Tilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen. Tornbjerggård og Rehabiliteringshuset

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Odense Kommune Tilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicapforvaltningen Tornbjerggård og Rehabiliteringshuset Uanmeldt tilsyn Marts

2 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk målsætning og metode Samarbejdsplan (Pædagogisk plan) Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Brugerindflydelse Kultur og miljø Trivsel Kost og sundhed Organisatoriske og personalemæssige forhold Personalesituation Internt samarbejde og kommunikation Kompetenceudvikling og oplæring Sammenhæng mellem kompetencer og behov Procedurer og retningslinjer Stikprøve Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

3 1 samlede BDO har på vegne af Odense Kommune foretaget et uanmeldt tilsyn på Tornbjerggård. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Tornbjerggård og Rehabiliteringshuset er, at det er et velegnet tilbud for målgruppen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne redegør relevant for den overordnede referenceramme og metodiske tilgang. Med udgangspunkt i borgerens behov og ønsker tilrettelægges den pædagogiske indsats ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Tilsynet vurderer, at borgerne deltager i udarbejdelsen af samarbejdsplanen i det omfang som er muligt for den enkelte, ligesom det er borgernes ønsker og behov der danner grundlaget for mål og indsats på tilbuddet. Tilsynet noterer sig, at planen justeres løbende og fungerer dermed som et dynamisk redskab for borgere og medarbejdere. Tilsynet bemærker positivt, at Rehabiliteringshusets gode resultater har afstedkommet, at der nu er overbelægning. Af en stikprøve fremgår det, at samarbejdsplanen viser overensstemmelse mellem de opsatte mål i 141 handleplanen og de mål, der arbejdes efter i samarbejdsplanen. Af samarbejdsplanen fremgår det endvidere, at borgeren har deltaget i udarbejdelsesprocessen. Planen er skrevet i et etisk og ordentligt sprogbrug. Når det gælder hverdagen, tilbydes borgerne en hverdag, der er tilrettet den enkelte borgers behov for hjælp og støtte. Hertil gøres der brug af ugeskema, som giver borgerne struktur og overskuelighed. Borgerne sikres indflydelse på deres hverdag gennem samarbejdsplanen, samtale- og løbende dialog med medarbejderne og via det formelle beboermøde. Tilsynet noterer sig, at man i Rehabiliteringshuset har overvejet, at borgerne skal deltage på behandlingsmødet når den enkelte borger drøftes, alt for at give en større transparens i forhold til borgerne. Tilsynet konstaterer, at medarbejderne arbejder fremadrettet på en ordentlig omgangsform og tone i afdelingerne. Ligesom tilsynet vurderer, at medarbejderne arbejder konfliktforbyggende og er opmærksomme på borgernes trivsel og indretter deres ydelse herefter. Tilsynet vurderer, at der er et godt fokus på kost og sundhed, herunder motion på Tornbjerggård. Tilsynet vurderer, at Tornbjerggård, herunder Rehabiliteringshuset er kendetegnet ved et godt internt samarbejde, hvor kommunikationen foregår i en åben og konstruktiv dialog. Endvidere er der ud fra medarbejdernes udsagn fine muligheder for kompetenceudvikling på tilbuddet. Tilsynet vurderer, at der generelt er god sammenhæng mellem de kompetencer medarbejderne har og målgruppens behov. Dog bemærker tilsynet, at nogle medarbejdere efterlyser kompetencer i forhold til borgere med misbrug og at disse medarbejdere peger på sagssupervision fra en misbrugskonsulent som en mulighed. Tilsynet vil gerne understøtte dette initiativ og anbefaler at ledelse og medarbejdere overvejer muligheden for et sådan tiltag. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til procedure og retningslinjer ved magtanvendelse og at et sådan forløb efterfølgende drøftes i medarbejdergruppen for fælles læring. Tilsynet noterer sig, at der løbende drøftes magtanvendelse indenfor gråzonen. Endvidere redegør medarbejderne relevant for procedure og retningslinjer for håndtering af borgernes økonomi. Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant op på anbefalingerne og endelig vurderer tilsynet ligeledes, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen. 2

4 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker positivt, at Rehabiliteringshusets gode resultater har afstedkommet, at de nu oplever et stigende antal henvendelser udefra. Anbefalinger 1. Tilsynet bemærker, at nogle medarbejdere efterlyser kompetencer i forhold til borgere med et misbrug og at disse medarbejdere peger på sagssupervision fra en misbrugskonsulent som en mulighed. Tilsynet vil gerne understøtte dette initiativ og anbefaler at ledelse og medarbejdere overvejer muligheden for et sådan tiltag. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 2 Oplysninger Adresse Munkehatten 010, 5220 Odens SØ Leder Peter Bloch-Sørensen Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et kommunalt botilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 107 og 108 Antal pladser og belægningsgrad Der er i alt 54 pladser fordelt mellem 108 og 107 Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr ,00/2.427,00 for socialpædagogisk støtte og 2.045,00 for midlertidigt ophold. Målgruppebeskrivelse Målgruppen er personer med psykiske lidelser, der har brug for støtte til at leve et hverdagsliv (kilde: hjemmeside) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af 75 ansatte Ledelse af hovedaktiviteten inden for det sociale område: 5 (i alt 185 timer pr. uge) Almindeligt sekretærarbejde (ansat i forvaltningen): 2 (i alt 52 timer pr. uge) Almindeligt- og speciallægearbejde: 1 (i alt 3 timer pr. uge) Sygeplejerskearbejde: 6 (i alt 331 timer pr. uge) Fysio- eller ergoterapeutisk arbejde: 8 (i alt 268 timer pr. uge) 3

5 Specialpædagogisk arbejde og omsorg for handicappede: 5 (i alt 234 timer pr. uge) Assistent: 34 (i alt 855 timer pr. uge) Kost- og ernæringsarbejde, specialfunktioner: 1 (i alt 37 timer pr. uge) Køkkenchef og kokkearbejde: 5 (i alt 222 timer pr. uge) Rengøring, afrydning, medhjælp i køkken mv.: 5 (i alt 210 timer pr. uge) Ejendomsinspektør- og pedel arbejde (ansat i By og kulturforvaltningen): 2 (i alt 74 timer pr. uge) Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg kl Deltagere i interviews Ledelse Leder Peter Bloch-Sørensen, ansat i 5 år, uddannet sygeplejerske med forskellige lederuddannelser på diplom- og masterniveau Afdelingsleder for hus A og C, Rosa Hassing, ansat 10 år, uddannet ergoterapeut og en diplom lederuddannelse. Medarbejdere: Borger: Social- og sundhedsassistent, ansat 3,5 år (Hus B, og B2) (fortrinsvis nattevagt). Socialpædagog, ansat 10 år (Hus B, og B2). Pædagog, ansat 5 år (Rehabiliteringshuset). Borger boet på tilbuddet i 5 år (Hus C) Tilsynsførende Marianne Grube Christiansen (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Heidi Pors Sørensen (Chefkonsulent, plejehjemsassistent, socialpædagog, supervisor og psykoterapeut) 4

6 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Ved det foregående tilsyn (uanmeldt marts 2012), foretaget af BDO, blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler, at Hus C overvejer muligheder for at genoptage husmøderne, og hvordan disse tilrettelægges, så beboerne deltager. Afdelingsleder fra Hus C fortæller, at de har genoptaget beboermødet og holder det en gang om måneden. Hertil oplyses det, at det har krævet et stort motivations arbejde for at få borgerne til at deltage i mødet. Leder fortæller i relation til emnet, at det ikke har været muligt at genoprette et beboerråd på tilbuddet, dog samles borgerne til et orienterende møde i cafeen, når der skal videregives vigtig information til borgerne. 2. Tilsynet anbefaler, at Tornbjerggård indarbejder intern procedure for også at drøfte gråzone tilfælde i magtanvendelser. Leder oplyser, at de har indarbejdet en fast procedure for magtanvendelse, herunder drøftelse af gråzoner. Proceduren består af, at området er et fast punkt på det lokale personalemøde, således at alle drager nytte af den fælles læring. Derudover har en konsulent undervist personalet i magtanvendelse. Det oplyses, at mange af indberetningerne omkring magtanvendelse har tilbuddet fået tilbage med en anmærkning om, at de ikke falder indenfor kategorien af magtanvendelse. 3. Tilsynet anbefaler, at Tornbjerggård overvejer at indføre en større systematik i opfølgning på samarbejdsplaner. Dette kan fx gøres ved at have en samarbejdsplan op som fast punkt i et bestemt interval. Afdelingsleder for Hus A og C oplyser, at de har indført en systematik i opfølgning af samarbejdsplanerne hver anden måned på deres teammøder. Der er derudover ændret i kontaktpersonordningen, således at medarbejderne nu er inddelt i teams, hvor en medarbejder er tovholder i at udarbejde samarbejdsplanen. Adspurgt til ændringer siden sidste tilsyn, fortæller leder at der i forbindelse med omlægning i socialpsykiatrien skal reduceres pladser, men at de endnu ikke har klarhed over på hvilke botilbud, der skal reduceres i pladser. Der har ikke været nogen formelle klager siden sidste tilsyn. Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant op på anbefalingerne fra sidste tilsyn. Tilsynet har dertil noteret sig de øvrige informationer og har ingen yderligere bemærkninger. 3.2 Fysiske rammer Ved det tidligere tilsyn blev de fysiske rammer beskrevet som følgende; Tornbjerggård er en stor etplans bygning med tilhørende anneks, som er inddelt i fem huse, Hus A, B og C, Annekset og Rehabiliteringshuset. I den store bygning er der en bolig på ca. 60 m2 og 44 boliger på ca. 30 m2, fælles 5

7 arealer med køkken/alrum og opholdsstue. I annekset er der 9 boliger på 27 m2 samt fællesarealer med køkken og opholdsrum og cafe. Ved dette tilsyn oplyses det, at alle vægge på gang og fællesarealer er blevet enten vandskuret og/eller malet hvide, ligesom caféen er blevet renoveret og er i brug igen. Derudover er der ikke er sket ændringer i de fysiske rammer. Det oplyses, at borgernes behov er komplekse og de visiteres til afdelingerne alt efter den enkelte borgers behov. Afdeling A og C, hvor der bor borgere, som har behov for hjælp og støtte i al almindelighed. I afdeling B og B2 bor der borgere med mere massive problemstillinger og derfor har behov for tæt støtte og en højere normering af personaler. I Annekset kaldet et light tilbud bor borgere der er mere selvhjulpne og derfor ikke har behov for samme støtte som de øvrige borgere. Borgeren (hus C), fortæller under interviewet, at vedkommende er meget glad for at bo på Tornbjerggård og vedkommende kunne ikke tænke sig at flytte. Ligeledes er borgeren meget tilfreds med sin lejlighed. Tilsynet observerer et godt rengøringsniveau. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er velegnede til målgruppen. 3.3 Pædagogik Pædagogisk målsætning og metode Ved det foregående tilsyn blev der redegjort for, at den pædagogiske målsætning og metode favner vidt, men udgangspunktet er, at borgeren er i centrum. Den pædagogiske referenceramme udgøres af miljøterapi, kognitiv terapi, sanseintegration og empowerment ligesom der også er en Recoveryorienteret tilgang. Fra ergoterapien har man bl.a. hentet forskellige redskaber til at måle indsatsen i processen med at give den rigtige indsats for at nå målet. Endelig er der tale om forskellige former for færdighedstræning, afhængig af borgerens behov. Hertil oplyses det, at Rehabiliteringshuset adskiller sig fra det øvrige Tornbjerggård ved udelukkende at have fokus på en rehabiliterende indsats, som bygger på borgernes ønsker og behov. Det beskrives, at medarbejderne støtter borgerne i de beslutninger, borgerne træffer. Dette betyder i praksis, at uanset hvilket mål en borger har opsat for sit ophold i Rehabiliteringshuset, så er det det, medarbejderne arbejde efter. For borgerne i Rehabiliteringshuset er re-inklusion i samfundet et vigtigt mål, således, at borgerne kan komme hjem i egen bolig igen. Ved dette tilsyn spørges der uddybende ind til, om der er sket udvidelser eller ændringer i relation til den pædagogiske referenceramme. Medarbejderne fortæller, at de arbejder ud fra Odense Kommunes overordnede referenceramme - rehabilitering. Med udgangspunkt i deres tværfaglige sammensætning (pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, plejere, sygeplejesker) arbejder de ud fra et helhedsorienteret perspektiv, hvori de tidligere nævnte teorier indgår (miljøterapi, kognitiv terapi, adfærdsregulering, sanseintegration, NADA, empowerment og recovery). Borgergruppen er kompleks og derfor tages der udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger. Via samtaler og konkret støtte hjælpes borgeren med at indgå i de sociale sammenhænge, det kan fx være hvordan man sidder ved et bord når man spiser, hygiejne m.m. Adspurgt til hvorledes det rehabiliterende perspektiv kommer til udtryk i praksis, fortæller medarbejderne, at det sker i forhold til de mål, der er 6

8 udarbejdet i samarbejdsplanen for borgeren, som i praksis udmøntes i støtte til hverdagsagtige ting. Her nævnes igen hygiejne, rede sin seng, vaske sit tøj m.m. Medarbejderne tilføjer, at mange af borgerne er ikke i stand til at klare sig selv og derfor skal indsatsen ses i relation til dette perspektiv. I Rehabiliteringshuset foregår det anderledes. Tilbuddet arbejder som udgangspunkt arbejder ud fra tre pinde akut hjælp; hvor borgeren kan komme ind fra gaden, eller ringe for akut hjælp, dog påpeges det, at borgeren skal være visiteret til et andet botilbud for at få længerevarende hjælp. intensiv træning; er rettet til områder, som borgeren ikke har mulighed for at træne i borgerens nuværende tilbud, fx økonomi, kæresteforhold, døgnrytme mv. udredning af borgeren, er ofte et ønske fra kommunen, således af der fremadrettet ydes den rette hjælp- støtte og botilbud til borgeren. Hertil oplyses det, at borgerne maximalt er indskrevet i Rehabiliteringshuset i en periode på 3 mdr. Medarbejderen oplyser at rehabiliteringshuset er adskilt fra de øvrige afdelingers budget. Medarbejderen redegør for, at der i Rehabiliteringshuset tages udgangspunkt i en recovery-inspireret tilgang, hvor borgeren er i centrum. Det er med udgangspunkt i at borgeren er mester i eget liv og det er ud fra borgerens valg indsatsen tilrettelægges. Hertil oplyses det, at der udarbejdes en effektmåling for indsatsen under opholdet. Tilsynet vurderer, at medarbejderne redegør relevant for den overordnede referenceramme og metodiske tilgang. Med udgangspunkt i borgerens behov og ønsker tilrettelægges det pædagogiske indsats ud fra et helhedsorienteret perspektiv Samarbejdsplan (Pædagogisk plan) Ved det sidste tilsyn blev der redegjort for, at proceduren vedrørende udarbejdelse af samarbejdsplanerne på Tornbjerggård tager sit afsæt i 141 handleplanen. 141 planen danner dermed baggrund for samarbejdsplanen. Fælles for Tornbjerggård og Rehabiliteringshuset er, at der i samarbejdsplanen er udarbejdet både lang- og kortsigtede mål, som justeres løbende, hvis tingene ikke fungerer. Dertil oplyses det, at i Rehabiliteringshuset bliver alle henvendelser dokumenteret, uanset om borgeren kommer på Rehabiliteringshuset eller ej. Medarbejderne i Rehabiliteringshuset benytter Mental Health Recovery Measure (MHRM), hvor borgerne udfylder et skema ved indflytning og igen ved udflytning (og evt. også en midtvejs i forløbet). Formålet er, at måle effekten af indsatsen, der ydes i Rehabiliteringshuset. Ligeledes arbejdes der med OSA, som en selv. Dette værktøj er dog ikke implementeret som måleredskab. Arbejdet dokumenteres overfor Odense Kommune og der er en følgegruppe tilknyttet Rehabiliteringshuset med henblik på at sikre, at retningen opfylder målgruppens behov på tilfredsstillende vis. Ved dette tilsyn spørgers der uddybende indtil hvordan tingene aktuelt foregår. Hertil fortæller leder, at der i forhold til Rehabiliteringshuset har været så gode resultater, at de nu oplever et stigende antal henvendelser, jf. tidligere bemærkning 2012 vedrørende effektmåling. Medarbejderne redegør hvordan de stadig tager afsæt i 141 handleplanen og herfra udarbejder samarbejdsplanen med borgeren. Medarbejderne påpeger, at det er borgerens ønsker, der danner grundlaget for indsatsen og herfra udarbejdes der kort- og langsigtede mål. Det oplyses, at nogle borgere ikke ønsker at deltage i udarbejdelsen af samarbejdsplanen og her er det medarbejderne, der udarbejder deres pædagogiske mål. 7

9 Adspurgt til hvordan samarbejdsplanen udmøntes i praksis, fortæller medarbejderne, at de på gruppemøderne en gang om ugen drøfter borgerne, herunder samarbejdsplanen og målene. Målene justeres i forhold til borgerens progression. Det tilføjes at borgeren også gennemgås på teammøderne. Mindst en gang årligt revideres samarbejdsplanen. I forhold til Rehabiliteringshuset, redegør medarbejderen for brugen af MHRM, OSA, netværkskort og døgnrytmer (tidligere beskrevet i teksten). Adspurgt borgeren omkring kendskab og deltagelse i udarbejdelse af samarbejdsplanen, oplyser borgeren, at vedkommende har deltaget i udarbejdelsen af sin plan, og redegør for målene. Borgeren tilføjer, at det er vigtigt, at målene er bitte små (borgerens ord), fx at borgeren skal gå tur hver dag. Af praktiske opgaver skal borgeren lave kaffe i fællesrummet og tømme opvaskemaskinen. Borgeren understreger, at vedkommende ikke kan overskue mere end disse to ting om dagen på det nuværende tidspunkt. Tilsynet vurderer, at borgerne deltager i det omfang, som det er muligt i udarbejdelsen af samarbejdsplanen, ligesom det er borgernes ønsker og behov, der danner grundlaget for mål og indsats. Tilsynet noterer sig, at planen justerer løbende og dermed fungerer som et dynamisk redskab for borgere og medarbejdere. Tilsynet bemærker positivt, at Rehabiliteringshusets gode resultater har afstedkommet, at de oplever et stigende antal henvendelser. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medarbejderne i Hus B og B2 beretter, at hverdagen kan indeholde aktiviteter, arbejdsopgaver i egen bolig og i huset - eksempelvis kan det være hjælp/støtte til tøjvask, indkøb, læge/tandlægebesøg, samtaler med medarbejderne og eller socialt samvær. Der arbejdes efter en ugeplan som beskriver de daglige rytmer. Ugeplanen har sammenhæng med de opstillede mål i samarbejdsplanen. Af andre aktivitetsmuligheder nævnes svømning og det nyindrettede motionsrum. Det tilføjes, at det er svært for borgerne i afdeling B og B2, at benytte motionsrummet uden deltagelse af en medarbejder. Medarbejderne fortæller at de tidligere har haft flere aktivitetstilbud på stedet, de har dog fortsat et tilbud om sprogundervisning, hvilket en borger i denne afdeling benytter sig af. I den forbindelse nævnes det, at en anden borger går til kunst i OK-huset. I forhold til madlavning har medarbejderne i afdeling B og B2 erfaring for, at borgerne ikke magter at deltage i madlavningen, de har derfor tilknyttet en husassistent, som tilbereder maden. Borgerne har dog altid mulighed for at hjælpe husassistenten, hvis det er deres ønske. Borgerne kan ligeledes købe maden i caféen, hvor der er mulighed for at vælge mellem flere retter. I forhold til Rehabiliteringshuset spiser de mad fra caféen, men borgerne i denne afdeling ønsker ofte ikke at spise maden i caféen, hvorfor maden spises i afdelingen. Aktiviteterne i Rehabiliteringshuset er knyttet til borgerens træning / mestringsstrategier, som fx kan være en borger der træner i selvstændighed og skal øve sig i at sove 4 ud af 7 nætter på tilbuddet. Hertil fortæller medarbejderen, at de også arbejder med ugeskema, hvilket er med til at give 8

10 borgeren en overskuelig og struktureret hverdag. For andre borgere udarbejdes der huskekort, som hjælper borgeren til at holde sig til den aftalte strategi. Tilsynet vurderer, at borgerne tilbydes en hverdag, der er tilrettet den enkelte borgers behov for hjælp og støtte. Hertil gøres der brug af ugeskema, som giver borgerne struktur og overskuelighed Brugerindflydelse Når det gælder brugerindflydelse har borgerne indflydelse på deres hverdag gennem samarbejdsplanen og daglig dialog med medarbejderne. Derudover har de også indflydelse gennem det formelle beboermøde. Beboermødet afholdes efter behov og blev holdt fem gange i Medarbejderne fortæller, at det er svært, at motiverer borgerne til at deltage i beboermødet, især i forhold til borgergruppen i afdeling B og B2., da mange af borgerne ikke magter at være i fællesskabet mere end fem minutter af gangen. Medarbejderne oplyser, at de jævnligt drøfter, hvordan de kan motivere borgerne til at deltage og de har også forsøgt sig med at ændre tidspunkt for mødet, bage kage etc., alt for at få borgerne til at deltage. Adspurgt borgeren (Hus C) om vedkommende deltager i beboermødet i vedkommendes afdeling, så tilkendegiver borgeren, at det er lang tid siden de har afholdt et møde. Borgeren giver udtryk for at have indflydelse på sin hverdag og at få den støtte borgeren har behov for. Borgeren tænker, at på det næste beboermøde kunne de drøfte, hvordan man fik alle borgerne til at hjælpe til i afdelingen. Kort efter tilføjer borgeren, at vedkommende også godt er klar over, at andre borgere kan have det dårligt og derfor ikke magter at hjælpe til med de praktiske opgaver. I Rehabiliteringshuset er det ikke relevant at holde beboermøder, man har derimod overvejet, at borgerne skal deltage i behandlingsmødet når borgeren drøftes her - alt for, at imødekomme borgerens indflydelse på eget liv. Tilsynet vurderer, at borgerne sikres indflydelse på deres hverdag gennem samarbejdsplanen, samtale og løbende dialog med medarbejderne og via det formelle beboermøde. Tilsynet noterer sig, at man i Rehabiliteringshuset har overvejet, at borgerne skal deltage på behandlingsmødet når den enkelte borger drøftes, alt for give større transparens i forhold til borgerne Kultur og miljø Medarbejderne giver udtryk for, at der særligt i et hus kan være en hård omgangsform og tone. Medarbejderne forsøger ud fra den enkelte borgers perspektiv at arbejde fremadrettet med at ændre sprogbrug ved at hjælpe borgerne med at sætte ord på deres frustrationer. Medarbejderne fortæller, at der laves en del registreringer, samt skærmning af borgerne i denne afdeling. Det kan fx gøres ved at bede borgeren om at gå ind i sin lejlighed. Hertil fortæller en medarbejder, at det er vigtigt, at de er tydelige i deres kommunikation. Medarbejderne fortæller, at målgruppen i denne afdeling har fået et øget støttebehov og flere borgere har et misbrug ved siden af deres psykiatriske diagnose. I Rehabiliteringshuset er borgergruppen lige nu meget respektfuld og ordentlig overfor hinanden. De har tidligere haft en borger, der var udfordrede og indirekte truende. 9

11 Tilsynet konstaterer, at medarbejderne arbejder fremadrettet på en ordentlig omgangsform og tone i afdelingerne. Ligeledes vurderer tilsynet, at medarbejderne arbejder konfliktforbyggende Trivsel For at imødekomme en god trivsel i Hus B, har man for 3 år siden delt afdeling B i to afdelinger B og B2, det har givet en bedre trivsel for borgerne. I Rehabiliteringshuset tillægger medarbejderne deres struktur og individuelle forløb med borgerne som vigtige for borgernes trivsel. Hertil fortælles, at de i forhold til enkelte borgeres trivsel kan ændre deres arbejdstid således, at de er til stede om aftenen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er opmærksomme på borgernes trivsel og indretter deres ydelse herefter Kost og sundhed I forhold til sundhed er der oprettet et motionsrum på stedet og derudover opfordres borgerne til gå- og svømmeture. Medarbejderne tilkendegiver, at borgerne får en sund kost og de altid opfordrer til at spise det grønne tilbehør. Borgeren fortæller under interviewet, at de får en sund kost på Tornbjerggård. Derudover køber borgeren frugt i Netto og på den måde får borgeren både et sundt mellemmåltid og motion. Denne borger har benyttet motionsrummet med en medarbejder og fortæller, at vedkommende også skal ud og cykle med en medarbejder. I Rehabiliteringshuset arbejder de vejledende og motiverende i forhold til kost og sundhed. Tilsynet vurderer, at der er et godt fokus på kost og sundhed, herunder motion på Tornbjerggård. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Personalesituation Leder oplyser, at der for øjeblikket er fire stillinger ledige og at de medarbejdere som er rejst fra tilbuddet har haft andre årsager til dette end noget arbejdsrelateret, og at de alle har fået arbejdet andet steds. Med hensyn til sygefraværet er dette under gennemsnittet i kommunen og Tornbjerggård følger Odense Kommunes sygefraværspolitik. I den forbindelse fortæller leder, at sygefravær, arbejdsskader m.m. drøftes på MED-møder med henblik på forebyggelse. Tilsynet har noteret sig informationerne og har ingen bemærkninger. 10

12 3.5.2 Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderne i Hus B og B2 fortæller, at de har et godt samarbejde, hvor samarbejdskulturen er præget af en åben og støttende kommunikation. Medarbejderne er gode til at dække hinanden ind, og der er ligeledes mulighed for at rokere mellem de to huse når medarbejderne har behovet. I forhold til informationsflowet oplyser medarbejderne, at de får den information fra ledelsen, som de har behov for. Der afholdes personalemøde hver måned og gruppe-teammøde hver uge. Derudover afholdes der morgenmøde hver dag ude i husene, hvor dagen tilrettelægges og hvor der er mulighed for faglige drøftelser. I forhold til Rehabiliteringshuset er de nu sammenlagt med Annekset og de er nu otte medarbejdere i alt. Medarbejderne fra de to afdelinger er nu blevet inddelt i to teams og medarbejderen fortæller, at vedkommende nu også skal arbejde i Annekset, hvilket medarbejderen ser som en positiv udfordring. Når det gælder det interne samarbejde giver medarbejderen udtryk for, at de er gode til at udnytte hinandens kompetencer og har et godt samarbejde. Medarbejderen fortæller dertil, at de i de to teams har fokus på, at de løfter i flok så de ikke har for divergerende tilgange. Der er borgergennemgang ugentligt, hvor der gøres brug af metoden refleksivt team. Derudover er der personalemøde hver tredje uge og supervision fire gange årligt. Medarbejderen oplyser, at der er et højt informationsniveau på stedet, hvilket også er nødvendigt, da de ofte er alene på arbejde. Tilsynet vurderer, at der på Tornbjerggård, herunder Rehabiliteringshuset er et godt internt samarbejde, hvor kommunikationen foregår i en åben og konstruktiv dialog Kompetenceudvikling og oplæring Medarbejderne fortæller at de i forhold til kompetenceudvikling får supervision 4 5 gange årligt. Derudover har de flere temadage om året og nævner temadage, der har været afholdt med emner såsom magtanvendelse, demens m.m. Af længerevarende efteruddannelser er der uddannet medarbejdere i neuropædagogik, NADA, åben dialog/kognitivmetode og medicinadministration. Dertil giver medarbejderne udtryk for, at deres ønsker for efteruddannelse forsøges, at imødekommes i det omfang, som det er muligt. I forhold til nye medarbejdere og studerende er der en introduktionsprocedure (nedskrevet), samt en procedure for følordning. I Rehabiliteringshuset kunne medarbejderne ønske sig, at de havde en NADA uddannet instruktør, også selvom de har mulighed for at benytte de medarbejdere der allerede er uddannet fra de andre afdelinger. Tilsynet vurderer ud fra medarbejdernes udsagn, at der er fine muligheder for kompetenceudvikling på Tornbjerggård Sammenhæng mellem kompetencer og behov Medarbejderne giver udtryk for, at de er gode til at gøre brug af hinandens kompetencer og her fremhæves det positive i, at de er en tværfaglig personalegruppe. Dog tilkendegiver nogle medarbejderne, at de ikke altid er 11

13 klædt tilstrækkeligt på til opgaven, her tænkes specifikt på borgere med misbrug. Medarbejderne fortæller, at de har haft en temadag i forhold til emnet, men de kunne godt ønske sig noget mere konkret viden i forhold til denne borgergruppe og de foreslår derfor sagssupervision fra en misbrugskonsulent. Tilsynet vurderer, at der generelt er god sammenhæng mellem de kompetencer medarbejderne har og målgruppens behov. Dog bemærker tilsynet, at nogle medarbejdere efterlyser kompetencer i forhold til borgere med et misbrug og tilsynet har i den forbindelse noteret sig medarbejdernes egen ide med sagssupervision fra en misbrugskonsulent for at øge deres indsigt på dette område. Tilsynet vil gerne understøtte dette initiativ og anbefaler at ledelse og medarbejdere overvejer muligheden for et sådan tiltag Procedurer og retningslinjer Medarbejderne fortæller, at de har kendskab til procedure og retningslinjer vedr. magtanvendelse. Medarbejderne redegør i den forbindelse for arbejdsgangen i forhold til en magtanvendelse og på hvordan magtanvendelsen følges op til gavn for fælles læring i medarbejdergruppen. Hertil oplyses det, at der løbende bliver drøftet magtanvendelse indenfor gråzoneområderne. En medarbejder giver eksempel på handlingsstrategier i forhold til en nøgen borger, der ønskede at omfavne medarbejderen. I forhold til administration af borgernes økonomi, er det meget få borgere hvor de administrerer denne og her får de hjælp fra Tornbjerggårdssekretæren. Medarbejderne redegør relevant for procedure og retningslinjer herved. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har kendskab til procedure og retningslinjer ved magtanvendelse og at et sådan forløb efterfølgende drøftes i medarbejdergruppen for fælles læring. Tilsynet noterer sig, at der løbende drøftes magtanvendelse indenfor gråzonen. Tilsynet vurderer, at medarbejderne redegør relevant for procedure og retningslinjer ved håndtering af borgernes økonomi. 3.6 Stikprøve Tilsynet får fremvist en samarbejdsplan hvoraf det fremgår, at 141 handleplanen har dannet afsæt for kort- og langsigtede mål i samarbejdsplanen. Der er fyldige og dækkende beskrivelser af indsatsen fra både borgeren og personalet, herunder handlestrategier. Af planen fremgår det endvidere, at borgeren har deltaget i udarbejdelsen. Der er dato for udarbejdelse, samt for evaluering af målene. Samarbejdsplanen er skrevet i et etisk og ordentligt sprogbrug. Tilsynet konstaterer, at samarbejdsplanen viser overensstemmelse mellem de opsatte mål i 141 handleplanen og de mål der arbejdes efter i samarbejdsplanen. Af samarbejdsplanen fremgår det, at borgeren har deltaget i udarbejdelsesprocessen. Planen er skrevet i et etisk og ordentligt sprogbrug. 12

14 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Odense Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 13

15 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne/brugerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Odense Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 14

16 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Fælledvej Odense C Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 15