Tilsynsrapport. Lyngby - Taarbæk Kommune Kirsten Marie

Transkript

1 Tilsynsrapport Lyngby - Taarbæk Kommune Kirsten Marie Anmeldt tilsyn September 2009

2 Indhold 1 FORMÅL MED TILSYNET TILSYNETS VURDERING TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER DATAGRUNDLAG OPLYSNINGER OM TILSYNET OPLYSNINGER OM TILBUDDET OPFØLGNING FYSISKE RAMMER OG RUNDVISNING DEN PÆDAGOGISKE, OMSORGS- OG PLEJEMÆSSIGE PRAKSIS ORGANISATORISKE OG PERSONALEMÆSSIGE FORHOLD METODE TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE OVERORDNET MATERIALE SOM HAR INDGÅET I TILSYNET TILSYNETS VARSLING DEFINITIONER...15 BDO KR 1

3 1 Formål med tilsynet I henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres fra hvert enkelt tilbud. Formålet med tilsynet er: - At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. - At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde. - At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO KR s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personalemæssige og pædagogiske forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til såvel det observerede som personalets og beboere/brugeres heraf indgår ligeledes i tilsynet. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Lyngby-Taarbæk Kommune ikke i BDO KR s tilsyn. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på institutionen til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelses forventninger. BDO KR 2

4 2 Tilsynets Det er tilsynets samlede, at Botilbuddet Kirsten Marie er et veldrevet og velfungerende tilbud beliggende i fysiske indvendige og udvendige rammer, som målgruppen i høj grad profiterer af. Der er tale om en dygtig ledelse, en stabil personalegruppe og et godt personalesamarbejde som indgår i en velfungerende struktur, hvor der er hensigtsmæssige processer for kommunikation og vidensdeling. Der synes at være et grundlæggende fokus på stedets værdigrundlag, ligesom faglighed og kompetenceudvikling (også internt), synes at være et bærende element i hverdagen. Der er god sammenhæng mellem den teoretiske, pædagogiske referenceramme, som gennem et målrettet arbejde med teori, metode og forskellige former for handleplaner munder ud i en praksis, som synes at fungere godt for beboerne i deres hverdag. Gennem handleplan, statusplan samt de små handleplaner arbejdes der målrettet med nye udviklingsmål for den enkelte beboer. Arbejdet udføres med høj grad af faglighed, systematik og dokumentation. Beboerne giver udtryk for at have en hverdag, der opfylder deres basale behov for nærvær, læring og udfoldelse. Også her har personalet fokus på at motivere for vedligeholdelse og udvikling af den enkelte beboers færdigheder og aktiviteter. Beboerne giver flere gange udtryk for, at de trives og at stedet kan give dem tryghed og trivsel samt hjælpe dem med at etablere sociale netværk som de ellers ville have vanskeligt ved at skabe på egen hånd. Videre oplever beboerne, at de har indflydelse på deres hverdag, hvilket ifølge dem selv bidrager til engagement. Endelig er det tilsynets umiddelbare efter tilsynet, at der er en god sammenhæng mellem de kompetencer som medarbejderne er i besiddelse af, de behov som målgruppen repræsenterer og det fokus som ledelsen har på at være i en løbende og relevant udvikling af kvalitet. BDO KR 3

5 2.1 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at Kirsten Marie arbejder målrettet med teori, metoder og kvalitetsudvikling indenfor sit felt Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Kirsten Marie iværksætter en proces, der munder ud i formulerede principper for en kostpolitik 2. Tilsynet anbefaler, at Kirsten Marie introducerer nyansat personale til bekendtgørelsen for magtanvendelser og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, og i de procedurer som Kirsten har for indberetning og intern opfølgning på magtanvendelser. Personalet bør løbende være opdateret og det nye personale skal sikres introduktion Pålæg Ingen 3 Datagrundlag 3.1 Oplysninger om tilsynet Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 7. september 2009 kl Rundvisning Ved rundvisningen deltog leder Bodil Skovgaard Nielsen. Deltagere ved dialogmøder Ledere: Institutionsleder og leder for aktivitets- og værested. Medarbejdere: en plejehjemsassistent, en pædagog og en ergoterapeut. Beboere: to beboere, hvoraf den ene havde boet på institutionen i ca. fem mdr. den anden i ca. syv år. Tilsynsførende Specialkonsulent Helen Hilario Jønsson (Cand. Pæd., PD og socialpædagog) og specialkonsulent Maj Alette Arctander (MPA, SD og sygeplejerske). 1 Definition af begreberne findes i afsnit 4.4 BDO KR 4

6 3.2 Oplysninger om tilbuddet Tilbud: Kirsten Marie er et selvejende socialpsykiatrisk bofællesskab under Fonden Mariehjemmene. Leder: Bodil Skovgaard Nielsen Juridisk grundlag: SEL 107 Antal pladser: 24 boliger samt aktivitets og værested for 15 udeboende borgere og 15 beboere Målgruppe: Lyngby Taarbæk borgere med funktionsnedsættelse på grund af psykiske lidelser og med behov for støtte til stabilisering af psykiske og sociale forhold og udvikling af personlige ressourcer. Alder ved indflytning er ca år. 3.3 Opfølgning Opfølgning fra sidste tilsyn Data Ved sidste tilsyn blev det anbefalet, at der stod både fødevarer og flydende rengøringsmidler i samme depotrum. Disse varer opbevares nu adskilt. Tilsynets Ved sidste tilsyn afventede institutionen opførelse af en tilbygning til bl.a. vagtværelse for nattevagten. Denne tilbygning er nu opført og indrettet med kontor, vagtværelse med bad og toilet samt møderum. Tilsynet vurderer at der fulgt op på anbefalinger fra sidste tilsyn. 3.4 Fysiske rammer og rundvisning Fysiske rammer og observation Data Bofællesskabet Kirsten Marie er opført i Bofællesskabet er organiseret i tre adskilte huse (A B og C) med henholdsvis 10, 10 og 4 etværelses boliger med eget bad og toilet, samt trinettekøkken. Hvert hus har forskellige mål for den daglige støtte tilpasset den konkrete sammensætning af beboere. I stueetagen i hus B er der aktivitets- og værested med kapacitet til 15 beboere og 15 udeboende borgere. Husene med 10 boliger og aktivitets- og værested er bygget i to etager med fem boliger på hver etage. Huset med fire boliger er i en eta- BDO KR 5

7 Tilsynets ge. I hvert af husene er der indrettet fælles køkken/spisestue, hvor måltiderne tilberedes og indtages og en opholdsstue med t.v. I hus C er opholdsstuen efter beboernes ønske i færd med at blive omdannet til fælles aktivitetsrum med Nintendo Wii spil, bordfodbold og dartspil m.m. Der er gårdhave med havemøbler og vandkunst. Tilsynet vurderer, at Kirsten Marie er et tidssvarende og velindrettet bofællesskab med tilfredsstillende rengøringsstandard og pænt vedligeholdte fællesarealer. De fysiske rammer er godt udnyttet og er særdeles velegnede til målgruppen. 3.5 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Rammer for arbejdet Data Kirsten Marie er en selvejende institution med driftsoverenskomst og driftsudviklingsaftale med Lyngby-Taarbæk Kommune. Kirsten Marie har endvidere udformet værdigrundlag og virksomhedsplan. Ledelsen oplyser, at kommunen skal til at formulere kvalitetsstandarder for området. Leder ser frem til denne proces, idet hun anser det som vigtigt for at kunne afstemme forventninger i forhold til hvilket serviceniveau institutionen skal yde. De overordnede rammer og samarbejdet med kommunen fungerer godt ifølge leder og medarbejdere. Tilsynets Tilsynet vurderer, at institutionen generelt har veldefinerede rammer for arbejdet, og at disse fungerer efter hensigten Belægning Data Ledelsen oplyser, at der er fuld belægning og ingen venteliste. Endvidere at der næsten altid er fuld belægning på Kirsten Marie. Tilsynets Der er fuld belægning og alle boliger er i anvendelse Pædagogisk metode/referenceramme Data Ledelsen oplever at social færdighedstræning er den største udfordring for såvel beboere og personale ved indflytningen. Fra at beboerne har levet meget alene skal de til at lære at bo i et tæt bofællesskab, hvor der skal tages hensyn og udvikles sociale færdigheder. En del af træningen består således også af at leve et liv i en lejlighed og være en del af et fællesskab samt at opøve færdigheder som fx egenomsorg i form af hygiejne bad, lave mad og gøre rent. De pædagogiske og socialfaglige mål og behandlingsmetoder består af BDO KR 6

8 Der arbejdes med metoder, hvor beboerne lærer at styre sine egne symptomer. Én af disse er COPM (Canadian Occupational Performance Measurement), som handler om at tage udgangspunkt i beboernes ønsker og prioriteringer. COPM har indbygget en spørgeteknik og et spørgeskema, så der kommer fokus på, hvad beoerne ønsker at værdsætte. Ønsket kunne fx være at lære at tage bussen. Reecovery (det at komme sig) bruges som en overordnet holdning eller en ideologi. Det handler om, at beboerne med deres psykiske og psykiatriske diagnoser kan komme sig og leve et tilfredsstillende og meningsfuldt liv på trods af de begrænsninger de måtte have. Dette gøres bl.a. ved hjælp af tæt, professionel støtte i dagligdagen samt støtte fra deres umiddelbare omgivelser (Kirsten Marie). Beboerne støttes i deres egen personlige udviklingsproces, og i at finde deres egen måde at håndtere deres psykiske/psykiatriske problemer på. Opgaven består med andre ord af at skabe så gode forudsætninger som muligt for, at den enkelte beboer kan komme sig, dvs. personalet skal understøtte Recovery processen. Institutionen er en del af Whole Life samarbejdet en international tankegang i forhold til det at være socialt udsat, som handler om at se på mennesket som borger, som kompetent, og som en del af lokalsamfundet, frem for kun at se på sygdommen. Der arbejdes med kognintivt problemløsningsskema i forhold til hvad, der gør det svært for beboeren at fx tage bussen, og hvad der skal til for, at det bliver muligt. Dette kan efterfølgende blive en del af beboerens behandlingsplan. Der fokuseres også på, hvordan man kan vedligeholde færdigheder, som måske er ved at mistes. Ledere personale oplever, at metoderne fungerer godt i hverdagen. Der er gode eksempler på forløb, hvor fokusområder, som beboeren har valgt, og som ikke nødvendigvis er institutionens valg, lykkes, fordi beboeren selv er motiveret. Et eksempel er en overvægtig beboer, hvor personalet i den relation tænker på noget fysisk og på idræt, men beboeren valgte andre fokusområder. På den måde kom der gode resultater, som der kunne arbejdes videre med. Personalet giver udtryk for at arbejdet med to metoder COPM og kognitiv miljøterapi fungerer godt. Alle medarbejdere er i gang med en efteruddannelse i kognitiv miljøterapi, som fokuserer på at ændre beboernes handle- og tankemønstre til en mere positiv tankegang, hvor beboerne selv kan finde resultatet, fx via problemløsningsskemaer. Personalet fortæller, at der tages udgangspunkt i, at der skal være et ønske om foran- BDO KR 7

9 dring i dialog med kontaktperson og beboer. Der er forskelle på beboernes alder, intellekt, refleksionsevne og medicinering, og derfor kan det være en lang proces. Personalet oplyser endvidere, at de har været overraskede over, hvor stort et udbytte der har været for beboere og personale ved udelukkende at tage udgangspunkt i beboernes ønsker gennem COPM som arbejdsmetode. Beboerne føler sig hørt, og COPM bidrager til at identificere ønskerne. Personalet oplyser endvidere, at alle har været overraskede over, hvad der er kommet ud af at tage udgangspunkt i beboernes ønsker. Beboerne føler sig hørt, og COPM bidrager til at identificere ønskerne. Tilsynets Tilsynet vurderer, at de anvendte pædagogiske metoder er relevante i forhold til målgruppens behov, at der arbejdes målrettet med dem på et højt fagligt niveau. Der er flere eksempler på, at metoderne og fungerer godt som redskab for personalegruppen og som effekt hos borgerne De pædagogiske handleplaner/behandlingsplan Data Kommunens handleplaner ligger i det elektroniske omsorgssystem Care. Kommunen skriver visitationspapir om beboerens behov ved indflytning. Bostedsystemet skal indføres næste år i stedet for Caresystemet, som er meget plejeorienteret. Kirsten Marie udarbejder pædagogiske handleplaner (de kaldes for statusplan ) for alle, og de bliver justeret og opdateret efter behov og senest en gang om året. Lederen indkalder til handleplansmøde med kommunen hvert år. Statusplanen tages op med beboeren før mødet. Her tales der med beboeren om den forrige statusplan over flere omgange, og måske har beboeren nye ønsker. Disse nye ønsker kan indgå i den nye handleplan fx et mål om at bo for sig selv kan afføde flere mål som fx at lære at tage medicin selv, bestille medicin m.m. endelig skal det nævnes at statusplanerne udarbejdes selv om beboeren ikke ønsker at deltage. Tilsynets Der udover udarbejdes der mange små handlingsplaner. Disse fungerer som et redskab i hverdagen til at løse bestemte problemstillinger Hvis personalet /borgere rejser en problematik, opfordres personalet til at lave en handlingsplan med beboeren. De små handleplaner betragtes som mindst lige så vigtige som de øvrige, idet de betragtes som eneste måde, hvor man sikre en kontinuerlig udvikling hos borgeren. COPM anvendes også her som et vigtigt redskab til at identificere problemstillingen gennem afdækning af behov og ønsker. Det oplyses, at der kan være mange små handleplaner for den enkelte i løbet af året. Tilsynet vurderer, at der er en god sammenhæng mellem handleplan, statusplan og de små Handleplaner, og at arbejdet udføres med god BDO KR 8

10 systematik og faglighed Hverdag, aktiviteter og brugerindflydelse Data Ca. en gang om måneden har der været afholdt fælles huspersonalemøder med deltagelse af beboere og medarbejdere. Møderne har ikke fungeret særligt godt, idet der ikke har været så stor beboertilslutning til møderne samtidig med, at personalet har haft vanskeligt ved at holdningsdrøfte, når beboerne var tilstede. På baggrund af denne konstatering har man foreløbig besluttet at opdele mødet i henholdsvis et beboermøde og et personalemøde. Kirsten Marie vil fremover holde øje med om dette initiativ er tilstrækkeligt til at mobilisere beboernes tilslutning til møderne. COPM som værktøj bidrager til at identificere, hvilke aktiviteter der er brug for. Nogle aktiviteter er rent lystbetonede, positive oplevelser og andre er mere lærende. Støttevejledernes opgave er bl.a. at støtte beboerne i både de lystbetonede, de lærende aktiviteter samt de aktiviteter, der får en hverdag til at hænge godt sammen (vask, oprydning mv.) Målgrupperne og i den forbindelse også deres behov i hverdagen, er forskellige. I hus B foregår der i princippet ikke nogen aktiviteter uden, at der er en beboer med fx til at tømme opvaskemaskine eller andre opgaver i huset, som skal løses. I de andre huse har personalet ansvar for flere af de opgaver der får fællesskabet til at hænge godt sammen. Der er p.t. en beboer, der slet ikke kommer ud. Motivationsarbejdet i forhold til at få beboerne deltagende i aktiviteter, er ifølge personalet den største udfordring. Personalet oplyser, at der på dette område er et særligt fokus. Beskæftigelsesmæssigt er det begrænset, hvad der er af deciderede arbejdsmuligheder for målgruppen. Enten er beboerne på institutionen og deltager eller i værestedet, eller beboerne tager ud af huset til andre aktiviteter. En af beboerne giver udtryk for, at vedkommende arbejder med at komme til at bo i egen bolig efter, at hun har fået det bedre. Personalet støtter, men beboeren bearbejder også sine psykiske problemer selv. Beboeren giver udtryk for at få relevant støtte til at finde ud af, hvad der skal gøres og ikke gøres, og med at få problemerne til at fylde mindre, så de kan håndteres hensigtsmæssigt af hende selv. En anden beboer er relativt nyindflyttet og giver udtryk for at hun i høj grad støtter sig til sin statusplan, som hun har stor glæde af; vedkommende deltager desuden i flere fysiske aktiviteter, ligesom hun også bruger lokalområdet flittigt fx går på biblioteket og ture i byen, ligesom hun maler en hel del. Beboere, der er påvirkede må ikke være til gene eller fylde på fælles- BDO KR 9

11 Tilsynets arealer, hvis det er tilfældet så må de gå i egen bolig. Grundholdningen er, at der skal tages hensyn til øvrige beboere hellere for meget end for lidt. Der tales meget om det at være beruset og påvirket. Tilsynet vurderer, at der er en god hverdag, relevante aktiviteter og brugerindflydelse for beboerne. Tilsynet vurderer, at Kirsten Marie handlet på den manglende beboertilslutning til beboermøderne Sundhed, kost og motion Data Ledelsen giver udtryk for, at overvægt er et stort problem for mange af beboerne. Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at målet med den enkeltes ophold sammenholdt med stedets pædagogiske metode som udgangspunkt er arbejdsgrundlaget. Med andre ord vil det sige, at det der er rigtigt for én ikke nødvendigvis er rigtigt for alle ligesom brugerindflydelse og brugerinddragelse skal vægtes højt. Tilsynets Der er imidlertid taget flere skridt til en sundere hverdag. Fx var der tidligere chokoladedrik i kaffemaskinen, den er nu fjernet. Der er også sket tiltag i forhold til madplan og kostsammensætning. Kirsten Marie har ikke en kostpolitik, men vil gerne tilbyde god, sund mad, der ikke feder. Der må ikke være fastfood hver dag. Beboerne beslutter, hvad de vil have at spise. I Hus B har man ifølge personalet forsøgt sig med mange metoder for at sikre, at maden bliver varieret og sund. Det blev nemt ensformigt, når beboerne selv skulle bestemme menuen. De har derfor lavet 4x28 opskrifter, som dækker forår, sommer efterår, vinter. Der tales meget om sundhed, og usunde ting udelades i samarbejde med beboerne, fx drikkes der kun vand til måltider. På beboermøder har beboere selv givet udtryk for at ønske sundere mad. Personalet oplever at mad er en stor udfordring. Nogle beboere siger, at de gerne vil leve kort men godt, og andre vil gerne have masser af råkost og trives med at de gør noget godt for dem selv. For nogle giver den sunde mad mod på flere aktiviteter. En kostpolitik kunne måske hjælpe på diskussionerne. En af beboerne, som har sukkersyge, giver udtryk for at have tabt 60 kg på 5½ år. Beboeren går til fitness, deltager aktivt i hverdagen og har modtaget og efterlevet en kostregulering. En anden beboer kan godt lide kosten, men synes at der ofte serveres pølser. Beboeren vil gerne have andre kødretter, gerne sundere med grøntsager og råkost. Begge beboere giver udtryk for, at der er mange motionstilbud. Tilsynet vurderer, at der arbejdes aktivt og målrettet med kost og motion. Tilsynet anbefaler, at Kirsten Marie iværksætter processer, der kan føre til kostvejledning og til udformningen af principper for en kostpolitik Tryghed og trivsel BDO KR 10

12 Data Personalet giver udtryk for, at tryghed og trivsel hos beboerne handler om at etablere faste rammer, tryghed, tillid og stabilitet samt at aftaler overholdes. Engagement og ligeværdighed er også vigtige værdier. En af beboerne giver udtryk for ikke at kunne tænke sig noget bedre sted at være end på Kirsten Marie. Personalet opleves som utroligt søde. De har meget øje for, hvordan man har det de er gode til at se. Holdningen i personalegruppen er ifølge beboerne, at man skal have det godt. Hvis samværet med andre beboere i en situation ikke opleves som rart opfordrer personalet beboerne til at passe på sig selv og fx trække ind i egen bolig. Institutionslederen opleves af beboerne, som en person man kan regne med, klage til og læsse af hos. Tilsynets Tilsynet vurderer, at der er tryghed og trivsel for beboerne Sprogbrug og omgangsformer Data Ledelsen giver udtryk for, at der tales meget om at tale ordentligt til hinanden og om, hvordan man selv ønsker at blive tiltalt. Marie fondens værdigrundlag handler ifølge ledelsen om ligeværdighed: i det ligger der værdighed og respekt, tryghedsgivende og tryghedsskabende. Ledelsen henviser endvidere til, at der i den kognitive metode er mange hvspørgsmål, hvilket er med til at sikre fokus på ligeværdighed. I titlen støttevejleder, er der sprogligt defineret værdighed. Personalet giver udtryk for at de går meget op i at have en god omgangstone. En dårlig omgangstone påtales både overfor kolleger og beboere. Beboerne giver udtryk for, at der generelt er en god omgangstone. Tilsynets Tilsynet vurderer, at der generelt er en god omgangstone og omgangsform og at der reageres hensigtsmæssigt, når nogle bevæger sig udover eller på kanten af, hvad stedet og beboerne samlet set vil respektere Medicinhåndtering Data Ledelsen oplyser, at der er udarbejdet en medicininstruks, som personalet skriver runder på, at de har læst og forstået. Denne følges og de der håndterer evt. medicin følger instruksen. Tilsynets Tilsynet vurderer, at medicininstruksen giver god mulighed for at udøve forsvarlig medicinhåndteringspraksis Magtanvendelse og konflikthåndtering Data Ledelsen giver udtryk for, at magtanvendelsescirkulæret er mere eller mindre bekendt, og at personalet ikke er introduceret systematisk til bekendtgørelsen. Kirsten Marie har ikke haft nogen magtanvendelser. Såfremt der er tale om voldelige episoder kontaktes politiet. Der er akutplan, når episoder går ud over personalet. Der indberettes BDO KR 11

13 arbejdsskadeanmeldelse og der udfyldes skemaer i forhold til akutplanen. Lederen følger op. Der tilbydes akut supervision, hvis der er brug for det. Ledelsen oplyser at, at beboerne jf. målgruppebeskrivelsen ikke kan være udadreagerende. Det kan man imidlertid ikke altid regne med idet deres sygdom, eller adfærd i perioder kan være udadreagerende. Der kan fx både være skizofrene beboere, indadreagerende beboere og beboere med en vis form for personlighedsforstyrrelser. Aktive misbrugere kan institutionen ikke rumme, men nogle beboere har et misbrug ude i byen, primært med hash og alkohol. Tilsynets Personalet oplyser, at der har været en temadag om magtanvendelse, og bekræfter at de ikke kender til ordlyden og fortolkningen af bekendtgørelsen. Der er generelt stor diskussion om, hvad der er magtanvendelse. Tilsynet vurderer, at Kirsten Marie bør sikre, at magtanvendelsesprocedurer gennemgås ved nyansættelser og at personalet generelt opdaterer deres viden om magtanvendelse. 3.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Data Ledelsen fortæller, at personalesammensætningen er ligeligt fordelt mellem social- og sundhedsassistenter, pædagoger og ergoterapeuter. Sygefraværet er på 2,8 % Tilsynets Tilsynet vurderer, at der er kontinuitet og stabilitet i medarbejdergruppen Eksternt samarbejde Data Kommunen involverer sig mere i institutionens arbejde end tidligere i Amtets tid. I og med at institutionen er selvejende er udfordringen, i forhold til kommunen, at finde snitfladen der hvor samarbejdet skal være, og der hvor begge parter har udbytte af samarbejdet. Leder bemærker, at der et godt og tilfredsstillende samarbejde med kommunen. Udover kommunen samarbejder Kirsten Marie med distriktspsykiatrien. Der afholdes møder hver anden måned. Hver anden måned afholdes der møder samarbejdsmøder på tværs mellem institutioner, hospital, distrikt og kommune. Lederen deltager i kommunalt ledermøde hver anden måned. Personalet bemærker at de deltager i samarbejdsmøderne med distriktspsykiatrien der er et formøde, hvor personalet er med. Personalet ople- BDO KR 12

14 ver at blive hørt, og at der er en god dialog. Samarbejdet med de pårørende oplever personalet som nærmest ikkeeksisterende, da beboerne ofte ikke ønsker det. I de tilfælde hvor beboerne ønsker det, fungerer det fint. En del beboere har ingen kontakt med familien. Der afholdes pårørendedage, og hvis beboerne ønsker det, går invitationen til pårørende via beboerne. Der afholdes en årlig jazz festival, hvor beboerne også kan invitere pårørende. Tilsynets Tilsynet vurderer, at den eksterne samarbejdsstruktur er velfungerende Internt samarbejde og kommunikation Data Personalet fortæller, at de nedskriver væsentlige aftaler i Kardex, således at det sikres, at der arbejdes efter fælles mål. Beboerens kontaktperson har ansvaret for at skrive Kardex og dagbog. Dagbogssytemet fungerer godt. Personalet mødes tre gange om dagen og udveksler information. På personalemøder gennemgås beboerne grundigt hver sjette uge, hvor én beboer tages op ad gangen. Dette sikrer grundig refleksion og drøftelser af fremtidige indsatser. Tilsynet vurderer, at der er et godt internt samarbejde, hensigtsmæssige processer for kommunikation og opsamling af viden og erfaringer. Tilsynets Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Data Der er et Sikkerhedsudvalg på stedet. APV er sidst lavet i 2006 og skal gentages i indeværende år. Der anvendes et elektronisk APV plusprogram. Hvis tre medarbejdere har den samme problematik tages problemet op i APV, ellers løses det enkeltvis. Medarbejderne skal selv beskrive problemet og komme med ideer til løsningsforslag. Personalet giver udtryk for at have et godt samarbejde, der er et åbent og rart miljø, og eventuelle problemer kommer ud af verden gennem samtaler. Personalet giver udtryk for, at arbejdsmiljøet for det meste godt, men at der ind imellem er episoder med beboere som fx er udadreagerende eller har en adfærd, der er vanskelig at håndtere. Udfordringen er størst i aftentimerne, da man her er alene på vagt fra kl til næste morgen. Dette problem tages op i sikkerhedsudvalget, som består af to personer. Tilsynets Tilsynet vurderer at der arbejdes løbende med samarbejde, APV og sikkerhedsforhold Kompetenceudvikling og kvalitetssikring Data Ledelsen og medarbejdere trænes i COPM metoderne på fælles personalemøder hver 6. Uge, hvor en medarbejder som nævnt tager en eller BDO KR 13

15 to op. Via MUS samtaler afdækkes behov for kompetenceudvikling. Personalet kan her udover søge om relevante eksterne kurser. Der tilbydes supervision og alle kommer på kurser i kognitiv metode. Det er endnu ikke alle der har været af sted på den kogniive efteruddannelse Desuden tilbyder Fonden Mariehjemmene temadage. Tilsynets Tilsynet vurderer, at der foregår løbende og relevant kompetenceudvikling Sammenhæng mellem kompetencer og behov Data Ledelsen giver udtryk for, at der overordnet set er sammenhæng mellem kompetencer og behov. Hvis institutionen mangler kompetencer finder man dem. Institutionen har mulighed for at kunne handle hurtigt, fordi man som selvejende ikke skal spørge nogen først. Personalet giver udtryk for, at der er fokus på at der er forskellige kompetencer. Det bruges bl.a. i elevarbejdet, hvor alle personalekategorier tager del i undervisningen af eleverne. Tilsynets Tilsynet vurderer, at der er sammenhæng mellem kompetencer og behov Kvalitetsudviklingstiltag Data Ledelsen giver udtryk for, at der skal arbejdes med følgende emner; hygiejne, førstehjælp vold og trusler om vold. Der skal være en temadag om vold i september Emnerne er både for beboere og personale. Tilsynets Tilsynet vurderer, at der arbejdes med løbende og relevant kvalitetsudvikling. 4 Metode BDO KR s tilsyn anvender en udviklingsorienteret og dialogbaseret tilgang, der samtidig med at tilsynet, jf. Retssikkerhedslovens 16, skal udøve kontrol med, om tilbuddet følger lovgivningen, danner rammen for tilsynet. Dette indebærer interview, dialog og observation, som sammen med uddybninger på forskellige områder og punkter, giver et samlet billede af stedet. Tilsynet anvender endvidere en anerkendende tilgang, hvilket bl.a. handler om at se og spørge til det, der virker, for at kunne identificere stedets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Rapporten har været fremsendt forstander med henblik på rettelser af faktuelle fejl. BDO KR 14

16 4.1 Tilsynets tilrettelæggelse Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs, og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet 4.2 Overordnet materiale som har indgået i tilsynet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO KR indhentet materiale fra kommunen, herunder kommunens Politik for Social-, psykiatri- og Voksenhandicap området, kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen samt oplysninger fra Institutionens evt. egen hjemmeside ligeledes har indgået i det konkrete tilsyn. 4.3 Tilsynets varsling Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. 1 mdr. før gennemførelse. Endvidere har BDO KR haft telefonisk dialog med leder inden tilsynet, hvor programmet er blevet drøftet og endelig fastlagt således, at dagens møder er tilpasset hverdagen og aktiviteterne på tilbuddet. 4.4 Definitioner Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet bør arbejde med at finde løsninger på. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen ved fx at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt. Påbud Påbud, gives, hvor der er alvorlige forhold som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor 4 BDO KR 15

17 uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. BDO KR 16