Servitutter. Problemer vedrørende aflysning, oplysning og konfliktløsning

Transkript

1 Landinspektøruddannelsen, Land Management, 1. semester Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Servitutter Problemer vedrørende aflysning, oplysning og konfliktløsning Anette Olesen - Kasper Kornerup Thygesen - Michael Skriver Andersen

2 2

3 Titel: Tema: Servitutter Problemer vedrørende aflysning, oplysning og konfliktløsning Fast ejendom - systemer, retsforhold og økonomi Projektperiode: 2. september 2010 til 13. januar 2011 Projektgruppe: Land Management, 1.semester, gruppe 6 Deltagere: Synopsis: Anette Olesen Kasper Kornerup Thygesen Michael Skriver Andersen Vejleder: Bent Hulegaard Jensen Sideantal: 80 Appendiksantal: 13 Afsluttet den 13. januar 2011 Projektet omhandler en række problemstillinger vedrørende servitutter, som er fundet interessante dels ud fra en brainstorm og dels ud fra en gennemgang af domme omhandlende servitutter. Et problem vedrørende aflysning af åbenbart ophørte servitutter, belyses ud fra interviews med praktiserende landinspektører, hvorefter der udarbejdes en række løsningsmodeller, der kan forbedre byrderubrikkens aktualitet. Projektet belyser desuden, hvordan der kan skabes bedre rammer for løsning af servitutkonflikter, ved etablering af en ny instans der går forud for domstolene. Endeligt behandles den problemstilling, der består i, at ejeren af en herskende ejendom ikke er informeret om sin berettigelse i forhold til en given servitut. Dette forudsætter en registrering af, hvilke ejendomme der er herskende efterfulgt af en oplysning på skødet. Løsningerne er af både juridisk, organisatorisk samt systemmæssig karakter. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. 3

4 4

5 Forord Denne rapport er udarbejdet af landinspektørstuderende på kandidatuddannelsens Land Management 1. semester, Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. Semestertemaet for projektet er Fast ejendom systemer, retsforhold og økonomi. Formålet med projektet er: at sætte de studerende i stand til at yde rådgivning på højt fagligt niveau i forhold til private grundejere/klienter og interesseorganisationer såvel som i forhold til myndigheder/politikere. (L-studienævnet 2010, s. 5) Rapporten henvender sig til personer med kendskab til landinspektørfaglige emner i Danmark, samt den terminologi der knytter sig hertil. Rapporten er opbygget hierarkisk i kapitler, afsnit og underafsnit. Nogle steder er der et niveau under underafsnit, i disse tilfælde vil overskriften være markeret med fed skrift. Citater er markeret med kursiv og sat i gåseøjne, mens kilder er lavet efter Chicago metoden og er sat i (parenteser) f.eks. (Bøje 2010, s. 16). Hvis kilden udelukkende er et citat, eller en del af noget tekst vil kilden været placeret straks herefter, mens en kilde til en hel tekstsektion vil være placeret til sidst. Kildehenvisningen i teksten henviser til kildelisten, som findes sidst i rapporten, kilder i appendiks henvises der til kildelisten. Sidst i rapporten findes der desuden er en figurliste. Hvert kapitel indledes med et formål og en introduktion i kursiv for indholdet i det pågældende kapitel. For at lette læsningen i rapporten henvises der til forskellige love, bekendtgørelser og vejledninger ved hjælp af kaldenavne. Kaldenavnene ses i sammenhæng med de tilhørende juridiske navne i Figur 1 - Oversigt over anvendte love. Disse love, bekendtgørelser og vejledninger vil ikke fremgå af kildelisten. Søgning af love, bekendtgørelser og forarbejder er primært gjort via (Thomson Reuters Professional AS 2010), der bl.a. indeholder Karnov og UfR. 5

6 Juridisk navn Kaldenavn Kildehenvisning Bekendtgørelse af lov om tinglysning Bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) Lovbekendtgørelse om afgift af tinglysning og registrering af ejer - og panterettigheder mv. Bekendtgørelse af lov om straffeloven Bekendtgørelse af lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område TL, tinglysningslov LBK nr. 158 BTL, bekendtgørelse om tinglysning TL AFG, Tinglysningsafgiftsloven BEK nr. 834 LBKG nr. 462 Straffeloven LBK nr Aftaleloven LBK nr. 781 Bekendtgørelse af lov om hegn Hegnsloven LBK nr. 59 Bekendtgørelse om skelforretninger BKG. om skelforretninger BEK nr Vejledning om skelforretninger VEJL. om skelforretninger VEJ nr. 61 Bekendtgørelse om udstykning og anden registrering i matriklen Bekendtgørelse om vederlag til hegnsynsmænd samt til vurderingsmænd i henhold til mark- og vejfredsloven Bekendtgørelse af lov om planlægning Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Figur 1 - Oversigt over anvendte love Udstykningsloven LBK nr. 494 BKG. om vederlag til hegnsynsmænd ( ). BEK nr Planloven LBK nr. 937 Retsplejeloven LBK nr Det bemærkes at de nævnte love er inkl. senere ændringer frem til dags dato. En tak til de personer der har medvirket til interviews: - Anne Marie Walmar, GEOPARTNER Landinspektørgården A/S, Silkeborg - Niels Malmskov, Landmålergården I/S, Vordingborg - Peder Bønnelycke, Birk & Boe I/S, Hjørring - Henning Elmstrøm, Formand for DdL, Landinspektør Henning Elmstrøm, Mariager - Brian Pedersen, Sekretariatetschef ved Tinglysningsretten, Hobro - Anette Bøgh, Formand for LgE, Landinspektør, Århus 6

7 Indhold FORORD INDLEDNING BAGGRUNDSVIDEN OG BEGREBSFORSTÅELSE PROBLEMER VEDRØRENDE SERVITUTTER UNDREN Baggrundsviden og begrebsforståelse Problemer vedrørende servitutter PROJEKTSTRUKTUR PROJEKTSTRUKTUR - FASE BEGREBSAFKLARING OM SERVITUTTER SERVITUTTYPER PÅTALEBERETTIGEDE LIGHEDSGRUNDSÆTNINGEN, PASSIVITET OG HÆVD PÅTALERETTEN TINGLYSNING HISTORIE OG TERMINOLOGI ORGANISATION OG SYSTEM VÆSENTLIGE LOVÆNDRINGER BEVIDSTHED OM PÅTALERET AFLYSNING AF ÅBENBART OPHØRTE SERVITUTTER DOMSPRAKSIS IKKE ANSVARSPÅDRAGENDE AT UNDLADE AT OPLYSE OM TINGLYST SERVITUT PÅTALE AF SERVITUT HÅNDHÆVELSE AF SERVITUT FRA ÅR 1900 OM HEGN SERVITUTKONFLIKTER PROBLEMIDENTIFIKATION SERVITUTKONFLIKTER ER DE PÅTALEBERETTIGEDE BEVIDSTE OM DERES PÅTALERET?

8 7.3 UDSLETTELSE AF ÅBENBART OPHØRTE SERVITUTTER PROBLEMFORMULERING MÅLET PLAN FOR LØSNING PROJEKTSTRUKTUR FASE KRAV TIL LØSNINGERNE Problem A: Servitutkonflikter Problem B: Aflysning af åbenbart ophørte servitutter Problem C: Oplysning på den herskende ejendom LØSNING AF SERVITUTKONFLIKTER RETSMÆGLING SAMMENLIGNELIGE INSTANSER Skelforretning Hegnsynet DISKUSSION ANBEFALINGER: NY INSTANS TIL LØSNING AF SERVITUTKONFLIKTER EKSEMPEL PÅ PROCEDURE AFLYSNING AF OPHØRTE SERVITUTTER TEKNIK VIDEN ORGANISATION Tinglysningsretten Ansvarsfordeling Myndighedsstrukturen Sikre ensartet sagsbehandling Forslag fra betænkninger Andet PRODUKT Forskellige løsninger Kombination og prioritet TEST AF LØSNINGSMODELLER OPLYSNING PÅ DEN HERSKENDE EJENDOM TEKNIK Forslag til ny registrering og oplysning VIDEN

9 11.3 ORGANISATION Forslag til organisatoriske ændringer PRODUKT TEST AF LØSNINGSMODELLER AFSLUTNING KONKLUSION PERSPEKTIVERING KILDELISTE BOGLISTE INTERNET LISTE PUBLIKATIONER / ARTIKLER FIGURLISTE APPENDIKS

10 10

11 1 Indledning Indledningsvist præsenteres de problematikker som i udgangspunktet findes interessante, ud fra en brainstorm, appendiks A.1, samt en gennemgang af domme, der omhandler servitutter. Problemstillingerne rammer bredt inden for emnefeltet og er både af begrebs- og forståelsesmæssig samt problembaseret karakter. I det følgende er præsenteret de problemfelter fra brainstormen, der er fundet mest interessevækkende at fokusere på. Det danske tinglysningssystem giver mulighed for at pålægge ejendomme byrder, herunder servitutter, hvorved man kan stifte rettigheder samt rådighedsindskrænkninger over fast ejendom. Er man påtaleberettiget, har man ret til, at reagere overfor råden, der strider imod servitutten, men hvis denne ret ikke benyttes, kan der nemt opstå problemer. I nogle konkrete situationer har det nemlig vist sig at være problematisk, at en påtaleret ikke er blevet benyttet. I en sag (U Ø) var der på en række ejendomme tinglyst en servitut fra år 1900, som bl.a. bestemte at hegn mod skel skulle være stakit. Grundejerforeningen, som var påtaleberettiget, havde kun i visse tilfælde håndhævet servitutten selvom, der var rådet i strid med denne. Da en parcelhusejer rejste en mur, blev der dog rejst påtale fra grundejerforeningen. Parterne kunne ikke blive enige om, hvorvidt servitutten var bortfaldet som følge af passivitet, hvorefter der blev anlagt sag af grundejerforeningen, som fik medhold i, at muren skulle rives ned. Servitutten var derfor ikke bortfaldet, som følge af passivitet. 1.1 Baggrundsviden og begrebsforståelse Ud fra den nævnte sag kan man undre sig over, hvorfor servitutterne ikke er bortfaldet som følge af passivitet? Ligeledes kan man undre sig over, hvordan det stemmer overens med det retslige lighedsprincip, at servitutten kan håndhæves overfor en krænkelse efter, at der har været mange overtrædelser, der ikke er blevet påtalt. I forlængelse heraf vil det være interessant at se på, hvad det vil sige at være påtaleberettiget, om man har påtalepligt og hvilke håndhævelsesmuligheder man har. 1.2 Problemer vedrørende servitutter Set fra den påtaleberettigedes perspektiv er problemet, at man kan påtale krænkelsen af servitutten, men dette medfører ikke altid, at der sker ændringer i de faktiske forhold. I den nævnte sag skal grundejerforeningen indlede en retssag, for at få opretholdt sin ret. Dette må betegnes som et vidtgående skridt både økonomisk og menneskeligt. 11

12 Problematikken er således, som illustreret i Figur 2, at der ikke er nogen muligheder for en juridisk bindende konfliktløsning mellem den simple påtale fra den påtaleberettigede og en retssag, som er et vidtgående skridt. Påtale? Retssag Figur 2 Manglende trin mellem påtale og retssag I forlængelse af problematikken vedrørende det manglende trin, er det en forudsætning for at kunne håndhæve en servitut, at man er bekendt med sin påtaleret. Derfor er det interessant at se på, hvorledes denne information er tilgængelig for de påtaleberettigede og herskende ejendomme. Tingbogen indeholder mange uaktuelle servitutter (Faginstitutioner og universiteter i Norden 2006, s. 47), hvilket kunne tænkes at skabe manglende tillid til tingbogens indhold. Derfor er det interessant at se på, hvorfor disse ikke er blevet slettet? 1.3 Undren Indledningsvis er beskrevet en række uafklarede tilstande, som ønskes undersøgt nærmere med udgangspunkt i følgende undren: Baggrundsviden og begrebsforståelse 1. Hvilke begreber vedrører servitutter (berettigelse, typer, etc.)? 2. Hvad vil det sige at være påtaleberettiget? Herunder, har man påtalepligt og hvilke muligheder er der mht. håndhævelse? 3. Hvorfor fører manglende håndhævelse ikke til at servitutter bortfalder? 4. Er lighedsprincippet brudt i forbindelse med håndhævelse af servitutter, hvor der har været krænkelser, som ikke har været påtalt? 5. Hvilke lovgivningsmæssige ændringer, der vedrører servitutter, er der sket i forbindelse med den nye tinglysningslov? Problemer vedrørende servitutter 6. Er konflikter angående servitutter egnet til at blive løst andetsteds end hos domstolene? 7. Er der problemer med aflysning af åbenbart ophørte servitutter? 8. Er de påtaleberettigede og/eller herskende bevidste om deres ret? 12

13 2 Projektstruktur Formålet med dette kapitel er, at fremlægge den anvendte projektstruktur. Projektstrukturen skal sikre en logisk, struktureret og velovervejet opbygning og fremgangsmåde til at belyse projektets bestanddele. Slutteligt skabes overblik over, hvordan spørgsmålene fra indledningen behandles videre igennem rapporten. 2.1 Projektstruktur - fase 1 Et væsentligt element i et projekt er samtalerne. Projektet startes med en samtale og undervejs når der træffes valg, er samtalerne vigtige (Brodersen 2010, s. 23). I den forbindelse er det vigtigt, at dokumentere de argumenter, der udledes af samtalerne i projektrapporten. Den anvendte projektstruktur er en efter projektgruppen tilpasset udgave af Samtalemodellen jf. (Brodersen 2010, s. 48), som er knyttet til Olsen Banden - modellen jfr. (Brodersen 2010, s. 24). I et hvert projekt tages der udgangspunkt i en idé, en undren, der via en plan bliver udmøntet i et resultat. Imellem idéen og planen er der en forberedelse bestående af undersøgende arbejde, mens der mellem planen og resultatet er en udførelse af løsningsorienteret karakter. Figur 3 Olsen Banden - modellen Projektet er inddelt i to faser, således der her er en beskrivelse af første fase af projektstrukturen fra idé over forberedelse til plan og i afsnit Projektstruktur fase kommer en beskrivelse af anden del fra plan over udførelse til resultat. I samtalemodellen, Figur 4 Projektstruktur, begyndes med en idé eller en undren, hvortil der mangler viden. I idéanalysen undersøges, om den opstillede idé/undren er et reelt, generelt problem for andre, eller om det blot er projektgruppens formodning, at der foreligger en utilfredsstillende tilstand. Det reelle problem udmøntes i en erkendel- 13

14 se og en beskrivelse af en problemstilling, der vedrører flere end blot projektgruppen. I analysere og definere ledes der efter årsager og virkninger, samt hvem det er et problem for og hvornår problemet opstår. I ønskede forandring beskrives udgangspunktet (problemformuleringen), som repræsenterer den utilfredsstillende tilstand og det ønskede mål (forestillingen om den tilfredsstillende tilstand). Opsamlingen på hele projektforberedelsen er en plan for løsning, som indeholder de planlagte aktiviteter (interviews, cases osv.) samt en kravspecifikation for det tiltænkte produkt/løsningsforslag. (Brodersen 2010, s ) I Figur 4 Projektstruktur, ses projektets struktur, som består af processer (ellipser), der er leddene mellem forskellige tilstande (rektangler). Idéen er således input til idéanalysen, hvor det reelle problem er output og samtidig input til næste proces. Til hver proces er endvidere input fra litteratur, lovgivning mv., samt et valg af en konkret teori/metode, der skal sikrer kvaliteten af den pågældende analyse. (Brodersen 2010, s ) Figur 4 Projektstruktur: Samtale modellen knyttet til Olsen Banden modellen I Figur 5 - Metodevalg, er de enkelte bestanddele fra projektstrukturen fra Figur 4 Projektstruktur anvendt, de er opstillet på tværs i figuren. Det vises, hvilke spørgsmål fra 14

15 indledningen der besvares i hvilket kapitel og hvordan det behandles ved input og Teori- /metodevalg. Kapitel Spørgsmål fra afsnittet undren Input Teori/metode Ide/undren 1. Indledning (Her opstår spørgsmålene) Domme Brainstorm Idéanalyse 3. Begrebsafklaring (Her dannes baggrundsviden til besvarelse af spørgsmålene fra indledningen) 1. Hvilke begreber vedrører servitutter (berettigelse, typer, etc.)? Litteratur 4. Påtaleretten 2. Hvad vil det sige at være påtaleberettiget? Herunder, har man påtalepligt og hvilke muligheder er der mht. håndhævelse? Litteratur, UFR og Planloven 5. Tinglysningsloven 5. Hvilke lovgivningsmæssige ændringer, der vedrører servitutter, er der sket i forbindelse med den nye tinglysningslov? 7. Er der problemer med aflysning af åbenbart ophørte servitutter? Tinglysningsloven, bekendtgørelsen om tinglysning og Karnovs kommentarer Juridisk metode Interviewteknik 6. Domme 3. Hvorfor fører manglende håndhævelse ikke til at servitutter bortfalder (passivitet eller frihedshævd)? Interview Domme Juridisk metode (dommes opbygning) 7. Problemidentifikation Figur 5 - Metodevalg 4. Er lighedsprincippet brudt i forbindelse med håndhævelse af servitutter, hvor der har været krænkelser, som ikke har været påtalt? 6. Er konflikter angående servitutter egnet til at blive løst andetsteds end hos domstolene? 8. Er de påtaleberettigede og/eller materielt berettigede bevidste om deres ret? Reelle problem, Analysere og definere - Ønsket forandring og Det ønskede mål Diskussion af alle spørgsmål på baggrund af den viden der er opnået i idéanalysen. Beskrivelse af hvem det er problem for samt hvornår og i hvilke sammenhænge problemet opstår. Syntese på idéanalysen 15

16 16

17 3 Begrebsafklaring Begrebsafklaringen skal primært medvirke til at skabe en forståelse af centrale begreber i projektet. Først og fremmest ses på definitionen af en servitut og hvilken juridisk virkning en servitut har. Der redegøres for forskellige servituttyper, såvel deres forskellighed som deres retlige betydning. Derudover forklares hvilke begreber, der bruges i forbindelse med påtaleberettigede samt forholdet mellem herskende og tjenende ejendomme. Endeligt beskrives begreberne passivitet, hævd samt lighedsprincippet, hvilket er relevant i forhold til spørgsmålene der belyses i afsnittet domspraksis. 3.1 Om servitutter I Danmark reguleres anvendelsen af fast ejendom ved en række offentligretlige dokumenter, såsom kommune- og lokalplaner. Denne anvendelse kan dog også reguleres ved servitutter. En servitut er en disponeringsbegrænsende bestemmelse over en ejendom, eller en del heraf. Den juridiske definition er: "En på særligt retsgrundlag hvilende ret til at råde over en fast ejendom i begrænset omfang eller til at kræve opretholdt en given tilstand på ejendommen" (Illum 1943, s. 9). En deklaration er det dokument, der tinglyses og som dermed hjemler en servitut (Illum 1943, s. 9). Såvel private grundejere som myndigheder kan stifte henholdsvis privatretlige og offentligretlige servitutter, som sker ved en beslutning om, at tildele sin ejendom en given retlig bestemmelse. Offentligretlige servitutter gælder og har retsvirkning uden tinglysning, men myndighederne vælger dog i mange tilfælde at tinglyse, da dette har stor informationsværdi for borgerne. (Tinglysningsretten 2010) Privatretlige servitutter skal tinglyses efter Tinglysningslovens 1, for at beskytte rettigheden mod tredjemand. En privatretlig servitut er en frivilligt indgået aftale mellem to grundejere, og kan eksempelvis være en ret til færdsel på en given ejendom. En offentligretlig servitut pålægges en grundejer af en offentlig myndighed og kan eksempelvis være en vejbyggelinje. Servitutter er ofte gensidige ved, at der er rettigheder til fordel for en ejendom, som kaldes den herskende ejendom, som samtidig begrænser en given rettighedsudøvelse på en anden ejendom, den tjenende ejendom, hvorpå servitutten tinglyses. Det vil sige, at den rådighed som kan udøves eller den tilstand som deklarationen foreskriver, kan kræves opretholdt på den tjenende ejendom af ejeren af den herskende ejendom. (Ramhøj, Huller i planlovens bortfaldssystem 2010 nr. 4, s. 31) 17

18 3.2 Servituttyper Servitutter kan være af en sådan karakter, at der ønskes en vis tilstand opretholdt på en ejendom, dette kan eksemplificeres ved, at træer eller anden bevoksning kun må være af en bestemt højde. En sådan servitut kaldes en tilstandsservitut. Er der derimod tale om en bestemt rådighed over en ejendom, eks. en ret til at udvinde grus eller udøve færdsel, tales der om en rådighedsservitut. (Revsbech og Puggaard 2008, s. 106) Denne sondring mellem rådigheds- og tilstandsservitutter har betydning i forhold til, hvornår en servitut kan bortfalde. Planlovens regler om servitutbortfald gælder eksempletvis kun for tilstandsservitutter i tilfælde, hvor en tilstandsservitut strider mod en lokalplans bestemmelser jf. Planlovens 15, stk. 2. nr. 16. Rådighedsservitutter kan dog eksproprieres med hjemmel i Planloven 47, stk. 2. En servitut der er stiftet til fordel for den værende ejer af en fast ejendom, også kaldet den herskende ejendom, kaldes en reel servitut. (Eyben 2004, s. 314) En personel servitut tinglyses til fordel for en bestemt person eller persongruppe, mens en institutionel servitut er stiftet til fordel for en offentlig myndighed. 3.3 Påtaleberettigede Når en servitut tinglyses skal det fremgå, hvem der er de(n) påtaleberettigede jf. tinglysningslovens 10, stk. 5, typisk vil det være den til enhver tid værende ejer af en eller flere herskende ejendomme. Undertiden tillægges også Kommunalbestyrelsen eller grundejerforeninger påtaleret. Påtaleberettiget er en betegnelse for den, som er berettiget til, at rejse civilt søgsmål ved domstolene (Eyben 2004, s. 283). Påtaleberettigede ifølge servitutten, kan endvidere skride ind over for enhver handling, der er i strid med bestemmelserne i servitutten og skal ligeledes godkende ændringer, rykninger eller aflysning. Der skelnes mellem eksplicit og implicit påtaleberettigede. Ved eksplicit berettigede forstås den eller de påtaleberettigede, der står anført på servitutdokumentet. Normalt tillægges påtaleretten den materielt berettigede, altså den person der f.eks. har en ret til at færdes over anden ejendom (Ramhøj, Servituthåndhævelse 2001, s. 177). Det forhold, at der ifølge servitutdokumentet er anført en eller flere påtaleberettigede, tilsidesætter ikke nødvendigvis andres rettigheder vedrørende den pågældende servitut. F.eks. hvis en påtaleberettiget ønsker, at aflyse en servitut, kan dette blive forhindret ved at grundejerne på andre ejendomme end den påtaleberettigedes ejendom, også har krav på, at blive hørt fordi, de har en materiel berettigelse. Disse går under betegnelsen implicit påtaleberettigede (Ramhøj, Servituthåndhævelse 2001, s. 177) 3.4 Lighedsgrundsætningen, passivitet og hævd Lighedsgrundsætningen er princippet om, at en forskelsbehandling af enkelte borgere eller grupper ( ) er utilladelig, hvor den ikke har særlig hjemmel (Eyben 2004, s. 221). 18

19 Således skal to lignende sager/situationer behandles lige, dog kun indenfor den samme forvaltningsmyndighed, og princippet er således ikke gældende på tværs af myndigheder. Eksempelvis kan to kommuner have forskellig praksis for udstedelse af landzonetilladelser, uden at dette er et brud på lighedsgrundsætningen. Hvis en tidligere afgørelse har været en fejltagelse eller sågar i modstrid med gældende ret, kan den tidligere afgørelse ikke gøres gældende i forhold til en lignende situation. Endvidere kan der være saglige grunde til at forskelsbehandle. (Mørup 2010) Definition af passivitet: et krav eller en anden ret kan bortfalde ved passivitet, når den berettigede trods anledning hertil i en vis tid ikke har fortaget skridt med henblik på at gøre kravet eller retten gældende( ) (Eyben 2004, s. 266) Manglende påtale i form af passivitet kan føre til fortabelse af muligheden for håndhævelse for den påtaleberettigede. Det er dog en forudsætning, at krænkelsen af servitutten er foretaget i god tro, og at den påtaleberettigede har, eller burde have, kendskab til krænkelsen, og derfor haft muligheden for at påtale. Fravær af påtale i sådanne tilfælde kan dermed karakteriseres som stiltiende samtykke. (Ramhøj, Servituthåndhævelse 2001, s. 182) En servitut kan endvidere ophøre som følge af frihedshævd, i tilfælde hvor der er rådet i strid med servitutten i mindst 20 år. (Ramhøj, Servituthåndhævelse 2001, s. 181) En rådighedsservitut kan stiftets som følge af hævd, hvis der har været udøvet en faktisk og synbar råden. Hvis servitutindretningen (eksempelvis en vej) ikke alene er etableret til fordel for den rådende eller, der ikke er tale om en synbar råden, kræves der alderstidsråden. (Ramhøj, Hævd 2009, s ) Der kan således ikke vindes servituthævd, alene på baggrund af passivitet. (Ramhøj, Hævd 2009, s. 3) Disse begreber anvendes under afsnittet Domspraksis, hvor det belyses hvordan lighedsgrundsætningen, hævd og passivitet skal forstås i forhold til håndhævelse af servitutter. 19

20 20

21 4 Påtaleretten Her beskrives, hvilke rettigheder en påtaleret medfører mht. håndhævelse, aflysning mv.. Ydermere beskrives i hvilken grad en påtaleret kan tilkendes andre materielt berettigede efter udstykning. Der skelnes således mellem rettighederne knyttet til henholdsvis den eksplicit og implicit påtaleberettigede. Spørgsmålet om påtalepligt berøres kort. Med påtaleretten medfører en række rettigheder i henhold til den pågældende servitut. Den påtaleberettigede har indflydelse, når en servitut skal: udslettes ændres påtales/håndhæves dispenseres fra Hvad angår udslettelse og ændring af servitutter fremgår det af TL 11, stk. 1, at der udelukkende kræves samtykke fra ejeren af den herskende ejendom, medmindre andet er angivet i en tinglyst erklæring. Ifølge Illum, skal de materielt berettigede dog også give samtykke, hvis der foretages ændringer i servitutten, som har betydning for de materielt berettigede (Illum 1943, s. 46). Som udgangspunkt kan både en eksplicit og en implicit berettiget foretage påtale, der kan dog herske tvivl om, hvorvidt en given person er implicit berettiget. I og med at den eksplicit berettigedes påtaleret er utvivlsom, vil det derfor ofte være denne, der foretager påtalen, men der er intet til hinder for, at denne påtale sker på foranledning af en implicit berettiget. I forbindelse med en påtale er det en forudsætning, at den påtaleberettigede har interesse i påtalen. (Ramhøj, Servituthåndhævelse 2001, s. 180) Håndhævelse En servitut svarer til en aftale mellem to parter, typisk ejeren af hhv. den tjenende og den herskende ejendom, og derfor hviler deres indbyrdes retsstilling på et aftaleretligt grundlag. Dvs. at man har et retskrav på at aftalen overholdes, og i tilfælde af at aftalen misligholdes kan det således blive aktuelt med et civilt søgsmål. (Ramhøj, Servituthåndhævelse 2001, s. 177) Foruden muligheden for en retssag er det interessant at se på, hvad man selv kan gøre, og i den henseende hvornår der er tale om selvtægt? Knud Illum refererer til en række forfattere, som har forskellige synspunkter til dette spørgsmål, herunder Vinding Kruse, som taler for retten til selv, at gøre sin ret gældende. Ifølge ham, skal den påtaleberettigede, uden brug af magt mod person, kunne etab- 21

22 lere de fornødne foranstaltninger til sikring af sin ret. Dette synspunkt kritiseres dog med henvisning til straffelovens 294, bestemmelsen om selvtægt, som siger at Den, som ulovligt tager sig selv til rette, straffes med bøde (Illum 1943, s. 235). Det næste spørgsmål er så, hvornår der er tale om ulovlig selvtægt? Ifølge Karnov kommentarerne til den omtalte bestemmelse er dette når man: 1. ikke kan bevise sin materielle ret, 2. når man anvender magt, eksempelvis i form af vold mod person, 3. når, man handler i strid med myndigheders afgørelse. (Karnov 2010) Det nævnes endvidere, at det er væsentligt, hvorvidt den berettigede indenfor en forholdsvis kort tidshorisont kan opnå afklaring ved en myndighed eller domstol. (Karnov 2010) Når der sker udstykning af en ejendom, til hvilken der hører en påtaleret, opstår spørgsmålet om hvorvidt påtaleretten herefter tilfalder alle de udstykkede ejendomme? Det kan fremgå af servitutten, at senere dannede ejendomme skal have andel i påtaleretten, men dette er ikke altid tilfældet. Det sker dog ikke automatisk, men skal påtegnes servitutten. En sådan påtaleret kan opnås for de udstykkede ejendomme, hvis de er materielt berettigede i forhold til servituttens baggrund og formål. I tilfælde hvor en ikke materielt berettiget har påtaleretten, kan de heraf udstykkede ejendomme ikke få andel i påtaleretten. (Ramhøj, Servituthåndhævelse 2001, s. 179) Kommunalbestyrelsen skal jf. planlovens 42 give samtykke til en servitut, når denne omhandler forhold, som kan reguleres i en lokalplan, jf. PL 15, stk. 2. I planlovens 43 angives, det at kommunen ved påbud eller forbud kan sikre overholdelsen af servitutbestemmelser om forhold, der kan optages i en lokalplan. Dette er betegnet den legale påtaleret. Planlovens 42 og 43 gælder dog ikke, når der er tale om offentligretlige servitutter. Påtalepligt Spørgsmålet om hvorvidt der er påtalepligt, er hovedsageligt aktuelt i sager, hvor en kommune, grundejerforening eller lignende er eneste påtaleberettigede og dermed varetager en række materielt berettigedes interesser. Et synspunkt i forhold til dette er, at den påtaleberettigede kommune har en forpligtelse, i den forstand at kommunen skal håndhæve sin ret, når der rettes henvendelse fra de materielt berettigede. En kommunes manglende påtale har også vist sig, at kunne medføre, at der opnås en tilstand, der tilsvarer en dispensation. (Ramhøj, Servituthåndhævelse 2001, s. 181) 22

23 5 Tinglysning Der redegøres kort for den historiske kontekst vedrørende tinglysningssystemet, de terminologier der benyttes, samt organisationen og systemet for at forstå det nutidige systems opbygning og funktion. Slutteligt fokuseres på de lovgivningsmæssige ændringer, der har betydning for problemstillingerne fra den indledende undren. 5.1 Historie og terminologi Det har fra gammel tid været gældende, at rettigheder, overdragelser og aftaler over fast ejendom skulle bringes for offentlighedens kendskab oplysningerne skulle synliggøres for enhver. (Daugbjerg og Hansen 2000, s. 55) Ved rettigheder i fast ejendom tænker man i første omgang på rettigheder, som efter tinglysningsloven skal tinglyses for at få gyldighed mod andre aftaler om ejendommen, dels mellem partnerne af den indgåede aftale og navnlig overfor tredjemand (Eyben 2004, s. 314). Under disse omtalte rettigheder hører ejendomsretten, panteretten, servitutter, forkøbsret, brugsret og lignende. (Faginstitutioner og universiteter i Norden 2006, s. 33) Der er tre måder at identificere en ejendom i tinglysningssystemet: ESR- nummeret (Det fælleskommunale ejendomsdatasystem), adressen og matr. nummeret. Tinglysningsloven af 1926 benytter udtrykket en bestemt fast ejendom, som kan være en samlet fast ejendom bestående af ét matrikelnummer, to eller flere matrikelnumre der i matriklen er samnoteret, en ejerlejlighed, bygning på lejet grund eller bygning på søterritoriet. (Faginstitutioner og universiteter i Norden 2006, s. 32) 5.2 Organisation og system Tingbogen blev i løbet af 1990 erne overført til elektronisk form og er fra 2009 blevet ført digitalt. Fra at tinglysningen har været ført lokalt i 82 retskredse, er den fra 2009 ført ét samlet sted fra tinglysningen i Hobro. Til hver ejendom hører der fire rubrikker: stamoplysninger til ejendommen, adkomster, byrder samt pantehæftelser. Byrderubrikken angiver bl.a., hvilke servitutdokumenter der måtte være tinglyst på ejendommen. Byrderne angives kronologisk, og er påført dato for, hvornår de er tinglyst samt et løbenummer. Der fremgår desuden en kort beskrivelse af byrdens karakter. Endvidere henvises til hvilket aktnummer deklarationen forefindes i. (Faginstitutioner og universiteter i Norden 2006, s. 43) 23

24 5.3 Væsentlige lovændringer Siden 1926 har det været et krav, at der i servitutter skal være anført en eller flere påtaleberettigede, men der er stadig servitutter fra før 1926, hvor der ikke er påtaleberettigede. TL 20 som omhandler aflysning af servitutter, blev indført i tinglysningsloven Denne bestemmelse er omtalt i appendiks A.8. I TL 10 stk. 5, er der i forbindelse med tinglysningsreformen indført nye bestemmelser omkring servitutter: Et servitutdokument skal altid angive ( ) om servitutten er tidsbegrænset og i givet fald den periode, dokumentet skal være tinglyst. Perioden kan forlænges ved ny tinglysning. Desuden skal servituttens geografiske udstrækning angives, og det skal fremgå, hvilken eller hvilke ejendomme der er herskende i henhold til servitutten. Disse bestemmelser har væsentlig betydning for de problemstillinger der beskrives i de følgende afsnit. Før Teknologi Papirbaseret e-tinglysning Organisation - 82 retskredse 1 retskreds Lovgivning Ingen lovkrav om påtaleberettiget på servitutdokumentet. Figur 6- Ændringer i tinglysningssystemet Krav om påtaleberettiget på servitutdokumentet. 20 vedr. aflysning siden Angivelse af herskende ejendom på servitutdokumentet. Øget fokus på tidsbegrænsning af servitut. Stedfæstelse. Figur 6- Ændringer i tinglysningssystemet viser de ændringer i tinglysningsloven, der er relevante i forhold til de belyste problematikker. Figuren viser derfor ikke en fuldstændig oversigt over lovændringer vedrørende servitutter. Implementeringen af e-tl er beskrevet i appendiks A Bevidsthed om påtaleret Tinglysningslovens 10 stk. 5 siger således: ( ) og det skal fremgå, hvilken eller hvilke ejendomme der er herskende i henhold til servitutten. Jf. 27 Stk. 4 i bekendtgørelsen om tinglysning fremgår det dog ikke, som et krav at den herskende ejendom skal fremgå af servitutdokumentet, med snarere som en mulighed: Det skal om muligt fremgå af servitutdokumentet (...). Dette skaber en uklarhed over, hvad der reelt gælder. Det formodes af projektgruppen, at skal om muligt henviser til, at der ikke i alle tilfælde er en herskende ejendom. Eksempelvis når, en kommune er påtaleberettiget og der ikke er nogen materielt berettigede, er det ikke muligt, at tinglyse en sådan oplysning. Således 24

25 forstås den herskende ejendom, som den materielt berettigede, men dette udelukker dog ikke, at den materielt berettigede samtidig kan være påtaleberettiget. Ikke desto mindre er bestemmelsen interessant i forhold til spørgsmålet vedrørende bevidsthed om, at man er herskende ejendom, hvilket også fremgår af baggrunden for denne bestemmelse: Baggrunden for bestemmelsen er, at en registrering af den herskende ejendom kan give et overblik over, hvilke rettigheder over andre ejendomme der tilkommer en given ejendom. (Karnov 2010) Argumentet i kommentaren er dog svagt, da det stadig er uklart, hvordan denne information skal komme vedkommende ejer over den herskende ejendom til kende, idet oplysningen tinglyses på den tjenende ejendom. Tinglysningssystemet giver således ikke mulighed for, at oplyse hvilke ejendomme der er herskende på den herskende ejendom. I betænkningerne der blev udarbejdet i forbindelse med overgangen til digital tinglysning, appendiks A.10, diskuteres implementeringen af denne bestemmelse. Intentionen med lovændringen som den er tænkt jf. betænkningerne, er således ikke realiseret, hvilket gør det interessant at se på, hvordan dette kan forbedres. 5.5 Aflysning af åbenbart ophørte servitutter Tinglysningssystemet, som gerne skulle repræsentere de gældende rettigheder, indeholder mange uaktuelle servitutter. Den nye bestemmelse omkring tidsbegrænsning af servitutter, skulle gerne hjælpe til at de automatisk slettes fra tingbogen. Det har dog også hidtil været muligt at tidsbegrænse, men med bestemmelsen øges fokus på denne mulighed. Når muligheden for tidsbegrænsning af servitutter ikke bruges, opstår problemet med gamle servitutter, som er tilknyttet ejendomme, selvom de ikke længere er tidssvarende og dermed repræsenterer en uaktuel rettighed. Aflysning af uaktuelle servitutter har samtidig relevans i forbindelse med bestemmelsen om, at servitutter skal stedfæstes geografisk jf. TL 10 stk. 5. Det ville i den henseende være hensigtsmæssigt, at få slettet åbenbart forældede servitutter i stedet for, at landinspektøren bruger ressourcer på at stedfæste servitutter, der ikke længere har nogen relevans for retstilstanden på en ejendom. I TL 20, stk. 1, fremgår det at retten sletter rettigheder, der åbenbart er ophørt. Det interessante er i den forbindelse at undersøge, hvilken dokumentation der skal forelægge for, at fastslå, at servitutten er åbenbart ophørt. For at undersøge, hvorvidt der er problemer forbundet med aflysning af servitutter, er der taget kontakt til privatpraktiserende landinspektører der beskæftiger sig med aflysning af servitutter, appendiks A.5. Anne Marie Walmar (AW) fra Geopartner i Silkeborg, fortæller eksempelvis om en konkret sag vedrørende en gammel, uaktuel servitut angående byggelinjer, hvor der nu er opstået spørgsmål om, hvordan den kan aflyses, fordi der er uklarhed om påtaleretten. Sagen er nu overdraget til kommunen og virksomheden bruger stadig tid på sagen. 25

26 AW fortæller videre, at de selv vurderer fra sag til sag, hvilken dokumentation der er nødvendig for, at aflyse i hht. TL 20, og der er således ikke overordnede retningslinjer for, hvordan denne procedure skal foregå. Niels Malmskov (NM) fra Vordingborg, udtaler i denne sammenhæng at vi gætter os frem. I nogle tilfælde vurderer landinspektøren, at servitutten ikke har relevans for det konkrete projekt og den åbenbart ophørte servitut, får lov til at blive i tingbogen: I langt de fleste tilfælde konstaterer man bare, at der er en uklarhed i tingbogen, men at servitutten ikke vurderes at have betydning for det konkrete projekt. Det er altså i ganske få tilfælde, der er behov for det ofte ret omfattende arbejde det måtte være at aflyse gamle servitutter., siger AW. Samme situation er tilfældet hos Landinspektør NM, som siger: Den nuværende praksis medfører, at vi tit undlader at slette forældede servitutter da det er besværligt/umuligt, at skaffe dokumentation for åbenbart ophørte servitutter. Dette peger i retning af at landinspektøren undgår at aflyse uaktuelle servitutter, fordi der mangler klarhed i processen. Landinspektør Peder Bønnelycke (PB) fra Birk og Boe i Hjørring, forholder sig til, hvorvidt aflysning af servitutter er blevet mere aktuelt efter kravet om stedfæstelse. I den forbindelse nævnte PB, at det nu er et spørgsmål, om hvorvidt man vil bruge ressourcerne på stedfæstelsen eller på at aflyse deklarationen. Underforstået, at det i visse tilfælde er nemmere, at stedfæste en uaktuel servitut end at skulle dokumentere, at den er uaktuel. Overgangen til én tinglysningsret har, ifølge de adspurgte landinspektører, gjort det vanskeligere at overbevise retten om, at en given servitut er åbenbart ophørt. Dette skyldes bl.a., at man tidligere havde en nærhed til den lokale tinglysningsret, og der var således mere tillid til landinspektørens arbejde, ifølge NM. PB nævner, at der har været sager, om aflysning som er gået igennem med en given dokumentation, hvorefter en lignende servitut med lignende dokumentation er blevet afvist. Dette belyser, at der er uens sagsbehandling, hvilket nemt kunne tænkes, at hænge sammen med det faktum, at mange kompetente medarbejdere fra de gamle tinglysningsretter, ikke er flyttet med til Hobro, og dermed er mange års rutine forsvundet og erstattet af nye medarbejdere, der først skal sættes ind i systemet. Endvidere nævner PB, at det er uklart, hvad der forstås ved en aflysning, idet der efter overgangen til én retskreds er blevet opkrævet tinglysningsafgift i tilfælde, hvor en enkelt ejendom skulle udgå af en deklaration, som dækkede flere samlede faste ejendomme. Ifølge vejledningerne på Tinglysningsrettens hjemmeside skal sådanne sager anmeldes under påtegning relaksation. (Danmarks Domstole 2010) Det væsentlige er i den forbindelse at notere sig, at aflysning er fritaget for afgifter jf. tinglysningsafgiftsloven 8 stk. 3, nr. 1, mens relaksation medfører en afgift på 1400 kr. jf. TL AFG. 7, stk.1. Iflg. 26

27 Karnov kommentaren til sidstnævnte bestemmelse forstås relaksation som, når en eller flere rettigheder i servitutten ophæves, mens de øvrige bestemmelser fortsat er gældende. Derfor er det besynderligt, at det betegnes som relaksation, når én ejendom ud af flere, ikke længere skal være omfattet af deklarationen. Denne forvirring viser tydeligt, at der er andre problemstillinger forbundet med overgangen til digital tinglysning. Med de nye lovændringer kan man være på forkant med problemstillingen omkring uaktuelle servitutter, ved at tidsbegrænse servitutten, hvis dette er hensigtsmæssigt. Hvorom alting er, består problematikken i slettelse af de servitutter der ikke er tidsbegrænsede. Det er klart, at Tinglysningsretten skal være overbeviste om, at servitutten er ophørt før den slettes, da der kan rejses erstatningskrav jf. TL 32, hvis en rettighed er uberettiget slettet fra tinglysningssystemet. Netop derfor er det væsentligt, at proceduren for aflysning gøres mere klar og at der skabes tillid mellem parterne. 27

28 28

29 6 Domspraksis Gennemgang af udvalgte domme skal være med til at afklare nogle af de spørgsmål, der er fremsat i indledningen. Endvidere ses på hvorvidt servitutkonflikter generelt kunne tænkes, at være egnede til løsning andetsteds end hos domstolene. Begreberne om passivitet og lighedsprincippet er ikke lovfæstet, hvorfor der ses på retspraksis, hvilket er det næste trin i retskilderne, efter de nedskrevne love jf. juridisk metode (appendiks A.2). Dommene er valgt ud fra, at de skal belyse nogle af de opstillede spørgsmål fra indledningen. Det er således følgende begreber og spørgsmål der fokuseres på; Hvorfor fører manglende håndhævelse ikke til at servitutter bortfalder (passivitet eller frihedshævd)? Er lighedsprincippet brudt i forbindelse med håndhævelse af servitutter, hvor der har været krænkelser, som ikke har været påtalt? Er konflikter angående servitutter egnet til at blive løst andetsteds end hos domstolene? Er de påtaleberettigede og/eller materielt berettigede bevidste om deres påtaleret? Til hver af de udvalgte domme vil der være et resumé af dommens problemstilling, og det vil fremgå hvilke parter, der er involveret i sagen, herunder hvem der er påtaleberettiget. Der tages udgangspunkt i begreber fra den juridiske metode, appendiks A.2, med hensyn til, hvilke påstande og anbringender retssagens parter; sagsøger og sagsøgte, angiver i sagen. Endvidere fokuseres der i afgørelsen på, hvilken argumentation retten benytter overfor såvel sagsøger som sagsøgte, med særligt vægt på de forvaltningsretlige regler. Herefter vil der i bemærkninger være projektgruppens kommentatarer til afgørelsen i forhold til de ovenfor listede spørgsmål. Spørgsmålet om, hvorvidt sagen kunne være løst forud for en retssag, belyses særskilt. 29

30 I skemaet kan ses, hvilke spørgsmål der behandles i den enkelte dom: Dom Påtaleberettiget Spørgsmål der belyses U Ø Ikke ansvarspådragende at undlade at oplyse om tinglyst servitut U Ø Påtale af servitut Privat (nabo) - Ubevidsthed om påtaleret Vejlaug - Frihedshævd - Kunne konflikten være løst andetsteds end hos domstolene? U Ø Håndhævelse af 109 år gammel servitut om hegn Grundejer- Forening - Passivitet - Lighedsprincippet - Kunne konflikten være løst andetsteds end hos domstolene? Figur 7 Oversigt over domme 6.1 Ikke ansvarspådragende at undlade at oplyse om tinglyst servitut Resume Sagsøgte og sagsøger er naboer. Sagen omhandler hvorvidt de sagsøgte er erstatningsansvarlige, da de ikke har oplyst, at der er tinglyst en servitut omhandlende fuld hegnspligt ind mod sagsøgtes ejendom. Sagsøgte Servitut om fuld hegnspligt Fjerner hegnet og planter en liguster hæk Sagsøger Påtaleberettiget Figur 8 - Sagens parter Sagsøgte fjernede hegnet i skellet til sagsøgers ejendoms og plantede en ligusterhæk, hvor hegnet stod. Dette skabet en konflikt mellem sagsøger og sagsøge hvilket resulterede i en hegnsynssag og senere en retssag. Retssagen førte til, at hækken skulle flyttes længere ind på sagsøgtes ejendom og der skulle etableres et nyt plankeværk i skel, hvortil udgifterne blev fordelt ligeligt mellem de to parter. Herefter finder sagsøger ud af, at der er tinglyst en servitut på sagsøgtes ejendom, og sagsøger var således ikke bevidst om sin påtaleret. Sagsøgte var ligeledes ikke opmærksom herpå. Sagsøger mener, at sagsøgte skulle have anmodet om samtykke i forbindelse med ændringer af det pågældende fælleshegn. Sagsøgte oplyser, at de ville have ladet den nyplantede ligusterhæk stå, hvis de havde været opmærksomme på servitutten. Sagsøgeren påstår, at oplysninger om servitutten er tilbageholdt af sagsøgte, der som følge heraf har pådraget sig erstatningsansvar. De sagsøgte gør bl.a. gældende at ting- 30

31 bogsoplysninger er offentligt tilgængelige og at deres ageren i forbindelse med nedrivning af det gamle raftehegn ikke var i modstrid med servitutten. Landsrettens afgørelse Østre Landsret tiltræder byrettens begrundelser om, at en tinglyst servitut er offentligt tilgængelig og finder derfor ikke, at ejeren af den tjenende ejendom har handlet ansvarspådragende, ved ikke at oplyse om servitutten. Bemærkninger Det interessante i denne dom er ikke, hvorvidt ejerne af den tjenende ejendom var forpligtet til at oplyse om servitutten, hvilket dommen viser, at man ikke er. Det interessante er derimod den generelle problematik der træder frem, og som består i, at der ikke på en given ejendom fremgår oplysninger om, hvilke servitutter man som ejer er påtaleberettiget over. Disse oplysninger kan som dommen siger, hentes fra tingbogsudskrifter over den tjenende ejendom, men hvordan kan man vide hvilke ejendomme man har påtaleret over? 6.2 Påtale af servitut Resume I et villaområde var der tinglyst en deklaration, om at der ikke måtte plantes træer, hvis højde i udvokset tilstand var over tre meter. Vejlauget, som er påtaleberettiget, har modtaget klage over, at en ejendom har træer, som har oversteget grænsen for maks. højden. Vejlauget har flere gange forsøgt at forlige sagen, dog uden en løsning. Yderligere har de forsøgt, at få kommunen til at påtale forholdet, dette afvises dog af kommunen. Ejeren af træerne har til støtte for deres påstand gjort gældende, at deklarationens bestemmelse om makshøjde ikke længere er gældende for dem, idet de ved bestemmelsen, om frihedshævd har vundet ret til at have træer, der overstiger tre meters højde. Begyndelsestidspunktet regnes fra det tidspunkt træerne er plantet, hvilket er mere end 20 år siden. Sagsøgeren gør gældende, at træerne har været over tre meter de sidste 20 år, hvilket er bevist med foto. Sagen blev vurderet og ud fra syns- og skønserklæringen fremgik det, at træerne havde passeret højen på tre meter for mere end 20 år siden. Vejlauget har altid sikret overholdelsen af deklarationen, når de modtag en konkret klage. Landsrettens afgørelse Ud fra bevisførelsen findes de sagsøgte ikke, at have godtgjort, at de omhandlede træer har stået i 20 år efter, at have nået en højde af tre meter. Deklarationen er, altid blevet overholdt når vejlauget, har modtaget en konkret klage, derfor findes det at træernes højde til enhver tid har beroet på det retlige grundlag. Sagsøgte er derfor ikke frigjort fra 31

32 forpligtelsen til, at overholde deklarationen, når forholdene udvikler sig. Østre Landsret stadfæster byrettens dom, som fastslår at træerne skal beskæres. Bemærkninger Ud fra denne sag er det interessante at vejlauget, som har påtaleretten, kun håndhæver den lyste servitut når de modtager klager. Denne praksis er der således legal, men under alle omstændigheder kan der vindes frihedshævd, hvis det bevises, at der er gået mere end 20 år. Kendelsen fastslår, at sagsøger ikke kan godtgøre, at have vundet frihedshævd. 6.3 Håndhævelse af servitut fra år 1900 om hegn Resume I år 1900 blev der tinglyst en servitut i et villakvarter gældende for samtlige parceller. Ifølge servitutten må hegn mod vej kun sættes som stakit og det samme for sidehegn ind til 10 alen fra vej. Villakvarterets grundejerforening, havde siden 1945 været påtaleberettiget ifølge servitutdokumentet. En parcelhusejer i villakvarteret havde nu opført en mur mod vej, som grundejerforening påstod nedrevet, da dette var i strid med servitutten. Ejeren mente dog, at grundejerforeningen ikke havde håndhævet bestemmelserne om hegn i naboskel og at der var tilladt grønne hegn og hække som alternativ til stakitter. Der kan faktuelt konstateres, at der tidligere er meddelt én skriftlig dispensation til en anden grundejer. Grundejerforeningens håndhævelse af servitutten var overvejende sket ved henvendelser fra grundejerne i området. Landsrettens afgørelse Retten finder at sagsøgtes mur er opført i strid med servitutten. Det kan lægges til grund, at konkret håndhævelse hovedsagelig er sket som følge af henvendelser fra grundejere i området. Landsretten tiltræder, at grundejerforeningens håndhævelse med denne praksis ikke indebærer, at servitutten er bortfaldet, eller at den anførte praksis er sket uden hjemmel. Landsretten tiltræder, at den omstændighed, at der inden for det af servitutten regulerede område måtte være opført hegn og mure langs vej, ikke kan føre til, at servitutten er bortfaldet ved passivitet, således at grundejerforeningen skulle være afskåret fra at håndhæve servituttens bestemmelser om hegning i denne sag. Da der heller ikke er grundlag for at anse nedrivningskravet for at være i strid med lighedsgrundsætningen, stadfæster landsretten dommen om nedrivning af muren. Der kan faktuelt konstateres, at der tidligere er meddelt én skriftlig dispensation til en anden grundejer, men det giver ikke sagsøgte et retskrav på at bibeholde en ulovligt opført mur. At der er andre ulovligt opførte mure, giver ligeledes ikke sagsøgte et retskrav på at opretholde muren. 32

33 Bemærkninger Grundejerforeningen har i denne sag påtaleret over servitutten, men er dog ifølge landsretten kun påtalepligtig, hvis der er rettet henvendelse fra omkringliggende ejendomme om forhold i strid med servitutten. Det er ved sådanne henvendelser grundejerforeningen har håndhævet servitutten. Denne form for håndhævelse indebærer ikke, at servitutten er bortfaldet som følge af passivitet, som ellers var sagsøgtes påstand. Selvom der er i det regulerede område, er opført hegn og mure i strid med servituttens bestemmelser, hvilket umiddelbart kan virke krænkende på sagsøgtes retsfølelse, kan dette ikke medføre til servitutbortfald eller ses at være i strid med lighedsgrundsætningen. 6.4 Servitutkonflikter Det kunne være interessant, at overveje hvorvidt servitutkonflikter, kunne løses på anden vis, end ved et civilt søgsmål? De beskrevne sager omhandler forskellige problemstillinger vedrørende servitutter. Én sag vedrører, hvorvidt en bestemmelse til stadighed er gældende eller den er bortfaldet som følge af passivitet. En anden sag angår spørgsmål om frihedshævd. En tredje sag (U /2H), der ikke er omtalt i det foregående, vedrører, hvordan en konkret servitut skal fortolkes, da to bestemmelser i servitutten er uforenelige. Der er således mange forskellige problemstillinger knyttet til servitutkonflikter, udover den simple konstatering om, at en bestemmelse er overtrådt eller ej. Det kan være spørgsmål om hævd, formålsfortolkning og lighedsprincippet. Spørgsmålene handler i alle tilfælde om, hvilke rettigheder man har over sin eller andres ejendomme, og konflikterne opstår derfor naturligt, da der er forskellige interesser på hver side af skellet. Formålet med konfliktløsning udenom domstolene skulle, som nævnt i indledningen, være, at hjælpe de påtaleberettigede til at håndhæve servitutter, når disse overtrædes. Ejeren af den herskende ejendom har ligeledes interesse i at kunne beskytte eller fastslå sin rettighed. I andre konflikter der handler om problemer af samme karakter, altså forhold på/mellem ejendomme, er der en instans forud for domstolene, som tager stilling til konflikterne, og det vurderes af projektgruppen, at servitutkonflikter ligeledes ville være egnet til løsning forud for prøvelse ved en domstol. I sager hvor en servitut utvetydigt er krænket, men den krænkende ignorerer en påtale skulle en konfliktløsning forud for domstolene således medvirke til eller sikre at den rette tilstand opretholdes. Dette kunne også tænkes, at have en præventiv effekt overfor den tjenende ejendom. Med hensyn til de to sager hvor de anklagede bliver pålagt hhv. at fjerne muren og reducere højden på træerne ville formålet således ikke alene være at konstatere, hvorvidt servitutten er overholdt, men også at sikre at den oprindelige tilstand retableres. 33