Resultatkontrakt for Arbejdsmiljøinstituttet & Videncenter for Arbejdsmiljø

Transkript

1 Resultatkontrakt for Arbejdsmiljøinstituttet & Videncenter for Arbejdsmiljø Forskning og formidling til fremme af sundhed, sikkerhed og trivsel på arbejdspladsen 17. januar 2006

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kontraktparter, kontraktperiode mv Mission, vision og strategi Effekter, produkter og mål 4 2. Mål og resultatkrav Forskning Overvågning og beredskab AMI-formidling Kandidat- og forskeruddannelse Videncenter for Arbejdsmiljø Omkostninger Opfølgning, revision og underskrift 14 Bilag 1. Vægtning af målene 16 Bilag 2. Nøgletal for AMI 17 Bilag 3. Opgavehierarki for AMI og Videncenter for Arbejdsmiljø 18 2

3 1. Indledning 1.1. Kontraktparter, kontraktperiode mv. Resultatkontrakten for Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) og Videncenter for Arbejdsmiljø indgås mellem Beskæftigelsesministeriets departement, AMI s bestyrelse og AMI. Kontrakten gælder for perioden , således at resultatkravene for 2006 er bindende, mens resultatkrav mv. for de efterfølgende år (kontraktperioden) er sigtelinier for indsatsen. Der indgås ny resultatkontrakt hvert år i fjerde kvartal, hvor kontraktperioden rulles til en ny 4-årig periode. Resultatkontrakten er primært koncentreret om AMI s og Videncenter for Arbejdsmiljøs eksternt rettede mål. Udover resultatkontrakten indgås der mellem departementschefen og direktørerne en koncernkontrakt, som gælder for hele ministerområdet. Her er ministerområdets overordnede strategi og politiske prioriteringer formuleret, og der er desuden formuleret fælles koncernmål om effektivitet, digitalisering, ministerbetjening, medarbejder- og ledelsesudvikling mv. Koncernkontrakten kan findes på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside. Endelig indgås der en direktørkontrakt om resultatløn mellem departementschefen og AMI s direktør om opfyldelse af koncernkontrakten og resultatkontrakten samt personlige mål for direktøren. Koncernkontrakt, resultatkontrakt og direktørkontrakt er således et sammenhængende styringssystem Mission, vision og strategi AMI s mission følger af Lov om arbejdsmiljø og Lov om sektorforskningsinstitutioner og er udmøntet i en vedtægt. Det hedder heri, at AMI har til formål at tilvejebringe videngrundlag for sikringen af et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. Det sker ved, at AMI: Overvåger, udreder og udforsker forhold i arbejdsmiljøet af betydning for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed Bidrager til, at Beskæftigelsesministeriets forvaltnings- og lovgivningsarbejde baseres på den nyeste danske og internationale viden Fungerer som et nationalt forskningsfagligt samlingspunkt og videncenter på arbejdsmiljøområdet Uddanner arbejdsmiljøforskere og deltager i universiteternes uddannelsesaktiviteter på områder, hvor instituttet besidder en særlig viden Formidler forskningsbaseret viden til offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter, virksomheder og andre private parter, herunder rådgivning af Beskæftigelsesministeriets departement, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen Samler og formidler national og international arbejdsmiljøviden via Videncenter for Arbejdsmiljø for at skabe én indgang til arbejdsmiljørelevant information og viden med fokus på brugerkredsen Videncenter for Arbejdsmiljø etableredes på AMI som led i implementeringen af en ændring af Lov om Arbejdsmiljø i december AMI s direktør har ansvaret for økonomi og personale i Videncentret, der har egen konto på finansloven (konto ) og er selvstændigt resultatcenter i nærværende kontrakt. For en nærmere beskrivelse af Videncentrets mission henvises til s

4 Det er AMI s vision, at instituttet skal være Danmarks nationale center for Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det indebærer, at AMI skal være: Et forsknings- og videncenter, der samarbejder med arbejdsmiljøsystemet og med andre forskningsinstitutioner for at sikre sunde og udviklende arbejdspladser, der bidrager til at alle kan fastholdes i arbejde Et center for tværfaglig arbejdsmiljøforskning på højt internationalt niveau En videnstærk arbejdsplads med engagerede medarbejdere. Den beskæftigelsesministerielle værdihovedsætning Altid offensiv og fagligt velfunderet er lokalt på AMI suppleret med værdierne troværdighed, respekt og arbejdsglæde. Det tilstræbes, at disse værdier er synlige i instituttets daglige virksomhed såvel internt som eksternt. Den strategiske ramme for AMI s virksomhed er under forandring i kontraktperioden. Det ventes således, at der i december 2005 træffes politisk beslutning om en ny national strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til AMI har medvirket aktivt ved deltagelse i en række arbejdsgrupper og ekspertmøder under tilvejebringelsen af dokumentation om arbejdsmiljøet nu og i fremtiden. Den politiske prioritering af den fremtidige arbejdsmiljøindsats sætter klare rammer for arbejdsmiljøaktørernes behov for forskningsbaseret viden og dermed for en betydelig forandring og nyudvikling af AMI s faglige profil. Derfor indgår det som et selvstændigt resultatkrav i nærværende kontrakt, at instituttet tilpasser sin gældende strategi til den ventede politiske beslutning. I AMI s strategiske ramme indgår desuden især arbejdsmiljøloven, sektorforskningsloven, regeringens handlingsplan Det gør vi ved sygefraværet, folkesundhedsprogrammet Sund hele livet og Arbejdsmiljørådets prioriteringer. Endelig indgår i den strategiske rammer også de forskningsfaglige råd, AMI modtog i september 2005 fra et uafhængigt internationalt panel af anerkendte eksperter, der evaluerede instituttet i henhold til sektorforskningsloven. I 2006 følges op på de 13 konkrete anbefalinger, evaluatørerne har fremsat Effekter, produkter og mål Resultatkontrakten er struktureret efter AMI s 4 kerneområder 1) forskning, 2) overvågning og beredskab, 3) formidling samt 4) kandidat- og forskeruddannelse. Med etableringen af Videncenter for Arbejdsmiljø indgår dette sideordnet som et selvstændigt femte kerneområde. Strukturen svarer til inddelingen i hovedformål på Finansloven for AMI og Videncenter for Arbejdsmiljø, der har separate finanslovskonti. For i resultatkontraktsammenhæng at fremhæve facetterne i kerneopgaverne, er de underopdelt i fokusområder med særlige målsætninger for udvikling og forbedring i 2006, jf. nedenstående oversigt. 4

5 Oversigt over AMI s og Videncenter for Arbejdsmiljøs mission, hovedområder, fokusområder og resultatkrav Tilvejebringelse af videngrundlag for sikringen af et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø Forskning, undersøgelse & dokumentation 1. Faglig kvalitet, samarbejde & konkurrencedygtighed Overvågning & beredskab 2. Arbejdsmiljøovervågning 3. Videnberedskab AMI-formidling 4. Operationel viden 5. Digital information 6. Dialog med brugerne Kandidat- & forskeruddannelse 7. Fremtidens arbejdsmiljøforskere Brobygning mellem brugere og producenter af arbejdsmiljøviden Videncenter for Arbejdsmiljø 8. Formidlingsstrategi 9. Videnspredning, debat og dialog 10. Nyt integreret kommunikationskoncept Mission Hovedområde/ effekter Fokusområder/ produkter Publiceringer i internationalt anerkendte tidsskrifter Citationer i internationalt anerkendte tidsskrifter Opnåelse af ekstern finansiering af forskningen Opfølgning på uafhængig international evaluering af AMI Tilpasning af strategi og aktivitetsplan til understøttelse af den nationale arbejdsmiljøstrategi Indgåelse af strategiske alliancer med danske og udenlandske forskningsinstitution er Nye analyser fra den Nationale Arbejdsmiljøkohorte indgår i arbejdsmiljøovervågningsrapporten (2) Udsendelse af spørgeskemaer til virksomheder om arbejdsmiljøindsatsen (2) Generel brugeradgang via nettet til interaktive spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø (2) Dokumentationsrapporter til Arbejdstilsynet (3) Opnåelse af EUmedfinansiering af europæisk nanoteknologikonsortium (3) Dansksprogede resuméer på ww.ami.dk (3) Videndeling og beredskab ved medlemskab af danske og internationale ekspertfora (3) Udgivelser af populærfaglige publikationer (4) Indslag i massemedierne om ny AMI-viden (4) Netkroner i Bedst på Nettet (5) Opslag på ami.dk (5) Downloads af AMI-publikationer (5) Abonnenter på AMI s elektroniske nyhedsbrev (5) Brugerundersøgelse om formidling af AMI s viden (6) Præsentationer/- oplæg for brugere af arbejdsmiljøviden (6) Deltagere i møder med AMI-foredrag (6) Deltagere i videregående arbejdsmiljøuddannelse (6) Deltagelse i relevante forskerskoler og kandidatundervisning Vejledning af specialestuderende Ph.d.-uddannelse Udarbejdelse af generel formidlingsstrategi (8) Udarbejdelse af markedsføringsplan (8) Etablering af system til løbende monitorering af brugernes behov og efterspørgsel (9) Afholdelse af konferencer og seminarer (9) Strategisk oplæg om portalens udvikling og integration med bladet Arbejdsmiljø og det elektroniske nyhedsbrev (10) Indtægter fra annonce- og abonnementssalg (10) Udgivelse af bladet Arbejdsmiljø og elektroniske nyhedsbreve (10) Resultatkrav (tilhørende fokusområde) 5

6 2. Mål og resultater 2.1. Forskning Fokusområde 1: Faglig kvalitet, samarbejde & konkurrencedygtighed Som sektorforskningsinstitut og største aktør på arbejdsmiljøforskningsområdet i Danmark har AMI en særlig forpligtelse til at være i tæt dialog med alle sektorens brugere, herunder især Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene, arbejdsmarkedets parter og arbejdsmiljørådgiverne. Med dialogformen tilstræber AMI at opnå et fælles billede med brugerne af prioriteringen af instituttets forsknings- og formidlingsvirksomhed. Et konkret eksempel på AMI s centrale rolle i arbejdsmiljøsystemet er det ovenfor beskrevne engagement i den kommende nationale arbejdsmiljøstrategi , der får afgørende betydning for arbejdsmiljøaktørernes fremtidige videnbehov og dermed for AMI s forskningsfaglige orientering. Tilvejebringelse af viden finder også på arbejdsmiljøområdet mest effektivt sted ved hjemtagning og bearbejdning af den store mængde af akkumuleret internationalt tilgængelig viden. Egen forskning foregår i reglen udelukkende i tilfælde, hvor en problemstilling ikke er tilstrækkeligt belyst internationalt, eksempelvis fordi det beror på helt særlige danske forhold. Egen forskning finder også sted på områder, hvor AMI har en styrkeposition og således udfylder en rolle i den internationale arbejdsdeling. Et helt afgørende element i AMI s virksomhed er derfor koordinering og samarbejde med andre nationale og internationale arbejdsmiljørelaterede forskningsinstitutioner. Denne videnudveksling med fagkolleger er samtidigt slutbrugernes garanti for, at instituttet stræber efter den højeste videnskabelige kvalitet. Det sker ved projektsamarbejde og sampublicering med førende universiteter og sektorforskningsinstitutioner i Danmark og udlandet, ved publicering i førende internationale tidsskrifter med peer review og ved regelmæssige internationale forskningsevalueringer. Ved peer review forstås, at tidsskriftets redaktører lader et antal anerkendte forskere kommentere manuskriptet. Forfatteren og disse reviewere optræder anonymt i forhold til hinanden, og reviewerne kan kræve ændringer i manuskriptet eller helt forkaste dette. For at håndhæve den videnskabelige kvalitet har AMI fastsat krav til omfanget af den internationale publicering og til omfanget af den internationale forskningsverdens citering af instituttets publicering. Publiceringsmålsætningen afspejler, ligesom en række andre målsætninger, de aktuelle forskningsprojekters fagområde, forskningsmetode og fase, idet fx naturvidenskabelig forskning i reglen medfører mere international publicering end samfundsvidenskabelig forskning, og publicering i reglen er koncentreret i slutningen af et forskningsprojekt. Målene for AMI s samlede publicering varierer derfor fra år til år, hvilket der tages højde for i de interne kontrakter, der indgås mellem direktøren og de enkelte projektgrupper. AMI s igangværende forskydning mod flere samfundsvidenskabeligt orienterede udviklingsprojekter, herunder interventionsprojekter, som traditionelt ikke publiceres og citeres i samme omfang i det internationale peer review-system, indebærer alt andet lige, at kravet om 1,2 artikel pr. forskerårsværk reelt er en skærpelse af målsætningen. Samtidigt forventes der en vækst i antallet af udrednings- og dokumentationsrapporter. I 2005 fik AMI for tredje gang sin forskningsfaglige virksomhed evalueret af et uafhængigt, internationalt anerkendt evalueringspanel. I konklusionerne fremhævedes bl.a. instituttets fleksibilitet og lydhørhed overfor det omgivende samfund samt det høje niveau af den videnskabelige produktion. For også fremover at fastholde en dynamisk profil, anbefaler panelet bl.a., at kapaciteten til at udføre interventionsforskning og såkaldt kvalitativ forskning udbygges, ligesom ekspertfunktionen i forhold til myndighederne bør udvikles og afklares for at optimere videnberedskabet. 6

7 Beskæftigelsesministeren træffer ved årsskiftet 2005/2006, på baggrund af forslag til handlingsplan fra AMI s bestyrelse, beslutning om, hvorledes evalueringens anbefalinger omsættes til handling. Handlingsplanen implementeres i AMI vil styrke sin konkurrencedygtighed på markedet for frie forskningsmidler. Det vil ske dels ved øget fokus på forskningsfaglig kvalitet og relevans, dels ved forøget deltagelse i og ledelse af konsortier med andre nationale og internationale arbejdsmiljøforskningsinstitutioner. Tilpasningen af den forskningsfaglige profil i lyset af den kommende nationale arbejdsmiljøstrategi og den internationale evaluering er eksempler på konkrete initiativer i 2006 for at styrke konkurrenceevnen. Et andet eksempel er AMI s satsning på forskning i nanoteknologiers arbejdsmiljøeffekter, der søges medfinansieret fra EU s 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling ved deltagelse i et omfattende europæisk konsortium. Målet er mindst 35% ekstern finansiering af forskningen, hvilket svarer til Forskningskommissionens anbefaling fra For at optimere den faglige ekspertise i sin virksomhed vil AMI i kontraktperioden fortsætte bestræbelserne på at tilknytte eksterne spidskompetencer gennem udvikling og formalisering af samarbejdet om forskning og undervisning med universiteterne, om forskning med relevante sektorforskningsinstitutioner og om praksisorienteret forskning og formidling med de arbejdsmedicinske klinikker. Instituttet indgår allerede i flere centerkonstruktioner, herunder Center for Forskning i Arbejdsulykker og Sikkerhed (CFAU), Center for Miljø og Allergi (C-Mol), Forskerskolen i Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og Forskerskolen i Psykologi ved Århus Universitet. Desuden er der indgået aftale med Arbejdsmedicinsk Klinik Bispebjerg om klinisk ekspertise. Internationalt har AMI en lang tradition for forskningssamarbejde og sampublicering med nordeuropæiske og især nordiske samt amerikanske universiteter, sektorforskningsinstitutter og universitetshospitaler. I de senere år har den voksende betydning af EU s forskningsprogrammer og EU s initiativer på arbejdsmiljøområdet desuden udvidet samarbejdet til i stigende grad at omfatte Sydeuropa. I konsekvens af denne udvikling er AMI engageret i bl.a. Partnership for European Research in Occupational Safety and Health (PEROSH) og Det europæiske Arbejdsmiljøagenturs nye Topic Center Work Environment. Inden tilpasningen af AMI s strategi og aktivitetsplan i 2006 vil instituttet arbejdsmiljøfagligt have fokus på: Overvågning og beredskab Forskning i forebyggelse af ulykker og i årsager til fravær, herunder særlig satsning på arbejdsfastholdelse og rekruttering af social- og sundhedsarbejdere. Forskning i påvirkninger, helbredseffekter og forebyggelse, bl.a.: psykiske og fysiske effekter af både godt og dårligt psykosocialt arbejdsmiljø, herunder mobning; smerter i muskler med betydning for arbejdsformåen og produktivitet; støj som forstyrrer koncentration og kan lede til stress; ultrafine (nano)partikler, som fremover ventes anvendt i talrige nye teknologier. Forskning og metodeudvikling inden for intervention, implementering af viden og evaluering af disse. Herunder satses på metodeudvikling inden for epidemiologisk forskning for at kunne sikre nyttiggørelse og videnskabelig gennemslagskraft af de mange kommende overvågningsdata om arbejdsmiljøforhold. Udover den nævnte satsning inden for nanoteknologi, vil der også i 2006 blive oprustet inden for fx arbejdstidsforskning med et bredt perspektiv, herunder det grænseløse arbejde og samspillet mellem familieliv og arbejdstider samt konsekvenser for folkesundheden og samspillet med livsstilsfaktorer. Ligeledes er forskning i lederskab og arbejdets organisering samt i arbejdsmiljøets indflydelse på virksomhedernes økonomiske resultat under opbygning. 7

8 Resultatkrav for forskning - fokusområde 1: Faglig kvalitet, samarbejde og konkurrencedygtighed Publicering i internationalt anerkendte tidsskrifter med peer review af mindst 1,2 artikler pr. forskerårsværk i 2006, heraf mindst halvdelen med AMI som førsteforfatter. Gennemsnitligt mindst 4,0 citationer pr. publikation i internationalt anerkendte tidsskrifter med peer review i perioden opgjort af Institute for Scientific Information, USA. Opnåelse af mindst 35% ekstern finansiering af forskningen som udtryk for AMI s kvalitet, relevans og konkurrencedygtighed. Implementering af beslutning om opfølgning på den internationale evaluering, der gennemførtes ultimo Tilpasning af AMI s strategi og aktivitetsplan til forskningsfaglig understøttelse af Beskæftigelsesministeriets udmøntning af den nationale arbejdsmiljøstrategi frem mod Løbende behovsbestemt indgåelse af strategiske alliancer med danske og udenlandske forskningsinstitutioner for at tilføre forskningen spidskompetencer uden for AMI s egne kompetenceområder Overvågning og beredskab Fokusområde 2: Arbejdsmiljøovervågning AMI s forskningsbaserede overvågning af arbejdsmiljøet i Danmark indtager en central rolle i forhold til Beskæftigelsesministeriets videnberedskab og prioritering af myndigheds-, forsknings- og formidlingsindsatser med henblik på at reducere forekomsten af arbejdsbetingede helbredsproblemer og sygdomme. Udviklingen og koordineringen af koncernens samlede arbejdsmiljøovervågning, der finder sted i et tæt samarbejde mellem Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og AMI, styrkedes bevillingsmæssigt i 2004 som led i arbejdsmiljøreformen. Samarbejdet omfatter bl.a. udarbejdelse af diagnoselister med Arbejdsskadestyrelsen. Desuden samarbejder AMI med de arbejdsmedicinske klinikker, der fokuserer på arbejdsmiljøovervågningens arbejdsmedicinske dimension. AMI s andel af overvågningsindsatsen hviler især på den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK), VirksomhedsOverVågning (VOV), det Nationale ArbejdsmiljøTværsnit (NAT), Aktivitets- Registrering blandt Arbejdsmiljøprofessionelle (ARA) og ErhvervsHospitalsbehandlingsRegistret (EHR). En kohorte er i dette tilfælde en repræsentativ gruppe af lønmodtagere, der følges over tid med henblik på at følge udviklingen i helbred og sundhed. Overvågning baseret på NAK er foretaget hvert 5. år siden 1990 og senest i 2005, hvor den fandt sted på baggrund af et nyt og styrket koncept med opdateret spørgebatteri, udvidelse af kohorten og supplering med en stratificeret stikprøve for at sikre repræsentativitet fra udvalgte små erhvervsgrupper. I alt udsendtes postomdelte spørgeskemaer i 2005 og dataindsamlingen afsluttes primo 2006, hvorefter analyse af data og publicering af resultater påbegyndes. NAK-data fra 2005 bliver derfor et centralt element i Beskæftigelsesministeriets arbejdsmiljøovervågningsrapport Den til NAK knyttede overvågning af virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde, VOV, gennemføres i 2006 og baseres på udsendelse af spørgeskemaer til virksomheder. AMI har i videreudviklet sit tredækkerkoncept (3D-II) for spørgeskemaer, der kan anvendes til at sætte tal på det psykosociale arbejdsmiljø. Tredækkerkonceptet har fået sit navn, fordi der er tale om tre spørgeskemaer. Et kort med relativt få spørgsmål til virksomheder, som ønsker at gennemføre en mindre kortlægning af arbejdspladsens psykosociale arbejdsmiljø. Et mellemlangt skema suppleret med flere spørgsmål til brug for arbejdsmiljørådgivere. Og endelig et langt spørgeskemaer suppleret med yderligere spørgsmål til forskningsbrug. Med videreudviklingen af 3D- II imødekommer AMI et ønske blandt dette arbejdsmiljøværktøjs mange brugere, om at muliggøre 8

9 sammenligning af konkrete virksomheders resultater med såvel hele Danmark som inden for virksomhedens specifikke branche. I 2005 analyseredes datamateriale indsamlet fra en markant udvidet national referencekohorte og på baggrund heraf konstrueredes nye landsdækkende og branchespecifikke referencetal til brug for henholdsvis virksomheder, arbejdsmiljørådgivere og forskere. I 2006 åbnes der via ami.dk for generel brugeradgang til en interaktiv version af dette spørgeskemaværktøj. AMI s samkøring af data fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Landspatientregister og Danmarks Statistiks Arbejdsklassifikationsmodul i EHR har i flere sammenhænge vist sig at være relevant og brugbar til arbejdsmiljøovervågning. AMI har opdateret EHR med data om ambulant behandling, hvilket giver bedre dækning af skader pga. arbejdsulykker og helbredsproblemer i bevægeapparatet. Der pågår fortsat metodeudvikling på området. Desuden er EHR opdateret med data om invalide- og førtidspensionering, hvilket giver muligheder for at overvåge sammenhængen mellem arbejdsbetingede helbredsproblemer og udstødning fra arbejdsmarkedet. Sidstnævnte data er tilgængelige via ami.dk. Udvælgelsen af relevante diagnoser i EHR sker på baggrund af Arbejdsskadestyrelsens liste over diagnoser, der kan anerkendes som arbejdsskader. Beskæftigelsesministeriets DREAM-register, der samler oplysninger om kommunernes udbetaling af alle typer af overførselsindkomster, anvendes hyppigt i overvågnings- og forskningsøjemed, fx ved kobling til andre registre og til NAK-data. Resultatkrav for overvågning og beredskab fokusområde 2: Arbejdsmiljøovervågning Analyser fra 2005-dataindsamlingen fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK) indgår i arbejdsmiljøovervågningsrapporten. Udsendelse af spørgeskemaer om arbejdsmiljøindsatsen til virksomheder som led i VirksomhedsOverVågningen (VOV). Generel brugeradgang via nettet til AMI s interaktive spørgeskemaværktøj om psykosocialt arbejdsmiljø i regi af instituttets såkaldte tredækkerkoncept (3D-II). Fokusområde 3: Videnberedskab Den løbende ajourføring af viden gennem overvågning, videnhjemtagning og egenforskning udgør tilsammen det videnberedskab, AMI stiller til rådighed for Beskæftigelsesministeriet. AMI indgår hvert år en aftale med Arbejdstilsynet om levering af dokumentationsrapporter. I beredskabsfunktionen indgår også AMI s regelmæssige kontakter på både direktions- og seniorforskerniveau til især departementet, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. I 2006 leder AMI et større samarbejdsprojekt med sidstnævnte institutioner om ældre arbejdstagere og arbejdsmiljø, ligesom AMI deltager i et beskæftigelsesministerielt samarbejdsprojekt om integration og arbejdsmiljø. AMI vil i kontraktperioden sikre et sådant videnberedskab såvel på instituttets faglige kerneområder som på beslægtede områder af potentiel vigtighed for myndigheder og rådgivere. Det sker dels gennem overvågning af et stort antal internationale tidsskrifter, dels ved aktiv deltagelse i en lang række internationale forskernetværk og ekspertfora. Et eksempel på en ny offensiv netværksdannelse er AMI s deltagelse i et konsortium af Europas førende forskningsmiljøer inden for nanoteknologi, der søger medfinansiering fra EU s 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling for at afdække specifikke nanopartiklers indvirkning på miljø og sundhed. AMI vil også i 2006 stille den baggrundsdokumentation, der løbende udarbejdes som led i beredskabsfunktionen, til rådighed for brugerne. Det vil ske ved på ami.dk at offentliggøre dansksprogede resuméer af baggrundsdokumentation tilvejebragt i forbindelse med prioriterede myndighedsopgaver, konferencer, møder, ansøgninger o.lign. 9

10 Desuden vil AMI prioritere videndeling ved deltagelse i relevante nationale og internationale ekspertfora i kraft af instituttets formelle status eller forskernes anerkendte ekspertise. Endelig indgår i beredskabet også en samlet biblioteksfunktion på arbejdsmiljøområdet, idet AMI s bibliotek fra 2004 også har serviceret Arbejdstilsynet. Resultatkrav for overvågning og beredskab fokusområde 3: Videnberedskab Levering af dokumentationsrapporter til Arbejdstilsynet med en deadline og kvalitet som aftalt i henhold til samarbejdsaftalen for Opnåelse af EU-medfinansiering af et omfattende konsortium af europæiske universiteter og andre forskningsinstitutioner, herunder AMI, med fokus på nanopartiklers påvirkning af arbejdsmiljø og miljø. Tilgængeliggørelse på ami.dk af mindst 20 dansksprogede resuméer af baggrundsdokumentation tilvejebragt i forbindelse med prioriterede myndighedsopgaver, konferencer, møder, ansøgninger o.lign. Videndeling og beredskab ved medlemskab af danske og internationale ekspertfora AMI-formidling AMI tilfører samfundet værdi ved at dele sin viden med brugerne og offentligheden generelt. For fortsat at kunne være et videncenter for forskningsbaseret arbejdsmiljøviden i Danmark, udvikler instituttet løbende sin infrastruktur til indsamling, kvalitetsvurdering, redigering og spredning af forskningsbaseret arbejdsmiljøviden. Fokusområde 4: Operationel viden I 2006 bliver de største formidlingsopgaver udviklingen af formidling for overvågningsdata med resultater for såvel NAK som 3D-II jævnfør ovenfor. Der videreudvikles på koncepterne for både den trykte og elektroniske formidling af overvågningsdata. Pressehåndteringen bliver ligeledes et fokusområde i Væsentlige forskningsnyheder af almen interesse vil blive søgt formidlet gennem massemedierne. I denne forbindelse genetableres en pressedækningsordning og internt på instituttet tilbydes pressehåndteringskurser for medarbejderne. Det er målsætningen, at massemedierne i mindst 100 tilfælde skal bringe indslag af almen interesse med AMI som kilde. AMI s kommunikation om egen forskning fortsætter sideløbende med etableringen af Videncenter for Arbejdsmiljø. Målsætningen for den skriftlige brugerrettede AMI-formidling i 2006 vil være 60 dansksprogede artikler, rapporter, bogkapitler, bøger, pjecer og faktaark. Resultatkrav for formidling fokusområde 4: Operationel viden Udgivelse af mindst 60 populærfaglige dansksprogede AMI-publikationer i form af artikler, rapporter, bogkapitler, bøger, pjecer og faktaark. Radio, TV, aviser, fagblade etc. skal i mindst 100 tilfælde bringe indslag med AMI som kilde. Fokusområde 5: Digital information AMI s højst prioriterede medie for forskningsformidling og dialog med brugerne er ami.dk. For at sikre hjemmesidens attraktivitet blandt brugerne, har AMI siden 2001 anvendt de årlige vurderinger i Bedst på Nettet til identificering af områder med mulighed for forbedring. Bedst på Nettet er en uafhængig institution under ledelse af IT- og Telestyrelsen, og vurderer årligt kvaliteten af de offentlige hjemmesider inden for kategorier som brugervenlighed, nytteværdi og åbenhed. Kravene 10

11 skærpes efterhånden som nye tekniske muligheder opstår og borgernes forventninger vokser. AMI ønsker fortsat at opnå højest mulig vurdering på 5 ud af 5 mulige såkaldte netkroner. Brugerne har taget hjemmesiden til sig og anvender den stadigt mere målrettet. Det sker i nogen grad som et alternativ til køb af publikationer og personligt fremmøde til møder. Især har downloadning af dokumenter haft en betydelig vækst fra år til år. Trafikken på hjemmesiden svinger i løbet af året i takt med nyhedsstrømmen, hvilket i noget omfang gør det muligt for AMI at påvirke den. ami.dk skal fortsat understøtte AMI s øvrige formidlingstiltag ved at give nem og direkte adgang til publikationer i pdf-format, artikler i full text og interaktive statistikker og spørgeskemaværktøjer. Som følge af åbningen af Videncentrets brede arbejdsmiljøportal, skal der i 2006 foretages en opdatering og nyprofilering af ami.dk s indhold. I den forbindelse vil de engelske sider blive udbygget, og der vil fortsat være fokus på at øge brugervenligheden og på at udnytte nye tekniske muligheder. Arbejdsmiljøportalens åbning kan få midlertidig betydning for trafikken på ami.dk, idet en række brugere må formodes i højere grad at anvende portalen end AMI s hjemmeside. Udvikling og opdatering af ami.dk vil dog ske i mindst samme grad som tidligere, og målsætningen om trafik på ami.dk fastholdes. Den nævnte offentliggørelse i 2006 af overvågningsdata fra NAK og 3D-II forventes at tiltrække betydelig trafik til hjemmesiden. Resultatkrav for formidling fokusområde 5: Digital information AMI tildeles 5 ud af 5 mulige netkroner af Bedst på Nettet Brugerne skal foretage mindst 1,0 mio. opslag på ami.dk. Brugerne skal downloade mindst AMI-publikationer i pdf-format. AMI s elektroniske nyhedsbrev skal fastholde mindst abonnenter trods konkurrence fra nyhedsbrevet fra Videncenter for Arbejdsmiljø. Fokusområde 6: Dialog med brugerne Brugernærheden er stadig helt central i AMI s kommunikation med omverdenen. Tidligere brugerundersøgelser har vist et udbredt ønske blandt brugerne om at kunne indgå i dialog med forskerne. Derfor vil AMI bygge videre på de seneste års positive erfaringer med at styrke sin geografiske nærhed og tilgængelighed i forhold til de brugere, der ønsker at møde forskerne. Instituttet forventer i denne sammenhæng også, at der kan drages fordel af Videncentret i udviklingen af nye kommunikationsformer i samarbejde med brugerne. I efteråret 2005 fik AMI foretaget en brugerundersøgelse af Advice Analyse og Strategi, som led i en fælles undersøgelse af alle Beskæftigelsesministeriets enheder. Undersøgelsen skal anvendes til at benchmarke de enkelte enheder med hinanden. AMI følger op på konklusionerne bl.a. ved at gennemføre en analyse af brugernes behov for formidling af AMI s forskningsbaserede viden set i lyset af Videncentrets brede vifte af formidlingsprodukter fra en ligeså bred vifte af videnproducenter. Målet i 2006 for AMI-forskernes egen involvering i populær mundtlig formidling er mindst 100 præsentationer eller oplæg for brugere af arbejdsmiljøviden, heraf nogle på møder arrangeret af AMI selv. Instituttet har i 2005 udviklet nye metoder til måling af kvalitet og omfang af den mundtlige brugerrettede kommunikation. Eksempelvis er mødedeltagerstatistikken udvidet, hvorfor målsætningen i nærværende kontrakt omfatter alle mødedeltagere eksponeret for viden fra AMImedarbejdere. Tidligere vedrørte målsætningen udelukkende deltagere i møder arrangeret af AMI selv. Erfaringerne fra 2005 tilsiger, at deltagere er et ambitiøst og realistisk mål for det samlede antal mødedeltagere. AMI s egne brugerrettede møder vil fortsat være dialogprægede, 11

12 spredt på flere geografiske lokaliteter og arrangeret i samarbejde med lokale arbejdsmiljøaktører med fokus på emner af særlig lokal eller regional interesse. Kursusvirksomhedens omfang, form og indhold afspejler brugernes behov og finder sted dels i regi af Nordisk Institut for Videreuddannelse i Arbejdsmiljø (NIVA), dels i AMI s eget regi. Det er målsætningen i 2006 at forestå videregående arbejdsmiljøuddannelse for mindst 100 kursister. Resultatkrav for formidling fokusområde 6: Dialog med brugerne Ultimo 2006 gennemføres en undersøgelse af brugernes særlige behov for formidling af AMI s forskningsbaserede viden. AMI skal give mindst 100 præsentationer/oplæg for brugere af arbejdsmiljøviden. Mindst brugere af arbejdsmiljøviden skal deltage i møder, hvor der gives præsentationer/oplæg af AMI. Mindst 100 kursister skal deltage i videregående arbejdsmiljøuddannelse arrangeret af AMI Kandidat- og forskeruddannelse Fokusområde 7: Fremtidens arbejdsmiljøforskere AMI har de seneste år opprioriteret og systematiseret samarbejdet med universiteterne om uddannelsen af fremtidens forskere fra prægraduat til ph.d.-niveau. AMI stiller således forelæsere til rådighed for universiteterne på de fagområder, hvor instituttet har en særlig ekspertise, der ikke forefindes på universiteterne. Sideløbende hermed imødekommer AMI årligt ønsket fra et tocifret antal specialestuderende om at skrive speciale på instituttet og modtage specialevejledning her. Herved opnår de studerende adgang til AMI s laboratoriefaciliteter og data samtidigt med, at instituttet øger sit rekrutteringsgrundlag for fremtidens forskere. AMI ønsker yderligere at øge antallet af specialer, der afsluttes efter vejledning på instituttet, til et niveau over 20 pr. år. Forskeruddannelsen, dvs. uddannelsen til ph.d.-niveau, og forskningens kvalitet vil i 2006 søges styrket ved besættelse af et femte professorater, der bliver i epidemiologi/arbejdsmiljøovervågning. Professorerne fungerer som faglige fyrtårne med særlige forpligtelser til at drive bl.a. den faglige udvikling, forskeruddannelsen og samarbejdet med universiteterne. Professorerne indgår samarbejdsaftaler med ét eller flere universiteter, hvorved også AMI s mulighed for at rekruttere speciale- og ph.d.-studerende styrkes. Kvaliteten af forskeruddannelsen sikres bl.a. gennem AMI s deltagelse i en forskerskole i folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og en forskerskole i psykologi på Århus Universitet. AMI bidrager her med vejledere og ved kursusafholdelse. Forskerskolesamarbejdet søges udvidet til at omfatte flere universiteter med arbejdsmiljørelevant forskeruddannelse. En relativt stor interesse for arbejdsmiljø som konkurrenceparameter på arbejdsmarkedet og den høje gennemsnitsalder for erfarne arbejdsmiljøforskere, har skabt et voksende behov for veluddannede ph.d. er i arbejdsmiljø. Samtidig opnår mange af AMI s ph.d. er job i erhvervslivet, især medicinalindustrien og centraladministrationen. AMI bidrager til at opretholde omfanget og forbedre aldersprofilen af arbejdsmiljøforskere i Danmark ved at tilknytte eksternt finansierede ph.d.-projekter til alle større projekter og ved at tiltrække unge forskertalenter fra udlandet. Gennemførelsesprocenten for ph.d.-studerende på AMI har traditionelt været høj, men trods et stabilt indtag af studerende fluktuerer antallet af tildelte ph.d.-grader fra år til år afhængigt af især bedømmelsesperiodens længde og indlagte orlovsperioder i projekterne. AMI vil øge antallet af igangværende ph.d.-projekter til gennemsnitligt mindst 22 årligt og antallet af opnåede ph.d.-grader til gennemsnitligt mindst 5 årligt. 12

13 Resultatkrav for kandidat- og forskeruddannelse fokusområde 7: Fremtidens arbejdsmiljøforskere AMI deltager i relevante forskerskoler og kandidatundervisning. Mindst 20 studerende på videregående uddannelser med vejledere fra AMI skal afslutte deres specialer. Mindst 22 igangværende ph.d.-projekter i løbet af året. Mindst 5 AMI-forskere skal opnå ph.d.-graden Videncenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø er etableret pr. 1. januar 2005 for at bygge bro mellem viden og brugerne af viden i dagens arbejdsmiljø-danmark. Med viden forstås såvel praksisnær viden og projekt- og udredningsrapporter som forskningsbaseret viden. Den primære målgruppe er ledelser og sikkerhedsorganisationer i virksomhederne. Sekundært er det de medarbejdere på virksomhederne, der oplever et informationsbehov. Videncentret skal gennem dialog og kontakt med brugerne tilrettelægge sin videnformidling. For at virke som brobygger skal Videncentret offensivt formidle viden om arbejdsmiljø ved at: - virke som en indgang til viden om arbejdsmiljø i Danmark - vise vej til og skabe overblik over viden om arbejdsmiljø - skabe dialog og debat om aktuelle arbejdsmiljø emner - udveksle viden om erfaringer og løsninger i virksomheder og organisationer - sætte fokus på både national og international viden og erfaringer Videncentret er placeret ved AMI tæt integreret i et videnmiljø, som skal bidrage til at sikre, at Videncentrets arbejde altid er fagligt velfunderet. Da Videncenter for Arbejdsmiljø fortsat er i en udviklingsfase og der endnu ikke er opbygget et statistisk grundlag for at kunne fastsætte kvantitative resultatkrav, opereres der i nærværende resultatkontrakt primært med kvalitative udviklingsmål. Fokusområde 8: Formidlingsstrategi Videncenter for Arbejdsmiljø vil i 2006 i noget omfang fortsat være i en udviklingsfase. Således færdiggøres i 2006 udarbejdelsen af centrets overordnede formidlingsstrategi, der udstikker pejlemærkerne for, hvorledes missionen skal opfyldes. Det ligger dog allerede fast, at Videncentret bl.a. skal bidrage til den løbende formidling af handlingsorienteret viden og erfaring i relation til prioriteringer og indsatsområder vedrørende den kommende nationale arbejdsmiljøstrategi Ultimo året omsættes formidlingsstrategien i en markedsføringsplan for større, konkrete formidlingsindsatser Resultatkrav for Videncenter for Arbejdsmiljø fokusområde 8: Formidlingsstrategi Der udarbejdes en formidlingsstrategi for centrets virke i de kommende år. En markedsføringsplan for Videncentret for større, konkrete tiltag iværksættes i 2. halvår af Fokusområde 9: Videnspredning, debat og dialog Videncentret skal gennem opsøgende dialog med både brugerne af arbejdsmiljøviden og producenter af arbejdsmiljøviden afdække og prioritere, hvilke emner Videncentret fokuserer på, og hvordan der 13

14 bedst skabes videnspredning, dialog og debat mellem brugere og videnproducenter gennem fx seminarer, konferencer, netværk og gennem brug af værktøjer som fx portal, blad og nyhedsbrev. I 2006 etableres således et system til sikring af, at Videncentrets formidling løbende tilpasses brugernes behov og efterspørgsel. Konkret vil Videncentret i 2006 tage initiativ til mindst tre større formidlingsarrangementer i form af konferencer, seminarer eller lignende. Resultatkrav for Videncenter for Arbejdsmiljø fokusområde 9: Videnspredning, debat og dialog Videncentret etablerer et system til sikring af, at brugernes videnbehov og -efterspørgsel monitoreres løbende. Indenfor mindst 3 emner tager Videncentret initiativ til afholdelse af konferencer eller seminarer Fokusområde 10: Nyt integreret kommunikationskoncept Ultimo 2005 lanceredes den første version af en ny portal om arbejdsmiljøviden, arbejdsmiljoviden.dk. I 2006 konsolideres den første version af portalen og fase 2 planlægges. Der udarbejdes således et strategisk oplæg om portalens udvikling og integration med bladet Arbejdsmiljø, der forberedes relanceret i 2. halvår af 2006, og med et nyt digitalt nyhedsbrev. Det er målsætningen, at Arbejdsmiljø bliver selvfinansierende. Arbejdsmiljø skal i 2006 udkomme mindst 10 gange, mens der udgives mindst 16 elektroniske nyhedsbrev. Resultatkrav for Videncenter for Arbejdsmiljø fokusområde 10: Nyt integreret kommunikationskoncept Der udarbejdes i 2006 et strategisk oplæg om portalens udvikling og integration med bladet Arbejdsmiljø og et elektronisk nyhedsbrev. Der skal i 2006 fortsat være betydelige indtægter fra annoncesalg og abonnementssalg, således at det trykte blads budget selvfinansieres mindst 80%. Videncentret udgiver i 2006 mindst 16 elektroniske nyhedsbreve, mens bladet Arbejdsmiljø udkommer mindst 10 gange. 3. Omkostninger AMI s og Videncenter for Arbejdsmiljøs forventninger til bruttoudgifter fordeler sig på kerneområderne samt hjælpefunktioner og generel ledelse og administration, som det fremgår af nedenstående tabeller. AMI s bruttoudgifter, mio. kr Forskning 40,7 42,4 39,2 38,4 37,8 Overvågning og beredskab 11,7 11,7 11,7 11,7 11,7 AMI-formidling 4,9 4,4 4,1 4,0 3,9 Kandidat- og forskeruddannelse 4,8 6,5 6,0 5,9 5,8 Hjælpefunktioner 23,7 20,9 19,3 18,9 18,6 Generel ledelse og adm. 9,0 9,0 8,4 8,3 8,2 Samlede udgifter 94,8 94,9 88,7 87,3 86,0 Kilde: Virksomhedsoversigten, FFL

15 Videncenter for Arbejdsmiljøs bruttoudgifter, mio. kr. Opsamling og formidling af 10,8 11,1 11,1 11,1 11,1 arbejdsmiljøviden Hjælpefunktioner 3,4 3,5 3,5 3,5 3,5 Generel ledelse og adm. 1,6 1,7 1,7 1,7 1,7 Samlede udgifter 15,8 16,3 16,3 16,3 16,3 Kilde: Virksomhedsoversigten, FFL Opfølgning, revision og underskrift AMI afleverer en status til departementet på opfyldelsen af mål og resultatkrav i resultatkontrakten i oktober Den endelige afrapportering sker i årsrapporten. Status på målopfyldelsen skal have en form og et indhold, der svarer til det, der forudsættes i målrapporteringen i årsrapporten, jf. Finansministeriets vejledning om årsrapporter. Direktøren for AMI har pligt til straks at orientere bestyrelsesformanden og departementschefen, hvis AMI i løbet af året kommer i en situation, hvor mål med særligt politisk/strategiske eller økonomiske konsekvenser vurderes ikke at kunne nås. Orienteringen, som skal være skriftlig, skal omfatte en angivelse af årsagen til den manglende opfyldelse samt en redegørelse for, hvilke foranstaltninger AMI vil tage for at fremme opfyldelsen. Kontrakten kan tages op til revision ved væsentlige ændringer i det grundlag, kontrakten er indgået på, og i øvrigt når parterne er enige om det. AMI, den 2006 Bo Smith Departementschef Beskæftigelsesministeriet Kjeld Møller Pedersen Bestyrelsesformand Arbejdsmiljøinstituttet Palle Ørbæk Direktør Arbejdsmiljøinstituttet 15

16 Bilag 1 Vægtning af målene Hovedformål jf. Finansloven Fokusområde Vægtning (point) Forskning, undersøgelse & 1. Faglig kvalitet, samarbejde & 300 dokumentation konkurrencedygtighed Overvågning og beredskab 2. Arbejdsmiljøovervågning Videnberedskab 100 AMI-formidling 4. Operationel viden Digital information Dialog med brugerne 50 Kandidat- & forskeruddannelse 7. Fremtidens arbejdsmiljøforskere 100 Videncenter for Arbejdsmiljø 8: Formidlingsstrategi 50 9: Videnspredning, debat og dialog 50 10: Nyt integreret kommunikationskoncept 50 I alt

17 Bilag 2 Nøgletal for AMI Nøgletal Nettobevilling (mio. kr.) 65,3 66,7 72,5 62,7 60,2 66,9 66,9 65,7 64,3 63,0 Tilskudsfinansieret forskning 22,7 31,0 23,6 34,1 27,3 25,0 25,0 20,0 20,0 20,0 (mio. kr.) Årsværk Artikler pr. forskerårsværk 1,1 1,0 1,0 1,3 1,2 1,2 >1,2 >1,3 >1,3 >1,3 Heraf med AMI-førsteforfatter ,6 >0,6 >0,65 >0,65 >0,65 Citationer pr. artikel 3 3,1 3,6 4,2 4,1 4,2 4,0 >4,0 >4,0 >4,0 >4,0 Procent ekstern finansiering af >35 >35 >35 >35 forskningen Dansksprogede resuméer af >30 >35 >40 >40 baggrundsdokumentation 2 Dansksprogede artikler, rapporter, >60 >60 >60 >60 bogkapitler, bøger, pjecer og faktaark Offentliggjorte udtalelser og >100 >100 >100 >100 interviews til massemedierne Indslag i massemedierne med AMI som kilde 2 Netkroner i Bedst på Nettet Opslag på AMI s websider (mio.) 4-0,6 1,5 1,5 0,96 1,0 >1,0 >1,0 >1,0 >1,0 Downloads af publikationer i pdfformat (1.000) 4 Abonnenter på det elektroniske nyhedsbrev 2 Præsentationer/oplæg for brugere >100 >100 >100 >100 af arbejdsmiljøviden Deltagere i brugerrettede AMImøder >900 >900 >900 >900 Deltagere på møder med præsentationer/oplæg af AMI 2 Kursusdage >15 >15 >15 >15 Kursusdeltagere >100 >100 >100 >100 Afsluttede specialeprojekter >20 >20 >20 >20 Igangværende ph.d.-projekter Opnåede ph.d.-grader >5 >5 >5 >5 Nøgletal for Videncenter for Arbejdsmiljø udarbejdes til resultatkontrakten for , når centret har tilendebragt etableringsfasen og der er opnået et datagrundlag om centrets leverancer. Indtil da opereres primært med kvalitative udviklingsmål. 1 Forventet resultat. 2 Der foreligger ikke historiske data. 3 Citationer pr. publikation i 5-årsperioder. Dette standardmål beregnes af Institute for Scientific Information, USA. 4 Prognosen udtrykker, at målgruppen formindskes, idet ikke-specialistbrugere fremover i noget omfang vil anvende Videncentrets portal frem for AMI s hjemmeside. 5 Et ph.d.-projekt tæller med i hvert af de år, det har været aktivt, hvilket er en ny opgørelsesmetode. 17

18 Bilag 3 Opgavehierarki for AMI og Videncenter for Arbejdsmiljø Nedenfor gengives den øverste del af det opgavehierarki for AMI, der ligger til grund for bl.a. fastsættelsen af de aktuelle resultatkrav. Missionen skal her betragtes som den helt overordnede samfundsmæssige effekt af AMI s virksomhed. AMI s hovedformål på Finansloven er også øverste niveau i instituttets opgavehierarki og udgangspunkt for den interne tidsregistrering og dermed økonomistyring, mens inddelingen i fokusområder udelukkende anvendes i sammenhæng med resultatkontrakten for at fremhæve, at disse hovedformål eller kerneområder har flere facetter. Videncenter for Arbejdsmiljø etableredes på AMI som led i implementeringen af en ændring af Lov om Arbejdsmiljø i december AMI s direktør har ansvaret for økonomi og personale i Videncentret, der har egen konto på finansloven (konto ). I resultatkontraktsammenhæng har AMI valgt at sideordne Videncentret med AMI s 4 ikke-administrative hovedformål på Finansloven. Også Videncentrets virksomhed er inddelt i fokusområder. Opgavehierarki for AMI og Videncenter for Arbejdsmiljø Mission Effekt / hovedformål på finansloven Produkt / fokusområder i resultatkontrakten Tilvejebringning af videngrundlag for sikringen af et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø Forskning 1. Faglig kvalitet, samarbejde & konkurrencedygtighed Beredskab og overvågning 2. Arbejdsmiljøovervågning 3. Videnberedskab AMI-formidling 4. Operationel viden 5. Digital information 6. Dialog med brugerne Kandidat- og forskeruddannelse 7. Fremtidens arbejdsmiljøforskere Brobygning mellem brugere og producenter af arbejdsmiljøviden Videncenter for Arbejdsmiljø 8. Formidlingsstrategi 9. Videnspredning, debat og dialog 10. Nyt integreret kommunikationskoncept 18