Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Transkript

1 Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 21. juni 2002

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Mission, vision og strategi Mission Vision Strategi 4 3. Institutpolitiske målsætninger Forskningskvalitet og relevans Kommunikation viden til brugerne Forskeruddannelse Overvågning 5 4. Resultatmål Produkter og effekter Forskning Kommunikation Forskeruddannelse Overvågning Ressourceanvendelse Interne udviklingsforhold Økonomi Ikrafttræden, rapportering og revision 14 Bilag 1. Oversigt over resultatmålene for Arbejdsmiljøinstituttet Bilag 2. Tidsserier for kvantificérbare outputmål 17 Bilag 3. Oversigt over AMI s forskning 18 2

3 Bilag 4. Bevillinger og personale fordelt på hovedformål 21 3

4 1. Indledning Nærværende resultatkontrakt fastlægger institutpolitiske og -faglige målsætninger for Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) i perioden i form af bindende resultatmål for år Målsætningerne er udvalgt for balanceret at dække alle væsentlige områder af AMI s virksomhed i kontraktperioden. I bilag 1 findes en oversigt over resultatmålene. I bilag 2 er anført tidsserier med sigtelinier for de følgende år. Bilag 3 er en oversigt over AMI s forskning. Bilag 4 angiver fordelingen på hovedformålene i finansloven af henholdsvis bevillinger og personale. Resultatkontrakten bygger på Arbejdsmiljøinstituttets strategi Kontrakten viderefører hovedtrækkene fra Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for og tager samtidig højde for nyudviklinger i instituttets faglige og økonomiske rammebetingelser. Instituttet har primo 2002 slanket organisationen betydeligt for at bringe balance i økonomien i lyset af revideringen af finanslov 2002, forventet bortfald af satspuljemidler 2002 og forventet negative budgetreguleringer for Den resterende del af 2002 vil derfor blive anvendt til at fokusere den forskningsfaglige profil ved at prioritere og tilpasse nogle indsatser og lukke andre. En række udviklingsprojeker stilles i bero indtil der er ressourcemæssig baggrund for deres genoptagelse. Kontrakten indgås mellem Beskæftigelsesministeriets departement og AMI s bestyrelse, og suppleres af en direktørkontrakt. Resultatkontrakten udmøntes internt gennem étårige resultatkontrakter mellem direktionen og afdelingerne. Den overordnede og de lokale kontrakter udgør tilsammen instituttets årsplan. Kontrakten er struktureret efter Økonomistyrelsens koncept for virksomhedsregnskaber med henblik på at tydeliggøre sammenhængen mellem kontrakten og afrapporteringen heraf i virksomhedsregnskabet. 2. Mission, vision og strategi Resultatkontrakten er det udmøntende led i instituttets planlægnings- og opfølgningscyklus. Den konkretiserer og operationaliserer mission, vision og strategi Mission AMI s mission følger af Lov om arbejdsmiljø og Lov om sektorforskningsinstitutioner med tilhørende bekendtgørelser samt disse loves udmøntning i Vedtægt for Arbejdsmiljøinstituttet. Jævnfør vedtægten skal instituttet medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. Dette sker ved, at AMI klarlægger og udforsker forhold i arbejdsmiljøet af betydning for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, herunder disse forholds betydning for arbejdstagernes trivsel, udvikling og velfærd (det udvidede sundhedsbegreb). Instituttet undersøger og forsker også i forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger. AMI fungerer som et nationalt forskningsfagligt samlingspunkt og videnscenter på arbejdsmiljøområdet, medvirker til koordinering af arbejdsmiljøforskning og udfører opgaver for og formidler viden til offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og private, herunder rådgivning af Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet. Endelig fastslås i vedtægten, at AMI skal medvirke til forskeruddannelse på arbejdsmiljøområdet. 4

5 2.2. Vision AMI ønsker at være Danmarks førende institut det nationale center for Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det betyder: - at AMI skal være et forskningscenter, der medvirker til at løse aktuelle arbejdsmiljøproblemer og forebygge fremtidige arbejdsmiljøproblemer. - at AMI skal være et center for tværfaglig arbejdsmiljøforskning på internationalt niveau - at AMI skal være en inspirerende arbejdsplads med arbejdsmiljø og effektivitet i top 2.3. Strategi Strategien er det direkte udgangspunkt for resultatkontrakten, idet den konkretiserer de politiske og forskningsfaglige rammer og kriterier for valget af fokus. Den aktuelle overordnede politiske ramme er beskrevet i Arbejdsmiljøinstituttets strategi , der ruller hvert andet år og således revideres i Denne tager udgangspunkt i handlingsprogram Rent arbejdsmiljø år 2005, den tidligere regerings Folkesundhedsprogram samt planarbejdet i Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet og branchearbejdsmiljørådene. Hertil kommer udmeldinger i øvrigt bl.a. på de tilbagevendende dialogmøder med brugerne og møder i bestyrelsen. Disse elementer tilsammen er grundlaget for AMI s strategi. En ny strategi for perioden vil blive tilrettelagt efter resultaterne af Beskæftigelsesministerens udvalg for prioritering og for struktur er kendt medio AMI s bestyrelse vil udvikle AMI s strategi parallelt med arbejdet i beskæftigelsesministerens udvalg. AMI tilstræber i perioden at gennemføre en systematisk forsknings-, udviklings- og kommunikationsindsats inden for politisk prioriterede områder, på andre udvalgte arbejdsmiljøområder med identificeret eller potentielt forskningsbehov og inden for national arbejdsmiljøovervågning. På kommunikationsområdet vil AMI fortsat styrke sin indsats med henblik på samtidig kommunikation af ny viden til professionelle brugere og til den brede offentlighed. Behovet og mulighederne for at øge kommunikationsindsatsen overfor virksomhedernes ledelse, til brug for deres dialog med medarbejderne om udvikling af virksomhedens arbejdsmiljø, vil blive undersøgt. Forskeruddannelsesområdet vil udover fortsat uddannelse af ph.d.-studerende blive styrket ved aktiv deltagelse i en forskerskole i folkesundhedsvidenskab, hvori arbejdsmiljø indgår. Dette vil ske i samarbejde med relevante universitetsinstitutter på Københavns Universitet. AMI fortsætter i perioden sin interne resultatstyring med udmøntning af den overordnede resultatkontrakt i étårige afdelingsresultatkontrakter. Der tilstræbes en fleksibel organisation og et godt og udviklende arbejdsmiljø. 3. Institutpolitiske målsætninger For at indfri AMI s strategiplan, skal instituttet præstere en helhedsorienteret forskning som går på tværs af fagområder og discipliner og som udføres i samarbejde med andre forskere og i stadig dialog med brugerne. Der fokuseres på: 5

6 3.1 Forskningskvalitet og relevans AMI s forskning skal fastholdes på et højt internationalt kvalitetsniveau, den skal have forskningsmæssig relevans og brugerne skal finde, at den er nyttig. For at sikre, at AMI s forskning er af højeste internationale kvalitet, publiceres instituttets resultater i internationale videnskabelige tidsskrifter med peer-review. Den internationale publicering er også en forudsætning for at kunne deltage i det internationale og nationale forskningssamarbejde. Forskningskvaliteten bedømmes endvidere kvalitativt ved forskningsevalueringer med 5 års interval, næste gang i I perioden mellem de internationale forskningsevalueringer vil AMI indføre årlige selvevalueringer af forskningskvalitet på basis af en selvevalueringsmodel, der udvikles på instituttet inspireret af bl.a. Excellencemodellen. Nytten af AMI s forskning for brugernes daglige arbejde vurderes løbende kvalitativt. Brugerundersøgelsen for 2002 der gennemføres brugerundersøgelse hvert andet år er tilrettelagt i samarbejde med departementet og afsluttes i første halvår. Endvidere gennemføres dialogmøder med brugere og forskere uden for AMI inden iværksættelse af større projekter. Den samfundsmæssige nytte af AMI s forskning er i overvejende grad indirekte gennem inspiration til politiske initiativer, myndighedsinitiativer, organisationsinitiativer og virksomhedsinitiativer via ny forskningsbaseret viden. Hertil kommer, at AMI s interventionsprojekter i virksomheder kan føre til, at de mest effektive foranstaltninger vælges til fx arbejdsmiljøforbedringer eller sundhedsfremmeforanstaltninger. 3.2 Kommunikation viden til brugerne AMI s resultater og anden ny forskningsviden skal være offentlig tilgængelig og skal hurtigst muligt formidles til brugerne, herunder politiske beslutningstagere og arbejdsmiljøprofessionelle og til offentligheden generelt i en form, der er tilpasset brugernes forskellige behov. Kun herved tilfører AMI s videnproduktion samfundet værdi. 3.3 Forskeruddannelse AMI vil fortsat bidrage til forskeruddannelsen ved at uddanne ph.d. er i samarbejde med universiteterne. 3.4 Overvågning AMI vil bidrage til den nationale arbejdsmiljøovervågning ved anvendelse af registre, spørgeskema- og interviewundersøgelser samt arbejdspladsundersøgelser. 4. Resultatmål 4.1. Produkter og effekter Alle AMI s aktiviteter i 2002 vil være stærkt præget af, at instituttet, pga. ændrede økonomiske forudsætninger, må reducere sin medarbejderstab med hver fjerde medarbejder i alt ca. 40 personer. Der vil i 2002 derfor blive anvendt mange kræfter på reduktion af allerede igangværende projekter, ændret bemanding af andre projekter, oplæring i nye funktioner og mange andre tilpasningstiltag. 6

7 Forskning AMI s styrke er, at instituttet omfatter de væsentligste faglige grunddiscipliner inden for arbejdsmiljøforskning bortset fra klinisk, patientrettet forskning. AMI er derfor i særlig grad rustet til at forestå og gennemføre store komplicerede forskningsopgaver og større tværfaglige projekter i et udstrakt samarbejde med andre forskningsinstitutioner. Den store udfordring de kommende år bliver fortsat at udvikle forskernes tværfaglige samarbejde, således at der ved siden af den eksisterende kvalificerede disciplinære tilgang udvikles en tilsvarende kvalificeret tværfaglig tilgang. Herved vil der bedst kunne opnås et helhedssyn på arbejdsmiljøfaglige problemstillinger. Samtidig er der behov for fortsat at udvikle viden om, hvordan interventionsprojekter bedst tilrettelægges og gennemføres. Det betyder, at der skal lægges vægt på fortsat træning i lederes og forskeres strategiske udvikling og forskningsplanlægning. Andre tiltag med samme formål er udvikling af et mere omfattende og forpligtende samarbejde med universiteterne, som anbefalet i Forskningskommissionens rapport fra efteråret 2001 samt ansættelse af tre professorer i de bevilgede stillingsnumre hertil, såfremt økonomien tillader det. Der vil også blive arbejdet på at intensivere det internationale forskningssamarbejde. Dette skal ses i forbindelse med, at AMI i 2002 skal udvikle en ny strategi for instituttet , ligesom det forventes, at instituttet skal bidrage væsentligt ved Beskæftigelsesministeriets planlagte udarbejdelse af en national arbejdsmiljøforskningsstrategi i Før igangsætning af et forskningsprojekt vil AMI fremover gennemføre en udvidet vurdering af projektets forskningsmæssige relevans. Heri indgår en analyse af problemets art og omfang, dets forskbarhed samt mulighederne for at et projekt kan bidrage til løsning af et eller flere arbejdsmiljøproblemer. Resultaterne fra ErhvervsHospitaliseringsRegistret (EHR) og den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK) vil her indgå som væsentlige bidrag i vurderingen af den aktuelle arbejdsmiljøsituation. Videre vil AMI videreudvikle kvaliteten af instituttets planlægning af større projekter samt i tilrettelæggelsen af interventionsprojekter. De arbejdstyper størstedelen af AMI s forskning omhandler kan inddeles i arbejde primært med materialer, mennesker, information og dyr. I lønmodtagerundersøgelsen 1995/96 var procentdelen af arbejdstagere med dette arbejde henholdsvis 41, 32, 26 og 1%. Inden for arbejde med materialer vil AMI permanentgøre en del af ulykkesforskningen, reducere den kemisk-toksikologiske forskning og forskningen i tunge løft, psykosociale påvirkninger og indeklima. Eksterne bevillinger gør det muligt at øge indsatsen overfor høreskader. Centret for Miljø og Luftveje ophører i Inden for arbejde med mennesker vil aktivitetsniveauet vedrørende psykosociale påvirkninger blive noget reduceret. Med basis i en forventet satspuljebevilling til forbedring af social- og sundhedsassistenters/- hjælperes arbejdsmiljø vil en fokuseret flerårig psykosocial indsats i social- og sundhedsvæsenet blive iværksat. Også aktivitetsniveauet i indeklima vil blive noget reduceret. 7

8 Forskning om arbejde med information neddrosles midlertidigt p.g.a., at det midlertidige program om computerbaseret arbejde er afviklet i En række delaktiviteter og slutrapportering gennemføres i arbejdsfysiologisk-ergonomisk afdeling. AMI vil søge ekstern finansiering til andre aktiviteter inden for området. Et mindre projekt i ICT-branchen gennemføres som optakt til en større fælles europæisk indsats, der søges finansieret af EU midler. Indeklimaforskningen i tilslutning hertil fortsætter med reduceret aktivitetsniveau. Forskning om arbejde med dyr m.v. vil kun blive gennemført i det omfang, der kan opnås ekstern bevilling. AMI vil her have særlig interesse i projekter om bæredygtigt arbejdsmiljø ved økologisk landbrug og om ulykkesforebyggelse i landbruget. På sundhedsfremmeområdet fortsætter indsatsen om Sund Bus og allergiforskningen på uændret aktivitetsniveau. AMI vil også fortsat indgå i det nordiske samarbejde om udgivelsen af Scandinavian Journal of Work, Environment and Health. En oversigt over udvalgte forskningsemner findes i bilag 3. Den fuldstændige og ajourførte oversigt over AMI s forskningsprojekter findes på hjemmesiden AMI har i 2001 iværksat forskning på en række helt nye områder, hvor der først skal opbygges ekspertise. Det er AMI s målsætning, at det absolutte antal internationale publiceringer og citeringer skal vokse på disse områder, når forskningsgrupperne har opnået erfaring og er blevet publiceringsmodne efter 3-5 år. I modsat retning trækker naturligvis, at en række fagområder er under afvikling i lyset af personalereduktionen. For at tage højde for, at niveauet for publiceringen, både absolut og i forhold til forskerårsværk, fluktuerer på kort sigt, angives de konkrete målsætninger som gennemsnit for 4-årige perioder. I tabellen nedenfor angives såvel målene som historiske data og prognoser i sådanne rullende 4- årsperioder. Den samlede effekt på de rullende gennemsnit af ovenstående modsatrettede tendenser ventes at blive en stabilisering omkring 1,0 artikler pr. forskerårsværk med vækst sidst i kontraktperioden. Det gennemsnitlige antal citationer pr. publikation, der blev uventet højt i 2001, ventes at stabilisere sig omkring 3,0-3,5. Tidsserier for outputmål Artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter * Forskerårsværk * Artikler i internationalt anerkendte 1,2 1,1 1,1 1,1 1,0 1,0 1,1 tidsskrifter pr. forskerårsværk * Citationer pr. artikel** 3,0 3,1 3,5 3,3 3,3 3,4 3,4 * Rullende gennemsnit for 4-årsintervaller, idet det angivne årstal er sidste år i den pågældende periode. ** Citationer pr. publikation i rullende 5-årsperiode. Dette standardmål beregnes af Institute for Scientific Information, USA. 8

9 Nr. Fokusområde Resultatmål 2002 Produkter og effekter Forskning 1. Videnskabelig kvalitet Gennemsnitligt 62 artikler i internationale tidsskrifter med peerreview pr. år i perioden Gennemsnitligt 1,1 international artikel pr. forskerårsværk pr. år i perioden ,3 citationer pr. publikation Kommunikation AMI s videnproduktion tilfører kun samfundet værdi, såfremt forskningsresultaterne kommunikeres effektivt til brugerne, herunder politisk-administrative beslutningstagere og arbejdsmiljøprofessionelle, og til offentligheden generelt. AMI ønskes udviklet til et videnscenter for forskningsbaseret arbejdsmiljøviden i Danmark. Det vil ske ved opbygning af en kommunikationsinfrastruktur til indsamling, kvalitetsvurdering, redigering og spredning af forskningsbaseret arbejdsmiljøviden. Udbygningen af som det vigtigste element i AMI s videnscenter på arbejdsmiljøforskningsområdet har derfor højeste prioritet gennem hele kontraktperioden. I 2002 vil hjemmesiden blive udbygget med: Overvågningsdata i form af en udvidet udgave af ErhvervsHospitaliseringsRegistret (EHR) (Udbygningen fortsætter i Se nærmere under 4.1.4) Overvågningsdata i form af en prototype for netpræsentation af data fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK). (Udbygningen fortsætter i Se nærmere under 4.1.4) Løbende opdatering af resultater fra AMI s forskning herunder anbefalinger og løsninger Løbende information om ny viden fra overvågning af internationale videnskabelige tidsskrifter Tilbud om digitalt nyhedsbrev om arbejdsmiljøviden Der skal til stadighed være nem, hurtig og direkte on-line adgang for alle til viden om arbejdsmiljø i form af resultater fra arbejdsmiljøforskningen. Instituttet vil derfor med hyppig opdatering gøre flest mulige af AMI s egne materialer tilgængelige i elektronisk form i form af opsummering af eksisterende viden, artikler i full text og aggregeret statistik. Som konkret resultatmål skal antallet af hits på hovedsiden vokse til mindst Samtidig er det AMI s ambition, at instituttets hjemmeside også i 2002 skal være blandt de 100 bedste offentlige websites. Instrumentet hertil er projekt Bedst på nettet, der er et samarbejde mellem IT- og Forskningsministeriet, Statens Information og PLS Rambøll. Et ekspertpanel vurderer løbende ca offentlige hjemmesiders kvalitet på kriterier for brugervenlighed, nytteværdi og åbenhed. I 2002 vil der blive satset på uddannelsesaktiviteter og udbud af nye kurser/seminarer på følgende områder: psykosocialt arbejdsmiljø risikovurdering toksikologi NIVA-kurser 9

10 der udvikles i 2002 et kursusmodul i anvendelse af AMI s 3 dækker spørgeskema om psykosocialt arbejdsmiljø Som konkret resultatmål skal antallet af kursusdage i år 2002 være mindst 6. Antallet af kursusdeltagere kan vanskeligt vurderes, da økonomien i alle dele af arbejdsmiljøsystemet er forringet i 2002, hvorfor der ventes nedgang i behovet for videreuddannelse. Hertil kommer i internationale kurser i regi af NIVA (Nordisk Institut for Videreuddannelse i Arbejdsmiljø). I de kommende år vil antallet af AMI s NIVA-kurser blive reduceret til 2-3 kurser pr. år. Afholdelsen af formidlingsarrangementer, udgivelse af publikationer og presseinitiativer vil fortsat være i fokus og blive koordineret med henblik på at opnå størst mulig gennemslagskraft i forhold til professionelle brugere og den brede offentlighed. Gennemførelse af og opfølgning på sådanne initiativer vil primært ske via hjemmesiden. I 2002 søges gennemført to større temaaktiviteter, hvor instituttets forskellige kommunikationselementer vil blive anvendt i en koordineret indsats. Det er målet, at antallet af præsentationer for arbejdsmiljøprofessionelle trods personalereduktionen, der hurtigt slår igennem på den brugerrettede formidling, skal være mindst 95, og at antallet af deltagere i formidlings-, tema- og dialogmøder udgør mere end Forskningsresultater publiceres i stigende omfang på hjemmesiden, som forventes mere og mere at skulle dække behovet for videnoverførsel. På længere sigt ventes antallet af deltagere i formidlingsmøderne at aftage, idet brugerne i provinsen i stigende grad angiver, at transportudgifter og tidsforbrug gør det svært at deltage i møder i København og Århus. Antallet af dansksprogede artikler, rapporter, bogkapitler, bøger, pjecer og nyhedsbreve ønskes fastholdt på 60 trods personalereduktionen. Samtidigt ønskes det samlede antal interviews til radio, TV, aviser, fagblade etc. fastholdt på 95. AMI har formandskabet for den Good Practice arbejdsgruppe under Arbejdsmiljøagenturet i Bilbao, der forestår arbejdsmiljøugen 2002 om stress. I foråret 2002 gennemføres formidling inden for emnerne: resultater fra NAK-undersøgelsen ulykker inden for bygge og anlæg hudallergi inden for mejeri- og slagterisektoren brug af informationsteknologi (BIT) I efteråret 2002 ventes gennemført formidling inden for nogle af følgende emner: center for miljø og luftveje effekter af reaktive gasser på slimhinder i øjne og luftveje fravær og trivsel samt motivation og udbrændthed kvinders arbejdsmiljø og helbred repetitivt arbejde arbejdsmiljø og sundhedsfremme For at udvikle instituttets kommunikation gennemføres en samlet evaluering af en række kommunikationsformers udbredelse og popularitet. Dette sker ved en brugerundersøgelse foråret 2002 gennemført i samarbejde med departementet mhp. at måle arbejdsmiljøaktørernes kendskab til, anvendelse af og tilfredshed med AMI s viden. Med udgangspunkt i dette udarbejdes i 2002 en revideret kommunikationsstrategi. Brugerundersøgelsen vil blive gentaget i

11 Tidsserier for outputmål Dansksprogede artikler, rapporter, bogkapitler, bøger, pjecer og nyhedsbreve Interviews til massemedierne >95 >95 >90 >90 Hits på hovedsiden > > > > Præsentationer for arbejdsmiljøprofessionelle >95 >95 >90 >90 Deltagere i formidlings-, tema- og >1.000 >900 >800 >800 dialogmøderne Kursusdage > Kursusdeltagere Det konkrete resultatmål for 2002 vil blive, at mindst 75% af de arbejdsmiljøprofessionelle som anvender AMI s kommunikationsprodukter, skal være tilfredse med disse. Samarbejdsformerne og strukturen i arbejdsmiljøsystemet fastlægges pt. i to udvalg under Beskæftigelsesministeriet. AMI s fremtidige rolle som videnleverandør vil blive afklaret der. Nr. Fokusområde Resultatmål 2002 Produkter og effekter Kommunikation 2. Løbende revurdering og Tilpasning i samarbejde med departementet af konceptet for forbedring brugerundersøgelser mhp. at måle arbejdsmiljøaktørernes kendskab til, anvendelse af og tilfredshed med AMI s viden og kommunikationsprodukter >75% af de arbejdsmiljøprofessionelle skal være tilfredse med anvendeligheden af AMI s kommunikationsprodukter 3. Bred formidling 60 dansksprogede artikler, rapporter, bogkapitler, bøger, pjecer og nyhedsbreve >100 interviews til radio, TV, aviser, fagblade etc. 4. On-line service > hits på hovedsiden 5. Forskerne møder brugerne skal i Bedst på nettets screening være blandt de 100 bedste offentlige hjemmesider >95 præsentationer for arbejdsmiljøprofessionelle >1.000 deltagere i formidlings-, tema- og dialogmøderne >6 kursusdage med ialt >50 deltagere Forskeruddannelse Den stigende interesse for arbejdsmiljø og den høje gennemsnitsalder for erfarne arbejdsmiljøforskere, har skabt et voksende behov for veluddannede ph.d.er i arbejdsmiljø. Samtidig opnår mange af AMI s ph.d.- uddannede job i erhvervslivet (især medicinalindustrien), men også i centraladministrationen, hvor der anvendes forskningsbaseret viden. Forskningskommissionen har i sin netop udgivne betænkning anbefalet, at antallet af ph.d. studerende fordobles over nogle år, og at indtaget af udenlandske ph.d. studerende øges. AMI må af økonomiske årsager reducere antallet af indskrevne ph.d.-studerende for egne midler fra to til en pr. år, og ad hoc tildele post doc på relevante områder. Alle udgifter til ph.d.-studerende afholdes nu af 11

12 AMI, da Forskerakademiets samfinansieringsordning med sektorforskningen er bortfaldet. AMI vil fortsat tilknytte ph.d.-studerende og post doc. til større forskningsprogrammer. Såfremt anbefalingen fra det tidligere Arbejdsministeriums udvalg for arbejdsmiljøforskning af en styrkelse og finansiering af forskeruddannelsen udmøntes, vil instituttet fremover påtage sig at indskrive mindst 5 ph.d.-studerende pr. år. Tidsserier for outputmål Indskrevne specialestuderende pr >25 >25 >25 >25 december Årligt indskrevne ph.d.-studerende Kvaliteten af AMI s forskeruddannelse vil blive forøget i perioden, da AMI og en række andre forskningsinstitutioner i 2002 vil etablere en forskerskole i folkesundhedsvidenskab, hvori arbejdsmiljø indgår som et væsentligt element. Den placeres ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. AMI vil bidrage med nøglevejledere og ved kursusafholdelse. AMI s to allerede ansatte forskningsprofessorer og de tre yderligere forventede forskningsprofessorstillinger vil være rygraden i denne forskeruddannelse. Nr. Fokusområde Resultatmål 2002 Produkter og effekter Forskeruddannelse 6. Fremtidens arbejdsmiljøforskere >25 indskrevne specialestuderende ultimo året 2 eller flere nyindskrevne ph.d.-studerende i løbet af året Overvågning Inden for den nationale overvågning af arbejdsmiljø vil AMI i 2002 søge at bevare Erhvervs- HospitaliseringsRegistret (EHR) og den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK), der hidtil har været baseret på løse forskningsmidler. Efter ca. 10 års finansiering på denne måde er det imidlertid svært at opnå forskningsmidler til driften af disse datagrundlag. Som konkrete resultatmål for EHR i 2002 vil der ske - en analyse af muligheden for at udvide antallet af diagnoser, der indgår i EHR - en udvidelse af søgemulighederne med jobkatagorier på AMI s hjemmeside (udvidelsen afsluttes i 2003) og - evaluering af brugernes kendskab til, anvendelse af og tilfredshed med denne facilitet I de efterfølgende år sigtes mod udvidelse af EHR med ambulante data, herunder skadestuedata, og med data om arbejdsophør og overgang til pension. Det er hensigten efterhånden at inddrage alle relevante sygdoms- og behandlingsdata i registret, således at der på sigt kan opnås oversigt over alle sundhedsmæssige konsekvenser af arbejdsmiljøet. Herved opnås et stærkt forbedret prioriteringsgrundlag. Ellers koncentreres arbejdet om at færdiggøre en række analyser af NAK 2000/01. I 2003 skal planlægningen af en eventuel NAK 2004/5 påbegyndes. Nr. Fokusområde Resultatmål 2002 Produkter og effekter Overvågning 7. ErhvervsHospitaliseringsRegistret EHR s diagnosepanorama og søgemuligheder udvides (EHR) 12

13 4.2. Ressourceanvendelse For til stadighed at kunne drive en effektiv forsknings-, kommunikations- og uddannelsesvirksomhed igangsættes løbende initiativer med henblik på at optimere instituttets økonomiske, materielle og menneskelige ressourcer. I kontraktperioden vil der overordnet være fokus på rationalisering af planlægning og opfølgning samt den tilhørende økonomistyring. I perioden vil AMI i samarbejde med Økonomistyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt en række andre sektorforskningsinstitutioner udbygge Navision Stat med særlige moduler. Det nye system skal afløse AMI s eksisterende økonomistyringssystem. Systemet skal sikre en bedre økonomistyring, rationalisere en række administrative funktioner, herunder planlægning og opfølgning samt sikre en mere smidig økonomistyring og sikre en mere målrettet controlling ved at samkøre eksisterende projekt- og resultatformidlingsdata med økonomidata. Det har hidtil været hensigten, at andelen af ressourcer i kontraktperioden til især forskning, undersøgelse og dokumentation samt til information, rådgivning og undervisning skal vokse, mens især ressourceandelen til generel ledelse og administration skal falde. Med den økonomiske neddrosling er dette imidlertid ikke muligt. Konkret for 2002 fastholdes udgifterne til generel ledelse og administration på 9,5%. Dette niveau søges fastholdt i de kommende år indtil tilstrækkelig erfaring med de nye planlægnings- og økonomistyringssystemer er opnået. I bilag 4 ses fordelingen af bevillinger og personale på samtlige hovedformål på finansloven. Evnen til at tiltrække eksterne midler nationalt og internationalt til styrkelse af forskningen kan betragtes som en indikator for kvalitet og konkurrencedygtighed. Det forudsætter dog, at der på arbejdsmiljøområdet eksisterer puljer og fonde nationalt og internationalt. De seneste års forholdsvis høje niveau for ekstern finansiering skyldes en ekstraordinær tilgang af midlertidige satspuljebevillinger til specifikke formål. Denne finansiering vil være en usikker kilde fremover. Da den eksterne finansiering alt overvejende går til forskningsaktiviteter, og da AMI har en række opgaver udover forskning, ønsker instituttet at sætte mål for den eksterne finansieringsandel af forskningen frem for som andel af AMI s samlede finansiering. Målet for niveauet for ekstern forskningsfinansiering fremover er mindst 35%, hvilket svarer til Forskningskommissionens anbefalinger i betænkningen fra På den anden side er det også risikabelt at basere for store andele af sin forskning på løse midler. Der skal opnås en fornuftig balance mellem basisbevilling og løse midler. Instituttet har prioriteret at anvende mulighederne i det nye lønsystem aktivt. De ansatte på nyt lønsystem udgør således mere end 77% af de ansatte på instituttet og alle hovedgrupper af ansatte er gået over til nyt lønsystem. På baggrund af de indhøstede erfaringer justeres de lokale aftaler om ny løn i 2002 og der startes udvikling af en kompetencedatabase for samtlige medarbejdere. Databasen skal anvendes ved de årlige lønforhandlinger og medarbejderudviklingssamtaler samt anvendes ved den løbende evaluering af forskernes kompetenceudvikling. Tidsserier for outputmål Generel ledelse og administration i % af 10,8 10,1 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 bruttoudgifter Ekstern finansiering i % af forskningen >35 >35 >35 >35 13

14 Nr. Fokusområde Resultatmål 2002 Ressourceanvendelse 8. Mindre administration 9,5% af de samlede udgifter til generel ledelse og administration 9. Ekstern finansiering >35% ekstern finansiering af forskningen 4.3. Interne udviklingsforhold Det overordnede udgangspunkt for instituttets interne udvikling er AMI s strategi, den internationale forskningsevaluering 2000 og brugerundersøgelsen Instituttet har styrket den samfundsvidenskabelige og tværfaglige forskning. For at skabe nogle mere strategiske og på sigt bæredygtige forskningsmiljøer har instituttet valgt at etablere større forskningsenheder. Samtidig ønsker instituttet, at de enkelte forskningsgrupper i højere grad arbejder som selvstyrende teams med stor kompetence til at tilrettelægge arbejdet udfra fastlagte resultatmål og rammer. I efteråret 2001 har AMI udarbejdet en arbejdsmiljøpolitik, som skal iværksættes i 2002, ligesom det er et konkret resultatmål for 2002 at forberede en arbejdsmiljøcertificering, der kan opnås i AMI skal tiltrække, motivere og udvikle dygtige og engagerede medarbejdere på alle niveauer. Instituttet gennemfører derfor hvert andet år en intern klimaundersøgelse. Resultaterne fra klimaundersøgelsen ved årsskiftet 2001/02 vil tillige indgå i de initiativer der vil blive iværksat i kontraktperioden Generel løbende kompetenceudvikling af alle medarbejdere er helt afgørende for vedligeholdelse og videreudvikling af fleksibilitet og kreativitet. Alle medarbejdere har under den årlige medarbejderudviklingssamtale mulighed for sammen med nærmeste leder at udarbejde eller justere en individuel plan for de næste tre års kompetenceudvikling. Det er den interne målsætning for 2002, at uddannelsesudgifterne i % af det samlede forbrug skal holdes på det nuværende niveau på 2,3%. Desuden er det AMI s interne målsætning til stadighed at have et samlet sygefravær pr. medarbejder pr. år, der ligger under gennemsnittet for de statslige institutioner. Indsatsen for reduktion af sygefraværet omfatter samtale med nærmeste leder og vedligeholdelse af et effektivt krisenetværk af medarbejdere i samarbejde med Dansk Mentalhygiejnisk Center (DMC), der yder personlig rådgivning på de psykologiske, økonomiske og juridiske områder. På grund af den betydelige personalemæssige tilpasning i 2002 er der risiko for en midlertidig stigning i sygefraværet. Nr. Fokusområde Resultatmål 2002 Interne udviklingsforhold 10. Arbejdsmiljø Forberedelse af arbejdsmiljøcertificering i Økonomi Aktiviteterne til indfrielse af resultatmålene i nærværende kontrakt finansieres, med mindre andet er angivet, af såvel basismidler på Finansloven som en række midlertidige eksterne kilder, herunder satspuljer, fonde og programmer. Det skal bemærkes, at en række betydelige midlertidige satspuljebevillinger aftrappes i løbet af kontraktperioden, og at den eneste større fond med øremærkede midler til dansk forskning i arbejdsmiljø i øjeblikket er Arbejdsmiljørådets 10 mio. kr. pr. år. 14

15 Omfang og betingelser for instituttets fremtidige tilpasning kendes ikke ved kontraktens indgåelse. Især er det uklart, hvorledes en planlagt negativ budgetregulering for AMI og Arbejdstilynet samt en planlagt overførsel af midler fra sektorforskningen til den fri forskning vil påvirke AMI s bevillingsmæssige situation i 2003 og fremover. I nærværende resultatkontraktperiode for 2002 er der ikke taget højde for disse forhold. Såfremt der sker væsentlige ændringer i de finansieringsmæssige forudsætninger for kontrakten, vil disse ændringer kunne begrunde en tilsvarende ændring af resultatmålene. AMI s basisbevilling på Finansloven kan alene fastlægges af Folketinget. På baggrund af Finanslov for 2002 udgør AMI s finanslovsbevilling (nettotal) følgende: Finanslovsbevilling (mio. kr.) Indtægter 27,7 26,4 24,8 23,9 Udgifter 87,3 84,8 80,9 78,7 Nettotal 59,6 58,4 56,1 54,8 Omregnet til personaleforbrug i årsværk svarer dette til følgende med finanslovens inddeling i poster: Personaleforbrug (årsværk) 2002* Almindelig virksomhed Reduktion af fravær i arbejde Forskningsprojekt om træk og skub Indtægtsdækket virksomhed Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed I alt * Forventet resultat for Fordelt på personalekategorier svarer det til følgende, idet stillingskategorierne ph.d.-studerende og øvrige kun indgår delvis i finansloven 2002: Personaleforbrug (årsværk) Ledere Forskningspersonale Teknisk personale Administrativt personale Information og IT Ph.d.-studerende Øvrige I alt Ikrafttræden, rapportering og revision Nærværende resultatkontrakt er ikke en aftale i almindelig aftaleretlig betydning, men en tilkendegivelse af Beskæftigelsesministeriets ønsker til udviklingen af AMI s virksomhed i den kommende 4-årsperiode. 15

16 Med kontrakten er der ikke foretaget eller tilsigtet nogen ændring af den kompetence og det ansvar, som efter lovgivningen er henlagt til henholdsvis beskæftigelsesministeren, AMI s bestyrelse eller direktøren. Beskæftigelsesministeren har det sædvanlige parlamentariske ansvar. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til afvigelser. Dette indebærer, at der til enhver tid kan gøres sædvanlig politisk eller juridisk ansvar gældende for ministerens og/eller embedsmændenes/ami s forretningsførelse. Hertil kommer, at beskæftigelsesministeren med respekt for AMI s status som sektorforskningsinstitut fortsat kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele heraf i kraft af et almindeligt over-/underordnelsesforhold. I så fald ændres kravene til AMI tilsvarende. Ministeriet og AMI s bestyrelse bør dog i beslutninger, der træffes som led i over- og underordnelsesforholdet og deres virksomhed i øvrigt, respektere de vilkår, der er nedfældet i kontrakten og resultatstyringsmodellens idégrundlag. Den foreliggende kontrakt løber til d. 31. december Kontrakten gælder for den fireårige periode 2002 til 2005, således at resultatkravene for år 2002 er bindende, mens resultatkravene for de efterfølgende år er sigtepunkter for indsatsen. Resultatkontrakten fornys hvert år i fjerde kvartal, hvor kontraktperioden rulles til en ny fireårsperiode, samtidig med at resultatkravene justeres under hensyn til opnåede resultater og ændringer i prioriteringer og ressourcerammer. Parterne er enige om, at kontraktfornyelsen i efteråret 2002 skal omfatte alle elementer og indebære en grundig revurdering af mål, strategier og effektiviteten i ressourceanvendelsen. AMI s rapportering om målopfyldelsen i henhold til kontraktperioden sker i de årlige virksomhedsregnskaber. Som grundlag for bestyrelsen og Beskæftigelsesministeriets vurdering af behovet for justeringer i forbindelse med den årlige rulning udarbejdes notater og afholdes møder i fornødent omfang. Desuden vil instituttets regelmæssige bruger- og forskningsevalueringer samt klimaundersøgelser indgå i baggrundsmaterialet for justeringerne. Resultatkontrakten suppleres med en direktørkontrakt i henhold til gældende regler. Direktørkontrakten fastlægger én gang om året resultatkravene for direktøren og dermed for driften og administrationen af AMI som helhed. AMI, den 21. juni 2002 Bo Smith Departementschef Beskæftigelsesministeriet Kjeld Møller Pedersen Bestyrelsesformand Arbejdsmiljøinstituttet 16

17 Ib Andersen Direktør Arbejdsmiljøinstituttet Bilag 1 Oversigt over resultatmål for Arbejdsmiljøinstituttet 2002 Nr. Fokusområde Resultatmål 2002 Produkter og effekter Forskning 1. Videnskabelig kvalitet Gennemsnitligt 62 artikler i internationale tidsskrifter med peerreview pr. år i perioden Gennemsnitligt 1,1 international artikel pr. forskerårsværk pr. år i perioden ,3 citation pr. publikation Produkter og effekter Kommunikation 2. Løbende revurdering og Tilpasning i samarbejde med departementet af konceptet for forbedring brugerundersøgelser mhp. at måle arbejdsmiljøaktørernes kendskab til, anvendelse af og tilfredshed med AMI s viden og kommunikationsprodukter >75% af de arbejdsmiljøprofessionelle skal være tilfredse med anvendeligheden af AMI s kommunikationsprodukter 3. Bred formidling 60 dansksprogede artikler, rapporter, bogkapitler, bøger, pjecer og nyhedsbreve >100 interviews til radio, TV, aviser, fagblade etc. 4. On-line service > hits på hovedsiden 5. Forskerne møder brugerne skal i Bedst på nettets screening være blandt de 100 bedste offentlige hjemmesider >95 præsentationer for arbejdsmiljøprofessionelle >1.000 deltagere i formidlings-, tema- og dialogmøderne >6 kursusdage med ialt >50 deltagere Produkter og effekter Forskeruddannelse 6. Fremtidens arbejdsmiljøforskere >25 indskrevne specialestuderende ultimo året 2 eller flere nyindskrevne ph.d.-studerende i løbet af året Produkter og effekter Overvågning 7. ErhvervsHospitaliseringsRegistret EHR s diagnosepanorama og søgemuligheder udvides (EHR) Ressourceanvendelse 8. Mindre administration 9,5% af de samlede udgifter til generel ledelse og administration 9. Ekstern finansiering >35% ekstern finansiering af forskningen Interne udviklingsforhold 10. Arbejdsmiljø Forberedelse af arbejdsmiljøcertificering i

18 Bilag 2 Tidsserier for kvantificérbare outputmål Tidsserier for outputmål Artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter * Forskerårsværk * Artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter Artikler i internationalt anerkendte 1,2 1,1 1,1 1,1 1,0 1,0 1,1 tidsskrifter pr. forskerårsværk * Citationer pr. artikel** 3,0 3,1 3,5 3,3 3,3 3,4 3,4 Dansksprogede artikler, rapporter, bogkapitler, bøger, pjecer og nyhedsbreve Interviews til massemedierne >95 >95 >90 >90 Hits på hovedsiden > > > > Præsentationer for arbejdsmiljøprofessionelle >95 >95 >90 >90 Deltagere i formidlings-, tema- og >1.000 >900 >800 >800 dialogmøderne Kursusdage > Kursusdeltagere Indskrevne specialestuderende pr >25 >25 >25 > december Årligt indskrevne ph.d.-studerende Generel ledelse og administration i 10,8 10,1 9,5 9,5 9,5 9,5 9,5 % af bruttoudgifter Ekstern finansiering i % af >35 >35 >35 >35 forskningen * Rullende gennemsnit for 4-årsintervaller, idet det angivne årstal er sidste år i den pågældende periode. ** Citationer pr. publikation i rullende 5-årsperiode. Dette standardmål beregnes af Institute for Scientific Information, USA. 18

19 Bilag 3 - Oversigt over AMI s forskning De efterfølgende udvalgte emner er opdelt svarende til opdelingen i AMI s strategi Her er opdelt i Forskning inden for visionerne og i Forskning på tværs af visionerne. En fuldstændig og ajourført oversigt over AMI s forskning findes på hjemmesiden 1 Forskning inden for visionerne Vision 1 Ulykker Ulykkesforskningen på AMI er iværksat i 1999 på basis af en 4-årig bevilling. I 2002 vil fokus være på forskning i bagvedliggende årsager til og metoder til forebyggelse af ulykker inden for højrisikogruppen bygge og anlæg. AMI vil også gennemføre detaljerede analyser af ulykker i den nationale arbejdsmiljøkohorte (NAK 2000). Videre vil AMI under forudsætning af støtte fra Direktoratet for Fødevareerhverv gå ind i forskning i ulykker i landbruget, som er en anden højrisikogruppe for arbejdsulykker. AMI vil fortsætte sit formandskab i det nationale arbejdsulykkesforskningscenter, der er et netværk af alle danske arbejdsmiljøforskere. Vision 2 Kræft og hjerneskader AMI har implementeret modeller til at screene stoffer og produkter for deres evne til at inducere skader på arvematerialet, såkaldte DNA-skader, der fungerer som et proximål for kræftfremkaldende effekt. I 2002 vil AMI fortsætte arbejdet med at teste såvel partikler som reaktive stoffer fra indeklimaet i disse modeller. Under forudsætning af ekstern støtte vil AMI påbegynde forskning i arbejdsbetingede årsager til lungekræft blandt ufaglærte kvinder i fiskeindustrien. Desuden fortsætter AMI sine undersøgelser af betydningen for kræftrisiko af genetisk variation i DNAreparationsevnen med særlig fokus på variationen i almenbefolkningen. I 2002 fortsættes et større studie af risikofaktorer for lunge- og brystkræft. Risikofaktorer i arbejdsmiljø, livsstil, kost og reproduktion såvel som følsomhed kortlægges for et udsnit af en kohorte på personer fra Kræftens Bekæmpelse. En undersøgelse af hudallergi i mejeri- og slagterisektoren fortsætter i Et stadigt stigende problem er arbejdsbetinget allergi, hvorfor AMI inden for sin kemiindsats har iværksat aktiviteter på dette område. I 2002 afsluttes Center for Miljø og Luftveje (CML), der er finansieret af Det Strategiske Miljøforskningsprogram. CML, der ledes af AMI, har opnået ny viden om udsættelse for og helbredseffekter af trafikforurening. Endvidere har forskning i Centret vist, at såvel blødgørere (phthalater) som deres nedbrydningsprodukter (mono-phthalater) har en markant allergiforstærkende effekt. Vision 3 Børn og unge AMI har ingen selvstændig indsats på dette område, men i tilknytning til NAK 2000 vil AMI gennemføre analyser af eksponerings- og helbredsforhold for gruppen af årige. Vision 4 - Tunge løft og EGA På området tunge løft vil AMI i 2002 fortsat fokusere på årsager til og metoder til forebyggelse af lænderygsbesvær knyttet til personhåndtering inden for social- og sundhedsområdet. Dette vil fortsætte gennem flere år, ligesom der også i løbet af kontraktperioden vil blive gennemført forskning inden for træk og skub. 19

20 Som konkret resultatmål på området vil AMI i 2002 afslutte en undersøgelse om betydningen af trykforhold omkring hvirvelsøjlen. Endvidere opgøres resultater fra kortlægning af arbejdsmiljø og helbred blandt ca ansatte i omkring 25 institutioner inden for voksenhandicapområdet i Århus Amt. Fokus er her især på risikofaktorer for akutte lænderygsmerter samt betydende faktorer for restitution af ryggens funktion inden for det første år efter et rygtilfælde. Inden for det industrielle EGA vil AMI især have fokus på forskning i integreret forebyggelse af bevægeapparatsbesvær og psykosociale problemer blandt rengøringsassistenter. AMI vil desuden i perioden med eksterne midler søge at udbygge forskningen inden for særligt belastede grupper i sundhedsvæsenet. AMI s forskning i arbejdsmiljøforhold knyttet til computerarbejde blev gennemført for en midlertidig bevilling, og denne ad hoc-afdeling ophørte i Dele af denne forskning videreføres i arbejdsfysiologisk-ergonomisk afdeling. Forskningen slutrapporteres i AMI vil i 2002 søge at skaffe midler bl.a. fra EU til en fortsat forskningsindsats vedr. arbejde med computer. Der satses på et fælles europæisk projekt med deltagelse af flere arbejdsmiljøinstitutter. Vision 5 Psykosociale risikofaktorer Den psykosociale arbejdsmiljøforskning på AMI er nyetableret, og AMI vil i planperioden konsolidere området mht. at opnå konsensus om centrale begreber og metoder. Dette omfatter såvel teoriudvikling i forhold til fx selvvurderet helbred, udbrændthed og motivation samt udvikling af praktiske strategier for forebyggelse og værktøjer i forbindelse hermed. Der indgår også psykosocial forskning i forbindelse med forskningen inden for særligt belastede grupper i sundhedsvæsenet. I 2002 vil AMI fortsætte indsatsen inden for den igangsatte forskning: Arbejde med mennesker, hvor der fokuseres på udbrændthed Fravær, udstødning og arbejdsfastholdelse Kønsforskelle i arbejdsmiljø og helbred, herunder interaktion mellem arbejdsliv og familieliv Samspil mellem arbejde og livsstil Endvidere vil AMI gennemføre forskning inden for området nye organisationsformer med særligt fokus på ICT-branchen. Vision 6- Indeklima AMI har stor styrke inden for udvikling af målemetoder for indeklimapåvirkninger (fx støv, irritanter, mikroorganismer mv.) samt på undersøgelser af effekter af disse påvirkninger. AMI vil fortsætte denne forskning med fokus på, hvilke indeklimapåvirkninger, der er særligt alvorlige, samt på udvikling af screenings- og udredningsværktøjer til brug for det praktiske forebyggende arbejde på virksomhederne. Som konkret resultatmål i 2002 vil AMI på en række store kontorvirksomheder i Københavnsområdet afprøve en ny målemetode for biologisk aktive stoffer i støvet i indeklimaet. Der er tale om en målemetode til at forudse, om støv fra indeklimaet påvirker slimhinder og dermed giver indeklimagener. Det er målet at udvikle et værktøj, der kan anvendes direkte af arbejdsmiljøprofessionelle. Denne undersøgelse omfatter endvidere forskning i den psykologiske dimension i indeklimaklager. Vision 7 Høreskader 20

21 I 2002 vil AMI starte udvikling af metoder til at måle begyndende høreskader i form af funktionsændringer som tinnitus, støjfølsomhed, nedsat skelneevne og nedsat evne til at fokusere hørelsen i baggrundsstøj. Omfanget af denne forskningsindsats vil være afhængig af ekstern finansiering. 2 Forskning på tværs af visionerne Her lægges vægt på nye udviklingstendenser i samfundet, hvor der kan identificeres en række arbejdsmiljøproblemer, men også en række potentialer for positiv udvikling af virksomheder og medarbejdere. AMI vil prioritere forskning inden for de følgende 6 tværgående områder, der er nærmere beskrevet i AMI s strategi samt et nyt område: Tværfaglig virksomhedsrettet forskning (se afsnit 4.1.4). På de øvrige områder er indsatsen især afhængig af mulighederne for at tiltrække midler bl.a. fra de programmidler, som udbydes i de nærmeste år. 1. Skærpet national overvågning af arbejdsmiljøet og dets effekter på arbejdstagernes sundhed og velbefindende AMI vil generelt søge at øge sin overvågningsindsats dels ved at forbedre registerdækningen i ErhvervsHospitaliseringsRegistret, dels ved at bidrage til at udvikle et samlet system til national overvågning, der integrerer registerundersøgelser, spørgeskemaundersøgelser, virksomhedsundersøgelser med eksponeringsmålinger i udvalgte brancher og helbredsundersøgelser ved arbejdsmedicinske klinikker. I øvrigt henvises til Resultatmål for arbejdsmiljøovervågning. 2. Forebyggelse af hud- og luftvejsallergi I 2002 vil førnævnte undersøgelse af hudallergi i mejeri- og slagterisektoren være fremtrædende. Der vil også blive arbejdet med en række nye, hyppigt i arbejdsmiljøet forekommende kemiske stoffer, som har vist sig at være allergiforstærkende (adjuvanseffekt). Det forventes, at Center for Miljø og Luftveje vil opnå støtte i 2002 til fortsættelse af nogle delaktiviteter. 3. Arbejdsmiljø ved arbejde med mennesker Førnævnte forskning i udbrændthed er i vid udstrækning knyttet til arbejde med mennesker. Endvidere vil AMI under forudsætning af ekstern bevilling styrke forskning i betydning af trusler og chikane. Der gennemføres også arbejdsfysiologisk-ergonomisk forskning på dette område. 4. Arbejdsmiljø ved nye organisationsformer og job AMI gennemfører i 2002 en mindre forskningsindsats vedr. nye organisationsformer i ICT-branchen. Denne forskning vil blive intensiveret, hvis der opnås ekstern støtte fx fra EU. 5. Arbejdsmiljøet i et arbejdsmarked for alle I 2002 vil AMI s største indsats på dette område være projektet om Fravær og arbejdsophør, der bl.a. omhandler sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. 6. Sundhedsfremme på arbejdspladsen I 2002 vil forskningsprogrammet Sund Bus fortsat være den største aktivitet. Et konkret resultatmål vil være at gennemføre en opfølgningsundersøgelse, der skal bidrage til at belyse effekter af interventioner, som integrerer forbedringer af arbejdsmiljø med sundhedsfremmeinitiativer. 21