Realisering af byøkologiske tiltag: Servitutter i stedet for lokalplan?

Save this PDF as:
Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Realisering af byøkologiske tiltag: Servitutter i stedet for lokalplan?"

Transkript

1 Realisering af byøkologiske tiltag: Servitutter i stedet for lokalplan? Af Adjunkt, landinspektør, ph.d. Michael Tophøj Sørensen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet Artiklen, der tager udgangspunkt i lokalplanlægningens begrænsninger, anviser servitutregulering som et reelt og effektivt alternativ, når det er hensigten - for offentlige såvel som for private aktører - at realisere byøkologiske tiltag. Artiklen runder alle de praktiske spørgsmål, og bliver således en 'guide line' for, hvordan myndigheder og praktikere kan anvende servitutter i bestræbelserne på at fremme byøkologi. Lokalplanens umuligheder og servitutreguleringens muligheder illustreres løbende gennem konkrete eksempler.. Servitutterne har uberettiget - et blakket ry Servitutter er et overset reguleringsinstrument og aktivt planrealiseringsinstrument. Mange navnlig planlæggere opfatter servitutterne som støvede eller som fortidslevn, der ikke hører hjemme i moderne byforvaltning. En sådan opfattelse yder imidlertid næppe servitutterne den retfærdighed, de har krav på. En årsag til servitutternes manglende popularitet er måske, at mange planlæggere og embedsmænd m.v. ofte møder servitutterne, hvor der er problemer eller også skaber servitutterne problemer i sig selv, eller er i hvert fald besværlige: Det kan være servitutter, der skaber problemer for realiseringen af et konkret byggeprojekt, og som måske skal fortrænges/ophæves med en lokalplan noget som i flere tilfælde har vist sig ikke at være uproblematisk, fordi planlovens servitutbortfaldssystem er både kompliceret og mangelfuldt 1. Det kan også være spørgsmålet om, hvorvidt en servitut skal samtykkes af kommunen jf. planlovens 42, hvilket er et andet ofte forekommende problem. Det indebærer, at det først skal bestemmes, hvorvidt den forelagte servitut overhovedet kræver kommunalbestyrelsens samtykke, og dernæst i bekræftende fald skal der tages stilling til, om servitutten vil foregribe en evt. senere lokalplanlægning. Endelig er der hele spørgsmålet, om hvordan en konkret servituts ordlyd skal fortolkes, og dermed om og i hvilket omfang den kan håndhæves 2. Disse og flere andre problemer kan de fleste planlæggere sikkert genkende og gør, måske med god grund, at servitutterne har et lidt blakket ry. 1 Se således Lars Ramhøj Planlovgivningens servitutbortfaldssystem lagt i ruiner konsekvenserne af U HD i: UfR till. B 1997, s. 359ff. 2 Se fx KFE , hvor Naturklagenævnet ophæver Aalborg Kommunes forbud jf. planlovens 43, idet nævnet ikke anså servitutten for at indeholde den fornødne hjemmel til at nedlægge forbud. Men efterfølgende finder både by- og landsretten modsat Naturklagenævnet at servitutten indeholder den fornødne hjemmel, se KFE (Supplerende oplysninger, pkt. 2). Se også Orla Friis Jensen Servitutter i: Ellen Margrethe Basse (red.) Miljøretten. Bd. I Almindelige emner, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2001, s. 94; samt Lars Ramhøj Servituthåndhævelse i: UfR till. B 2001, s. 176ff.

2 Men når dette er sagt, så er servitutter i øvrigt et glimrende reguleringsinstrument til at supplere lokalplanlægningen, der har visse mangler i hvert fald en begrænset rækkevidde såfremt byøkologiske elementer i byggeriet ønskes fremmet. Hvorfor er der grænser for, hvad lokalplanen kan regulere af byøkologiske forhold? Al regulering skal som bekendt have hjemmel i lov eller med andre ord: borgerne, grundejerne m.v. skal ikke tilpligtes at tåle mere eller andet, end dét lovgivningsmagten gennem lovgivningen udtrykker, de skal tåle. Dette hjemmelskrav indebærer, at en lokalplan ikke kan regulere flere eller andre emner end de 19 punkter, der fremgår af planlovens 15, stk. 2. Dette såkaldte lokalplankatalog er en opregning af det maksimum af forhold, som lovgivningsmagten har delegeret ud til kommunalbestyrelserne at regulere. I de 19 punkter står der, som det ses, intet direkte om byøkologi; og det er da også kun et fåtal af punkterne, der kan anvendes i bestræbelserne hen imod byøkologiske løsninger. Men det er naturligvis klart, at lokalplanen i kraft af navnlig pkt. 3, 6, 8 og 9 kan sikre, at bebyggelsens og udearealers udformning bliver som foreskrevet i lokalplanen (der evt. henviser til en bestemt bebyggelsesplan, som dermed gøres bindende). Fx kan det bestemmes, at boligbebebyggelsens primære opholdsrum samt havearealer skal solorienteres, således at der sikres beboerne mest mulig lys, og der som sidegevinst kan gøres brug af passiv solvarme. Men pointen er, at det er i designfasen, og dermed i bebyggelsesplanen, snarere end i lokalplanen, at mulighederne ligger for at fremme mange af de byøkologiske mål. Der er imidlertid visse byøkologiske mål, der aldrig lader sig realisere gennem en lokalplan, fordi det savner hjemmel. Det drejer sig fx om installation af el-, vand- og varmebesparende foranstaltninger eller om, at der i husene kun må installeres hvidevarer med energimærke A. Når lokalplanretningslinier om sådanne forhold er ulovlige, er det allerede fordi, at ingen af dem kan siges at falde ind under nogen af lokalplankatalogets 19 punkter i hvert fald hvis man anvender en almindelig ordlydsfortolkning. Man kan lidt firkantet sige, at planloven ikke hjemler mulighed for at regulere bebyggelsen indenfor skalmuren. Man vil også kunne argumentere med, at en lokalplanbestemmelse om, at hvidevarer skal være A-energimærket, savner en saglig planlægningsmæssig begrundelse. Begrebet planlægningsmæssig begrundelse hænger sammen med hjemmelskravet og indebærer, at enhver lokalplanbestemmelse skal kunne begrundes planlægningsmæssigt sagligt inden for rammerne af planlovens formålsparagraf og den byplanmæssige tradition. Saglige planlægningsmæssige begrundelser anses at være miljøhensyn, funktionelle hensyn samt æstetisk-kulturelle hensyn 3. Generelt antages det, at jo mere detaljeret en lokalplan regulerer og dermed jo kraftigere indgrebet er i frihed og ejendom desto mere skærpes kravet til den saglige planlægningsmæssige begrundelse. Nu kunne man naturligvis anføre, at netop anvendelsen af A-mærkede hvidevarer gavner miljøet, og at sådanne lokalplanretningslinier derfor kan begrundes planlægningsmæssigt sagligt. Men begrebet miljøhensyn skal næppe forstås så bredt eller vidtrækkende, at lokalplanen kan anvendes som bidrag i bestræbelserne på løse de globale problemer omkring CO 2 emissionerne og drivhuseffekten. Disse problemer er der anden lovgivning og andre myndigheder til at løse, og derfor udelukkes lokalplanlægningen og lokalplanmyndighederne fra at befatte sig hermed, jf. også forvaltningsrettens såkaldte specialitetsprincipper 4. Disse specialitetsprincipper udelukker formentlig også, at det i 3 Jf. Anne Birte Boeck Lov om planlægning (lovkommentar) 1994, s Se Anne Birte Boeck Lov om planlægning (lovkommentar) 1994, s. 126.

3 almindelighed er muligt ved en lokalplan at forbyde sprøjtning med pesticider på havearealer m.v. En sådan retningslinie, der tjener det generelle grundvandshensyn, hører ind under vandforsyningslovens ressort, og skal som sådan løses dér. Endelig skal to yderligere begrænsninger ved lokalplanen som realiseringsinstrument for byøkologiske målsætninger omtales: For det første det forhold, at en lokalplan ikke kan gribe ind i eksisterende lovlige forhold. En lokalplan indebærer ingen handlepligt 5, jf. også ordene må der ikke etableres i planlovens 18. Lokalplanen kan således kun anvendes til at realisere byøkologiske intentioner i f.m. ny bebyggelse. For det andet kan en lokalplan ikke påbyde en bestemt adfærd. Dels hjemler lokalplankatalogets 19 punkter ikke detaljeret adfærdsregulering; dels følger det af, at lokalplanen ikke indebærer handlepligt. Lokalplanen kan alene åbne mulighed - give rammerne - for byøkologiske udfoldelser. En lokalplan, der fx udlægger areal til nyttehaver, hvor grundejerne kan dyrke sprøjtefri grøntsager med henblik på delvis selvforsyning, kan ikke forhindre folk i at holde ukrudtet nede gennem anvendelse af kemiske ukrudtsbekæmpelsesmidler. Lokalplanen kan heller ikke forhindre folk i at tørre tøj i tørretumbler, selv om der er indrettet tørrepladser på bebyggelsens udearealer. Lokalplanen kan med andre ord ikke sikre økologisk adfærd - men alene rammerne og mulighederne herfor. Det har aldrig været lovgivningsmagtens hensigt, at kommunalbestyrelserne via lokalplanlægningen skal regulere borgernes livsforhold i detaljer helt ned til at de skal etablere nyttehaver, skal bruge energivenlige husholdningsmaskiner, skal tørre tøj i fri luft fremfor i tørretumbler, skal sortere deres affald inden det bortskaffes, osv. Det har heller aldrig været lovgivningsmagtens hensigt, at lokalplanlægningen skal løse hverken de generelle grundvandsproblemer eller globale problemer såsom drivhuseffekten. Lokalplanen er en lokal plan og dens sigte er (især forebyggende) problemløsning i lokalområdet. En lokalplan med uhjemlede bestemmelser, eller bestemmelser som savner planlægningsmæssig begrundelse, eller bestemmelser som påbyder handlepligt e.l. er de facto at sidestille med magtmisbrug! Og indføjes sådanne bestemmelser alligevel i lokalplanen, fordi folk ved jo nok ikke, at de er ugyldige, så de overholder dem nok alligevel, rejser det ikke bare spørgsmål om retssikkerheden, men også om etikken. Men hvad lokalplanen ikke kan det kan servitutterne! Og det endda uden, at det rejser spørgsmål om retssikkerhed og etik, for en servitut er ret beset ikke andet end en almindelig privatretlig aftale. Servitutter før og nu Servitutter kan betegnes som tidligere tiders lokalplanlægning. Før den tid, hvor den offentlige ret voksede sig til nutidens betydelige omfang, måtte myndighederne bruge og brugte også privatten til at regulere med. Servitutbegrebet kendes fra ca. år Efter Københavns brand i 1795, blev der indført såkaldte røde servitutter på de grunde, som København solgte. Disse indebar, at magistratens 5 Det skal dog bemærkes, at planlovens 15, stk. 2 nr. 11 og 12, hvorefter der kan optages bestemmelser om etablering af forskellige fællesanlæg som forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse, efter omstændighederne kan have karakter af handlepligt.

4 samtykke skulle indhentes til enhver bebyggelse med henblik på at varetage brandsikkerhedshensynet. Også private brugte og bruger servitutter, fx i form af vej- og færdelsservitutter. Et af de typiske anvendelsesområder har været servitutter, der har tilladt den oprindelige ejer færdselsret (fx stiadgang) over den grund, han har frastykket i sin baghave og solgt. Servitutten er således et gammelt og velkendt reguleringsinstrument som også i dag har sin berettigelse. Dette gælder fx, hvis det er ønsket at regulere med bindende virkning på områder, hvor lokalplanlægningen ikke (eller kun i begrænset omfang) kan anvendes fx hvor det er ønsket at fremme byøkologiske tiltag. Servitutter er et afprøvet reguleringsinstrument, der kan anvendes som et reelt og effektivt (og ikke mindst lovligt) alternativ i den nye sags tjeneste. Artiklen vil i det følgende komme ind på hvordan. Hvad er en servitut? Som sagt er servitutter skåret ind til benet ikke andet end en privatretlig aftale, der er tinglyst. Servitutter benævnes også ofte deklarationer, som betyder erklæring og henviser til det dokument, der hjemler en servitut. En servitut kan være mange ting. Ovenfor er fx kort omtalt Københavns gamle brandservitutter samt færdselsservitutter. Men servitutter har en faglig (juridisk) definition: En på særligt retsgrundlag hvilende ret til at råde over en fast ejendom i begrænset omfang eller til at kræve opretholdt en given tilstand på ejendommen, jf. Illum Servitutter Som det fremgår, sondres der mellem rådighedsservitutter og tilstandsservitutter. I relation til byøkologien er det nok især tilstandsservitutterne, der har praktisk betydning; de servitutter, hvormed en vis tilstand søges opretholdt. Visse rettigheder lader sig ikke umiddelbart passe ind under begreberne tilstand hhv. rådighed, men de er ikke mindre servitutter af den grund. Litteraturen sondrer også mellem offentlige og private servitutter. Offentlige servitutter pålægges af offentlige myndigheder med hjemmel i lovgivningen, fx fredningsservitutter, byggeliniepålæg, vilkår i f.m. tilladelser. Også en lokalplans bestemmelser må opfattes som offentlige servitutter, idet lokalplanens vedtægtsdel med de bindende bestemmelser tinglyses på de ejendomme, som lokalplanen omfatter. Den ovennævnte færdselsservitut er derimod en typisk privat servitut. Den er pålagt af en privat grundejer. Eksemplerne er utallige. Det er de private servitutter, der er interessante i f.m. bestræbelser på at sikre og fremme byøkologiske løsninger i såvel byggeri som arealanvendelse. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at også de servitutter, der af kommunalbestyrelsen pålægges grundene i en kommunal udstykning, er private servitutter. I rollen som grundsælger optræder kommunen på lige fod med private grundsælgere, der naturligvis kan bruge sin ejerråden til at bestemme stor set hvad-som-helst. 6 Se også Jens Ewald Dansk servitutret 1992, s. 17.

5 Hvordan stiftes en servitut? Kort sagt stiftes en servitut ved, at man som (privat eller kommunal) grundejer beslutter sig for eller indvilliger i - at pålægge sin ejendom en servitut, og herefter tinglyser den. Det er den pågældende grundejer selv og kun ham der kan pålægge ejendommen en servitut. En privat servitut kan stiftes på flere måder. Den mest almindelige og i forbindelse med byøkologiske servitutter relevante stiftelsesmåde er ved viljeserklæring/aftale. Med viljeserklæring menes, at den pågældende (private eller kommunale) grundejer lader en servitut lyse på sin ejendom fx inden den sælges. Med aftale menes, at to parter kan aftale sig frem til, at den ene part pålægger sin ejendom en byrde (servitut) efter ønske fra den anden part. Det kan fx være en kommunalbestyrelse, som forhandler med grundejerne i et eksisterende parcelhusområde, og får dem til at tinglyse et forbud mod kemisk ukrudtsbekæmpelse. Servitutstiftelse følger dansk rets almindelige regler om aftaleindgåelse. Dvs. servitutten er stiftet ved aftalens indgåelse og tinglysning er for så vidt uden betydning for stiftelsestidspunktet. Tinglysning er derimod nødvendig for at sikre servitutten varigt og overfor senere erhververe af ejendommen, jf. tinglysningslovens 1. Det er derfor vigtigt at få en servitut tinglyst, hvis den også skal gælde de ejere og brugere, der siden hen køber ejendommen, såfremt den bliver sat til salg. Tinglysningsloven siger, at en servitutten er tinglyst, når den er indført i tingbogen, jf. 25. Endelig skal det bemærkes, at tinglysningslovens 10 stk. 6, kræver, at et servitutdokument skal angive de påtaleberettigede (se endvidere nedenfor om påtaleberettigede og påtaleret). Hvad kan en privat servitut angå? Som sagt gælder dansk rets almindelige regler for aftaleindgåelse - og kort sagt kan man som grundejer stort set stifte de servitutter, man vil. Servitutstiftelsesretten er som udgangspunkt fri. Det gælder både mht. hvad det er for en retstilstand, servitutten skal sikre, og mht. at indføre evt. bestemmelser om tilsyn og håndhævelse ved manglende overholdelse af servitutten fx om at der ved misligholdelse af servituttens forskrifter skal betales en bod. Imidlertid skal hovedreglen om, at servitutstiftelsen er fri, modificeres i fornødent omfang. Stiftelsesretten begrænses nemlig om end det ikke er meget af: 1. Dansk rets almindelige regler for aftaleindgåelse (Danske Lov og aftaleloven) 2. Planlovens samtykkekrav, jf. 42. Ad. 1: Kong Christian Den Femtis Danske Lov fra 1683 udstikker (endnu gældende) retningslinier for aftaleindgåelse. Den siger, at en aftale skal holdes, og at den ikke må stride mod lov og ærbarhed. Størst praktisk betydning har imidlertid formentlig aftalelovens 36, der siger, at en aftale kan ændres eller tilsidesættes, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Man vil fx næppe i en servitut kunne kræve kr. i bod, såfremt en grundejer

6 ikke overholder et forbud om kemisk ukrudtsbekæmpelse, eller et forbud om at anvende energiglasruder. Det må med andre ord bero på en rimelighedsvurdering. Man må heller ikke i en servitut for et større område, hvor der fx både skal være landbrugsparceller med dyrehold og bymæssige rækkehuse, lyse en servitut om, at rækkehusbeboerne skal tåle lugtgener m.v. Det ville jo gøre miljøbeskyttelsesloven og reguleringen herefter illusorisk. Der ville i givet fald ikke kunne udstedes påbud om nedbringning af lugtgener og andre gener, hvis man forestillede sig, at servitutter således havde forrang. Det har de ikke overfor den offentligretlige regulering! Tommelfingerregelen er altså, at en servitut dels skal være rimelig, og dels ikke må gøre den offentligretlige regulering illusorisk. Ad 2: Netop det sidste at servitutterne ikke må gøre den offentligretlige regulering illusorisk er også baggrunden for planlovens 42, der siger at lokalplanrelevante 7 servitutter kun kan pålægges efter forudgående samtykke. Samtykke må dog ikke meddeles i tilfælde, hvor der som følge af planlovens 13, stk. 2, skal tilvejebringes en lokalplan, dvs. hvor der er lokalplanpligt. Private servitutregulering må således heller ikke gøre lokalplanlægningen illusorisk, hvorfor planloven giver en kommune mulighed for at nægte samtykke til et servitutpålæg, såfremt kommunen mener, at servitutten vil foregribe evt. give problemer i f.m. senere lokalplanlægning for den pågældende ejendom. Det skal bemærkes, at også kommunale servitutter, der pålægges i en kommunal udstykning inden grundsalg, skal samtykkes. Kommunen skal altså med den ene hånd (som grundsælger) søge om samtykke, mens den med den anden hånd (som lokalplanmyndighed) skal tage stilling til, om samtykke skal gives. Kommunalbestyrelsens beslutning vedrørende samtykke skal påføres servitutdokumentet. Hvis samtykke meddeles, eller hvis ejendommen ejes af kommunen, skal påtegningen udtrykkeligt angive, at tilvejebringelse af en lokalplan ikke er påkrævet, jf. planlovens 42, stk. 2. Uden sådan påtegning kan dokumentet omhandlende en lokalplanrelevant servitut ikke tinglyses. Hvordan sikres servituttens overholdelse/hvordan håndhæves den? Som sagt er en servitut gældende og bindende for parterne allerede ved aftalens indgåelse. Selve tinglysningen sikrer alene servitutten overfor senere erhververe af ejendommen. 7 Med begrebet lokalplanrelevante menes som udtrykt i 42 servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan. Den nærmere afgrænsning af kredsen af lokalplanrelevante servitutter skal ikke omtales her, men der kan henvises til en udførlig behandling i Anne Birte Boeck Lov om planlægning (lovkommentar) 1994, s. 256f; samt Lennart Lynge Andersen Servitutter og lokalplaner 1984, s. 26ff.

7 Efter servitutstiftelsen må man så fx som kommune, der har pålagt nye byggegrunde en servitut gå ud fra, at den forpligtede er en lovlydig borger, som naturligvis overholder servituttens forskrifter. Men skulle det mod forventning alligevel ske, at servitutten overtrædes vil den eller de påtaleberettigede, der som nævnt jf. tinglysningslovens 10, stk. 6 skal angives i et servitutdokument, kunne håndhæve servitutten. Påtaleretten indebærer en magt til at skride ind mod krænkelse af en servitut, eller til at lempe den eller ophæve den. Men sålænge servitutten fastholdes af de(n) påtaleberettigede forpligter servitutten den forpligtede. Påtaleretten kan besiddes af fx: En bestemt person eller personkreds, fx grundejerforening Den til enhver tid værende ejer af den herskende ejendom Kommunalbestyrelsen, osv. Der er frit slaw! Normalt vil den pågældende initiativtager hvad enten det er en kommunalbestyrelse eller en privat grundejer i det mindste angive sig selv som påtaleberettiget (se fx servitutten fra Odder Kommune). I en servitut kan det være hensigtsmæssigt, som del af servituttens ordlyd, at formulere nogle tilsynsbestemmelser. Fx om at der vil blive foretaget regelmæssigt tilsyn med, om de forpligtede grundejere overholder et sprøjteforbud i deres haver. Man kunne også knytte en bestemmelser om, at ved konstateret manglende overholdelse af servitutten, skal grundejeren betale en bod på fx 1000 kr. ved overtrædelse af et sprøjteforbud. Bodens størrelse bør ikke sættes urimelig høj, jf. det føromtalt om aftalelovens 36. Aalborg Kommune har fx i f.m. servitutter om sprøjteforbud på en række landbrugsejendomme fastsat en bod på 2000 kr. pr. ha jord, der er omfattet af overtrædelsen. Boden tilfalder kommunens vandforsyning i påkommende tilfælde. Det skal bemærkes, at kommunalbestyrelsen, jf. planlovens 43 altid så at sige pr. automatik har påtaleret overfor servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan, dvs. de såkaldte lokalplanrelevante servitutter. Jamen, kunne man spørge, hvad så hvis den pågældende grundejer, der overtræder en servitut, nægter at betale; eller hvis han nægter at have overtrådt servitutten? Ja, er der tale om en af de lokalplanrelevante servitutter, giver planlovens 43 efter sin ordlyd mulighed for gennem påbud eller forbud at sikre servitutten overholdt. Og hvis påbuddet eller

8 forbudet ikke efterkommes, har planloven bestemmelser om lovliggørelse og straf i 63 og 64, som effektivt og billigt vil sikre overholdelse. Men drejer håndhævelsen sig om servitutter, der ikke er såkaldt lokalplanrelevante ; ja, så må kommunen eller den berettigede stævne overtræderen! Og principielt kan man tage det civilretlige håndhævelsessystem hele vejen op til Højesteret. Sammenfatning og et eksempel Servitutterne kan meget næsten kun fantasien sætter grænser for deres indhold. Så bortset fra et enkelt eksempel på et projekt (Hvissinge Vest, Glostrup), der i vid udstrækning gør brug af byøkologiske servitutter, vil eksemplerne være overladt til læserens egen fantasi. Glostrup Kommunes salgsmateriale om de 4 storparceller til blandet boligbebyggelse i Hvissinge Vest består af en række hæfter, hvoraf ét (hæfte 2) specificerer salgsvilkårene. Af salgsvilkårene fremgår bl.a., at der i forlængelse af den udarbejdede lokalplan for Hvissinge Vest-projektet er udarbejdet et sæt deklarationsbestemmelser (servitutter), som vedrører den nærmere udstykning og bebyggelse. Bestemmelserne vil blive tinglyst på storparcellerne og bliver således en integreret del af salgsvilkårene. I deklarationens afsnit 5, pkt. 5.3 angives, at Det påhviler grundejerne at efterleve de krav til byøkologiske tiltag, som er fastlagt i bygherrevejledningen (hæfte 3, afsnit 1).

9 Det omtalte hæfte 3 er en bygherrevejledning, som dels indeholder krav, dels indeholder anbefalinger til, hvordan byggeriet skal hhv. kan projekteres miljørigtigt, samt hvordan der i byggeriet skal hhv. kan integreres el- og vandbesparelser samt en række andre detaljerede byøkologiske tiltag. Uden at vurdere servitutternes substans, må selve Glostrup Kommunes metodiske håndtering af deklarationen, der omhandler servitutter, som bl.a. påbyder handlepligt og en række andre krav, der ikke hjemles mulighed for at regulere ved lokalplan, anerkendes som elegant. Servitutterne kan meget og især meget af det, som lokalplanlægningen ikke kan. Og Glostrup Kommune anvender tilsyneladende servitutterne i klar bevidsthed herom. Referencer: Lennart Lynge Andersen Servitutter og lokalplaner, G.E.C. Gad Anne Birte Boeck Lov om planlægning (lovkommentar), Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jens Ewald Dansk servitutret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Glostrup Kommune Hvissinge Vest. Utraditionelt byggeri i naturskønne omgivelser op mod Vestskoven (Salgsmateriale). Orla Friis Jensen Servitutter i: Ellen Margrethe Basse (red.) Miljøretten. Bd. I Almindelige emner, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2001, s Kendelser om fast ejendom (KFE), Jurist- og Økonomforbundets Forlag, diverse årgange

10 Lars Ramhøj Planlovgivningens servitutbortfaldssystem lagt i ruiner konsekvenserne af U HD i: Ugeskrift for Retsvæsen (UfR) till. B 1997, s. 359ff. Lars Ramhøj Servituthåndhævelse i: Ugeskrift for Retsvæsen (UfR) till. B 2001, s. 176ff.

Servituthåndhævelse. Livslang uddannelse * Aalborg Universitet * Fast ejendoms retsforhold * 24. aug. 2001

Servituthåndhævelse. Livslang uddannelse * Aalborg Universitet * Fast ejendoms retsforhold * 24. aug. 2001 Servituthåndhævelse er primært et spørgsmål om påtaleret Retten til at håndhæve en servitut tilkommer den, der er berettiget. Sker der krænkelser af en servitut, må man forvente, at den berettigede ønsker

Læs mere

Vedr. Spørgsmål om overtagelsespligt for bevaringsværdig ejendom

Vedr. Spørgsmål om overtagelsespligt for bevaringsværdig ejendom Notat Sagsansvarlig Jens Flensborg Advokat (H) Sagsbehandler Jens Flensborg Advokat (H) Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 48 J.nr. 11974 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. marts 2014 Sag 16/2013 (1. afdeling) Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) mod City Parkeringsservice A/S (tidligere City Parkeringsservice

Læs mere

Revideret tilbud på køb af storparcel i Trekroner

Revideret tilbud på køb af storparcel i Trekroner Pkt. 161 Revideret tilbud på køb af storparcel i Trekroner Sagsnr. 49186 Økonomiudvalget Lukket punkt Resume Kommunen har modtaget revideret tilbud på køb af grunden på Lysalleen til i alt 44 private lavenergi

Læs mere

Administrationsgrundlag for Bade- og bådebroer

Administrationsgrundlag for Bade- og bådebroer Administrationsgrundlag for Bade- og bådebroer Dokumentnr.: 727-2010-110666 side 1 1. Indledning Formålet med dette administrationsgrundlag er at varetage offentlighedens interesser i forhold til stranden

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger:

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger: Resumé: Statsforvaltningen finder på det foreliggende grundlag ikke, at der er noget, der sandsynliggør, at en nærmere undersøgelse af en sag vedrørende kommunens tilsyn med en fritidshaveforening vil

Læs mere

Lokalplankataloget - muligheder og begrænsninger

Lokalplankataloget - muligheder og begrænsninger Lokalplankataloget - muligheder og begrænsninger v/helle Schou Weile Teknisk Forvaltning Plan og Trafik Lokalplankataloget - Kun få mindstekrav til lokalplanens indhold - Loven overlader til den planlæggende

Læs mere

AFTALE OM AKTIVOVERDRAGELSE ROSKILDE KOMMUNES VARMEFORSYNINGSVIRKSOMHED TIL ROSKILDE VARME A/S (UNDER STIFTELSE) W:\42523\146104\000010.

AFTALE OM AKTIVOVERDRAGELSE ROSKILDE KOMMUNES VARMEFORSYNINGSVIRKSOMHED TIL ROSKILDE VARME A/S (UNDER STIFTELSE) W:\42523\146104\000010. AFTALE OM AKTIVOVERDRAGELSE AF ROSKILDE KOMMUNES VARMEFORSYNINGSVIRKSOMHED TIL ROSKILDE VARME A/S (UNDER STIFTELSE) W:\42523\146104\000010.doc Side 2 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 2.4 Anlægskartoteker pr. 1.

Læs mere

Resume: Vedrørende Køge Kommunes j. nr. 2009-34804:

Resume: Vedrørende Køge Kommunes j. nr. 2009-34804: Resume: Statsforvaltningen udtaler, at Byrådet i Køge Kommune ikke har handlet i strid med lovgivningen ved kommunens køb af tribuner på Herfølge Stadion. «brevdato» TILSYNET Vedrørende Køge Kommunes j.

Læs mere

OVERFLADEVAND, DER LØBER FRA PRIVAT FÆLLESVEJ TIL OFFENTLIG VEJ

OVERFLADEVAND, DER LØBER FRA PRIVAT FÆLLESVEJ TIL OFFENTLIG VEJ DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 28. november 2012 12/13596 OVERFLADEVAND, DER LØBER FRA PRIVAT FÆLLESVEJ TIL OFFENTLIG VEJ Kommunen har i mail af 21. november 2012 bedt Vejdirektoratet besvare

Læs mere

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på:

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: Rådgiveransvar Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: mulighederne for at søge erstatning i de tilfælde, hvor mangelfuld rådgivning om finansielle

Læs mere

MIT bilag 30. Sagen handler om at Slagelse kommune den, 19. januar 2012 fortog et kommunal tilsyn i haveforeningen Strandparken.

MIT bilag 30. Sagen handler om at Slagelse kommune den, 19. januar 2012 fortog et kommunal tilsyn i haveforeningen Strandparken. 1 PFH sagen tilsynssag af 16. juli 2012 Det juridiske fundament Til Fra Statsforvaltningen Palle Flebo-Hansen Dato 17. juli 2012 MIT bilag 30 Jeg har fremsendt en klage over Slagelse kommune med bilag

Læs mere

INFORMATION TIL KØBER OM HANDEL MED KOLONIHAVEHUS (på lejet jord)

INFORMATION TIL KØBER OM HANDEL MED KOLONIHAVEHUS (på lejet jord) INFORMATION TIL KØBER OM HANDEL MED KOLONIHAVEHUS (på lejet jord) Denne information er ikke en udtømmende opregning af regler og bestemmelser på området for handel med kolonihavehuse og kan derfor ikke

Læs mere

NOTAT. Side 1 / 5. Grundsætningerne for kommunalt grundsalg

NOTAT. Side 1 / 5. Grundsætningerne for kommunalt grundsalg NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Jura, udbud og forsikring Grundsætningerne for kommunalt grundsalg Når en kommune skal afhænde jord, fast ejendom eller grundarealer, så skal det gøres med øje

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget L 204 - Bilag 6,B 100 - Bilag 2 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget L 204 - Bilag 6,B 100 - Bilag 2 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget L 204 - Bilag 6,B 100 - Bilag 2 Offentligt Notat Landsplanområdet J.nr. Ref. Til folketingets ordførere på miljøområdet. Lovforslag nr. 204

Læs mere

2013-12. Ugyldig dispensation fra deltagelse i dagrenovationsordning. 30. maj 2013

2013-12. Ugyldig dispensation fra deltagelse i dagrenovationsordning. 30. maj 2013 2013-12 Ugyldig dispensation fra deltagelse i dagrenovationsordning Et ægtepar klagede til ombudsmanden over, at deres kommune havde meddelt dem, at en dispensation fra deltagelse i (og betaling til) den

Læs mere

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL

LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, GJØL LOKALPLAN NR. 4.09 LANDBRUGSEJENDOMMEN BIRKUMGÅRD, AABYBRO KOMMUNE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANREDEGØRELSE... 3 INDLEDNING / BESKRIVELSE... 3 BAGGRUND OG FORMÅL... 4 TILLADELSER I ØVRIGT... 5 SAMMENHÆNG

Læs mere

SALGSSVILKÅR FOR HVIDKLØVER I GØDVAD

SALGSSVILKÅR FOR HVIDKLØVER I GØDVAD Ejendomme Februar 2016/HA Overdragelsen sker i øvrigt på følgende vilkår: SALGSSVILKÅR FOR HVIDKLØVER I GØDVAD 1 GRUNDEN Den solgte grund overdrages, som den er og forefindes og med de samme rettigheder,

Læs mere

UDKAST TIL KØBSAFTALE

UDKAST TIL KØBSAFTALE UDKAST TIL KØBSAFTALE INDHOLDSFORTEGNELSE 1. EJENDOMMEN 2. KØBESUM OG BETALINGSBETINGELSER 3. OVERTAGELSE 4. SKÆRINGSDATO 5. INKLUDERET I KØBESUMMEN 6. FORPLIGTELSER UDENFOR KØBESUMMEN 7. SERVITUTTER 8.

Læs mere

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Advokat Kim Håkonsson Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Dato: 13. marts 2008

Læs mere

Salgsbetingelser Vilkår for salg af grunde på Nordmarken i Højmark Gældende fra 1. januar 2013.

Salgsbetingelser Vilkår for salg af grunde på Nordmarken i Højmark Gældende fra 1. januar 2013. Salgsbetingelser Vilkår for salg af grunde på Nordmarken i Højmark Gældende fra 1. januar 2013. 1. Beskrivelse af ejendommen/området Grundene ligger ved Nordmarken i Højmark, hvor de første grunde blev

Læs mere

LOKALPLAN NR. 66 STEMPFXMÆRKE FOR ET OMRADE TIL SALGS- OG UDSTILLINGSPRÆGET VIRKSOMHED HERUNDER MOTEL/CAFETERIA. RETTEN l '1REMAA

LOKALPLAN NR. 66 STEMPFXMÆRKE FOR ET OMRADE TIL SALGS- OG UDSTILLINGSPRÆGET VIRKSOMHED HERUNDER MOTEL/CAFETERIA. RETTEN l '1REMAA e STEMPFXMÆRKE RETTEN l '1REMAA KUN GYLOKJT M 0 AFSTtMPUNG AF OOMM ftkonto«ets lcass KONTf»OLAPFA«AT B 263523 GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 66 FOR ET OMRADE TIL SALGS- OG UDSTILLINGSPRÆGET VIRKSOMHED HERUNDER

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om arbejderboliger på landet

Bekendtgørelse af lov om arbejderboliger på landet LBK nr 1747 af 14/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. NaturErhvervstyrelsen, j.nr.15-0122-000014 Senere ændringer

Læs mere

Overdragelse af private fælleskloakker og private kloakker i fællesareal til Værløse Kloakforsyning

Overdragelse af private fælleskloakker og private kloakker i fællesareal til Værløse Kloakforsyning Overdragelse af private fælleskloakker og private kloakker i fællesareal til Værløse Kloakforsyning Ordningen gælder i Furesø Kommune for de ejendomme, der er tilsluttet Værløse Kloakforsyning. Baggrund

Læs mere

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur 1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet Indrettelseshensynet Den juridiske litteratur Beskyttelse af borgernes berettigede forventninger har traditionelt været anerkendt i dansk forvaltningsret ikke kun vedrørende

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

KØBSAFTALE. GREVE KOMMUNE, Rådhusholmen 10, 2670 Greve sælger herved til. Navn Adresse Postnummer og by evt. CVR. nr.

KØBSAFTALE. GREVE KOMMUNE, Rådhusholmen 10, 2670 Greve sælger herved til. Navn Adresse Postnummer og by evt. CVR. nr. GREVE KOMMUNE Center for Byråd & Ledelse Rådhusholmen 10 2670 Greve KØBSAFTALE GREVE KOMMUNE, Rådhusholmen 10, 2670 Greve sælger herved til Navn Adresse Postnummer og by evt. CVR. nr. den kommunen tilhørende

Læs mere

4 Lovens bestemmelser om færdsel på fremmed grund (Kapitel VI)

4 Lovens bestemmelser om færdsel på fremmed grund (Kapitel VI) 4 Lovens bestemmelser om færdsel på fremmed grund (Kapitel VI) 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færdselstavle

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden.

DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51. for et område ved Wiedergarden. DRAGØR KOMMUNE LOKALPLAN 51 for et område ved Wiedergarden. INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning side 3 Lokalplanens redegørelse side 4 Lokalplanområdet Lokalplanens indhold Forholdet til anden planlægning Lokalplanens

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 2.A // Grundlejekontrakt 2

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 2.A // Grundlejekontrakt 2 OPP Kalvebod Brygge Bilag 2.A // Grundlejekontrakt 2 Indholdsfortegnelse 1 Parterne 2 2 Baggrund 2 3 Det lejedes omfang og beliggenhed 3 4 Anvendelse 3 5 Ikrafttræden, opsigelse og købsret 4 6 Lejemålets

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. juni 2013 12/12380-17 x x x

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. juni 2013 12/12380-17 x x x DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. juni 2013 12/12380-17 x x x FJERNELSE AF JORDVOLD I e-mails af 29. oktober og 5. november 2012 har du klaget over Kommunens afslag af 26. oktober 2012 på at

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,

Læs mere

Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen

Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen Notat Det åbne land og friluftsliv J.nr. NST-103-00050 Ref. HWI/HINEL Den 11. april 2011 Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen Vindmølleindustrien har med pressemeddelelse

Læs mere

Lokalplan nr. 8.9.1-1

Lokalplan nr. 8.9.1-1 Lokalplan nr. 8.9.1-1 Mini Zoo, Christianshede Ikast Kommune Jil7b»m Lokalplan nr. 8.9.1-1. for Christianshede Mini Zoo Ikast kommune november 1980 februar 1981 september 1981 LOKALPLAN NR. 8.9.1-1 for

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. september 2012 12/03537 OVERKØRSEL OG LUKNING AF VEJ Vejdirektoratet har behandlet klagen af 9. april 2012 fra klagerne over Kommunens afgørelser vedr. overkørsel

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstaden brev til Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk:

Statsforvaltningen Hovedstaden brev til Bygningskultur Foreningen i Lyngby-Taarbæk: Resume: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag vedrørende kommunens salg af en ejendom, idet der ikke er grundlag for at antage, at kommunen ved salget

Læs mere

Lokalplan 1.15. Et boligområde på Højvangen. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: 13.09.2001 3011501L11500

Lokalplan 1.15. Et boligområde på Højvangen. Bjergsted Kommune. Offentlig bekendtgørelse: 13.09.2001 3011501L11500 Lokalplan 1.15 Et boligområde på Højvangen Bjergsted Kommune Offentlig bekendtgørelse: 13.09.2001 3011501L11500 LOKALPLAN 1.15 - ET BOLIGOMRÅDE PÅ HØJVANGEN HAVEFACADE INDGANGSFACADE BJERGSTED KOMMUNE

Læs mere

^.^' NYSTED KOMMUNE LOKALPLAN 01 LOKAL PLAN. ]5p7 ^ Mejeri ~'^~~s. For et boligområde ved Øster Ulslev " ^ ' -18 ; ^-*j&'alderdomshjem^ Jordfmoderhus

^.^' NYSTED KOMMUNE LOKALPLAN 01 LOKAL PLAN. ]5p7 ^ Mejeri ~'^~~s. For et boligområde ved Øster Ulslev  ^ ' -18 ; ^-*j&'alderdomshjem^ Jordfmoderhus NYSTED KOMMUNE LOKALPLAN 01 For et boligområde ved Øster Ulslev ^-*j&'alderdomshjem^ " ^ ' -18 ; Jordfmoderhus,' fi'j i ]5p7 ^ Mejeri ~'^~~s ^.^' LOKAL PLAN NYSTED KOMMUNE LOKALPLAN 01 For et område ved

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. marts 2011 10/04882 VEDLIGEHOLDELSE AF PRIV.FÆLLESV. I e-mails af 20. april og 8. juni 2010 har klager klaget over Kommunens afgørelse af 25. marts 2010 om

Læs mere

Salgsbetingelser Vilkår for salg af grund ved Bækdalvej i Rimmerhus Gældende fra 1. januar 2016.

Salgsbetingelser Vilkår for salg af grund ved Bækdalvej i Rimmerhus Gældende fra 1. januar 2016. Salgsbetingelser Vilkår for salg af grund ved Bækdalvej i Rimmerhus Gældende fra 1. januar 2016. 1. Beskrivelse af ejendommen/området Grunden ligger i en udstykning af boliggrunde på Bækdalvej i Rimmerhus.

Læs mere

under Stævnen matr.nr. 537b og Broen matr.nr.537c.beliggende på matr.nr. 537 a Åløkkegård Hgd. Odense Jorder Laugets hjemsted er Odense Kommune.

under Stævnen matr.nr. 537b og Broen matr.nr.537c.beliggende på matr.nr. 537 a Åløkkegård Hgd. Odense Jorder Laugets hjemsted er Odense Kommune. VEDTÆGTER FOR PARKERINGSLAUGET PROMENADEN FOR PARKERINGSLAUGET [*] F Bilag 1: 1. NAVN Bilag 1: 1.1 Parkeringslaugets navn er Parkeringslauget Promenaden (i det følgende kaldet Lauget ). 2. FORMÅL OG HJEMSTED

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, september 2013 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Indholdsfortegnelse. planen med eventuelle ændringer. Ved større ændringer skal planforslaget ud i offentlig høring

Indholdsfortegnelse. planen med eventuelle ændringer. Ved større ændringer skal planforslaget ud i offentlig høring [Skriv tekst] Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan? En lokalplan er et juridisk bindende dokument, der regulerer den fremtidige anvendelse og udformning af det område planen omfatter. Ifølge Planloven

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om sommerhuse og campering m.v.

Bekendtgørelse af lov om sommerhuse og campering m.v. LBK nr 949 af 03/07/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. 029-00113 Senere ændringer til forskriften LOV nr 86 af 28/01/2014

Læs mere

Lov om Aarhus Letbane

Lov om Aarhus Letbane LOV nr 432 af 16/05/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., j.nr. 2010-4621 Senere ændringer til forskriften LOV nr 155 af 18/02/2015

Læs mere

Lokalplanforslag 1.37.1. Området omfattet af Merlegårdsparken og Merlegårdsvej. Tillæg til lokalplan 1.37. Forslag. 30.

Lokalplanforslag 1.37.1. Området omfattet af Merlegårdsparken og Merlegårdsvej. Tillæg til lokalplan 1.37. Forslag. 30. Lokalplanforslag 1.37.1 Området omfattet af Merlegårdsparken og Merlegårdsvej Tillæg til lokalplan 1.37 Forslag 30. oktober 2007 Ishøj Kommune 2007 Indholdsfortegnelse: LOKALPLANOMRÅDET...3 BAGGRUND FOR

Læs mere

Tillæg 1 til lokalplan nr. 96. for SØNDERSØ KOMMUNE. område B.2.9, B.2.10 og C.2.1. Boligområde ved Frugthaven i Morud

Tillæg 1 til lokalplan nr. 96. for SØNDERSØ KOMMUNE. område B.2.9, B.2.10 og C.2.1. Boligområde ved Frugthaven i Morud SØNDERSØ KOMMUNE for SØNDERSØ KOMMUNE område B.2.9, B.2.10 og C.2.1 Boligområde ved Frugthaven i Morud Januar 2004 Side 1 af 14 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Redegørelse for lokalplanforslaget

Læs mere

Revideret udtalelse om lovliggørelse Bebyggelse, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Hvis det er muligt,

Revideret udtalelse om lovliggørelse Bebyggelse, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Hvis det er muligt, Revideret udtalelse om lovliggørelse Bebyggelse, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Hvis det er muligt, kan der ske retlig lovliggørelse efter de regler, der var gældende på opførelsestidspunktet.

Læs mere

DEKLARATION. For. Handrupgaard Grundejerforening

DEKLARATION. For. Handrupgaard Grundejerforening DEKLARATION For Handrupgaard Grundejerforening Dok. om bebyggelse, beplantning, grundstørrelse, hegn, beplantning, skiltning, parkeringsplads, veje, vandforsyning, pligt til at være medlem af, grundejerforening

Læs mere

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"'

FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '' FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT GIUSEPPE TESAURO fremsat den 27. januar 1994 '"' Hr. afdelingsformand, De herrer dommere, 2. For at forstå spørgsmålenes rækkevidde vil jeg først kort redegøre

Læs mere

Kapitel 9. Friluftsreklamer

Kapitel 9. Friluftsreklamer Kapitel 9. Friluftsreklamer 9.1. Indledning 9.2. Virksomhedsreklamer, trafikpropaganda m.v., samt mindre oplysningsskilte 9.3. Reklamer på idrætsanlæg 9.4. Ikrafttrædelse 9. l. Indledning Den hidtidige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 6. november 2012 Sag 34/2011 (2. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Erstatningsnævnet (kammeradvokaten ved advokat Søren

Læs mere

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg

TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg INDHOLDSFORTEGNELSE side Lokalplanen... 2 Afgrænsning... 3 Zonestatus... 3 Formål... 3 BESTEMMELSER 1 Anvendelse... 5 2 Afgrænsning

Læs mere

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008

Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Forbrugerombudsmandens gebyrvejledning juli 2008 Indhold 1. Indledning 2. Generelt om anvendelsesområdet for 15 3. Definition af et gebyr 4. 15, stk. 1 5. 15, stk. 2 6. 15, stk. 3 7. Retsvirkninger af

Læs mere

SERVITUT EJENDOM: Matrikelnummer: Adresse: Lundbjergvej 113 7080 Børkop. EJER: NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1602 København V CVR: 20814616

SERVITUT EJENDOM: Matrikelnummer: Adresse: Lundbjergvej 113 7080 Børkop. EJER: NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1602 København V CVR: 20814616 SERVITUT EJENDOM: 0009q Adresse: Lundbjergvej 113 7080 Børkop 0010af EJER: EJER: EJER: PÅTALEBERETTIGET: ANMODER: 13.01.2016 07:12:01 Side 1 af 6 AREALANVENDELSE: Anvendelsesforhold SERVITUT TEKST: Vådområdedeklaration

Læs mere

Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at der i lovgivningen ikke stilles krav om, at der er tidsmæssig overensstemmelse

Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at der i lovgivningen ikke stilles krav om, at der er tidsmæssig overensstemmelse Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at der i lovgivningen ikke stilles krav om, at der er tidsmæssig overensstemmelse mellem aflæsningstidsperiode, takstperiode og opkrævningsperiode ved en kommunes opkrævning

Læs mere

Lokalplan nr. 1.1-08

Lokalplan nr. 1.1-08 Nørre-Rangstrup Kommune Lokalplan nr. 1.1-08 Højskolen for musik & teater Toftlund Offentlig formål 22.09.1983 Kongsbak Informatik Lokalplan nr. For et område til. offentlige i Toftlund by Nørre - Rangstrup

Læs mere

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,

Læs mere

Tilbageholdsret i firmabiler i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør

Tilbageholdsret i firmabiler i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør Tilbageholdsret i firmabiler i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør Indledning I forbindelse med undervisning på 3. år i Gomards Obligationsret del 2 udskrev underviseren en lille forelæsningskonkurrence

Læs mere

Referat af mødet mellem bestyrelsen og havelejerne i have 56 den, 10. april 2013

Referat af mødet mellem bestyrelsen og havelejerne i have 56 den, 10. april 2013 1 PFH & Bestyrelsen den 10.april 2013. Referat af mødet mellem bestyrelsen og havelejerne i have 56 den, 10. april 2013 Mødet var indkaldt af bestyrelsen på baggrund en skrivelse fra PFH den 24.marts 2013.

Læs mere

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA notat Skanderborg, den 22. januar 2014 RA/SV Vedr.: Vand- og spildevandsforsyningers adgang til at yde økonomisk støtte til foreninger, aktiviteter og lignende

Læs mere

AKTUELT TINGLYST DOKUMENT DOKUMENT: Dato/løbenummer: 24.06.2014-1005433413 TINGLYSNINGSDATO: 24.06.2014 13:59:06 EJENDOM: Adresse: Adresse: Resdal Bakke 11A 0001p Resdal Bakke 11B 0001ae SERVITUT: MYNDIGHED:

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV

STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV STATUS PÅ IMPLEMENTERINGEN AF DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV FORENINGEN FOR KOMMUNAL- OG FORVALTNINGSRET I DANMARK Anders Valentiner-Branth 26. november 2015 KOMPLEKSITETEN ER FOR OVERVÆLDENDE side 2 Vores fornemmelse

Læs mere

Der er ikke efter planloven pligt til at regulere alle de emner, som fremgår af lokalplankataloget.

Der er ikke efter planloven pligt til at regulere alle de emner, som fremgår af lokalplankataloget. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 1 Den lovgivningsmæssige ramme for lokalplaner mv. Formålet med dette notat er at belyse det retlige grundlag for lokalplaner

Læs mere

Værdien af arealer til tekniske anlæg hvornår er de billigst?

Værdien af arealer til tekniske anlæg hvornår er de billigst? Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning, Årg. 122, Nr. 47, 1-7 (2014) Finn Kjær Christensen og Martin Korgaard Værdien af arealer til tekniske anlæg hvornår er de billigst? Finn Kjær Christensen

Læs mere

Bilag 3 - Ændringer i det reviderede lokalplanforslag.

Bilag 3 - Ændringer i det reviderede lokalplanforslag. Bilag 3 - Ændringer i det reviderede lokalplanforslag. Redegørelse, Bebyggelse, side 12: Af forslaget fremgår det at: Størrelsen på de arealer, som kan bebygges og bebyggelsernes omfang, er fastlagt for

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. juni 2013 13/01731-17 x x x

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. juni 2013 13/01731-17 x x x DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 6. juni 2013 13/01731-17 x x x NEDLÆGGELSE AF VEJAREAL Vejdirektoratet har behandlet jeres klage af 30. januar 2013 på vegne af C. I har klaget over Kommunens afgørelse

Læs mere

NOTAT 19. februar 2013. Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet

NOTAT 19. februar 2013. Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet Torben Brøgger Partner Sagsnr. 019047-0031 tb/ralp/kkp T +45 72 27 34 66 tb@bechbruun.com NOTAT 19. februar 2013 Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet

Læs mere

13. marts 2008 J.nr.: NKN-33-01994 sni. Afgørelse i sagen om opførelse af butiksprojekt på Løversysselvej i Vejle Kommune

13. marts 2008 J.nr.: NKN-33-01994 sni. Afgørelse i sagen om opførelse af butiksprojekt på Løversysselvej i Vejle Kommune 1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 13. marts 2008 J.nr.: NKN-33-01994 sni Afgørelse i sagen om opførelse

Læs mere

Naturklagenævnet / Klage af 22 jan.2012- Palle Flebo-Hansen

Naturklagenævnet / Klage af 22 jan.2012- Palle Flebo-Hansen Naturklagenævnet / Klage af 22 jan.2012- Palle Flebo-Hansen januar 22 2012 Påstandsdokument 1 Naturklagenævnet har adskille afgørelser som siger; at kommunernes afgørelser er truffet i strid med de forvaltningsretlige

Læs mere

News & Updates Commercial Real Estate

News & Updates Commercial Real Estate 1 Tidsbegrænsede lejeaftaler 2 Fraflyttede lejeres krav på tilbagebetaling af depositum m.v. 1 Tidsbegrænsede lejeaftaler - i forlængelse af Østre Landsrets dom af 30. november 2011 i sag B-1079-11 refereret

Læs mere

DEKLARATION PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J

DEKLARATION PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J DEKLARATION OG PARTIEL BYPLANVEDTÆGT NR 17 for GRUNDEJERFORENINGEN ØSTERBY 8310 TRANBJERG J Hjemmeside: www.grf- Adresse: Horsevænget 97 oesterby.dk 8310 Tranbjerg J Deklaration Undertegnede, Århus kommune,

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 73.1. Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen

Forslag til Lokalplan nr. 73.1. Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen Forslag til Lokalplan nr. 73.1 Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen August 2014 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode... 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger... 3 Klagevejledning...

Læs mere

Regulering af mobile salgsenheder i Blåvand

Regulering af mobile salgsenheder i Blåvand Regulering af mobile salgsenheder i Blåvand Sagsfremstilling Der har i flere år været en diskussion omkring mobile salgsenheder og deres berettigelse i Blåvand. Denne diskussion tog til i omfang i 2013.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. november 2015 Sag 226/2014 (2. afdeling) Invidan ApS (advokat Ingrid Brix Jensen) mod Natur- og Miljøklagenævnet (Kammeradvokaten ved advokat Britta Moll Bown) I

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på www.karnovgroup.dk. Peter Pagh. Fast ejendom. Regulering og Køb. 2. udgave

Læs mere om udgivelsen på www.karnovgroup.dk. Peter Pagh. Fast ejendom. Regulering og Køb. 2. udgave Peter Pagh Fast ejendom Regulering og Køb 2. udgave soversigt Kapitel I Introduktion... 15 1. Begrebet fast ejendom... 16 1.1 Afgrænsning af den faste ejendom i dybden... 17 1.2 Afgrænsning af fast ejendom

Læs mere

En enkelt af servituttens bestemmelse vedrører imidlertid andre forhold og har følgende ordlyd:

En enkelt af servituttens bestemmelse vedrører imidlertid andre forhold og har følgende ordlyd: Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 22. juni 2009 J.nr. NKN-33-02991 mje Afgørelse i sagen om muligheden for at håndhæve

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Ringkøbing-Skjern Kommunes tilladelse til nedrivning af bebyggelsen på Kirkepladsen

AFGØRELSE i sag om Ringkøbing-Skjern Kommunes tilladelse til nedrivning af bebyggelsen på Kirkepladsen Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. september 2014 J.nr.: NMK-33-02317 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om Ringkøbing-Skjern Kommunes tilladelse til nedrivning

Læs mere

09/02/2011 www.tvangsauktioner.dk Tvangsauktionsvilkår se 3 sidste sider 1/108

09/02/2011 www.tvangsauktioner.dk Tvangsauktionsvilkår se 3 sidste sider 1/108 www.tvangsauktioner.dk Tvangsauktionsvilkår se 3 sidste sider 1/108 www.tvangsauktioner.dk Tvangsauktionsvilkår se 3 sidste sider 2/108 www.tvangsauktioner.dk Tvangsauktionsvilkår se 3 sidste sider 3/108

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 16. oktober 2006 NKN-33-00327 Mje Afgørelse i sagen om

Læs mere

Ulovligt Byggeri Kapitel 4.1

Ulovligt Byggeri Kapitel 4.1 1 Ulovligt byggeri Kapitel 4.1. Ulovligt Byggeri Kapitel 4.1 Det offentlige har via Folketinget magten til at lave love som landets borger skal overholde. Det bringer os så videre til det kommunale system.

Læs mere

Inger Boelsskifte Dahl Lars Dyrskøts Vej 16 9400 Nørresundby

Inger Boelsskifte Dahl Lars Dyrskøts Vej 16 9400 Nørresundby Inger Boelsskifte Dahl Lars Dyrskøts Vej 16 9400 Nørresundby Plan Lundbakvej 5, Pandrup Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Ingerlise Eriksen Direkte 7257 7363 ile@jammerbugt.dk

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr. 374. Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen)

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr. 374. Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen) HOLSTEBRO KOMMUNE Lokalplan nr. 374 Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen) Offentligt bekendtgjort den 29. januar 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udkast til betinget købsaftale. Ådalsparkvej 2. 2960 Rungsted Kyst. 1. Overdragelse af ejendommen og vilkårene herfor. 1.1 Ejendommen, der overdrages

Udkast til betinget købsaftale. Ådalsparkvej 2. 2960 Rungsted Kyst. 1. Overdragelse af ejendommen og vilkårene herfor. 1.1 Ejendommen, der overdrages Hørsholm Kommune Udkast til Købsaftale Hannebjerg, Louis Petersensvej 11, 2960 Rungsted Kyst Marts 2016 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowidk

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

25. MRS 1965 * 005726 Anmelder: landinspektørerne THORSEN & KRARUP Roskilde D E K L A R A T I O N. 1

25. MRS 1965 * 005726 Anmelder: landinspektørerne THORSEN & KRARUP Roskilde D E K L A R A T I O N. 1 25. MRS 1965 * 005726 Anmelder: landinspektørerne THORSEN & KRARUP Roskilde D E K L A R A T I O N. 1 I forbindelse med udstykning af matr.nr. 7 g Viby By, Syv Sogn 2, pålægges der herved ejendommen følgende

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1

Kort- og Matrikelstyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 Kort- og Matrikelstyrelsen Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 1. Generelle regler Denne vejledning knytter sig til reglerne i 20, stk. 1, 1. pkt., i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

GENEREL SALGSOPSTILLING

GENEREL SALGSOPSTILLING Rev. 02.04.2009 Sag 07/56988 GENEREL SALGSOPSTILLING Salgsvilkår m.v. for boligparceller i udstykningen Jens Martin Knudsens Vej, Låsby, 2. etape De udbudte parceller er følgende: Jens Martin Knudsens

Læs mere

Vedtægter for. "Grundejerforeningen Hestekvarteret, Drastrup"

Vedtægter for. Grundejerforeningen Hestekvarteret, Drastrup Vedtægter for "Grundejerforeningen Hestekvarteret, Drastrup" 1 Kapitel 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Hestekvarteret, Drastrup" 2. Foreningens hjemsted er Randers

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Bekendtgørelse af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. LBK nr 148 af 15/02/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-7005-0028 Senere ændringer til forskriften LOV nr 401 af 28/04/2014

Læs mere

,~- V, ( A 83 ) LOKALPLAN ET OMRÅDE TIL CENTERFORMÅL NR 51

,~- V, ( A 83 ) LOKALPLAN ET OMRÅDE TIL CENTERFORMÅL NR 51 ,~- V, ( A 83 ) GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN ET OMRÅDE TIL CENTERFORMÅL NR 51 / 57? GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 51 Lokalplan nr. 51 for et område til centerformål. Lokalplanen er udarbejdet i februar 1984.

Læs mere

Videbæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000. Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald.

Videbæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000. Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald. Videbæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000 Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald. Videbæk Kommune Tillæg nr. 5 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 83

Læs mere

Opsigelse af kirkeværge

Opsigelse af kirkeværge Opsigelse af kirkeværge Et menighedsråd opsagde før funktionstidens udløb en kirkeværge der ikke var medlem af menighedsrådet. Kirkeværgen klagede til biskoppen og Kirkeministeriet der godkendte at menighedsrådet

Læs mere

0 0 083 *-3.M19b9 DEKLARATION

0 0 083 *-3.M19b9 DEKLARATION dz Mtr. nr., ejerlav, sogn: matr. nr. 1 Stempel: (/ København kvarter) Mygdal sogns eller (i de sønderjydske lands- -,-,. -r\ ^ J(IVJ H * L nordlige Del. dele) bd. og bl. i tingbogen, art. nr., ejerlav,

Læs mere

LOKALPLAN 07-005 GUG ØST, FJORD BLINK AFD. 16 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING

LOKALPLAN 07-005 GUG ØST, FJORD BLINK AFD. 16 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING LOKALPLAN 07-005 GUG ØST, FJORD BLINK AFD. 16 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1981 INDHOLDSFORTEGNELSE --- - ------- - ---- ---- --- --- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Side 1.

Læs mere

HENSTAND MED BETALING AF TILSLUT- NINGSBIDRAG

HENSTAND MED BETALING AF TILSLUT- NINGSBIDRAG Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 163050 HENSTAND MED BETALING AF TILSLUT- NINGSBIDRAG 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Miljø- og Teknikudvalget i Assens Kommune

Læs mere

2008-02-11. Hillerød Kommune. Udbud.

2008-02-11. Hillerød Kommune. Udbud. 2008-02-11. Hillerød Kommune. Udbud. Resumé: Udtalt, at kommunen ikke er berettiget til at stille vilkår, som omhandler en privat naboejendom i forbindelse med udbud af en kommunal ejendom. Statsforvaltningens

Læs mere

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg MILJØstyrelsen Jord & Affald MST/dokca 9. juli 2008 GRUNDNOTAT til FOLKETINGET Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 (Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,

Læs mere