Den Frie Børnehave Lærkehuset

Transkript

1 Den Frie Børnehave Lærkehuset Pædagogiske læreplaner 2014 Pædagogisk læreplan, Side 1

2 Indholdsfortegnelse Om den pædagogiske læreplan side 3 Værdigrundlag og menneskesyn side 4 Børnegruppen generelt side 5 Pædagogisk arbejdsgrundlag side 6-17 Pædagogiske midler og metoder side Læringssyn side Dokumentation side 22 Evaluering side 23 Afslutning side 24 Pædagogisk læreplan, Side 2

3 Om den pædagogiske læreplan I Den Frie Børnehave Lærkehusets pædagogiske læreplan har vi med udgangspunkt i børnegruppen beskrevet, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces skal lede frem mod, og hvilke relevante midler og metoder vi ønsker at bruge for at nå disse mål. I vor tilrettelæggelse af læringsmiljøer er der taget hensyn til børns forskellige forudsætninger. I tilknytning til den pædagogiske læreplan fremgår det, hvordan vi arbejder med et godt børnemiljø (Børnemiljøvurdering - BMV) som en integreret del af det pædagogiske arbejde. Vor læreplan beskriver, hvordan vi konkret vil arbejde med på forhånd givne temaer, og hvordan dette arbejde skal lede frem mod pædagogiske mål for vort arbejde. De 6 temaer, der skal indgå i den pædagogiske læreplan er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Temaarbejdet inkluderes i hverdagen via aktiviteter og samværsformer. Og via drøftelser i personalegruppen, hvor vi efterser, om vi når vore mål, og hvordan vi når vore mål. Det er ikke et pædagogisk mål i sig selv at arbejde med temaerne, men temaerne bruges til at nå pædagogiske mål. Læreplanen evalueres mindst hvert andet år i bestyrelsen og er hermed lagt frem til drøftelse for alle interesserede. Pædagogisk læreplan, Side 3

4 Værdigrundlag og menneskesyn I Lærkehuset ønsker vi at sikre de bedst mulige udviklingsbetingelser for børnene, og bygger derfor vores daglige pædagogiske praksis med børn, forældre, kollegaer, forældrebestyrelse og samarbejdspartnere på følgende værdier: - Tryghed - Omsorg - Nærvær - Anerkendelse - Rummelighed - Deltagelse og medleven - Fællesskab - Respekt - Empati I Lærkehuset er værdier grundlæggende for vores pædagogiske praksis. En praksis der tager sit udgangspunkt i det enkelte barn og børnegruppens behov, udvikling og trivsel. Børnehaven tilstræber at tage hensyn til det enkelte barn i den udstrækning, det er praktisk muligt, i forhold til de givne rammer, f. eks. personaleressourcer. Børnehavens menneskesyn er præget af vores tro på, at alle mennesker tilstræber at gøre livet positivt og meningsfyldt for sig selv og andre, og derfor tager vi altid udgangspunkt i det, børnene er gode til og tror, at barnet altid ønsker at handle medmenneskeligt. I vor dagligdag arbejder vi ud fra, at ethvert menneske er unikt, og ethvert menneske har sin egen historie. Pædagogisk læreplan, Side 4

5 Børnegruppen generelt Syddjurs kommune har nedsat børnehavealderen fra ca. 3 år til ca. 2,9 år og indført tidlig SFO for børnehavens største børn, hvilket betyder, at de store børn forlader børnehaven 1. april. Det har indflydelse på planlægningen og udførelsen af det pædagogiske arbejde i dagligdagen. De mange små børn har særlige behov som skal tilgodeses, herunder behovet for tætte omsorgspersoner, overskuelighed, genkendelighed og rutiner. Hensyn der nødvendigvis må tages i betragtning for at opnå et læringsmiljø, som også de helt små børn kan profitere af. Da en del forældre tilsyneladende foretrækker små institutioner til deres børn og ønsker at have medindflydelse på kvaliteten af det pædagogiske tilbud, oplever vi, at vores venteliste stiger. Børnene repræsenterer et bredt udsnit af befolkningssammensætningen i Syddjurs kommune. Vi modtager børn af begge køn. Børnenes alder og kønssammensætning varierer år for år. I Lærkehuset har vi også børn med behov for særlig pædagogisk støtte. Børn med særlige behov skal der tages særlig hånd om med opmærksomhed på ekstra målrettet indsats i basisgrupperne og i børnehaven som helhed. Ikke alle børn med behov for særlig pædagogisk støtte er så heldige at få bevilliget støttetimer. Pædagogisk læreplan, Side 5

6 Pædagogisk arbejdsgrundlag Den Frie Børnehave Lærkehuset er underlagt Lov om dagtilbud og de pædagogiske målsætninger deri, lovens angivelse af temaer, lovens beskrivelse af Børnemiljøvurdering, Syddjurs kommunes målsætninger og beslutninger truffet af forældrebestyrelsen. Lov om dagtilbud - generelt LOV nr 501 af 06/06/2007 Loven angiver generelt målsætninger for loven og målsætninger for dagtilbud specifikt. Lov om dagtilbud - temaerne Derudover angiver loven specifikke temaer, som dagtilbud skal arbejde med. Temaerne skal indeholde pædagogiske mål. Lov om dagtilbud - Børnemiljøvurdering Loven angiver, hvad børn konkret skal lære, og at miljøet til at lære det i skal vurderes. Syddjurs kommunes vision 0-18 år Lærkehuset skal også indarbejde disse visioner i sit arbejde. Pædagogisk læreplan, Side 6

7 De pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger fastslår lovgivningsmæssigt at daginstitutioner skal være andet og mere end et pasningstilbud Set i et samfundsmæssigt perspektiv repræsenterer daginstitutioner nogle af de vigtigste udviklingsarenaer for den opvoksende generation og med store besparelser på børneområdet overalt i landets kommuner ser vi at flere og flere forældre efterspørger kvalitetsbørnehaver. I Den Frie Børnehave Lærkehuset oplever vi, at alle forældre er engagerede og medlevende i børnehavens arbejde og gerne giver en hjælpende hånd, hvad enten det drejer sig om hjælp til afholdelse af arrangementer, praktisk arbejde eller at være en ekstra voksen i en hektisk hverdag. Vi oplever, at forældre i dag stiller krav om og har forventninger til kvaliteten af de pædagogiske tilbud, og der er krav om opmærksomhed på det enkelte barn. I Lærkehuset har vi fuld forståelse for at forældre vil det bedste for deres børn, og derfor arbejder vi i forlængelse af loven med at forene hensynet til det enkelte barn med rummelighed og forståelse for den øvrige børnegruppe. Og hvad er det så børn skal lære i dagtilbud i følge Lov om dagtilbud og Syddjurs kommunes visioner for 0-18 års området: Pædagogisk læreplan, Side 7

8 LOV OM DAGTILBUD - GENERELT Alsidig personlig udvikling Social kompetence Selvværd Sproglig udvikling Selvstændighed Evne til forpligtende fællesskaber Demokratiforståelse Samhørighed med og integration i det danske samfund LOV OM DAGTILBUD - TEMAERNE Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Syddjurs kommunes vision 0-18 år Livsduelige børn og unge - der er dygtige til at mestre eget liv - der er robuste personligheder, som kan håndtere medgang og modgang - der sanser og respekterer andres behov og forskellighed - der har lyst til at bidrage aktivt i demokratiske fællesskaber Pædagogisk læreplan, Side 8

9 Der er en del sammenfald i målene, hvorfor vi har samlet dem i kategorier. Den overordnede kategori for den samlede læring er Alsidig personlig udvikling - at kunne mestre eget liv. Underkategorierne bliver således: 1. Social kompetence 2. Selvværd 3. Sproglig kompetence 4. Selvstændighed og evne til forpligtende fællesskaber 5. Motorisk kompetence 6. Indblik i og forståelse for naturen 7. Indblik i og forståelse for kulturelle udtryksformer og værdier 1. Social kompetence Social kompetence er at sanse og respektere andres behov og forskelligheder for at indgå i forpligtende fællesskaber. Lærkehusets bedste erfaringer med at arbejde med social kompetencer er, når de voksne tilrettelægger legemiljøer og aktivister, der styrker børns samhørighed. Derfor giver vi børn medbestemmelse i egen hverdag. Vi støtter barnet i at skabe tætte relationer til andre børn, og giver dermed mulighed for at venskaber kan opstå. Børnehavens struktur med mindre basisgrupper og faste voksne, giver tryghed, nærhed, overskuelighed og plads til det enkelte barn. Funktionsopdelingen giver barnet mulighed for selvstændigt at knytte venskaber på tværs af grupper, alder og køn. Det er rart at have nogle nære venner frem for mange bekendte. Lærkehusets bedste erfaringer med at arbejde med social kompetencer er, når børnene spontant hjælper hinanden og inviterer hinanden med i legen. Hvor og hvornår foregår den sociale kompetence? Når nogen har slået sig ude eller inde, og børnene henter hjælp og hjælper til Når det lykkes børnene selv at billægge deres konflikter eller forsøger at gøre det Når viljen til at fortsætte legen er så stærk, at man bliver villig til at gå på kompromis Pædagogisk læreplan, Side 9

10 Praksiseksempel: Hans og Peter leger rollelege med ridder-dukker. De slås og bygger fæstninger. Peter vil bruge en legoting som ovn. Hans vil bruge den som brænde. De skændes lidt om den, hvorefter Peter siger: Hej, vi kan bare putte dit brænde ind i min ovn. Så leger de videre... Social kompetence og børn med særlige behov Børn med særlige behov skal der tages særlig hånd om med opmærksomhed på ekstra målrettet indsats i børnehaven. De bedst mulige udviklingsbetingelser for alle børn fordrer engagerede og nærværende voksne, der har indfølingsevne og er lydhøre overfor barnets udtryk og signaler. Børn med særlige behov inkluderes i det sociale fællesskab med den voksnes hjælp og støtte. Vi får barnet til at være en del af fællesskabet ved at tilrettelægge styrede aktiviteter og lege og ved at støtte op om venskaber og legerelationer. Vi hjælper barnet til at lære at aflæse og forstå andre børns reaktioner og guider det med ord og handling. 2. Selvværd Selvværd har vi, når vi føler os værdsat som den, vi er. Alle mennesker har brug for at føle sig værdsat. Selvværdsfølelse betragter vi som et fundament under den personlige udvikling. De voksne i Lærkehuset møder børnene på børnenes betingelser og med de forudsætninger, det enkelte barn kommer med. Barnet skal i børnehaven opfordres til og støttes i egne læringsprojekter, det være at lære sig at cykle, klatre i træer, gå på toilettet eller at lyne jakken. Ved at imødekomme barnets lyst til at tilegne sig nye kompetencer styrkes dets selvværd og lyst til at give sig i kast med nye udfordringer. Lærkehusets medarbejdere arbejder med respekt og empati for barnet for at øge dets kendskab til sig selv, ved f.eks. at læse barnets signaler, lytte opmærksomt og hjælpe det med at sætte ord på sine følelser. Lærkehusets bedste erfaringer med at arbejde med selvværd er, når de voksne støtter barnets intentioner, og det oplever sig mødt og anerkendt. Og når den voksne giver barnet udfordringer og hjælpe det til at blive selvhjulpen, tage tøj af og på, dække bord, gå på toilettet osv. Arbejdet med selvværd lykkes, når børnene med ord eller handling viser, at de har betydning for andre. Pædagogisk læreplan, Side 10

11 Hvor og hvornår foregår opbygningen af selvværd? Vi møder børnene med anerkendelse, ligeværd, nærvær og en respektfuld omgangstone Vi viser barnet med ord og handling, at det er betydningsfuldt, og at vi rummer og anerkender dets følelser Vi lader børnene være medbestemmende omkring fælles aktiviteter Vi skaber rum, hvor der kan vises følelser og sættes ord på dem Vi skaber betingelser for, at børnene kan virkeliggøre deres gode ideer Praksiseksempel Janus kommer ind i garderoben sammen med sin mor. Breder armene ud, smiler, og sir: nu er jeg kommet! Pædagogen går hen til Janus og sir i øjenhøjde: ja, nu er du kommet. Det er dejligt. Børn med særlige behov og selvværd Vi tager udgangspunkt i barnets styrker og støtter barnet i situationer, hvor barnet er usikkert på eget selvværd. Vi hjælper barnet ved at give det redskaber til at sætte ord på sine følelser. 3. Sproglig kompetence Sproglig kompetence er evnen til at kommunikere verbalt med andre for at skabe relationer, hvorigennem barnet kan udvikle sig. Sproget er et vigtigt redskab til fællesskab og deling af oplevelser. Lærkehusets bedste erfaringer med at arbejde med sproglig kompetence er, når de voksne tilrettelægger pædagogiske miljøer som giver barnet mulighed for med eller uden voksne at forøge sin fornemmelse for sproget. Derfor er sproglig stimulering en integreret del af børnehavens dagligdag. Vi bruger sproget i mange sammenhænge og giver børnene tid til selv at udtrykke sig, og vi opfordrer til og støtter børnene i at bruge sproget indbyrdes. Vi tilbyder børnene ord til beskrivelse af deres følelser og til at hjælpe dem ind i lege m.v. Vi bruger sproget til at anerkende børns intentioner. Vi tilrettelægger pædagogiske miljøer, som giver barnet mulighed for med eller uden voksen at forøge sin fornemmelse af sproget. Lærkehusets bedste erfaringer med at arbejde med sproglig kompetence er, når børnenes lyst til at være sammen med hinanden og med de voksne fremmer udvikling fra iagttagelse og handling og til verbal kommunikation. Pædagogisk læreplan, Side 11

12 Hvor og hvornår foregår opbygningen af sproglig kompetence? Vi leger med sproget med rim og remser, sange og sanglege Vi fortæller historier Til samling i basisgrupperne har vi en tryg og positiv stemning, der opmuntrer børnene til at udtrykke sig sprogligt. Praksiseksempel Til samlingsstunden før frokost er børnene blevet bedt om at tage fotos med fra deres sommerferie. De børn, der har lyst, skiftes til at sidde på en stol ved siden af en voksen og fortæller ud fra billedet, hvad det har oplevet i ferien. Nogle fortæller begejstret, andre vil gerne have voksenhjælp. Børn med særlige behov og de sproglige kompetencer I det daglige leger vi med sproget, sange, rim, remser, højtlæsning, og vi sætter ord på det vi gør. Vi opmuntrer barnet til at bruge sproget, og vi giver os god tid til at lytte til barnet, når det fortæller. Vi samarbejder med kommunens talepædagoger. 4. Selvstændighed og evne til forpligtende fællesskaber Ved selvstændighed og evnen til at indgå i forpligtende fællesskaber forstår vi barnets evne til at kunne sige til og fra, og barnets evne til at kunne opleve egne og andre børns følelser og udtryk. I børnehaven tror vi på, at børn søger tilhørsforhold. Fællesskab giver meningsfuldhed. For at indgå i et fællesskab er det nødvendigt at få positive relationer til børn og voksne. Relationerne mellem børn og medarbejdere skal være præget af gensidig respekt, tryghed, nærhed og tillid. Barnet knytter sin identitetsoplevelse til et individ en ven og til gruppen. Lærkehusets bedste erfaringer med at arbejde med selvstændighed og evne til forpligtende fællesskaber er, når de voksne skaber denne tryghed til stedet og hinanden. Lærkehusets bedste erfaringer med at arbejde med selvstændighed og evne til forpligtende fællesskaber er, når børnene formulerer et ønske om eksempelvis ikke at komme med på tur, fordi barnet hellere vil lege med kammerater i børnehaven. Hvor og hvornår foregår opbygningen af selvstændighed og evne til forpligtende fællesskaber? Vore samlinger er vigtige for udvikling af barnets evne til at indgå i fællesskabet. Hos os er børnene medbestemmende i forhold til, hvem de vil lege med, hvor de vil lege osv. Pædagogisk læreplan, Side 12

13 Praksiseksempel En dreng har en sæbekassebil med i børnehaven. Vi skal en tur i bakkerne for at prøve den. Aftalen er, at alle skal prøve en tur. Drengen, der har sæbekassen med, siger: De andre må prøve først, så kan jeg køre til sidst, for jeg har jo prøvet derhjemme! Børn med særlige behov og selvstændighed og evne til forpligtende fællesskaber Vi er opmærksomme på, hvor hvert enkelt barn udviklingsmæssigt befinder sig, og vi tilpasser vores pædagogiske praksis ud fra hensynet til barnets trivsel og udvikling. 5. Motorisk kompetence Motorisk kompetence er såvel fin- som grov motorisk kompetence. For Lærkehuset danner den motoriske udvikling og kropslig udfoldelse grundlaget for al indlæring. Helt fra fødslen træner det lille barn rytme, lyd og bevægelse, vigtige elementer også for dets evne til at tilegne sig sproglig kompetence. Lærkehusets bedste erfaringer med at arbejde med motorisk kompetence er, når de voksne støtter børnenes behov for at løbe, klatre, hoppe, gynge og anden grov motorisk udfoldelse, men også for at styrke finmotorikken ved selv at tage tøj af og på, hjælpe med at skrælle gulerødder, dække bord m.m. Lærkehusets bedste erfaringer med at arbejde med motorisk kompetence er, når børnene får plads til selv at være drivkraft i motorisk udfoldelse. Hvor og hvornår foregår opbygningen af motorisk kompetence? Bedst ude og i puderummet. Vi tilrettelægger motoriske aktiviteter, som vi selv deltager i for at støtte og inspirere. Vi har indrettet børnehaven, så det er muligt at tilgodese børnenes behov for fysisk udfoldelse. Legepladsen og den omkringliggende natur giver børnene rig mulighed for at bruge hele kroppen og vi bruger den dagligt. Pædagogisk læreplan, Side 13

14 Praksiseksempel Kristian sidder sammen med en voksen. Han skal snart starte i skole. Han spørges: Hvad har du så lært i din børnehavetid? Han svarer: Jeg har lært at cykle på tohjulet, også at gynge. Det er jo så let. Jeg har lært alt i børnehaven. Så har jeg også lært at klatre op i toppen af et træ! Børn med særlige behov og motorisk udvikling Børnehaven tager udgangspunkt i barnets stærke sider og styrker i forhold til dets motoriske vanskeligheder ved at tilbyde aktiviteter, der er tilpasset barnets særlige behov. Vi hjælper det også til at klare udfordringer ved at opmuntre og give en hjælpende hånd. Vi samarbejde med kommunens fysioterapeut. 6. Indblik i og forståelse for naturen Indblik i og forståelse for naturen er når barnet oplever sig selv som en del af naturen og bruger den hensigtsmæssigt. Børnehaven ligger i et naturskønt område, og udelivet prioriteres højt. Der er rige muligheder for at opleve sammenhængen mellem årstidernes skriften, at eksperimentere med elementerne jord, luft, vand og ild, og at opleve, at naturen er bestandig - og dog foranderlig. Gennem udelivet lærer barnet, at livet og døden er hinandens forudsætning, og det lærer at værne om det levende. Lærkehusets bedste erfaringer med at arbejde med indblik i og forståelse for naturen er, når de voksne gør det til en del af hverdagen at sørge for at skabe gode betingelser for at opleve naturens kredsløb. Lærkehusets bedste erfaringer med at arbejde med indblik i og forståelse for naturen er, når de børnene Børnene eksperimenterer spontant med naturmaterialer, de blander jord, sand, vand, grus og/eller is, de leger med grankogler, pinde, grene, mos, sten, skaller osv. Derigennem stimuleres deres sanser, og fantasien og kreativiteten får frit løb. Motorikken styrkes ved løb, gyngning, cykling, balancegang og træklatring. I uderummet er der højt til loftet, der er plads til de store armbevægelser og til uforstyrret, fordybende leg i smågrupper. Hvor og hvornår foregår opbygningen af indblik i og forståelse for naturen? Vi er ude hver dag Vi glæder os over naturens undere, og undres sammen med børnene Vi følger det rige fugle- og dyreliv på og udenfor vores legeplads Pædagogisk læreplan, Side 14

15 Vi sår og høster i køkkenhaven og tilbereder, hvad vi har dyrket Vi foretrækker sunde, økologiske madvarer Vi planter træer sammen med forældre og børn Vi videregiver årstidernes traditioner og lege Vi behandler dyr og planter med respekt og begraver de små døde dyr, vi finder Vi vedgår, at vi ikke ved alt Praksiseksempel Et barn kommer hen til en voksen på legepladsen og fortæller, at vi skal passe på de små træer, når vi kælker. Det viser et lille birketræ, som næsten er knækket helt over og spørger, om det kan laves? - Måske, siger den voksne. Vi kan prøve. Sammen finder de 4 ispinde og ståltråd. - Vi kan binde ståltråd på træet, siger barnet. - Ja, og vi kan bruge de her ispinde til at støtte træet. Barnet retter træet op og holder ispindene, mens den voksne binder ståltråd omkring. - Nu kan det gro igen, siger barnet glad. Børn med særlige behov og forståelse for og indblik i naturen Oplever børnehaven, at et barn er forsigtigt og tilbageholdende på legepladsen eller på ture ud af børnehaven, tager vi det i hånden og gennem nærvær og leg udfordrer vi barnet til stille og roligt at turde mere og mere. 7. Indblik i og forståelse for kulturelle udtryksformer og værdier Alt, hvad der er menneskeskabt, er kultur. Lærkehuset skal give indblik i og forståelse for kulturelle udtryk og værdier og kulturel mangfoldighed. Ved forståelse for kulturelle værdier forstår vi barnets evne til at kunne se og håndtere forskel og forskellighed. Når loven taler om integration forstår vi, at alle oplever sig indenfor det kulturelle fællesskab. Pædagogisk læreplan, Side 15

16 Lærkehuset arbejder med kultur for børn, kultur af børn og kultur med børn. Lærkehusets bedste erfaringer med at arbejde med indblik i og forståelse for kulturelle udtryksformer og værdier er, når de voksne tilrettelægger det pædagogiske miljø, så det giver barnet lyst, tid og rum til at eksperimentere. Børns kulturelle udtryksformer udspringer af lyst, og i børnehaven lægger vi vægt på at eksperimentere, omforme og improvisere. Lærkehusets bedste erfaringer med at arbejde med indblik i og forståelse for kulturelle udtryksformer og værdier er, når børnene bruger deres kulturelle viden i lege, hvor de genskaber traditioner som jul, Påskehanen og familiemønstre og -roller. Herigennem tilegner barnet sig kulturen og videreudvikler den. Hvor og hvornår foregår opbygningen af indblik i og forståelse for kulturelle udtryksformer og værdier? Vi afholder årstidsbestemte traditioner som fastelavn, påske, julebagning, fester, bedsteforældredag, påske m.v. Vi videregiver kulturelle traditioner som lege, sange, rim og remser, fortælletradition mv. Vi deltager i kulturelle aktiviteter i lokalområdet med teater, glasmuseet, udstillinger mv. Praksiseksempel En grupper piger var på besøg i Ebeltoft Sognegård, hvor der var maleriudstilling af en lokal maler, der havde malet engle. Pædagogisk læreplan, Side 16

17 Hjemme i børnehaven talte vi om udstillingen, og pigerne blev opfordret til at male deres egne engle. Disse blev meget smukke. Der blev taget billeder af børnenes malerier, som blev sendt til kunstneren. Hun svarede med et fint kort med en engel på, som anerkendte børnenes billeder. Englen hænger på en væg i børnehaven som en skytsengel. Børn med særlige behov og indblik i og forståelse for kulturelle udtryksformer og værdier Vi inddrager børn med særlige behov på lige fod med den øvrige børnegruppe der, hvor vi skønner, at barnet vil have udbytte af at deltage. Vi gør gerne en positiv forskel, hvis dette kan fremme barnets lyst til og mod på at deltage i diverse arrangementer og aktiviteter. Pædagogisk læreplan, Side 17

18 Pædagogiske midler og metoder Børnehaven Lærkehuset tilrettelægger derfor dagligdagen efter de pædagogiske mål beskrevet i Lov om dagtilbud, Syddjurs Byråds vision for 0-18 årige og de af børnehavens bestyrelse vedtagne principper. Disse mål gælder alle børn, velfungerende som svagt stillede. For sidst nævnte grupper kræves der ekstra ressourcer og opmærksomhed. Børnehaven ønsker at give børnene et godt pædagogisk udviklingsmiljø, som styrker deres muligheder nu og i fremtiden. I samarbejde med børnenes forældre skal børnehaven indføre barnet i samfundet og udvikle deres indlevelsesevne, deres ansvarsfølelse og engagement i andre mennesker. For at sikre børnenes udviklingsbetingelser bedst muligt, bygger vores daglige pædagogiske praksis bl.a. på kvalitative overvejelser over pædagogiske mål, midler, metoder, læringsovervejelser, heri arbejdet med temaer. Pædagogiske metoder er vore arbejdsredskaber til at nå de opstillede pædagogiske mål. Metoder er således den måde, vi gør tingene på, den måde vi taler til børnene, og tilrettelægger aktiviteter på. Lov om dagtilbud taler om Omsorg og støtte, god og tryg opvækst, give barnet rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne og medbestemmelse og medansvar som metoder. For børnehaven betyder sidstnævnte eksempelvis, at barnet har krav på at have medbestemmelse og indflydelse på børnehavens dagligdag, have mulighed for selv at kunne bestemme, hvad og hvem det vil lege med, hvor det vil lege osv. Børnehavens struktur er med til at understøtte barnets mulighed for dette. Derfor har vi i børnehaven eksempelvis metodisk valgt et funktionsopdelt hus. Funktionsopdelingen betyder pædagogisk for os: At det enkelte barn får mulighed for selv at vælge, hvor og hvad det vil beskæftige sig med. Husets indretning betyder, at huset udnyttes optimalt, og at der er plads og rum til, at børnene i mindre grupper kan have deres egne uforstyrrede lege og oplevelser. At børn og voksne den største del af dagen er sammen på kryds og tværs af grupper, alder og køn. Dette giver blandt andet det enkelte barn større frihed til selv at vælge legekammerater og dermed flere muligheder for at skabe lege og venskaber. Strukturen i børnehaven bevirker, at børn og voksne har et nært kendskab til hinanden, hvilket bidrager til, at børnene føler sig trygge ved alle voksne og dermed er mindre sårbare ved voksnes fravær. At voksne i børnehaven fordeler sig i huset og på legepladsen efter behov. Vi forsøger at være synlige og nærværende i forhold til børn og forældre, og vi er igangsættere/ inspiratorer, deltagende i børnenes leg eller bare til rådighed. Pædagogisk læreplan, Side 18

19 Pædagogiske midler for os er børnehavens daglige aktiviteter, som vi bruger til at nå vore pædagogiske mål. Valg af konkrete aktiviteter afgøres ud fra vore pædagogiske mål. Vi arbejder målrettet med børnenes udvikling via aktiviteter og måden, vi er sammen på. Temaer indgår i dette. I Lov om dagtilbud er pædagogiske midler anført som Oplevelser og aktiviteter og at give barnet rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne. Pædagogisk læreplan, Side 19

20 Læringssyn Set i et samfundsmæssigt perspektiv repræsenterer daginstitutioner nogle af de vigtigste udviklingsarenaer for den opvoksende generation. Børnehaven ønsker i samarbejde med børnenes forældre at medvirke til at give børnene et godt udviklingsmiljø, som styrker deres muligheder nu og i fremtiden. I børnehaven indgår læring i dagligdagens aktiviteter og samværsformer. Den indgår i spontane aktiviteter, i samtaler med børnene og i planlagte og tilrettelagte forløb tilrettelagt af personalet. Den pædagogiske tilrettelæggelse er ud fra det enkelte barns forudsætninger. For os er det afgørende, at vi fokuserer på det, barnet er god til. Dette gælder også børn med særlige behov, hvor vores opgave ses som at støtte, lede og udfordre under hensynstagen til deres samlede situation. En anden afgørende side af læringen består for os i, at vi mener, at børn lærer meget af hinanden. Derfor vægter personalet rum og plads til leg på børnenes præmisser. Vi vægter, at børnene selv kan være medbestemmende i forhold til, hvem de vil lege med, hvor de vil lege, hvornår de vil lege osv. En af de vigtigste opgaver for pædagogen er at strukturere mulighederne for børns egen aktivitet. I børnehaven er legen i fokus, og vi er opmærksomme på, at indretningen af de forskellige rum og legepladsen skal inspirere barnet og give det mulighed for at udvikle legen. Vi lægger vægt på, at barnet får tid og rum og ro til at lege med så få afbrydelser som muligt, og vi respekterer børns ret til at lege selv. Samtidig stiller vi os til rådighed, hvis et barn har brug for - støtte til at blive i legen hjælp til at få løst en konflikt at få tilført legen næring. For at optimere læringen skal personalet sikre, at der er de nødvendige materialer til rådighed, for at børnene kan udvikle forskellige færdigheder og kompetencer. Børnehaven råder derfor over et varieret udvalg af læringsmiljøer og materialer. Udbuddet skal være så stort og varieret, at der er noget for enhver interesse, men også så ethvert barn udvikler alle sine potentialer. For børn med særlige behov er det afgørende, at børnehaven besidder udviklingslegetøj, der kan give barnet en oplevelse af at være god til noget. Tryghed er en forudsætning for trivsel, og trivsel er en forudsætning for at lære noget. Derfor vægter vi, at børn, forældre og personale trives med hinanden i et varmt og åbent miljø, hvor nærvær, respekt, det at blive set, hørt og værdsat, tillægges stor betydning. Det enkelte barn har brug for et overskueligt miljø i trygge rammer. Derfor har vi valgt at opdele børnene i tre mindre aldersopdelte basisgrupper med to faste voksne i hver gruppe. Børnene holder samling, tager på ture og spiser frokost i basisgrupperne. De har her mulighed for at komme til orde i en mindre gruppe. De Pædagogisk læreplan, Side 20

21 voksne i basisgruppen har den primære forældrekontakt og det primære ansvar for det enkelte barn og gruppens trivsel. Af hensyn til de små nye børns tryghed og trivsel og for at lette overgangen fra dagpleje til børnehaven vil vi, fra foråret og frem til sommerferien, lave en indslusningsgruppe, hvor basisgruppen med de yngste børn tilknyttes et bestemt rum, en tryg og overskuelig base, som de kan have som udgangspunkt i den første tid. I Den Frie Børnehave Lærkehuset tror vi på og arbejder efter, at barnet har behov for voksne, der viser det opmærksomhed og interesse, som har indfølingsevne og er lydhøre over for barnets udtryk og signaler. Voksne som er parate til at handle ud fra omsorg for barnets velbefindende og udvikling. I børnehaven drager vi omsorg for den enkelte ved, at barnet bliver set, læst og forstået, ved at sætte ord på følelser, lytte til barnets ønsker og respektere disse ønsker. Vi tager godt imod barnet, når det kommer og er opmærksomme på de signaler, som barnet sender - med eller uden ord. Vi modtager også meget gerne informationer om barnet, så vi i højere grad kan tilgodese dets velbefindende og udvikling. Vi drager omsorg for barnet ved at vise, at vi gerne vil være sammen med det. Dermed tror vi, at vi understøtter børns motivation for at lære. Børn lærer mere af det, de gør, end af det, de hører. Derfor skal børn være aktivt deltagende i læreprocessen. Børn lærer også meget af at se, hvordan andre børn gør. Vi tilrettelægger derfor dagligdagen ud fra dette. For Lærkehuset må der fordres glæde, åbenhed, tryghed, nysgerrighed, trivsel, aktiv deltagelse, meningsfuldhed hos dem, der lærer, og at læring sker via samspil og refleksion. Via forståelse for det menneske, man er sammen med. Pædagogisk læreplan, Side 21

22 Dokumentation Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske læringsproces leder frem imod de opstillede mål. Det er vigtigt for os, at vi bruger de daglige gøremål som dokumentation af vort pædagogiske arbejde med læreplanen. Det betyder, at vi bruger vore opslagstavler til at beskrive den pædagogiske dag. At vi bruger børnenes egne oplevelser som dokumentation. Det kan f.eks. være Børns tegninger Bøger om egne aktiviteter og oplevelser Fotos Børns fortællinger Mappe med små anekdoter, praksisfortællinger Ting som fuglereder, sneglehuse, døde dyr, sten, blomster, kogler osv. Barnets egen mappe om livet i børnehaven og i familien Samtaler med børnene Dette materiale bruger vi til at drøfte vort pædagogiske arbejde på bl.a. personalemøder, basisgruppemøder og personaleweekend. Vi indsamler konkret materiale til placering i mapper i relation til pædagogiske mål og temaer. Vi bruger materialet til at udvikle vort arbejde. Pædagogisk læreplan, Side 22

23 Evaluering Det pædagogiske arbejde evalueres løbende og den pædagogiske læreplan evalueres en gang om året. Forældrebestyrelsen for Den Frie Børnehave Lærkehuset inddrages i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Børnehavetiden evalueres også sammen med børnehavens børn. Der findes mange evalueringsmetoder. Lærkehuset har valgt Den generative evalueringsmetode, hvilket betyder, at vi ikke alene evaluerer for at se, om vi opnåede det, vi havde sat os for. Mere væsentligt for os for hver evaluering at generere yderligere pædagogisk viden, indsigt og færdighed. Evalueringen skal således være fremadrettet, læringsorienteret og kompetenceudviklende. Den skal være ressourceorienteret og anerkendende, og endelig skal den være samskabende. Pædagogisk læreplan, Side 23

24 Afslutning For yderlige læsning henvises til: a) LOV nr. 501 af 06/06/ Lov om dagtilbud b) Den Frie Børnehave Lærkehusets Børnemiljøvurdering 2010 c) Vedtægter for Den Frie Børnehave Lærkehuset d) Syddjurs kommunes overordnede vision for 0-18 år Den Frie Børnehave Lærkehuset Egedalsvej Ebeltoft Tlf: boernehave@dfb-laerkehuset.dk Pædagogisk læreplan, Side 24

25 Pædagogisk læreplan, Side 25