Tilsynsrapport Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Lyngby-Taarbæk Kommune Tilsynsrapport Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Kirsten Marie Anmeldt tilsyn September

2 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medindflydelse og kommunikation Sprogbrug og omgangsformer Sundhed, kost og motion Procedurer og retningslinjer Medicinhåndtering Magtanvendelse og konflikthåndtering Organisatoriske og personalemæssige forhold Overordnede rammer for arbejdet Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation Kompetenceudvikling Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Eksternt samarbejde Øvrige udfordringer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

3 1 samlede BDO har på vegne af Lyngby-Taarbæk Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Kirsten Marie. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Kirsten Marie er, at det er et yderst velfungerende tilbud med engageret og dedikeret ledelse og medarbejdere. Borgerne tilbydes en tryg og forudsigelig hverdag på tilbuddet, hvor især det fælles aktivitets- og værested er kulturbærer for Kirsten Marie. Når det gælder den pædagogiske referenceramme, tages der afsæt i recovery. Tilsynet har noteret sig Kirsten Maries gode arbejde med COPM-metoden, og finder denne god og systematisk. Tilsynet anbefaler, at Kirsten Marie drøfter, om de kunne anvende metoden til at synliggøre borgernes udvikling, eksempelvis ved at synliggøre borgernes score i de pædagogiske planer fra år til år og via denne vej opnå mere dokumentation for deres gode arbejde. Det er tilsynets, at Kirsten Marie sigter mod et højt niveau i forhold til udarbejdelsen af de pædagogiske planer. Tilsynet anbefaler, at Kirsten Marie løfter niveauet i planerne yderligere, således at de får dokumenteret delmål, pædagogisk indsats og borgerens eventuelle progression. Tilsynet er vidende om, at Kirsten Marie arbejder målrettet med den pædagogiske indsats overfor hver enkelt borger, og tilsynet finder det derfor givtigt, at dette gode arbejde bliver synliggjort. Når det kommer til borgernes medindflydelse, så vurderes denne til at være god. Tilsynet har bemærket den aktive inddragelse af borgerne i beslutningerne om indkøb til fællesheden på tilbuddet og finder dette positivt jf. tankegangen om recovery. Tilsynet vurderer, at Kirsten Marie har en god sprogbrug og omgangsform, og at personalet forholder sig refleksivt til området. Tilsynet anbefaler, at Kirsten Marie drøfter om det kunne være hensigtsmæssigt for dem at drøfte sprogbrug og omgangsform med henblik på at få udformet skriftlige procedurer på området, alt for at løfte den gode praksis yderligere. Når det gælder sund levevis, så har Kirsten Marie et godt fokus på området og forholder sig løbende refleksivt til dette, alt for at udvikle god praksis yderligere. Kirsten Marie har kendskab til rette medicinhåndtering og de er aktuelt midt i en proces, hvor de er ved at udvikle området. Tilsynet har dertil bemærket det yderst positive tiltag, hvor Kirsten Marie har haft besøg af medicinsk fagperson, som har indført viden til organisationen og givet et ekstra tjek i forhold til om tilbuddet har god procedure. Tilsynet har noteret sig, at Kirsten Marie er ved at udarbejde ny intern procedure på magtanvendelsesområdet og tilsynet har ligeledes noteret sig, at Kirsten Marie ikke har nogen form for magtanvendelser, trods en borgergruppe, hvor det ofte kan være nødvendigt at anvende en eller flere af SEL s paragraffer på området. Siden sidste tilsyn har Kirsten Marie fået ny ledelse, hvorfor Kirsten Marie er midt en omstillingsproces qua tiltagene fra den nye ledelse. Det er her tilsynets, at denne proces forløber godt, og at der er det rette ledelsesmæssige fokus på opgaven. Der er en stabil personalesituation, og det interne samarbejde er velfungerende. Leder er meget opmærksom på, at alle skal have ejerskab for Kirsten Marie. Tilsynet bemærker hertil det kommende to-dages seminar om internt samarbejde med udefrakommende facilitator. Tilsynet har konstateret, at oplysningerne på Tilbudsportalen og hjemmeside ikke er ajourført og anbefaler derfor, at disse bliver opdateret. I forhold til kompetenceudvikling, så er der fokus på at opnå den bedst mulige kompetenceudvikling for Kirsten Maries midler til området. Tilsynet har noteret sig, at tilbuddet gerne ville have flere midler til løbende kompetenceudvikling. 2

4 Det er tilsynets, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø generelt er godt. Tilsynet har bemærket, at leder vil tage kontakt til Mariefonden i forhold til en kommende APV. Når det kommer til det eksterne samarbejde, så har Kirsten Marie mange gode samarbejdsflader, og tilsynet finder leders visioner om at udvide samarbejdet ud ad til meget positivt. Dette skal ske via invitationer til arrangement på Kirsten Marie eller frivillige mm. Endelig er det tilsynets, at de fysiske rammer yderst velholdte og velfungerende. Opholdstuerne i husene udviser ikke mange tegn på daglig aktivitet, hvilket kompenseres af det fælles aktivitet- og værested, der som tidligere nævnt, syner som kulturbærer for Kirsten Marie. 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at Kirsten Marie har haft besøg af medicinsk fagperson, som har indført viden til organisationen og tjekket tilbuddet for god medicinprocedure. 2. Tilsynet bemærker den aktive inddragelse af borgerne i beslutningerne om indkøb til fællesheden på tilbuddet og finder dette positivt jf. tankegangen om recovery. 3. Tilsynet bemærker, at et det kommende initiativ med et to-dages seminar, hvor Kirsten Marie sammen skal se på deres interne samarbejde. 4. Tilsynet bemærker, at leder vil tage kontakt til Mariefonden i forhold til en kommende APV. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Kirsten Marie drøfter, om de kunne anvende COPM-metoden til at synliggøre borgernes udvikling, eksempelvis ved at synliggøre borgernes score i de pædagogiske planer fra år til år. 2. Tilsynet anbefaler, at Kirsten Marie løfter niveauet i de pædagogiske planer yderligere, således at de dokumenterer delmål, pædagogisk indsats og borgerens eventuelle progression. 3. Tilsynet anbefaler, at Kirsten Marie drøfter, om det kunne være hensigtsmæssigt for dem at drøfte sprogbrug og omgangsform med henblik på at få udformet skriftlige procedurer på området, alt for at løfte den gode praksis yderligere. 4. Tilsynet anbefaler, at oplysningerne på Tilbudsportalen og hjemmesiden opdateres. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 3

5 2 Oplysninger Adresse Vinkelvej 3-5, 2800 Kgs. Lyngby Leder Ole Nilsson Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et selvejende botilbud med driftsoverenskomst med Lyngby-Taarbæk Kommune. Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 104 og 107. Antal pladser og belægningsgrad 54 pladser i alt - 24 boliger samt 30 aktivitets- og værestedspladser. Aktivitets- og værestedet er også for udeboende borgere. Aktuelt er der to tomme boliger. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn: 4 pladser til kr pladser til kr pladser til kr. 743 (alle 107). 30 pladeser til kr. 157 (alle 104) Målgruppebeskrivelse Målgruppen er borgere med funktionsnedsættelse med psykiske lidelser og med behov for støtte til stabilisering af psykiske og sociale forhold og udvikling af personlige ressourcer. Alder ved indflytning er ca år. (kilde: hjemmeside). Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af 26 ansatte, heraf er største personalegruppe social- og sundhedsassistenter, dernæst pædagogiske medarbejdere og som mindste faggruppe ergoterapeuterne. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 25. september 2012 kl Deltagere i interviews Ledelse: Christina Baad Jeppesen, stedfortræder (med udegående SKP-opgaver), uddannet ergoterapeut, ansat siden Ole Nilsson, leder, uddannet socialpædagog, systemisk efteruddannelse, supervisoruddannelse og en diplom i ledelse, ansat siden januar Medarbejdere: Medarbejder i Hus C, uddannet social- og sundhedsassistent, ansat siden januar 2012 (tidligere ansat i barselsvikariat). Medarbejder i Hus A, uddannet social og sundhedsassistent, ansat i 10 år. Medarbejder i Hus B, uddannet pædagog, ansat i 5 å. Beboere: Borger fra Hus B, boet på Kirsten Marie siden Borger fra Hus B, boet på Kirsten Marie siden

6 BDO blev vist rundt på stedet af: Leder Ole Nilsson Tilsynsførende Rikke Due (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Karin Hjortkjær (Chefkonsulent, AAE Forvaltning) 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved sidste tilsyn (anmeldt tilsyn, august, 2011), foretaget af BDO, blev der givet følgende anbefaling: 1. Tilsynet anbefaler derfor at det overvejes at nedfælde de retningslinjer man arbejder ud fra, i relation til den sundhedsfremmende indsats, specifikt i forhold til kosten. Dels med henblik på at kunne dokumentere, at der er tale om en bevidst proces som også inddrager beboerne, dels for at dokumentere hvordan der konkret arbejdes ud fra et sundhedsfagligt og behandlingsmæssigt perspektiv. Leder redegør for, at Kirsten Marie har en kostpolitik. Leder fortæller dertil, at de aktuelt også har haft en diætist ude, idet de har erfaret, at kostpolitikken ikke helt slog til. Der er derfor nedsat en lille arbejdsgruppe, som skal se på en redigering af kostpolitikken og komme med et oplæg til hele personalegruppen. Af væsentlige ændringer siden sidste tilsyn, skal nævnes, at der er kommet helt ny ledelse på Kirsten Marie. Den gamle ledelse er gået på pension. Tilsynet har noteret sig leders informationer og har ingen bemærkninger Opfølgning fra andre tilsyn Tilsynet spørger ind til, om der har været tilsyn fra andre instanser, hvortil leder oplyser, at der ikke har været tilsyn fra Embedslægen, Arbejdstilsynet eller Fødevarestyrelsen. Der har været et Brandtilsyn, som medførte en bemærkning om en kile i en dør, som nu er fjernet. Leder oplyser tillige, at Kirsten Marie aldrig har haft et Fødevaretilsyn, trods deres registrering ved Fødevarestyrelsen, men at de meget gerne ser det komme. Adspurgt om der har været nogen form for formelle klager siden sidste tilsyn, oplyser leder, at dette ikke har været tilfældet. Tilsynet har noteret sig leders oplysninger og har ingen bemærkninger. 5

7 3.2 Fysiske rammer Bofællesskabet er organiseret i tre adskilte huse (A, B og C) med i alt 24 etværelses boliger med eget bad og toilet, samt trinettekøkken. Hvert hus har forskellige mål for den daglige støtte og borgerne er visiteret til det enkelte hus der matcher deres støttebehov. I Hus B stueetage er der et aktivitets- og værested med kapacitet til 30 borgere. I hvert af husene er der indrettet fælles køkken/spisestue, hvor måltiderne tilberedes og indtages og en opholdsstue med TV. Leder oplyser, at opholdstuerne i de forskellige huse ikke anvendes så tit, derimod er der stor anvendelse af aktivitets- og værestedets lokaler, så det er her man socialiserer med hinanden, udover måltiderne. I en forholdsvis ny tilbygning er der desuden personale- og mødefaciliteter. Aktivitets- og værestedet har et køkken, spiseborde, pc-plads og store opslagstavler med info eller kreative værker, udarbejdet af borgerne. Her et dejligt lysindfald og udsigt til grønt. Der er en gårdhave med havemøbler og vandkunst. Aktuelt er Kirsten Marie (efter borgerønske) i gang med at gøre haven til en brugshave fremfor karakteren af den nuværende prydshave. Der er derfor kommet en bålplads og der er indkøbt Fatboys til at slænge sig i. Borgerne fortæller til tilsynet, at de er glade for at bo på Kirsten Marie, men at lejlighederne godt kunne være lidt større. En borger fremviser sin lejlighed til tilsynet og lejligheden fremstår med et tydeligt personligt præg med mange personlige ting og sager i skuffer og på reoler. Alle fællesarealer fremstår rene og pæne. Leder oplyser dertil, at Kirsten Marie fører en striks egenkontrol i forhold til god køkkenhygiejne. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er yderst velholdte og velfungerende. Opholdstuerne i husene udviser ikke mange tegn på daglig aktivitet, hvilket kompenseres af det fælles aktivitets- og værested, som syner som kulturbærer for Kirsten Marie. 3.3 Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Ved sidste tilsyn og på Tilbudsportalen er det oplyst, at Kirsten Marie anvender Recovery som en bagvedliggende tankegang for deres pædagogiske arbejde. Stedfortræder redegør ved dette tilsyn, at dette stadigt er gældende. Stedfortræder fortæller endvidere, at der er mange grader af Recovery, derfor er der også fokus på vedligehold, idet ikke alle borgere kan komme ud i egen bolig. Sigtet med borgerens forhåbentlige progression er at give en tilpas udfordring til borgerne, så de opnår udvikling, men med et fokus på at tilpasse udfordringen, så der er størst mulighed for succes. Ledelsen fortæller dertil, at redskaberne til Recovery er COPM og den kognitive tilgang. Den kognitive metode lærer borgerne at omstrukturere deres negative tankemønstrer, og dermed bliver de langsomt bedre til at tænke enten mere positivt eller se tingene fra andre vinkler dermed bliver borgerne styrket mod et liv i egen bolig. De fortæller, at Kirsten Marie holder fast i borgernes mål med en tanke om, at borgerne skal videre, hvorfor persoanlet 6

8 stiller krav om udvikling. Der opstilles delmål (som skal give god mulighed for succes) sammen med borgerne. Personalet er dem, som holder det langsigtede mål for øje, idet målet om egen bolig ville være for overvældende for borgerne. Recovery rummer hele paletten; fra at gå en tur rundt om huset til at komme ud og bo i egen bolig med en form for dagsbeskæftigelse. Leder supplerer ved at redegøre for, at de som tilbud er meget opmærksomme på at tilbyde en hverdag på Kirsten Marie, som ligner normalhverdagen mest muligt. Derudover fortæller ledelsen, at de har borgere, hvor de skal være meget opmærksomme på dagsformen og/eller en særlig periode, hvilket gør, at den pædagogiske indsats skal tilpasses dette forhold. Et meget nyt, helt konkret tiltag er tilbud til borgerne om et minikursus i hvad er e-boks koblet med økonomi. Medarbejderne fortæller, at de alle har været på efteruddannelse i den kognitive terapi, og at de anvender COPM (Canadian Occupational Performance Measure). COPM er et reliabelt, responsivt og individualiseret ergoterapeutisk redskab til resultatmåling af klientens egen af tilfredshed med udøvelsen af vigtige daglige aktiviteter. Derudover er der fokus på Recovery og relationspædagogikken. Medarbejderne fortæller endvidere, at COPM er et ergoterapeutisk redskab. Metoden er lidt utraditionel sammenlignet med gængse pædagogiske redskaber, men Kirsten Marie har erfaret, at metoden er et prima redskab til at komme hele vejen rundt om borgeren. Spørgsmålene i skemaerne gør, at man kommer i dybden. COPM er et undersøgelsesredskab til at identificere aktuelle problematikker. Skemaet bruges som udgangspunkt for et interview med borgerne, hvor man finder frem til om borgeren har et problem eller område, som vedkommende ønsker at arbejde med. Sammen gennemgår medarbejderen og borgeren forskellige kategorier og borgerne scorer sig selv og giver point efter, hvor meget vedkommende gerne vil arbejde med det pågældende emne. På den måde sporer borgeren sig ind på, hvad vedkommende gerne vil arbejde med. Det centrale er, at det er et emne, som borgerne oplever som værende vigtigt. Brugen af dette redskab vurderes at have været meget lærerigt, fordi borgerne ofte pegede på andre problemer end dem, som personalet havde forestillet sig. Tilsynet ser et eksempel på et udfyldt COMP skema, hvor der fint er redegjort for en borgers arbejdsområde. Eksempelvis er en borger meget dårlig til at spise i perioder, hvorfor dette er det højeste prioriterede arbejdsområde. COPM laves sammen med hver borger en måned efter indflytning og den redigeres, når det er relevant. En medarbejder nævner et eksempel på en borger, som har samme mål efter 8 år. Kirsten Marie har ikke en fast systematik og/eller evalueringsdato, men tager COPM frem efter behov. Der redegøres endvidere for, at COPM bliver til det Kirsten Marie benævner som de små handleplaner, og disse bliver altid løbende evalueret. Endelig afrunder medarbejderne med at fortælle, at COPM altid tilpasses den enkelte borger, så skemaet altid vil forekomme overskueligt for den enkelte borger. Tilsynet spørger uddybende ind til Relationspædagogikken. Medarbejderne fortæller her, at de er meget opmærksomme på at rumme borgerne og tilbyde sig, når borgerne har brug for det. De fortæller dertil, at de som medarbejdere skal være tålmodige, idet det tager tid at få bygget relationen op. Medarbejderne er også opmærksomme på, at borgerne har forskellige former for relationer og dette tages der højde for i hverdagens pædagogiske praksis. Alle borgere får en støttevejleder og denne medarbejder er den gennemgående person for borgeren. Derudvoer må borgeren også meget gerne anvende andre medarbejdere til samtale og støtte. 7

9 Tilsynet vurderer, at den pædagogiske referenceramme med afsæt i recovery er yderst velegnet til målgruppen. Tilsynet har noteret sig Kirsten Maries gode arbejde med COPM-metoden og finder denne god og systematisk. Tilsynet anbefaler, at Kirsten Marie drøfter, om de kunne anvende metoden til at synliggøre borgerens udvikling, eksempelvis ved at synliggøre borgerens score i de pædagogiske planer fra år til år Pædagogiske planer Når det gælder de pædagogiske planer fortæller stedfortræder, at stedliggende kommune formentlig ikke mere vil lave en decideret 141 plan i fremtidenmed mindre, der ikke i forvejen foreligger en. Der redigeres/tilføjes i stedet i den allerede eksisterende. Den pædagogiske plan fra Kirsten Marie sendes derfor til sagsbehandlerne en uge inden handleplansmøde for at give sagsbehandleren indsigt og mulighed for forberedelse. På handleplansmødet samtales om det sendte og beboeren får mulighed for at uddybe det skrevne og sagsbehandleren for at spørge ind. Det drøftede og aftalte tilføjes beboerens 141 plan, som inddrager ordene fra denne i den redigerede 141 plan. Leder redegør for, at de pædagogiske planer altid skal omkring ham, inden de sendes ud af huset. Sigtet med dette er, at han kvalitetssikrer dokumentationen. Men ellers er de pædagogiske planer et værktøj mellem borger, medarbejder og sagsbehandler. Ved siden af borgerens pædagogiske plan har Kirsten Marie det, de kalder for de små handleplaner. De små handleplaner indeholder borgernes delmål på vej mod hovedmålet størst mulige grad af recovery. De små handleplaner justeres hele tiden løbende gennem året, og borgerne kan godt have mange forskellige små handleplaner. Adspurgt om Kirsten Marie reflekterer i fælleskab over arbejdet med de pædagogiske planer, fortælles det, at på Kirsten Marie forgår denne refleksion mellem leder og medarbejder. Stedfortræder fortæller, at alle har reflekteret sammen i forbindelse med indførelsen af Bostedssystemet. Medarbejderne fortæller, at de hvert år tager en kopi af den gamle status, og at de udarbejder en ny. De sætter sig så ned og samtaler med borgeren, om noget har ændret sig. De sikrer sig her, at borgerens røst bliver hørt. Delmålene inddrages aktivt i denne proces. Når det hele er færdigt, sendes den nye status til sagsbehandleren. Medarbejderen fortæller, at de i denne proces anvender hinanden som aktiv og god sparring. Adspurgt om planerne er et aktivt redskab i hverdagen, oplyser medarbejderne, at det er de bestemt. De nævner et eksempel på, at den skriftlige del af planen er med til at fastholde borgerens fokus, idet de som personale kunne henvise til, at der rent faktisk var lavet en skriftlig aftale omkring et givent delmål eller hovedmål. Borgerne, som tilsynet taler med, fortæller, at de kender til deres pædagogiske planer. De fortæller, at de kender deres mål, og nævner det langsigtede mål om at komme ud i egen bolig. Borgerne fortæller også, at personalet kommer og samtaler med dem omkring deres mål. Endeligt fortæller de, at de deltager til deres egne handleplansmøder. Tilsynet ser to forskellige pædagogiske planer. Planere for opstillet som en status med punkterne: Fysik, motion, kost, familie/nøglepersoner, deltagelse i bofælleskabets opgaver, kontakt med personale, kontakt med beboere, aktiviteter/beskæftigelse i huset (herunder rengøring, oprydning, personlig 8

10 hygiejne og medicin), aktiviteter ude af huset, særlige problemer/behov, særlige aftaler og andet. Dertil kommer et et felt som hedder livshistorie. På begge planer står der, at målet er, at borgerne skal ud i egen bolig på sigt. Begge planer er skrevet i et etisk og værdigt sprog, der er påført dato for oprettelse og dato for justeringer i planen samt den ansvarlige medarbejders navn. Planerne indeholder ikke delmål, en synlig beskrivelse af borgerens progression eller den anvendte handlemetodik for at opnå et givet mål. Det er tilsynets, at Kirsten Marie sigter mod et højt niveau omkring de pædagogiske planer. Tilsynet anbefaler, at Kirsten Marie løfter niveauet i planerne yderligere, således at de dokumenterer delmål, pædagogisk indsats og borgerens eventuelle progression. Tilsynet er vidende om, at Kirsten Marie arbejder målrettet på dette område jf. data omkring pædagogik, men det fremgår ikke af de sete pædagogiske planer. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medarbejderne fortæller, at hverdagen er meget individuel, og at den er præget af borgerens dagsform. Aftaler om måltiderne danner en fast struktur for alle tre huse. Denne ser således ud: Morgenmad 7.30 til 8.30 (tag selvarrangement), frokost (planlagt), aftensmad til 18 (planlagt). I Hus A deltager alle borgere i måltiderne, det samme gør sig gældende i Hus B. I Hus C er der en borger, som ikke aktuelt deltager, men ellers alle andre. Derfor er køkkenerne også en smule for små, idet man sidder tæt og dette kan netop være et problem for borgerne jf. deres diagnoser og/eller psykiske sårbarhed. Medarbejderne fortæller, at borgernes aktiviteter er, at de selv skal holde deres egen lejlighed, handle ind, gå i banken og ellers benytte eget værested. Af aktiviteter udenfor Kirsten Maries regi, er der ikke så mange borgere som formår dette, aktuelt er der en borger, som er med i et flyverteam i andet regi. En medarbejder redegør fint for, hvordan han målrettet arbejder med en borger om, at vedkommende skal huske at komme lidt ud i samfundet. En anden medarbejder fortæller, at de mest velfungerende borgere, jo selv sørger for at komme til København og rundt omkring. Derudover fortæller medarbejderne, at borgere ofte tager på weekend mm. Værestedet tilbyder mange gode aktiviteter og står også for Kirsten Maries traditioner. Eksempelvis fælles madaftener alt godt fra havet, karaoke-aftner mm. Tilsynet gør opmærksom på, at aktivitetsplanen for Værestedet er gammel. Medarbejderne fortæller, at dette skyldes, at der er kommet ny medarbejder og vedkommende er ved at rette denne til. De fortæller også, at de altid hænger den kommende ugeplan synligt frem i selve huset og sørger for, at alle borgere er orienteret om aktiviteterne. Adspurgt om medarbejderne vurderer om borgerne trives, lyder svaret, at det som for så mange andre gælder, at borgerne trives i perioder og i andre ikke. Borgerne fortæller tilsynet, at de i værestedet laver forskellige kreative aktiviteter såsom filtblomster, armbånd og malerier. De går også på café sammen en gang om ugen, hvilket de finder hyggeligt Den ene borger fortæller, at hun tegner og maler meget, og at hun gerne 9

11 læser kunstbøger på biblioteket. Den anden borger fortæller, at hun ofte er på besøg ved sine forældre i weekenden. Adspurgt borgerne, om de deltog i den nyligt afholdte jazz-dag, fortæller de, at de begge deltog og den ene havde inviteret sin besøgsven og dagen havde været rigtig hyggelig. Det er tilsynets, at borgerne tilbydes en god og tryg hverdag på Kirsten Marie, og at aktivitets- og værestedet tilbyder sig som kulturbærer for organisationen Medindflydelse og kommunikation Når det gælder medindflydelse, så fortæller medarbejderne, at Hus B og C afholder månedlige beboermøder med dagsorden og referat. Borgerne i Hus A ønsker ikke at afholde beboermøder. Adspurgt hvilke emner, der drøftes, fortælles der, at man generelt drøfter nyt og man evaluerer forskellige arrangementer. Borgerne fortæller om deres dagstatus eksempelvis om der er noget, de har svært ved lige for tiden mm. Når det gælder madlavningen, så bestemmer borgerne, hvad de vil lave på deres maddag. Hus B og C har madplaner. I Hus A samtaler man på dagen om, hvad man ønsker sig at spise eller ved måltiderne spørger man ind til madønsker og behov. Det skal forekomme naturligt og give mening at samtale om emnet, ellers bliver det for svært for borgerne, oplyser medarbejderne. Der afholdes Beboerråd hver 3. måned. Aktuelt er det blevet drøftet, hvad borgerne ønsker sig. Eksempelvis har de ønsket sig en bålplads (er blevet etableret), Fatboys (er indkøbt) og dagligstuerne skal også genindrettes. Der skrives referat og dette sendes ud til medarbejderne. Borgerne fortæller, at de er med til at bestemme madretterne i hverdagen. I weekenden får de maden fra KRAM-Madservice. Borgerne fortæller, at der afholdes beboermøder, og at der er mødepligt til disse. Til møderne taler man om, hvad der skal ske og hvad der er sket. De fortæller også, at de begge er beboerrepræsentanter i Beboerrådet og har været med til at bestemme, hvad der skal indkøbes til haven. Det er tilsynets, at borgerne har formel og god medindflydelse på Kirsten Marie. Tilsynet har bemærket den aktive inddragelse af borgerne i beslutningerne om indkøb til fællesheden på tilbuddet og finder dette positivt jf. tankegangen om recovery Sprogbrug og omgangsformer Medarbejderne fortæller, at sprogbrugen og omgangsformen på Kirsten Marie kan variere, idet der både kan være en meget fagprofessionel tilgang, men der kan også være en mere familiærtilgang, idet man som medarbejder kan erfare, at man lige i forhold til denne borger kommer længst med den lidt mere familiære tilgang. Adspurgt om der er nogen form for skriftlige retningslinjer på området, fortæller personalet, at dette har de ikke, men det hele fungere fint, som det er nu. Når det gælder sprogbrug og omgangsform mellem borgerne, fortæller medarbejderne, at borgerne generelt er gode til at få dette til at fungere. Opstår der en sjælden gang en verbal konflikt mellem borgerne, så rådgiver og vejleder personalet. 10

12 Borgerne fortæller, at der er god sprogbrug og omgangsform på Kirsten Marie. Den ene borger fortæller om en episode, hvor hun var blevet bedt om at spørge de voksne (personalet) og havde følt, at dette var nedladende, men at det er længe siden nu. Den anden borger fortæller, at oplever hun noget, så siger hun fra, og det er hun faktisk ret god til. Tilsynet vurderer, at Kirsten Marie har god sprogbrug og omgangsform, og at personalet forholder sig refleksive til området. Tilsynet vurderer, at det kunne være hensigtsmæssigt for stedet at drøfte sprogbrug og omgangsform med henblik på at få udformet skriftlige procedure på området, alt for at løfte den gode praksis yderligere Sundhed, kost og motion Leder redergør for, som tidligere skrevet, at den nedsatte arbejdsgruppe omkring kost skal se på, hvorfor borgere tager på i vægt trods en meget sund kostplan. Ser man på den tilbudte kost i tilbuddet, burde ingen tage på. Derfor må kaloriespøgelset ske mellem måltiderne og ude i egen bolig. Derudover er der også fokus på motion. Arbejdsgruppen skal lave et oplæg, som personalegruppen skal debattere, så alle bliver hørt og får ejerskab. Sund kost og motion bliver dermed til mere end en kostpolitik, men til en del af pædagogikken. Medarbejderne fortæller, at de har ansat en konsulent udefra, som skal rådgive Kirsten Marie. Vedkommende skal bidrage med at belyse de blinde pletter i forhold til kosten. Derudover motiveres borgerne meget til motion. Borgerne kan køres til motion i Limone, der er tilbud om gåture og stavgang internt. Medarbejderne tænker, at de skal udbyde flere motionstilbud internt, idet borgerne har svært ved at komme ud af døren. Borgerne fortæller, at de får god mad, og at de er tilfredse, når Kirsten Marie selv står for maden. I weekenden får de mad udefra fra KRAM-Madservice. Maden herfra er ikke så frisk og den ene borger fortæller, at hun ikke er tilfreds. Den ene borger fortæller, at hun spiller fodbold en gang om ugen i en hal, og at det er dejligt. Den anden borger fortæller, at hun gerne vil i gang med at løbe igen, og at personalet støtter hende i det. Det er tilsynets, at Kirsten Marie har et godt fokus på sund levevis og løbende reflektere over dette for at udvikle god praksis yderligere. 3.5 Procedurer og retningslinjer Medicinhåndtering Ved sidste tilsyn blev det bemærket, at der var planlagt et medicinkursus for de pædagogisk uddannede medarbejdere. Dette er nu afholdt, og det har igangsat en god drøftelse, hvor tilbuddet er i proces omkring at udvikle deres medicinhåndtering. Medarbejderne og leder fortæller derfor, at de aktuelt er i gang med at omstrukturere til dosisdispenseret medicin fra apoteket i de tilfælde, hvor det kan lade sig gøre. En udfordring for tilbuddet er, at ikke alle praktiserende 11

13 læger er med på ideen. Leder og medarbejder fortæller endvidere, at de har haft et oplæg fra apoteket, hvor en farmaceut er kommet og har tilført medicinsk viden og indsigt til personalet. Vedkommende har dertil også tjekket medicinrum og medicinskab, og fandt det fuldt tilfredsstillende. Medarbejderne fortæller, at de har utilsigtede hændelser, omend sjældent, og at disse indberettes. Tilsynet vurderer, at Kirsten Marie har kendskab til rette medicinhåndtering, og at de er midt i en proces, hvor de er ved at udvikle området. Tilsynet har bemærket det yderst positive tiltag, hvor Kirsten Marie har haft besøg af medicinsk fagperson, som har tilført viden til organisation og tjekket tilbuddet for god procedure Magtanvendelse og konflikthåndtering Tilsynet har tidligere bemærket, at det kunne være relevant løbende at reflektere over situationer, som kan have karakter af magtanvendelse for dermed at sikre, at medarbejdere ikke bliver usikre, hvis der opstår en situation med reel magtanvendelse. Leder redegør, at dette ikke er sat i system, idet tilbuddet ikke har haft behov for det. Der er aktuelt i gang med at blive udarbejdet ny procedure og retningslinjer på området af leder og AMR. Stedfortræder fortæller, at når der kommer nye medarbejdere, bliver de altid sat ind i reglerne og tilbuddets egen procedure (mundtligt). Tilsynet ser tilbuddets akutmappe, som indeholder indberetningsskemaer for magtanvendelse og det oplyses, at når de skriftlige retningslinjer er færdige, kommer de også i mappen. Ledelsen fortæller dertil også, at Kirsten Marie ikke har nogen form for magtanvendelser på tilbuddet, og de aldrig har haft nogen. Stedfortræder fortæller, at de til ledermøder i forvaltningen har drøftet om det kunne være en god ide at få forvaltningens fagpersoner ud og supplere omkring magtanvendelse, alt for at opkvalificere området. Medarbejderne fortæller, at de har kendskab til magtanvendelserne, og at de ved, at en magtanvendelse er en fysisk berøring og/eller føren. Derudover reflekterer personalet løbende over gråzonerne, idet de jo også har omsorgspligten. Medarbejderne fortæller også, at borgerne ikke er udadreagerende, men de kan i perioder være psykotiske. Er en borger psykotisk, så hjælper personalet hinanden, hvor der lægges en vagtplan, som tager hånd om situationen for den pågældende borger og de andre borgere. Via et sådant tiltag arbejder Kirsten Marie bevidst konfliktforebyggende og sørger for, at magtanvendelsesepisoder ikke forekommer. Tilsynet har noteret sig, at Kirsten Marie er ved at udarbejde ny intern procedure på magtanvendelsesområdet. Tilsynet har ligeledes noteret sig, at Kirsten Marie ikke har nogen form for magtanvendelser, trods en borgergruppe, hvor det ofte kan være nødvendigt at anvende en eller flere af SEL s paragraffer på området. 12

14 3.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Overordnede rammer for arbejdet Største og mest væsentlig ændring siden sidste tilsyn er, som tidligere nævnt, at Kirsten Marie har fået ny ledelse - både leder og stedfortræder. Den ny ledelse har deres nye visioner for Kirsten Marie, og er i gang med at søsætte disse. Blandt andet er der en ændring om, at den nye ledelse vil uddelegere arbejdsgaver og supporte medarbejderne i forhold til deres dokumentationsfunktioner. Ledelsen mener, at medarbejderne dels synes, at det er spændende, men der er også medarbejdere, som kan blive lidt forpustet, idet Kristen Marie i dag er et hus i forandring. Leder redegør for, at det blandt andet har været en udfordring, at medarbejderne nu skal dokumentere deres pædagogiske indsats i rapporter. Ledelsen har bedt personalet om at skrive rapporterne og har så siden kvalitetssikret dem. Leder fortæller endvidere, at de har udarbejdet en ny virksomhedsplan. Tilgangen til denne er meget konkret og den indeholder mange detaljer, idet de ønsker at gøre virksomhedsplanen til et dynamisk redskab i deres egen hverdag samt også gøre den til et salgsmateriale, hvor de synliggør deres gode praksis på Kirsten Marie. Ved sidste tilsyn blev det bemærket, at Kirsten Marie snart ville få to tomme pladser. Der er i dag igen to tomme pladser dog ikke de samme. Leder fortæller, at Kirsten Marie står med den udfordring, at stedliggende kommune har valgt, at de kun visiterer borgere fra egen kommune til Kirsten Marie, hvorfor leder ikke kan modtage borgere fra andre kommuner trods flere henvendelser. Tilsynet har ved forberedelsen af til dette tilsyn konstateret, at oplysningerne på Tilbudsportalen og hjemmesiden ikke er opdateret med rette info. Det er tilsynets, at Kirsten Marie er midt en omstillingsproces qua tiltagene fra den nye ledelse. Det er ligeledes tilsynets, at denne omstillingsproces forløber godt, og at der er rette ledelsesmæssige fokus på opgaven. Tilsynet har konstateret, at oplysningerne på Tilbudsportalen og hjemmeside ikke er opdateret og anbefaler derfor, at disse bliver opdateret Personalesituation, kontinuitet og stabilitet I forhold til personalesituationen, så fortæller stedfortræder, at personalegruppen er glad for at være ansat på Kirsten Marie og personalegruppen er derfor præget af stor stabilitet og mangeårige ansættelser. Det oplyses tillige, at der ikke har været personaleudskiftninger under den nye ledelse. Når det gælder sygefraværet, så har der været et par langtidssygemeldinger (ikke arbejdsrelateret) og ledelsen anser ikke sygefraværet som et problem. Medarbejderne fortæller, at der er sket en omstrukturering af vagterne i weekenden, så der er blevet mulighed for flere pædagogiske timer i hverdagen, alt for at optimere vagtplanen, og at de er alle meget tilfredse med denne ordning. Tilsynet vurderer, at der er god personalesituation, hvor der både er personalemæssig kontinuitet og stabilitet. 13

15 3.6.3 Internt samarbejde og kommunikation Når det gælder det interne samarbejde på Kirsten Marie, er det ledelsens, at det interne samarbejde generelt er præget af stor lyst og glæde for de nye tiltag, men også med en forståelse for, at for nogle medarbejdere er dette mere udfordrende. Leder redegør for, at han har stor respekt for denne proces, og gerne vil tage hånd om alle, så de kommer sikkert igennem omstillingsprocessen. Et af redskaberne til denne proces er tilknytning af en ekstern konsulent, som har stor erfaring med området. Fokus er på, at alle har og får ejerskab for processen og for Kirsten Marie. Leder fortæller endvidere, at der er planlagt et to-dages seminar, hvor temaet er tilbuddets interne samarbejdskultur. Medarbejderne fortæller, at de har stor glæde af deres tværfaglige sammensætning (sundhedsfagligt, pædagoger og ergoterapeuter), og at netop tværfaglighed vægtes højt. Medarbejderne fortæller, at de har et godt velfungerende samarbejde, og at de har en god mødestruktur. Et stort kendetegn er, at de alle vægter en god og høj faglighed. Et punkt, hvor de er i gang med at blive bedre er at skrive referaterne mere grundigt, så de medarbejdere som ikke er til stede til møderne (jf. at der altid skal være personale ved borgernes møder) også bliver grundigt informeret. Medarbejderne fortæller, at informationsniveauet fra ledelsen er god og grundig. De er bevidste om, at de nødvendigvis ikke behøver at vide alt som medarbejdere, og har det fint med dette. Medarbejderne fortæller, at de godt har kunnet mærke, at de har fået ny ledelse. Derfor var der en vis uro i foråret Efter sommerferien er der faldet meget mere ro på. Den nye ledelsesstil uddelegerer mere og det har de lige skulle lære, idet den tidligere leder havde en anden tilgang. Medarbejderne fortæller, at deres nye leder har indbudt meget til dialog og fortalt, at hans dør altid er åben, hvilket de har noteret sig og finder positivt. Der afholdes personalemøder hver 6. uge og leder oplyser her, at hensigten er, at disse skal være meget temaorienteret, så der løbende sker en faglig opkvalificering. Derudover afholdes der afdelingsmøde i hvert hus hver 5. uge og ledelsen afholder koordinatormøde med koordinatorerne hver 3. uge. Det er tilsynets, at det interne samarbejde er velfungerende og tilsynet har noteret sig leders ord om, at han tilstræber, at alle skal have ejerskab for Kirsten Marie. Derudover har tilsynet bemærket det kommende initiativ med et to-dages seminar, hvor Kirsten Marie sammen skal se på deres interne samarbejde Kompetenceudvikling Leder fortæller, at der ikke tidligere er blevet brugt mange midler på kompetenceudvikling, men på sigt er det ønsket at opnå yderligere kompetenceudvikling. Medarbejderne fortæller, at hvis de får nye medarbejdere, så bliver de sidemandsoplært i Kirsten Maries metoder, eksempelvis introduceres de til den kognitive tilgang og til COPM. Nye medarbejdere får således en grundig introduktion, hvor man er føl i tre dagvagter. Der er dertil et fast introduktionsprogram og dette følges slavisk. Det samme gør sig gældende for vikarer og studerende. Adspurgt om de har mulighed for at få den kompetenceudvikling, som de 14

16 ønsker sig, så fortæller medarbejderne, at det er svært at finde pengene til kompetenceudvikling. En måde hvorpå det søges løst, er at få viden ind i huset, så alle kan høre det samme, men når det gælder efteruddannelse, så er det svært. Medarbejderne fortæller, at de i dag får andre målgrupper ind i huset og dette giver behov for ny viden. Deres leder er god til at prioritere og søge løsninger på dette. Medarbejderne fortæller dertil også, at de har supervision hver anden måned. Det oplyses, at leder afholder MUS. Endelige har Mariefonden tidligere lavet forskellige temadage for fondens ansatte. Dette har midlertidigt været stoppet (Mariefondens afgørelse), men skal igangsættes igen, hvilket medarbejderne glæder sig til. Tilsynet vurderer, at der er fokus på at opnå den bedst mulige kompetenceudvikling. I relation til dette har tilsynet har noteret sig, at tilbuddet gerne ville have flere midler til løbende kompetenceudvikling Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Leder og stedfortræder fortæller, at de har igangsat en egen kontrol omkring køkkenhygiejne. Blandt andet ved at datofastsætte madvarer og have synlige skemaer hængende med info og afkrydsning af hygiejnedetaljer i tilbuddets køkkener. Leder fortæller, at vedkommende ikke har fået set på den gamle APV (fra 2010), men at det er et område, som skal indhentes. Leder vil derfor kontakte en udviklingskonsulent i Mariefonden, idet Mariefonden har et særligt system til deres APV-undersøgelser. Stedfortræder fortæller, at de tidligere har afholdt en brandøvelse for personale og borgere. Medarbejderne fortæller, at det psykiske arbejdsmiljø er godt, og at der er god omsorg fra ledelsen. Når det gælder det fysiske arbejdsmiljø, er der en generel holdning til, at køkkenerne er for små, når husene har fællesspisning med alle borgerne, hvilket de vægter højt jf. borgerens socialiserings muligheder og arbejdet med recovery. Endelig afrundes punktet med, at medarbejderne fortæller, at der er evakueringsplan og medarbejderne fortæller, at de af og til afholder små øvelser. Det er tilsynets, at det fysiske og psykiske arbejdsmiljø generelt eer godt. Tilsynet har bemærket at leder vil tage kontakt til Mariefonden i forhold til en kommende APV Eksternt samarbejde Når det gælder det eksterne samarbejder fortæller leder, at de samarbejder med stedliggende kommune, anbringende kommuner, behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og borgernes pårørende (hvis borgerne ønsker det). I forhold til samarbejdet med stedliggende kommune, fortæller leder, at de er i gang med en større omstrukturering, hvilket Kirsten Marie godt kan mærke i deres samarbejdssnitflade, idet sagsbehandlerne naturligvis er meget optaget af denne proces. Det er ligeledes Kirsten Maries oplevelse, at stedliggende kommune gør alt, hvad de kan for, at samarbejdet glider, trods deres store proces. 15

17 I forhold til samarbejdet med behandlingspsykiatrien, kan Kirsten Marie mærke, at denne generelt er under pres, hvorfor borgerne udskrives før tid efter Kirsten Maries bedømmelse. Dette gør, at Kirsten Maries normering kommer under pres, idet borgerne stadig er behandlingskrævende, når de bliver udskrevet til dem. Samarbejdet med socialpsykiatrien foregår ved, at der kommer en psykiater en gang hver anden måned, hvilket er et meget lille tidsrum, så Kirsten Marie skal prioritere, hvem psykiateren skal tilse. Derudover er der også samarbejde med de anbringende kommuner og dette forløber godt og velfungerende. Leder fortæller, at der ikke er et formaliseret pårørendesamarbejde, men Kirsten Marie har besluttet, at de vil lave en pårørendegruppe, hvor Kirsten Marie eventuelt kunne stille fysiske rammer til rådighed, så de pårørende kunne netværke. Gruppen kunne anvendes som ventil, hvor man kan samtale om den svære situation, det er, at have et kært familiemedlem med en psykisk lidelse. Naturligvis altid i dialog og med samtykke fra borgerne. Initiativet skyldes, at leder oplever, at de pårørende gerne vil have en større forståelse af deres pårørendes psykiske lidelse. Stedfortræder supplerer med at fortælle, at sådan som det er nu, er pårørendesamarbejdet på meget forskellige niveauer - for nogen er det tæt, for andre er der stort set intet. Leder fortæller desuden, at han har vision om at åbne Kirsten Marie for omverdenen, eksempelvis til jazz-arrangementer, hvor Kirsten Marie inviterer andre tilbud, naboer og politikere. Sigtet er, at fortælle verden om, hvad og hvordan et liv med en psykisk lidelse er. En stor gevinst er også, at borgere får mulighed at møde andre, som de kan samtale og socialisere med. Derudover er der også en proces i gang med frivillighedscenteret, så man via denne vej kunne give borgerne en anden form for tilbud. Eksempelvis er der en borger, som gerne vil til thai Chi, måske kunne man finde en frivillig, der ville med til denne aktivitet osv. Medarbejderne fortæller, at de generelt har et meget godt eksternt samarbejde, men at de kan mærke, at hele psykiatriområdet er under pres. Det er tilsynets, at Kirsten Marie har mange gode eksterne samarbejdsflader. Tilsynet finder leders visioner om at udvide samarbejdet ud ad til meget positivt. 3.7 Øvrige udfordringer Der blev ikke nævnt yderligere udfodringer. Tilsynet har ingen bemærkninger. 16

18 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Lyngby-Taarbæk Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 17

19 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere/brugere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Lyngby-Taarbæk Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 18

20 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 19