Servitutter. Problemer vedrørende aflysning, oplysning og konfliktløsning

Transkript

1 Landinspektøruddannelsen, Land Management, 1. semester Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Servitutter Problemer vedrørende aflysning, oplysning og konfliktløsning Anette Olesen - Kasper Kornerup Thygesen - Michael Skriver Andersen

2 2

3 Titel: Tema: Servitutter Problemer vedrørende aflysning, oplysning og konfliktløsning Fast ejendom - systemer, retsforhold og økonomi Projektperiode: 2. september 2010 til 13. januar 2011 Projektgruppe: Land Management, 1.semester, gruppe 6 Deltagere: Synopsis: Anette Olesen Kasper Kornerup Thygesen Michael Skriver Andersen Vejleder: Bent Hulegaard Jensen Sideantal: 80 Appendiksantal: 13 Afsluttet den 13. januar 2011 Projektet omhandler en række problemstillinger vedrørende servitutter, som er fundet interessante dels ud fra en brainstorm og dels ud fra en gennemgang af domme omhandlende servitutter. Et problem vedrørende aflysning af åbenbart ophørte servitutter, belyses ud fra interviews med praktiserende landinspektører, hvorefter der udarbejdes en række løsningsmodeller, der kan forbedre byrderubrikkens aktualitet. Projektet belyser desuden, hvordan der kan skabes bedre rammer for løsning af servitutkonflikter, ved etablering af en ny instans der går forud for domstolene. Endeligt behandles den problemstilling, der består i, at ejeren af en herskende ejendom ikke er informeret om sin berettigelse i forhold til en given servitut. Dette forudsætter en registrering af, hvilke ejendomme der er herskende efterfulgt af en oplysning på skødet. Løsningerne er af både juridisk, organisatorisk samt systemmæssig karakter. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne. 3

4 4

5 Forord Denne rapport er udarbejdet af landinspektørstuderende på kandidatuddannelsens Land Management 1. semester, Aalborg Universitet, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. Semestertemaet for projektet er Fast ejendom systemer, retsforhold og økonomi. Formålet med projektet er: at sætte de studerende i stand til at yde rådgivning på højt fagligt niveau i forhold til private grundejere/klienter og interesseorganisationer såvel som i forhold til myndigheder/politikere. (L-studienævnet 2010, s. 5) Rapporten henvender sig til personer med kendskab til landinspektørfaglige emner i Danmark, samt den terminologi der knytter sig hertil. Rapporten er opbygget hierarkisk i kapitler, afsnit og underafsnit. Nogle steder er der et niveau under underafsnit, i disse tilfælde vil overskriften være markeret med fed skrift. Citater er markeret med kursiv og sat i gåseøjne, mens kilder er lavet efter Chicago metoden og er sat i (parenteser) f.eks. (Bøje 2010, s. 16). Hvis kilden udelukkende er et citat, eller en del af noget tekst vil kilden været placeret straks herefter, mens en kilde til en hel tekstsektion vil være placeret til sidst. Kildehenvisningen i teksten henviser til kildelisten, som findes sidst i rapporten, kilder i appendiks henvises der til kildelisten. Sidst i rapporten findes der desuden er en figurliste. Hvert kapitel indledes med et formål og en introduktion i kursiv for indholdet i det pågældende kapitel. For at lette læsningen i rapporten henvises der til forskellige love, bekendtgørelser og vejledninger ved hjælp af kaldenavne. Kaldenavnene ses i sammenhæng med de tilhørende juridiske navne i Figur 1 - Oversigt over anvendte love. Disse love, bekendtgørelser og vejledninger vil ikke fremgå af kildelisten. Søgning af love, bekendtgørelser og forarbejder er primært gjort via (Thomson Reuters Professional AS 2010), der bl.a. indeholder Karnov og UfR. 5

6 Juridisk navn Kaldenavn Kildehenvisning Bekendtgørelse af lov om tinglysning Bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen (fast ejendom) Lovbekendtgørelse om afgift af tinglysning og registrering af ejer - og panterettigheder mv. Bekendtgørelse af lov om straffeloven Bekendtgørelse af lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område TL, tinglysningslov LBK nr. 158 BTL, bekendtgørelse om tinglysning TL AFG, Tinglysningsafgiftsloven BEK nr. 834 LBKG nr. 462 Straffeloven LBK nr Aftaleloven LBK nr. 781 Bekendtgørelse af lov om hegn Hegnsloven LBK nr. 59 Bekendtgørelse om skelforretninger BKG. om skelforretninger BEK nr Vejledning om skelforretninger VEJL. om skelforretninger VEJ nr. 61 Bekendtgørelse om udstykning og anden registrering i matriklen Bekendtgørelse om vederlag til hegnsynsmænd samt til vurderingsmænd i henhold til mark- og vejfredsloven Bekendtgørelse af lov om planlægning Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Figur 1 - Oversigt over anvendte love Udstykningsloven LBK nr. 494 BKG. om vederlag til hegnsynsmænd ( ). BEK nr Planloven LBK nr. 937 Retsplejeloven LBK nr Det bemærkes at de nævnte love er inkl. senere ændringer frem til dags dato. En tak til de personer der har medvirket til interviews: - Anne Marie Walmar, GEOPARTNER Landinspektørgården A/S, Silkeborg - Niels Malmskov, Landmålergården I/S, Vordingborg - Peder Bønnelycke, Birk & Boe I/S, Hjørring - Henning Elmstrøm, Formand for DdL, Landinspektør Henning Elmstrøm, Mariager - Brian Pedersen, Sekretariatetschef ved Tinglysningsretten, Hobro - Anette Bøgh, Formand for LgE, Landinspektør, Århus 6

7 Indhold FORORD INDLEDNING BAGGRUNDSVIDEN OG BEGREBSFORSTÅELSE PROBLEMER VEDRØRENDE SERVITUTTER UNDREN Baggrundsviden og begrebsforståelse Problemer vedrørende servitutter PROJEKTSTRUKTUR PROJEKTSTRUKTUR - FASE BEGREBSAFKLARING OM SERVITUTTER SERVITUTTYPER PÅTALEBERETTIGEDE LIGHEDSGRUNDSÆTNINGEN, PASSIVITET OG HÆVD PÅTALERETTEN TINGLYSNING HISTORIE OG TERMINOLOGI ORGANISATION OG SYSTEM VÆSENTLIGE LOVÆNDRINGER BEVIDSTHED OM PÅTALERET AFLYSNING AF ÅBENBART OPHØRTE SERVITUTTER DOMSPRAKSIS IKKE ANSVARSPÅDRAGENDE AT UNDLADE AT OPLYSE OM TINGLYST SERVITUT PÅTALE AF SERVITUT HÅNDHÆVELSE AF SERVITUT FRA ÅR 1900 OM HEGN SERVITUTKONFLIKTER PROBLEMIDENTIFIKATION SERVITUTKONFLIKTER ER DE PÅTALEBERETTIGEDE BEVIDSTE OM DERES PÅTALERET?

8 7.3 UDSLETTELSE AF ÅBENBART OPHØRTE SERVITUTTER PROBLEMFORMULERING MÅLET PLAN FOR LØSNING PROJEKTSTRUKTUR FASE KRAV TIL LØSNINGERNE Problem A: Servitutkonflikter Problem B: Aflysning af åbenbart ophørte servitutter Problem C: Oplysning på den herskende ejendom LØSNING AF SERVITUTKONFLIKTER RETSMÆGLING SAMMENLIGNELIGE INSTANSER Skelforretning Hegnsynet DISKUSSION ANBEFALINGER: NY INSTANS TIL LØSNING AF SERVITUTKONFLIKTER EKSEMPEL PÅ PROCEDURE AFLYSNING AF OPHØRTE SERVITUTTER TEKNIK VIDEN ORGANISATION Tinglysningsretten Ansvarsfordeling Myndighedsstrukturen Sikre ensartet sagsbehandling Forslag fra betænkninger Andet PRODUKT Forskellige løsninger Kombination og prioritet TEST AF LØSNINGSMODELLER OPLYSNING PÅ DEN HERSKENDE EJENDOM TEKNIK Forslag til ny registrering og oplysning VIDEN

9 11.3 ORGANISATION Forslag til organisatoriske ændringer PRODUKT TEST AF LØSNINGSMODELLER AFSLUTNING KONKLUSION PERSPEKTIVERING KILDELISTE BOGLISTE INTERNET LISTE PUBLIKATIONER / ARTIKLER FIGURLISTE APPENDIKS

10 10

11 1 Indledning Indledningsvist præsenteres de problematikker som i udgangspunktet findes interessante, ud fra en brainstorm, appendiks A.1, samt en gennemgang af domme, der omhandler servitutter. Problemstillingerne rammer bredt inden for emnefeltet og er både af begrebs- og forståelsesmæssig samt problembaseret karakter. I det følgende er præsenteret de problemfelter fra brainstormen, der er fundet mest interessevækkende at fokusere på. Det danske tinglysningssystem giver mulighed for at pålægge ejendomme byrder, herunder servitutter, hvorved man kan stifte rettigheder samt rådighedsindskrænkninger over fast ejendom. Er man påtaleberettiget, har man ret til, at reagere overfor råden, der strider imod servitutten, men hvis denne ret ikke benyttes, kan der nemt opstå problemer. I nogle konkrete situationer har det nemlig vist sig at være problematisk, at en påtaleret ikke er blevet benyttet. I en sag (U Ø) var der på en række ejendomme tinglyst en servitut fra år 1900, som bl.a. bestemte at hegn mod skel skulle være stakit. Grundejerforeningen, som var påtaleberettiget, havde kun i visse tilfælde håndhævet servitutten selvom, der var rådet i strid med denne. Da en parcelhusejer rejste en mur, blev der dog rejst påtale fra grundejerforeningen. Parterne kunne ikke blive enige om, hvorvidt servitutten var bortfaldet som følge af passivitet, hvorefter der blev anlagt sag af grundejerforeningen, som fik medhold i, at muren skulle rives ned. Servitutten var derfor ikke bortfaldet, som følge af passivitet. 1.1 Baggrundsviden og begrebsforståelse Ud fra den nævnte sag kan man undre sig over, hvorfor servitutterne ikke er bortfaldet som følge af passivitet? Ligeledes kan man undre sig over, hvordan det stemmer overens med det retslige lighedsprincip, at servitutten kan håndhæves overfor en krænkelse efter, at der har været mange overtrædelser, der ikke er blevet påtalt. I forlængelse heraf vil det være interessant at se på, hvad det vil sige at være påtaleberettiget, om man har påtalepligt og hvilke håndhævelsesmuligheder man har. 1.2 Problemer vedrørende servitutter Set fra den påtaleberettigedes perspektiv er problemet, at man kan påtale krænkelsen af servitutten, men dette medfører ikke altid, at der sker ændringer i de faktiske forhold. I den nævnte sag skal grundejerforeningen indlede en retssag, for at få opretholdt sin ret. Dette må betegnes som et vidtgående skridt både økonomisk og menneskeligt. 11

12 Problematikken er således, som illustreret i Figur 2, at der ikke er nogen muligheder for en juridisk bindende konfliktløsning mellem den simple påtale fra den påtaleberettigede og en retssag, som er et vidtgående skridt. Påtale? Retssag Figur 2 Manglende trin mellem påtale og retssag I forlængelse af problematikken vedrørende det manglende trin, er det en forudsætning for at kunne håndhæve en servitut, at man er bekendt med sin påtaleret. Derfor er det interessant at se på, hvorledes denne information er tilgængelig for de påtaleberettigede og herskende ejendomme. Tingbogen indeholder mange uaktuelle servitutter (Faginstitutioner og universiteter i Norden 2006, s. 47), hvilket kunne tænkes at skabe manglende tillid til tingbogens indhold. Derfor er det interessant at se på, hvorfor disse ikke er blevet slettet? 1.3 Undren Indledningsvis er beskrevet en række uafklarede tilstande, som ønskes undersøgt nærmere med udgangspunkt i følgende undren: Baggrundsviden og begrebsforståelse 1. Hvilke begreber vedrører servitutter (berettigelse, typer, etc.)? 2. Hvad vil det sige at være påtaleberettiget? Herunder, har man påtalepligt og hvilke muligheder er der mht. håndhævelse? 3. Hvorfor fører manglende håndhævelse ikke til at servitutter bortfalder? 4. Er lighedsprincippet brudt i forbindelse med håndhævelse af servitutter, hvor der har været krænkelser, som ikke har været påtalt? 5. Hvilke lovgivningsmæssige ændringer, der vedrører servitutter, er der sket i forbindelse med den nye tinglysningslov? Problemer vedrørende servitutter 6. Er konflikter angående servitutter egnet til at blive løst andetsteds end hos domstolene? 7. Er der problemer med aflysning af åbenbart ophørte servitutter? 8. Er de påtaleberettigede og/eller herskende bevidste om deres ret? 12

13 2 Projektstruktur Formålet med dette kapitel er, at fremlægge den anvendte projektstruktur. Projektstrukturen skal sikre en logisk, struktureret og velovervejet opbygning og fremgangsmåde til at belyse projektets bestanddele. Slutteligt skabes overblik over, hvordan spørgsmålene fra indledningen behandles videre igennem rapporten. 2.1 Projektstruktur - fase 1 Et væsentligt element i et projekt er samtalerne. Projektet startes med en samtale og undervejs når der træffes valg, er samtalerne vigtige (Brodersen 2010, s. 23). I den forbindelse er det vigtigt, at dokumentere de argumenter, der udledes af samtalerne i projektrapporten. Den anvendte projektstruktur er en efter projektgruppen tilpasset udgave af Samtalemodellen jf. (Brodersen 2010, s. 48), som er knyttet til Olsen Banden - modellen jfr. (Brodersen 2010, s. 24). I et hvert projekt tages der udgangspunkt i en idé, en undren, der via en plan bliver udmøntet i et resultat. Imellem idéen og planen er der en forberedelse bestående af undersøgende arbejde, mens der mellem planen og resultatet er en udførelse af løsningsorienteret karakter. Figur 3 Olsen Banden - modellen Projektet er inddelt i to faser, således der her er en beskrivelse af første fase af projektstrukturen fra idé over forberedelse til plan og i afsnit Projektstruktur fase kommer en beskrivelse af anden del fra plan over udførelse til resultat. I samtalemodellen, Figur 4 Projektstruktur, begyndes med en idé eller en undren, hvortil der mangler viden. I idéanalysen undersøges, om den opstillede idé/undren er et reelt, generelt problem for andre, eller om det blot er projektgruppens formodning, at der foreligger en utilfredsstillende tilstand. Det reelle problem udmøntes i en erkendel- 13

14 se og en beskrivelse af en problemstilling, der vedrører flere end blot projektgruppen. I analysere og definere ledes der efter årsager og virkninger, samt hvem det er et problem for og hvornår problemet opstår. I ønskede forandring beskrives udgangspunktet (problemformuleringen), som repræsenterer den utilfredsstillende tilstand og det ønskede mål (forestillingen om den tilfredsstillende tilstand). Opsamlingen på hele projektforberedelsen er en plan for løsning, som indeholder de planlagte aktiviteter (interviews, cases osv.) samt en kravspecifikation for det tiltænkte produkt/løsningsforslag. (Brodersen 2010, s ) I Figur 4 Projektstruktur, ses projektets struktur, som består af processer (ellipser), der er leddene mellem forskellige tilstande (rektangler). Idéen er således input til idéanalysen, hvor det reelle problem er output og samtidig input til næste proces. Til hver proces er endvidere input fra litteratur, lovgivning mv., samt et valg af en konkret teori/metode, der skal sikrer kvaliteten af den pågældende analyse. (Brodersen 2010, s ) Figur 4 Projektstruktur: Samtale modellen knyttet til Olsen Banden modellen I Figur 5 - Metodevalg, er de enkelte bestanddele fra projektstrukturen fra Figur 4 Projektstruktur anvendt, de er opstillet på tværs i figuren. Det vises, hvilke spørgsmål fra 14

15 indledningen der besvares i hvilket kapitel og hvordan det behandles ved input og Teori- /metodevalg. Kapitel Spørgsmål fra afsnittet undren Input Teori/metode Ide/undren 1. Indledning (Her opstår spørgsmålene) Domme Brainstorm Idéanalyse 3. Begrebsafklaring (Her dannes baggrundsviden til besvarelse af spørgsmålene fra indledningen) 1. Hvilke begreber vedrører servitutter (berettigelse, typer, etc.)? Litteratur 4. Påtaleretten 2. Hvad vil det sige at være påtaleberettiget? Herunder, har man påtalepligt og hvilke muligheder er der mht. håndhævelse? Litteratur, UFR og Planloven 5. Tinglysningsloven 5. Hvilke lovgivningsmæssige ændringer, der vedrører servitutter, er der sket i forbindelse med den nye tinglysningslov? 7. Er der problemer med aflysning af åbenbart ophørte servitutter? Tinglysningsloven, bekendtgørelsen om tinglysning og Karnovs kommentarer Juridisk metode Interviewteknik 6. Domme 3. Hvorfor fører manglende håndhævelse ikke til at servitutter bortfalder (passivitet eller frihedshævd)? Interview Domme Juridisk metode (dommes opbygning) 7. Problemidentifikation Figur 5 - Metodevalg 4. Er lighedsprincippet brudt i forbindelse med håndhævelse af servitutter, hvor der har været krænkelser, som ikke har været påtalt? 6. Er konflikter angående servitutter egnet til at blive løst andetsteds end hos domstolene? 8. Er de påtaleberettigede og/eller materielt berettigede bevidste om deres ret? Reelle problem, Analysere og definere - Ønsket forandring og Det ønskede mål Diskussion af alle spørgsmål på baggrund af den viden der er opnået i idéanalysen. Beskrivelse af hvem det er problem for samt hvornår og i hvilke sammenhænge problemet opstår. Syntese på idéanalysen 15

16 16

17 3 Begrebsafklaring Begrebsafklaringen skal primært medvirke til at skabe en forståelse af centrale begreber i projektet. Først og fremmest ses på definitionen af en servitut og hvilken juridisk virkning en servitut har. Der redegøres for forskellige servituttyper, såvel deres forskellighed som deres retlige betydning. Derudover forklares hvilke begreber, der bruges i forbindelse med påtaleberettigede samt forholdet mellem herskende og tjenende ejendomme. Endeligt beskrives begreberne passivitet, hævd samt lighedsprincippet, hvilket er relevant i forhold til spørgsmålene der belyses i afsnittet domspraksis. 3.1 Om servitutter I Danmark reguleres anvendelsen af fast ejendom ved en række offentligretlige dokumenter, såsom kommune- og lokalplaner. Denne anvendelse kan dog også reguleres ved servitutter. En servitut er en disponeringsbegrænsende bestemmelse over en ejendom, eller en del heraf. Den juridiske definition er: "En på særligt retsgrundlag hvilende ret til at råde over en fast ejendom i begrænset omfang eller til at kræve opretholdt en given tilstand på ejendommen" (Illum 1943, s. 9). En deklaration er det dokument, der tinglyses og som dermed hjemler en servitut (Illum 1943, s. 9). Såvel private grundejere som myndigheder kan stifte henholdsvis privatretlige og offentligretlige servitutter, som sker ved en beslutning om, at tildele sin ejendom en given retlig bestemmelse. Offentligretlige servitutter gælder og har retsvirkning uden tinglysning, men myndighederne vælger dog i mange tilfælde at tinglyse, da dette har stor informationsværdi for borgerne. (Tinglysningsretten 2010) Privatretlige servitutter skal tinglyses efter Tinglysningslovens 1, for at beskytte rettigheden mod tredjemand. En privatretlig servitut er en frivilligt indgået aftale mellem to grundejere, og kan eksempelvis være en ret til færdsel på en given ejendom. En offentligretlig servitut pålægges en grundejer af en offentlig myndighed og kan eksempelvis være en vejbyggelinje. Servitutter er ofte gensidige ved, at der er rettigheder til fordel for en ejendom, som kaldes den herskende ejendom, som samtidig begrænser en given rettighedsudøvelse på en anden ejendom, den tjenende ejendom, hvorpå servitutten tinglyses. Det vil sige, at den rådighed som kan udøves eller den tilstand som deklarationen foreskriver, kan kræves opretholdt på den tjenende ejendom af ejeren af den herskende ejendom. (Ramhøj, Huller i planlovens bortfaldssystem 2010 nr. 4, s. 31) 17

18 3.2 Servituttyper Servitutter kan være af en sådan karakter, at der ønskes en vis tilstand opretholdt på en ejendom, dette kan eksemplificeres ved, at træer eller anden bevoksning kun må være af en bestemt højde. En sådan servitut kaldes en tilstandsservitut. Er der derimod tale om en bestemt rådighed over en ejendom, eks. en ret til at udvinde grus eller udøve færdsel, tales der om en rådighedsservitut. (Revsbech og Puggaard 2008, s. 106) Denne sondring mellem rådigheds- og tilstandsservitutter har betydning i forhold til, hvornår en servitut kan bortfalde. Planlovens regler om servitutbortfald gælder eksempletvis kun for tilstandsservitutter i tilfælde, hvor en tilstandsservitut strider mod en lokalplans bestemmelser jf. Planlovens 15, stk. 2. nr. 16. Rådighedsservitutter kan dog eksproprieres med hjemmel i Planloven 47, stk. 2. En servitut der er stiftet til fordel for den værende ejer af en fast ejendom, også kaldet den herskende ejendom, kaldes en reel servitut. (Eyben 2004, s. 314) En personel servitut tinglyses til fordel for en bestemt person eller persongruppe, mens en institutionel servitut er stiftet til fordel for en offentlig myndighed. 3.3 Påtaleberettigede Når en servitut tinglyses skal det fremgå, hvem der er de(n) påtaleberettigede jf. tinglysningslovens 10, stk. 5, typisk vil det være den til enhver tid værende ejer af en eller flere herskende ejendomme. Undertiden tillægges også Kommunalbestyrelsen eller grundejerforeninger påtaleret. Påtaleberettiget er en betegnelse for den, som er berettiget til, at rejse civilt søgsmål ved domstolene (Eyben 2004, s. 283). Påtaleberettigede ifølge servitutten, kan endvidere skride ind over for enhver handling, der er i strid med bestemmelserne i servitutten og skal ligeledes godkende ændringer, rykninger eller aflysning. Der skelnes mellem eksplicit og implicit påtaleberettigede. Ved eksplicit berettigede forstås den eller de påtaleberettigede, der står anført på servitutdokumentet. Normalt tillægges påtaleretten den materielt berettigede, altså den person der f.eks. har en ret til at færdes over anden ejendom (Ramhøj, Servituthåndhævelse 2001, s. 177). Det forhold, at der ifølge servitutdokumentet er anført en eller flere påtaleberettigede, tilsidesætter ikke nødvendigvis andres rettigheder vedrørende den pågældende servitut. F.eks. hvis en påtaleberettiget ønsker, at aflyse en servitut, kan dette blive forhindret ved at grundejerne på andre ejendomme end den påtaleberettigedes ejendom, også har krav på, at blive hørt fordi, de har en materiel berettigelse. Disse går under betegnelsen implicit påtaleberettigede (Ramhøj, Servituthåndhævelse 2001, s. 177) 3.4 Lighedsgrundsætningen, passivitet og hævd Lighedsgrundsætningen er princippet om, at en forskelsbehandling af enkelte borgere eller grupper ( ) er utilladelig, hvor den ikke har særlig hjemmel (Eyben 2004, s. 221). 18

19 Således skal to lignende sager/situationer behandles lige, dog kun indenfor den samme forvaltningsmyndighed, og princippet er således ikke gældende på tværs af myndigheder. Eksempelvis kan to kommuner have forskellig praksis for udstedelse af landzonetilladelser, uden at dette er et brud på lighedsgrundsætningen. Hvis en tidligere afgørelse har været en fejltagelse eller sågar i modstrid med gældende ret, kan den tidligere afgørelse ikke gøres gældende i forhold til en lignende situation. Endvidere kan der være saglige grunde til at forskelsbehandle. (Mørup 2010) Definition af passivitet: et krav eller en anden ret kan bortfalde ved passivitet, når den berettigede trods anledning hertil i en vis tid ikke har fortaget skridt med henblik på at gøre kravet eller retten gældende( ) (Eyben 2004, s. 266) Manglende påtale i form af passivitet kan føre til fortabelse af muligheden for håndhævelse for den påtaleberettigede. Det er dog en forudsætning, at krænkelsen af servitutten er foretaget i god tro, og at den påtaleberettigede har, eller burde have, kendskab til krænkelsen, og derfor haft muligheden for at påtale. Fravær af påtale i sådanne tilfælde kan dermed karakteriseres som stiltiende samtykke. (Ramhøj, Servituthåndhævelse 2001, s. 182) En servitut kan endvidere ophøre som følge af frihedshævd, i tilfælde hvor der er rådet i strid med servitutten i mindst 20 år. (Ramhøj, Servituthåndhævelse 2001, s. 181) En rådighedsservitut kan stiftets som følge af hævd, hvis der har været udøvet en faktisk og synbar råden. Hvis servitutindretningen (eksempelvis en vej) ikke alene er etableret til fordel for den rådende eller, der ikke er tale om en synbar råden, kræves der alderstidsråden. (Ramhøj, Hævd 2009, s ) Der kan således ikke vindes servituthævd, alene på baggrund af passivitet. (Ramhøj, Hævd 2009, s. 3) Disse begreber anvendes under afsnittet Domspraksis, hvor det belyses hvordan lighedsgrundsætningen, hævd og passivitet skal forstås i forhold til håndhævelse af servitutter. 19

20 20

21 4 Påtaleretten Her beskrives, hvilke rettigheder en påtaleret medfører mht. håndhævelse, aflysning mv.. Ydermere beskrives i hvilken grad en påtaleret kan tilkendes andre materielt berettigede efter udstykning. Der skelnes således mellem rettighederne knyttet til henholdsvis den eksplicit og implicit påtaleberettigede. Spørgsmålet om påtalepligt berøres kort. Med påtaleretten medfører en række rettigheder i henhold til den pågældende servitut. Den påtaleberettigede har indflydelse, når en servitut skal: udslettes ændres påtales/håndhæves dispenseres fra Hvad angår udslettelse og ændring af servitutter fremgår det af TL 11, stk. 1, at der udelukkende kræves samtykke fra ejeren af den herskende ejendom, medmindre andet er angivet i en tinglyst erklæring. Ifølge Illum, skal de materielt berettigede dog også give samtykke, hvis der foretages ændringer i servitutten, som har betydning for de materielt berettigede (Illum 1943, s. 46). Som udgangspunkt kan både en eksplicit og en implicit berettiget foretage påtale, der kan dog herske tvivl om, hvorvidt en given person er implicit berettiget. I og med at den eksplicit berettigedes påtaleret er utvivlsom, vil det derfor ofte være denne, der foretager påtalen, men der er intet til hinder for, at denne påtale sker på foranledning af en implicit berettiget. I forbindelse med en påtale er det en forudsætning, at den påtaleberettigede har interesse i påtalen. (Ramhøj, Servituthåndhævelse 2001, s. 180) Håndhævelse En servitut svarer til en aftale mellem to parter, typisk ejeren af hhv. den tjenende og den herskende ejendom, og derfor hviler deres indbyrdes retsstilling på et aftaleretligt grundlag. Dvs. at man har et retskrav på at aftalen overholdes, og i tilfælde af at aftalen misligholdes kan det således blive aktuelt med et civilt søgsmål. (Ramhøj, Servituthåndhævelse 2001, s. 177) Foruden muligheden for en retssag er det interessant at se på, hvad man selv kan gøre, og i den henseende hvornår der er tale om selvtægt? Knud Illum refererer til en række forfattere, som har forskellige synspunkter til dette spørgsmål, herunder Vinding Kruse, som taler for retten til selv, at gøre sin ret gældende. Ifølge ham, skal den påtaleberettigede, uden brug af magt mod person, kunne etab- 21

22 lere de fornødne foranstaltninger til sikring af sin ret. Dette synspunkt kritiseres dog med henvisning til straffelovens 294, bestemmelsen om selvtægt, som siger at Den, som ulovligt tager sig selv til rette, straffes med bøde (Illum 1943, s. 235). Det næste spørgsmål er så, hvornår der er tale om ulovlig selvtægt? Ifølge Karnov kommentarerne til den omtalte bestemmelse er dette når man: 1. ikke kan bevise sin materielle ret, 2. når man anvender magt, eksempelvis i form af vold mod person, 3. når, man handler i strid med myndigheders afgørelse. (Karnov 2010) Det nævnes endvidere, at det er væsentligt, hvorvidt den berettigede indenfor en forholdsvis kort tidshorisont kan opnå afklaring ved en myndighed eller domstol. (Karnov 2010) Når der sker udstykning af en ejendom, til hvilken der hører en påtaleret, opstår spørgsmålet om hvorvidt påtaleretten herefter tilfalder alle de udstykkede ejendomme? Det kan fremgå af servitutten, at senere dannede ejendomme skal have andel i påtaleretten, men dette er ikke altid tilfældet. Det sker dog ikke automatisk, men skal påtegnes servitutten. En sådan påtaleret kan opnås for de udstykkede ejendomme, hvis de er materielt berettigede i forhold til servituttens baggrund og formål. I tilfælde hvor en ikke materielt berettiget har påtaleretten, kan de heraf udstykkede ejendomme ikke få andel i påtaleretten. (Ramhøj, Servituthåndhævelse 2001, s. 179) Kommunalbestyrelsen skal jf. planlovens 42 give samtykke til en servitut, når denne omhandler forhold, som kan reguleres i en lokalplan, jf. PL 15, stk. 2. I planlovens 43 angives, det at kommunen ved påbud eller forbud kan sikre overholdelsen af servitutbestemmelser om forhold, der kan optages i en lokalplan. Dette er betegnet den legale påtaleret. Planlovens 42 og 43 gælder dog ikke, når der er tale om offentligretlige servitutter. Påtalepligt Spørgsmålet om hvorvidt der er påtalepligt, er hovedsageligt aktuelt i sager, hvor en kommune, grundejerforening eller lignende er eneste påtaleberettigede og dermed varetager en række materielt berettigedes interesser. Et synspunkt i forhold til dette er, at den påtaleberettigede kommune har en forpligtelse, i den forstand at kommunen skal håndhæve sin ret, når der rettes henvendelse fra de materielt berettigede. En kommunes manglende påtale har også vist sig, at kunne medføre, at der opnås en tilstand, der tilsvarer en dispensation. (Ramhøj, Servituthåndhævelse 2001, s. 181) 22

23 5 Tinglysning Der redegøres kort for den historiske kontekst vedrørende tinglysningssystemet, de terminologier der benyttes, samt organisationen og systemet for at forstå det nutidige systems opbygning og funktion. Slutteligt fokuseres på de lovgivningsmæssige ændringer, der har betydning for problemstillingerne fra den indledende undren. 5.1 Historie og terminologi Det har fra gammel tid været gældende, at rettigheder, overdragelser og aftaler over fast ejendom skulle bringes for offentlighedens kendskab oplysningerne skulle synliggøres for enhver. (Daugbjerg og Hansen 2000, s. 55) Ved rettigheder i fast ejendom tænker man i første omgang på rettigheder, som efter tinglysningsloven skal tinglyses for at få gyldighed mod andre aftaler om ejendommen, dels mellem partnerne af den indgåede aftale og navnlig overfor tredjemand (Eyben 2004, s. 314). Under disse omtalte rettigheder hører ejendomsretten, panteretten, servitutter, forkøbsret, brugsret og lignende. (Faginstitutioner og universiteter i Norden 2006, s. 33) Der er tre måder at identificere en ejendom i tinglysningssystemet: ESR- nummeret (Det fælleskommunale ejendomsdatasystem), adressen og matr. nummeret. Tinglysningsloven af 1926 benytter udtrykket en bestemt fast ejendom, som kan være en samlet fast ejendom bestående af ét matrikelnummer, to eller flere matrikelnumre der i matriklen er samnoteret, en ejerlejlighed, bygning på lejet grund eller bygning på søterritoriet. (Faginstitutioner og universiteter i Norden 2006, s. 32) 5.2 Organisation og system Tingbogen blev i løbet af 1990 erne overført til elektronisk form og er fra 2009 blevet ført digitalt. Fra at tinglysningen har været ført lokalt i 82 retskredse, er den fra 2009 ført ét samlet sted fra tinglysningen i Hobro. Til hver ejendom hører der fire rubrikker: stamoplysninger til ejendommen, adkomster, byrder samt pantehæftelser. Byrderubrikken angiver bl.a., hvilke servitutdokumenter der måtte være tinglyst på ejendommen. Byrderne angives kronologisk, og er påført dato for, hvornår de er tinglyst samt et løbenummer. Der fremgår desuden en kort beskrivelse af byrdens karakter. Endvidere henvises til hvilket aktnummer deklarationen forefindes i. (Faginstitutioner og universiteter i Norden 2006, s. 43) 23

24 5.3 Væsentlige lovændringer Siden 1926 har det været et krav, at der i servitutter skal være anført en eller flere påtaleberettigede, men der er stadig servitutter fra før 1926, hvor der ikke er påtaleberettigede. TL 20 som omhandler aflysning af servitutter, blev indført i tinglysningsloven Denne bestemmelse er omtalt i appendiks A.8. I TL 10 stk. 5, er der i forbindelse med tinglysningsreformen indført nye bestemmelser omkring servitutter: Et servitutdokument skal altid angive ( ) om servitutten er tidsbegrænset og i givet fald den periode, dokumentet skal være tinglyst. Perioden kan forlænges ved ny tinglysning. Desuden skal servituttens geografiske udstrækning angives, og det skal fremgå, hvilken eller hvilke ejendomme der er herskende i henhold til servitutten. Disse bestemmelser har væsentlig betydning for de problemstillinger der beskrives i de følgende afsnit. Før Teknologi Papirbaseret e-tinglysning Organisation - 82 retskredse 1 retskreds Lovgivning Ingen lovkrav om påtaleberettiget på servitutdokumentet. Figur 6- Ændringer i tinglysningssystemet Krav om påtaleberettiget på servitutdokumentet. 20 vedr. aflysning siden Angivelse af herskende ejendom på servitutdokumentet. Øget fokus på tidsbegrænsning af servitut. Stedfæstelse. Figur 6- Ændringer i tinglysningssystemet viser de ændringer i tinglysningsloven, der er relevante i forhold til de belyste problematikker. Figuren viser derfor ikke en fuldstændig oversigt over lovændringer vedrørende servitutter. Implementeringen af e-tl er beskrevet i appendiks A Bevidsthed om påtaleret Tinglysningslovens 10 stk. 5 siger således: ( ) og det skal fremgå, hvilken eller hvilke ejendomme der er herskende i henhold til servitutten. Jf. 27 Stk. 4 i bekendtgørelsen om tinglysning fremgår det dog ikke, som et krav at den herskende ejendom skal fremgå af servitutdokumentet, med snarere som en mulighed: Det skal om muligt fremgå af servitutdokumentet (...). Dette skaber en uklarhed over, hvad der reelt gælder. Det formodes af projektgruppen, at skal om muligt henviser til, at der ikke i alle tilfælde er en herskende ejendom. Eksempelvis når, en kommune er påtaleberettiget og der ikke er nogen materielt berettigede, er det ikke muligt, at tinglyse en sådan oplysning. Således 24

25 forstås den herskende ejendom, som den materielt berettigede, men dette udelukker dog ikke, at den materielt berettigede samtidig kan være påtaleberettiget. Ikke desto mindre er bestemmelsen interessant i forhold til spørgsmålet vedrørende bevidsthed om, at man er herskende ejendom, hvilket også fremgår af baggrunden for denne bestemmelse: Baggrunden for bestemmelsen er, at en registrering af den herskende ejendom kan give et overblik over, hvilke rettigheder over andre ejendomme der tilkommer en given ejendom. (Karnov 2010) Argumentet i kommentaren er dog svagt, da det stadig er uklart, hvordan denne information skal komme vedkommende ejer over den herskende ejendom til kende, idet oplysningen tinglyses på den tjenende ejendom. Tinglysningssystemet giver således ikke mulighed for, at oplyse hvilke ejendomme der er herskende på den herskende ejendom. I betænkningerne der blev udarbejdet i forbindelse med overgangen til digital tinglysning, appendiks A.10, diskuteres implementeringen af denne bestemmelse. Intentionen med lovændringen som den er tænkt jf. betænkningerne, er således ikke realiseret, hvilket gør det interessant at se på, hvordan dette kan forbedres. 5.5 Aflysning af åbenbart ophørte servitutter Tinglysningssystemet, som gerne skulle repræsentere de gældende rettigheder, indeholder mange uaktuelle servitutter. Den nye bestemmelse omkring tidsbegrænsning af servitutter, skulle gerne hjælpe til at de automatisk slettes fra tingbogen. Det har dog også hidtil været muligt at tidsbegrænse, men med bestemmelsen øges fokus på denne mulighed. Når muligheden for tidsbegrænsning af servitutter ikke bruges, opstår problemet med gamle servitutter, som er tilknyttet ejendomme, selvom de ikke længere er tidssvarende og dermed repræsenterer en uaktuel rettighed. Aflysning af uaktuelle servitutter har samtidig relevans i forbindelse med bestemmelsen om, at servitutter skal stedfæstes geografisk jf. TL 10 stk. 5. Det ville i den henseende være hensigtsmæssigt, at få slettet åbenbart forældede servitutter i stedet for, at landinspektøren bruger ressourcer på at stedfæste servitutter, der ikke længere har nogen relevans for retstilstanden på en ejendom. I TL 20, stk. 1, fremgår det at retten sletter rettigheder, der åbenbart er ophørt. Det interessante er i den forbindelse at undersøge, hvilken dokumentation der skal forelægge for, at fastslå, at servitutten er åbenbart ophørt. For at undersøge, hvorvidt der er problemer forbundet med aflysning af servitutter, er der taget kontakt til privatpraktiserende landinspektører der beskæftiger sig med aflysning af servitutter, appendiks A.5. Anne Marie Walmar (AW) fra Geopartner i Silkeborg, fortæller eksempelvis om en konkret sag vedrørende en gammel, uaktuel servitut angående byggelinjer, hvor der nu er opstået spørgsmål om, hvordan den kan aflyses, fordi der er uklarhed om påtaleretten. Sagen er nu overdraget til kommunen og virksomheden bruger stadig tid på sagen. 25

26 AW fortæller videre, at de selv vurderer fra sag til sag, hvilken dokumentation der er nødvendig for, at aflyse i hht. TL 20, og der er således ikke overordnede retningslinjer for, hvordan denne procedure skal foregå. Niels Malmskov (NM) fra Vordingborg, udtaler i denne sammenhæng at vi gætter os frem. I nogle tilfælde vurderer landinspektøren, at servitutten ikke har relevans for det konkrete projekt og den åbenbart ophørte servitut, får lov til at blive i tingbogen: I langt de fleste tilfælde konstaterer man bare, at der er en uklarhed i tingbogen, men at servitutten ikke vurderes at have betydning for det konkrete projekt. Det er altså i ganske få tilfælde, der er behov for det ofte ret omfattende arbejde det måtte være at aflyse gamle servitutter., siger AW. Samme situation er tilfældet hos Landinspektør NM, som siger: Den nuværende praksis medfører, at vi tit undlader at slette forældede servitutter da det er besværligt/umuligt, at skaffe dokumentation for åbenbart ophørte servitutter. Dette peger i retning af at landinspektøren undgår at aflyse uaktuelle servitutter, fordi der mangler klarhed i processen. Landinspektør Peder Bønnelycke (PB) fra Birk og Boe i Hjørring, forholder sig til, hvorvidt aflysning af servitutter er blevet mere aktuelt efter kravet om stedfæstelse. I den forbindelse nævnte PB, at det nu er et spørgsmål, om hvorvidt man vil bruge ressourcerne på stedfæstelsen eller på at aflyse deklarationen. Underforstået, at det i visse tilfælde er nemmere, at stedfæste en uaktuel servitut end at skulle dokumentere, at den er uaktuel. Overgangen til én tinglysningsret har, ifølge de adspurgte landinspektører, gjort det vanskeligere at overbevise retten om, at en given servitut er åbenbart ophørt. Dette skyldes bl.a., at man tidligere havde en nærhed til den lokale tinglysningsret, og der var således mere tillid til landinspektørens arbejde, ifølge NM. PB nævner, at der har været sager, om aflysning som er gået igennem med en given dokumentation, hvorefter en lignende servitut med lignende dokumentation er blevet afvist. Dette belyser, at der er uens sagsbehandling, hvilket nemt kunne tænkes, at hænge sammen med det faktum, at mange kompetente medarbejdere fra de gamle tinglysningsretter, ikke er flyttet med til Hobro, og dermed er mange års rutine forsvundet og erstattet af nye medarbejdere, der først skal sættes ind i systemet. Endvidere nævner PB, at det er uklart, hvad der forstås ved en aflysning, idet der efter overgangen til én retskreds er blevet opkrævet tinglysningsafgift i tilfælde, hvor en enkelt ejendom skulle udgå af en deklaration, som dækkede flere samlede faste ejendomme. Ifølge vejledningerne på Tinglysningsrettens hjemmeside skal sådanne sager anmeldes under påtegning relaksation. (Danmarks Domstole 2010) Det væsentlige er i den forbindelse at notere sig, at aflysning er fritaget for afgifter jf. tinglysningsafgiftsloven 8 stk. 3, nr. 1, mens relaksation medfører en afgift på 1400 kr. jf. TL AFG. 7, stk.1. Iflg. 26

27 Karnov kommentaren til sidstnævnte bestemmelse forstås relaksation som, når en eller flere rettigheder i servitutten ophæves, mens de øvrige bestemmelser fortsat er gældende. Derfor er det besynderligt, at det betegnes som relaksation, når én ejendom ud af flere, ikke længere skal være omfattet af deklarationen. Denne forvirring viser tydeligt, at der er andre problemstillinger forbundet med overgangen til digital tinglysning. Med de nye lovændringer kan man være på forkant med problemstillingen omkring uaktuelle servitutter, ved at tidsbegrænse servitutten, hvis dette er hensigtsmæssigt. Hvorom alting er, består problematikken i slettelse af de servitutter der ikke er tidsbegrænsede. Det er klart, at Tinglysningsretten skal være overbeviste om, at servitutten er ophørt før den slettes, da der kan rejses erstatningskrav jf. TL 32, hvis en rettighed er uberettiget slettet fra tinglysningssystemet. Netop derfor er det væsentligt, at proceduren for aflysning gøres mere klar og at der skabes tillid mellem parterne. 27

28 28

29 6 Domspraksis Gennemgang af udvalgte domme skal være med til at afklare nogle af de spørgsmål, der er fremsat i indledningen. Endvidere ses på hvorvidt servitutkonflikter generelt kunne tænkes, at være egnede til løsning andetsteds end hos domstolene. Begreberne om passivitet og lighedsprincippet er ikke lovfæstet, hvorfor der ses på retspraksis, hvilket er det næste trin i retskilderne, efter de nedskrevne love jf. juridisk metode (appendiks A.2). Dommene er valgt ud fra, at de skal belyse nogle af de opstillede spørgsmål fra indledningen. Det er således følgende begreber og spørgsmål der fokuseres på; Hvorfor fører manglende håndhævelse ikke til at servitutter bortfalder (passivitet eller frihedshævd)? Er lighedsprincippet brudt i forbindelse med håndhævelse af servitutter, hvor der har været krænkelser, som ikke har været påtalt? Er konflikter angående servitutter egnet til at blive løst andetsteds end hos domstolene? Er de påtaleberettigede og/eller materielt berettigede bevidste om deres påtaleret? Til hver af de udvalgte domme vil der være et resumé af dommens problemstilling, og det vil fremgå hvilke parter, der er involveret i sagen, herunder hvem der er påtaleberettiget. Der tages udgangspunkt i begreber fra den juridiske metode, appendiks A.2, med hensyn til, hvilke påstande og anbringender retssagens parter; sagsøger og sagsøgte, angiver i sagen. Endvidere fokuseres der i afgørelsen på, hvilken argumentation retten benytter overfor såvel sagsøger som sagsøgte, med særligt vægt på de forvaltningsretlige regler. Herefter vil der i bemærkninger være projektgruppens kommentatarer til afgørelsen i forhold til de ovenfor listede spørgsmål. Spørgsmålet om, hvorvidt sagen kunne være løst forud for en retssag, belyses særskilt. 29

30 I skemaet kan ses, hvilke spørgsmål der behandles i den enkelte dom: Dom Påtaleberettiget Spørgsmål der belyses U Ø Ikke ansvarspådragende at undlade at oplyse om tinglyst servitut U Ø Påtale af servitut Privat (nabo) - Ubevidsthed om påtaleret Vejlaug - Frihedshævd - Kunne konflikten være løst andetsteds end hos domstolene? U Ø Håndhævelse af 109 år gammel servitut om hegn Grundejer- Forening - Passivitet - Lighedsprincippet - Kunne konflikten være løst andetsteds end hos domstolene? Figur 7 Oversigt over domme 6.1 Ikke ansvarspådragende at undlade at oplyse om tinglyst servitut Resume Sagsøgte og sagsøger er naboer. Sagen omhandler hvorvidt de sagsøgte er erstatningsansvarlige, da de ikke har oplyst, at der er tinglyst en servitut omhandlende fuld hegnspligt ind mod sagsøgtes ejendom. Sagsøgte Servitut om fuld hegnspligt Fjerner hegnet og planter en liguster hæk Sagsøger Påtaleberettiget Figur 8 - Sagens parter Sagsøgte fjernede hegnet i skellet til sagsøgers ejendoms og plantede en ligusterhæk, hvor hegnet stod. Dette skabet en konflikt mellem sagsøger og sagsøge hvilket resulterede i en hegnsynssag og senere en retssag. Retssagen førte til, at hækken skulle flyttes længere ind på sagsøgtes ejendom og der skulle etableres et nyt plankeværk i skel, hvortil udgifterne blev fordelt ligeligt mellem de to parter. Herefter finder sagsøger ud af, at der er tinglyst en servitut på sagsøgtes ejendom, og sagsøger var således ikke bevidst om sin påtaleret. Sagsøgte var ligeledes ikke opmærksom herpå. Sagsøger mener, at sagsøgte skulle have anmodet om samtykke i forbindelse med ændringer af det pågældende fælleshegn. Sagsøgte oplyser, at de ville have ladet den nyplantede ligusterhæk stå, hvis de havde været opmærksomme på servitutten. Sagsøgeren påstår, at oplysninger om servitutten er tilbageholdt af sagsøgte, der som følge heraf har pådraget sig erstatningsansvar. De sagsøgte gør bl.a. gældende at ting- 30

31 bogsoplysninger er offentligt tilgængelige og at deres ageren i forbindelse med nedrivning af det gamle raftehegn ikke var i modstrid med servitutten. Landsrettens afgørelse Østre Landsret tiltræder byrettens begrundelser om, at en tinglyst servitut er offentligt tilgængelig og finder derfor ikke, at ejeren af den tjenende ejendom har handlet ansvarspådragende, ved ikke at oplyse om servitutten. Bemærkninger Det interessante i denne dom er ikke, hvorvidt ejerne af den tjenende ejendom var forpligtet til at oplyse om servitutten, hvilket dommen viser, at man ikke er. Det interessante er derimod den generelle problematik der træder frem, og som består i, at der ikke på en given ejendom fremgår oplysninger om, hvilke servitutter man som ejer er påtaleberettiget over. Disse oplysninger kan som dommen siger, hentes fra tingbogsudskrifter over den tjenende ejendom, men hvordan kan man vide hvilke ejendomme man har påtaleret over? 6.2 Påtale af servitut Resume I et villaområde var der tinglyst en deklaration, om at der ikke måtte plantes træer, hvis højde i udvokset tilstand var over tre meter. Vejlauget, som er påtaleberettiget, har modtaget klage over, at en ejendom har træer, som har oversteget grænsen for maks. højden. Vejlauget har flere gange forsøgt at forlige sagen, dog uden en løsning. Yderligere har de forsøgt, at få kommunen til at påtale forholdet, dette afvises dog af kommunen. Ejeren af træerne har til støtte for deres påstand gjort gældende, at deklarationens bestemmelse om makshøjde ikke længere er gældende for dem, idet de ved bestemmelsen, om frihedshævd har vundet ret til at have træer, der overstiger tre meters højde. Begyndelsestidspunktet regnes fra det tidspunkt træerne er plantet, hvilket er mere end 20 år siden. Sagsøgeren gør gældende, at træerne har været over tre meter de sidste 20 år, hvilket er bevist med foto. Sagen blev vurderet og ud fra syns- og skønserklæringen fremgik det, at træerne havde passeret højen på tre meter for mere end 20 år siden. Vejlauget har altid sikret overholdelsen af deklarationen, når de modtag en konkret klage. Landsrettens afgørelse Ud fra bevisførelsen findes de sagsøgte ikke, at have godtgjort, at de omhandlede træer har stået i 20 år efter, at have nået en højde af tre meter. Deklarationen er, altid blevet overholdt når vejlauget, har modtaget en konkret klage, derfor findes det at træernes højde til enhver tid har beroet på det retlige grundlag. Sagsøgte er derfor ikke frigjort fra 31

32 forpligtelsen til, at overholde deklarationen, når forholdene udvikler sig. Østre Landsret stadfæster byrettens dom, som fastslår at træerne skal beskæres. Bemærkninger Ud fra denne sag er det interessante at vejlauget, som har påtaleretten, kun håndhæver den lyste servitut når de modtager klager. Denne praksis er der således legal, men under alle omstændigheder kan der vindes frihedshævd, hvis det bevises, at der er gået mere end 20 år. Kendelsen fastslår, at sagsøger ikke kan godtgøre, at have vundet frihedshævd. 6.3 Håndhævelse af servitut fra år 1900 om hegn Resume I år 1900 blev der tinglyst en servitut i et villakvarter gældende for samtlige parceller. Ifølge servitutten må hegn mod vej kun sættes som stakit og det samme for sidehegn ind til 10 alen fra vej. Villakvarterets grundejerforening, havde siden 1945 været påtaleberettiget ifølge servitutdokumentet. En parcelhusejer i villakvarteret havde nu opført en mur mod vej, som grundejerforening påstod nedrevet, da dette var i strid med servitutten. Ejeren mente dog, at grundejerforeningen ikke havde håndhævet bestemmelserne om hegn i naboskel og at der var tilladt grønne hegn og hække som alternativ til stakitter. Der kan faktuelt konstateres, at der tidligere er meddelt én skriftlig dispensation til en anden grundejer. Grundejerforeningens håndhævelse af servitutten var overvejende sket ved henvendelser fra grundejerne i området. Landsrettens afgørelse Retten finder at sagsøgtes mur er opført i strid med servitutten. Det kan lægges til grund, at konkret håndhævelse hovedsagelig er sket som følge af henvendelser fra grundejere i området. Landsretten tiltræder, at grundejerforeningens håndhævelse med denne praksis ikke indebærer, at servitutten er bortfaldet, eller at den anførte praksis er sket uden hjemmel. Landsretten tiltræder, at den omstændighed, at der inden for det af servitutten regulerede område måtte være opført hegn og mure langs vej, ikke kan føre til, at servitutten er bortfaldet ved passivitet, således at grundejerforeningen skulle være afskåret fra at håndhæve servituttens bestemmelser om hegning i denne sag. Da der heller ikke er grundlag for at anse nedrivningskravet for at være i strid med lighedsgrundsætningen, stadfæster landsretten dommen om nedrivning af muren. Der kan faktuelt konstateres, at der tidligere er meddelt én skriftlig dispensation til en anden grundejer, men det giver ikke sagsøgte et retskrav på at bibeholde en ulovligt opført mur. At der er andre ulovligt opførte mure, giver ligeledes ikke sagsøgte et retskrav på at opretholde muren. 32

33 Bemærkninger Grundejerforeningen har i denne sag påtaleret over servitutten, men er dog ifølge landsretten kun påtalepligtig, hvis der er rettet henvendelse fra omkringliggende ejendomme om forhold i strid med servitutten. Det er ved sådanne henvendelser grundejerforeningen har håndhævet servitutten. Denne form for håndhævelse indebærer ikke, at servitutten er bortfaldet som følge af passivitet, som ellers var sagsøgtes påstand. Selvom der er i det regulerede område, er opført hegn og mure i strid med servituttens bestemmelser, hvilket umiddelbart kan virke krænkende på sagsøgtes retsfølelse, kan dette ikke medføre til servitutbortfald eller ses at være i strid med lighedsgrundsætningen. 6.4 Servitutkonflikter Det kunne være interessant, at overveje hvorvidt servitutkonflikter, kunne løses på anden vis, end ved et civilt søgsmål? De beskrevne sager omhandler forskellige problemstillinger vedrørende servitutter. Én sag vedrører, hvorvidt en bestemmelse til stadighed er gældende eller den er bortfaldet som følge af passivitet. En anden sag angår spørgsmål om frihedshævd. En tredje sag (U /2H), der ikke er omtalt i det foregående, vedrører, hvordan en konkret servitut skal fortolkes, da to bestemmelser i servitutten er uforenelige. Der er således mange forskellige problemstillinger knyttet til servitutkonflikter, udover den simple konstatering om, at en bestemmelse er overtrådt eller ej. Det kan være spørgsmål om hævd, formålsfortolkning og lighedsprincippet. Spørgsmålene handler i alle tilfælde om, hvilke rettigheder man har over sin eller andres ejendomme, og konflikterne opstår derfor naturligt, da der er forskellige interesser på hver side af skellet. Formålet med konfliktløsning udenom domstolene skulle, som nævnt i indledningen, være, at hjælpe de påtaleberettigede til at håndhæve servitutter, når disse overtrædes. Ejeren af den herskende ejendom har ligeledes interesse i at kunne beskytte eller fastslå sin rettighed. I andre konflikter der handler om problemer af samme karakter, altså forhold på/mellem ejendomme, er der en instans forud for domstolene, som tager stilling til konflikterne, og det vurderes af projektgruppen, at servitutkonflikter ligeledes ville være egnet til løsning forud for prøvelse ved en domstol. I sager hvor en servitut utvetydigt er krænket, men den krænkende ignorerer en påtale skulle en konfliktløsning forud for domstolene således medvirke til eller sikre at den rette tilstand opretholdes. Dette kunne også tænkes, at have en præventiv effekt overfor den tjenende ejendom. Med hensyn til de to sager hvor de anklagede bliver pålagt hhv. at fjerne muren og reducere højden på træerne ville formålet således ikke alene være at konstatere, hvorvidt servitutten er overholdt, men også at sikre at den oprindelige tilstand retableres. 33

34 34

35 7 Problemidentifikation Med baggrund i de foregående kapitler ønskes det konkretiseret hvilke problemstillinger, der reelt eksisterer. De problembaserede spørgsmål, der blev stillet i indledningen, bliver derfor diskuteret med henblik på, at komme frem til de reelle problemer. Herefter defineres problemerne nærmere, så der opnås en forståelse for hvem, det er problem for samt, hvornår og i hvilke sammenhænge problemet opstår. Der skelnes mellem problemet set fra henholdsvis grundejerens og myndighedens/systemets perspektiv. Denne viden skal sikre, at problemets løsningsdel gennemføres, med det rette fokus. Herefter opstilles problemformuleringen, som fokuserer på den fremadrettede løsning af problemstillingerne. Slutteligt præsenteres målet, altså en forestilling om, hvordan den ideelle tilstand kunne se ud. Ved at beskrive målet, foretages indirekte en afgrænsning af projektet. 7.1 Servitutkonflikter Det har ikke været forsøgt at konkretisere, hvorvidt løsning af servitutkonflikter er opfattet som et problem i offentligheden, nærmere bestemt blandt interessenterne. Ligeledes har det ikke været muligt, at finde artikler eller andet, som kunne underbygge problemstillingen. Det er således kun en problemstilling, der beror på en vurdering, men dette udelukker dog ikke, at der er tale om en reel problemstilling, hvorfor problemet opstilles som en tese. De omtalte domme omhandler en række forskellige konflikter angående servitutter. Ud fra en vurdering af disse sager er der dannet en forestilling om, at servitutkonflikter med fordel kunne løses forud for domstolene. Tese: Servitutkonflikter er egnede til løsning forud for prøvelse ved domstolene. I forhold til løsning af servitutkonflikter, er problemet for de påtaleberettigede, at de ikke har nogen beføjelser til at sikre servituttens overholdelse. Set med et myndighedsperspektiv ville en løsning udenom domstolene endvidere betyde, at domstolene ville blive besparet for, at tage stilling til sådanne spørgsmål, som første instans. 35

36 7.2 Er de påtaleberettigede bevidste om deres påtaleret? Én af dommene (U Ø) belyste spørgsmålet om, hvorvidt de påtaleberettigede er bevidste om deres påtaleret. Sagen angik, hvorvidt ejeren af den tjenende ejendom var forpligtet til, at oplyse ejeren af den herskende ejendom om sidstnævntes påtaleret. Dommen viste, at man ikke har en sådan forpligtigelse, idet tinglysningsoplysninger er offentligt tilgængelige. Dette er for så vidt sandt, men det ændrer ikke ved det faktum, at man som påtaleberettiget ikke kan vide, hvilke ejendomme man skal indhente tinglysningsoplysninger over. I den nye tinglysningslov er der, som nævnt i kapitlet Tinglysning lavet en bestemmelse der ifølge Karnovs kommentarer har til hensigt, at løse dette problem. Bestemmelsen går i al sin enkelhed ud på, at det i servitutten om muligt skal oplyses hvilke(n) ejendom, der er herskende. Dette løser dog ikke problemet, idet tinglysningssystemet er opbygget således, at denne oplysning kun tinglyses på den tjenende ejendom. Reelt problem: Det er et problem, at det af oplysningerne på en given ejendom i tingbogen ikke fremgår, hvilke servitutter denne ejendom er herskende og evt. påtaleberettiget i forhold til. Problemet for grundejeren er, at man ikke ved hvilke servitutter på andre ejendomme, man er berettiget i forhold til. Myndighederne betragter det sandsynligvis ikke som et problem, dog er det indirekte et problem for myndighederne, da det kan medføre manglende tillid til systemet fra de berettigede. Problemet med den manglende viden træder i praksis frem i de tilfælde, hvor den herskende/påtaleberettigede ville have benyttet sin berettigelse, hvis denne havde været kendt. 7.3 Udslettelse af åbenbart ophørte servitutter I forbindelse med beskrivelsen af tinglysningslovens nye bestemmelser angående servitutter, er det blevet belyst, hvilken relevans det har at aflyse åbenbart ophørte servitutter. Ønsket om geografisk stedfæstelse har gjort det aktuelt, at se på om det er problematisk, at slette disse ophørte servitutter. Som det blev belyst gennem interview med privatpraktiserende landinspektører er der ingen overordnede retningslinjer for den dokumentation, der skal forelægge for, at aflyse efter TL 20, stk. 1. Spørgsmålet er således: hvordan skal landinspektøren argumentere for slettelse af åbenbart ophørte servitutter? 36

37 Reelt problem: Der er en stor mængde uaktuelle rettigheder i tingbogens byrderubrik. Dette skyldes bl.a. at det er uklart hvilken dokumentation, der skal forelægges tinglysningsdommeren ved aflysning af servitutter. Ud fra et grundejerperspektiv, er problemet at der skabes tvivl om, hvilken retstilstand der er på ejendommen. Ud fra et myndigheds-perspektiv er det et problem, at tinglysningssystemet indeholder en stor mængde forældet information herunder åbenbart ophørte servitutter. Aflysning af åbenbart ophørte servitutter er aktuelt for landinspektøren i flere sammenhænge, herunder matrikulære sager, nybyggeri, lokalplanlægning og stedfæstelse. Som Henning Elmstrøm konkretiserer, jf. appendiks A.5, skal landinspektøren i forbindelse med matrikulære sager, stedfæste de foreliggende servitutter og afgive servituterklæring hertil, og har derfor en rolle i forhold til byrderubrikkens aktualitet. 7.4 Problemformulering Med baggrund i de ovenfor beskrevne problemer præsenteres problemformuleringen. Problemerne beskrives først i en sammenhæng, hvorefter de tre problemstillinger opstilles uafhængigt. Herfra antages, at også problemet vedrørende løsning af servitutkonflikter, er et reelt problem. For at opretholde servitutters aktualitet og tillid til servitutten som reguleringsværktøj, bør der fokuseres på de problemer der består i, at der er uaktuelle byrder i tingbogen, at folk ikke ved, at de er herskende og at det er omkostningsfuldt at opretholde sin ret. A. Hvordan kunne en mulig løsning af servitutkonflikter inden sagsanlæg foregå? B. Hvordan kan der ske mere effektiv oprydning af uaktuelle servitutter i byrderubrikken i tingbogen? C. Hvordan kan de påtaleberettigede samt herskende ejendommes ejere informeres, så de bliver bevidste om deres berettigelse i forhold til en given servitut? 7.5 Målet Det er hensigten at opnå en række anbefalinger, dels organisatoriske, dels systemmæssige og dels lovgivningsmæssige, til hvorledes de opstillede problemer kan søges løst. Ved problem A er målet, at finde frem til, hvordan man skaber optimale rammer for løsning af konflikter vedrørende servitutter. For så vidt angår problem B, aflysningsproblematikken, er målet at skabe klare rammer og virkemidler til, at opnå en effektiv oprydning i tingbogens byrderubrik. I forhold til problem C, er målet at den herskende ejendoms bliver oplyst om, hvilke servitutter vedkommende er berettiget i forhold til. 37

38 38

39 8 Plan for løsning I 2. fase følger processen fra plan over udførelse til endeligt resultat. Strukturen for 2. fases bestanddele beskrives nærmere, for at danne et overblik over fremgangsmåden fra problemidentifikationen til konklusion/resultat. I dette kapitel opstilles desuden krav til løsningen. 8.1 Projektstruktur fase 2 Efter problemerne er belyst, dokumenteret og afgrænset i fase 1, skal planen realiseres igennem udførelsen. Udførelsen, resulterer i løsningsforslag, der herefter skal testes, for at se, om det opfylder brugernes krav. I plan for løsning opstilles der en række krav, som løsningerne skal opfylde; Krav til løsningerne. Disse krav er lavet med udgangspunkt i 1. fase. Hvis løsningen ikke er tilfredsstillende, kan den tilpasses så den stemmer overens med brugerens forventninger. Resultatet af testen beskrives inden der foretages en sammenfatning, som inkluderer en konklusion samt en beskrivelse og dokumentation af hvad, der skete i projektet. I afslutningen beskrives dels, hvorledes det opnåede resultat tilfredsstiller den indledende undren og dels hvorledes kriterierne fra plan for løsning jf. Krav til løsningerne, er opfyldt. (Brodersen 2010, s ) Slutteligt følger en konklusion og en perspektivering samt en vurdering af den valgte projektstruktur og af de valgte metoder og kilder. Figur 9 - Projektstruktur for 2. fase samt rapportens videre opbygning 39

40 I 2. fase håndteres de tre problemstillinger særskilt. For at besvare problemstillingen anvendes teorierne: teknologiforståelse og juridisk metode. Disse anvendes til at bearbejde de input der anvendes, herunder interview, juridisk materiale og litteratur. Til interviewene er anvendt interviewteknik, jf. appendiks A.3. Problem B og C behandles begge efter den teknologiforståelse, der er beskrevet i appendiks A.4, dvs. at emnerne er opdelt i teknik, viden, organisation og produkt. Problem A, er ikke af en sådan karakter, at det kan behandles efter denne metode. 8.2 Krav til løsningerne Problem A: Servitutkonflikter En forudsætning for en alternativ løsning af servitutkonflikter er, at omkostningerne, såvel økonomisk som menneskeligt og tidsmæssigt, skal være væsentlig mindre end ved en retssag. Konfliktløsningsmodellen skal kunne tage stilling til alle spørgsmål vedrørende servitutter. Der opstilles yderligere krav til konfliktløsningsmodellen efter diskussion af andre tilsvarende konfliktløsningsorganer Problem B: Aflysning af åbenbart ophørte servitutter Der skal sikres en fælles forståelseshorisont parterne imellem. Der skal tages hensyn til samtlige aktører. Det gælder således professionelle brugere (herunder landinspektører), borgere og Tinglysningsretten (TL ansatte). I det omfang anbefalingerne medfører en ændring af rolle- og ansvarsfordelingen mellem parterne, skal disse i givet fald præciseres. Det samme er gældende for de eventuelle lovgivningsmæssige ændringer. Anbefalingerne må ikke betyde, at ejendomme får en uberettiget ændring i retstilstanden eller en forholdsmæssig stor merudgift for grundejerne Problem C: Oplysning på den herskende ejendom Der skal redegøres for, hvordan den anbefalede løsning kan indgå i tinglysningssystemet. Løsningen skal tage hensyn til, at der i forbindelse med ændringer i ejendomsforholdene eller i servitutten skal ske en ajourføring af, hvem der er herskende. I den forbindelse skal rolle- og ansvarsfordelingen mellem de involverede parter, præciseres. De opstillede krav implementeres løbende i gennemgangen af teknologianalysens fire analysefelter. I løsningsforslaget følger en opfølgning og kontrol af, om kravspecifikationens elementer er opfyldt. 40

41 9 Løsning af servitutkonflikter I dette kapitel undersøges hvilke muligheder, der er for løsning af servitutkonflikter inden domstolene. Der foretages en præsentation af retsmægling, som er en eksisterende mulighed til løsning af konflikter generelt. Ydermere beskrives instanser, der løser lignende konflikter vedrørende forhold på eller mellem ejendomme, som inspiration til hvordan en ny instans kunne fungere. Herefter vurderes, hvorvidt de nuværende muligheder for løsning af servitutkonflikter er tilstrækkelige eller om en ny instans, er at foretrække. 9.1 Retsmægling Retsmægling er et tilbud om mægling i civile sager, som alternativ til en traditionel retssag. Retsmægleren kan enten være en dommer en domstolsjurist eller en advokat, som har taget uddannelse heri. Som mægler skal man være upartisk og udpegelsen foretages af retten. Retsmægleren skal lede processen og hjælpe parterne med, at finde årsagen til at konflikten er opstået. Mægleren skal desuden være med til at give parterne en bedre forståelse for egne og modpartens synspunkter. Mæglingen skal helst ende ud i en løsning, som så vidt muligt tager hensyn til alle parter og deres interesser. (Danmarks Domstole 2010) Ved retsmægling får parternes interesser og behov større indflydelse på løsningen, end der kan opnås ved en retssag. (Avokatsamfundet 2009) Der findes også private firmaer, der tilbyder mægling til løsning af konflikter, som vurderes til, at foregå efter samme overordnede principper. Procedure Mæglingsmødet foregår enten i rettens lokaler eller et sted, som retsmægleren og parterne er blevet enige om. Retsmægleren planlægger i fællesskab med parterne forløbet for mæglingen. Til møderne deltager retsmægleren, parterne og evt. parternes advokater. Yderligere aftales det, om der skal være møde med parterne hver for sig. Formålet med møderne er, at finde frem til en løsning i fællesskab, som begge parter kan være tilfreds med. (Danmarks Domstole 2010) Regtsmæglingen kan stoppe på flere forskellige måder, enten når parterne i fællesskab er kommet frem til en løsning af konflikten, eller hvis den ene af parterne ikke længere ønsker, at retsmæglingen skal fortsætte. Der er også tilfælde, hvor det er retsmægleren, der stopper retsmæglingen, selv om at parterne ikke ønsker det. I de situationer hvor der er ikke, er fundet en løsning, kan sagen fortsætte ved retten som en almindelig retssag. I de tilfælde hvor parterne, er blevet enige om en løsning på konflikten, kan de in- 41

42 den de indgår aftale vælge, at fremlægge løsningen for advokater eller andre rådgivere, inden de beslutter sig for, om de vil indgå aftale. (Danmarks Domstole 2010) Selve retsmæglerens bistand er gratis. Hvis parterne har advokater skal der betales salær til dem. I de tilfælde hvor det er en advokat, der er retsmægler, deler partnerne et salær til retsmægleren på kr. plus moms. Bruges der mere tid end den normerede, skal der ske yderligere betaling pr. time. (Danmarks Domstole 2010) 9.2 Sammenlignelige instanser Forudsætningerne for de instanser der præsenteres som inspiration til løsning af servitutkonflikter er, at det skal være instanser som løser konflikter i marken samtidig med, at processen, er opbygget efter en række regler og formelle krav. Derfor beskrives skelforretning og hegnssynet Skelforretning Når to grundejere er uenige om et skels beliggenhed, kan den ene part anmode en landinspektør, om at foretage en skelforretning. Skelforretningen kan således rekvireres af enhver, der har en retlig interesse i, at få den rette beliggenhed af en ejendomsgrænse fastslået, jf. BKG. om skelforretninger 1. Det er et lovkrav, at der er foretaget en skelforretning, inden sagen kan prøves ved domstolene jf. 38 i Udstykningsloven. Fordelene ved skelforretninger er, at der er tale om en fast procedure, hvor landinspektøren anvender sin faglighed og man undgår samtidig retssager i mange tilfælde. Procedure Landinspektøren indhenter den fornødne information i form af måleblade mv. og danner sig derved et overblik over situationen forud for den egentlige skelforretning på stedet, hvor parterne angiver deres forklaringer. Herefter træffer landinspektøren en afgørelse, som parterne kan vælge at acceptere. Hvis en af parterne ikke ønsker, at acceptere, kan der anlægges civilt søgsmål. Det bemærkes, at omkostningerne til en skelforretning, kan være forholdsvis store og som udgangspunkt er det rekvirenten, der betaler udgifterne. Hegnsynet kan dog inddrages og afgøre fordelingen af afgifterne Hegnsynet I konflikter angående højden på hække og lignende sager indenfor hegnslovens rammer, kan hegnsynet tilkaldes. Hver kommune har mindst ét hegnsyn, som hvert består af tre medlemmer, hvoraf en beskikkes til formand og mindst ét af medlemmerne skal være plantningskyndig. I kommuner med bymæssig bebyggelse på indbyggere eller derover skal der tillige være et bygningskyndigt medlem, jf. hegnsloven

43 Procedure En af parterne kan indsende en begæring til hegnsynet, hvor det beskrives, hvad konflikten omhandler og hvad der ønskes opnået. Efter hegnsynsforretningen kan der indgås forlig, hvis begge parter er enige. Ellers kan hegnsynet afsige en kendelse, som pålægger den ene eller begge parter, at virkeliggøre de krav, der er beskrevet i kendelsen. (Foreningen af Hegnsyn i Danmark 2010) Hvis de ved kendelsen beskrevne krav ikke fuldbyrdes, kan hegnsynet bestemme: ( ) at det manglende arbejde skal udføres eller manglerne afhjælpes ved formandens eller klagerens foranstaltning på den forsømmeliges bekostning. jf. hegnsloven 44, stk.1. Ønsker parterne ikke, at opfylde kendelsen, kan der endvidere anlægges civilt søgsmål ved domstolene. Prisen for hegnsynet er 1125 kr. og deles normalt mellem parterne jf. BKG. om vederlag til hegnsynsmænd ( ) 2 stk Diskussion I første omgang vurderes, hvorvidt retsmægling er tilstrækkeligt til løsning af servitutkonflikter. Fordelen ved retsmægling er, at der findes ind til kernen, der ligger bag konflikten og man kan således i bedste fald skabe tilfredshed hos begge parter, mens en dom i mange tilfælde kun tilgodeser den ene part. Økonomisk set er en retssag sammenlignet med mægling forholdsvis dyrere, hvilket også taler for, at man forsøger en sådan løsning. Samtidig har retsmægling den fordel, at det gør det lettere for parterne, at opretholde et tilforladeligt naboskab efter mæglingen, da parterne er med til at finde løsningen på konflikten i fællesskab. Muligheden for at parterne kan være med til, at fastlægge hvor møderne skal finde sted, muliggør at mødet afholdes på åstedet, hvor selve konfliktens fysiske forhold er. Mæglingen har derfor en række fordele, men det skal også med i betragtningen, at der ikke nødvendigvis kommer en løsning, hvis parterne ikke er indstillet på det. I en eventuel ny instans ville parterne være sikret en afgørelse fra en fagperson. Endvidere skal begge parter være indstillede på en eventuel mægling, så hvis den ene part er imod mæglingen, er denne mulighed ikke brugbar. Det vurderes derfor, at retsmægling ikke ville kunne løse alle servitutkonflikter, hvorfor der ses på muligheden for indførelse af en ny instans, som afsiger en kendelse. Retsmælingen afskrives ikke nødvendigvis som en mulighed til, at løse konflikter vedrørende servitutter, men kan foretages frivilligt. En eventuel ny instans kunne i givet fald minde om skelforretning og hegnsyn. Et fællestræk ved hegnsyn og skelforretninger er, at der løses konflikter som til en hvis grad, er ensartet fra gang til gang, hvorved der altså opstår en hvis kompetence hos den pågældende instans i forhold til de givne spørgsmål. Endvidere omhandler konflikterne en række forhold i marken, hvilket i hovedtræk også er tilfældet for servitutter. Ved skel- 43

44 forretninger afholdes en åstedsforretning 1, hvilket også er en mulighed ved hegnskonflikter. Dette forhold taler for en sådan instans, idet man fra domstolenes side under alle omstændigheder skulle have en besigtigelse af forholdene i marken, for at kunne tage stilling til, hvorvidt servitutten er overholdt eller ej. Et incitament til at have en instans forud for en domstol måtte endvidere være, at det var mindre omkostningsfuldt ud fra et økonomisk synspunkt. Dermed kunne der argumenteres for, at prislejet skulle være svarende til prislejet for hegnsyn eller lavere end omkostningerne, der er forbundet med en retssag. Et af kendetegnene ved hegnsyn og skelforretningen er, at en konkret faggruppe med kompetencer inden for konflikttypen tager stilling og løser konflikten. Hvis en lignende metode skulle benyttes til løsning af servitutkonflikter, skulle man altså finde faggrupper, der var kompetente til løsning af aftaleretlige spørgsmål og håndtering af servitutter. Det kunne således være jurister og landinspektører, der blev bemyndiget til at afgøre sådanne spørgsmål. Hegnsynet har endvidere bemyndigelse til, at få udført det arbejde, der skal sikre en bestemt tilstand. Problemet angående håndhævelse af servitutter er, at man som påtaleberettiget kan påtale en uberettiget råden i forhold til servitutten, men man har ikke beføjelse til selv, at foretage de nødvendige foranstaltninger på den tjenende ejendoms ejers regning. Derfor skulle en instans til konflikter vedrørende servitutter have en sådan hjemmel. I en skelkonflikt fastlægger landinspektøren skellets beliggenhed ud fra en række principper. I hegnsynet tager man udgangspunkt i den lovgivning, der vedrører de pågældende konflikter, og der er således en række krav til hegn i skel. Servitutter hviler på et aftaleretligt grundlag, og det skulle således være i dette lys, at det skulle vurderes, hvorvidt servitutten er overholdt. Ud fra de betragtninger der er gjort, er der flere forhold, der taler for oprettelsen af en sådan instans. Det der taler for, er bl.a. at konflikterne finder sted i marken og at man lettere kunne kræve en tilstand opretholdt. Navnlig hvis der kunne gives beføjelser lig dem, der tilkommer hegnsynet. Omvendt ville der ikke være en direkte sikkerhed for, at en servitutstridighed ikke ville ende i retten, da begge parter i sagen altid vil have ret til, at få prøvet sagen ved den civile domstol. Men hvis det gøres til et krav, at spørgsmålene skal prøves ved en instans forud for domstolene, vil det dels gøres mindre omfattende for en grundejer, at søge sin rettighed opretholdt og dels flytte sager fra domstolene, som i mange tilfælde omhandler forhold i marken. 1 Åstedsforretning er besigtigelse af et sted, hvis faktiske tilstand har betydning for afgørelse af en sag. Den foretages af sagkyndige og upartiske personer. (Den Store Danske 2009) 44

45 Servitutinstansen kunne være et organ under Danmarks Domstole, med en afdeling for Jylland og en for øerne. Denne struktur er valgt, fordi kommunerne er påtaleberettigede over mange servitutter og servitutinstansen ville således ikke, kunne sættes ind under kommunernes ressort område. 9.4 Anbefalinger: Ny instans til løsning af servitutkonflikter Det anbefales, at der ses på muligheden for oprettelsen af en instans til løsning af servitutkonflikter. Med baggrund i ovenstående antagelser følger en række elementer, som en evt. ny instans skal bestå af, tage hensyn til og have beføjelse til: Krav om at instansen skal inddrages forud for prøvelse ved domstolene Hjemmel for instansen til at kunne retablere den ved afgørelse bestemte tilstand på den tabende parts bekostning De økonomiske omkostninger for rekvirenterne bør holdes forholdsvis lave i forhold til en retssag Bestå af en jurist og/eller en landinspektør Skal have bemyndigelse til at afgøre sagen ved afsigelse af kendelse Mulighed for åstedsforretning Instansen oprettes som organ under Danmarks Domstole Med udgangspunkt i Figur 2 Manglende trin mellem påtale og retssag, fra indledningen, gives der et forslag til hvordan det manglende trin, dvs. servitutinstansen, kan indgå i processen fra påtale til løsning. Dette fremgår af Figur 10 - Løsning af servitutkonflikt. Figur 10 - Løsning af servitutkonflikt 9.5 Eksempel på procedure Instansen tiltænkes at fungere som vist i Figur 11, Mulig sagsgang ved en løsning af servitutkonflikter. 45

46 Figur 11, Mulig sagsgang ved en løsning af servitutkonflikter Anmodning: Uenighed mellem påtaleberettigede og tjenende ejendom opstår og servitutinstansen involveres. I nogle situationer kunne det også være den tjenende ejendom, der rekvirer instansen. Herefter får instansen mulighed for, at danne sig et overblik over konfliktens karakter ved forberedelse ud fra parternes respektive påstande og frem- 46

47 sendte materiale, som kan være private fotos eller vidneudsagn om, at den omhandlende råden eller tilstand, er som påstået. Ved åstedsforretningen forklares de formelle rettigheder og efter endt besigtigelse af forholdende kan parterne afgive yderlige forklaringer. Afgørelsen kan afsiges efter endt votering i instansen eller følge efter en betænkningstid. Den afsagte kendelse kan eksempelvis indeholde et krav, om at tilbageføre en ejendom til sin til sin oprindelige tilstand. Parterne accepterer herefter afgørelsen eller vælger, at indlede en sag ved domstolene. Ved accept opfylder den tabende part kravet i den afsagte kendelse. Muligvis kan spørgsmålet ikke afklares af servitutinstansen og parterne må henvises til domstolene. For at sikre, at der sker en håndhævelse af servituttens bestemmelser, har instansen hjemmel til, at sikre dette. I tilfælde af at instansen har afsagt en kendelse om, at den ene part skal tilbageføre ejendommen til sin oprindelige tilstand og dette ikke er gjort indenfor ankefristen, anmoder den anden part servitutinstansen om, at få bragt forholdet i orden. Servitutinstansen sender herefter anlægsomkostningerne til den rette part. 47

48 48

49 10 Aflysning af ophørte servitutter Dette kapitel har til formål, at finde frem til løsning af de problemer, der er ved aflysning af åbenbart ophørte servitutter, samt den generelle problematik omkring uaktuelle byrder i tingbogen. I forbindelse med præsentation af løsningsmodeller inddrages såvel nye løsninger og løsninger, som har været diskuteret under implementeringen af digital tinglysning. I den forbindelse præsenteres og diskuteres løsningsmodellerne individuelt med nummerering: model 1, model 2 osv Teknik I appendiks A.9 findes en gennemgang af tinglysningssystemet, hvoraf det fremgår, at nogle sager udelukkende kontrolleres automatisk, mens andre endvidere skal gennemgå en manuel prøvelse. Problemet med aflysning af åbenbart ophørte servitutter vedrører i højere grad den manuelle behandling end den tekniske. Med det menes, at den belyste problematik vedrørende dialogen mellem landinspektørerne og Tinglysningsretten, er uafhængig af det tekniske system. Umiddelbart, har man ikke tænkt i tekniske løsninger i forhold til, at håndtere problemet i det nuværende system. Derfor vurderes det i løsningsdelen, hvordan det tekniske system kan indgå som virkemiddel til løsning af problemet Viden Mange af de kontroller som før blev udført manuelt føres nu digitalt, appendiks A.5. Det er dog ikke altid tilfældet, eksempelvis kræver behandlingen af sager vedrørende servitutter i visse tilfælde en manuel prøvelse, hvor en sagsbehandler udfører de nødvendige kontroller, eftersom indholdet af servitutter er forskelligt (CSC-Danmark 2010, s. 10). Ved anmodningen om aflysning efter TL 20, appendiks A.8, sker der således en manuel prøvelse ved tinglysningen, da der er tale om individuelle begrundelser fra sag til sag (Domstolsstyrrelsen 2007). Problemstillingen vedrørende aflysning af servitutter, er derfor knyttet til den sagsbehandling, der foregår manuelt. Derfor er de væsentlige spørgsmål hvilken viden, erfaring og indsigt medarbejderne ved Tinglysningsretten har og hvilken betydning overgangen til én tinglysningsret har haft. I det følgende belyses derfor landinspektørernes syn på det nye system. Før e-tinglysningen trådte i kraft, var der 82 retskredse, hvor der forelå forskellig praksis for aflysning af servitutter, men som Henning Elmstrøm (HE) understreger, var de fleste retskredse interesseret i at få ryddet op. Ifølge Anne Marie Walmar (AMW), var oplevel- 49

50 sen at man pga. det gode tillidsforhold (til tinglysningsdommerne) visse steder havde nemmere ved, at aflyse servitutter end andre. Om Tinglysningens praksis er en opblødning eller opstramning afhænger derfor helt af, hvilken praksis man har været vant til førhen. De erfaringer AMW og hendes medarbejder har tilegnet sig omkring e-tinglysningen, er meget få, hvorfor det efter hendes mening er for tidligt, at sige noget generelt om e- tinglysningens ændringer i praksis. Ifølge HE, har tinglysningen ikke fundet sine ben endnu, men bør i kraft af Betænkning 1461 tage et stort ansvar for at fremme processen. Et faktum er dog, at mange kompetente medarbejdere ikke er flyttet med til Hobro og således lider man under et uddannelsesproblem, siger Peter Bønnelycke (PB). Der kan således sås tvivl om, hvorvidt de nye sagsbehandlere har den fornødne viden til, at tage stilling til de sager, som landinspektøren og andre sender ind. Et fælles synspunkt fra de interviewede er, at det er landinspektørerne, der er manden i marken og dem der er professionelle i forhold til håndtering af servitutter. Derfor vækker det undren blandt de interviewede, at der ikke er mere tillid til landinspektørens arbejde og det tangerer til mangel på respekt for landinspektørens arbejde, ifølge PB. Set i det lys nævner PB, som en mulighed at landinspektøren udfylder en erklæring, hvorved man samtidig flytter noget af ansvaret over på landinspektøren. Denne løsningsmodel vedrører det organisatoriske område, og belyses derfor videre i det afsnit. Landinspektøren har i forvejen en række områder, hvor der kan afgives erklæring eksempelvis afgives servituterklæring ved matrikulære ændringer som arealoverførsel. Ligeledes kan landinspektøren afgøre tvister om hævd, og i den henseende anvende sin erfaring og faglighed. Argumentet er således, at landinspektøren i højere grad end sagsbehandlerne hos Tinglysningsretten, er de professionelle, når det angår servitutter. En løsning, hvor man giver et større ansvar til landinspektøren, skulle ikke afskære andre aktører fra, at kunne aflyse servitutter Organisation Tinglysningsretten Som det fremgår af den hierarkiske Figur 12 - Organisationen i Tinglysningsretten. Kilde: Bent Hulegaard Jensen, er der i Tinglysningsretten en retspræsident, en sekretariatschef, en række jurister og en række sagsbehandlere ved hver bog. Sagsbehandlerne foretager den manuelle behandling, men kan eventuelt spørge juristerne til råds. 50

51 Figur 12 - Organisationen i Tinglysningsretten. Kilde: Bent Hulegaard Jensen Det overordnede ansvar er placeret hos Tinglysningsretten, da det er en retsinstans, mens de professionelle aktører, herunder landinspektører er ansvarspådragende i kraft af det professionelle arbejde de udfører, appendiks A.11. Servitutter bliver tinglyst i tinglysningssystemet og behandlet manuelt, og det er således her, landinspektørernes førnævnte kritik af tilliden til deres arbejde kommer i spil. I forlængelse heraf kan man diskutere ansvarsfordelingen, myndighedsstrukturen og den uensartede sagsbehandling Ansvarsfordeling Sådan som tinglysningssystemet er i dag, er der ingen formaliseret procedure for aflysning samtidig med, at de interviewede landinspektører beskriver en manglende tillid til deres arbejde. Med udgangspunkt i PB s forslag til ændring i ansvarsfordelingen mellem landinspektøren og Tinglysningsretten præsenteres to løsningsmodeller: Model 1. Landinspektøren afgiver erklæring om aflysning af åbenbart ophørte servitutter uden dokumentation, og er ansvarspådragende. Model 2. Landinspektøren afgiver erklæring med argumentation, men Tinglysningsretten er stadig kontrolmyndighed. Landinspektøren er ansvarspådragende. I forhold til hvordan det foregår i dag, er forskellen, at man med disse modeller ikke skal dokumentere servituttens ophør, men i stedet erklære det. Dermed vil landinspektøren få et større ansvar end i dag. Forskellen på de to modeller er udelukkende, at der i model 1 IKKE medsendes nogen form for argumentation ligesom der ikke sendes dokumentation ved servituterklæringer. I model 2, skal landinspektøren argumentere (ikke dokumentere) for, at servitutten er ophørt. Herefter kontrollerer Tinglysningsretten argumentationen, som i følgende eks.. 51

52 Eks. til løsningsmodel 2: Landinspektøren erklærer, at en servitut om vejret er ophørt, som følge af at den pågældende vej ikke længere eksisterer. Tinglysningsretten kontrollerer at rettigheden omhandler en vej og godkender dermed erklæringen. Hvis der måtte opstå et erstatningskrav mod Tinglysningsretten for, at servitutten er uregelmæssigt slettet fra tingbogen, kan Tinglysningsretten videreføre ansvaret til landinspektøren, hvis årsagen til fejlen ikke fremgik af argumentationen. Kunne der derimod være forhold i argumentationen, der gjorde, at Tinglysningsretten burde have set en fejl eller uoverensstemmelse ville Tinglysningsretten have et medansvar. For begge løsningsmodeller gælder, at de vil sikre en mere effektiv oprydning i tingbogens byrderubrik, idet landinspektøren vil få lettere adgang til slettelse af servitutter, mens de i dag undlader at aflyse pga. den besværlige proces. Endvidere lettes arbejdsbyrden for medarbejderne ved Tinglysningsretten. Sekretariatschefen fra Tinglysningsretten, Brian Pedersen, påpeger i et interview, appendiks A.6, at Tinglysningsloven 20 forudsætter en juridisk bedømmelse af spørgsmålet om, hvorvidt rettigheden uden tvivl har mistet deres betydning. Det skal dog bemærkes, at modellerne 1 og 2 er forudsat af, at der foretages de nødvendige lovændringer. Argumentet for at landinspektøren lettere skal kunne aflyse servitutter, er at landinspektøren er manden i marken og dermed har de bedste betingelser for, at vurdere, om en servitut er åbenbart ophørt eller ej. Et problem med model 1 kunne dog være, at man uden den manuelle kontrol dels kan få uregelmæssige aflysninger og dels at ubevidste fejl og mangler i erklæringen, ikke ville blive opdaget. Dette problem er der til en hvis grad taget højde for i løsningsmodel 2, hvor der foreligger manuel kontrol af det afgivne argument i erklæringen for aflysning. Derfor er det afgørende for valget mellem de to løsningsmodeller i hvilken grad, der er tillid til landinspektørens dømmekraft. Derfor medtages begge løsningsmodeller til videre behandling under produkt Myndighedsstrukturen HE nævner i forbindelse med aflysning af servitutter, at Tinglysningsretten skal lære at agere som en forvaltning baseret på dialog i sådanne spørgsmål ( ) Eksempelvis har Kort & Matrikelstyrelsen mere karakter af en forvaltning end en ret og der fungerer det fint med at give landinspektøren et stort ansvar. HE påpeger endvidere: der er ingen saglig begrundelse for at tinglysnings opretholdes som en ret. I udlandet har man glimrende eksempler på at tingbog og matrikel håndteres i én forvaltning (Sverige, Finland). Det kunne være interessant, at se om man ved, at ændre myndighedsstruktur eller blot omfordeling af arbejdsbyrden, ville kunne forenkle proceduren for aflysning af åbenbart ophørte servitutter. Således kunne to løsningsmuligheder være: 52

53 Model 3. Tingbogen og matriklen kunne føres i én forvaltning. Model 4. Kort & Matrikelstyrelsen overtager en række arbejdsområder fra Tinglysningsretten, f.eks. dele af håndtering af rettigheder i byrderubrikken. Spørgsmålet er, om der ved at sætte fokus på den overordnede struktur myndighederne i mellem, skabes et bedre fundament for aflysning af åbenbart ophørte servitutter. Argumentet for løsningsmodel 3 er, at det andre steder (i Sverige og Finland) fungerer med én forvaltning, mens man omvendt kan sige, at det er hensigtsmæssigt at opretholde tinglysningen som en ret, fordi der er tale om rettigheder over fast ejendom, der skal sikres mod tredjemand. I model 4 flyttes nogle opgaver fra Tinglysningsretten over i KMS regi. Dette skulle således være opgaver, hvor KMS har større kompetencer end Tinglysningsretten. I forhold til proceduren vedrørende aflysning af servitutter er disse overvejelser for overordnede og sådanne tiltag må derfor begrundes i andre og større problemstillinger. Dette skulle således være led i en større reform om fordeling af myndighedskompetencer mellem Tinglysningsretten og KMS. Derfor anvendes disse tiltag ikke videre i diskussionen af løsningsforslag til den konkrete problematik Sikre ensartet sagsbehandling På baggrund af oplevelserne omkring uensartet sagsbehandling af åbenbart ophørte servitutter, som er beskrevet i idéanalysens afsnit 5.5, ville det være ideelt med en løsningsmodel, der så vidt muligt sikrer en ensartet sagsbehandling. Det er Tinglysningsretten, der afgør, hvorvidt en given dokumentation er acceptabel, derfor bør der også være en praksis for, hvilken dokumentation de forlanger til de forskellige typer af begrundelser. Derfor præsenteres her en løsningsmodel, hvor man i tinglysningssystemet kan se hvilken dokumentation, der som minimum skal medsendes i de enkelte tilfælde. Model 5. Typeinddeling af forskellige begrundelser for aflysning. Til hver type hører et minimumskrav til dokumentation. kategoriseringen vil foregå på baggrund af praksis, således der sker en dynamisk tilpasning i takt med, at der skabes nye praksisser. Løsningen implementeres i det digitale tinglysningssystem under Tingbogen > Ny anmeldelse > Vis flere > Tinglysning i henhold til TL 20 Eks. til model 5: I tinglysningssystemet afkrydser man under type, hvilken begrundelse der er for aflysningen, og herefter fremkommer en liste med minimums krav for dokumentationen. 53

54 Denne model er således den, der minder mest om den nuværende praksis, hvor det blot gøres mere systematisk. Klare retningslinjer til dokumentationen ville gavne arbejdsgangen med åbenbart ophørte servitutter for såvel landinspektørerne som medarbejderne hos Tinglysningsretten. Landinspektørerne ville herved nemmere kunne se, hvad der er krævet af dokumentation, mens Tinglysningsretten vil få den samme dokumentation fra alle landinspektører. Det uhensigtsmæssige ved en sådan løsning er det omfattende forarbejde, der skulle ligge til grund for denne løsning, da der er mange forskellige servitutter og dermed også mange forskellige begrundelsestyper, for at aflyse. Endvidere ville det måske resultere i alt for mange forskellige kategorier, hvilket ville gøre det uoverskueligt for både landinspektører og Tinglysningsretten. En sådan løsning er derfor betinget af, at det gøres overskueligt og enkelt. Under forudsætning af at løsningen gøres simpel og uden for mange kategorier, vurderes denne løsning som brugbar, og kan eventuelt ses i sammenhæng med andre løsningsmodeller Forslag fra betænkninger I appendiks A.10 er der til betænkning 1461 fra 2005 konstateret, at navnlig byrderubrikken står uberørt fra ejer til ejer, og at der derved er byrder, som forbliver stående efter de kunne være aflyst. (Justitsministeriets Tinglysningsudvalg 2005, s. 111) I forbindelse med overgangen til det digitale tinglysningssystem diskuteredes derfor en oprydning i byrderubrikken før indscanningen af akterne, således, at kun aktuelle og gældende byrder står tilbage. Det blev dog samtidig gjort klart, at en sådan oprydning ikke kunne foretages uden videre. Man risikerede, at berettigede led et tab, hvilket eksempelvis vil være tilfældet, hvis man udsletter en gammel servitut med en stadig gældende rettighed. Det skønnes i betænkningen, at der findes mellem 12 og 15 mio. rettigheder i byrderubrikken i Danmark og således ville en oprydning være meget omfangsrig. (Justitsministeriets Tinglysningsudvalg 2005, s. 117) Arbejdsudvalget diskuterede en række modeller til, hvorledes der kunne ske en systematisk oprydning i akterne; i de følgende afsnit nævnes kun dem der samtidig blev anbefalet. Mortificering med tidsfrist Mange af de uaktuelle servitutter stammer fra før 1927, hvorfor der blev foreslået en løsning der sletter gamle servitutter. Model 6. Denne løsning indebærer en vedtagelse af en lov, der mortificerer alle byrder tinglyst før 1927 (ikrafttræden af Tinglysningsloven), hvis ikke servitutten gentinglyses indenfor en fastsat tidsfrist. (Justitsministeriets Tinglysningsudvalg 2005, 116) 54

55 Brian Pedersen nævner, appendiks A.6, at en sådan løsning ville stride mod forbud mod ekspropriation hhv. udløse meget store erstatningskrav fra rettighedshaver Det kan dog diskuteres, om der ikke snarere er tale om erstatningsfri regulering, når der er tale om en generel regulering der rammer flere rettighedshavere? Endvidere er modellen omfattet af en tidsfrist, så rettighedshaverne uden problemer ville kunne bibeholde deres rettighed fremadrettet. Til trods for stor enighed om nødvendigheden, er modellen om en lovbundet mortifikation med tidsfrist ikke blevet gennemført, da visse kommuner har mange privatretlige servitutter, som regulerer forhold, der kan reguleres i lokalplaner. Derfor forlangte disse kommuner en betydelig erstatning, og så måtte man opgive denne løsning. (Elmstrøm 2008, s. 9) Problemet må således forstås på den måde, at der er mange villaservitutter hvor kommunerne ikke er påtaleberettiget, og som dermed risikerer at udgå af tinglysningssystemet, hvilket får den konsekvens, at kommunerne skal bruge mange penge på, at lave lokalplaner. For at imødekomme denne problemstilling, foreslår projektgruppen, at man laver en supplerende bestemmelse der giver kommunerne ret til at gentinglyse privatretlige villaservitutter: o Supplerende bestemmelse til løsningsmodel 6: I de tilfælde hvor kommunen ikke er påtaleberettiget, vil den få ret til at gentinglyse servitutter, hvor der er bestemmelser, der kan reguleres i en lokalplan. Under forudsætning af, at der ikke er tale om ekspropriation, og med en tidsfrist på 5-10 år vurderes modellen, at kunne forbedre byrderubrikkens aktualitet. Servituterklæring ved matrikulære ændringer I betænkningerne blev der endvidere overvejet en mulighed der involverer servituterklæringen. Model 7. Denne løsningsmodel går på, at landinspektøren ved førstkommende matrikulære ændring efter lov, i servituterklæringen skal tage stilling til om byrderne skal slettes. Der skulle således i det nye tinglysningssystem skabes en facilitet til bl.a. at udslette byrder, og at brugen af denne facilitet skulle gøres obligatorisk i forbindelse med servituterklæring. (Justitsministeriets Tinglysningsudvalg 2005, s. 118) Det blev dog også bemærket, at en sådan løsning ikke løser problemet alene, da de fleste matrikulære ændringer sker uden for byerne. Derfor ville denne løsning ikke medføre en fuldstændig oprydning i byrderubrikken. (Justitsministeriets Tinglysningsudvalg 2005, s ) Denne model ville kunne kombineres med en eller flere af de andre 55

56 løsningsmodeller og vurderes dermed, at kunne bidrage til oprydningen i byrderubrikken. Der er ikke fundet oplysninger om, hvorfor denne løsningsmodel ikke er taget i brug. I det kommende løsningsforslag tages denne løsningsmodel derfor i betragtning Andet Det blev endvidere anbefalet, at der skulle laves en vejledning til offentlige myndigheder om god oprydningsskik i forbindelse med behandling af ejendomssager. (Justitsministeriets Tinglysningsudvalg 2005, s. 120) I en artikel fra 2008 af HE gøres det klart, at man ikke fik de ændringer man ønskede i forhold til oprydning i byrderubrikken. Endvidere skriver Henning Elmstrøm i artiklen, at denne vejledning ligger dybt i skuffen i en domstolsstyrelse (Elmstrøm 2008, s. 9). HE konstaterer, appendiks A.5, at der ikke endnu er kommet en vejledning og tilføjer, at myndighederne har et stort ansvar for oprydningen i tingbogen. Derfor ses følgende også som en løsningsmodel. Model 8. Myndigheder der har offentligretlige servitutter i tingbogen, skal tage stilling til om disse skal bevares eller slettes. Som eks. nævner HE i interviewet: ( ) Skov & Naturstyrelsen, som burde rydde op i de gamle deklarationer om fredsskov på grundlag af fredskovkonstateringen. Et sådant initiativ ville dog, som mange af de andre modeller, ikke løse problemet alene Produkt De løsningsmodeller der inddrages i det videre arbejde, er model 1-2 samt 5-8, da de vurderes at kunne indgå i en oprydning af byrderubrikken, mens brugen af model 3 og 4 ikke kan berettiges udelukkende med udgangspunkt i denne problemstilling. Model 1. Landinspektøren udfylder en erklæring om, at en given servitut er åbenbart ophørt. Til erklæringen hører hverken argumentation eller dokumentation, og aflysningen beror således på tillid til landinspektørens dømmekraft. Det er dog stadig Tinglysningsretten, der formelt set sletter servitutten, men landinspektøren er ansvarspådragende. Model 2. Samme erklæring som i model A, blot med en argumentation som kontrolleres ved Tinglysningsretten. Model 5. Inddeling af forskellige begrundelser for aflysning, hvortil der følger et minimumskrav til dokumentation. Tinglysningsretten er ansvarlig for fremstil- 56

57 ling af disse krav, som fremgår i en webløsning implementeret i det digitale tinglysningssystem. Model 6. Lov der mortificerer alle byrder tinglyst før 1927, hvis ikke servitutten gentinglyses indenfor en fastsat tidsfrist. I de tilfælde hvor kommunen ikke er påtaleberettiget, vil den få ret til at gentinglyse servitutter, hvor der er bestemmelser, der kan reguleres i en lokalplan. Model 7. Ved førstkommende matrikulære ændring efter lov skal der tages stilling til, om byrderne skal slettes. Model 8. Myndigheder der har offentligretlige servitutter i tingbogen, skal tage stilling til, om disse skal bevares eller slettes. Mange af løsningsmodellerne har det til fælles, at de hver især kun til en hvis grad afhjælper problemet omkring byrderubrikkens aktualitet. Derfor er det relevant, at se på hvilke typer løsninger, der med rette kan kombineres, så de sikrer en fuldendt oprydning i tingbogen Forskellige løsninger Man kan inddele løsningsmodellerne i to grupper, hvor nogle modeller helt overordnet har til sigte, at få ryddet op i byrderubrikken indenfor en forholdsvis kort tidshorisont, mens andre af modellerne er rettet mod, at effektivisere og forbedre processen i forbindelse med aflysning efter TL 20, stk. 1. Generel oprydning i byrderubrikken Model 6 og 8 har hver især til hensigt, at tage et stort skridt med aflysning af uaktuelle servitutter på én gang. Model 6 omhandler mortifikation, hvor der som foreslået tages hensyn til de kommuner, der har mange privatretlige villaservitutter. Model 8 forpligtiger myndigheder til at rydde op i de offentligretlige servitutter. Disse modeller ville uden tvivl, kunne gøre en del for oprydningen i byrderubrikken, men de ville også kræve en del arbejde for de pågældende myndigheder. Kommunerne ville være nødsaget til, at undersøge, hvilke servitutter de er påtaleberettigede over, samt hvilke servitutter der har indhold, som kan reguleres i en lokalplan. For øvrige myndigheder, såsom Skov og Naturstyrelsen ville det ligeledes kræve mange ressourcer, at skulle rydde op. Men med en tidsfrist på 5-10 år ville der også være god tid, så derfor kunne især model 6 være effektiv, fordi den tager sig af både offentligretlige og privatretlige servitutter fra før 1927 i tingbogen. 57

58 Model 7 1. semester Land Management Gruppe 6 Ændringer i processen for aflysning af åbenbart ophørte servitutter I bestræbelserne på at forbedre den praksis, eller mangel på samme, der er for aflysning af åbenbart ophørte servitutter, er der foreslået nogle ændringer, der antageligt ville kunne hjælpe på dette problem. Model 1, 2, 5 og 7 er hver især forslag til sådanne ændringer, og de ændrer på hhv. ansvarsfordelingen, minimumskrav til dokumentation og krav om, at der skal tages stilling til servitutternes aktualitet i forbindelse med matrikulære sager. Der er nok ingen tvivl om, at en generel oprydning ville være mest effektiv, men ikke desto mindre vurderes det, at en forbedring af processen for aflysning efter TL 20, ville kunne medvirke til at landinspektører ikke længere undlader, at aflyse de uaktuelle servitutter. I Anbefalingerne ses derfor på løsninger i begge kategorier Kombination og prioritet Det, at der er tale om anbefalinger, betyder ikke nødvendigvis, at de enkelte modeller skal ses i sammenhæng, og beslutningstagerne kan således vælge den eller de modeller, der findes brugbare bl.a. ud fra en økonomisk synsvinkel. Der anbefales løsninger på flere niveauer således, at der både kan vælges, at gøre noget for en generel oprydning i byrderubrikken og der kan vælges, at gøre noget for, at forbedre proceduren for aflysning af de uaktuelle servitutter. Til anbefalingerne vægtes effektiviteten af den enkelte løsningsmodel højt i forhold til hvilken prioritering løsningsmodellen får. Herefter er det op til beslutningstagerne, at vurdere hvilke(n) løsning(er), der kan bruges. Anbefalet prioritet Proceduren for aflysning Generel oprydning 1. Model 1 eller 2 Model 6 2. Model 5 Model 8 Model 7, anbefales uanset om model 1, 2 eller 5 vælges og er således uafhængig af dette valg. Dog vurderes model 7 ikke, at have den store indvirkning alene, og det er således mest hensigtsmæssigt, hvis der samtidig vælges en eller flere andre løsninger. Som nævnt tidligere afhænger valget mellem model 1 og 2 af i hvilken grad, der kan gives tillid til landinspektøren, uden kontrol af oplysningerne. Model 6, mortificering af byrder fra før 1927, er prioriteret højere end model 8 om myndighedernes forpligtigelse til, at rydde op blandt offentligretlige servitutter, idet model 6 er mere gennemgribende. Model 1 og 2 er prioriteret højere end model 5, da man med 58

59 en sådan løsning gør det meget mere medgørligt for landinspektøren, at bidrage til oprydningen i byrderubrikken. Med model C vil man forbedre den nuværende praksis Test af løsningsmodeller For at vurdere brugbarheden af de fremsatte løsningsmodeller for aflysning af åbenbart ophørte servitutter, er der taget kontakt til de fire tidligere interviewede landinspektører per mail, se appendiks A.12. Der har været én tilbagemelding inden projektets afslutning. Denne tilbagemelding har ikke haft indflydelse på indholdet af de fremsatte løsningsmodeller. 59

60 60

61 11 Oplysning på den herskende ejendom Der redegøres for, hvordan og hvor en registreringsmeddelelse kan fremgå i tingbogen på den herskende ejendom. Der opstilles forslag til organisatoriske ændringer, som vurderes, at kunne afhjælpe problematikken om oplysning på den herskende ejendom. Løbende diskuteres de muligheder, der er fundet frem til Teknik I takt med at tinglysningen, er blevet digitaliseret, er der opstået en række muligheder for, at registrere yderligere oplysninger omkring f.eks. rettigheder over fast ejendom. I den forbindelse er det interessant, at se på hvori systemet der kunne implementeres en registrering om, at en ejendom er herskende - singulært eller sammen med flere. Den nuværende procedure for tinglysning af servitutter giver ikke mulighed for en angivelse af den herskende ejendom, andet end i servitutteksten, se Figur 14 Oplysning om den herskende situationen i dag, eller i forbindelse med angivelse af påtaleberettigede, hvor der er mulighed for afkrydsning af, hvorvidt den påtaleberettigede tillige er herskende, se Figur 13 Afkrydsning om ejendommen er herskende situationen i dag (Danmarks Domstole 2009) 61

62 Figur 14 Oplysning om den herskende situationen i dag (Danmarks Domstole 2009) Forslag til ny registrering og oplysning I forlængelse af angivelse af påtaleberettigede i forbindelse med digital anmeldelse af en ny servitut, kunne der være et felt til angivelse af herskende ejendomme. Angivelsen kunne enten ske ved angivelse af ejendommens adresse eller matr. nr. og ejerlav. Indtastning af oplysninger: Ved anmeldelse af ny servitut, angives den eller de ønskede herskende ejendomme i det nyoprettede felt. Anmelder kan eventuelt udarbejde en individuel tekst eller kommentar. Der præsenteres to løsningsforslag til, hvor oplysningen om at man er herskende, skal fremgå i tinglysningssystemet, hvorefter de to forslag diskuteres. 62

63 Oplysning i byrderubrikken Meddelelsen kunne fremgå af ejendommens byrderubrik og vil dermed fremgå af det summariske udtræk fra tingbogen. Et eks. på hvordan opsætningen af oplysningen kunne fremstå: Oplysningen i byrderubrikken. Ved udtræk fra tingbogen i form af summarisk information, vil der nederst i byrderubrikken servitutter, være en overskrift: Ejendommen er herskende over : SERVITUTTER (Servitutter der hviler på ejendommen) Ejendommen er herskende over: Dato/løbenummer: XX.XX.XXXX-XXXXXX-XX Prioritet: X Dokument type: Privatretlig servitut OVERFØRT: Overført: Ja TILLÆGSTEKST: Tillægstekst: Dok om vej rettighed over matr. nr. X, X by, X Oplysning på skødet Informationen, kunne også oplyses på den herskende ejendoms skøde og vil således fremgå af adkomstrubrikken. Den, der erhverver fast ejendom kan således ud fra skødet se, hvilke ejendomme vedkommende er herskende over, ligesom man kan se, hvilke servitutter der er lyst på den ejendom, der købes. Oplysning på skødet: Angivelse på skødet kunne fremstå således: Ejendommen er herskende over: Dok x: servitut om vejrettighed over matr. nr. Y, Y by, Y. Deklarationen er tinglyst på den tjenende ejendom, dato/løbenummer: x og aktnummer: x. 63

64 Oplysningen på adkomstrubrikken: ADKOMSTER DOKUMENT: Dokument type: Skøde Dato/løbenummer: XX.XX.XXXX-XXXXX-XX OVERFØRT: Overført: Ja ADKOMSTHAVERE:X Navn: Bøje fra nr. 16 CPR: ******-**** Ejerandel: 1 / 1 KØBESUM: Kontant købssum: X.XXX.XXX DKK Købesum i alt: X.XXX.XXX DKK Herskende ejd. over: Dato/løbenummer: XX.XX.XXXX-XXXXX-XX Dok om vejrettighed over matr. nr. Y, Y by, Y Diskussion af oplysningsmuligheder Der er præsenteret to løsningsforslag til, hvor en oplysning af den herskende ejendom kunne fremgå. Spørgsmålet er, om oplysningen skal registres i byrde- eller i adkomst rubrikken via skødet. I byrderubrikken er der registreret de byrder, der hviler på ejendommen. Det, at være herskende er ikke en byrde for ejendommen. Dog taler det for, at oplysningen skal registres i byrderubrikken sammen med de for ejendommen gældende servitutter. Fordelen ved at oplysningen, om at en ejendom er herskende, skal fremgå på skødet er, at ejeren i forbindelse med ejendomshandel bliver gjort opmærksom på dette faktum. I adkomstrubrikken er ejendommens ejerforhold registreret. Der kan argumenteres for, at en herskende ejendom har en rettighed over anden mands ejendom, hvorfor en placering af oplysningen i denne rubrik, er at foretrække. Ud fra de nævnte argumenter vurderes muligheden for oplysning på skødet, som værende mest hensigtsmæssig. 64

65 11.2 Viden En herskende ejendom er ikke nødvendigvis påtaleberettiget, og skal derfor også forstås som den der er materielt berettiget og derfor implicit påtaleberettiget, jf. begrebsafklaringen. I forhold til løsningen af problemet med oplysning på den herskende ejendom er hensigten ikke, at de påtaleberettigede kommuner, grundejerforeninger eller lignende organer skal have en tinglyst oplysning, men kun de ejendomme, der er materielt berettigede. I tilfælde af krænkelse af servitutten kan den herskende ejendoms ejer henvende sig til det påtaleberettigede organ, hvis ikke den herskende ejer ikke selv er påtaleberettiget. Når man skal oplyse hvem der er herskende, må der være nogle krav der sikrer en ensartet registrering og ajourføring. Derfor ses i det følgende på en række situationer der vedrører dette. Når en servitut sikrer en udsigt eller lignende for flere ejendomme Hvis man, som illustreret nedenfor, forestiller sig at en person som ejer både ejendom A og B, ønsker at sælge ejendom A og fortsat bo i ejendom B. Vedkommende ønsker, at bevare udsigten over vandet og pålægger derfor ejendom A en udsigtsservitut, som sikrer en bestemt tilstand. Figur 15 - Når en servitut sikre udsigt eller lignende for flere ejendomme En sådan bestemmelse i servitutten ville således også være interessant for de andre ejendomme, men hvordan afgøres det hvilke ejendomme, der er herskende? Her må det antages, at hvis det fremgår klart af deklarationen, at udsigten skal sikres for ejendom B, vil det kun være denne, der er herskende. Hvis man i stedet forestiller sig, at kommunen havde ejet ejendom A og i forbindelse med salget af denne, havde lyst en servitut, der skulle sikre de bagvedliggende ejendomme en udsigt, er det sværere at afgøre, hvem der er herskende. Pointen er, at det må fremgå klart af formålet, hvem rettigheden er til fordel for, og dermed, hvem der er herskende. 65

66 Når den herskende ejendom udstykkes Hvis en ejendom bliver påskrevet servitutten som herskende, og senere bliver udstykket, vil stamejendommen stadig stå som herskende, mens det i teorien kunne være andre ejendomme der var materielt berettigede. Som illustreret i eksemplet nedenfor kunne det således være ejendommen matr.nr. 1 a, der er herskende, hvorefter der sker en udstykning, som medfører, at det kun er matr.nr. 1 b og 1 c, der reelt har materiel interesse i udsigten. I så fald bør det sikres, at det også efter udstykning er de rigtige ejendomme, hvorpå der lyses en information om, at man er herskende i forhold til servitutten. Figur 16 - Når en herskende ejendom udstykkes Der må således være et lovkrav om, at man skal tage stilling til, hvilke ejendomme der er herskende efter en eventuel udstykning. Ved sammenlægning I tilfælde hvor der sker en sammenlægning af en herskende og en tjenende ejendom, må forholdet også ajourføres. Ophører servitutten som følge af, at den herskende er eneste påtaleberettiget, medfører dette at servitutten bør slettes i tingbogen. I andre situationer må det undersøges, om servitutten stadig er aktuel for andre herskende ejendomme eller påtaleberettigede. T Sammenlægning H Figur 17 - Når to ejendomme sammenlægges til en ejendom 66

67 Når der sker arealoverførsel fra den herskende ejendom I eksemplet nedenfor har ejeren af den herskende ejendom vejret over den tjenende ejendom. Hvis der overføres areal fra den herskende ejendom til en naboejendom, kunne man komme i en situation, hvor naboejendommen herefter vil have fordel af vejen og derfor skal være herskende, hvis der overhovedet fortsat skal være en servitut. T T H Arealovf. H Figur 18 - Arealoverførsel Når der sker ændringer i servitutten Når der sker ændringer i servitutten Hvis der sker ændringer (påtegning eller relaksation) i servitutdokumentet, skal det ligeledes vurderes hvilke af de materielt berettigede, der fortsæt skal være herskende Organisation Forslag til organisatoriske ændringer Ligesom det er et krav i tinglysningsloven, at man skal angive hvem der er påtaleberettiget, må det også være et krav, at man skal tinglyse oplysninger på den herskende ejendom. Der skal således skabes sammenhæng mellem det, der fremgår af loven og det der gøres teknisk muligt i tinglysningssystemet. Som nævnt i afsnittet Viden ville det være hensigtsmæssigt, hvis der stilles krav til angivelsen af formålet, således der sikres en korrekt registrering af herskende ejendomme. Når det gøres til et krav, at angive de(n) herskende ejendom, må der således også stiles krav til omhyggeligheden, når servitutten stiftes, dvs. at det skal vurderes grundigt, hvem der er herskende til den enkelte servitut. Man kunne således forestille sig, at dette gøres klart i vejledningen til anmeldelse af en ny servitut. Som det videre er nævnt i afsnittet Viden, kan der opstå situationer, hvor der skal ske en revurdering af, hvem der er herskende. Dette kan, således være når der sker matrikulære ændringer eller når servitutten relakseres. I disse tilfælde bør det derfor være et krav, at oplysningen ajourføres, men hvem skal have ansvaret for opdateringen? 67

68 I forbindelse med anmeldelser af ændringer i servitutten kunne der være et felt, hvor man fjerner eller tilføjer herskende ejendomme. I tilfælde af at der er tale om en servitut, hvor der ikke i forvejen er registreret herskende ejendomme, kan dette felt blot udelukkes, medmindre der skal tilføjes en herskende ejendom. Ved matrikulære ændringer kunne det være landinspektøren, der bringer forholdet om eventuelle ændringer af herskende ejendomme i orden, da landinspektøren i forvejen er inddraget i sådanne sager. Det kunne måske også forestilles, at der i forbindelse med ejendomshandler undersøges, om det på de servitutter, der er lyst på den tjenende ejendom, fremgår, hvem der er herskende over ejendommen. Dermed bliver der taget hånd om de eksisterende servitutter. Dog skal man i den henseende være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er alle ejendomme, man er herskende over for, som vil blive oplyst Produkt Der er redegjort for og diskuteret en række tekniske og organisatoriske ændringer, som er nødvendige hvis registreringen på den herskende ejendom, skal realiseres. Tekniske ændringer Ved anmeldelse af en ny servitut, skal der være et felt i brugergrænsefladen hvor den eller de herskende ejendomme angives. Oplysningen skal fremgå af skødet og denne oplysning vil fremgå af den herskende ejendoms tinglyste oplysninger, under adkomstrubrikken med overskriften ejendommen er herskende over. Der skal her være oplysninger om servitutdokumentet og det skal fremgå, hvilken ejendom der er tjenende. Ændringer af hvem der er herskende ejendom, skal registreres i et felt under relaksation af servitut. Lovgivningsmæssige ændringer Det skal være et krav, at oplysningen om den eller de herskende ejendomme, registres og fremgår af den herskende ejendoms skøde. I de tilfælde hvor der sker matrikulære ændringer både ved den herskende ejendom og den tjenende ejendom, er landinspektøren ansvarlig for ajourføringen. Ved ændringer i servitutdokumentet, skal der ske en ajourføring af hvem der herskende Test af løsningsmodeller Der har været rettet henvendelse til Tinglysningsrettens sekretariatschef, for at få respons på forslaget. Der er dog ikke kommet noget svar retur, se appendiks A.6. 68

69 12 Afslutning I konklusionen sammenfattes problemformuleringens spørgsmål med anbefalingerne. I den forbindelse præsenteres anbefalingerne for de tre problemstillinger. Der er tale om de samme anbefalinger, som er opstillet i forbindelse med behandlingen af de respektive emner i hhv. kapitel 9 (problem A), 10 (problem B) og 11 (problem C). Yderligere ses på, hvilke problemstillinger de fundne anbefalinger ellers leder frem til, for dermed at sætte projektet i et større perspektiv Konklusion Den i indledningen opstillede undren indeholdt spørgsmål, dels til afklaring af begreber vedrørende servitutter, og dels til belysning af problembaserede emner. Projektgruppen har tilegnet sig en baggrundsviden omkring begreber og bestemmelser vedrørende servitutter, samt en forståelse for praksis angående passivitet, hævd og lighedsprincippet. Konklusionen på arbejdet med de problembaserede emner belyses i de følgende afsnit. Det første problembaserede spørgsmål i indledningen lød: Er konflikter angående servitutter egnet til at blive løst andetsteds end hos domstolene?. Det blev af projektgruppen vurderet, at servitutkonflikter var egnet til løsning andetsteds end ved domstolene, idet andre spørgsmål af lignende karakter bliver håndteret i instanser forud for domstolene. Med udgangspunkt i denne antagelse blev problemformuleringens første delspørgsmål, problem A, rejst: Hvordan kunne en mulig løsning af servitutkonflikter inden sagsanlæg foregå? I projektets anden fase blev der fundet frem til, hvordan en ny instans kunne løse konflikter i relation til servitutter. Instansens beføjelser og sammensætning blev fundet ud fra sammenlignelige organer til løsning af konflikter, herunder retsmægling, skelforretning og hegnsyn. Der er således fundet frem til en anbefaling af det manglende trin mellem påtale og retssag, hvor konflikten kan løses på åstedet af fagpersoner. 69

70 Anbefalinger til løsning af problem A: Løsning af servitutkonflikter Krav om at instansen skal inddrages forud for prøvelse ved domstolene. Hjemmel for instansen til at kunne retablere den ved afgørelse bestemte tilstand på den tabende parts bekostning. De økonomiske omkostninger for rekvirenterne bør holdes forholdsvis lave i forhold til en retssag Bestå af en jurist og/eller en landinspektør Skal have bemyndigelse til at afgøre sagen ved afsigelse af kendelse Skal afholdes i marken Instansen oprettes som organ under Danmarks Domstole Indledningen rejste endvidere spørgsmålet: Er der problemer med aflysning af åbenbart ophørte servitutter? Gennem interviews med en række privatpraktiserende landinspektører, blev det bekræftet, at der er problemer med tilliden mellem Tinglysningsretten og landinspektørerne, når der skal slettes åbenbart ophørte servitutter. For at afhjælpe dette problem, og det generelle problem omkring tilstedeværelsen af mange uaktuelle servitutter i tingbogen, ønskedes derfor en løsning på problemformuleringen for problem B: Hvordan kan der ske mere effektiv oprydning af uaktuelle servitutter i byrderubrikken i tingbogen? Der er fundet frem til en række anbefalinger, der giver mulighed for løsning af problemet. Løsningerne har forskellig karakter: nogle kan medvirke til en generel oprydning af byrderubrikken, mens andre løsninger er møntet på forbedring af proceduren for aflysning efter TL 20. Anbefalingerne er prioriteret efter en vurdering af deres individuelle effektivitet. 70

71 Ved førstkommende matrikulære ændring efter lov, skal der tages stilling til om byrderne skal slettes. 1. Prioritet 2. Prioritet 1. semester Land Management Gruppe 6 Anbefalinger til løsning af problem B: Aflysning af åbenbart ophørte servitutter Proceduren for aflysning Landinspektøren udfylder en erklæring om, at en given servitut er åbenbart ophørt. Til erklæringen hører hverken argumentation eller dokumentation, og aflysningen beror således på tillid til landinspektørens dømmekraft. Det er dog stadig Tinglysningsretten, der formelt set sletter servitutten, men landinspektøren er ansvarspådragende. Alternativt kunne man lave samme erklæring som ovenstående, blot med en argumentation som kontrolleres ved Tinglysningsretten. Generel oprydning Lov der mortificerer alle byrder tinglyst før 1927, hvis ikke servitutten gentinglyses indenfor en fastsat tidsfrist. I de tilfælde hvor kommunen ikke er påtaleberettiget, vil den få ret til at gentinglyse servitutter, hvor der er bestemmelser, der kan reguleres i en lokalplan. Inddeling af forskellige begrundelser for aflysning, hvortil der følger et minimumskrav til dokumentation. Tinglysningsretten er ansvarlig for fremstilling af disse krav, som fremgår i en webløsning implementeret i det digitale tinglysningssystem. Myndigheder der har offentligretlige servitutter i tingbogen, skal tage stilling til om disse skal bevares eller slettes. Tredje problembaserede spørgsmål fra indledningen handler om den herskende ejendom i forhold til en servitut: Er de påtaleberettigede og/eller herskende bevidste om deres ret? Som ejer af en herskende ejendom er man ikke nødvendigvis bekendt med de servitutter, man er berettiget i forhold til. I forbindelse med overgangen til digital tinglysning, har Justitsministeriets Tinglysningsudvalg taget stilling til problemet, og foreslået en række ændringer, herunder at man i forbindelse med anmeldelse af en servitut, hvis det er muligt, skal angive hvilke ejendomme, der er herskende. I tinglysningssystemet er der dog ikke lavet en facilitet, der direkte er møntet på denne registrering. Derfor blev problemformulerings problem C opstillet: Hvordan kan de påtaleberettigede samt herskende ejendommes ejere informeres, så de bliver bevidste om deres berettigelse i forhold til en given servitut? En forudsætning for at håndhæve en servitut, er, at man er bevidst om sin gældende ret. Formålet med oplysningen herom er, at ejeren af den herskende ejendom herefter kan rette henvendelse til den påtaleberettigede med anmodning om, at påtale en krænkelse, i tilfælde hvor vedkommende ikke selv er påtaleberettiget. Oplysningen kommer til, at fremgå af skødet og adkomstrubrikken. En erhverver af fast ejendom kan således få overblik over hvilke rettigheder vedkommende besidder over andre ejendomme. For at sikre aktualitet i tingbogen, skal der i forbindelse med matrikulære ændringer på såvel den herskende som den tjenende ejendom samt ved ændringer i servitutdokumentet, ske en ajourføring af, hvem der er herskende. 71

72 Anbefalinger til løsning af problem C: Oplysning på den herskende ejendom Ved anmeldelse af en ny servitut, skal der være et felt i brugergrænsefladen hvor den eller de herskende ejendomme angives. Oplysningen skal fremgå af skødet og denne oplysning vil fremgå af den herskende ejendoms tinglyste oplysninger, under adkomstrubrikken med overskriften ejendommen er herskende over. Der skal her være oplysninger om servitutdokumentet og det skal fremgå hvilken ejendom der er tjenende. Ændringer af hvem der er herskende ejendom skal registreres i et felt under relaksation af servitut. Det skal være et krav, at oplysningen om den eller de herskende ejendomme, registres og fremgår af den herskende ejendoms skøde. I de tilfælde hvor der sker matrikulære ændringer både ved den herskende ejendom og den tjenende ejendom er landinspektøren ansvarlig for ajourføringen. Ved ændringer i servitutdokumentet, skal der ske en ajourføring af hvem der er herskende. Samlet set vurderes det, at de tre sæt af anbefalinger løser de i problemformuleringen beskrevne problemstillinger. Ved gennemførelse af de nævnte tiltag vil man dermed, så vidt som muligt opretholde servitutters aktualitet og tillid til servitutten som reguleringsværktøj Perspektivering I forhold til belysning af problem A, kunne der være rettet henvendelse til en række grundejerforeninger, for at belyse om de mangler en sådan instans og tillige udforske problemets omfang. Det kunne være spændende, at belyse om de påtaleberettigede i nogle situationer undlader at påtale en krænkelse, fordi de ikke ønsker konfrontationen, en mulig nabokonflikt eller en retssag. Måske grunder mange af problemstillingerne omkring aflysning af servitutter i den store, omfattende Tinglysningsreform, hvor der skete en overgang fra 82 retskredse til én retskreds og fra elektronisk tinglysning til digital tinglysning. Mange af de privatpraktiserende landinspektørers frustrationer (se appendiks A.5), kan rettes mod tinglysningens store reform og arbejdsopgaver, hvilket skyldes, at der har været dårlig projektstyring og at de privat praktiserende landinspektører ikke er taget med på råd i fornødent omfang. Der har tidligere været ønske om en oprydning i byrderubrikken uden, at der har været politisk velvilje. Derfor må man ud fra en realistisk betragtning, være skeptisk overfor gennemførelse af anbefalingerne. 72

73 Selvfølgelig, er der mange problemer, der ikke kan forudsiges, men det vil have været hensigtsmæssig med en testperiode forud for domstolsreformen, hvor der kunne have været en behandling af disse fejl, mangler og problemstillinger af tekniske og organisatorisk karakter. En yderligere årsag til problemerne er, at der har været en stor udskiftning af medarbejdere med høj anciennitet og rutine omkring tinglysningssystemet med nye medarbejdere. Disse nye medarbejdere skulle først opkvalificeres og oplæres i de nye sagsgange, som måske har medført uensartet sagsbehandling. Mange af problemerne ved den nyoprettede Tinglysningsret, kan karakteriseres som opstartsproblemer, der med tiden måske vil mindskes. I tilfælde af at det teknisk er enkelt, at registre, hvem her herskende over hvilke rettigheder, kunne der i fremtiden åbnes op for registreringen af yderligere informationer omkring rettigheder over fast ejendom og andre ejendomsoplysninger i Tingbogen. Gennem projektet er der fundet eksempler på, at der er uoverensstemmelser mellem lovgivningen og vejledninger fra tinglysningen. Det viser, at der skal være større sikkerhed for, at når en lov er vedtaget, skal det sikres, at den implementeres i de rette brugervejledninger, for at sikre at loven hensigt opfyldes. Generelt har de tre problemstillinger et fælles politisk og økonomisk perspektiv, således kan løsningsmodeller til alle tre problemstillinger anbefales til politikere og andre beslutningstagere. De må ud fra politiske og økonomiske overvejelser tage stilling til, om og hvornår de konkrete forslag skal indføres. Metode- og kildekritik er vedlagt som appendiks A.13 73

74 74

75 13 Kildeliste 13.1 Bogliste Brodersen, Lars. [Innovative samtaler om jagten på behovstilfredsstillelsen] Evald, Jens. [At tænke juridisk] København: Nyt Juridisk Forlag, Eyben, Bo von. [Juridisk Ordbog] København: Forlaget Thomson, Illum, Knud. [Servitutter] København : Nyt Nordisk Forlag Arnol Busck, Mortensen, Peter. [Digital Tinglysning - rettingheder over fast ejendom] København: Thomson Reuters, Revsbech, Karsten, og Puggaard, Alex. [Lærebog i miljø ret] København Ø: Jurist- og Økonomsforbundets Forlag, Rostgård, Marianne. Remmen, Arne. Christensen. (red.). [Samfundet i teknologien] Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, Wegener, Morten. [Juridisk metode] København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Internet liste Avokatsamfundet Retsmægling Internetadresse: (Senest hentet eller vist den d ) CSC-Danmark.»eTinglysning - Kernedokument.«domstol.dk Internetadresse: Tl/tekniskbeskrivelse/arbejdsgrupper/Documents/230 (Senest hentet eller vist d ) Danmarks Domstole.»Eksempel på digital tinglysning.«domstol.dk Internetadresse: Tl/omtinglysningsprojektet/Pages/Eksempel.aspx (Senest hentet eller vist d ) herunder: 75

76 »Eksempel på digital tinglysning.«domstol.dk Internetadresse: empel.aspx (Senest hentet eller vist d ) e-tinglysning - Hvad er det? 27. September Internetadresse: (Senest hentet eller vist d )»Vejledning - relaksation af servitutter.«domstoæ.dk. 4. Oktober Internetadresse: en/relaksation%20af%20servitut.pdf (Senest hentet eller vist d ) Danmarks Domstole. domstol.dk Internetadresse: (Senest hentet eller vist den ) - herunder»vejledende takster for salæret til en advokat i sager, som advokaten er tildelt som retsmægler.«domstol.dk Internetadresse: ng/vejledende%20takster%20for%20salær%20til%20retsmæglere.pdf (Senest hentet eller vist den ) Daugbjerg, Poul, og Knud Villemoes Hansen.»Ejendomsdata.«KMS Internetadresse: (Senest hentet eller vist den ) Domstolsstyrrelsen. e-tl - Hvad er det? Internetadresse: (Senest hentet eller vist den ) Erhvers- og Byggestyrelsen. Internetadresse: (Senest hentet eller vist den ) 76

77 Foreningen af Hegnsyn i Danmark. Hegnsyn.dk Internetadresse: (Senest hentet eller vist den ) L-studienævnet.»Studievejledning.«lsn.aau.dk. august Internetadresse: (Senest hentet eller vist den ) Thomson Reuters Professional AS. Kanov Internetadresse: 10BB0DE040DF0A17653E20&startChunk=1&endChunk=1&et=%C2%A7%C2%A010&ele ment=lbkg _p10&sumtid=std-dk-summarizationelementrel&productkey=karnovonline&familyguid=i7eb308c7b e040df0a1765 (Senest hentet eller vist den ) - herunder Thomson Reuters Jura Internetadresse: F68CEE F977A70 (Senest hentet eller vist den ) Thomson Reuters Professional AS,. Karnov Internetadresse: 10BB0DE040DF0A17653E20&startChunk=1&endChunk=1&et=%C2%A7%C2%A020&ele ment=lbkg _p20&sumtid=std-dk-summarizationelementrel&productkey=karnovonline&family guid=i7eb308c7b e040df0a1765 (Senest hentet eller vist den ) Tinglysningsretten. Byrder og servitutter. Internetadresse: (Senest hentet eller vist den ) Tinglysningsretten. Byrder og servitutter. 17. Maj Internetadresse: (Senest hentet eller vist den ) 77

78 13.3 Publikationer / artikler Elmstrøm, Henning.»E-Tinglysning i Danmark.«Nordisk hæfte 2008, Maankäyttö, 2008: Faginstitutioner og universiteter i Norden.»Ejendoms registrering i de nordiske lande.«kms Internetadresse: B634-8CEEA /0/Ejendomsregistreringidenordiskelande.pdf (Senest hentet eller vist den ) Justitsministeriets Tinglysningsudvalg.»Varetagelse af tinglysningsopgaven, Betænkning 1461.«København, Justitsministerits Tinglysnings Udvalg.»Betænkning om digital tinglysning 1471.«København, Justitsministerits Tinglysnings Udvalg. Betænkning 2000 nr om papirløs tinglysning. København: Justitsministeriet, 2000.Karnov. herunder: Kommentar 1209 til Straffelovens »Note 82 til LBKG nr. 158.«Thomson, Reuters, Kvale, Steiner. Interview: Introduktion til et håndværk. København : Hans Reitzel, Kvale, Steiner, og Svend Brinkmann. Interview: Introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzel, Mørup, Søren.»Juridisk Metode - Kursusgang 4.«16. September Ramhøj, Lars.»Hævd.«Landinspektøren, Oktober herunder:»huller i planlovens bortfaldssystem.«landinspektøren, August 2010 nr. 4. Matrikulær Sagsudarbejdelse, 5. udg. Aalborg: Aalborg Universitet, 2004.»Servituthåndhævelse.«Miljøret U.2001B.176, 2001.»Servituthåndhævelse, U.2001B.176.«Miljøret 4.1.,

79 14 Figurliste Figur 1 - Oversigt over anvendte love... 6 Figur 2 Manglende trin mellem påtale og retssag Figur 3 Olsen Banden - modellen Figur 4 Projektstruktur: Samtale modellen knyttet til Olsen Banden modellen Figur 5 - Metodevalg Figur 6- Ændringer i tinglysningssystemet Figur 7 Oversigt over domme Figur 8 -Sagens parter Figur 9 - Projektstruktur for 2. fase samt rapportens videre opbygning Figur 10 - Løsning af servitutkonflikt Figur 11, Mulig sagsgang ved en løsning af servitutkonflikter Figur 12 - Organisationen i Tinglysningsretten. Kilde: Bent Hulegaard Jensen Figur 13 Afkrydsning om ejendommen er herskende situationen i dag (Danmarks Domstole 2009) Figur 14 Oplysning om den herskende situationen i dag (Danmarks Domstole 2009).. 62 Figur 15 - Når en servitut sikre udsigt eller lignende for flere ejendomme Figur 16 - Når en herskende ejendom udstykkes Figur 17 - Når to ejendomme sammenlægges til en ejendom Figur 18 - Arealoverførsel Figur 19- De fire bestanddele i teknologi Figur 20, Tidslinje

80 80

81 Appendiks Dette appendiks skal redegøre for de forskellige metoder og teorier der anvendes gennem projektet for at løse problemstillingen. De anvendte metoder og teorier beskrives og det dokumenters hvorfor det netop er disse der anvendes. I forbindelse med projektet, er der foretaget interview, transskriptionen er vedlagt. Yderlige er der arbejdet med hvordan tinglysningen fungere og den lovmæssige baggrund. A.1 Brainstorm Brainstorm er som udgangspunkt en diffus teknik som anvendes til at frembringe en stor mængde associationer til et givent emne. Brainstorm er et procesredskab, når der arbejdes hermed skal alle input, uanset umiddelbar brugbarhed, skrives ned på papir. En anden vigtig faktor er tidsbegrænsning på hvor lang tid man må anvende på brainstormen, det anbefales at bruge 15 min. Alle deltager tager herefter individuel stilling til de ting man i fællesskab er kommet frem til. Noget tid efter, gerne næste dag, findes der frem til en fælles interesse ud fra brainstormen og det undersøges om det er et reelt problem. (Henriksen, 2005) Overordnet emne: problemstillinger omhandlende servitutter: Planlovens bortfaldssystem Problemer i forbindelse med overgangen til e-tinglysning. Tinglysningen er gået fra 82 retskredse med en dommer i hver til én tinglysningsret. Manglende instans til at håndhæve servitutter Stedfæstelse af servitutter Aflysning af servitutter som ikke længere er aktuelle Oplysning om herskende ejendom. Skal det fremgå af skødet på ejendomme, om man er herskende for en anden ejendom? Har man påtalepligt? Passivitet og lighedsgrundsætningen. Hvor langt kan man regulere med servitutter? 81

82 A.2 Juridisk metode Juridisk metode er en metode til at løse juridiske problemer. Metode stammer fra det græske ord methodos, hvilket betyder fremgangsmåde. Der forstås dermed ved juridisk metode den fremgangsmåde, som der bliver anvendt i forbindelses med stillingtagen til et forelagt retlig problem. (Evald 2007, s. 3) Juridisk ordbog beskriver juridisk metode som: den til enhver tid herskende opfattelse af de principper, som man mener bør lede retsudøveren. (Eyben, 2004, s. 186) Juridisk metode kan beskrives ud fra jus, faktum og resultat. Jus beskrives som den gældende ret, også kaldet den juridiske beslutningsmodel. Ret består af retsfaktum og en retsfølge. Retsfaktum er den specielle del af lovgivningen og er det område som den gældende lov dækker over. Retsfølge anfører er konsekvensen af den givne regel og dermed indholdet af bestemmelserne. Faktum er, at der skal lægges vægt på forskellige faktiske forhold ved valg af lovgivningen. Faktum er dermed de omstændigheder der findes i den pågældende sag og om det retsfaktum er gældende i det aktuelle tilfælde. For at kunne undersøge en given problemstilling, er det vigtig at finde ud af, hvilket retsfaktum der skal anvendes samt konsekvenserne heraf. Det danner baggrund for at løse problemstilling og dermed resultatet. Når der anvendes juridisk metode, er det første trin at få overblik over den gældende ret og dermed retskilderne. Retskilderne er vigtige, da de er med til at afkode en gældende ret. Det gør også at sammenlignelige sager kan behandles ens og dermed retfærdigt. I Danmark er retskilderne delt op i fire hovedgrupper. Den første er lovgivning som er grundlov, love, anordninger, bekendtgørelser og cirkulærer, den anden er retspraksis, herunder hører domsafgørelser. Den tredje er sædvaner som dækker over retssædvane og kutyme, mens den fjerde er forholdets natur. Retskilder kan desuden deles op i bindende materiale og vejledende materiale. Det bindende materiale skal lægge til grund for afgørelsen mens det vejledende materiale ikke nødvendigvis skal lægges til grund ved en retsafgørelse men kan gøre det. (Evald 2007, 18-19) Hverken ud fra grundloven eller anden lovgivning er der regler for, hvordan rangordenen mellem retskilderne er. Dog findes der er en række prioriteringsprincipper, således at lovgivningen tillægges størst vægt. Det skal forstås sådan at der først skal undersøges, om der i lovgivningen findes bestemmelser af betydning for den konkrete sag. Hvis ikke dette er muligt, må eftersøgningen forsættes i andre retskilder. Fortolkningsreglerne For at kunne fortolke og anvende lovregler korrekt skal der være kendskab til og forståelse af fortolkningsreglerne. Fortolkningsreglerne kan beskrives og anvendes individuel men anvendes oftest sammen. (Evald, 2007, s. 34) 82

83 Når en lovregel skal fortolkes tages, der som udgangspunkt fat i den sædvanlige, naturlige forståelse af ordlyden. Det er altså den naturlige sproglige forståelse i overensstemmelse med ordenes sædvanlige betydning. Grunden til at der tages udgangspunkt i reglens ordlyd er at reglen har en mening og at hele formålsfortolkningen handler om at finde meningen med reglen. (Evald, 2007, s. 35) Når formålet med loven skal fortolkes sondres mellem objektiv og subjektiv formålsfortolkning. Når reglen formålsfortolkes efter objektiv fortolkning, fortolkes loven efter sit formål, støttet på dens eget indhold såsom formålsbestemmelser. Når subjektiv formålsfortolkning anvendes fortolkes loven efter sine forarbejder og motiver. Det er de bemærkninger som er til lovforslaget, folketingets behandlinger og udvalgs- og kommissionsbetænkninger. Forarbejderne til loven er kun fortolkningsmateriale og er ikke forpligtende som loven er det. (Evald, 2007, s. 36) Efterarbejder er udtalelser fra lovgiveren som kan være Folketinget eller regeringen. Efterarbejder er fremkommet efter lovens tilblivelse og omhandler hvordan loven skal forstås. Man skal dog være opmærksom på at efterarbejder skal anvendes med forsigtighed, da de ikke har nogen retlig betydning. (Evald, 2007, s ) Dommes opbygning Domme og kendelser skal jf. retsplejeloven 218 ledsages af grunde. Loven siger desuden i 218a at domme skal indeholde parters påstande og en femstilling af sagen, herunder i fornødent omfang en gengivelse af de faktiske og retlige omstændigheder der er lagt vægt på ved sagens afgørelse. Dermed er der ikke noget bestemte krav til hvordan en dom opbygges. (Evald, 2007, s. 42) En dom indledes ofte med et kort referat af dommen, som kaldes for dommens hoved. Efter det korte referat bliver hele dommen gengivet. Først bliver parternes påstande refereret. Gennem retssagen tilstræber parterne, at deres påstande skal påvirke dommens konklusion. De fremsagte påstande begrundes med anbringender, som ofte er en blanding af en beskrivelse af de faktiske forhold og den retlige betydning af disse forhold. Anbringenderne er dog oftest placeret efter en objektiv sagsfremstilling og referat af vidne- og partsforklaringerne. Herefter følger dommens narratio, som er en objektiv sagsfremstilling. Dette giver et samlet fremstilling af sagens faktiske omstændigheder, som der er enighed om. Efterfølgende er et referat af bevismaterialet, det kan bestå af parternes forklaringer, vidneforklaringer, sagkyndige erklæringer og dokumenter mm. Inden dommens afgørelse kommer proceduren, hvilket er et referat af parternes afsluttende mundtlige redegørelse og argumentation for sagens faktiske og retlige betragtninger. (Evald, 2007, s. 43) Dommen afsluttes med rettens afgørelse. Afgørelsen består af rettens præmisser, som er en redegørelse for de faktiske forhold, som retten ligger til grund for afgørelsen. Derudover er rettens bestemmelse om hvem der skal betale sagens omkostninger. Til aller- 83

84 sidst anføres dommens konklusion, som efter traditionen anføres med: thi kendes for ret. (Evald, 2007, s. 43) 84

85 A.3 Teori om og planlægning af interview For at kunne udføre et interview med så stort udbytte som muligt vil der i det følgende blive beskrevet den teori som er anvendt til udformningen og udførelsen af et kvalitativt interview. Teori om interview Den teori og teknik der anvendes til interview er fra bogen: Interview af Steiner Kvale og Svend Brinkmann. (Kvale og Brinkmann, Interview: Introduktion til et håndværk 2009) Bogen anvendes som teoretisk grundlag for at opnå det maksimale udbytte af interviewene. Disse teorier og metoder er udarbejdet med fokus på interviewundersøgelser med mange interviewede om det samme emne, men bogen indeholder også nogle generelle teorier om interview med enkelte personer. Det er disse generelle teorier, der lægges vægt på i anvendelsen i projektet, da der både interviews en person om et enkelte emne, men også flere om det samme emne. Når der arbejdes med en interview undersøgelse arbejdes der med 7 forskellige stadier. 1.stadie er tematiseringen, her formuleres formålet med undersøgelsen og emnet beskrives inden interviewet påbegyndes. Stadie nr. 2 er design. Undersøgelsens design planlægges med henblik på hvad der skal opnås med interviewet. Stadie nr. 3 interviewet. Gennemførelsen af interviewet på grundlag af en interviewguide som dermed sætter fokus på den søgte viden. Stadie nr. 4 transskribering. For at kunne anvende interviewet skal det nedfældes på skrift og kan dermed sener bruges til reference og analyse. Stadie nr. 5. analyse. Interviewet analyseres med baggrund i transskriberingen. Stadie nr. 6 er verificering. Kvaliteten af interviewet vurderes og det afgøres hvor generaliserbar og troværdig den opnåede viden er. I stadie nr. 7 foregår rapporteringen. Resultatet af undersøgelsen anvendes i projektet og kommunikeres ud i et læseligt produkt. (Kvale og Brinkmann, Interview: Introduktion til et håndværk 2009, ) En central og vigtig del af et interview er planlægningen. I den forbindelse skal man have fokus på tre ting. Hvad - viden om emnet der undersøges Hvorfor - afklare formålet med interviewet Hvordan - Tilegne sig viden om interview- og analyseteknik for at kunne beslutte hvilken metode man skal bruge for at få det ønskede resultat (Kvale og Brinkmann, Interview: Introduktion til et håndværk 2009, 124) Når der er styr på planlægningen og man dermed ved hvilke informationer man vil have kan man vælge interviewmetode og udforme spørgsmål. Når man arbejder med interviews er der en række etiske regler og retningslinjer som bør følges. Den interviewede skal informeres om formålet og eventuelle fordele og ulemper ved at deltage i inter- 85

86 viewet. Desuden skal der informeres om retten til at den interviewede kan trække sig når som helst. (Kvale og Brinkmann, Interview: Introduktion til et håndværk 2009, 187) I de tilfælde hvor den interviewedes navn eller andre personlige oplysninger, som kan identificere personen bruges i rapporten, skal interviewpersonen være indforstået hermed. Foruden de faktuelle krav til etik, må intervieweren bruge sin sensitivitet til at identificere et etisk spørgsmål og tage ansvar herfor. (Kvale og Brinkmann, Interview: Introduktion til et håndværk 2009, 89) For interviewene er der en række forskellige kvalitetskriterier. Generelt kan det siges at jo kortere interviewerens spørgsmål og jo længere interviewpersonens svar er jo bedre. Det er også vigtigt at intervieweren forsøger at verificere sine fortolkninger og afklarer meningen i løbet af interviewet for at undgå fejlfortolkninger. (Kvale og Brinkmann, Interview: Introduktion til et håndværk 2009, 154-5) Intervieweren skal have viden om emnets hovedaspekter for at kunne stille de rigtige spørgsmål. Det er også vigtigt at intervieweren er styrende ved hvad han eller hun vil finde ud af og har formålet med interviewet for øje, samtidig med at vedkommende er åben over for nye aspekter, som kunne være relevant for emnet. Planlægning af interview med landinspektører: Hvad, hvorfor og hvordan Personer der interviewes: Anne Marie Walmar Henning Elmstrøm Niels Malmskov Peder Bønnelycke Hvad skal undersøges? Interviewene vil omhandle om de privatpraktiserende landinspektører oplever problemer, når de vil aflyse åbenbart ophørt servitutter, samt der er opstået problemer i forbindelse med overgangen til digital tinglysning. Hvorfor: Formålet med interviewet er at tilegne gruppen større viden om de problematikker der er omkring aflysning af servitutter. Denne vides skal dels anvendes til at beskrive et eventuelt problem og dels anvendes til, at finde løsninger. Vi interviewer landinspektører der arbejder med servitutter til daglig, fordi de må antages at vide hvilke problemstillinger der eksisterer. Hvordan: Der taget kontakt til Anne Marie Walmar, Henning Elmstrøm, Niels Malmskov og Peder Bønnelycke. De arbejder alle i praktiserende landinspektørvirksomheder fordelt over 86

87 hele Danmark. Gruppen er blevet informeret om interviewpersonerne af vejleder Bent Hulegaard Jensen. Interviewene er enten forgået pr. mail eller ved telefonisk interview alt efter den interviewets eget ønske. Forud for interviewene har gruppen læst tinglysningsloven, domme og anden litteratur om aflysning af servitutter og påtaleret, dette er for at tilegne sig viden om interviewemnet. Der er udarbejdet spørgsmål, som interviewet vil tage udgangspunkt i. Disse spørgsmål er tematisk inddelt for derved at strukturere interviewet og holde sig mål for øjet. De interview der er foretaget telefonisk vil blive optaget og transskriberet til referenceforbrug. Der er en række oplysninger der af intervieweren skal gøres klart. Interviewpersonerne skal vide at: Det overordnede tema for projektet er aflysning af servitutter mm. Interviewet optages Navne vil indgå i rapporten, når der refereres til de fakta han kommer med De kan modtage transskriptionen samt den endelige rapport, hvis de ønsker det 87

88 A.4 Metode: Samfundet i teknologien Teknologien medvirker til at løse samfundsmæssige problemer, men er samtidig med til at skabe problemer. (Rostgård 1990, 5) Teknologibegrebet består af 4 bestanddele som hænger sammen på kryds og tværs. (Rostgård 1990, 27-35) Teknik Arbejdsmidler (Værktøjer, maskiner) Arbejdsgenstande (råvarer mv.) Menneskelig arbejdskraft Viden Erfaringer som opsamles i forbindelse med arbejdsprocessen Know-how Teoretisk indsigt baseret på videnskabelig forskning Organisation Sammenføje teknik og viden. Arbejdsdeling processens opdeling i delprocesser Horisontale processer kører samtidig og er uafhængige af hinanden Vertikale processer kører hierarkisk og er afhængige af hinanden Teknisk betinget arbejdsdelingen er bestemt udfra teknikkens strukturering Socialt betinget arbejdsdelingen er ikke er teknisk begrundet. Vertikalt findes ledere. Ledelse, koordination og kommunikation binder processerne sammen. Produkt Resultatet af teknik, viden og organisation. Figur 19- De fire bestanddele i teknologi Disse begreber hænger indbyrdes sammen, men teknologien hænger også sammen med samfundet. Man kan analysere de enkelte felter, eksempelvis med hensyn til vidensdelen, hvor man kan undersøge medarbejdernes kvalifikationer (Rostgård 1990, 38). Semesterprojektet formidles med udgangspunkt i disse fire overskrifter for hvert delemne, men tilpasses naturligvis til den enkelte problemstilling. 88

89 A.5 Interview med landinspektører Her følger en sammenskrivning af alle fire interviews. Hver af de interviewede navn fremstår som initialer: AMW: Anne Marie Walmar, GEOPARTNER Landinspektørgården A/S, Silkeborg NM: Niels Malmskov, Landmålergården I/S, Vordingborg PB: Peder Bønnelycke, Birk & Boe I/S, Hjørring HE: Henning Elmstrøm, Formand for DdL, Landinspektør Henning Elmstrøm, Mariager Spørgsmål: 1. Hvilke problemer oplever du/i mht. aflysning af servitutter? AMW: Problemer ved aflysning af servitutter hidrører som regel fra at det er uklart hvem der er påtaleberettiget og dermed hvem der kan aflyse servitutten. a. Er det (u)klart, hvilken dokumentation landinspektøren skal vedlægge til tinglysningen, når en servitut skal slettes jf. Tinglysningslovens 20, stk. 1.: Retten sletter rettigheder, der åbenbart er ophørt? AMW: Jeg er i tvivl om hvorvidt der er retningslinjer for hvilken dokumentation, der skal foreligge ved slettelse af servitutter efter TL 20, hvorfor det er svært at svære på spørgsmålet. Ved sletning af servitutter i hht. TL 20 fremsender vi typisk den dokumentation som vi har fundet for at overbevise os selv om at rettighederne er ophørt. Det kan være kort, tingbogsskrifter, dødsattester m.m. Det er svært at opstille retningslinjer herfor, da den fornødne dokumentation helt afhænger af servituttens indhold og om påtaleretten er knyttet til f.eks. en person, en ejendom eller en myndighed. HE: Det er ofte ret klart, at man kan slette efter 20. F.eks. sikrede Lov om private vejrettigheder fra 1938 mod fortrængning af den eneste eller væsentligste adgang til en ejendom. Rettighed før 1938 med eneste forløb at sikre adgangen er derfor overflødige. Ofte ses rettigheder der simpelthen er forkert placeret en vandrende gravhøj er et godt eksempel NM: det er uklart. Vi gætter os frem b. I så fald hvordan oplever du denne situation? AMW: Vi har ikke haft ret mange sager efter ibrugtagning af den digitale tinglysning om slettelse af servitutter i hht. TL 20, så det er meget svært for mig at sige noget mere konkret om vores erfaringer. NM: Frustrerende PB: det må man jo nok sige. Det er svært at opsætte et regelsæt. Man kan ikke sætte generelle regler op. Skal der være en ret fra landinspektøren. Landinspektøren skal have mere ansvar. De bruger mange kræfter på at undersøge tingene i forbindelse med aflysning. Dermed har han et ansvar. Han skal skrive under på det? 2. Er problemet aktuelt, når: 89

90 a. Der er ingen påtaleberettigede (dvs. gamle servitutter) AMW: Jvf. 1 er det typisk servitutter med uklare angivelser af de påtaleberettigede der kan kræve en længere redegørelse for vores tolkning af servituttens indhold mht. hvem der måtte have påtaleretten og hvorfor deres accept evt. ikke kan indhentes. NM: Ja b. Der er mange påtaleberettigede? (eksempelvis efter udstykning) AMW: Problemstillingen er næsten den samme, idet vi i så fald er nødt til at redegøre hvor ikke alene eks. matr.nr. 1a, men også en lang række andre ejendomme skal godkende ændringen. Hvis der er mange påtaleberettigede er det efter min mening ikke et argument for at de ikke skal spørges. I så fald er det blot et spørgsmål om at få kontakt til de mange påtaleberettigede og få deres accept. c. Andet HE: Hvis sletningen sker efter 20 har antallet af påtaleberettigede ingen betydning NM: Når det er uklart hvem der er påtaleberettigede PB: servitutter kan også slettes efter den gamle facon. Hvis man kan få fat i de påtaleberettigede er det ikke et problem. PB: Ja man går ind og fortolker ordlyden, der findes også situationer hvor det er umuligt at finde de påtaleberettigede her anvendes 20. man har også mulighed for at slette ved en lokalplan 3. Hvornår opstår problemet? Er det på grundejerens egen opfordring om aflysning af servitut, ved stedfæstelse (forældede, åbenbart ophørte servitutter), lokalplanlægning, etc.? AMW: Der er meget sjældent at ønskes om aflysning opstår i forbindelse med matrikulære sager. Det er typisk i forbindelse med påtænkte ændringer på ejendommen (eks. nybyggeri o.l.), der opstår ønske om at slette servitutter enten fra grundejeren eller fra vedkommendes rådgivere: arkitekter eller fra os i forbindelse med en situationsplan på ejendommen. AMW: Det kan være uaktuelle byggelinjer, vej-rettigheder m.m. der skal slettes og som konstateres i forbindelse med projektering på ejendommen. Slettelse af servitutter som resultat af en servitutgennemgang ved nye lokalplaner er også noget der sker. AMW: Det er dog typisk at i langt de fleste tilfælde konstaterer man bare, at der er en uklarhed i tingbogen, men at servitutten ikke vurderes at have betydning for det konkrete projekt. Det er altså i ganske få tilfælde der er behov for det ofte ret omfattende arbejde det måtte være at aflyse gamle servitutter. HE: Det er landinspektørens ansvar i forbindelse med matrikulære ændringer at give servituterklæring og herunder at stedfæste de foreliggende servitutter. Og landinspektøren har derfor en ganske særlig rolle omkring byrderubrikkens aktualitet. 90

91 NM: Det er næsten altid ved stedfæstelse PB: det er i alle situationer, de arbejder med større virksomheder hvor de rydder op i de gl. servitutter, det er rat at have en ren straffeattest. Hvis ikke man kan finde ud af stedfæstelsen Meget af det er noget gammel nok og derfor er det vigtig at rydde op i det for ellers kan man side med den samme sag i gen 4. Vi er gennem Bent Hulegaard gjort bekendt med en sag vedr. en servitut der skal slettes. Hvad er problemet mht. aflysning af denne deklaration? hvad skulle gøres bedre for at dette problem ikke opstår? (Dette spørgsmål er kun stillet til AMW) AMW: Så vidt jeg er orienteret er den pågældende servitut en gammel byggelinje, hvor der er uklarhed om påtaleretten. Kommunen er inddraget i sagen og der arbejdes fortsat med den. 5. Hvordan ser du at problemerne kan løses? Både i den nævnte sag og mht. de generelle problemer? AMW: Det er svært at komme med en kort og præcis løsning på problemet. Aflysning af servitutter er en kompliceret affære og som landinspektør er det min opfattelse, at vi ikke ønsker at påtage os ansvaret for at slette servitutter, i situationer, hvor det er uklart hvilke rettigheder, der slettes. Det kan godt være vi bare er nødt til at erkende, at tingbogen kan være fejlbehæftet, når det gælder gamle servitutter. Her er det vigtigt at huske at der også kan være helt aktuelle servitutter, der er lyst for hundrede år siden, så servituttens alder er ikke altid ensbetydende med at den bør slettes eller er uaktuel. AMW: En mulig fremgangsmåde kunne være en annoncering i dagblade og Statstidende som ved mortifikation af pantebreve og ejendomsdom forud for slettelse af servitutter. Forud for annonceringen skal tinglysningen overbevises om servituttens ophør ved fremlæggelse af den fornødne dokumentation (vil afhænge af sagens indhold). Det vil være en lang proces, men kan være løsningen de steder, hvor der ikke synes at være andre udveje. HE: Det blev drøftet som det ses i slutningen af betænkning 1461 fra 2005 at give en frist indenfor hvilken man skal bekræfte sin servitut idet den ellers ville bortfalde. Det er dels lovligt og dels prøvet i forbindelse med bilbogen. Med en frist på f.eks. 8 år ville det med et slag have medført en omfattende forbedring af tingbogen. På grund af Københavns og Århus omfattende brug af privatretlige servitutter som planværktøj ville omkostningerne ved er erstatning med lokalplaner være store og derfor blev kravet/forslaget ikke til noget. Den manual for oprydning som også nævnes er ikke kommet og mange offentlige myndigheder har et stort ansvar for at tingbogen er fyldt med materiale der burde fjernes. Et eksempel er Skov & Naturstyrelsen, som burde rydde op i de gamle deklarationer om fredsskov på grundlag af fredskovkonstateringen. NM: Tinglysningsretten skal i højere grad stole på at landinspektøren, der er manden i marken, kan se hvilke servitutter der er åbenbart ophørt 91

92 PB: hvis lsp havde ansvar kunne man få ryddet op i tingbogen, der er ingen tvivl om at der er ingen bedre til at rydde op i det end lsp. Advokater er ikke vant til at se på kort og matrikel nr. Ansvaret skal præciseres 6. Før e-tinglysningen var der 82 retskredse. Var der forskellig praksis for dokumentationen vedrørende servitutaflysning? Er det herefter et problem at fastlægge hvilken praksis der skal gælde efter overgangen til e-tl? AMW: Før e-tinglysningen er det vores oplevelse at man pga. det gode tillidsforhold visse steder havde nemmere ved at aflyse servitutter end andre. Hvorvidt e-tinglysningens praksis er en opblødning eller en opstramning afhænger derfor helt af, hvilken praksis man har været vant til. Samtidig er erfaringerne med e-tinglysningen meget få, hvorfor det efter min mening er for tidligt at sige noget generelt om e-tinglysningen har medført ændringer i praksis. HE: Der var forskellig praksis, men de fleste steder var man dog interesseret i at rydde op. Tinglysningsretten har ikke helt fundet sine ben endnu men bør i kraft af Betænkning 1461 tage et stort ansvar for at fremme processen. NM: der er nu store krav. Tidligere stolede man på at landinspektøren havde forstand på sit arbejde PB ved at slå det sammen kunne man få en ensartet praksis. E-tinglysningen er kommet bag efter og det har gjord at det tager noget tid. Man flyttede til Hobro og dermed har de mange af dygtige ikke ønsket at flyttet med og der går noget tid inden at alle er uddannet. PB: Ja problemet er hvor meget der skal til og der er svært at stille op hvor meget der skal til 7. Er der andre problemer i forbindelse med overgangen til e-tl (ikke de tekniske problemer)? AMW: Vi oplever næsten dagligt uhensigtsmæssigheder i forhold til e-tinglysningen, men hvorvidt det er tekniske problemer, problemer pga. misforståelser, problemer pga. manglende forståelse for systemet hos tinglysningen eller hos os at afgøre er svært at afgøre. PB: Det bliver en lille smugle svært, der er ikke to der ligner hinanden. Landinspektøren skal erklære det. Generelt for tinglysningen ting bliver ikke behandlet ens og de ved ikke rigtig hvorfor. Man skal sende det af sted i gen og dermed kommer man bag i køen Går dokumenterne igennem første gang? PB: de har oplevet at de fleste ting går igennem. Landinspektøren har også skulle lære det nye system. Aflysning betragtes ikke som en aflysning hvis servituttens er på andre ejendomme og dermed koster det 1400 kr. De oplever at der er flere afgifter end før. Hvis man er utilfreds skal man klage til skat og de vil ikke have noget med det at gøre 92

93 Det kunne være ret at få et klart svar på om der er afgifter eller ej. 8. Andet? NM: den nuværende praksis medfører at vi for tit undlader at slette forfaldne servitutter da der er besværligt/umuligt at skaffe dokumentation for åbenbart ophørte servitutter 93

94 A.6 Interview med Brian Pedersen Spørgsmål vedr. aflysning af åbenbart ophørte servitutter 1. Vi har interviewet en række landinspektører, der oplever problemer i forbindelse med aflysning af åbenbart ophørte servitutter. Det drejer sig om proceduren, som de oplever frustrerende, fordi de selv skal gætte sig til, hvilken dokumentation der skal foreligge. Mener du, at der er et problem og i så fald, hvordan oplever du problemet. Tinglysningsloven 20 forudsætter en juridisk bedømmelse af spørgsmålet om hvorvidt rettigheden uden tvivl har mistet deres betydning. Det skøn kan ikke normeres i en aftale, men jeg er sikker på, at den erfarne landinspektør kender retspraksis. Vi lægger landinspektørens beskrivelse af forhold "i marken" til grund. men overførsel af kompetencen til at foretage den juridiske vurdering kan ikke ske på anden måde, end at lovgiver ændrer tinglysningsloven. Jeg kan ikke bekræfte, at Tinglysningsretten er bundet af en servituterklæring afgivet af en landinspektør. Hvis alle servitutter fra før 1927 slettes, skulle myndighederne foretage en generel offentliggørelse heraf. Der vil endvidere skulle foretages offentliggørelse i statstidende og en række lokalaviser så man sikre befolkningens muligheder for at reagere på det. 2. Hvilke fordele og ulemper ser du i dette forslag og fremgangmåden? Interessant overvejelse, men en sådan ordning vil helt sikkert stride mod forbud mod ekspropriation hhv. udløse meget store erstatningskrav fra rettighedshaver. Det må vi vist heller lade lovgiver bestemme, hvis det skal gennemføres. Du har ikke ret i, at man kan datere aktuelle servitutter til efter De opbevares blot ikke i akterne før efter 1927, men må rekvireres på landsarkivet. Desuden har vi stillet følgende spørgsmål som Brian Pedersen ikke har ønsket at svare på.. Når en landinspektør ønsker at aflyse en åbenbart ophørt servitut, foregår der en manuel sagsgang ved tinglysningen. - Hvem behandler sagen og hvilke kvalifikationer har vedkommende? - Er det den samme arbejdsgruppe, der modtager anmeldelser om aflysning af åbenbart ophørte servitutter eller er det forskellige medarbejdere fra sag til sag? 94

95 - Hvordan sikre I, at der foregår en ensartet praksis/sagsbehandling i sager om aflysning af åbenbart ophørte servitutter? 3. Hvordan mener du, at problemet kan løses? - Kunne det tænkes, at Tinglysningsretten udarbejder en række minimumskrav til den dokumentation, der skal foreligge Tinglysningsretten ved hver type aflysning, f.eks. på type: at den påtaleberettigede til en personel servitut er død eller hvis en vej, der er tilknyttet en vejrettighed, ikke eksisterer mere. Med den nye Tinglysningslov af 2006 står der i 10 stk. 5, 2. pkt. ( ) det skal fremgå, hvilken eller hvilke ejendomme der er herskende i henhold til servitutten. Når man går igennem jeres vejledning for tinglysning af ny servitut, er der ikke reserveret plads til at angive den herskende ejendom, andet end hvis det er servituttens påtaleberettigede eller hvis det ønskes angivet i servitut tekstens indhold/vilkår? Er det sådan, det er tiltænkt? - Er det teknisk muligt, at det ville kunne fremgå af den herskende ejendoms tingbogsoplysninger om, hvilke ejendomme vedkommende er herskende over? Vi er kommet frem til følgende tekniske og organisatoriske ændringer, som er nødvendige hvis registreringen på den herskende ejendom, skal realiseres: Tekniske ændringer Ved anmeldelse af en ny servitut, skal der være et felt i brugergrænsefladen hvor den eller de herskende ejendomme angives. Oplysningen skal fremgå af skødet og denne oplysning vil fremgå af den herskende ejendoms tinglyste oplysninger, under adkomstrubrikken med overskriften ejendommen er herskende over. Der skal her være oplysninger om servitutdokumentet og det skal fremgå, hvilken ejendom der er tjenende. Ændringer af hvem der er herskende ejendom, skal registreres i et felt under relaksation af servitut. Lovgivningsmæssige ændringer Det skal være et krav, at oplysningen om den eller de herskende ejendomme, registres og fremgår af den herskende ejendoms skøde. I de tilfælde hvor der sker matrikulære ændringer både ved den herskende ejendom og den tjenende ejendom, er landinspektøren ansvarlig for ajourføringen. 95

96 Ved ændringer i servitutdokumentet, skal der ske en ajourføring af hvem der herskende. Hvordan forholder du dig til disse ændringer? 96

97 A.7 Implementering af digital tinglysning Justitsministeriet nedsatte i 1996 et udvalg, der fik til opgave at vurdere mulighederne for at indføre papirløs tinglysning (Justitsministerits Tinglysnings Udvalg 2000). Udvalget konkluderede, at der på daværende tidspunkt, ikke var de tekniske og retlige rammer, som skulle gøre en sådan papirløs tinglysnings mulig. I 2003 nedsatte Justitsministeriet igen et udvalg, som med baggrund i den tidligere betænkning 1394, skulle komme med et forslag til en samlet modernisering og effektivisering af tinglysningen. Udvalgets opgave var at komme med et forslag, om hvordan tinglysningen kunne se ud papirløs. Yderligere skulle udvalget overveje om varetagelsen af tinglysningsopgaver kunne fortages og organiseres på en bredere og mere effektiv måde. I 2005 udmønstrede udvalgets overvejelser i betænkningen 1461: Varetagelsen af tinglysningsopgaven. Det samme udvalg, der var nedsat i 2003, kom med en yderligere betænkning i 2006, 1471 Om digital tinglysning, som byggede videre på betænkning Betænkningerne 1461 og 1471 indeholder udvalgets overvejelser og anbefalinger, de har udarbejdet i relation til, hvordan tinglysningsopgaven burde varetagers. I betænkning 1461 ligges der vægt på, at en fremtidig organiseringsmodel skal tilstræbe en struktur, hvor der er en kort og ens behandlingstid for alle tinglysningsdokumenter. (Justitsministeriets Tinglysningsudvalg 2005, 17) I betænkning 1471 vurderes det at indførelsen af en digital tinglysning, skal give væsentlige fordele for alle brugere af tinglysningen. En indførelse af digital tinglysning vil medføre at tinglysning af rettigheder skal kunne ske lettere og hurtigere. Samtidig vurderes det at omkostningerne, i forbindelse med tinglysningen, reduceres. (Justitsministerits Tinglysnings Udvalg 2006, 21) I udvalget for betænkning 1461 sad bl.a. højesteretsdommer (Justitsministeriets Tinglysningsudvalg 2005, 16), som også var formand for udvalget og for betænkning 1471 sad retspræsident (Justitsministerits Tinglysnings Udvalg 2006, 20). Desuden sad der i begge udvalg forskellige dommer og professorer i jura samt personer fra advokatrådet, Finansrådet, realkreditrådet, Finansministeriet, Økonomi- og erhvervsministeriet, Skatteministeriet, miljøministeriet, ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling smat justitsministeriet. Med i udvalget sad også formand for Praktiserende Landinspektørers Forening, landinspektør Henning Elmstrøm. (Justitsministerits Tinglysnings Udvalg 2006) (Justitsministeriets Tinglysningsudvalg 2005) En forudsætning for at den digitale tinglysning kunne implementeres var en ændring og revidering af lovgrundlaget, som skete ved vedtagelsen Lov nr. 158 om digital tinglysning, Herudaf medførte bekendtgørelsen nr. 834 om tinglysning i tingbogen,

98 Betænkning 1394 om papirløs tinglysning 2000 Betænkning Bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen Figur 20, Tidslinje Betænkning 1461 Vedtagelse af lov om digital tinglysning Ikrafttrædelse for digtital tinglysning Tidslinjen skal illustrere og danne et overblik over udvalgte love, bekendtgørelser og forarbejder herunder betænkninger, der er lavet i forbindelse med implementeringen af den digitale tinglysning. 98

99 A.8 Lov om digital tinglysning Tinglysningsloven 20 omhandler sletning af servitutter, der er åbenbart ophørt. For at opnå viden om aflysning undersøges tinglysningens 20 herom. Samtidig undersøges kort den lovmæssige baggrund for den nuværende lov. I forbindelse med undersøgelsen af loven ses der på de noter der er i Karnov med henblik på at få objektiv og subjektiv forståelse for loven. Paragraffen optræder første gang i Tinglysningsloven af 1986 og blev omformuleret i 1992 ved L 1992 nr Tinglysningsloven blev ændret ved L 2006 nr. 538, som følge at oprettelsen og overgangen til Tinglysningsretten. Formålet med omformuleringen har været at lempe adgangen til, at slette rettigheder, specielt servitutter, som antageligt eller sandsynligt er ophørt, men ikke åbenbart. (Thomson Reuters Professional AS, 2007) 20 Retten sletter rettigheder, der åbenbart er ophørt. ( ) Overordnet set er det ikke kun servitutter, men også brugsrettigheder og pantebreve der er interesse i at få ryddet op, da disse har tidsbegrænset levetid. Det er af stor vigtighed, at få ryddet op og ajourført tingbogen, så der ikke er irrelevant og ophørte rettigheder, hvilket kan medføre uoverskuelighed i tingbogen. Uoverskueligheden udmøntes i at interesserede der ønsker, at finde relevante og gyldige oplysninger skal lede iblandt uaktuelle oplysninger. Der er flere andre lovbestemmelser, der udover 20 har tilsvarende formål, for at slette servitutter f.eks. TL 10 stk. 5 om angivelse tidsbegrænsning i servitutter og TL 34 stk. 1 om rettelse af fejl i tingbogen. (Mortensen 2010, 339) Der er dog ikke sket en effektiv oprydning i praksis, da der er uklarhed om hvilken dokumentation der skal til, før Tinglysningsretten vil slette rettigheder fra tingbogen. Tilbageholdenheden fra Tinglysningsretten kan skyldes flere ting i dette tilfælde, en grund kunne være at tilliden til tingbogen svækkes, hvis berettigede bevidst eller ubevist får udslettet en rettighed. Hvis en aktuel rettighed uslettes kan der kræves erstatning jf. TL 32 1 pkt. Tinglysningsrettens tilbageholdenhed kunne således skyldes en undgåelse af erstatningssager mod staten. (Mortensen 2010, 339) Der stilles, i forbindelse med TL 20 stk. 1 store krav til sikkerheden, hvis en rettighed skal betegnes som, at være åbenbart ophørt. Tinglysningsretten må i tvivlstilfælde søge forholdet nærmere oplyst før der sker udslettelse. Dette kan gøres ved henvendelse til parterne og hvis denne henvendelse bekræfter formodningen om rettighedens ophør, foretages udslettelsen. Hvis der stadig ved tvivlstilfælde om en rettighed åbenbart er ophørt, skelnes således mellem 1. at rettigheden har mistet sin betydning 2. at den sandsynligvis er ophørt 3. at der efter al rimelighed ikke længere er nogen berettigede 99

100 Dette kan medførere at Tinglysningsretten udsletter rettigheden, dog efter TL 20 stk. 2. De rettigheder der slettes efter tinglysnings 20 overføres til et historisk arkiv (Mortensen 2010, ). De intentioner der er lovgivningen omkring udslettelse af åbenbart ophørte servitutter, har således ikke fået den ønskede effekt i praksis, eftersom der stadig er en stor mængde af åbenbart ophørte servitutter. 100

101 A.9 Opbygning af e-tinglysningssystemer For at få en forståelse for hvordan e-tinglysningssystemet fungerer, foretages en gennemgang af den tekniske opbygning samt en undersøgelse af hvilke kontroller der foretages i forbindelse med digitale tinglysningsdokumenter. (Domstolsstyrrelsen 2007) Indgang til den digitale tinglysning Der er tre forskellige indgange til e-tinglysningen, hver er de tre indgange er tiltænkt, hver sin persongruppe: Den eksterne portal - denne adgang er tiltænkt private og mindre virksomheder, men i princippet alle. System til system - er tiltænkt professionelle virksomheder, f.eks. privatpraktiserende landinspektører. Den interne portal - Til tinglysningens egne medarbejdere. (Domstolsstyrrelsen 2007) Eksterne registre e-tl er opkoblet en række eksterne registre: CPR (Centrale Person Register), hvorfra der hentes navne og adresser på private. CVR (Centrale Virksomheds Register), som indeholder oplysninger om selskaber, foreninger m.v. (Domstolsstyrrelsen 2007) ESR (Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister), hvorfra der hentes offentlige ejendomsværdier, grundværdier, vurderingsgrundlag og adresseoplysninger om fast ejendom (Erhvers- og Byggestyrelsen 2010) KMS (Kort- & Matrikelstyrelsen), hvorfra der hentes matrikulære oplysninger om f.eks. landbrugs notering (Domstolsstyrrelsen 2007). 101

102 e-tl akten e-tl akten er en database som danner grundlaget for den fremtidige digitale tinglysning, da det er her alle tinglysningssytemets data er og den udgør dermed tingbogen. Indholdet i e-akten er således; Alle nuværende oplysninger fra alle bøgerne, der lagres i fuldt omfang i akten, alle nye elektroniske dokumenter, der lagres i fuldt omfang i akten, alle medsendte indscannede dokumenter, der lagres i fuldt omfang i akten, alle digitale kort som er medsendt ved servitutter og bygninger, alle tidligere aktdokumenter (genparter), som bliver indscannet i forbindelse med e-tl, mikrofilm med de tidligere konverterede tinglysningsprotokoller - de originale tingbøger skal afleveres til Landsarkivet. Herfra udtrækkes de væsentligste oplysninger fra de tinglyste dokumenter såsom ejer/kreditor, type af dokument, beløb etc., som vises i form af den summariske information. (Domstolsstyrrelsen 2007) e-tl motoren Her foretages en lang række processer og kontroller både teknisk og juridisk. Digitale tinglysningsdokumenter modtages og kontrolleres i tinglysningsmotoren, som sammenstiller oplysninger fra anmelderen med de oplysninger, der er på den pågældende ejendom, bil, andelsbolig m.v., samt de i forvejen lagrede informationer, om det anvendte dokument og en oversættelse af ejerens signatur til navn og adresse. Det er på dette grundlag at prøvelsen foretages. Først kontrolleres, om de formelle krav til et tinglysningsdokument er opfyldt, og om vedkommende der står i dokumentet, også er ejeren af den pågældende ejendom. Endvidere følger en kontrol med om de oplysninger, der fremgår af tinglysningsdokumentet, er ens med de oplysninger, der er tinglyst på ejendommen. Tinglysningsmotoren henter således data fra tinglysningsakten og fra relevante registre som CPR, CVR, ESR for navn, adresse, offentlig ejendomsvurdering etc. og Kort og Matrikelstyrelsens registre for ejendommens matrikulære forhold. Tinglysningsdokumentet får ved modtagelsen et tidsstempel, hvorfra tinglysningens retsvirkninger træder i kraft. Dokumentet får ligeledes et løbenummer, som erstatning for det daværende dagbogsnummer. E-TL beregner også tinglysningsafgiften automatisk. Efter endt kontrol er der fem muligheder for dokumentet videre forløb: 1. Automatisk tinglysning gennemføres. 2. Automatisk tinglysning med frist gennemføres. 102

103 3. Automatisk tinglysning resulterer i fuldstændig afvisning. 4. Automatisk tinglysning resulterer i delvis afvisning. 5. Sendes til manuel behandling. Når dette afsluttende trin er gennemført sendes der en automatik meddelelse til anmelderen. (Domstolsstyrrelsen 2007) Systemet er jf. betænkning 1471 tiltænkt således at når brugeren, f.eks. en landinspektør, skal tinglyse en servitut på en ejendom, kaldes tingbogen (via system til system adgang) og der indhentes oplysninger, som omhandler den eller de vedrørende ejendomme. I landinspektørens system oprettes et digitalt dokument, der f.eks. består af en henvisning til en dokumentstandard fra Tinglysningsretten eller en helt individuelt dokument tekst. Når landinspektøren sender dokumentet af sted til modtagelse i form af en standardtekst, vil tinglysningsmotoren tinglyse dokumentet med det samme og sende en besked tilbage til landinspektøren. En individuel tekst vil i stedet medføre, en manuel prøvelse i tinglysningen. Oplysningerne fra det tinglyste dokument lageres i e-tl akten. 103

104 A.10 Betænkninger Muligheden for registrering af den herskende ejendom er omtalt i betænkningerne 1461 og Det interessante er, hvilke overvejelser der er gjort til følgende spørgsmål: a) Hvorfor skal den herskende ejendom registreres? b) Hvor og hvordan skal den registreres? c) Skal det være et krav eller blot en mulighed? Ad a) Baggrunden er, at registreringen skal gavne både den herskende og den tjenende ejendom. For den herskende ejendom er formålet at skabe klarhed over, hvilke ejendomme man har en rettighed over. For ejeren af den tjenende ejendom ville denne information, kunne bruges, hvis der skal indhentes samtykke til at krænke servitutten. (Betænkning 1461) Ad b) For at begge disse hensigter jf. ovenstående opfyldes, må det være en forudsætning, at registreringen sker på både den tjenende og den herskende ejendom. Det er imidlertid svært at læse ud af betænkningerne, hvorvidt det er en sådan løsning, der anbefales. I betænkning 1461 hedder det således registrering på også den herskende ejendom, mens det i betænkning 1471 lyder, at det af et servitutdokument skal fremgå, hvilken eller hvilke ejendomme der er herskende. Baggrunden der nævnes i betænkningerne, 1461 hhv er enslydende med den, der er beskrevet under a), men man går altså fra at registreringen, skal ske på den herskende ejendom til, at registreringen skal tilføjes servitutdokumentet, som stadig kun lyses på den tjenende ejendom. Forvirringen bliver ikke mindre, når der herefter skrives i betænkning 1471, at Bestemmelsen indebærer, at der også i relation til den herskende ejendom, vil kunne ske en registrering af relevante servitutter. Dette er nemlig ikke muligt, i det tinglysningssystem der er i dag og ej heller i overensstemmelse med det, der er vedtaget i bestemmelsen i TL 10, stk. 5, 3.pkt., som siger at det skal fremgå af servitutten hvilken eller hvilke ejendomme der er herskende i henhold til servitutten. Derfor er der ikke sammenhæng, mellem den begrundelse der opstilles og de ændringer, der er sket dels loven og dels i tinglysningssystemet. Spørgsmålet er, hvad der ligger til grund for, at man ikke har gennemført de ændringer, der er lagt op til, men i stedet lavet en ufuldstændig løsning? Ad c) I betænkning 1461 bliver det anbefalet at registreringen skal være en mulighed, men ikke et krav, eftersom det vurderes, at omkostningerne for registreringen samlet set ville overstige den gevinst, som forholdsvis sjældent ville opnås for adkomsthaveren til den herskende ejendom. I forslaget til den endelige lovændring som fremgår af be- 104

105 tænkning 1471, ser man dog uden nogen begrundelse bort fra dette argument og herefter skal man, hvor det er muligt angive den herskende ejendom. Når der således ses bort fra det økonomiske aspekt, fremstår det som om, at udvalget er meget interesserede i, at denne registrering af den herskende ejendom skal finde sted. Derfor er det endnu mere ubegribeligt, hvorfor systemet ikke er indrettet således at oplysningen også gives på den herskende ejendom. 105

106 A.11 Interview med Annette Bøgh Indledningsvis vil jeg anføre, at jeg slet ikke finder det "besværligt eller frustrerende" af begære en servitut aflyst som værende åbenbart ophørt jf. 20. Nærmest tværtimod - det ligger vel i begrebet "åbenbart", at det er nemt at forklare? Det må være sager lidt på kanten, som der henvises til, hvis man oplever det besværligt andre steder. 1. Sådan som vi har forstået det, er servituterklæringer dækket af LgE - har I haft nogen forsikringssager i den henseende? Ad 1. servituterklæringer: LgE blev såmænd stiftet i 1936 alene begrundet i landinspektørernes arbejde med servituterklæringer, så det må jo siges at være en grundpille i LgE's arbejde. Vi har gennem årene haft nogle få skadessager udløst af fejlagtige servituterklæringer, men ikke mange. I praksis fordeles servitutterne jo som en hjælp til tinglysningsdommeren, hvorfor skadessagerne alle er udløst af erstatningskrav rettet mod domstolen, der viderefører sagen til landinspektøren, idet vi er ansvarspådragende overfor Tinglysningsretten. 2. Det, at landinspektøren er "ansvarspådragende" ved servituterklæringer fremgår, så vidt vi kan se, ikke af lovgivningen. Er det underforstået at man er ansvarspådragende, når der er tale om en "erklæring"? Ad 2. det ligger i vort professionelle ansvar at vi er ansvarspådragende for det arbejde, som vi udfører i vores egenskab af praktiserende landinspektører - om man kalder det en erklæring eller andet er ganske underordnet. 3. Ville LgE være villig til at lade en sådan erklæring om aflysning af servitutter, indgå under forsikringen? Ad 3.der er egentlig ikke så meget nyt i forslaget, idet vi indirekte via vores servituterklæringer tager stilling til servitutternes omfang. En fejlagtig aflyst servitut er på helt samme niveau som en servitut, der fejlagtigt ikke er overført til en ny ejendom, hvorfor jeg mener at LgE dækker også aflysninger. Jeg håber, at ovenstående er tilstrækkeligt for jeres videre arbejde. 106

107 A.12 Test af løsningsmodeller ved landinspektøren Der er sendt spørgsmål ud til: AMW: Anne Marie Walmar, GEOPARTNER Landinspektørgården A/S, Silkeborg NM: Niels Malmskov, Landmålergården I/S, Vordingborg PB: Peder Bønnelycke, Birk & Boe I/S, Hjørring HE: Henning Elmstrøm, Formand for DdL, Landinspektør Henning Elmstrøm, Mariager Det er kun Henning Elmstrøm der har svaret tilbage. Mail: I må meget gerne gennemgå og kommentere vores løsningsforslag. Hvis der er løsningsforslag, I ønsker at få uddybet, gør vi gerne det. Model 1. Landinspektørerklæring uden dokumentation (Ligesom ved servituterklæring). Landinspektøren er ansvarspådragende. Model 2. Landinspektørerklæring med argumentation om hvorfor servituttens skal aflyses. Landinspektøren er ansvarspådragende. DER BØR ALTID VÆRE EN KORTFATTET ARGÚMENTATION FEKS SLETTES PGA LOV OM PRIVATE VEJRETTIGHEDER 1938 Model 3. Kategorisering af forskellige begrundelser for aflysning med minimumskrav til dokumentation. Model 5. Ved førstkommende matrikulære ændring efter lov, skal der tage stilling til om byrderne skal slettes. (Justitsministeriets Tinglysningsudvalg 2005, 118) Model 6. Myndigheder der har offentligretlige servitutter i tingbogen, skal tage stilling til om disse skal bevares eller slettes. Der anbefales løsninger på flere niveauer således, at der både kan vælges at gøre noget for en generel oprydning i byrderubrikken og der kan vælges at gøre noget for at forbedre proceduren for aflysning af de ophørte servitutter. HE: DET ER DENNE MODEL SOM DE STORE KOMMUNER VÆGRER SIG MOD FORDI DEN UDLØSER ET STORT ARBEJDE MILL - HAR VÆRET ANFØRT Til anbefalingerne vægtes effektiviteten af den enkelte løsningsmodel højt i forhold til 107

108 Model 7 1. semester Land Management Gruppe 6 hvilken prioritering løsningen får. Anbefalet prioritet Proceduren for aflysning Generel oprydning 1. Model 1 eller 2 Model 6 2. Model 5 Model 8 Model 5 anbefales uanset om model 1, 2 eller 3 vælges og er således uafhængig af dette valg. Dog vurderes model 5 ikke at have den store indvirkning alene EFTER MIN ERFA- RING SLETTES % AF SERVITUTTERNE VED DENNE MODEL (GENNEMFØRT I FOR- BINDELSE MED AFSLUTNING AF JORDFORDELINGER), og det er således mest hensigtsmæssigt, hvis der samtidig vælges en eller flere andre løsninger. Som nævnt tidligere afhænger valget mellem model 1 og 2 af i hvilken grad, der kan gives tillid til landinspektøren. DER ER ALTID TILLID TIL LANDINSPEKTØREN! Model 4, mortificering af byrder fra før 1927, er prioriteret højere end model 6 om myndighedernes forpligtigelse til at rydde op blandt offentligretlige servitutter, idet model 4 er mere gennemgribende. Model 1 og 2 er prioriteret højere end model 3, da man med en sådan løsning gør det meget mere medgørligt for landinspektøren, at bidrage til oprydningen i byrderubrikken. Med model 3 vil man forbedre den nuværende praksis. HE: DET BØR VÆRE ET BREDSPEKTRET MÅL AT RYDDE MEST MULIGT OP OG DERFOR BØR FLERE VÆRKTØJER SÆTTES I ANVENDELSE HUSK AT DET I BETÆNKNINGEN ER ANFØRT AT DER BØR GIVES DE OFFENTLIGE MYN- DIGHEDER ANVISNING PÅ OPRYDNING FEKS. SKOV OG NATURSTYRELSEN OM FREDS- SKOV. JORDBRUGSKOMMISSIONER OM GAMLE BETIGNLSER EKSPROPRIATIONSMYN- DIGHEDER OM FOR LÆNGST GENNEMFØRTE SAGER RÅSTOF MYNDIGHEDER OM GAMLE GRAVETILLADELSER. LANDVÆSENSKOMMISSIONSKENDELSER OG TILLADELSER EFTER VANDFORSYNINGSLOVGIVNINGEN. 108

109 A.13 Metode- og kildekritik Rapporten er struktureret efter samtalemodellen jf. (Brodersen 2010, s. 49). I takt med at projektet er udarbejdet, er der gjort den lære, at strukturen ikke skal styre projektet, men i stedet anvendes som et hjælpemiddel. Samtalemodellen indeholder således en del aspekter, som ikke nødvendigvis alle som én er passende til det konkrete projekt. Eksempelvis har anbefalingerne som repræsenterer produktet, ikke i dette projekt været udsat for en test, hvilket modellen ligger op til. I projektets anden fase har behandlingen af problem B og C været struktureret efter de fire teknologibegreber: teknik, viden, organisation og produkt i bogen Samfundet i teknologien (Rostgård 1990). I forhold til behandlingen af disse problemstillinger har inddelingen i disse teknologibegreber i hovedtræk været anvendelige. Dog har det behandlede stof under viden i problemet med oplysning på den herskende ejendom, ikke været af en karakter, som beskrevet i teorien til emnet viden. Derfor kan man sige, at det i dette tilfælde er en tilpasset metode. Generelt viser erfaringen, at det er vigtigt i anvendelsen af metoder, modeller mv., at man tilpasser den givne teori til det pågældende emne. I samtalemodellen fremgår brugen af test i forbindelse med det fremsatte løsningsforslag. Der er kun foretaget en test til problemstillingen omkring aflysning af åbenbart ophørte servitutter og den herskende ejendom. Der er ikke udført test til den problemstilling omkring servitutkonflikter, da det kun berør på projektgruppens formodning, at der foreligger et problem. Generelt må siges at en test jf. samtalemodellen findes mest brugbar i projekter, hvor der et realiseret produkt (et kort, en webservice) og ikke blot anbefalinger, som i dette projekt. Den juridiske metode, der er beskrevet i appendiks A.2, er i projektet anvendt som en forståelse for, hvilket juridisk trin der arbejdes på. Juridisk metode er derfor ikke som sådan anvendt til løsning af en konkret juridisk problemstilling, ligesom en dommer tager stilling til en sag. Kildekritik I beskrivelsen af problemet omkring aflysning af åbenbart ophørte servitutter, blev der taget kontakt til en række landinspektører, som antageligt havde en negativ holdning til proceduren for aflysning. Alt efter hvilken tilgang man ønsker til problematikken, burde der ydermere være taget kontakt til en række tilfældige landinspektører, som måske - måske ikke havde gode erfaringer med aflysning efter TL 20. Dermed kunne der mu- 109

110 ligvis være skabt et mere repræsentativt billede af landinspektørstandens holdning til problemet. I forbindelse med projektet interviewede projektgruppen LgE, Annette Bøgh, og formanden for den danske landinspektør forening Henning Elmstrøm, der finder regler klare for aflysning efter TL