Servituthåndhævelse. Livslang uddannelse * Aalborg Universitet * Fast ejendoms retsforhold * 24. aug. 2001

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Servituthåndhævelse. Livslang uddannelse * Aalborg Universitet * Fast ejendoms retsforhold * 24. aug. 2001"

Merete Torp
8 år siden
Visninger:

1 Servituthåndhævelse er primært et spørgsmål om påtaleret Retten til at håndhæve en servitut tilkommer den, der er berettiget. Sker der krænkelser af en servitut, må man forvente, at den berettigede ønsker servitutten respekteret. Forelæsningen kommer derfor ind på, hvordan krænkelser kan imødegås, men fokus vil ligge på problemstillingerne i tilknytning til at få fastslået, hvem der har beføjelsen til at håndhæve en servitut, ligesom konsekvenserne af at undlade håndhævelse vil blive behandlet

Forelæsningen kommer derfor ind på, hvordan krænkelser kan imødegås, men fokus vil ligge på problemstillingerne i

2 Hvornår det vigtigt at vide, hvem der kan påtale? Ved tinglysning - giver typisk anledning til kendelser vedr. servitutter, jf VLK - aflysning afvist vedr. andre dokumenter, jf. U ØLK - skøde afvist Ved afvigelser fra servitutter - giver typisk anledning til domme foranlediget af den forpligtede: U HD - manglende respekt foranlediget af den berettigedes påtaleudøvelse: U HD - manglende påtale, og U ØLD - dispensation afslået, samt U ØLD - dispensation givet. Ved søgsmål (håndhævelse) - giver typisk anledning til domme NB forskel på en kendelse og en dom!

748 ØLK - skøde afvist Ved afvigelser fra servitutter - giver typisk anledning til domme foranlediget af den forpligtede: U 1939.

3 Hvem kan håndhæve? Servituttens væsen er dualistisk: retten modsvarer en forpligtelse Før TL: ofte ikke anført, hvem der kan påtale hvem kan så? (U HKK - serv. kunne ikke aflyses, da der ikke findes at foreligge fornøden klar hjemmel ) Efter TL (1927): dok. skal angive de påtaleberettigede alene beføjet? kan påtale udøves frit? Men hvad med andre? forpligtede (f.eks. i et villakvarter) interesserede (beboerne i en bydel) kommunen (vedr. vej- og planrelevante servitutter)

4 Hvad prøves ved tinglysning? Principielt kun grundlaget for tinglysningen; altså formkrav, legitimitet m.v. Retlige spørgsmål vedr. fortolkning af dokumentet eller berettigelse (f.eks. implicit påtaleret) må søges afklaret ved de alm. domstole Domspraksis dog broget m.h.t., hvad dommeren tager stilling til I tinglysningsmæssig henseende kan dommeren holde sig til den påtaleberettigede i h.t. dokumentet, U ØLK Ikke pligt til at forholde sig til en ikke dokumenteret påtaleret Dommeren skal ikke foranstalte undersøgelser

domstole Domspraksis dog broget m.h.t., hvad dommeren tager stilling til I tinglysningsmæssig henseende kan dommeren holde sig til den påtaleberettigede i h.

5 Eksplicit påtaleret Angivelse i dokumentet er obligatorisk, og manglende/upræcis angivelse medfører afvisning (U VLK - angivelse af materielt berettiget ikke nok). Påtaleretten tilkommer normalt den berettigede eller en (grundejer)forening eller kommunen Den påtaleberettigede er beføjet vedr. tinglysningsmæssige dispositioner (aflysning/ændr.) udenretlige dispositioner (afvigelser)

Påtaleretten tilkommer normalt den berettigede eller en (grundejer)forening eller kommunen Den

6 Materiel berettigelse En servitutret kan opfattes som en kontrakt mellem mellem ejeren af én ejendom (den tjenende) og ejeren af en anden ejendom (den herskende). Hvis aftalen misligholdes har den skuffede (i praksis den herskende ejer) et retskrav på, at kontrakten fastholdes vedkommende er altså berettiget til at håndhæve aftalen hvilket kan ske såvel udenretligt (skriftligt eller mundtligt) eller indenretligt (civilt søgsmål)

Hvis aftalen misligholdes har den skuffede (i praksis den herskende ejer) et retskrav på, at kontrakten

7 Implicit påtaleret Materielt berettigede (forpligtede) har også beføjelser, idet de kan påtale servitutkrænkelser dispensere for deres eget vedkommende Der tilkommer derfor også den materielt berettigede påtaleret - som altså bare er implicit. Formelt er der ingen forskel på eksplicit og implicit påtaleret. Men den eksplicitte påtaleret har større legitimitet og er derfor mere operationel, jf. U ØLK - hvor landsretten fandt, at den, der påstod sig berettiget, ikke havde godtgjort påtaleret.

Formelt er der ingen forskel på eksplicit og implicit påtaleret.

8 Gensidig påtaleret Den implicitte påtaleret er baggrunden for den gensidige påtaleret, som foreligger, når en flerhed af ejendomme er forpligtet af den samme servitut, som respekteres. Forudsat retlig interesse som gælder udøvelse af såvel eksplicit som implicit påtale, jf. f.eks. U ØLK - indsigelse afvist, da mange ejendomme ikke overholdt mindstestørrelsen, og U ØLD - vedr. eksplicit påtaleberettiget, arealmanglen ubetydelig Gælder også, selv om der er anført en påtaleberettiget også efter 1927, jf. U ØLK - hvor indsigelse fra en forpligtet dog blev afvist som følge af manglede interesse

423 ØLK - indsigelse afvist, da mange ejendomme ikke overholdt mindstestørrelsen, og U 1970.556 ØLD - vedr.

9 Kommunal påtale Grundlaget for kommunal påtale kan ske på to måder: Som eksplicit påtaleberettiget - om fornødent gennem et civilt søgsmål På grundlag af planlovens 43 - legal påtaleret omfatter kun lokalplanservitutter kan ske i form af forbud eller påbud skal varetage planlægningsmæssige hensyn, jf. KFE kommunens påbud om ændring af nogle tagkviste ikke udtryk for usaglig forskelsbehandling forudsætter klarhed, jf. KFE ikke fornødent grundlag Servitutterne inkorporeres i det offentlige reguleringssystem

varetage planlægningsmæssige hensyn, jf. KFE 1994.

10 Hvilke hensyn kan bære kommunal håndhævelse? Ved legal påtale planlægningsmæssige hensyn påklage efter planloven: naturklagenævnet KFE Ved eksplicit påtale står kommunen friere, men ikke ubundet skal varetage almene hensyn (som normalt varetages af kommuner, respektere lighedsprincipper, undgå vilkårlighed og forskelsbehandling) Kan i øvrigt udøve påtale som grundejer

194 Ved eksplicit påtale står kommunen friere, men ikke ubundet skal varetage almene hensyn

11 Påtalepligt? Som udgangspunkt ingen pligt til påtale, i f.t. til materielt berettigede (forpligtede) - de kan jo selv Kommunen står dog ikke ganske frit: Har visse forpligtelser jf. U HD Påtale må udøves under hensyntagen til de forventninger, servitutten har skabt, jf. U ØLD og U HD - manglende håndhævelse medførte erstatningspligt Kun pligt til at skønne, om påtale skal udøves jf. U VLD - kommune berettiget til indenfor grænser for forsvarligt og sagligt skøn at disponere over servitutten

72 HD - manglende håndhævelse medførte erstatningspligt Kun pligt til at skønne, om påtale skal udøves jf. U 1999.

12 Hvordan påvirkes påtaleretten af udstykning? Udstykning af den påtaleberettigede (herskende) ejendom udstrækkes sammen med servitutretten i hvilken henseende servituttens baggrund og formål har betydning Ved udstykning af en ikke materielt berettiget ejendom med eksplicit påtaleret udvides påtaleretten ikke

med servitutretten i hvilken henseende servituttens baggrund og formål har

13 Udøvelse af påtale Udenretligt - mundtligt/skriftligt af den påtaleberettigede ifølge dokumentet af berettigede Indenretligt - stævning civilt søgsmål dom kan tvangsfuldbyrdes af fogeden (fysisk evt. med politiets hjælp) ikke mulighed for straf eller tvangsbøder

stævning civilt søgsmål dom kan tvangsfuldbyrdes af fogeden

14 Fortabelse af påtaleret Håndhævelse af en servitut kan fortabes som følge af: Frihedshævd hvilket forudsætter, at den servitutforpligtede har rådet i strid med servitutten i 20 år vil da normalt medføre, at hele eller dele af servitutten ekstingveres forudsætter modråden, sml. U VLD - råden i strid med friholdelsesforpligtelse indebar frihedshævd på ikke-udnyttet vejret Passivitet rettighedsfortabelse som følge af manglende indsigelse særligt specifikke servitutter med én berettiget efter kort tid, jf. KFE efter 3 år forudsætter god tro hos den ekstingverende

2486 VLD - råden i strid med friholdelsesforpligtelse indebar frihedshævd på ikke-udnyttet vejret Passivitet rettighedsfortabelse som følge af

15 Nyere litteratur Jens Ewald, Dansk Servitutret, Jurist- og økonomforbundets Forlag 1992 Peter Mortensen i Fast ejendom, GadJura 1999, s. 46 ff Orla Friis Jensen i Miljøretten, Bind 1 - Almindelige emner, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2001, s. 90 ff Lars Ramhøj, Servituthåndhævelse, UfR 2001 B 176 ff Husk evalueringsskemaet! Tak for jeres opmærksomhed

46 ff Orla Friis Jensen i Miljøretten, Bind 1 - Almindelige emner, Jurist- og

Relaterede dokumenter

Servitutter. Problemer vedrørende aflysning, oplysning og konfliktløsning

Servitutter. Problemer vedrørende aflysning, oplysning og konfliktløsning Landinspektøruddannelsen, Land Management, 1. semester Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Servitutter Problemer vedrørende aflysning, oplysning og konfliktløsning Anette Olesen - Kasper Kornerup