Trines tanker Ved at skrive dagbog og fotografere i tæt samarbejde med sin behandler, lagde 23-årige Trine hashen på hylden

Transkript

1 Ru m t i l f o r a n d r i n g - historier om hvordan man laver en U-turn 2005 U-turn Kopiering fra denne bog tilladt med kildeangivelse Tekst: Ulrikke Moustgaard Indhold Rum til forandring... 5 Trines tanker... 7 Jeg røg for at glemme mig selv... 9 Det handler om tillid Muskler giver mening Da Nikolaj traf et valg Ekspert i sit eget liv Bag om et cpr-nummer Nye øjne åbner nye veje Menneske uden filter Klædt på til fremtiden Ja, drømme det er en underlig ting, eller er det? Det syntes jeg i hvert fald, for man vil altid have det, man ikke kan få. Jeg har ikke de store drømme i mit liv, jeg har bare en drøm om, at jeg skal være glad og have en dejlig familie, jeg har ikke drømme om arbejde. Men måske har hashen lagt en dæmper på disse drømme. Tror måske kun man har en drøm, indtil man opfylder denne drøm, og så kommer der bagefter en ny, man vil stræbe efter, det er en cirkel, der ikke vil slutte, men om det er en ond eller dårlig cirkel, det ved jeg ikke endnu. Lige nu kender jeg min drøm det er at holde op med at ryge, så jeg kan komme i gang med en ny drøm i mit liv. D R Ø M M E Trines tanker Ved at skrive dagbog og fotografere i tæt samarbejde med sin behandler, lagde 23-årige Trine hashen på hylden Det startede fra allerførste møde. Lige fra første gang, Carina og Trine mødte hinanden på U-turn, havde Trine behov for at udtrykke, hvad der skete i og omkring hende, så hun begyndte at skrive dagbog. Jeg kom til mødet og var ét stort spørgsmålstegn hvordan kan de hjælpe mig, hvad kan de gøre, sætter de nogen krav jeg ikke kan holde til? Er jeg afhængig nok til, at hun vil bruge sin tid på mig? som Trine skriver på en af de første sider. Efter flere års forbrug af hash som var begyndt at blive problematisk, besluttede Trine sig for at søge hjælp. Hun skrev en mail til U-turn og fik svar fra Carina, som er behandler. Men mødet kunne først komme i stand tre uger senere, så indtil da, mailede de to sammen. Samtidig startede

2 Trine så sin dagbog op. Og med tiden blev bogen et sted, hvor hun kunne få luft for alle sine tanker, tvivl og frustrationer. Dagen i går eksisterer ikke i denne bog, dagene er ved at smelte sammen, de er ved at blive ligegyldige igen, som Trine skriver en dag i frustration. Jeg bliver nødt til at kæmpe videre og ikke bare lade det dø hen. Men bogen blev også et sted, hvor hun også kunne lufte sin glæde: Utrolig dejlig fornemmelse ikke at have røget i går. Jeg er stolt af mig selv, at kunne sige nej til en joint i mit eget hjem. Hænderne er oppe over hovedet, og Philip (Trines kæreste) kalder mig sin lille kriger, det elsker jeg, for det betyder, at han ved, hvad jeg kæmper mod. Efterhånden blev dagbogen det, der hjalp Trine med at trappe ned på sit forbrug. Når hun skrev, tænkte hun ikke på at ryge. Det blev så vigtigt for mig, at hvis jeg gik i seng uden at skrive dagbog, måtte jeg stå op klokken 1 om natten for skrive, fortæller Trine. Trine aftalte med Carina, at Carina kunne se bogen, efterhånden, som den blev skrevet, og på den måde kunne Carina følge med i Trines proces. Fra ord til billeder Men bogen var ikke det eneste kreative rum, Trine brugte i de måneder, hun trappede ned på sit hashforbrug. Hun fotograferede også. Trine har i flere år gået på fotokurser, og hun elsker at udtrykke sig i billeder. Jeg har altid udtrykt mig bedst gennem billeder, som hun siger. Derfor blev billederne en vigtig del af Trines nedtrapning en måde hun kunne arbejde med sig selv og sine tanker på. Hver søndag fik hun et ord fra Carina hun skulle lave billeder til. Søndagen blev valgt som fotodag, fordi søndag normalt var en hellig rygedag for Trine, hvor hun sad inden døre i sin lejlighed og røg. Ordet, Carina valgte, var som regel knyttet til et tema, de to havde snakket om i behandlingen. Trine skrev også små tekster til billederne og ordene. Om nogle måneder vil hun gøre øvelsen om igen og se, hvordan hendes billeder har forandret sig. Dagbogen, derimod, har hun ikke lyst til at genåbne. Jeg er bange for, at der er en masse gentagelser og ikke særligt velgennemtænkte ting i dagbogen. Med billederne har jeg det bedre, siger hun. Tro og anerkendelse Carina er ikke i tvivl om, at både dagbogen og billedarbejdet har været en vigtig del af Trines behandling. Når man er kreativ, påvirker det nogle centre i hjernen, så man bliver mere positiv og kan tro mere på sig selv, forklarer hun. Men Trines kreativitet har derudover også været en slags erstatning for at ryge hash, mener Carina. Hun havde brug for at sætte noget andet i stedet for hashen, og det var vigtigt, at det var noget, hun syntes var fedt at lave, og som hun kunne få anerkendelse på. Men hun har også brugt dagbogen rigtig meget, fordi det var svært for hende at tro på, at hun ville holde op, så den har været en støtte undervejs i processen. Trine er i dag helt op med at ryge hash, og Carina synes, Trine er blevet næsten fysisk forandret.

3 Hun stråler nu og blomstrer. Hun kan næsten lyse et helt rum op, når hun træder ind ad døren, som Carina siger. Jeg røg for at glemme mig selv Vrede, medicin og et liv på ungdomspensioner - i seks år røg Bodil hver dag for at få fred. Nu er de daglige joints skiftet ud med uddannelse, egen bolig og fornemmelsen af en stor personlig sejr Man kan næsten se det på hende, da hun træder ind ad døren. Bodil, 20 år, har vundet en stor sejr: Efter seks år med et dagligt forbrug af hash på mindst otte joints, er Bodil holdt op med at ryge hash. Hun stoppede pludselig fra den ene dag til den anden. Det var sejt! som hun selv siger med et stort smil. Næsten alt i den unge kvindes liv er nu forandret. Fra hun i januar 2005 besøgte U-turn første gang og til nu, er der sket flere små revolutioner: Hun er holdt op med at få medicin for at dæmpe sine aggressioner; hun er flyttet i egen bolig efter at have boet på ungdomspension i flere år, og så er Bodil, der ellers har hadet alt, der havde med skolen at gøre, lige begyndt at gå i skole igen og hun er vild med det. På bare en måned har jeg lært mere end på ni år i folkeskolen, siger hun begejstret. Den unge kvinde havde ellers forestillet sig, at det ville blive umuligt at vende sit liv og stoppe med at ryge hash, selvom hun af og til havde haft lyst. For hashen var det eneste sikre og stabile, hun havde i sit liv. Hash var min bedste ven, siger Bodil. Det var lige før, jeg kunne sidde og snakke med min joint. Ikke fordi jeg er skizofren, men fordi det var hashen, jeg knyttede mig allermest til. Den var den, der fik mig til at falde til ro, det var den, der fik mig til at slappe af og leve et normalt liv. For mig var det ikke et normalt liv ikke at være påvirket, ikke at lave ingenting. Ryg problemerne væk Hashen var en god ven i et ungt, skrøbeligt liv, hvor Bodil stod over for mange svære udfordringer. Hun har ikke boet hjemme, siden hun var 14 år, men har boet på forskellige ungdomspensioner og været indlagt på en psykiatrisk afdeling i flere omgange. Hendes problem er, at hun har haft svært ved at styre sin vrede, fortæller hun og samtidig har hun haft perioder, hvor hun var meget ulykkelig. Jeg kunne sidde og græde 8 timer i træk uden at kunne stoppe. Det er klart, at det er noget psykisk, noget indeni mig, der gør, at jeg græder så længe uden at kunne stoppe, men jeg har ikke kunnet beskrive, hvad det er. Det gjorde mig bange. Og så røg jeg hash, for jeg følte mig bedst tilpas, når jeg var skæv. Det var den følelse, jeg fik, fortæller Bodil. Hun begyndte også at få medicin for at dæmpe sine aggressioner. Hun brød sig ikke om det men følte ikke at hun havde noget valg. De sagde til mig, at det ikke var tvang. Men hvis jeg ikke tog medicinen, måtte jeg ikke bo der, hvor jeg boede. Men du vælger jo ikke bare at bo på gaden; det er klart, at du tænker: det her er noget lortemedicin, men jeg må tage det for at have et sted at bo. Da hun var 13 år, prøvede Bodil for første gang at ryge hash. I starten tænkte jeg ikke så meget over, hvorfor jeg gjorde det, det hele var bare sjovt, og

4 dengang kunne jeg også grine meget, når jeg røg. Men så blev det mere alvorligt, fortæller hun. Godt et år efter kom Bodil på efterskole og her tog hashforbruget virkelig fart. Hun begyndte så småt at ryge fast hver dag. Jeg røg for at glemme mig selv. Det var for at lægge tingene bag mig. Jeg havde problemer, og så tænkte jeg: Fuck, lad mig ryge dem væk, fortæller hun. Til sidst blev det hverdag, det gik bare hen i ét, fordi jeg lavede ingenting. Jeg kom slet ikke i skole til sidst, jeg sad bare oppe på værelset og sugede. At Bodil røg hash var ikke ukendt for lærerne på skolen. Altså man blev smidt ud, hvis man røg hash. Men jeg fik nogle chancer. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg indrømmede, at jeg røg, og jeg tror, det var derfor. Fordi jeg var meget ærlig omkring det. Efter opholdet på efterskolen blev Bodil ved med at ryge. Til sidst kunne folk omkring Bodil ikke se forskel på, om hun var skæv eller ej, og hun begyndte at komme fast på Christiania. Jeg kom på staden hver dag i tre år. Det var mit liv. Jeg hang bare ud derude, jeg havde ikke andet at lave. Og hvis en veninde, der ikke røg hash, ringede for at være sammen, sagde jeg: jeg har ikke tid i dag. Fordi jeg ville hellere sidde på staden og ryge hash. Jeg var kommet så langt ud, at jeg ikke syntes, jeg ville være sammen med folk, som ikke røg, når jeg hele tiden bare ville sidde og tænke på joints og så kunne jeg heller ikke ryge, når jeg havde lyst. Når nogen lytter Bodils brud med hashrygningen tog for alvor fart, da hun i januar blev opfordret af en veninde til at kontakte U-turn. Veninden var selv i kontakt med U-turn for at gøre noget ved sit hashforbrug, og en dag tog Bodil derind. Jeg tænkte bare, det er en chance jeg må prøve. Det, der motiverede mig, var, at jeg kunne lave noget hver tirsdag og torsdag. Jeg gik jo ikke i skole, jeg lavede ingenting. Det eneste, jeg lavede, var at ryge hash. Bodil begyndte at komme i U-turns aftengruppe, og så gik det pludselig stærkt. Først var hun noget skeptisk ved udsigten til at skulle være i en gruppe med nye mennesker, hvor de fleste var drenge. Men hendes skepsis forsvandt hurtigt. Alle lyttede efter hinanden og gav sig tid til at høre på hinanden. Ikke fordi man sidder og fortæller om sit inderste liv, men man fortæller om sine erfaringer, og jeg opdagede, at jeg kunne lide at åbne mig, fordi de andre gav noget tilbage. Af og til blev snakken for meget for Bodil, hun mistede koncentrationen eller hidsede sig op. Men i de tilfælde var aftalen, at hun gerne måtte gå ud og sunde sig lidt. Når jeg ikke er enig, kan jeg blive meget hidsig over en samtale. Men i aftengruppen lærte jeg faktisk, at jeg skal skelne imellem min mening og andres. Kort efter hun var begyndt i aftengruppen, besluttede Bodil sig for, at hun fremover kun ville ryge om aftenen. Det motiverede nogle af de andre i gruppen til også at prøve, hvordan det var kun ryge, når det var mørkt. Den vigtigste joint i løbet af en dag er natjointen, for den er til at sove på. Og sådan var det for mange. Problemet med en morgenjoint er jo, at resten af dagen bliver ødelagt, fordi du bliver doven i hovedet og er døsig resten af dagen. Det er ikke fedt. Og alle var nået til det sted, hvor de var kronisk skæve, inklusiv mig selv.

5 Lysten forsvandt Nu tog det ene skridt det andet. Bodil holdt i smug op med at tage sin medicin og kunne glæde sig over, at hendes psykiater herefter mente, at det omsider gik fremad. Og en dag vågnede Bodil op og sagde til sig selv, at hun nu også ville stoppe helt med at ryge hash. Det gjorde hun så til sin egen overraskelse. Jeg havde jo ikke troet, at det ville ende med, jeg holdt op med at ryge hash. Jeg ville bare trappe ned. At holde op betød også, at Bodil måtte igennem en stor depression, men undervejs havde hun Lotte, sin kontaktperson i U-turn, at støtte sig til. Lotte tog også med Bodil til møder i kommunen om skolegang og bolig og kunne på den måde støtte Bodil i ikke at få raserianfald, når hun ikke forstod, hvad sagsbehandleren sagde. Der sker tit det, at jeg misforstår, hvad min sagsbehandler siger. Det der sagsbehandlersprog forstår jeg ikke, og så bliver jeg så pissehysterisk. Jeg skal have skåret tingene lidt mere ud i pap, og så kan jeg tage Lotte med til møderne, fordi hun kan oversætte. Hun kan forklare mig, hvad der bliver sagt, så jeg forstår det. Og jeg kan stole på Lotte, for hun hører efter og svarer på det, jeg spørger om. I dag er Bodil så begyndt at få privat skoleundervisning i dansk, matematik og engelsk. Hendes mål er at få sin eksamen, når hun er klar, så hun kan tage en uddannelse. Hun bor alene, og selvom det kan være trist, er det alligevel rart at være sluppet ud af systemet. Når hidsigheden kommer over hende, forsøger hun at dæmpe den ved at høre høj musik. Hash har hun slet ikke lyst til længere. Man kan ikke løbe fra et problem Bodil føler sig med ét både ældre og mere moden. Før tænkte jeg ikke på dagen i morgen. Nu tænker jeg på, hvad jeg skal i morgen, og hvilke planer jeg har. Der er heller ikke så stor forskel på hverdag og weekend for mig mere. At skulle i byen hele tiden kan jeg ikke mere. Jeg er en uge om at komme mig over en bytur, og jeg gider altså ikke ødelægge en hel uge, fordi jeg skal i byen i weekenden. Tager hun sig selv mere alvorligt nu? Bodil bliver eftertænksom et øjeblik. Jeg flygtede rigtig meget før. Jeg ville jo ikke se sandheden i øjnene. Det var jo mig og mit problem, jeg løb fra. Men jeg kan jo ikke løbe fra et problem, der sidder inde i kroppen. Lige meget hvor meget jeg løber, eller hvor hurtigt jeg løber, kan jeg stadig ikke løbe fra det problem. Selvom jeg så stak af til Afrika, ville det stadig sidde i mig. Mange af de venner, Bodil havde, da hun røg, er faldet fra, da hun holdt op. Til gengæld har hun fået et meget bedre forhold til sin familie. Hendes fire år yngre lillebror ryger hash af og til, og derfor forsøger hun nu at støtte ham. Hvis jeg ser, han ryger hash, siger jeg til ham: Lyt til din søster. Lær af dine søsters fejl, please. Det kan godt ske, der er nogen, der siger, at det med at ryge hash bare er sjovt og ikke betyder noget. Men du kan se på mig, hvor meget lort jeg har været igennem. For der er altid en årsag til, at man ryger. Den sidder i hovedet og i hjertet, siger hun. Forandring er en underlig ting og dels en underlig størrelse, for det er ikke noget, der sker over en nat, det er hårdt arbejde hele vejen igennem. Forandring ligger inden i en selv, og det er kun en selv, der er i stand til at foretage livsnødvendig forandringer, men hjælp er altid en god ide. Tror mange her i verden gerne vil foretage ændringer i deres liv, så man er på ingen måde alene, men alligevel er det der, hvor man kan føle sig allermest alene, fordi det hele bare er håbløst... Jeg er i gang med en forandring, og jeg vil kæmpe for den, tror virkelig på at man kan det, man gerne vil her i livet, bare man arbejder hårdt nok!

6 F O R A N D R I N G Det handler om tillid Åbenhed, tillid og personlig fornemmelse er kodeordene, når såvel unge som deres forældre og professionelle fagfolk bruger rådgivningen i U-turn 12.15: Stearinlysene er tændt og kaffen er ved at løbe igennem maskinen, da telefonen ringer på kontoret i U-turn. Det er onsdag, og U-turns rådgivning er netop åbnet. Kurt, som er tovholder i rådgivningen, står straks ved telefonen for at tage imod dagens første opkald. I røret er en ung mand, som har en aftale klokken 13, han gerne vil aflyse. Han var ret fåmælt, fortæller Kurt sin kollega Zandra, da røret er lagt på igen. Det er Zandra, der skulle have mødtes med den unge. I stedet er aftalen nu, at de skal mødes en anden dag. U-turns rådgivning er åben tre gange om ugen, og her kan unge, pårørende til unge, professionelle og andre, der måtte have brug for vejledning eller en samtale om rusmidler i princippet komme ind fra gaden. De fleste vælger dog at ringe. Mange af dem aftaler herefter en tid, hvor de kan komme ind og få en samtale med en rådgiver. Når de unge, der ringer til rådgivningen og får en aftale, pludselig aflyser et møde, bliver de ikke afkrævet svar, fortæller Kurt og Zandra. Det handler om tillid, siger Kurt. For hvad er det, jeg vil med den oplysning om, hvorfor de ikke kommer? Det er en stor ting for et ungt menneske at henvende sig her til nogle fremmede mennesker med et problem. De kan have taget tilløb over et stykke tid, og det har kostet nogle tanker. Så hvis nogen aflyser flere gange, er han eller hun måske ikke helt afklaret med sig selv. Og det er fair. Så gælder det bare om at være åben og tilstede og sige: Du er hjertelig velkommen tilbage, når du er klar vi er her, når du har brug for os. Eline, der også er medarbejder på U-turn, nikker. Det er en del af det at have en åben rådgivning. I princippet kunne vi også have bind for øjnene. Vi skal ikke have en historie med den unge forstået sådan, at den unge altid gerne må starte forfra. Der skal ikke ligge nogle papirer, der siger, at der var altså noget med at du for to måneder siden blev ved med at brænde os af. Man skal have mulighed for hele tiden at starte forfra også hos en ny behandler, hvis det er det, man gerne vil : Døren går op og to unge træder ind i det hyggelige lokale. De har en aftale med en rådgiver, som sidder et andet sted i huset, og går direkte derop. Ingen spørger, hvad de to skal, eller hvem de er. Man kan også komme anonymt, og man kan selvfølgelig regne med, at alt, der bliver sagt, ikke kommer videre. Tillid er med andre ord altafgørende på U-turn. De unge skal føle, at de bliver taget alvorligt, når de har brudt barrieren og kontaktet rådgivningen. Det betyder også, at rådgiverne af og til kan komme i svære situationer, når de er i kontakt med både en ung og hans eller hendes forældre. Mange forældre især mødre vil gerne vide, hvad den unge selv siger om sin situation, men rådgiverne har tavshedspligt og skal respektere den unges ønsker om i hvor høj grad, deres forældre skal involveres i processen.

7 Dén problematik er aktuel denne dag, hvor en mor lige har ringet for at forhøre sig om, hvordan det går med hendes søn. Moderen har været interesseret i, at den unge mand skulle herind, men han har ikke selv den helt store interesse, forklarer Eline. Hun ringer så for at spørge, om han har været her, og om vi ikke godt kan hjælpe ham, men han er over 18 år, og vi kan jo ikke tvinge ham. Det er sindssygt afgørende, om han er motiveret og har lyst til at være her, for hvis han ikke har det, så kan vi ikke hjælpe. Og så må vi sige til hende: Jeg kan ikke fortælle dig, hvad jeg har talt med din søn om, for vi har tavshedspligt og en fortrolighed med ham, som er vigtig at opretholde. Så det handler om at finde den mildeste måde at fortælle moderen, at det er godt hun er bekymret, men at hun skal give sin søn rum. Mange af de, der bruger U-turns telefonrådgivning er pårørende, der ringer på vegne af en ung. Så plejer vi at spørge, om den unge mon kan ringe herind selv. For det er vigtigt, at den unge kommer af fri vilje. At de unge kommer, fordi de synes, de har et problem med rusmidler og gerne vil lave om på det. Det med at få vredet armen om og komme herind fordi nogen synes det det holder ikke i længden. Det skal være den unges eget projekt, siger Kurt : En pige med en aftale en time senere er kommet. Hun skal mødes med en rådgiver samt to af sine klassekammerater, der skal til en fælles samtale om deres brug af rusmidler. De unges lærer har også været med til en samtale, men denne dag skal de mødes alene med rådgiveren. Pigen gider ikke gå rundt i byen og vente, så i stedet slår hun sig ned blandt aviser, blade og slik i de bløde stole i rådgivningen. Kurt henter te, da hun ikke kan lide kaffe. Inde i kontoret bag glasruden kimer telefonen. En sagsbehandler vil bestille tid til en ung, han er kontaktperson for; en ung vil bestille en tid til samtale. Imens kommer nogle unge fra såvel daggruppen som aftengruppen ind og hilser på. Jeg har lige set Gøg og Gokke med min far, griner en ung fyr, der skal forklare, hvorfor han kommer for sent. Vi er privilegerede her i rådgivningen, fordi vi lidt fungerer som husets hjerte. Vi har en slags bedsteforældrefunktion i huset, for her hos os kommer man jo bare for at snakke og drikke kaffe, siger Eline. At mange af de unge, der kommer i huset, er knyttet til stedet, bliver meget tydeligt, når de holder op i U-turn. Så kommer de af og til lige forbi for at hilse på. En pige fra den forrige aftengruppe, ordner ligefrem køkkenet, når hun er på besøg : Pigen, der har ventet på sine kammerater, er gået til samtale, og i stedet har en mand netop sat sig i stolen, hvor pigen sad, for at vente på en ung mand hans klient der er kommet ind på Uturn for anden gang. Manden er medarbejder i psykiatrien og hans unge klient er til samtale med en rådgiver for at få udredet, hvor stort et rusmiddelproblem, han har, og hvordan det kan gribes an. Vi kontaktede U-turn på grund af deres ekspertise. Det er svært at få et overblik over alle de projekter for unge med rusmiddelproblemer, der findes, og vi vil gerne have afklaret, om rusmidler er min klients hovedproblem, fortæller medarbejderen. Klienten har glædet sig til at komme, fortæller han, og da den unge mand en time senere vender tilbage til samtalen, har han fået en god snak og er blevet foreslået at kontakte et værested for unge, for han bl.a. kan dyrke sine musiske interesser : Hvis der er det mindste, ringer du bare igen eller kommer ind til en snak. Efter en lang snak lægger Kurt røret på telefonen med et smil. I en halv time har han talt med en ung, 22-årig mand, der har været i tvivl om, hvorvidt han

8 skulle ringe. Men lige inden han lagde på, udbrød han: Det var bare så fedt at tale med dig! Det var en god oplevelse, smiler Kurt. Den unge mand, der ringede, havde røget hash i 7 år men ikke den seneste halvanden måned. Nu var han bange for at falde i igen og ville derfor høre, om han måtte komme forbi, hvis det skete. Den unges mands tvivl førte til en længere snak med Kurt om, hvad han laver i sit liv, og hvor han er. Især talte de to om livskvalitet, og om, hvad der gør den unge mand glad. Efter 30 minutter fik han lettet sit hjerte : Rådgivningen er ved at lukke for denne dag. Ovenpå er Zandra stadig i gang med en samtale med en ung. Også i går havde hun samtaler lige til lukketid da var det en mor og hendes søn med et meget konfliktfyldt forhold, som efter en lang snak faktisk formåede at komme hinanden i møde.det har været en stille dag i dag, selvom det er efterår, og de hidtidige erfaringer viser, at især efteråret kan give pres på telefoner og samtaler. Kurt er i gang med at udfylde et registreringsskema for sit seneste opkald hver eneste henvendelse i U-turn bliver omhyggeligt registreret, så man kan følge med i, hvordan tendensen er. Derudover skriver rådgiverne også et lille kvalitativt stykke tekst om henvendelsen, så man kan se, hvordan forløbet har været. Teksten er til internt brug og er en understregning af den enkelte unges problem. Det er sjældent, at de unge kun kommer en gang på U-turn. Har de først haft en personlig samtale, kommer langt de fleste igen. De kan få 3-5 samtaler med en rådgiver, inden de skal visiteres videre enten internt i U-turn eller andre steder hen. For nogle er blot de enkelte samtaler nok. Uanset forløb er det ofte de samme tanker, de unge går rundt med. De er ofte et stort spørgsmålstegn omkring, hvor de er, fortæller Kurt. Hvor dyb er min problematik? Hvor er hovedproblemet egentlig? Er det i hashen/stofferne eller er det et andet sted i mit liv? De skal helst selv nå frem til en løsning, men vi er her for at støtte dem i den proces. Muskler giver mening En sund og lækker krop er et godt drive, når unge skal finde en god grund til at holde op med at ryge hash. Derfor er styrketræning nu et fast indslag i daggruppens ugeprogram Den unge mand bevæger sig langsomt og sikkert. Med ryggen hængende frit over gulvet er Jesper nu godt på vej til sin mavebøjning nummer 300, og han har stadig ikke fået ømme mavemuskler. Det er godt en halv time siden, Jesper og Morten trådte '69nden for i det store fitnesscenter i København, hvor de træner to gange om ugen sammen med de andre unge i U-turns daggruppe. Træningen er en fast del af gruppens ugeprogram, og selvom styrketræning umiddelbart ikke har meget med rusmidler at gøre, har netop denne aktivitet vist sig at være en stor succes for mange unge, der ønsker sig fri af trangen til rusmidler. Unge der ønsker at holde op med at ryge hash vil gerne have konkrete gevinster, de kan se her og nu. Og ved at dyrke styrketræning kan de tydeligt se gevinsterne, som Dirch siger. Han har selv dyrket styrketræning i 10 år og er derfor også er en af de medarbejdere, der fast tager med de unge i fitnesscenter hver uge. For især fyrene er gevinsten til at tage og føle på. Hash gør tynd

9 Mange unge fyre vil gerne være større og have større muskler, men når man ryger hash, er der stor risiko for at blive tynd, uenergisk og få en generel dårlig sundhedstilstand. Det skyldes, at hash virker som det kvindelige kønshormon, østrogen, der hæmmer produktionen af det mandlige kønshormon, testosteron. Slipper man derimod hashrygningen og begynder at træne og få ordentlig kost, hæver man dermed også sin produktion af testosteron og bliver større. Den sammenhæng kommer bag på mange af de unge. Som en af dem sagde til mig: Indtil nu har jeg ikke kunnet finde én eneste god grund til at holde op med at ryge hash. Den har du lige givet mig, fortæller Dirch. Han er selv overrasket over, hvor meget hash kan påvirke kroppen. Fx kender han en ung mand, der havde været så tynd, at han i ren desperation drak fløde og spiste proteinpulver uden resultat. Så holdt han op med at ryge hash, og et år senere, da Dirch mødte ham igen, var han blevet 20 kilo tungere. Den historie er guld værd, for den viser, at bare man vil, kan man nå sit mål, siger Dirch. Uforpligtende samtale Med deres kropsbøjninger af forskellig art er både Jesper og Morten også godt på vej til at nå deres mål. Denne dag er det de to, der er mødt op til styrketræning, men det smitter ikke af på tempoet. De har nemlig et mål: Sammen med Dirch og Trine, der også er medarbejder i U-turn, skal de tilsammen præstere mere end 100 armbøjninger og 1000 mavebøjninger i løbet af træningen. I løbet af kort tid har de allerede slået rekorden. 130 armbøjninger og 1160 mavebøjninger er det blevet til. Dertil kommer træning af ryg, armmuskler og brystmuskler. Både Dirch og Trine er højlydt imponerede af dagens rekord og begejstringen smitter hurtigt. For det er ikke muskelmassen, der alene er et succeskriterium for de unge; også de begejstrede ord og ros, de indhøster, spiller en stor rolle for selvværdet. En anden men mere indirekte genvist er, at det faktisk er nemmere at tale sammen om svære ting, når man laver noget sammen, siger Dirch. Mange af de unge mænd har svært ved at føle sig trygge og tilpasse, hvis de skal sidde rundt om et bord og samtale. Det kan føles farligt eller virke alt for forpligtende, og du er jo meget på udebane som ung i et sådant rum. Men ved at træne sammen kan man få en mere uforpligtende og bedre snak, fordi man opholder sig i et neutralt rum og fokus ligger på noget andet. Det er også en god måde at få løst op for en masse knuder og frustrationer, man måske har med hjemmefra, fordi man lige har skændtes med mor eller kæresten, siger Dirch. Indre styrke Gevinsterne ved styrketræningen giver også genlyd i andre sammenhænge. De unge får mere energi, og så er der selvfølgelig den kropslige velvære og ro, man får, når man har trænet. Mens styrketræning kan være en rigtig god motivation til at holde op med ryge hash, kan træningen også være en motivation for at komme videre i sit liv. For udholdenheden og den indre sejr, man får, når man presser sig selv til at yde en ekstra indsats i træningscentret, kan overføres direkte på andre situationer i tilværelsen. Dårlige undskyldninger eller undskyldningshistorier, som Dirch kalder dem trives nemlig blandt mange unge, der bruger rusmidler. Men gennem styrketræningen lærer de at tage kampen op mod sig selv.

10 Den læring, de unge får gennem styrketræningen fx at kunne overvinde sig selv kan være til gavn i hverdagen, når man også her skal overvinde sig selv for at tage sin eksamen, gøre sin skole færdig eller bare møde op på U-turn, forklarer Dirch. Det tror jeg, mange hashrygere glemmer, for vi vil jo hellere bruge pengene på hash, når vi så stopper, vil vi gerne spare pengene til noget andet, så at bruge pengene på en massage eller ansigtsbehandling er ikke lige den vildeste ide, da pengene faktisk også forsvinder af denne grund. Men man bliver virkelig nødt til at forkæle sig selv på en anden måde end joint, det koster penge, og det må man tage med i behandlingen. Det har taget mig et par måneder at indse, men nu kan jeg sagens se det selvfølgelig F O R K Æ L E L S E Da Nikolaj traf et valg Et stort talent og en jernhård vilje til at spille fodbold, fik 17-årige Nikolaj til at bryde med 10 gram daglig hash og en rygekammerat, der var på vej ud i et kriminelt miljø Det var i sommerferien mellem 9. og 10. klasse, at Nikolaj for alvor fik problemer med at ryge hash. Indtil da havde den nu 17-årige unge mand røget lidt på de to forskellige efterskoler, han havde gået på i 8. og 9. klasse, men han kunne uden videre styre sit forbrug. Anderledes gik det, da han vendte hjem fra 9. klasse med udsigt til en lang sommerferie. Jeg kom hjem og havde jo ikke rigtig boet hjemme i et par år, så det var lidt svært for mig. Når man skulle ud og tage mad i køleskabet, følte jeg mig som en gæst, og jeg tog aldrig det sidste mad osv., fortæller Nikolaj. Og så sad jeg og kedede mig. Når mine forældre var taget på arbejde, satte jeg mig ind i stuen og så Tour de France i fjernsynet. Efterhånden begyndte jeg at ryge lidt. Så lå jeg der på sofaen og røg, sov lidt, vågnede igen og røg lidt mere. Jeg kedede mig bare så meget. Nikolaj begyndte samtidig at se en gammel ven, som også røg. Og inden længe var de to blevet så gode venner igen, at vennen flyttede ind hos Nikolaj, og de to fordrev dagene med at ryge bon omkring 10 gram bonmix hver dag. Det gik helt galt. Nikolaj kunne ikke passe sin skole, da sommerferien var slut, og efterhånden hang de to bare slappe, stenede og dovne på Nikolajs værelse, mens det rumsterede i hele Nikolajs krop af trist tomhed og utilfredshed. Røg og tv I dag ryster Nikolaj på hovedet, når han tænker tilbage på, hvordan de to sad på værelset og pulsede. Vennen ser han ikke mere til, værelset er byttet ud med en lejlighed enten Nikolajs eller kærestens alt efter, hvor de har lyst til at sove og de ti daglige gram er byttet ud med fuldtidsarbejde og en lovende karriere som fodboldspiller i en sjællandsk klub. Jeg har forandret mig totalt, erklærer han. Forandringen gik i gang, da Nikolaj for snart halvandet år siden begyndte at komme i U-turn. Inden da var gået et langt forløb, hvor hashen havde fået taget overhånd i Nikolajs liv. Vi lavede ikke andet end at ryge, ryge og ryge. Min mor vidste det godt. Hun var selvfølgelig ikke glad for det, men hun foretrak, at jeg sad og røg et trygt sted, hvor hun kunne holde øje med mig, end ude et eller andet sted blandt fremmede, fortæller Nikolaj. Selvom Nikolaj og hans kammerat var tæt knyttede som Ying og Yang, som han siger havde

11 Nikolaj alligevel en snigende fornemmelse af, at han langsomt var på vej til at ødelægge det for sig selv. Jeg er en knægt, der har meget energi og meget lyst til at lave ting, men vi lavede ingenting, vi sad bare og kiggede ind i en skærm og røg, mens det kørte rundt oppe i hovedet på mig, fortæller Nikolaj. Jeg vidste, at han ikke ville det samme, som jeg ville. Og så begyndte jeg at tænke mere og mere over, at jeg ikke gad sidde der og spilde mit liv sammen med ham, som jeg ikke ville have noget til fælles med udover at vi røg sammen. Nej til kriminalitet Nikolajs kammerat begyndte også at efterspørge spænding. Men det var spænding af en anden slags end den, Nikolaj søgte efter. Han begyndte at lære flere og flere mennesker at kende og prøve nogle værre og værre ting, som heller ikke kun var hash. Det var ikke så stort; ikke sådan noget med rockermiljøet, men det var ulovligt. Det var ikke storkriminelt endnu, men det bliver det jo nok, hvis det bliver ved. Det var også derfor jeg ikke gad det mere. Jeg har aldrig gidet det der med at gå ud og slås, gå ud og lave røverier eller at gå ud og stjæle. Men han ville så åbenbart gerne have spændingen med. Selv døjede Nikolaj mere og mere med sig selv. Hans fraværsprocent i skolen, hvor han gik i 10. klasse, var røget op på 85 procent, og den eneste grund til, at han ikke blev smidt ud, var, at han fortalte sin kontaktlærer sandheden. Jeg sagde det, som det var: Jeg vil hellere komme her og så måske være her en halv dag og ikke have røget i to timer, end jeg vil sove længe derhjemme. Jeg vidste, at jeg blev nødt til bare at lave lidt, og det brændte jo i mig for at komme ud og lave noget idræt. Forskrækkelse Netop idrætten trak i Nikolaj især fodbold men han kunne ikke trække sig selv op til at komme til idrætstimerne eller passe sin fodbold i den klub, han forsøgte at starte i. Til sidst var det nok. Nikolaj blev henvist af en ungerådgiver i kommunen til projekt Bagmændene, som er et værested for unge, der bruger rusmidler. Men mange af brugerne var meget ældre end Nikolaj og det gav ham noget at tænke over. Jeg fandt ud af, at det med at ryge hash jo ikke bare er noget, der har med ung livsstil at gøre. Og jeg blev lidt skræmt over at opdage, at jeg sad der som 16-årig og lavede det samme som en 40-årig, der ryger. Forskellen var bare, at han havde haft sin ungdom - det havde jeg ikke, for den var indtil videre gået med at sidde og ryge. Til sidst kan man bare ikke klare det mere, for man ved jo godt, at man spilder sig selv. Det lå hele tiden i baghovedet: Jeg ødelægger mig selv. Og så bliver man mere og mere svag for sig selv, fordi man tænker: Nej, hvor er jeg svag og dum. Herefter begyndte Nikolaj på U-turn i daggruppen. Og nu tog tingene endelig fart. Det var meget svært at skulle komme her hver dag især i starten, men de første to måneder bliver man hentet om morgenen ved sin dør, og så kommer man ind til morgenmad. Jeg var klar til at trappe ned med det samme, for når man først er her, får man også lyst til at stoppe, man får lyst til at gøre noget ved sig selv og sine problemer. Fodbold et vendepunkt Gennem de fysiske aktiviteter i daggruppen, opdagede Nikolaj, hvor meget han savnede at

12 dyrke sport. Det blev et vendepunkt. Jeg har altid været glad for fodbold, men jeg havde ikke dyrket idræt længe. Så da jeg endelig kom i gang fandt jeg ud af, hvor meget det betød for mig. Også medarbejderne på U-turn kunne se, hvor meget sporten betød for Nikolaj, og hvor dygtig han var til fodbold, så en dag fik Nikolaj en udfordring. Find telefonnummeret på den fodboldklub, du allerhelst kunne tænke dig at spille i, så ringer vi og melder dig ind. Som sagt så gjort. Og da dagen for første træning oprandt, stod Nikolajs kontaktperson, Dirch, klar til at tage med. Han hentede mig, var med mig til træning, og stod dernede til hele træningen, og så kørte han mig hjem bagefter, selvom jeg boede lige ved siden af. Og selvom han skulle bruge sin fritid på det, så gad han gøre det alligevel, siger Nikolaj. Dirch tog med til træning nogle gange, og Nikolaj husker tydeligt, hvor overrasket han blev allerførste gang, Dirch dukkede op. Vi havde jo gæster, der sad og røg, og så lige pludselig ringede Dirch på døren: Kommer du ned, så kører vi til træning? Helt sikkert! Jeg var jo ikke vant til, at folk gider at komme for at hente mig, selvom de siger, de vil. Men lige pludselig var jeg til træning, og så kunne jeg ligeså godt komme igen næste gang, for det gik egentlig meget godt. Det er med til, at jeg spiller fodbold i dag, fordi han tog de timer ud af sin fritid og brugte dem på mig. Det betød meget for mig. Et stort valg Dirch fulgte også interesseret med i, hvordan det gik på holdet og med træningen, da han ikke længere fulgte Nikolaj derhen. For den unge mand var det en fantastisk oplevelse, især fordi han aldrig har haft en far. Det betød helt vildt meget for mig, at jeg havde en, jeg kunne komme og fortælle om det ligesom til en far, ikke? Nu skal du høre, far, jeg var ude og spille fodbold i går. Så det var meget fedt at komme hjem og fortælle det til ham. Da først fodbolden var kommet ind i Nikolajs liv, gik det hurtigt med at trappe ned med hashen. Nikolaj kunne ikke træne ordentligt, hvis han var skæv. Fodbolden var mit mål, fordi det betyder så meget for mig at blive god til det. I starten havde jeg fx røget, når jeg kom til træning, hvilket ikke er særligt smart hverken for mig selv, mit hold eller min kondition. Jeg spillede meget dårligere på grund af det. Så jeg gav mig selv et valg: enten ryger jeg, eller også er det fodbold. Jeg valgte hashen fra. I dag er Nikolaj godt på vej i sin klub, hvor man holder øje med det unge talent. Han ryger stadig men kun en smule og han vil gerne holde helt op. Han arbejder og satser på at komme ind på pædagogseminariet, når han bliver 18 år. Og så skal han snart forloves med sin kæreste, han mødte på U-turn. Hun er også ved at vænne sig af med hash, så vi er sammen om det nu og støtter hinanden, siger Nikolaj. Forventninger til andre mennesker og ikke mindst til sig selv kan være noget værre rod, at sætte for høje forventninger kan virkelig skade ens forhold til ens venner, men hvor går grænsen? For at finde ud af det, er man nødt til at overtræde den et par gange, så går det hele i stykker men ordner sig efter et stykke tid, men med tiden lærer man, hvad man kan forvente af sig selv og andre mennesker. Min agarve er en ting, jeg har store forventinger til og det kan jeg godt have, da denne plante ikke kan sige mig imod den vokser i 50 år og blomstrer én gang, hvorefter den dør.

13 F O R V E N T N I N G E R Ekspert i sit eget liv Når unge mødes for at tale om rusmidler i aftengruppen, er den klassiske hashundervisning byttet ud med personlige historier. Filosofien er, at de unge er de bedste eksperter i rusmidler Da Lotte og Mikkel begge medarbejdere i U-turn for knapt et år siden skulle til at starte en aftengruppe op for første gang, blev de hurtigt enige om en ting: Der skulle sættes kraftigt fokus på de unges ressourcer. Allerede nu arbejder flere, der beskæftiger sig med unge og rusmidler, med et fokus på unges ressourcer. Men Mikkel og Lotte ønskede at forstørre denne optik kraftigt. For, som Mikkel forklarer, så spejler alle mennesker uanset alder sig i det, de bliver mødt med. Hvis man bliver mødt med en holdning, der hedder: Du er blevet dum, fordi du har røget hash. Eller du er kriminel, fordi du er indvandrer jamen så skal man nok blive dum og kriminel. Men hvis man derimod bliver mødt som det komplekse menneske, man er, så folder man sig også ud på en helt anden måde, siger han. Lotte er enig. Hun mener, at det positive fokus på de unge kan styrke dem i en situation, hvor mange er begyndt at bruge rusmidler netop fordi, de havde dårligt selvværd. Hvorfor vælger nogle unge at dope sig? Vi tror på, at der er nogle rigtig gode grunde til, at de unge vælger til at gøre, som de gør, og nogle af de grunde handler om dårligt selvværd, svigt, og at du er reduceret til at være et cpr-nummer og derfor ikke får specielt meget anerkendelse, siger hun. Men for at kunne ændre dit liv til noget mere positivt, skal du føle dig værdsat, anerkendt, set og elsket og hele tiden have at vide hvor fantastisk du er. For det er i de unges selvværd, at de for alvor finder deres egen evne til at rykke. Derfor er det utroligt vigtigt at have fokus på ressourcer og på at opgradere de unges stærke sider. Erfaringerne fra den første aftengruppe, Mikkel og Lotte har kørt, viser indtil videre, at det store fokus på egnede unges stærke sider har givet pote. Aftengruppen bestod af syv unge De Fantastiske Syv som Mikkel og Lotte kaldte dem og i dag er hovedparten kommet kraftigt videre i deres liv med uddannelse eller arbejde og har enten lagt rusmidlerne helt på hylden eller har reduceret deres forbrug så effektivt, at de kan finde livskvalitet i dagligdagen og passe en hverdag. De unge ved bedst De unge i aftengruppen mødes to gange om ugen i i alt fire måneder. Hver anden gang er baseret på gruppesamtaler om rusmidler og de unges liv. Og hver anden gang er dedikeret til en aktivitet. Egentlig skulle Mikkel og Lotte undervise i hash og de skadelige virkninger af hash i dagligdagen ud fra eksisterende materiale, bøger og forskning om emnet. Men de indså hurtigt, at de hellere ville undervise på en helt ny måde. Vi besluttede os for at tage udgangspunkt i de unges egne erfaringer og egen historie, siger Mikkel. Han fortsætter: Og med udgangspunkt i de unges egne historier og erfaringer fik vi hurtigt et

14 billede, der var langt mere skræmmende men også samtidig langt mere nuanceret end det, man nogensinde ville kunne formidle, hvis man tog udgangspunkt i den forskning, der ligger. Vi opdagede hurtigt, at det er de unge, der er eksperterne, det er dem, der ved, hvad det handler om, siger Lotte. Vi kan godt stille os op ved tavlen og skrive en masse ned om, hvordan coke virker på hjernen, men det, der er interessant, er det, de selv har oplevet. Helt konkret foregår hashundervisningen fx ved gruppens ugentlige indslag Vejrudsigten, hvor de unge fortæller hinanden, hvordan de har det, hvordan deres uge ser ud, og hvilke tanker og planer, de gør sig i øjeblikket. Der ligger utroligt meget undervisningsmateriale i det, de fortæller, siger Lotte. Fx underviser de hinanden i tricks i at begrænse indtaget af rusmidler. Nu har jeg ikke røget i tre dage, og når jeg får lyst, så tager jeg et koldt bad eller løber en tur. Så det er med basis i deres egen virkelighed, at den største del af behandlingen ligger. Et eksempel på en fælles oplevelse var, da en af de unge fortalte om, hvordan han blev paranoid i bussen og følte, at alle kiggede på ham, når han havde røget hash. Næsten alle kunne nikke genkendende til oplevelsen, men de havde alle gået rundt og troet, at det var noget, kun de kom ud for. Det var en aha-oplevelse for både os og dem, siger Lotte. De unge forstod pludselig, at det ikke var dem, der var mærkelige, men at det i virkeligheden er en normal bivirkning af at ryge meget hash. Og vi fik også en aha-oplevelse: nå okay, det med at føle sig overbegloet og observeret, det er sådan, det føles. Det blev meget mere virkeligt for alle, end hvis vi havde præsenteret en eller anden svensk forskers undersøgelse om bivirkninger ved hashrygning. Håb er alt Ved at bruge de unges egne erfaringer som undervisningsmateriale videreførte Mikkel og Lotte også tanken om at bruge de unges ressourcer. De anerkender de unges ekspertise og erfaringer men lige så vigtigt er det at understrege de positive sider ved et rygestop frem for de negative sider ved hashrygning. I stedet for at snakke om, hvor dum man bliver af at ryge hash, snakker vi om, hvor endnu mere fantastisk man kan blive af at lave rygestop, og hvor meget mere energi man kunne få. Det er det, vi bygger videre på, siger Mikkel. Samme princip bruger Mikkel og Lotte, når en af de unge af og til er faldet i og har taget rusmidler. I stedet for at skælde ud og pege de negative konsekvenser ud, trækker de bevidst håbet frem i den unge ved at vende tilbagefaldet til en positiv erfaring. Vi havde et eksempel forleden, hvor en ung fortæller, at han er faldet i. Så tager jeg en personlig samtale med ham, hvor jeg ridser det positive op: Hør her selvfølgelig er det ikke fedt, du er faldet i, men det er første gang i løbet af to måneder, at du tager stoffer på en hverdag. Da jeg lærte dig at kende, tog du stoffer tre gange om ugen også i hverdagene, fortæller Lotte. De unge er ofte målløse ved reaktionen, fordi de forventer en skideballe. Men Lotte og Mikkel fastholder, at skideballer og skyld ikke hjælper på noget. Vi kæmper en brav kamp for at eliminere dårlig samvittighed og skyld. Fordi det bringer dig ingen steder hen. Jo mere du slår på dig selv, jo sværere bliver det at se lyset, siger Lotte.

15 I stedet dyrker de håbet. Det er simpelthen det, der gør, at de selv tror på det. Derfor er det også et håb der bliver større, når de først kommer i gang med de planer, de har, uanset om det er at tage et kørekort eller få et arbejde, siger Mikkel. Lotte nikker. Derudover er håbet også med til afmarginalisere de unge, siger hun. Og det er temmelig vigtigt, hvis de skal komme videre. De skal mødes i øjenhøjde. De kommer jo her med et stempel i panden, der siger: Jeg er misbruger, for det er det, de har fået at vide igen og igen og har fortalt sig selv igen og igen. Men vores tilgang er en anden. Vi siger: Du er et fantastisk ungt menneske, der har en masse gode kvaliteter og en masse fed energi at rykke rundt med, og det vil vi gerne hjælpe dig med. Lille skepsis og stort mod Et stempel i panden har stort set alle de unge, der kommer i aftengruppen både den gamle og den nuværende, som er halvvejs i sit forløb. Mange af de unge slæber rundt på et tungt selvbillede. Mange har fx et billede af sig selv som aggressive, for det er det billede, de har med sig. Det står i deres sager, at de har slået skolelæreren ned, og de er socialt dårligt fungerende osv. Grundlæggende er de beskrevet ret negativt, siger Mikkel. Vi oplever også nogle unge, der er svigtet af systemet. De har gjort opmærksomme på sig selv på en mere eller mindre hensigtsmæssig måde, siden de var ganske små, men er ikke blevet hverken hørt, set eller har fået taget hånd om sig. De er ikke blevet passet på. Og de er blevet fastholdt i at de er misbrugere, aggressive, incestofre eller hvad nu de er, siger Lotte. Af samme grund er en stor del af aftengruppens aktiviteter koncentreret om at skabe et synligt produkt sammen. Der skal være handling, hvor de unge skaber noget konkret sammen. I den første aftengruppe var det en fotoudstilling, hvor de unge selv tog billeder, redigerede og agerede modeller. I den nuværende gruppe er det et multimedieshow, de laver fra bunden. Det betyder meget, at de unge oplever, at de kan sådan nogle ting, som de af en eller anden grund har gået og troet, at de ikke kunne. At de kan indgå i et samarbejde, og at de kan skabe et produkt fra start til slut, siger Mikkel. Det er også en måde at fjerne fokus fra det synlige, men samtidig give dem et rum hvor de kan arbejde med deres problematikker på en konstruktiv måde, siger Lotte. De unge kan følge deres egen udvikling gennem de billeder, de har taget fra første dag med små engangskameraer. Også det er en stor personlig overvindelse for nogle. Især de, der helst vil gemme sig væk i en stor hættetrøje, overskrider en stor grænse, når de lidt efter lidt åbner op og pludselig tager billeder af sig selv. De er så modige. Jeg er så imponeret over, hvor lidt modstand og skepsis vi møder, men hvor enormt meget mod og vilje, vi til gengæld møder, siger Lotte. Bag om et cpr-nummer Syv unge i aftengruppen fik en stor udfordring: Skab et helt multimedishow om rusmidler, så alle forstår budskabet. Hvad budskabet var, var de unge ikke i tvivl om drop fordommene om unge og rusmidler

16 Han har et underligt forhold til sin far, tror jeg. Hvad mener du? Den unge mand ved bordenden ser spørgende på sin sidemand, der sidder tænksom og med en smøg mellem hænderne. Det tror jeg også, svarer sidemanden, hans far er sur på ham, fordi han ikke gør, hvad faderen synes, han skal gøre. Så der hviler et ret stor pres på ham. Drengen, de to unge mænd snakker om, hedder Samuel og er 20 år. Hans mor er dansk, hans far er marokkaner, og som næstældste søn i en søskendeflok på fire, er Samuel underlagt et vist pres fra familiens side om at vise sig som det lysende eksempel til efterlevelse. Derfor har Samuel det skidt. Ikke mindst fordi hans storebror har taget ham i at ryge hash, og han nu derfor frygter, at hans forældre vil få det at vide og blive meget, meget skuffede. Han er bange for, at de vil smide ham ud hjemmefra, hvis de finder ud af det, som Tobias, den ene af de to unge ved bordet, siger. Hverken Tobias eller hans sidemand, Anders, kender Samuel. At de alligevel sidder denne tirsdag eftermiddag ved et langbord under de frithængende loftsbjælker i stuen på U-turns 2. sal og analyserer Samuels forhold til sin far skyldes, at de netop i dette øjeblik er ved at opfinde Samuel. Den 20-årige halvmarokkanske fyr er nemlig én af i alt tre personskæbner, som aftengruppen i U-turn, hvor både Tobias og Anders er med, er i gang med at skabe. Ligesom de to andre fiktive personer, som er ved at blive skabt i rummene ved siden af, skal Samuel være det menneske af kød og blod, der kan give såvel unge som gamle et ordentligt, nuanceret og nært indblik i, hvordan man oplever sig selv og sin omverden, når man bruger rusmidler fast. Farvel til fordomme Selvom Samuel er en fiktiv person, er hans historie langt fra det samme. Tobias og Anders kender begge noget af Samuels historie fra sig selv, og det er grunden til, at de overhovedet har mødt hinanden. De er begge med i U-turns aftengruppe, hvor syv unge mellem 18 og 23 år mødes hver tirsdag og torsdag i fire måneder for at dele fælles gode og dårlige erfaringer med rusmidler og for at støtte hinanden og sig selv i at trappe forbruget ned eller stoppe helt. Derudover har de unge et andet projekt. De skal i løbet af de næste par måneder skabe et multimedieshow, der handler om livet med rusmidler. Tanken er, at projektet skal kunne bruges af professionelle fagfolk, der arbejder med unge og rusmidler, og at det også skal kunne bruges i skoler og på ungdomsuddannelser, så andre unge kan få et indblik i livet med rusmidler. De syv unge skal skabe alt selv billeder, lyd, fortælling og stemning og dét er en udfordring, de både tænder på og tør tage imod. Allerede inden de er blevet enige om, at de vil skabe tre forskellige skæbnefortællinger, er luften tæt af ideer, forslag og tanker om, hvordan man kan lave projektet. Især betyder budskabet noget. Hvad er det egentlig, vi har på hjerte? Det kan ske for alle, siger Line, det synes jeg er vigtigt at få frem. Det kan ske, uanset om du bor i Hellerup eller på Nørrebro. De andre omkring bordet nikker. Jeg har altid været en pige, det gik godt for i skolen. Måske er jeg ikke så typisk, jeg mener bare: Det er rigtigt, det kan ske for alle, siger Tea. Min far er socialarbejder, siger Johan, så jeg er heller ikke typisk. Men min far var der bare aldrig. Mens Johan og Tea fortæller, lytter de andre opmærksomt. Ikke at de fortæller detaljeret, men de fortæller noget, de andre kan genkende sig selv i: Fornemmelsen af at gå rundt med et

17 stempel på sig. Man bliver mødt af fordomme, som Anders siger, det kunne jeg godt tænke mig, at vi fik frem, hvis det her også skal vises for sagsbehandlere og folk fra kommunen. At det er en pointe, der i den grad er værd at tage op, hersker der ikke tvivl om. Inden længe har gruppen fundet frem til, at fordommene, man møder hos de sociale myndigheder, skal fortælles på en eller anden måde nu, hvor man faktisk har muligheden for at blive hørt og set. Tea rammer plet. Man føler sig bare som et cpr-nummer siger hun. Klarere kan det ikke siges. Man vælger selv Endnu kender hverken Tobias, Anders, Johan, Tea, Line eller de andre i gruppen hinanden særligt godt, for gruppen er næsten lige begyndt. Men da de unge efter en brainstorm om budskabet i deres kommende multimedieshow forsvinder ud i de tre grupper, som skal skabe tre fortællinger om henholdsvis Samuel, Natasja og Mads, begynder de personlige historier at rykke på sig. Ved langbordet under loftsbjælkerne bliver historien om Samuel til på baggrund af Anders og Tobias. Karakteren har de: alder, navn, familieforhold, bopæl. Men hvorfor begyndte Samuel at ryge hash som 11-årig? Alle gør det, så selvfølgelig får han lyst til det, siger Tobias, de store drenge gjorde det, så han havde også lyst. Men det var ikke gruppepres, siger Anders, de fleste siger: jeg gjorde det på grund af gruppepres, men man tager sine egne valg. Anders ser pludselig meget alvorlig ud. Man tager sine egne valg, gentager han. Samuel tager også sine egne valg. Han står på en legeplads ved 18-tiden en hverdag og tager imod den joint, de store tilbyder ham. Han har det sjovt og rart. Han får grineflip og har det rart i hele kroppen. Han føler, at han er en af de store nu. At der både er fordele og ulemper ved at bruge rusmidler er alle de unge enige om. Og det skal fremgå af showet. Mod til at søge hjælp I de to andre rum, hvor Samuels med-personer bliver opfundet, er man også godt i gang. Hos Tea og Line er figuren Natasja, der står i køkkenet til en fest, besnæret af den energi og samhørighed, hun mærker fra rummet, hvor veninderne er i gang med at tage coke og virker så problemløse, stærke og selvstændige, mens Natasja selv har et hul i sjælen, fordi hun nok har fået mange materielle goder af sine skilte forældre men aldrig omsorg og kærlighed. Hos Johan, Oliver og Jonas er Mads, de har tryllet næsten lyslevende frem, i gang med at opdage, at han kan skifte personlighed, hvis han ryger hash: Før hæmmet og kæresteløs, nu sjov, glad og en pige der er forelsket i ham, men samtidig mærker han, at folk kigger underligt på ham til fester og går et skridt væk, fordi han åbent ryger hash. Og tilbage hos Anders og Tobias er Samuel nu kommet til det punkt, hvor han ikke bare er frygtelig bange for, at storebroderen skal afsløre hans hashforbrug for forældrene, men også indser at han har brug for hjælp. Hvordan indser man den slags? For mit eget vedkommende skete det bare en dag, at jeg brød helt sammen. Jeg sad med tårer i øjnene over for min chef og fik lov til at gå hjem. På vejen hjem knækkede jeg sammen, og så

18 ringede jeg til min mor og sagde, jeg havde brug for hjælp, fortæller Tobias. Anders ser på Tobias. Det var virkelig modigt gjort, siger han. At fortælle sig selv Tobias, Anders, Johan, Tea, Line, Oliver og Jonas kender som sagt ikke hinanden særligt godt, for gruppen er næsten lige begyndt. Det eneste, de ved om hinanden, er, at de har en fælles referenceramme: Et problematisk forhold til rusmidler som de gerne vil tage fat på. Men de kender ikke hinanden på forhånd, de har ikke valgt hinanden, selvom de har valgt U-turn, og de står alle på et skrøbeligt sted i deres liv, hvor forandring er et ønske men endnu ikke et faktum. Derfor er det også sin sag pludselig at skulle byde ind med sig selv og måske forsøge sætte ord på noget, man ikke deler med ret mange eller nogen. Af samme grund kan de tre historier, som gruppen har valgt at skabe, tjene til at være meget mere end blot tre fortællinger i et multimedieshow. De tre fortællinger om henholdsvis Samuel, Natasja og Mads er også fortællinger om de syv unge selv. I hver historie broderer de unge helt naturligt deres egne erfaringer ind og de ved det. Det dér er fuldstændig som jeg husker mig selv, siger Tea pludselig, da hun og Line skal præsentere deres foreløbige storyboard på figuren Natasja. Fuck hvor var det trist. At sidde der på en bar og tænke nej, du må ikke gå hjem, hver gang, nogen gik hjem, for hvis de gik hjem, sad jeg alene. Eller at sidde og tænke bare der snart kommer nogen. Enhver er unik Storyboardet til multimedieshow er snart færdig. I løbet af to aftener har de unge fået skabt tre fortællinger, og nu skal de i gang med resten af opgaven. Der skal tages billeder, der skal laves tekster og lyd, alt skal redigeres, og selvom de unge har fået hjælp af henholdsvis en journalist, en fotograf og en instruktør, er der stadig meget, der skal laves, før multimedieshowet kan få premiere. Det vil foregå i november til en stor konference om U-turn, hvor fagfolk kommer for at høre om erfaringer fra projektet. Netop denne målgruppe er interessant for de unge. Tanken om at de unge her får en mulighed for faktisk at henvende sig direkte til nogle af de personer, de fleste har mødt rundt omkring på kontorer i kommuner og institutioner, er pirrende. Da jeg henvendte mig for at få hjælp, skulle jeg først vente i tre måneder, og så fik jeg bare at vide, at der var plads til mig på en psykiatrisk afdeling! fortæller Tea. De andre lytter indigneret til hendes fortælling. Som om jeg var psykisk syg, tilføjer hun. Derfor bliver de unge også hurtigt enige om, at det, der skal indlede showet, kan være en mosaik af udsagn, der slynger budskabet direkte ud til tilhøreren. Og at ét af disse udsagn, skal være sætningen: Man føler sig bare som et cpr-nummer. For er der noget, de unge kan blive enige om, er det, at bag hvert cpr-nummer i verden, findes der et menneske, som er unikt og mere nuanceret end blot et nummer. Et menneske med sin egen historie, tanker og erfaringer, der rækker langt ud over enkle og forsimplede forklaringer. Et menneske med ressourcer og kompetencer. Og et menneske der kan have en masse på hjerte. Ligesom Tobias, Anders, Johan, Tea, Line, Oliver og Jonas.

19 Aftengruppen ville gerne have disse temaer taget op i deres multimedieshow: - Hvorfor man tager rusmidler - Hvad der sker, når man tager rusmidler - Hvordan afhængighed af rusmidler udvikler sig - Hvem det sker for - Hvad konsekvensen er - Hvordan man oplever at blive mødt af de sociale myndigheder - Hvilke fordomme andre mennesker har - At man bliver stemplet - At det ikke er ens egen skyld/man kan ikke bare tage sig sammen Er noget der hele tiden følger en uanset, hvor gammel man er, men fremtiden for mig er et tidspunkt i mit liv, hvor jeg kan få lov til at slappe af, uddannelse, arbejde, familie, bolig alle de ting er på plads! Men når man så kommer til det punkt, er der sikker noget nyt, der betyder fremtid, det ville da også være kedeligt, hvis man ikke kunne se nogen fremtid i ens liv. Håber bare min fremtid bliver dejlig og vidunderlig, det vil jeg i hvert fald arbejde på! Fremtid er for mig lykke! Styr på livet og væk fra alle unødvendige problemer... Ih, voksne der læser dette vil nok bare smile af mig; Men selvom jeg har den opfattelse af fremtiden, er min fremtid lige nu og her og jeg skal arbejde med de problemer, jeg har nu og ikke spekulere så meget på fremtiden. Så de næste par år er fremtiden 2 år frem og længere end det, kan jeg ikke spekulere på, ellers bliver jeg bare stresset. F R E M T I D Nye øjne åbner nye veje Et samarbejde mellem U-turn og en produktionsskole betød, at skolen har fundet nye måder at gå til problemer med unge og rusmidler på I foråret 2005 stod det klart for lærerne på produktionsskolen på Høffdingsvej i Valby, at de gerne ville have hjælp til at løse en udfordring. Emnet for skolens bekymring var unge og rusmidler. Udfordringen lå i at finde måder at håndtere elevernes brug at rusmidler på. Vi havde haft problemer med elever, der røg hash. Der var også et mindretal af unge, der tog amfetamin, men for hovedpartens vedkommende var det hash. I nogle perioder havde vi haft elever, der var svært belastede, i andre ikke det går op og ned, fortæller Ole Devantier, leder af Produktionsskolen. Skolen har plads til 50 elever under 25 år, som enten har afbrudt eller ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Udvikling af livsfærdigheder og vejledning er en integreret del af undervisningen på skolen. Vi havde indtil da haft den politik at smide folk ud, hvis de røg hash i skoletiden eller mødte op og var påvirkede, men vi ville gerne have råd og vejledning om, hvad man kan og bør stille af krav til de unge, siger han. Derfor kontaktede skolen U-turn, og inden længe var et samarbejde kommet op at stå. Ingen enkle svar Skolen havde først og fremmest behov for at få afklaret, hvordan man rent konkret takler situationer med rusmiddelpåvirkede unge, fortalte Ole Devantier U-turn, da han ringede første gang. Fx var skolen i tvivl om, hvorvidt man skulle fare hårdt frem mod de unge eller omvendt: Skulle

20 man stryge dem med hårene? Skolen var også i tvivl om, hvad den som institution kunne gøre; kunne man fx fra skolens side sende elever til lægen for at få foretaget urinprøver? Aftalen blev, at Ole Devantier og lærere fra skolen skulle komme ind på U-turn og få en snak om sagen. I juni holdt parterne så møde, hvor Mikkel og Kurt, to af U-turns rusmiddelkonsulenter, fortalte lidt om rusmidler og unge og om vigtigheden af at gå i dialog med de unge. Vi fik ikke umiddelbart svar på vores spørgsmål. Eller måske skulle man hellere sige: Svarene var ikke så enkle, som vi havde håbet, fortæller Ole Devantier. Men skolen og U-turn blev enige om, at Mikkel og Kurt skulle komme ud og holde et dialogmøde med skolens elever uden deltagelse af lærerne. Ingen moralisering En mandag i september mødte Mikkel og Kurt derfor op i kantinen på produktionsskolen, hvor eleverne skulle have to timers rusmiddelundervisning. Havde de forestillet sig, at det ville blive to timers voksenmonolog med kurver, grafer og skrækindgydende eksempler på alt det grimme, hash kan gøre ved unge mennesker, tog de fejl. Mikkel og Kurt indledte nemlig mødet med en installation af Salvador Dali. Den ligner umiddelbart en stue med gardiner, billeder og møbler, men træder man et skridt tilbage og iagttager værket, ser man, at det ændrer fuldstændig karakter. Nu er det et kvindeansigt nemlig Mae West. Værket viser, at virkeligheden afhænger af både øjnene, der ser, og af hvor, betragteren selv befinder sig i forhold til det betragtede. Det samme gælder rusmidler. Misbrugsproblematikken kan fortolkes ud fra mange vinkler alt efter hvilke briller, man tager på samfundsbrillerne, individbrillerne eller sundhedsbrillerne fx og derfor er problematikken meget kompleks. Der var ingen tvivl om, at eleverne var glade for, at U-turn kom med en helt anden indgangsvinkel end mange andre eksperter og rådgivere. De kom ikke for at moralisere, siger Ole Devantier. Eleverne gik også sammen i grupper for at formulere en række udsagn om skolen og rusmidler. Fx hvordan man ifølge eleverne talte sammen om rusmidler mellem lærere og elever på skolen. Og hvad skolen kunne gøre for at hjælpe elever med rusmiddelproblemer. Derudover lavede de to konsulenter også en lille uvidenskabelig undersøgelse af, hvorfor eleverne gik på skolen. Andre øjne De mange udsagn fra eleverne blev samlet sammen, og den følgende mandag blev lærerne orienteret om elevernes udsagn og den lille undersøgelse. Herefter blev der holdt møde med både elevere og lærere i plenum. Dialogmødet med eleverne havde vist, at eleverne ikke syntes, at rusmidler generelt var et stort problem på skolen men at lærerne ikke var engagerede eller forstående nok over for de elever, der havde problemer med rusmidler. De mente, at hash skulle være forbudt på skolen, men at elever, der havde problemer med hashrygning skulle hjælpes og støttes meget mere fra lærernes side fx foreslog eleverne at en lærer kunne tage kurser i misbrug, så læreren kunne tale kvalificeret med elever, der måtte have et problem. De angreb problematikken på en anden måde, end vi har gjort, og det har givet andre øjne på problematikken. Vi fik nuanceret vores syn på, hvad vi kan forvente af de unge, og hvad vi kan opnå, siger Ole Devantier. Både lærere og elever var enige om at arbejde videre med materialet fra dialogmødet og fortsætte