Børnegården Damgades læreplaner

Transkript

1 1 Børnegården Damgades læreplaner er fra december Vi har arbejdet meget med vores læreplaner i efteråret. Planerne er nu delt op i følgende områder: alle børn herunder specialbørnene, vuggestue, kommende førskolebørn, og så er der lavet definition på børn med specielle behov og definition på rummelighed. I princippet gælder målene stadig for alle børn. Mange af vores tilbud er ens for alle børn, men der er særlige ting der karakteriseres et barn i vuggestuen, et barn der skal starte i skole og børn der går i specialgruppen. I specialgruppen arbejdes der efter individuelle handleplaner som evalueres 2 gange årligt og gøres skriftlige i form af en rapport. De definitioner og evalueringsmetoder vi arbejde med er: Barnesyn: Pædagogens rolle: Læring: det enkelte barn er unikt, ligeværdigt og i besiddelse af en række færdigheder og udviklingspotentiale. Vi mener det enkelte barn først og fremmest udvikler sig gennem den leg voksne ikke har struktureret. Barnet skal støttes og udfordres i legen. De voksne skal yde omsorg og skabe muligheder for de uformelle læreprocesser legen er. Alle børn udvikles ikke til at have de samme kompetencer, men alle børn støttes i at lære egne ressourcer at kende og i at acceptere sig selv. er at yde omsorg, være anerkendende, være en god rollemodel, være vejleder, være konsekvent og holde fast i aftaler. Pædagogen giver barnet muligheder for udvikling igennem tilbud af aktiviteter, og gennem ture, der giver barnet 1. hånds indtryk, som det senere kan bearbejde gennem leg. I Børnegården Damgade definerer vi læring på nedenstående måde. De voksne har i høj grad indflydelse på indhold og form De voksne har i lav grad indflydelse på indhold og form Børnene har ringe indflydelse på indhold og form. 1. Læringsrum Voksenstyret Den voksne går foran barnet. Læring (undervisning/envejskommunikat ion) Solidaritet: (Wolfgang Klafki tysk didaktiker) Kaos (begge parter er passive) Børnene har høj indflydelse på indhold og form. 2. Læringsrum. voksenstøtte De voksne går ved siden af barnet. Læring (undersøger sammen/ undrende/ eksperimenterende) Medbestemmelse (Klafki)

2 2 Læring i de forskellige læringsrum i Børnegården Damgade. Læringsrum 1. Læringsrum 2. Læringsrum 3. Dette læringsrum er typisk aktiviteter med et fastlagt indhold. Det har til hensigt at lære børnene noget bestemt og gå foran barnet. Her er de aktiviteter, hvor det er børnenes idéer, forslag og handlinger, der former projekter og aktiviteter. Dette kan være projekter, hvor børnenes medbestemmelse er medtænkt, og hvor indfald gribes og udvikles sammen med børnene i situationen. Der findes i dette læringsrum også aktiviteter, hvor den voksne går ind og støtter børnenes læring gennem samtale eller anden indgriben I løbet af en dag bevæger vi os mellem de 3 læringsrum. I læringsrum 3 ligger legen og de læringsmuligheder, som miljøet giver. Her er de pædagogiske handlinger og overvejelser ikke direkte synlige men ligger underforstået i omgivelserne. Børn med særlige behov: Særlige behov: Rummelighed: det har været en nødvendighed for personalet i Børnegården Damgade at definere, hvad vi forstod med særlige behov, og hvad rummelighed er for os. Som udgangspunkt er børn med særlige behov en del af institutionens almindelige læreplaner dog med særlig støtte fra de voksne, og særligt samarbejde med forældre. Lykkes det ikke personalegruppen at få det enkelte barn til at udvikle sig og trives, hentes hjælp i vores kommunale system via paraplyskemaerne. Børn: - der ikke er alderssvarende udviklet - i krise p.g.a. a. forældres arbejdsløshed b. forældres skilsmisse c. forældres akut sygdom - med specielle hjemlige forhold a. handicappede forældre b. ressourcesvage forældre Alle behandles ligeværdigt. De voksne tilsidesætter egne normer og arbejder professionelt. Så vidt ressourcerne tillader det gives det enkelte barn opmærksomhed og tid. Finde det, det enkelte barn kan, og lade det få succesoplevelser selvværd. Imødekomme barnet på det niveau det er. Optimere forældresamarbejdet.

3 3 Der er dog grænser for, hvad vi kan yde uden hjælp! Behov for hjælp udefra vurderes internt og planlægges i samarbejde med forældre, barnets pædagoger og institutionens leder. Metoder til eval.: 1. Der tilbydes forældresamtaler. 1. gang ca. 3 måneder efter barnets start, derefter 1 gang årligt. Før hver samtale observeres barnet og dets udvikling. Iagttagelserne skrives ned (i et skema). Skemaet er grundlag for forældresamtalen. 2. Der tages mange fotos, som dels hænges op på plancher I institutionen, dels bruges enkelte til fødselsdagskort til det enkelte barn. Når barnet skal flytte fra en vuggestuegruppe til børnehavegruppen eller går I skole, samles barnets billeder i en mappe med tekst og datoer, og barnet får mappen i afskedsgave. 3. Efter hvert projekt evalueres målene for projektet nåede vi det vi ville, fik barnet noget ud af det, det praktiske hvor meget personale til de enkelte aktiviteter osv. Disse eval. samles i en emnemappe. Her er alle beskrivelser og planer vedlagt. SMTTE. 4. Vi arbejder med TRAS, som er en evalueringsmetode der kan bruges i forbindelse med barnets sproglige udvikling. Barnets udvikling noteres I et skema. Skemaet skal følge barnet mens det er i Børnegården Damgade, og det kan evt. gives videre til skolen. Alle 3 årige børn bliver tilbudt sprogscreening. Børnegården Damgades generelle læreplaner: Sprog: - at barnet bruger sproget til kommunikation - vi træner dialogen eks. i samlinger. Barnet støttes i at udvikle ordforråd, og det opfordres til at udtrykke meninger og følelser. De voksne skal være lyttende og anerkendende. - vi bruger TRAS, som fint beskriver barnets udvikling på sproglige områder - vi har fælles mål i distriktet for, hvad barnet skal kunne før det er parat til skole. - 3 og 5 årige skal sprogvurderes. Specialbørn: det kan være kropssprog, mimik, tegn til tale eller det talte sprog. Specialbørn: der trænes dagligt Specialbørn: når barnet viser med sprog og kommunikation glæde ved at meddele sig til efter handleplaner. omverdenen. - vi synger, bruger rytmer, - når barnet deltager aktivt

4 4 - at barnet udvikler sproget kreativt (leger med ord og lyde) - at barnet støttes i at udvikle interessen for bogstaver, tal og symboler. Specialbørn: hvis barnet har udviklingsmæssige forudsætninger for ovennævnte. rimer, lærer remser. Vi spiller spil, hvor kommunikation øves, leger rimelege, vi arb. med kropssproget eks. hvordan ser jeg ud nu: sur, glad, ked af det osv. Vi læser bøger, låner bøger på biblioteket og vi laver selv historier, hvor et barn starter, det næste fortsætter osv. Vi bruger ofte tegn til tale for at understøtte sproget. Specialbørn: daglig sprogtræning hvor der laves mundmotoriske øvelser og arb. med sproglig opmærksomhed. - vi opfordrer barnet til at skrive eks. navn på tegninger. Barnet lærer at genkende eget navn. Vi har bogstaver barnet kan lege med. Vi tæller hinanden, dem der mangler, tallerkner, frugt osv. De voksne skriver sedler, lister mens barnet ser på, så barnet ser, at skriftsproget kan bruges. Der hænger plakater osv. i huset. - når barnet danner korrekte sætninger - når barnet leger med ordene. Specialbørn: når barnet på en eller anden måde kan give udtryk for følelser og behov. - når barnet kan skrive sit navn - når barnet kan tælle f.eks remsen op til 10, hvor mange børn der er til samling og genkende tal op til 10. Specialbørn: når barnet genkender sit navn. Krop og bevægelse: - at barnet oplever glæde ved at kunne bruge kroppen grov- og finmotorisk både ude og inde. Vi er ude hver dag. Legepladsen udfordrer barnet til at klatre i træer, højt, de kan gynge, cykle, løbe. Der er mulighed for at flytte rundt på ting og konstruere. Der er adgang til sand, vand og mudder. Barnet udvikles finmotorisk ved at tegne, skrive, sy, lave perleplader, bygge med lego og andre ting. Vi spiller spil, hvor krop og bevægelse kombineres med regler. - når barnet opnår færdigheder til at klare de nævnte aktiviteter.

5 5 - at barnet er selvhjulpen Specialbørn: at barnet er så selvhjulpen som muligt. - at barnet opnår fysisk udholdenhed og styrke. Specialbørn: set ud fra de muligheder de har. barnet støttes i/opfordres til selv at tage tøj på, selv at gå på toilettet, selv at åbne madkasse, selv at spise, hælde mælk op osv. vi går ud af huset mindst en gang ugentlig. Ofte lange ture, hvor andre aktiviteter indgår. Eks. vi går til slottet og stranden, der løbes på bakker, kravles på sten, sten kastes i vandet og vi samler ting op vi finder inden vi går hjem. Barnet hjælper med at flytte ting, hænger i træer, går armgang osv. - Når barnet selv kan tage tøj på, lyne lynlåse osv. Specialbørn: når barnet gør sit bedste. - når barnet deltager aktivt og har lysten til at deltage. -at barnets fysiske sundhed styrkes ( kost og hygiejne) Specialbørn: daglig motorisk træning ud fra træningsprogrammer. Herunder udstrækning og vedligeholdstræning. vi snakker om, hvad der skal til for at kroppen får energi. Vi laver mad med børnene. Vi opfordre børnene til at smage på mad inden det siger, at det ikke kan lide det.. Vi har bøger om sund mad og forældre vejledes i f.eks. sunde madpakker. Barnet lærer at vaske hænder, inden vi spiser og efter toiletbesøg. Barnet opfordres til at holde sig for munden, når det hoster og nyser der snakkes om bakterier. - Der føres sygestatistik på hvert barn. - når barnet er en god spiser( rugbrød frugt og grønt) - når barnet selv husker det Kulturelle udtryksformer og værdier: - at give barnet forskellige kulturelle oplevelser i og uden for institutionen. Vi deltager i de kulturelle tilbud der er teater, film, biblioteksbesøg og slottet. Vi besøger udstillinger og kirke til Barnet bliver aktivt og fortællende om det, det oplever. Specialbørn: at barnet bliver

6 6 - at barnet får lov til at udfolde sig kreativt og skabende. - at barnet selv får lov til at synge, spille musik og teater, leg sanglege. jul. Vi hører og spiller musik i inst. Og vi har projekter om andre kulturer og eks. eventyr. Der er materiale fremme så barnet selv kan gå i gang med farver, papir, lim og saks. Der gives tilbud om forskellige aktiviteter. Barnet kan komme med forslag. Vi synger hver dag. Barnet vælger sange og lege. Vi bruger fagter og dramatiserer sangene. Vi spiller teater (i forhold til alder) og der er musikinstrumenter der kan benyttes. interesseret i at tale om oplevelserne. Når barnet kender forskellige materialer og ved hvad de skal/kan bruges til. Specialbørn: så vidt muligt. Når barnet spontant synger, danser og optræder. Specialbørn: så vidt muligt. - at barnet medinddrages i Børnegårdens traditioner. -Der er computere på stuerne. Vi fejrer rigtig mange traditioner. Der fortælles om historien bag traditioner. Der er kreative aktiviteter. Vi samles ofte alle, når traditioner fejres, holder fælles børnemøder og tager på fælles udflugter. Vi har alderssvarende og lærerige spil. Når barnet deltager i traditionerne, genkender dem og nå traditionerne afspejles i fortællinger og leg. Specialbørn: så vidt muligt. Når barnet selv tager initiativ til at bruge det og selv kan starte det op. Sociale kompetencer: - at barnet oplever følelsen af at være værdifuldt og medbestemmende - at barnet lærer at tage hensyn og tilsidesætte egne behov og lærer at samarbejde med andre Personalet viser glæde ved modtagelse af barnet. Barnet får omsorg og opmærksomhed. Vi viser barnet tillid og nærvær. Vi lytter til barnet. Barnet lærer at vente på tur, at hjælpe andre, at lytte til andre. Barnet lærer at dele med andre. De voksne er gode rollemodeller. Vi holder samling dagligt, hvor barnet har Når barnet trygt og tillidsfuldt kan afleveres i børnegården. Når barnet giver udtryk for sine behov. Når barnet viser glæde ved samværet med andre. Når barnet tager initiativ og selv går i gang. Når barnet udvikler sig. Når barnet fungerer i samspillet med andre børn og voksne. Når barnet ikke vil høres og ses hele tiden, men kan give plads til andre.

7 7 - at barnet er en god konfliktløser Specialbørn: at barnet alene eller med voksen hjælp kan løse en konflikt - at barnet har gode omgangsformer/dannelse - at barnet accepterer andres forskelligheder eks. børn: - med handicap - fra andre kulturer - med forskellig baggrund medindflydelse på valg af sange, fortæller osv. Barnet får lov til selv at gøre en konflikt færdig. Vi lærer barnet at bruge sproget i stedet for hænderne. De voksne vejleder barnet. Specialbørn: barnet støttes og vejledes i konfliktløsning. Barnet lærer: at holde bordskik, ikke at løbe i sofaen, ikke at råbe og skrige, ikke at smække med dørene, at svare når det bliver spurgt, at behandle de ting vi har ordentligt, at vaske hænder efter toiletbesøg og inden vi spiser. Bruger et sprog, hvor der ikke bandes. Alle børn er ligeværdige. Der er fælles aktiviteter i huset og på stuerne. Specialbørn: når barnet bliver bedre til at fungere i et samspil. Når den voksne hører/ser barnet selv løser konflikter efter gældende aftaler. Når den voksne er overflødig i løsningen af en konflikt. Specialbørn: når den voksne hører/ser barnet er blevet bedre til eller forsøger selv at løse konflikter. Når børn og voksne kan ud være sammen hele dagen. Når gældende regler og aftaler holdes. Når den voksne ikke hele tiden skal minde barnet om skik og brug. Når barnet har en bedste ven. Når barnet ikke udelukker kammerater, der er anderledes. Specialbørn: når barnet føler sig accepteret og er en del af fællesskabet.

8 8 Naturen og naturfænomener: - at barnet får forståelse for og glæde ved at færdes i naturen og passe på den. - at barnet lærer naturen at kende sansemæssigt føle, høre, se og smage. - at barnet får viden om årets gang (årstider), og tilegner sig erfaringer med naturen. Vi er ude hver dag uanset vejr. Vi bruger legepladsen, som pirrer sanserne og udfordrer kroppen. Vi tager på ture til skov og strand. Vi laver bål, spiser ude, bygger huler i skoven og giver børnene 1. hånds indtryk. De voksne skal vise engagement ved udelivet. Vi snakker om, at vi skal passe på naturen, og eks. ikke smide affald, brække grene af træer osv. legepladsen er indrettet med krydderurter, blomster, frugttræer og bær. Der er brændenælder og tidsler. Barnet mærker vejret og vejledes i påklædning, der passer til vejret. Årstiderne kædes ofte sammen med vores traditioner. Vi har små projekter om årets gang, snakker om årstider og f.eks. hvordan træet viser årstiden. Vi sår og planter, vi finder frøer/ insekter/ dyr ser på dem, holder dem og husker at sætte dem ud i gen. Vi nyder solen om sommeren, høster om efteråret og kælker om vinteren. Vi synger sange, der passer til årstiden. Når barnet er nysgerrig stiller spørgsmål og udfordrer sig selv. Specialbørn: så vidt muligt. -Når de kan benævne nogen af naturens produkter. - når barnets selv er opmærksom på, hvilket tøj som passer til vejret. -Barnet genkender årstider eks. blade er lysegrønne om foråret, vi bader om sommeren, bladene falder af træerne i efteråret, og der kan komme frost og sne om vinteren.

9 9 - at barnet får lov til at eksperimentere og udforske naturen. der er træ, grene, blade der kan flyttes rundt på og bygges med, der er vand og sand. Barnet undersøger insekter samler dem, fodrer dem. Vi bruger naturens materialer til kreativ udfoldelse. Når barnet fordyber sig i naturen. Personlige kompetencer: - at barnet lærer egne grænser at Vi giver barnet mulighed for at kende, så det kan sige til og fra i få egne erfaringer. Det prøver -Barnet trives, har det godt og viser hvem det er. forhold til andre børn og det, der sker omkring barnet. på eget initiativ vi støtter, guider og anerkender. Vi giver barnet valgmuligheder alle - at barnet får lov til at have en personlighed og at det er noget værd i kraft af hvem det er, og ikke I kraft af hvad det gør. - at barnet udvikler sig som et selvstændigt, stærk og initiativrig personlighed. Specialbørn: at barnet udvikler sig som en glad og positiv person, med så stor selvstændighed og initiativ som muligt set ud fra de ressourcer barnet har. børn skal ikke lave det samme. Barnet udvikles individuelt. Vi stiller opgaver i forhold til udviklingstrin. Vi opdeler ofte børnene i mindre grupper, så der kan tilrettelægges efter det/de enkelte barn/børn. -Når barnet er harmonisk og tror på sig selv. - Når det er klar til at komme i skole.

10 10 Læreplaner for vuggestuegrupperne: Læring i vuggestuen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at de voksne skaber og understøtter situationer, der giver vuggestuebarnet mulighed for fornyelse og fordybelse i hverdagslivet. - vuggestuelivet er at gøre noget sammen - kom. Skal vi prøve? Lad os se, hvad der sker hvis. Sprog: At barnet udvikler sproget.) Vi sætter ord på verden og har mange gentagelser og rutiner i dagligdagen. Vi synger, bruger fagter og rytmer. Vi rimer og lærer remser. Vi spiller spil, hvor kommunikation øves. Vi arbejder med kropssproget f. eks. - hvordan ser jeg ud: sur, glad, ked af det osv. Vi læser bøger sammen med børnene, og børnene læser bøger for hinanden. Vi låner bøger på biblioteket. Når barnet udvikler sproget fra få ord til sætninger. Vi bruger TRAS, som beskriver barnets udvikling på sproglige områder.. Når barnet kan knytte ord til handlinger og gengive handlinger. At barnet deltager aktivt. At barnet udvikler sproget til kommunikation. At barnet støttes i at udvikle interessen for bogstaver, tal og symboler. Vi træner dialogen i samlingerne, hvor vi snakker om egne og fælles oplevelser. Vi har fotos hængende på stuerne og deraf opstår der mange snakke. Barnet støttes i at udvikle ordforråd, og der opfordres til at udtrykke meninger og følelser. Personalet skal være lyttende og anerkendende. Barnet lærer at genkende eget navn. Vi har bogstaver, som barnet kan lege med. Vi tæller Når barnet bruger sproget i sin kontaktform, i sine lege og i samspil med andre. Når barnet genkender sit navn og bomærke. Når barnet kan genkende

11 11 hinanden og f.eks tallerkner, frugt osv. De voksne skriver sedler og lister, mens barnet ser på, så barnet ser, at skriftsproget kan bruges. Der hænger plakater med tal og bogstaver i huset. Barnet har bomærke og navn på dets garderobeplads. enkelte bogstaver f.eks hvilket bogstav deres eget navn begynder med. Når barnet kan tælle - ( alderssvarende ) Krop og bevægelse: At barnet oplever glæde ved at kunne bruge kroppen grov og finmotorisk ude og inde. At barnet er selvhjulpen. At barnet opnår fysisk udholdenhed og styrke Legen er drivkraften i barnets fysiske udfoldelse. Vi er ude hver dag. Legepladsen udfordrer barnet til at klatre i træer. De kan gynge, cykle og løbe. Legepladsen rummer også ujævnt/bakket terræn, som udfordrer kroppen motorisk. Der er mulighed for at flytte rundt på ting og konstruere. Der er adgang til sand, vandpytter og mudder. Barnet udvikles finmotorisk ved at tegne, skrive, lave perleplader, bygge med lego og andre ting. Vi har sanglege, hvor krop og bevægelse indgår. Barnet støttes i/ opfordres til selv at tage tøj af og på, pottetræne, selv at gå på toilettet, selv åbne madkassen, selv spise, hælde mælk op osv. Vi går ud af huset mindst en gang ugentligt. Ofte lange ture, hvor andre aktiviteter indgår. Der løbes på bakker ved stadion og friluftsscenen. Barnet deltager i dagligdags gøremål f.eks feje og skovle Når barnet selv tager initiativ til fysiske aktiviteter/ leg. Når barnet er alderssvarende udviklet grov og finmotorisk.

12 12 At barnets fysiske sundhed styrkes( kost og hygiejne) At barnet opnår forståelse for egne og andres kropslighed. sand. Vi snakker om, hvad der skal til for at kroppen får energi.. Vi opfordrer børnene til at smage på maden inden de siger, at det ikke kan lide det. Køkkenet laver sund og enæringsrig mad til de 0-3 årige. Børn fra 3 år har selv madpakke og eftermiddagsmad med. Vi vejleder efter behov. Barnet lærer at vaske fingre, inden vi spiser og efter toilet besøg. Barnet børster selv tænder efter middagsmaden. Barnet opfordres til at holde sig for munden, når det hoster og nyser der snakkes om bakterier. Vi er medansvarlige og lærer dem gode hygiejneregler. Vi benævner kropsdele gennem sange og sanglege og bruger kropssprog gennem fagtesange. Vi skærper barnets opmærksomhed overfor andres kropslige udtryk f.eks han ser glad ud han er ked af det osv. Der føres sygestatistik på hvert barn Når barnet uopfordret selv husker at vaske hænder. Når barnet kan benævne egen kropsdele f.eks arme, ben, navle, hoved osv. Kulturelle udtryksformer og værdier: At give barnet forskellige kulturelle oplevelser i og uden for inst. At barnet får lov til at udfolde sig kreativt og skabende. At barnet har mulighed for at spille musik, teater og lege Vi deltager i de kulturelle tilbud der er i forhold til valgte indsatsområder. Vi går på biblioteket. Er på Slottet og i kirken i forbindelse med julen Barnet kan vælge mellem forskellige aktiviteter og selv komme med forslag til at ville gøre brug af f.eks lim, saks, farver og papir. Vi synger hver dag. Barnet vælger sange og sanglege. Vi Barnet bliver aktivt og fortællende om det, det oplever, og viser genkendelse. Når barnet har en forståelse for de forskellige materialer - hvad de kan og skal bruges til. Når barnet spontant synger,

13 13 sanglege At barnet medinddrages i Børnegårdens traditioner bruger fagter og dramatiserer sangene. Vi optræder, og der er udklædningsstøj. Vi har musikinstrumenter, der kan benyttes. Vi spiller CDér, hvor barnet præsenteres for forskelligt musik og fortællinger Vi fejrer rigtig mange traditioner. Der er kreative aktiviteter eks fastelavn. Vi samles ofte alle, når traditioner, såsom jul, fastelavn, påske, Sankt Hans, ringridning og Mortens aften, fejres. Der fortælles historier bag traditionerne. Vi holder fælles samlingsstunder og tager på fællesudflugter i forbindelse med vores traditioner. Traditionerne er synlige i form af kreative ting og pynt, som barnet er med til at lave f.eks påskekyllinger, fastelavnsmasker, lanterner, nisser, juletræer osv. danser og optræder for hinanden og personalet. Når barnet kan genkende vores traditioner f.eks stuens nisser, når de dukker op sidst i nov. Når det afspejles i børnenes leg. Sociale kompetencer: Mål: Der stræbes efter. Handleplaner: Målet er nået når: At små og store børn mødes, udvikles og lære af hinanden og med hinanden i en integreret inst med børn fra 0-6 år. At barnet oplever følelsen af at være værdifuldt og medbestemmende. At barnet har mulighed for at lege på tværs i huset og på legepladsen. Om morgenen og om eftermiddagen samles børn og personale fra alle stuerne, og der hygges, leges, laves puslespil, snakkes osv. Personalet viser glæde ved modtagelsen af barnet. Barnet får omsorg og opmærksomhed. Vi viser barnet tillid og nærvær. Vi lytter til barnet Når barnet trygt og tillidsfuldt kan afleveres i inst. Når de store børn tager hensyn til de små. Når barnet trygt og tillidsfuldt kan afleveres i børnegården. Når barnet giver udtryk for sine behov. Når barnet viser glæde ved samværet med andre. Når barnet tager initiativ og selv går i gang. Når barnet udvikler sig.

14 14 At barnet lærer at tage hensyn og tilsidesætte egne behov og lærer at samarbejde med andre. At barnet er en god konfliktløser At være en del af gruppen og fællesskabet. At opleve samhørighed og have tillidsforhold til gruppen. At barnet accepterer og viser hensyn til andre børns forskelligheder f.eks børn med handicap/ børn fra andre kulturer/ børn med forskellige baggrund. Barnet lærer at vente på tur, at hjælpe andre, at lytte til andre. Barnet lærer at dele med andre. Barnet lærer at føle glæde ved at give andre f.eks en fødselsdagsgave - uden selv at skulle have. At kunne vente på at skulle have en gave f.eks kalendergave. Barnet lærer at holde bordskik, ikke løbe i sofaen, ikke at råbe og skrige og bande ikke at smække med dørene - at svare, når det bliver spurgt behandle vores ting ordentlig. At barnet med voksenhjælp lærer at løse konflikter. Vi lærer barnet at bruge sproget i stedet for hænderne og tænderne. Personalet vejleder barnet. Vi holder samlinger på stuerne hver dag, hvor vi bl.a. snakker om, hvem der er kommet af børn og personale. Desuden holdes der samlinger for hele huset i forbindelse med vores traditioner og indsatsområder. Vi hænger billeder op af børnene snakker om og sætter navne på de andre børn.. At alle børn er ligeværdige. Fælles aktiviteter i hele huset samling på stuerne. Når barnet fungerer i samspillet med andre børn og voksne. Når barnet ikke vil høres og ses hele tiden, men kan give plads til andre. Når barnet kan dele ud til samlingsstunden og tage til sidst f.eks frugt og brød. Når barnet kontakter personalet for at få hjælp, eller selv løser konflikten ( afhængig af alderen) Når der vises glæde ved egen gruppen/ hele huset. Når barnet er kendt i hele huset. Når barnet deltager trygt og aktivt. Når barnet føler sig, som en del af gruppen og fællesskabet. Når barnet selv danner venskaber og har legekammerater Naturen og naturfænomener: At barnet får forståelse for og Vi er ude hver dag uanset vejr. Når barnet stiller spørgsmål og

15 15 glæde ved at færdes i naturen og passe på den. At barnet lærer naturen at kende sansemæssigt føle, høre, se og smage. At barnet får viden om årets gang( årstiderne) og tilegner sig erfaringer med naturen. At barnet får lov til at eksperimentere og udforske naturen. Vi har en naturskøn legeplads, der pirrer alle sanser, og kroppen udfordres i træer og krat. Vi tager på ture i nærmiljøet. Vi laver bål og spiser ude. De voksen viser engagement ved udelivet. Vi snakker om, at vi skal passe på naturen, og eks ikke smide affald, brække grene af træerne osv. Legepladsen er indrettet med krydderurter, blomster, frugttræer og bær. Der er brændenælder og tidsler. Barnet mærker vejret og vejledes i påklædning, der passer til vejret. Årstiderne kædes sammen med vores traditioner. Vi har små projekter om årets gang. Vi snakker og synger om årstiderne og f.eks hvordan træet viser årstiden. Vi sår og planter og ser det spire og gro. Vi finder regnorme, bænkebider, mariehøns og edderkopper osv. Vi kigger undersøger og snakker og synger om dem. Der er træ, grene og blade, der kan flyttes rundt på og bygges med. Der er vandpytter, smadder og sand. Børnene er med til havearbejde. Vi bruger naturens materialer til kreativ udfoldelse f.eks bladcollager og har årstidens blomster stående. undersøger på eget initiativ. Når barnet viser genkendelse og sammenhæng f.eks husker slæde ture fra sidste vinter. Blomster, som vi såede sidste sommer. Personlige kompetencer: At barnet lærer egne grænser at kende, så det kan sige til og fra i forhold til andre børn, og det der sker omkring barnet. Vi giver barnet mulighed for at få egne erfaringer. Det prøver på eget initiativ vi støtter, guider og anerkender. Vi giver

16 16 At barnet får lov til at have en personlighed og at det er noget værd i kraft af hvem det er og ikke i kraft af, hvad det gør. At barnet udvikler sig som en selvstændig, stærk og initiativrig personlighed. barnet valgmuligheder alle børn skal ikke lave det samme. Barnet udvikles individuelt. Vi stiller opgaver i forhold til barnets udvikling. Vi deler ofte børnene i mindre grupper, så der kan tilrettelægges efter barnet. At barnet viser, hvem det er. At barnet kan tilsidesætte egne behov og lade andre komme til. Læreplaner for kommende børnehaveklassebørn. Det sidste halve år inden skolestart arbejder vi med skoleparathed. I samarbejde med Humlehøj distriktets skole og daginstitutioner har vi fundet frem til hvad barnet skal kunne når det starter i børnehaveklasse. Hvor andet ikke er nævnt, er det Børnegårdens egne mål, der arbejdes med. Det er institutionens sammenskrivning, der vises efterfølgende: Sprog. Mål: Handleplaner: Målet er nået når: At barnet kan genfortælle lange historier og selvoplevede ting. Vi læser kapitelbøger. Vi opfordrer barnet til eks. at fortælle om, hvad det har oplevet i en ferie, weekend eller andet. Når vi kan forstå handlingen og rækkefølgen i det barnet fortæller. Krop og bevægelse. Mål: Handleplaner: Målet er nået når: At barnet er selvhjulpen. Barnet øver sig i eks. lyne lynlås binde snørebånd tørre sig selv efter toiletbesøg påklædning efter vejr At barnet kan cykle på 2-hjulet cykel. Barnet opfordres til at cykle. Den voksne motiverer, støtter og om nødvendigt løber rundt Når barnet klarer opgaverne uden voksenhjælp. Når barnet kan cykle, bremse og styre uden om forhindringer.

17 17 At barnet har styr på egne ting. At barnet kan håndtere enkle værktøjer. med barnet. Barnet hænger selv overtøj op, sætter sko på plads, lægger madkasse + egne ting på plads. Barnet holder selv styr på eks. eget legetøj og tegninger lærer at skrive navn på. Vi hamrer, saver og skruer brædder sammen osv. Arbejder lidt i træværkssted. Når den voksne ikke skal minde barnet om tingene, og hverdagens rytmer er implementeret. Når barnet bruger værktøjet rigtigt. Sociale kompetencer. Mål: Handleplaner: Målet er nået når: At barnet kan danne venskaber. Vi vejleder barnet i at være en god kammerat/ven. Barnet lærer gode kontaktformer (- at slå) At barnet kan indordne sig under nye regler. At barnet kan håndtere udvidede grænser. Vi tager på tur og vejleder barnet om, hvordan man ter sig nye steder. Eks. spiser i rådhusets kantine. Barnet får at vide, at der er voksne, der arbejder i kontorerne, og at det derfor ikke skal støje. Barnet kan eks. få lov til at lege alene ude eller inde, selv bestemme hvornår det spiser frugt osv. Selv danner venskaber Når alle har en god tur, og nye regler er implementeret. Når vi kan stole på barnet. Personlige kompetencer. Mål Handleplaner Målet er nået når: At den/de voksne kan stole på barnet Vi laver aftaler, som barnet lærer at holde og huske. Eks. blive inden for et afgrænset område eller gå forrest når vi er på tur. At barnet kan koncentrere sig Barnet arbejder med opgaver mens andre leger. Barnet fastholdes i opgaver selvom der sker andre ting omkring det. Når barnet viser, at det kan holde aftaler Når barnet kan arbejde uforstyrret med stillede/selvvalgte opgaver

18 18 At barnet kan modtage flere beskeder på en gang At barnet kan arbejde uden voksenopmærksomhed. At barnet kan overholde spilleregler. De voksne træner barnet i at udføre en række beskeder. Eks. stil kop og tallerken på rullebordet, børst tænder, gå på toilet, tag tøj på og gå så ud at lege. Barnet opfordres til at prøve selv. Vi spiller forskellige spil med barnet. Barnet lærer, at der er forskellige regler til forskellige spil, og at de er ens for alle. Når barnet udfører alle beskeder uden hjælp. Når barnet selvstændigt løser en opgave og går videre til næste opgave uden at bede den voksne om hjælp Når barnet kan spille spil selv eller sammen med en gruppe børn og voksne. Når barnet selv kan genfortælle regler. På vores personaledag i oktober 2011, diskuterede vi læreplanerne. Vi var enige om, at vi skulle øve os på evalueringsdelen. Vi vil især benytte SMTTE modellen. Vi skal blive bedre til at fastholde de tegn vi skal evaluere på. Alle er enige om, at det er en træningssag. Planlægningsskema som beskrevet i materialet fra pædagogiske læreplaner til praksis (side 10), vil passe godt til vores hus.