
Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45
Læs mereDilemmaer og overvejelser i den kliniske praksis møde med projektarbejdets evalueringspraksisser. Dea Seidenfaden Psykolog Dansk Røde Kors
Dilemmaer og overvejelser i den kliniske praksis møde med projektarbejdets evalueringspraksisser Dea Seidenfaden Psykolog Dansk Røde Kors des@redcross.dk Indhold i dag - Evalueringer af psykoedukationsforløb
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereUdviklingstiltag - med udgangspunkt i Personprofilanalyse
Udviklingstiltag - med udgangspunkt i Personprofilanalyse Præsentationens Indhold: Indledning Hvad er DISC? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af udviklingstiltag? Hvordan kommer vi i gang? Indledning
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereDette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:
360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde
Læs mereInvitation til Konferencen: Community resiliens og samhørighed Projekt Paamiut Asasara i Grønland: Proces og Forskning. 8. oktober 2012 kl.
Invitation til Konferencen: Community resiliens og samhørighed Projekt Paamiut Asasara i Grønland: Proces og Forskning 8. oktober 2012 kl. 13 16 Invitation til Konferencen Community resiliens og samhørighed
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mereAFFEKTFOKUSERET PAR- OG SEXTERAPI - ved Inger Bugge og Lennart Lindgren. Studiebeskrivelse
AFFEKTFOKUSERET PAR- OG SEXTERAPI - ved Inger Bugge og Lennart Lindgren Indledning Studiebeskrivelse Parterapi og sexologi er to forskellige videnskaber, som sjældent bliver forenet. I praksis er der ofte
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereBørn og unge i flygtningefamilier
Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereHesteassisteret Læring (heal) Facilitator
Hesteassisteret Læring (heal) Facilitator En vidensbaseret facilitatoruddannelse, der sætter dig i stand til at facilitere udvikling og læreprocesser med heste for både voksne og børn. Som eksamineret
Læs mereM I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R )
M I N D F U L N E S S - B A S E R E T S T R E S S R E D U K T I O N ( M B S R ) Jacob Piet, ph.d. Dansk Center for Mindfulness Klinisk Institut, Aarhus Universitet Stressbehandlingskonferencen Københavns
Læs mereFlygtninge, familier og traumer
Trine Brinkmann, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge, familier og traumer Traumatiserede flygtningefamilier hvordan møder lærere, pædagoger og vejledere disse familier? - Fyraftensmøde,
Læs mere