Debatoplæg. Sundhed og sundhedsfremme. en sag for FOA?

Transkript

1 Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Sundhed og sundhedsfremme en sag for FOA?

2 Sundhed og sundhedsfremme en sag for FOA? Sundhed og sundhedsfremme er blevet et af nøgleordne til løsning, financiering og bevarelse af velfærdsamfundet. Udfordringer som blandt andet stigningen i sundhedsudgifterne, det store sygefravær, kampen om arbejdskraften og den lave tilbagetrækningsalder er med til sætter fokus på sundhed og sundhedsfremme på arbejdspladserne. Samfundet og Arbejdsgiverne iværksætter i stigende grad sundhed og sundhedsfremmende initiativer. Det har medført, at samfundets og arbejdsgivernes krav til medarbejdernes arbejdsliv flytter sig gradvist til også at omfatte større og større dele af privatlivet. Alkoholpolitikkerne på arbejdspladserne er godt eksempel på det. Fra at begrænse muligheden for indtagelse af alkohol i arbejdstiden til alkoholfri arbejdspladser og videre til 0-promille krav, der sætter begrænsninger for privatlivet. En lignende udvikling er lige så stille på vej hvad angår rygning, kost og motion. Der er en bevægelse i retning af, at sundhedsfremmende initiativer også kan få ansættelsesretlige konsekvenser. Et eksempel er Sundhedsministerens lov om røgfri miljøer. FOA har hidtil set sundhedsfremme som et arbejdsmiljøpolitisk tema, men udviklingen i initiativerne på området har bevirket, at der er behov for at se det i et bredere perspektiv. FOA har derfor behov for at revurdere sin tilgang og indsats. Dette debatoplæg er en del af denne proces. Debatoplægget sammen med debatten blandt medlemmerne i lokalafdelingerne har to formål: Den skal gøre medlemmerne opmærksomme på, at sundhed og sundhedsfremmende arbejds- og livsstil er en forudsætningen for det gode arbejdsliv. Debatten i afdelingerne skal danne grundlag for hovedbestyrelsens formulering af en medlemsrettet FOA sundheds- og sundhedsfremmepolitik. 2 Dennis Kristensen Forbundsformand Gina Liisborg Sektornæstformand

3 Hvad er sundhed? Sundhed i dette debatoplæg bygger på det såkaldte brede sundhedsbegreb, hvorved forstås, at sundhed ikke kun er fravær af sygdom, men en tilstand af fysisk og psykisk velbefindende. En sundhedspolitik, der bygger på denne målsætning, må tage udgangspunkt i det enkelte menneskes livsbetingelser og samtidig inddrage en lang række andre faktorer i bestemmelsen af en god sundhedstilstand. Nedenstående model illustrerer de bestemmende faktorer for sundhed: Sundhedstilbud forebyggelse behandling Livsstil motion fritid kost stress alkohol tobak Arbejdsliv beskæftigelse udviklingsmuligheder branche/arbejdsfunktion seniorpolitik arbejdsmiljø arbejdstid tryghed stress Sundhed ja tak Arv fysiologisk genetisk Social Køn Alder Levevilkår socialt miljø uddannelse indkomst familie bolig 3

4 Som det ses af illustrationen, skabes sundhed i et samspil mellem mange faktorer. Den enkeltes sundhed afhænger ikke kun af alder, køn og arv, men også af de levevilkår, den livsstil og det arbejdsliv, man har. Endvidere kan sundhedsvæsenet gennem sine tilbud behandle sygdom og forebygge sygdom. Sygdom og sundhed skabes og udvikles således ikke et enkelt sted, men opstår i et samspil mellem mange faktorer. Konkret anskues sundhed som både fravær af sygdom og som den enkeltes følte sociale og psykiske velvære. Sundhed er en ressource et middel for det enkelte menneske til at få et godt liv, og denne ressource består i at yde omsorg for sig selv og andre, i at føle livsmod og livsglæde og i følelsen af at kunne klare (hverdags)- livets mange forskellige situationer. Sundhed er at have en følelse af sammenhæng, dvs. en følelse af, at livet og hverdagen er begribelig, håndterbar og meningsfuld. Hvad er sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse? 4 Både sundhedsfremme samt sygdoms- og ulykkesforebyggelse handler om sundhed og er på en måde to sider af samme sag. Alligevel er der tale om to forskellige ting, fordi mål og midler i sundhedsfremme og forebyggelse er forskellige. I sundhedsfremme er målet først og fremmest at styrke folks livsmod, livsglæde, handleevne og muligheder samt en fornemmelse af at have overskud i hverdagen. Det sundhedsfremmende arbejde drives af at tænke i muligheder og håb. Udgangspunktet er, at det er den enkelte borger selv, der kender sin egen følelse af sammenhæng. De sundhedsfremmende metoder er kendetegnet ved valg af rammer og midler, som kalder på borgernes egne ressourcer og handlemuligheder. I forebyggelse er målet at holde folk raske eller fri af ulykker ved at undgå sygdom og ulykker. Det forebyggende arbejde tager derfor udgangspunkt i en viden om, hvad man kan gøre for at forblive rask.

5 Hvorfor arbejde med sundhed og sundhedsfremme i FOA Samfundsudviklingen har de seneste år sat sundhed på dagsordenen. Skiftende regeringer har gennem mange år sat fokus på folkesundheden, og der er etableret et Institut for Folkesundhed. Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at mange arbejdsgivere gerne vil påtage sig en del af ansvaret for medarbejdernes sundhed, og at de derfor ønsker vejledning i»hvordan«. Strukturreformens krav til kommunerne om øget fokus på forebyggelse og sundhedsfremme peger i den samme retning. Undersøgelser viser: at der er større risiko for sygdom og sygefravær i FOA s faggrupper end andre faggrupper. at der er større dødelighed i FOA s faggrupper end i andre faggrupper. at dårligt arbejdsmiljø præger mange FOA s faggruppers arbejdspladser. at sundhedstruende livsstilsfaktorer som rygning, alkoholforbrug, manglen på motion og forkert kost er mere fremherskende i FOA s faggrupper end i andre faggrupper. at FOA s faggrupper ikke får anerkendelse for deres faglighed og det arbejde, de udfører. FOA arbejder allerede på flere områder sundhedspolitisk, uden at der er en FOApolitisk ramme herfor. For at sikre sammenhæng og en koordineret indsats er det nødvendigt med en sundhedsfremmepolitik i FOA. 5

6 Forslag til en FOA s sundheds- og sundhedsfremmepolitiske målsætning. 6 FOA fag og arbejde vil arbejde for at forbedre medlemmernes sundhed og velbefindende fysisk og psykisk. I arbejdet for sundhedsfremme og sundhed lægger vi vægt på retfærdighed, solidaritet og at der indarbejdes et kønspolitisk perspektiv. FOA lægger vægt på betydningen af at reducere sociale og økonomiske uretfærdigheder i forbedringen af medlemmers sundhed. Vi er særligt opmærksomme på dem, der har det største behov, er belastet af dårlige vilkår på arbejdsmarkedet, som modtager utilstrækkelige sundhedstilbud eller lider under sundhedsskadelige forhold på arbejdspladserne. FOA vil ind- og medtænke sundhed og sundhedsfremme ved at tage de grundlæggende faktorer og forudsætninger for sundhed med i alle dele af det faglige arbejde. FOA s arbejde med sundhed og sundhedsfremme sker med det primære formål at skabe rammer for, at medlemmerne kan træffe de sundheds- og sundhedsfremmende rigtige valg. Sundhedsfremme for vore medlemmer kræver relevante lokale, regionale og nationale strategier. FOA ønsker at fremstå som en aktiv samarbejdspartner i arbejdet med sundhed og sundhedsfremme.

7 »FOA i bevægelse«indsatsområde 1 Løn og ansættelse Aftalesystemmet bygger på forpligtende kollektive aftaler mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Inden for denne ramme arbejder FOA alene eller i aftalefællesskaber. FOA kan gennem overenskomster og aftaler arbejde for at sikre og forbedre medlemmernes sundhedsmæssige vilkår i arbejdslivet, f. eks. ved begrænsning af over- og skifteholdsarbejde og gennem personalepolitiske aftaler med et sundhedsfremmende sigte. FOA skal have en faglig målsætning om: at have opmærksomheden rettet mod de sundhedsmæssige konsekvenser ved indsamling og prioritering af OK-krav. at der stilles krav om, at sundhedsfremmende elementer, såsom sundhedsordninger, adgang til wellness og motionscentre i arbejdstiden m.m. kommer med i overenskomster og aftaler. at det aftalemæssigt sikres, at sundhedsfremme bliver en del af de personalepolitiske rammer. 7

8 »FOA i bevægelse«indsatsområde 2 Arbejdsmiljø og forebyggelse Et sundt og godt arbejdsliv kræver et godt arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø forudsætter et arbejde, hvor ansvar og kompetence følges ad, hvor der er udviklingsmuligheder og en høj grad af indflydelse på eget arbejde. Et arbejde hvor man trives og ikke udsættes for risiko for fysisk og psykisk nedslidning, arbejdsulykker eller arbejdsbetingede sygdomme. Et arbejdsmiljø med faglig udvikling og indflydelse på egen arbejdssituation er fremmende for sundheden. FOA skal have en faglig målsætning om: at sikre de bedst mulige vilkår for medlemmernes helbred og velbefindende igennem et helt arbejdsliv. at sikre medlemmerne et arbejdsliv, der giver et godt pensionistliv. at støtte sundhedsfremmende livstilsprojekter som rygestop-, alkohol- og motionsprojekter. 8

9 »FOA i bevægelse«indsatsområde 3 Sygdom og arbejdsskade Sygdom og arbejdsskader rammer mange af FOAs medlemmer. Sygdom og arbejdsmiljø har ikke bare stor indflydelse på omfanget af sygefravær og antallet af arbejdsskader, men også på medlemmernes sundhedstilstand. FOA skal have en faglig målsætning om: at alle, der har været udsat for en arbejdsulykke, kan vende tilbage til arbejdet. at der skabes plads på arbejdspladserne for folk med nedsat arbejdsevne. 9

10 »FOA i bevægelse«indsatsområde 4 Beskæftigelse og fastholdelse FOA har et medansvar for, at medlemmerne i fremtiden har kollegaer nok til de opgaver, der skal udføres. Det kan ske på forskellig vis bl.a. gennem en attraktiv personalepolitik og initiativer, der skaber bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv. En offensiv strategi på sundhed og sundhedsfremme på arbejdspladserne kan ligeledes være med til at fastholde medarbejdere i arbejde. FOA skal have en faglig målsætning om: at sikre personalepolitiske indsatser, der kan sikre fastholdelse og tryghed på arbejdspladserne. at kollegaer med anden etnisk baggrund end dansk integreres på arbejdspladserne. at der på arbejdspladsen skabes et trygt og sikkert miljø og en kultur, hvor medlemmerne ved, at der også er plads til dem, hvis de får særlige problemer. 10

11 »FOA i bevægelse«indsatsområde 5 Faglig identitet og faglig anerkendelse Faglig identitet og faglig anerkendelse handler både om, hvordan medlemmerne forstår og udøver deres egen faglige identitet, og hvordan omgivelserne opfatter og anerkender medlemmernes faglighed. I FOA-medlemmers faglighed er sundhedsfremme et væsentligt element i den direkte borger/klientkontakt og i de bagved liggende service ydelser. Sundhedsfremme er et vigtigt element i kampen for bevarelse og udbygning af velfærdssamfundet. FOA skal have en faglig målsætning om: at arbejdet med sundhedsfremme bliver og styrkes som en væsentlig del af FOA s faggruppernes faglige identitet. at synliggøre faggruppernes særlige faglighed, deres bidrag til arbejdspladsen og til velfærdssamfundet på det sundhedsfremmende område. at medlemmer, der er rollemodeller for børn, patienter med flere, har en sundhedsfremmende adfærd i samværet med dem. 11

12 »FOA i bevægelse«indsatsområde 6 Uddannelse og kompetenceudvikling FOA arbejder for, at medlemmerne har mulighed for at tilegne sig den viden og de kompetencer, der matcher kravene på en moderne arbejdsplads, og som gør det muligt at udføre arbejdet tilfredsstillende. Mange af FOA s medlemmer har allerede sundhedsfremme som en del af deres grunduddannelse og arbejdsområde. Wellness og sundhedsfremme er fagområder i vækst. FOA skal have en faglig målsætning om: at FOA s faggrupper sikres mulighed for faglig udvikling gennem uddannelse og kompetenceudvikling indenfor sundhedsfremme. at sundhedsfremme bliver en integreret del af indholdet på alle FOA gruppernes grunduddannelse. at FOA s faggrupper uddannes som nøglepersoner, der tidligt kan gribe ind og hjælpe en medarbejder med misbrugsproblemer, uden at jobbet mistes. 12

13 »FOA i bevægelse«indsatsområde 7 Arbejdspladsernes udvikling Arbejdspladsernes udvikling handler især om arbejdspladsernes struktur og om arbejdets organisering. Arbejdspladser, der er præget af udlicitering, privatisering, omstilling og effektiviseringer, udsætter medarbejderne for en sundhedsrisiko. Job med mulighed for variation i arbejdet og høj grad af indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse, tryghed og arbejdsglæde er sundhedsfremmende for medarbejderne. FOA skal have en faglig målsætning om: at sikre medlemmerne tryghed og sundhedsfremme som forudsætning for kvalitet i arbejdet. at det enkelte medlems arbejdsfunktion, natarbejde og skiftende arbejdstider tilrettelægges på en sådan måde, at belastninger, der kan medføre sygdom, ulykker, stress, fysiske belastninger og nedslidning, undgås. at sundhedsfremme skal være en del af hverdagen på arbejdspladsen. at sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladsen skal foregå i tillid og åben dialog mellem ledelse og medarbejdere, og at det er frivilligt, om den enkelte vil deltage i indsatserne. 13

14 at medlemmerne på arbejdspladserne skal have indflydelse på eget arbejde og arbejdsforhold, på at fremme arbejdsglæden i dagligdagen, og på at forandre på de forhold, der tager på kræfterne og det gode humør. at forebyggelsesindsatsen på arbejdspladserne skal koordineres, så både alvorlige arbejdsmiljøproblemer og livsstilsproblemer tages alvorligt og løses. 14

15 Kilder: 7 gode vaner Personligt lederskab og livskraft. Stephen R. Covey, Schultz AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø fra 3-dækkerprojektet. Arbejdsmiljøinstituttet, 2003 Arbejde, stress, sundhed. Kai Grunnet, DA Forlag FOA i bevægelse. FOA kongresbeslutning, 2004 For stort arbejdspres, værktøjer til handling. BAR Finans/Offentligt Kontor og Administration, Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsvæsenet., Institut for Sundhedsvæsen Helbredets mysterium. Aaron Antonovsky. Hans Reitzels Forlag Hvad gør vi ved sygefraværet? Et debatoplæg. Regeringen, maj Hälsopromotion i arbetslivet, Hanson Jagten på det sunde liv, Birgit Petersson, L&R Fakta, 2000 Medicinsk Sociologi, Samfund, Sundhed og Sygdom. Lars Iversen, Munksgaard Organizational Behavior. Stephen P. Robbins, Prentice Hall Rapport om arbejdsvilkår i Den Europæiske Union. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, Regeringens Folkesundhedsprogram Et handlingsorienteret program for sundere rammer i hverdagen. Sundhedsministeriet, 1999 Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og andelen af dagligrygere. Sundhedsstyrelsen Status 2001 for folkesundhedsarbejdet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2002 Stress den moderne udfordring. Kirsten Nørgaard- Pedersen, Aschehoug Stress hos ledere I Danmark årsager, udbredelse og konsekvenser. Per Bech, Marianne B. Andersen, Signe Tønnesen, Erna Agnarsdóttir, Arbejdsmiljørådet Stress og livskvalitet. Per Bech, Psykiatrifonden Stress og udstødelse. Henrik Isager, Hovedland Stress på Arbejdspladsen, Årsager, forebyggelse og håndtering. Bo Netterstrøm, Hans Reitzels Forlag Stresskompetence, øvelsesbog og cd redskaber til håndtering af stress. Bobby Zachariae, Rosinante Sund hele livet. De nationale mål og strategier for folkesundheden Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2002 Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet i samarbejde med Sundhedsministeriet, Sund By Netværket og Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen. August Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. SUSY, Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsfremme i teori og praksis, Torben K. Jensen, Tommy J. Johansen, Philosophia Sundhedsfremmeordninger på arbejdspladser. Sundhedsstyrelsen 2005 Sønderjyllands Amt Trivselstermometeret en metode til at forbedre arbejdsmiljøet. Sundhedsforvaltningen, Sønderjyllands Amt. Undersøgelse af sundhedsfremme på arbejdspladser Sundhedsstyrelsen Vejledning om virksomhedernes arbejde med sundhedsfremme med henblik på at erhverve arbejdsmiljøcertifikat. AT-vejledning F.5.2, Arbejdstilsynet WHO. Ottawa Charter om sundhedsfremme. Komiteen for Sundhedsoplysning. Oversat til dansk i WHO. Sundhed for alle. Dansk Sygeplejeråd, Nationalt center for sundhedsfremme på arbejdspladsen. En kampagne som sætter fokus på fysisk aktivitet, Indenrigs- og sundhedsministeriet i samarbejde med trygfonden,

16 Sundhed og sundhedsfremme en sag for FOA?»Det har en effekt at gribe ind i den enkelte borgers liv for at forbedre livsstilenom ti år kan danskerne blive tre år ældre, hvis forebyggelsen styrkesfrugt og grønt kan forebygge alvorlige livsstilssygdommeovervægt er en af de tungeste risikofaktorer for at udvikle kræft«politisk ansvarlig: Gina Liisborg Redaktion: Jens Folkersen Staunings Plads København V Tlf.: Forsidefotos: Lars K. Mikkelsen/Scanpix/ Gyngende børn Claus Fisker/Scanpix/ DGI Landsstævne 2006 Claus Bjørn Larsen/Scanpix/ Gymnastik på aftenskole Henrik Pyndt Sørensen/Scanpix/ Mælkebøttemark Layout: GraFOA Maja Honoré Oplag: eksemplarer Tryk: FOA s Trykkeri Januar 2008