Sammenfattende redegørelse Miljøvurdering Kommuneplan 2013

Transkript

1 Plan og Erhvervsudvikling Juli Sammenfattende redegørelse Miljøvurdering Kommuneplan 2013

2 Lovgivning 2 Lovgivning Formålet med Miljøvurdering af planer og programmer er at sikre, at vurderingen af miljøkonsekvenser og belysningen af mulige alternativer foregår mens planerne stadig er under forberedelse og behandles politisk, dvs. før de endeligt er vedtaget. Miljøvurderingen udarbejdes efter Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Loven gennemfører EU-direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet. Loven foreskriver, at der skal foretages miljøvurderinger af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Loven retter sig til de statslige, regionale eller kommunale myndigheder, som i henhold til lovgivningen er forpligtigede til at udarbejde en plan eller et program, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det drejer sig især om planer inden for en række sektorer, som fastlægger rammer for fremtidige anlæg samt om planer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. Der er med loven indført pligt for myndighederne til at foretage miljøvurdering af disse planer og programmer samt til at inddrage relevante miljømyndigheder for at få fastlagt omfanget og indholdet af miljøvurderingerne. Myndigheder og offentligheden skal efterfølgende høres om udkast til plan eller program og om de udarbejdede miljørapporter. Ved den endelige vedtagelse af planen eller programmet skal myndigheden udarbejde en sammenfattende redegørelse iht. 9 stk.2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Myndigheden skal redegøre for hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet og hvordan miljørapporten og udtalelser, modtaget i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. Der skal redegøres for hvorfor den vedtagne plan eller program er valgt på baggrund af de rimelige alternativer der også har været behandlet. Endelig skal der redegøres for hvorledes myndigheden vil overvåge væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet.

3 Indhold 3 Indhold 1. Baggrund 4 2. Integrering af miljøhensyn og valg af alternativ 5 3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen Afværgeforanstaltninger og overvågning 45 Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Caspar Brands Plads Korsør plan@slagelse.dk

4 1. Baggrund 4 1. Baggrund Slagelse Kommune har valgt at foretage en fuld revision af sin kommuneplan. Kommuneplan udarbejdes i henhold til planloven. Planen udarbejdes hvert 4. år og gør rede for Slagelse Kommunes samlede arealanvendelse. Slagelse Kommune har derfor valgt at miljøvurdere kommuneplan Slagelse Kommunes vision samt Plan- og Agenda21 strategien, som blev vedtaget af Byrådet den 19. december 2011, danner rammen for kommuneplanrevisionen. I plan- og Agenda21 strategien er der sat fokus på 3 overordnede strategiske temaer/indsatsområder: Erhverv, bosætning og uddannelse. Planstrategien peger desuden på 2 øvrige indsatsområder: Infrastruktur og klima vand. Kommuneplanen omfatter en hovedstruktur, der beskriver kommunens bymønster, retningslinjer for administrationen af det åbne land samt rammer for lokalplanlægningen. Bymønster Planstrategien sætter rammen for det bymønster der skal arbejdes for i den kommende planperiode. Bymønsteret tager udgangspunkt i de tre købstæder og de ni såkaldte små byer. Således udgør Slagelse Kommune de tre købstæder Slagelse, Skælskør og Korsør, ni små byer samt landområderne med de mange små landsbyer og endelig kystområderne og øerne Agersø, Omø og Sprogø. overordnede veje eller andre infrastruktur. De små byer Der er ni små byer: Bisserup, Kirke Stillinge, Slots Bjergby, Forlev- Vemmelev, Sørbymagle, Svenstrup, Boeslunde, Flakkebjerg og Dalmose. Byerne har alle mellem ca. 400 og ca indbyggere, og de har alle betydning for deres opland i form af dagligvareforsyning, skole, ældrecenter, sports- og fritidsfaciliteter mm. Byerne fungerer som bosætningsbyer for pendlere til købstæderne og andre større byer, og de oplever generelt vækst. Kommuneplan 2013 understøtter denne funktion ved at give mulighed for en fortsat udvikling inden for boliger. Desuden skal der være mulighed for fortsat at sikre erhvervsudvikling i Forlev-Vemmelev. Købstæder De tre købstæder Slagelse, Skælskør og Korsør er kommunens vigtigste byområder, hvor arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret udvalgsvarehandel, kultur- og fritidstilbud, og de overordnede servicefunktioner er placeret. Købstæderne er hjem for mere end af kommunens godt indbyggere, og de rummer funktioner og tilbud, som opfylder de almindelige hverdagsbehov for indbyggere og oplandet. De er naturlige omdrejningspunkter for kommunens fortsatte udvikling, som ikke kræver store investeringer i anlæg af

5 2. Integrering af miljøhensyn 5 2. Integrering af miljøhensyn og valg af alternativ Afgrænsning af miljøvurderingen På baggrund emnerne afgrænsningsrapporten og de indkommende høringssvar i forbindelse med høring af berørte myndigheder, har Slagelse Kommune vurderet, at Kommuneplan skal miljøvurderes med fokus på de temaer som fremgår af nedenstående tabel. Af tabellen fremgår ligeledes hvilke miljøfaktorer jf. lovens 1 stk. 2 der vurderes at være væsentlige at fokusere på i miljøvurderingen. Overodnede temaer Erhverv Bosætning Uddannelse Infrastruktur Retningslinjetema Klima - vand / kystvand Værdifulde landskaber Skov Natur- og økologiske forbindelser Store husdyrbrug Fælles biogasanlæg Miljøfaktorer Menneskers sundhed, materielle goder og arealanvendelse Miljøfaktorer Materielle goder og arealanvendelse Materielle goder og arealanvendelse, landskab Biologisk mangforldighed, flora og fauna, klimatiske faktorer, landskab Biologisk mangforldighed, flora og fauna Arealanvendelse, landskab Klimatiske faktorer, landskab Miljøvurderingens struktur Miljøvurderingen er gennemføret på et overordnet niveau med en detaljeringsgrad, der svarer til det niveau planen befinder sig på. Kommuneplanen er en overordnet plan der udmønter planstrategien og beskriver hvorledes Slagelse Kommune skal udvikle sig de næste 12 år. Det er kun nye arealudlæg eller ændrede retningslinjetemaer i forhold til kommuneplan som miljøvurderingen har behandlet. Miljøvurderingen er opdelt i følgende temaer: Overordnede temaer, Retningslinjetemaer og Rammelagt arealudlæg. Udover de overordnede temaer/strategiske indsatsområder Erhverv, Bosætning, Uddannelse og Infrastruktur behandler miljøvurderingen retningslinjetemaerne klima vand/kystvand, værdifulde landskaber, Skov, Natur- og økologiske forbindelse (Naturnetværk), Store husdyrbrug og Fælles biogasanlæg. Derudover behandles temaet Turisme, ferie og fritid herunder rammelagt arealudlæg. Miljøvurderingen er gennemført som en vurdering af hvorvidt og i hvilket omfang der forventes at være væsentlige indvirkninger på de relevante miljøfaktorer, som er identificeret i afgrænsningsrapporten. De relevante miljøfaktorer som forventes at kunne blive påvirket samt alternativer herunder 0-alternativer er behandlet under hvert tema. 0-alternativer er beskrevet under hvert enkelt tema og tager udgangspunkt i den udvikling der vil finde sted hvis planen ikke vedtages. Rammelagt arealudlæg Turisme, ferie og fritid Miljøfaktorer Menneskers sundhed, materielle goder og arealanvendelse Miljøstatus Slagelse Kommune er domineret af de tre købstæder Slagelse, Korsør og Skælskør. Her til kommer en række små byer beliggende i byzone samt spredte mindre landsbyer beliggende i landzone. Slagelse Kommune har ca indbyggere. De dominerende erhverv i kommunen er jordbrug samt industri, som er beliggende i tilknytning til de store bysamfunds erhvervsområder. Slagelse Kommune udarbejder årligt et Grønt Regnskab for alle kommunale ejendomme, herunder også for rensningsanlæg, vand- og

6 2. Integrering af miljøhensyn 6 varmeforsyningen samt driftsafdelingen Vej og Park med henblik på at reducere ressourceforbrug og dermed miljøbelastningen. Det åbne land i kommunen er domineret af jordbrugsinteresser. Spredt rundt i kommunen er der områder, der er underlagt beskyttelsesinteresser i Natur og Miljølovgivningen. Kyststrækningen langs Storebælt domineres af naturmæssige og rekreative interesser, hvoraf især de betydende naturbeskyttelsesområder udgør en betydelig del af kyststrækningen. I forbindelse med miljøgodkendelser og miljøtilsyn for kommunens erhvervsvirksomheder forsøger Slagelse Kommune at skabe forståelse for vigtigheden af et forebyggende miljøarbejde. Eventuelle miljøpåvirkninger fra erhvervsvirksomhederne håndteres i henhold til gældende lovgivning. Tilsvarende håndteres miljøpåvirkninger fra Slagelse Kommunes boligområder mv. efter gældende lovgivning. Miljøbeskyttelsesmål I Slagelse Kommunes planstrategi er der, som en understøttelse af visionen, fastlagt mål, herunder miljømål, for hvert af de strategiske indsatsområder: Erhverv Bosætning Uddannelse Infrastruktur Klima - vand I Agenda21 strategien er internationale og nationale målsætninger indarbejdet og Byrådet i Slagelse Kommune vil de kommende fire år især sætte fokus på følgende fire områder: Klima forebyggelse og tilpasning. Bæredygtighed i egen drift Fej for egen dør. Bæredygtig natur, oplevelse og formidling Uddannelse i bæredygtig udvikling, netværk og dialog. Derudover er der fokus på bæredygtig erhvervsudvikling og bæredygtig bosætning. Slagelse Kommune vil sikre en bæredygtig udvikling. Denne tværgående opgave varetages gennem kommuneplan, sektorplaner, handleplaner, projekter, borgerinddragelse og konkrete initiativer. I miljøvurderingen af Kommuneplan har forskellige lovgivninger, strategier og handlingsplaner, der indeholder målsætninger og retningslinjer der er relevante for bedømmelsen af miljøpåvirkninger indgået. Følgende målsætninger har således indgået i bedømmelsen: Biologisk mangfoldighed (målsætninger, som de er fremsat i Danmarks Handlingsplan for Biologisk Mangfoldighed og Naturbeskyttelse i Danmark ), Lov om miljømål (krav om opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura 2000-områderne), Lov om miljøskade som betyder, at man ikke må gennemføre planer eller projekter, der skader Natura 2000-områder, bilag II- og IV-arter jf. Habitatdirektivet eller bilag I-arter jf. Fuglebeskyttelsesdirektivet. Slagelse Kommune har tilsluttet sig Countdown 2010-deklarationen som den første kommune på Sjælland. Dermed har kommunen tilkendegivet, at den vil skabe synlighed om arbejdet med den biologiske mangfoldighed og stoppe tab af biodiversitet i kommunen. Målsætninger som fremsat i den nationale strategi til begrænsning af støj.

7 2. Integrering af miljøhensyn 7 Integrering af miljøhensyn: Tema Erhverv I forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan 2013 er der sket en generel vurdering af kommuneplanens arealudlæg til erhvervsformål for at sikre overensstemmelse mellem behovet og arealernes beliggenhed, omfang og karakter. De eksisterende arealudlæg er udlagt i forhold til de gamle kommuners struktur, men er nu revurderet i lyset af den nye struktur og behovet i den nuværende kommune. Slagelse kommune er ambitiøs på erhvervsfronten og forventer at det vil resultere i nye arbejdspladser. Med Kommuneplan 2013 reduceres antallet af etagemeter (m 2 ) til erhvervsformål med m 2. Det vurderes at få positive konsekvenser for miljøet at arealer udtages af planlægningen og får landzonestatus idet de eksisterende arealudlæg der fastholdes i kommuneplan 2013 i højere grad stemmer overens med arealbehovet for planperioden. Der udlægges ikke nye arealer til erhvervsformål. Det er vurderingen, at miljøvurderingen har bidraget til at skabe fokus på at virksomheder placeres indenfor eksisterende og planlagte områder og at gældende afstandskrav og grænseværdier i forhold til miljøet skal overholdes. Miljøvurderingen har derigennem bidraget til at integrere menneskers sundhed, materielle goder og arealanvendelse i planlægningen. Det er vurderingen, at temaet Erhverv i Kommuneplan 2013 ikke vil få væsentlige konsekvenser for miljøet herunder menneskers sundhed. 0-alternativ 0- alternativet er den situation hvor Slagelse Kommune vælger ikke at have fokus på en styrkelse af erhvervslivet. Der vil formentlig ske en erhvervsudvikling i Slagelse Kommune uanset om der er fokus på at styrke udviklingen eller ej. Erhvervsudviklingen ved 0-alternativet må dog forventes at være reduceret og det må forventes, at en større andel af potentielle tilflyttervirksomheder vælger at placere sig andre steder end i Slagelse Kommune. Dette vil kunne få konsekvenser for beskæftigelsen af kommunens borgere. Derfor er 0-alternativet ikke valgt. Integrering af miljøhensyn: Tema Bosætning Gennem arbejdet med Kommuneplan 2013 har Slagelse Kommune revurderet kommuneplanens uudnyttede arealudlæg til boligformål for at sikre overensstemmelse mellem behovet og arealernes beliggenhed, omfang og karakter. Der er ikke udlagt nye arealer til boligformål i forbindelse med Kommuneplan Med kommuneplan 2013 udgår 767 kommuneplanlagte boliger beliggende i rammeområder der ikke er lokalplanlagt. Disse boligområder udgår således af planlægningen til byformål. Det vurderes at få positive konsekvenser for miljøet at arealer udtages af planlægningen og får landzonestatus idet de eksisterende arealudlæg, der fastholdes i kommuneplan 2013, i højere grad stemmer overens med arealbehovet for planperioden. Miljøvurderingen har bidraget til at sikre en mere bæredygtig planlægning i forhold til arealanvendelsen med hensyn til eksisterende arealudpegninger og nyudlæg til byudviklingsområder til boligformål. Der er således sket en markant reduktion i eksisterende arealudlæg og der udlægges ikke nye arealer til boligformål i forbindelse med Kommuneplan Der er skabt fokus på menneskers sundhed og materelle goder gennem et alsidigt boligudbud og attraktive bosætningsmuligheder. Temaet vurderes ikke at få væsentlige miljømæssige konsekvenser. 0-alternativ Konsekvensen af 0-alternativet, hvor der ikke fokuseres på at skabe et alsidigt boligudbud og attraktive bosætningsmuligheder såvel i købstæderne som på landet er, at det alsidige boligudbud og de attraktive bosætningsmuligheder begrænses. Det vil få betydning for befolkningstallet i kommunen da det må forventes at tilflytningen vil blive reduceret. Det vil også kunne få konsekvenser for fastholdelsen af borgere i Kommunen og i den forbindelse få betydning for alderssammensætningen i kommunen. Derfor er 0-alternativet ikke valgt.

8 2. Integrering af miljøhensyn 8 Integrering af miljøhensyn: Tema Uddannelse Slagelse Kommune ønsker at styrke Slagelses position som uddannelsesby, ikke mindst gennem udvidelsen af Slagelse Sygehus med et nyt akut sygehus og det højt specialiserede psykiatrisygehus men også ved at styrke de alsidige uddannelsestilbud der er i form af ungdomsuddannelser, erhvervsrettede uddannelser og videregående uddannelser. Det fokus Slagelse Kommune har på den fremadrettede indsats på uddannelsesområdet vurderes at bidrage positivt til Slagelse Kommunes udvikling. Miljøvurderineg har, ved at skabe fokus på temaet Uddannelse, bidraget til at integrere menneskers sundhed og materielle goder i planlægningen. Miljøvurderingen har endvidere skabt fokus på arealanvendelsen ved at fremhæve og understøtte, at der ikke udlægges nye arealer til uddannelsesformål. Temaet vurderes ikke at få væsentlige konsekvenser for miljøet. 0-alternativ 0-alternativet betragtes som den situation, hvor der ikke er fokus på uddannelse som et vigtigt grundlag for kommunens fremtidige udvikling. Konsekvensen af 0-alternativet vil formentlig være at uddannelsesniveauet blandt kommunens borgere forbliver status quo. Dermed er det sandsynligt, at færre unge over tid vil få en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Derfor er 0-alternativet ikke valgt. Integrering af miljøhensyn: Tema Infrastruktur Slagelse Kommune ligger ved hovedfærdselsåren mellem øst og vest Danmark med den mest befærdede togstrækning og ca biler i døgnet på Vestmotorvejen. Slagelse By ligger midt i krydsfeltet mellem den øst-vestgående trafik og den nord-sydgående trafik ad rute 22 mellem Kalundborg over Slagelse til Næstved. Færdiggørelsen af den vestlige omfartsvej omkring Slagelse i udgangen 2013 forventes at medføre væsentlige ændringer i trafikbelastningen i Slagelse. En stor del af den nord-sydgående trafik vil blive ledt uden om Slagelse hvilket forventes at forbedre trafiksituationen i Slagelse by og skabe nye udviklingsmuligheder i bykernen. Intentionen om at skabe sikre cykelstier dels i byerne men også imellem byerne er i tråd med kommunens sundhedsmålsætninger og en del af en bæredygtig trafikudvikling. Det er ligeledes en del af en bæredygtig trafikudvikling at skabe bedre forbindelser mellem offentlige transportformer således at offentlig transport bliver et nemmere valg også i landområderne. Ved at skabe fokus på infrastruktur har miljøvurderingen således bidraget til at integrere menneskers sundhed og materielle goder i planlægningen. Det er vurderingen af temaet Infrastruktur vil få positive konsekvenser for miljøet. 0-alternativ 0-alternativet er i dette tilfælde den situation, hvor udviklingen i infrastrukturen sker uden fokus på offentlig transport som et godt alternativ til privatbilisme og hvor der ikke fokuseres på at skabe sikre cykelstier i og imellem byerne. Konsekvensen ved 0-alternativet må forventes at være øget fravalg af offentlige transportformer, øget fravalg af cyklen som transportmiddel og dermed i sidste ende en stigning i privatbilisme. Derfor er 0-alternativet ikke valgt. Integrering af miljøhensyn: Tema Oversvømmelse fra kystvand og kraftige nedbørshændelser Slagelse Kommune har i forbindelse med klimaplanen udpeget en klimazone på alle arealer der ligger under kote 3 m. Inden for klimazonen skal der tages særlige hensyn når der planlægges nyt. Derudover skal naturens udfoldelsesmuligheder i fremtiden afdækkes og der skal påbegyndes drøftelser af om vi skal opgive nogle af de bebyggelser vi har i dag.

9 2. Integrering af miljøhensyn 9 Kommuneplan 2013 sætter fokus på den klimabetingede oversvømmelsesproblematik og tiltag til at afværge og minimere miljøkonsekvenser ved evt. fremtidige oversvømmelseshændelser som følge af havvandsstigninger og hyppigere og mere intense nedbørshændelser. Miljøvurderingen har bidraget til at planen har fokus på materielle goder og arealanvendelse i forhold til oversvømmelsesproblematikken. Derudover har miljøvurderingen bidraget til at integrere menneskers sundhed i planlægeningen i relation til fremtidige konsekvenser af forventede klimaforandringer. Det på den baggrund vurderingen, at temaet om oversvømmelse vil få positive konsekvenser for miljøet. 0-alternativ Konsekvensen af 0-alternativet, hvor der ikke er fokus på udfordringerne i forhold til oversvømmelse, vil være at der ikke, i tilstrækkeligt omfang, igangsættes forebyggende afværgetiltag der kan imødekomme fremtidige oversvømmelseshændelser. Manglende initiativer på dette område vil få betydning for omfanget af økonomiske og menneskelige konsekvenser herunder den sundhedsrisiko der opstår, når kloaker løber over. Der vil være en risiko for at der sker en uhensigtsmæssig planlægning i potentielt oversvømmelsestruede områder. Derfor er 0-alternativet ikke valgt. Integrering af miljøhensyn: Tema Landskab Slagelse Kommune har et meget varieret landskab, med morænefladen som den dominerende type. Som noget særligt har Slagelse kommune et meget varieret kystlandskab, herunder dobbeltkysten mod syd. Landskaberne varierer meget, fra de visuelle oplevelser knyttet til storskala dal- og bakkelandskaber, mens de mere nære oplevelser kan være knyttet til småskala landskaber med fx særlig geologisk værdi. Landskabstemaet er en fuld revision og udarbejdet med en ny metodik, også på landsplan, og vil blive evalueret frem mod næste revision af kommuneplanen. Miljøvurderingen har medvirket til at afdække hvorvidt planlægningen får væsentlige miljøkonsekvenser i forhold til landskabet. gennem et forkus på landskabsplanlægningen har miljøvurderingen medvirket til at integrere miljøhensyn i forhold til materielle goder, arealanvendelse og landskab i planlægningen. Samlet set er det vurderingen, at temaet Landskab ikke vil få væsentlige konsekvenser for miljøet. 0-alternativ Konsekvensen af 0-alternativet er at den overordnede planlægning fastholder tredelingen af det åbne land i hhv. beskyttelsesområder, landskabsområder og jordbrugsområder. En fastholdelse at tredelingen vil betyde, at sagsbehandlingen og administrationen af det åbne land fremadrettet baseres på et mindre nuanceret grundlag i forhold til de interesser der skal varetages i det åbne land herunder forholdet mellem beskyttelse og benyttelse. Derfor er 0-alternativet ikke valgt. Integrering af miljøhensyn: Tema Skov Der er udpeget omkring ha positivt skovrejsningsområde, hvilket er en forøgelse på ca ha i forhold til sidste Kommuneplan. Udpegningen til positivt skovrejsningsområde forhindrer ikke, at området kan anvendes som hidtil. Der er udpeget omkring ha negativt skovrejsningsområde, hvilket er lidt mindre end de nuværende ha. Områder i byzone er ikke med i udpegningen. I udpegningen af negative skovrejsningsområder er udover landskabskarakterkortlægningen indgået råstofgraveområder, vindmølleområder m. bufferzone, geologiske interesseområder, naturnetværk, samt biogasanlægsområder. Miljøvurderingen har medvirket til at integrere miljøhensyn og afdække en række miljøkonsekvenser i forhold til temaet Skov.

10 2. Integrering af miljøhensyn 10 Samlet set vurderes det, at temaet Skov vil få positive konsekvenser for miljøet med hensyn til forbedret biologisk mangfoldighed og vilkår for fauna og flora. Skovrejsning vil få positive konsekvenser for klimatiske faktorer. Det er desuden vurderingen at landskabelige hensyn bliver varetaget mest muligt gennem den omfattende landskabsanalyse som har bidraget til udpegningen af hhv. negative- og positive skovrejsningsområder. 0-alternativ Konsekvensen af 0-alternativet er, at udpegningen af arealer til positivt skovrejsningsområde ikke ændres væsentligt. Dermed opfylder planlægningen ikke de statslige udmeldinger om at øge arealudpegningen til positivt skovrejsningsområde. Det må ligeledes forventes at konsekvensen af 0-alternativet er, at omfanget af skovrejsning i Slagelse Kommune vil være reduceret. Derfor vælges 0-alternativet ikke. Integrering af miljøhensyn: Tema Natur- og økologiske forbindelser Udpegningen af natur- og økologiske forbindelser udgør et netværk, som skal forbedre spredningsmulighederne for vilde dyr og planter, bl.a. gennem planlægning, administration af planlovens landzonebestemmelser og eventuelle plejeforanstaltninger. Derudover er der udpeget potentielle kerneområder og potentielle spredningskorridorer. Målet er at disse potentielle områder med tiden bliver en del af naturnetværket. Der er samlet set udpeget omkring ha, til sammenligning var der i Kommuneplan 2009 udpeget ca ha korridorer og ca ha beskyttelsesområde. Retningslinjetemaet øger den arealmæssige udpegning til naturnetværk og der skabes fokus på at skabe økologiske forbindelser mellem naturmæssige kerneområder. En stor del af kerneområderne befinder sig langs kysten (mellem Korsør og Skælskør og særligt området langs dobbeltkysten mellem Skælskør og Bisserup) men udgør også et større skovområde øst for Slagelse. Det er vurderingen at disse kerneområder sammen med de øvrige kerneområder bliver bedre forbundet til gavn for den biologiske mangfoldighed. Miljøvurderingen af temaet Natur- og økologiske forbindelser har medvirket til at integrere miljøhensyn i forhold til biologisk mangfoldighed samt at skabe fokus på bedre betingleser for flora og fauna i planlægningen. Det er vurderingen, at retningslinjetemaet for Natur- og økologiske forbindelser vil få en positiv effekt på miljøet. Hvis det sikres, at der bliver taget hensyn til eksisterende naturbeskyttelsesområder i det fremadrettede arbejde med naturnetværk, vil det alt andet lige skabe gunstigere betingelser for flora og fauna herunder beskyttede bilag IV arter. 0-alternativ Konsekvensen af 0-alternativet er at der ikke i samme grad skabes gunstige forudsætninger for udviklingen af natur- og økologiske forbindelser. Konsekvensen heraf vil alt andet lige være en reduktion af arealer med gunstige livs- og vækstbetingelser for dyr og planter. 0-alternativet vil ikke i samme grad bidrage til at forhindre tab af biodiversitet. Derfor vælges 0-alternativet ikke. Integrering af miljøhensyn: Tema Store husdyrbrug Retningslinjetemaet Store husdybrug har fokus på at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen af husdyrproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Retningslinjerne kan ikke tilsidesætte den normale godkendelsesprocedure efter husdyrloven. Det betyder at udpegningen i kommuneplanen skal ses som en positivudpegning, der ligger udover den normale godkendelsesprocedure efter husdyrloven. Miljøvurderingen har bidraget til at afdække væsentlige miljøkonse-

11 2. Integrering af miljøhensyn 11 kvenser ved planlægninge for store husdyrbrug. Samtidig har miljøvurderingen medvirket til at integrere miljøhensyn i forhold til arealanvendelse og landskab. Samlet set er det vurderingen at temaet Store husdyrbrug ikke får væsentlige konsekvenser for arealanvendelsen og landskabet og dermed ikke får væsentlige konsekvenser for miljøet. 0-alternativ Konsekvensen af 0-alternativet er at planlægningen for- og placeringen af store husdyrbrug risikere at ske på en uhensigtsmæssig måde og uden overordnet koordinering i forhold til infrastruktur og andre væsentlige planlægningsinteresser. 0-alternativet vil derudover kunne få konsekvenser for investeringssikkerheden i forhold til evt. konflikter med f.eks. naboer, natur- og landskabsværdier. 0-alternativet vælges derfor ikke. Integrering af miljøhensyn: Tema Fælles biogasanlæg Fælles biogasanlæg producerer biogas fra organisk materiale herunder husdyrgødning fra flere jordbrugsbedrifter. Et centralt element i strategien for vækst i landbrugs- og fødevareerhvervet er landbrugets rolle som leverandør af grøn energi. Udpegning af et konkret areal ved Dalmose til placering af fælles biogasanlæg er i sagens natur sket fordi der her ligger et fungerende fælles biogasanlæg. Det er dog vurderingen, at placeringen er i overensstemmelse med de statslige interesser i kommuneplanlægningen. Der er taget hensyn til gylle/husdyrgrundlaget, vej- og tilkørselsforhold samt nærhed til naturgasnettet. Derudover er der taget hensyn til natur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og værdifulde landskaber samt kulturmiljøer og fredede fortidsminder. Kommuneplan 2013 udpeger derudover positivområder til placering af fælles biogasanlæg. Ved at skabe mulighed for mere grøn energi i form af biogas er det vurderingen at retningslinjetemaet vil få en positiv effekt på klimaet. Miljøvurderingen har bidraget til at sætte fokus på en række problemstillinger og miljøforhold omkring planlægningen for Fælles biogasanlæg. Miljøvurderingen har bidraget til at integrere miljøhensyn i forhold til klimatiske faktorer og arealanvendelse. Ved at koordinere planlægningen for fælles biogasanlæg med nabokommuner og samtidig sikre, at planlægningen sker hensigtsmæssigt i forhold til infrastruktur og ressourcegrundlag og med mindst mulig gene for miljøet herunder landskab, natur og kulturhistorie, er det vurderingen, at temaet fælles biogasanlæg ikke vil få væsentlige konsekvenser for miljøet. 0-alternativ Konsekvensen af 0-alternativet svarer til den udvikling der vil ske hvis der ikke vedtages retningslinjer med positiv udpegning af arealer til fælles biogasanlæg. I dette tilfælde vil Kommuneplan 2013 ikke være i overensstemmelse med statens udmeldinger/interesser i kommuneplanlægningen. Det eksisterende fælles biogasanlæg ved Dalmose vil fortsat fungere og kunne udvikle sig men det må forventes, at der ikke vil være den samme interesse for at etablere nye fælles biogasanlæg i Slagelse Kommune hvis der ikke foretages en positiv udpegning af arealer til placering fælles biogasanlæg. Derfor vælges 0-alternativet ikke. Integrering af miljøhensyn: Tema Nye rammeområde for sommerhus områder på Omø I forbindelse med Statens Landsplandirektiv for sommerhusgrunde i kystnærhedszonen i Region Midtjylland, Region Sjælland og Bornholm blev der udarbejdet en miljøvurdering af de to sommerhusområder på Omø. Der er desuden udarbejdet en vurdering af konsekvenser for udpegningsgrundlaget for det internationale naturbeskyttelsesområde

12 2. Integrering af miljøhensyn 12 nr Kommuneplan 2013 indarbejder områderne med rammer for lokalplanlægningen. Miljøvurderingen har medvirket til at integrere miljøhensyn i forhold til menneskers sundhed, materielle goder og arealanvendelse. På dette overordnede niveau som Kommuneplan 2013 befinder sig på, er der ikke gået mere i detaljer med de af Staten fremhævede miljøparametre. Hvis den efterfølgende konkrete lokalplanlægning for de 2 sommerhusområder forholder sig til evt. konsekvenser for det internationale naturbeskyttelsesområde og evt. forekomster af bilag IV arter er det vurderingen, at de 2 nye rammeområder til sommerhusområde på sydspidsen af Omø ikke vil få væsentlige konsekvenser for miljøet. 0-alternativ 0-alternativet er den situation hvor de to nye sommerhusområder ikke udlægges i kommuneplanen. Det må forventes, at 0-alternativet alt andet lige vil få konsekvenser for udviklingen af turismeerhvervet på Omø. Turismeerhvervet på Omø vil ikke have samme forudsætninger for at udvikle sig hvis 0-alternativet fastholdes. Derfor vælges 0-alternativet ikke. Integrering af miljøhensyn: Tema Anlægsområder til ferie-, fritids- og turismeformål Planlægningen for de anlægsområder til turisme, ferie og fritidsformål der er udlagt i forbindelse kommuneplan 2013 er ikke konkret. Når planlægningen bliver konkret vil der som minimum blive foretaget en miljøvurderingsscreening af planerne samt VVM screening for projekter og anlæg der er omfattet af VVM reglerne. I forbindelse med planlægningen for- og sagsbehandlingen af projekter i nærheden af internationale naturbeskyttelsesområder, vil der blive foretaget en konsekvensvurdering i forhold til planernes påvirkning af disse områder.

13 13 3. Miljørapportens betydning og udtalelser i offentlighedsfasen Miljørapportens betydning Miljøvurderingen har bidraget til at afdække væsentlige miljøkonsekvenser og relevante problemstillinger i forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget. Miljøvurderingen har sat fokus på en række miljøfaktorer i relation til forskellige temaer i Kommuneplan 2013 som indledningsvis blev vurderet at kunne få konsekvenser for miljøet. Af nedenstående tabel fremgår de kommuneplantemaer der er miljøvurderet, hvilke miljøfaktorer der er fundet væsentlige at vurdere nærmere samt hvilke konsekvenser kommuneplan 2013 vurderes at få for miljøfaktorerne. Overodnede temaer Miljøfaktorer Miljøvurdering Erhverv Bosætning Uddannelse Infrastruktur Menneskers sundhed, materielle goder og arealanvendelse Ikke væsentlig konsekvens Positiv konsekvens Retningslinjetema Miljøfaktorer Miljøvurdering Klima - vand / kystvand Materielle goder og arealanvendelse Positiv konsekvens Værdifulde landskaber Materielle goder og arealanvendelse, landskab Ikke væsentlig konsekvens Skov Biologisk mangforldighed, flora og fauna, klimatiske faktorer, landskab Positiv konsekvens Natur- og økologiske forbindelser Biologisk mangforldighed, flora og fauna Positiv konsekvens Store husdyrbrug Arealanvendelse, landskab Ikke væsentlig konsekvens Fælles biogasanlæg Klimatiske faktorer, landskab Ikke væsentlig konsekvens Rammelagt arealudlæg Miljøfaktorer Miljøvurdering Turisme, ferie og fritid Menneskers sundhed, materielle goder og arealanvendelse Ikke væsentlig konsekvens I forhold til de overordnede temaer i Kommuneplan 2013: Erhverv, Bosætning, Uddannelse og Infrastruktur, har miljøvurderingen medvirket til at afdække, hvorvidt der kan forventes at være væsentlige konsekvenser for menneskers sundhed, materielle goder og arealanven- delse. Det er vurderingen at Kommuneplan 2013 ikke vil få væsentlige konsekvenser for de nævnte miljøfaktorer, dog vurders det at temaet infrastruktur vil få positive konsekvenser.

14 14 I forhold til retningslinjetemaerne Klima - vand/kystvand, Værdifulde landskaber, Skov, Natur- og økologiske forbindelser, Store husdyrbrug og Fælles biogasanlæg, har miljøvurderingen afdækket hvorvidt der kan forventes at være væsentlige konsekvenser for biologisk mangfoldighed - flora og fauna, materielle goder og arealanvendelse, klimatiske faktorer og landskab. For temaerne Klima - vand/kystvand, Skov, Natur- og økologiske forbindelser er det vurderingen at Kommuneplan 2013 vil få positive konsekvenser for de angivne miljøfaktorer mens det er vurderingen, at der ikke vil være væsentlige konsekvenser for miljøet for temaerne værdifulde landskaber, Store husdyrbrug og Fælles biogasanlæg. For temaet Rammelagt arealudlæg i forhold til turisme, ferie og fritid, har miljøvurderingen sat fokus på Kommuneplanens konsekvenser for menneskers sundhed, materielle goder og arealanvendelse. Miljøvurderingen har bidraget med en vurdering af hvorvidt der kan forventes at være væsentlige konsekvenser for disse miljøfaktorer. Vurderingen er, at arealudlæg i forhold til turisme, ferie og fritid ikke vil få væsentlige konsekvenser for miljøet. Udtalelser i offentlighedsfasen Samtlige høringssvar til forslag til Kommuneplan 2013 fremgår af hvidbogen til Kommuneplan Her fremgår høringssvarende dels i sin fulde længde og dels som et resumé. Af hvidbogen fremgår ligeledes administrationens kommentarer og indstillinger til de fremsendte bemærkninger. I det følgende er præsenteres et resumé af høringssvarende samt hvorledes de er taget betragtning. For mere udførlige besvarelser af de fremsendte bemærkninger henvises til hvidbogen til Kommuneplan Slagelse Kommune har modtaget høringssvar fra følgende: 1 Børge Christensen 2 HJ HUSE A/S 3 Svend Erik Damgård 4 Energinet DK 5 Lokalrådet for Hejninge og 5a Stillinge sogne Lokalrådet for Hejninge og Stillinge sogne 6 FBE Forsvarets Bygnings- og Etablissementtjeneste 7 Korsør Erhvervsforening 8 Niels Frandsen og Lone Jacobsen 9 61 borgere i Bisserup, underskriftindsamling 10 Susse Thrane 11 Friluftsrådet Sydvestsjælland 12 Ole Skude 13 Skælskør Lokalråd 14 Knud Wilken-Jensen 15 Vejdirektoratet 16 Slagelse Ældreråd 17 Ø-udvalget, Agersø beboerfor. Og Omø beboer- og grundejer- forening. 18 Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte 19 Landboforeningen Gefion 20 Peter Bislev 21 Lars Birger Nielsen 22 Danmarks Naturfrednings- forening 23 Udsætningsforeningen Vestsjælland Stig Thorup Rasmussen 25 M. Neergaard 26 Region Sjælland 27 Skælskør Bevaringsforening 28 Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland 29 Naturstyrelsen 29a Naturstyrelsen 30 Slagelse Bevaringsforening

15 15 1. Landinspektør Børge Christensen Gør opmærksom på at der på Masterplanen for Skælskør er byttet rundt på midtbyen øst og midtbyen vest. Der er tale om en fejl som rettes i Masterplanen for Skælskør. 2. HJ HUSE A/S Gør indsigelse mod at Det mulige fremtidige erhvervsområde i Kirke Stillinge, mellem 8.E2 og Dagli Brugsen ikke er med i den nye kommuneplan. HJ HUSE mener at dette vil stoppe vækst i Kirke Stillinge. Da lokalplan 1028 blev udarbejdet, var det et krav fra SK at man tog hensyn til en evt. udvidelse af erhvervsområdet, både i udformningen af veje og tekniske installationer, nu vil dette være spild af penge og området kunne være blevet bedre udnyttet. Dette område har aldrig været udlagt i en gældende kommuneplan. Der er derfor ikke fjernet arealudlæg ved Stillinge. Det vil sige, at der ingen gældende planlægning er eller har været for andre områder end de der er omfattet af Kommuneplan 2013 i Stillinge. I Lokalplan 1025 skitseres det, at der kan foretages en udvidelse af området når det bliver aktuelt. Dette vil forstsat være gældende. På nuværende tidspunkt anses der, at være udlagt nok areal til erhvervsformål ved Stillinge for den kommende planperiode. Bemærkningen fører ikke til ændringer i Kommuneplan Svend-Erik Damgård Mener at man bør opføre et rundt P-hus i Træskogården, som det man har i Vejle, med udsmykning af Trondur Patterson og at det gamle IP.hus (amtscentral for undervisningsmidler) skal laves om til kulturhus, med udstillinger, mødelokaler mini-biograf, musik-cafe og andet, da dette ligger på den bedste plads i Slagelse. Det er meget vigtigt for borgere at de har noget kønt at se på og noget kunst som indgår som brugbare genstande i bylivet. En udvidelse af City 3 vil medføre et øget parkeringsbehov i området. Et nyt p-hus er en mulig løsning, dog må der kun bygges i op til 12 m. At IP huset skal gøres til et kulturcenter med udstillinger, mødelokaler, biograf og café er helt i tråd med planlægningen for Slagelse by. Bemærkningen fører ikke til ændringer i Kommuneplan Energinet.dk Gør opmærksom på, at de har en naturgasledning placeret i Slagelse Kommune, som går ind ved Kongsmark og forløber mod øst, nord om Slagelse og videre mod Sorø. Udover denne findes en arealreservation til en transmissionsledning fra Slagelse til Skælskør, som er omfattet af landsplandirektiv 209 fra 26. maj Områder omkring gasledninger bliver opdelt i Class-location, alt efter om de ligger i industri, erhverv, institutioner osv. Flere områder i Kommuneplanen bliver berørt af denne class-location og er derfor omfattet af Planstyrelsens cirkulære af 26. nov Energinet.dk har gennemgået forslag til Kommuneplan Der ses ikke at være forhold som ikke er indført i planen eller i eks. lokalplanlægning. Der er ikke krav om at eksisterende gas-ledninger medtages i Kommuneplanen. Dette vil dog være hensigtsmæssigt hvorfor det foreslås at

16 16 disse medtages til generel information, som det også sker i fordhold til andre ledningsanlæg. De modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i Kommuneplan 2013: Oversigt over eksisterende gasledninger medtages på kort Hejninge-Stillinge lokalråd Syntes udviklingen i området er ikke eksisterende og ønsker udarbejdelse af bevarende lokalplaner. Mener at det område der er udlagt til udvikling/udbygning (8.B3) i Kommuneplan 2013 er tilstrækkeligt. Mener dog at planen skal give mulighed for at udlægge erhverv i Kirkestillinge, da mere end 50% af arealet i Skibbækparken (lokalplan 1025) er solgt og det blev pålagt udstykkeren at etablere rundkørsel og adgangsvej til endnu en udstykning. Denne udstykning var en del af den forrige kommuneplan og de finder det helt urimeligt, at pålægge en privat udstykke ekstraudgifter og derefter stoppe udvikling af området. Mener at der indenfor de næste 8-12 år, vil være behov for yderligere erhvervsudvikling i Kirke Stillinge og vil derfor have en del af det gamle erhvervsområde med i den nye Kommuneplan (Skitser vedlagt). Se under pkt Forsvarets Bygnings og Etablissementtjeneste (FBE) FBE foreslår at der et sted i Kommuneplan 2013 indføjes et afsnit om risikovirksomheden Inter Terminals (Gulfhavn og Stigsnæs Oil Terminals) som svarer til det afsnit der findes for risikovirksomheden Arla på side 10 i Masterplanen for Slagelse by. Det er oplagt at lade risikovirksomhederne fremgå mere tydeligt, da det er vigtigt at planlægnignen forholder sig til denne anvendelse. Det foreslås at der indføjes et nyt afsnit hvori risiskoviksomehderne fremgår, ud over i rammer for lokalplanlægnginen, som det er aftalt med Naturstyrelsen. Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i Kommuneplan 2013: Der udarbejdes et kapitel 8.3 omhandlende risikoviksomheder med tilhørende kortbilag. 7. Korsør Erhvervsforening Er tilfredse med planen og stiller sig til rådighed i arbejdet med at definere, hvad der skal ske på de forskellige områder. Vil dog meget gerne have fjernet ordet robust fra planen, i beskrivelsen af Korsørs nuværende form og ønsker, da man mener ordet er lidt tungt. Umiddelbart er begrebet positivt tænkt, men hvis det kan tolkes modsat, tilrettes teksten i masterplanen. Erhvervsforeningen foreslår, at Korsør blot beskrives som havnebyen, hvilket må anses for at falde lidt uden for den sproglige kontekst. Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i Kommuneplan 2013: I masterplanen for Korsør ændres overskriften på side 4 til Korsør en levende havneby. I brødtekstens andet afsnit slettes med en robust charme. 8. Niels Frandsen og Lone Jacobsen Er imod forslag om udvidelse af campingpladsen i Bisserup på deres matrikel 36æ. I beskrivelsen af udvidelsen af Bisserup Camping medfølger et kort,

17 17 hvor det ser ud som om at Kommunen udlægger anlægsområdet til både 36æ og 36gm. Inden de købte ejendommen forhørte ejendomsmægleren sig hos SK om der var noget på disse matrikler man skulle være opmærksom på og fik at vide, at det var der ikke. Disse to matrikler ligger i et nuværende boligområde. NF og LJ har fået oplyst Slagelse Kommune, at der er to modstridende forhold i forslag til Kommuneplan 2013 og at man desværre er kommet til at udlægge et anlægsområde uden at have undersøgt sagen til bunds. Det er forventningen, at SK i behandling af den endelige Kommuneplan lader anlægsområdet udgå, så det forbliver bolig-område. Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i Kommuneplan 2013: Anlægområde til campingplads ved Bisserup udgår. 9. Underskrifer fra 61 borgere i Bisserup Borgere er imod udvidelse af Bisserup Camping. Området er på nuværende tidspunkt udlagt til beboelse og den status ønsker borgerne bevaret. De gør opmærksom på at underskriftindsamlingen stoppede midtvejs, da det blev oplyst fra Slagelse Kommune, at man ville anbefale politikerne at droppe forslaget. Det modtagne medfører, at det indstilles at følgende skal ændres i Kommuneplan 2013: Anlægområde til campingplads ved Bisserup udgår. 10. Susse Thrane ST er enig i at det skal gøres attraktivt for studerende at søge til Slagelse, men det kræver at der kan tilbydes boliger til en attraktiv husleje. ST mener at man skal gøre som i Holland, hvor meget billige boliger kan tilbydes. Boliger er en tungtvejende faktor for både internationale, som nationale studerende. Kommuneplanen lægger op til at der skal bygges flere ungdomsboliger i Slagelse by, men hverken kommuneplanlægning eller lokalplanlægning giver mulighed for at regulere huslejen. 11. Friluftsrådet FR er meget positive over de fine tiltag i planen og er glade for at flere af deres ønsker er med. Til Masterplanerne: Mener at stier ved Korsør Nor skal skiltes, kan gøres med Kløverstier (Friluftsrådet og Nordea). Stier i Skælskør bør skiltes og fremgå af foldere der bør opdateres, kan gøres med Kløverstier (Friluftsrådet og Nordea) Den grønne ring i Slagelse bør snarest udbygges mod NØ over den nye erhvervsudstykning fra Bakkevej og ud til Skovsø Naturpark. Der er projekteret private stier der bør udføres. Skovsø Naturpark bør opgraderes med faciliteter og toiletter. Stierne ved sygehuset bør retableres så der både bliver sti langs motorvejen ud til Skovsø Naturpark og den gamle skovsti fra Slagelse lystanlæg bliver genetableret og ført over motorvejen til Soldatens Lod som planlagt i Sygehusplanen. Der bør laves et stikort over hele byen. FR har kommentarer til flere afsnit i planen, om bl.a. at der bør etableres parker med friluftsfaciliteter til naturoplevelser, motion m.v., god adgang til sydkysten, også der hvor der er private lodsejere, på kommunale arealer skal der være faciliteter som shelters, naturhytter, borde og bænke.

18 18 Naturbaser bør fornyes og der skal laves flere, f.eks. som i Næstved med egen naturskole og 10 nye naturbaser. Der opfordres til at drage interesseorgananisationer med i udvalg for at få etableret mange markerede stier, der bla. er beskrevet i foldere. Stiplanen er vigtig, idet beskrevne stier ikke er så nemme at nedlægge igen og giver et godt overblik for borgere og turister. Det åbne land, oplevelser og områder bør beskrives i Natur- og stifoldere, hjemmeside mv. Der bør beskrives ture af forskellig længde og der bør laves stier med adgang for barnevogne og kørestole. Der bør etableres mere bynær skov nord for Slagelse og ved flere landsbyer. Kysten, oplevelser bør beskrives, som i det åbne land. Der bør etableres Kløverstier. FR Håber at politikerene vil fremskynde etableringen af skovområde nord for Slagelse og den planlagte bro over motorvejen. Sansehaver vil være fint med den krævende brug af LAR i området, så det planlagte regnvandsbassin kan bruges til friluftsformål. Øerne, her bør udarbejdes pjecer med beskrivelser af adgangaveje og spændende natur og kultur. Friluftsrådet anerkender planforslaget for de mange gode ting der er med. Rådet ønsker grundlæggende at planforslaget bør indeholde en natur og friluftspolitik. Kommuneplanen i Slagelse Kommune indeholder ikke politikker, ej heller på andre områder, og en natur og friluftspolitik kunne være oplagt. Kommunen vil snarest udarbejde en oplevelsespolitik hvori holdninger til natur og friluftliv oplagt vil indgå. Som bekendt er Slagelse Kommune netop, som tillæg til kommunenplanen, ved at udarbejde en ny stiplan. Her vil flere af de generelle kommentarer og ideer til stier og stiforløb indgå. I arbejdet med den nye stiplan indgår diverse interesse organisationer, herinder Friluftsrådet og Gefion. Skiltning, formidling og etablering af stier Kommunen arbejder løbende med at forbedre skiltning og formidlingen af kommunens grønne områder og stier. Overvejelserne om etablering af nye stier indgår i den nye stiplan. Herudover er der løbende ønsker til nye stier og adgange som prioriteres i forbindelse med anlægsønsker. Grøn ring om Slagelse, Skoleskov og Skovsø Naturpark Der er fortsat en grøn ring om Slagelse by. Med grøn menes ikke kun natur, men også rekreative funktioner, herunder sportsanlæg. Med omfartsvejen vest om Slagelse er der fastholdt en grøn ydre ring, som byens afgrænsning til omfartsvejen. Med den grønne ring som afslutning mod det åbne land menes der også, at der ikke forventes at byen skal udvides på den anden side af omfartsvejen. Arbejdet med Skovsø Naturpark, herunder Skoleskoven, pågår efter en samlet plan. Der har ikke i de senere år været prioriteret midler til en videreudvikling af Skovsø Naturpark. Friluftsrådet er pt. involveret i udvikling af en række mindre tiltag i området. Ideer til nye tiltag noteres. Grønt i byen, herunder ved sygehus og i boligområder Som Friluftsrådet noterer sig er der i planforslaget principper for de grønne elementers omfang og tilstedeværelse i nye og omdannede byområder. Desuden er der principper for den grønne struktur. Slagelse Kommune anerkender, at der løbende skal arbejdes med integration af de grønne elementer. Golfbanerne anses at være en del af den rekreative oplevelse i Slagel-

19 19 se og der skal sikres at områderne kan anvendes af golfspillerne, men også at andre folk kan anvende områderne rekreativt. Naturskole og naturbaser Naturskoler og baser er organisatorisk beliggende i Center for Skole og Fritid. Friluftsrådets kommentarer overbringes her til. 12. Ole Skude OS mener at rammerne for Træskogården er blevet mere rummelige, end i Kommuneplan Her var bebyggelsesprocenten 100, som man vil hæve til 115. Forslag til lokalplan Udvidelse af City 3 i Træskogården, blev fremlagt i 2010 men aldrig vedtaget. Ejeren af City 3 havde fremsendt et projekt, der var tættere bebygget end Kommuneplan 2009 gav mulighed for. Hvis dette projekt var blevet realiseret, ville bebyggelsesprocenten efter OS skøn være over 200. I det nye forslag opererer man ikke længere med bebyggelsesprocenter, som ellers er et meget vigtigt håndtag i regulering af fast ejendom. LP 1082 muliggjorde en fordobling af butiksarealet og gav lov til at bygge i op til 12 m. I strid med en tinglyst deklaration, som Kommunen ikke havde kendskab til. Udbygningen forudsatte en 2 etagers underjordisk parkering. OS mener ikke nogen mennesker har lyst til at hente sin bil under jorden, efter en tur i biografen eller musikhuset. OS mener ikke karreen kan rumme den bebyggelse, der nu bliver mulig. Masterplan for Slagelse by s. 11 angiver, hvad der kan placeres i området for at højne denne del af bymidten.os spørger om højne betyder at hæve både bebyggelsesprocent, højde og drøjde. Området kan efter nye rammer indeholde max m2 til dagligvarer og max m2 til udvalgsvarer. Spørger også om SK holder styr på butiksarealerne i hele karreen. OS mener at SK ønsker at bebygge hele Træskogårde, så der slet ikke er plads til ophold og parkering. Hvis alt bliver bebygget, som planen giver lov til skal der i alt være 360 p-pladser. De skal så være under terræn, som OS mener er et sumpet område. OS mener at Træskogården hellere skal være en kulturoase og være en del af gang- og cykelforbindelse mellem Sygehus- og stationsområdet, der binder Campus sammen. Mere detailhandel og parkering under terræn, kan betyde at området ikke er tilgængeligt for offentligheden, i de perioder hvor der er liv i de kulturelle institutioner. Hvis det er nødvendigt at lave parkering under terræn, blive et nyt byggeri uforholdsmæssigt dyrt. Der er mange ledige butiksarealer i bymidten, herunder også i centrene og Slagelse Megacenter, hvor det også er nemt at pakere. Man bør satse på kulturen, der er i forvejen biograf og musikhus og spillestedet Badeanstalten. Behold Træskogården som den er og luk ikke for trafik i Jernbanegade. Gør i stedet noget for boligkvaliteterne i Sct. Mikkelsgade. Der er mange Campus-planer, for hvilke funktioner man vil samle omkring stationen. Der skal først og fremmest være optimale betingelser for dem der bruger stationen, altså tog og busser. Ledige arealer ved stationen bør primært reservers til parkering for passagerer. Bebyggelsen i området må anvendes til centerformål, dvs. butikker, kontorer, liberale erhverv, offentlig og privat service, restauration og boliger. Udlæg til butiksformål på m² er den maksimale rammer til omdannelse/nybyggeri. Det er korrekt at rummeligheden er

20 20 forholdsvis stor; det giver et vist spillerum ved detailplanlægningen. Byrådet kan godt fastlægge strammere bestemmelser, når der udarbejdes lokalplaner. Et konkret projekt skal desuden overholde de øvrige bebyggelsesregulerende bestemmelser vedrørende max.bebyggelsesprocent (100) og antal etager (2,5), hvilke er uændrede fra Kommuneplan Kommuneplan 2013 lægger derfor ikke op til en ureguleret udvidelse af City 3. Det er korrekt, at området i forvejen indeholder flere kulturinstitutioner, og at det har en strategisk beliggenhed i forhold til stationen og bymidten. Der er meget, der taler for at området kunne omdannes til et sted til ophold i stedet for parkering, og at det kunne fungere som bindeled mellem stationsområdet og den øvrige bymidte. Kommuneplan 2013 er ikke til hinder for sådan en udvikling. I masterplan for Slagelse by er området nord og syd for stationen udpeget som Slagelses nye campusområde. Det skal kunne rumme både et attraktivt studie- og læringsmiljø, boliger og øvrige funktioner, der hører hjemme i en moderne bymidte, fx hotel, kontorer, osv. Det er korrekt at stationsområdets funktion som transporthub skal prioriteres i den nærmere planlægning af campusområdet og dets omdannelse. Bus, tog og pendlerparkering (cykel og bil) skal hænge sammen. 13. Skælskør Lokalråd SL kommer med forslag til tilføjelser i masterplanen for Skælskør. SL siger at det er en fejlopfattelse at detailhandel kun er koncentreret i Algade, handelen foregår i vid udstrækning andre steder i byen, det er vigtigt at betragte kundernes handelsoplevelse ud fra en større geografisk placering. Det er vigtigt at tilgængeligheden til butikkerne ikke svækkes. Bolig. SL mener man skal forsøge at fastholde de unge i området så længe som muligt, det betyder man skal kunne tilbyde ungdomskultur, billige boliger og effektive transportmuligheder. Det er en styrke at alle aldersgrupper er repræsenteret i byen. Rummelighed. Træbjergvej skal rettes til Gråstenvænget. Området ved Nordtoften/Slagelse Landevej er tidligere udlagt til boligområde og spørger hvorfor er dette ikke nævnt. Dette område vil skabe balance i øst/vest udvikling af byen. SL mener at arealet mellem lystskoven og Gigthospitalet kunne inddrages som et kombineret skov- og boligområde. Arealet mellem Julemærkehjemmet og Højskolen er et sted, hvor der kan skabes attraktive grunde, dette er nødvendigt hvis man skal tiltrække ressourcestærke tilflyttere. SL tilføjer også muligheden for nye boligområder på Labofagrunden og Ved Falck og grunden ved siden af, kombineret med en maritim oplevelse. SL mener at prisen på offentlig trafik er en afgørende faktor for at kunne tiltrække pendlere og fastholde nuværende borgere. Gode og sikre stiforbindelser til skoler og fritidsaktiviteter er også vigtigt, om der er krininalitet i området spiller også ind. SL mener at strategi for ældreboliger bør afspejle befolkningssammensætning og efterspørgsel. Byfornyelse. I Algade må butiksarealer ikke erstattes af boliger. Erhverv. SL mener at Træbjergvej skal rettes til Industrivej. AffaldPlus + komposteringsanlæg bør flyttes, da det er fejlplaceret i det bynære område. Stigsnæs og mulighederne i havnearealet er ikke nævnt. Hvis der bliver tiltrukket erhvervsbyggeri til dette område, kan det skabe mange arbejdspladser. SL syntes der mangler en synlig strategi for, hvordan man vil tiltrække/ sælge området til erhvervsvirksomheder. Man kan evt. nedsætte er-