Forebyggelsesstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forebyggelsesstrategi 2009-2015"

Transkript

1 Forebyggelsesstrategi Bilag 2 Indhold 1. Forord Strategisk sundhedsfremme og forebyggelse...3 Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse...3 Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse...4 Prioritering af indsatser Forebyggelsesstrategiens målsætninger...6 Sund livsstil...6 Rygning og alkohol...9 Lighed i sundhed...11 Kronisk sygdom...13 Sundhed i lokalområderne...15 Gribskov Kommune - en sund arbejdsplads En styrket forebyggelsesindsats

2 1. Forord Visionen for sundhedsarbejdet i Gribskov Kommune er et sundt liv med flest muligt gode leveår for alle borgere. Det betyder ikke alene fokus på at forlænge liv, men også på at de ekstra leveår skal være så raske som mulige. Med denne 2. generation forebyggelsesstrategi fortsætter Gribskov Kommune målrettet arbejdet med at realisere visionen i sundhedspolitikken. [Vision: Alle borgere i Gribskov Kommune skal have lige mulighed for at vælge at leve et sundt liv med flest mulige gode leveår. Sundhedspolitikken] Kommunens sundhedsfremme- og forebyggelsesindsats involverer en lang række aktører. Borgere, foreninger, lokale arbejdspladser, praktiserende læger, andre sundhedsprofessionelle og kommunens medarbejdere. Partnerskaber og samarbejde mellem de mange lokale aktører kræver fælles forståelser og opfattelser af begreber som sundhed, sundhedsfremme, forebyggelse og indsats. Fælles forståelse skabes ikke een gang for alle. Det er en stadigt igangværende proces. En proces hvor dialog, åbenhed, troværdighed og gensidig tillid mellem parterne skal bygges op og vedligeholdes. I Gribskov Kommune arbejder vi ud fra et bredt sundhedsbegreb. Vi ser sundhed som en tilstand af fysisk, psykisk og social velvære. Ikke kun som fravær af sygdom. Sundhed øges når enkeltpersoner, foreninger, professionelle, lokalsamfund og kommunen mobiliserer et fælles fokus på trivsel og sundhed. Det sker med kombinationen af mange, sammenhængende indsatser. Lige fra generel sundhedsfremme, gennem tidlige og opsøgende indsatser og via genoptræning og rehabilitering 1. Denne forebyggelsesstrategi beskriver, hvordan sundhedspolitikken omsættes i handling. Strategien udpeger fokusområder og mål for kommunens forebyggelsesindsats for perioden Det er vores ønske, at den vil være et godt bidrag til det samlede arbejde i kommunen for at fremme sundhed og livskvalitet hos borgerne. Formand for Sundhedsudvalget Gribskov Kommune 1 Rehabilitering forstået som genskabelsen af et godt og sammenhængende liv trods sygdom. 2

3 2. Strategisk sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsadfærd har ikke kun betydning for den enkeltes sundhedstilstand. Den enkelte borgers sundhedsadfærd har også økonomiske konsekvenser for sundhedsvæsenet og kommunerne. Viden om sundhedsadfærd, sundhedstilstand og økonomi på sundhedsområdet er afgørende for at foretage strategiske valg i sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatserne. Det er nødvendigt med en strategisk tilrettelæggelse af indsatsen for at sikre balancen mellem den langsigtede forbedring af borgernes sundhedstilstand og de synlige resultater opnået på kort sigt. [FAKTABOKS: Den kommunale følgeudgift i Gribskov Kommune til borgere med kronisk sygdom anslås til 160 mill. kr. om året 2. ] De hurtigste resultater opnås i indsatser for borgere med kronisk sygdom. Her kan målrettet genoptræning og rehabilitering aflæses i forbedret funktionsniveau og livskvalitet allerede efter kort tid. Indsatser indenfor dette område kaldes patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse. Den såkaldte borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse har et længere tidsperspektiv. Det er indsatser, der sigter på at forbedre sundhedstilstanden og nedbringe antallet af livsstilssygdomme ved at ændre borgernes sundhedsadfærd. Indsatser inden for borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse omhandler især KRAM faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol og Motion. [FAKTABOKS: Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse Skal modvirke at sygdomme forværres hos den gruppe af borgere, der har kronisk sygdom eller lignende, og sikre at patienter kan mestre egen sygdom med bedre livskvalitet til følge. Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse Skal medvirke til at forebygge, at sygdomme og ulykker opstår ved at give borgere og lokalsamfund handlekompetencer og understøtte muligheder for at leve et sundt liv med flest muligt gode leveår.] Patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse I Gribskov Kommune prioriteres patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse højt. Det sker ud fra en grundlæggende antagelse om, at sundhedsfremmende og forebyggende indsatser rummer tre væsentlige potentialer: Et potentiale for øget livskvalitet Ved at forbedre borgernes livskvalitet, stoppe sygdommes udvikling og mindske afhængighed af hjælp fra andre Et økonomisk potentiale Ved at mindske efterspørgslen efter kommunale service- og forsørgelsesydelser 2 Estimeret ud fra beregninger i Helsingør Kommune, der dokumenterer kommunale følgeudgifter ved kronisk sygdom til sygedagpenge, pension, hjemmehjælp, hjælpemidler etc. i størrelsesorden kr. pr. indbygger/pr. år. 3

4 Et organisatorisk potentiale Ved professionalisering og sundhedsfaglig styrkelse af Gribskov Kommunes medarbejdere, eventuelle leverandørers medarbejdere og samarbejdsparter fx almen praksis. Når menneskers evne til at påvirke egen sygdom forbedres er det både en gevinst for den enkelte, og det kan aflæses positivt på en nedgang i udgifter til indlæggelser på sygehuse, forbrug af sygedagpenge, forbrug af hjemmehjælp og pleje samt af hjælpemidler o.a. Både forebyggende indsatser og indsatser i forhold til genoptræning og rehabilitering er en god investering målt i i såvel livskvalitet som i kroner og ører. Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedspolitikken er grundlaget for at arbejde med borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse i Gribskov Kommune. Men også Børne- og Ungepolitikken, Kost- og bevægelsespolitikken, Idrætspolitikken, Handicappolitikken, Frivilligpolitikken og Ældrepolitikken er med til at sætte rammerne. Gribskov Kommunes prioritering og finansiering af den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse bygger på disse principper: bedre sundhedsadfærd medfører færre livsstilssygdomme og giver bedre trivsel og livskvalitet lokale kræfter og ildsjæle i patientforeninger, idrætsklubber og frivillige foreninger er vigtige samarbejdsparter forskellige målgrupper nås gennem forskellige aktører og arenaer de lavthængende frugter høstes ved at tilrettelægge og målrette indsatser for borgere, der er motiverede for en bedre sundhedsadfærd kommunen integrerer sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag i eksisterende indsatser og samarbejder på tværs af sektorer kommunens indsatser på sundhedsområdet bygger på dokumenteret viden om metoder og effekter laveste effektive omkostningsniveau bruges som retningslinje for alle indsatser derved sikres, at der ikke opbygges parallelle aktiviteter til almen praksis, regionale eller til privat baserede aktiviteter. [Vision: I Gribskov Kommune ses det folkelige og demokratiske engagement i det frivillige sociale arbejde som en social kapital, der styrker sammenhængskraften i kommunen og lokalsamfundene. Det er dermed et vigtigt supplement til den kommunale indsats. Frivilligpolitikken] 4

5 Prioritering af indsatser Sundhedsadfærd hænger sammen med en række faktorer: arvelige forhold, individuelle livsstilsfaktorer, sociale og kulturelle relationer og fællesskaber samt ydre vilkår og rammer. Muligheden for at påvirke disse faktorer positivt kræver samarbejder og fælles mål blandt flere aktører. Sundhed øges når enkeltpersoner, frivillige foreninger, professionelle, arbejdspladser, lokalsamfund og kommunen mobiliserer et fælles fokus på trivsel, livskvalitet og sundhed. Det sker med kombinationen af mange, sammenhængende indsatser, der kan foregå på flere arenaer. F.eks. i daginstitutioner og skoler, i lokalområder, i ældreplejen, på arbejdspladser og i foreningslivet. Det er et personligt ansvar at sikre sunde vaner. Men det sunde valg er ikke altid det lette valg. Samfundet har et ansvar for at understøtte det personlige ansvar og stille rammer og tilbud til rådighed, der hjælper den enkelte borger. Gribskov Kommune har ambitioner om at fremme de sunde vaner og påvirke borgernes risikoadfærd på sundhedsområdet. En vigtig forudsætning for at lykkes er blandt andet et velfungerende samarbejde mellem kommuner, regioner og almen praksis. Gribskov Kommune opstiller mål for sundhedsfremme og forebyggelsesindsatsen. Målene opstilles med udgangspunkt i den tilgængelige viden om sundhedstilstand og sundhedsadfærd. Sundhedsprofilen, beregninger af sandsynlig økonomisk potentiale og evalueringer er i den sammenhæng centrale redskaber. Prioritering af de rigtige indsatser er nødvendig for at opnå størst mulig kvalitet i og effekt af indsatserne. Evalueringer er et vigtigt arbejdsredskab, da det er kommunens mulighed for at sikre viden og erfaringer fra de enkelte indsatser og projekter. De er også afgørende for at kunne vurdere, om et projekt skal fortsætte i drift efter projektperioden. Det kræver, at der i projekterne opstilles effektmål/indikatorer, og at projekterne evalueres både i forhold til proces og resultater. 5

6 3. Forebyggelsesstrategiens målsætninger Forebyggelsesstrategien formulerer visioner og mål for sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser inden for disse 6 områder Sund livsstil Rygning og alkohol Lighed i sundhed Kronisk sygdom Sundhed i lokalområder Gribskov Kommune - en sund arbejdsplads Sund livsstil Sund kost og et højt dagligt aktivitetsniveau er med til at udvikle aktive børn og unge, som bedre kan koncentrere sig og få udbytte af leg og undervisning. Børn og unge som trives i sociale fællesskaber. En sund livsstil hos børn og unge kræver, at forældre og medarbejdere i daginstitutioner, skoler, fritidsordninger samt idrætsforeninger tager ansvar for børn og unges trivsel og sundhed, særligt mens de er små. Der er behov for at understøtte, at børnene med alderen udvikler kompetencer til selv at tage ansvar for deres egen og hinandens sundhed, livsmestring og trivsel. [Vision: Det er Gribskov Kommunes vision, at alle børn og unge spiser sundt hver dag, er fysisk aktive minimum 60 minutter om dagen og opbygger sund livsstil. Kost- og Bevægelsespolitikken] Et godt mentalt helbred har også betydning for den enkeltes velbefindende, og kan forebygge udvikling af fysisk og psykisk sygdom. Mental sundhed handler om at trives. Om at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere dagligdagens udfordringer og stress og om at indgå i fællesskaber med andre mennesker. Stress er en tilstand af anspændthed og ulyst gennem længere tid, som kan føre til alvorlig sygdom. Fysisk aktivitet kan bidrage positivt til humør og sindsstemning. Fysisk aktivitet kan også føre til øget trivsel via en forbedring af den fysiske selvopfattelse med øget livskvalitet til følge. Forældres livsstil har væsentlig indflydelse på barnets sundhedstilstand. Det gælder fx i forhold til overskud i hverdagen, kost og fysisk aktivitet. Trivsels- og levevilkår for børn grundlægges allerede i graviditeten. I denne periode er kommende forældre ofte motiverede for at sætte fokus på uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, og for at forsøge at ændre den. Det er et mål, at alle kommende forældre har viden om sund kost og motorikens betydning for barnets levevilkår og trivsel. [Vision: Gribskov Kommune ønsker at fremme borgernes mulighed for at mestre eget liv og sikre det frie valg i alle livets faser. Ældrepolitikken] Ældres mulighed for at opretholde et godt mentalt helbred har sammen med fysisk aktivitet og rigtig ernæring afgørende betydning for ældres sundhed og trivsel. 6

7 Ældre der f.eks. påtager sig frivilligt arbejde oplever ofte en forbedret livskvalitet. Fysisk aktivitet forebygger en række sygdomme, styrker muskler og mindsker derved risiko for fald. Det er vigtigt, at borgere der kan klare sig selv, understøttes i at mestre eget liv længst muligt ved en sund og aktiv levevis. Og det er aldrig for sent at forbedre sin sundhedstilstand. Det er derfor vigtigt, at ældre har viden om betydning af kost, fysisk og social aktivitet og faldforebyggelse. [FAKTABOKS: Overvægt øger risiko for hjertesygdomme, apopleksi, diabetes 2, belastning af led og muskulatur, og medfører højere indlæggelseshyppighed på hospital. De mentale følger af overvægt er ligeledes betydelige og indvirker på både børn og voksnes trivsel og velvære.] [FAKTABOKS: Der er tæt sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og forhøjet blodtryk, diabetes type 2, tyktarmskræft, brystkræft, knogleskørhed samt faldulykker blandt ældre.] [Fakta fra sundhedsprofil: borgere i Gribskov Kommune har diagnosen knogleskørhed. Træner man ikke regelmæssigt falder konditionen til det halve fra ung til gammel og muskelstyrken med omkring en tredjedel.] [Fakta fra sundhedsprofilen: Ca. 2/3 af mændene er overvægtige (BMI>25) Ca. 1/3 af kvinderne er overvægtige (BMI>25) Knap 12% af de 5-10 årige er overvægtige Mere end 1/3 af de voksne følger ikke anbefalingerne om min. 30 minutters motion om dagen] Det er et mål for Gribskov Kommune: At der ved prioritering af fremtidige indsatser tages hensyn til, at det personlige ansvar for egen sundhed styrkes At etablere tilbud til sundhedsfaglige og professionelle om sund kost og bevægelse At synliggøre kommunens sundhedstilbud Særligt målrettet gravide At have fokus på information til gravide om sund livsstil herunder Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM) At etablere tilbud til målgrupper med særlige behov f.eks. unge mødre, gravide med risikofyldt sundhedsadfærd samt gravide med diabetes. Særligt målrettet børn og unge At styrke børn og unges handlekompetencer, så de kan træffe sunde valg og udvikle sunde vaner 7

8 At implementere lokale handleplaner i daginstitutioner og skoler med udgangspunkt i Kost- og Bevægelsespolitikken At fremme sund livsstil for børn og unge ved at sætte fokus på skole- og dagtilbuddenes rolle ved integrering af den pædagogiske og sundhedsfaglige tilgang At etablere tilbud til svært overvægtige børn og deres forældre Særligt målrettet voksne At forbedre voksnes livsstil hvad angår kost og motion At sætte målrettet ind i forhold til at fremme mænds sundhed At etablere mobile rådgivningstilbud om sundhedsfremme fysisk og mentalt bl.a. målrettet medarbejdere på virksomheder At øge det generelle kendskab til kost og motionsanbefalinger gennem indsatser målrettet grupper med særlige behov. Særligt målrettet ældre At have fokus på information til ældre om aldersrelaterede sygdomme At have fokus på faldforebyggelse hos ældre gennem tidlig opsporing og fokus på fysisk aktivitet og træning At have fokus på at vedligeholde ældres fysiske, sociale og mentale helbred At kost, ernæring og træning indgår som en integreret del af den samlede forebyggelse, behandling og pleje At udarbejde kostpolitik på plejecentrene. 8

9 Rygning og alkohol Børn og unges livsstil bestemmes blandt andet af sundhedsadfærden hos forældre og blandt vennerne. Ligesom normer i omgivelserne, socialt tilhørsforhold og psykologiske faktorer også har betydning. Det, at kunne tage vare på egen sundhed og trivsel, får særlig stor betydning i teenageårene, hvor nye risikofaktorer får indflydelse på de unges sundhedstilstand. Risikofaktorer som f.eks. rygning, alkohol, stoffer og usikker sex. For de fleste børn og unge er det vigtigt at indgå i sociale fællesskaber og ikke at skille sig ud. For nogle unge kan påvirkning fra voksne og andre unge give en risikofyldt sundhedsadfærd. Det er derfor vigtigt, at sikre gode og aktive alternative fællesskaber til de unge. [Vision: Vores mål er, at færrest mulige børn udvikler en adfærd, der er uhensigtsmæssig for dem selv eller andre, for herigennem at modvirke, at børn og unge udstødes eller marginaliseres fra de sociale fællesskaber i dagligdagen. Børne- og ungepolitikken] Der ser ud til at være en statistisk sammenhæng mellem hvor tidligt, man begynder at ryge, og de skadelige effekter senere i livet. Rygere risikerer altså ikke blot at dø tidligere. De har også større risiko for at opleve leveår præget at sygdom. Børn af mødre, der har røget under graviditeten, har også større risiko for at udvikle astma og allergi. Som ved rygning er de mulige konsekvenser af et for højt alkoholforbrug ikke kun sygdom på sigt. Et risikabelt alkoholforbrug påvirker ikke kun den enkeltes helbred og velvære her og nu. F.eks. i form af nedsat immunforsvar, manglende energi, træthed, nedsat seksuallyst og dårlig søvn. Misbrug kan også medføre dårlige sociale relationer, særligt i forhold til ægtefælle og børn. I værste fald kan et misbrug få fatale følger, hvis det kombineres med en uhensigtsmæssig trafikadfærd. Der er derfor rigtig mange gode grunde til at sætte forebyggende ind i forhold til en risikofyldt sundhedsadfærd. [FAKTABOKS: Overforbrug af alkohol øger risiko for leversygdomme, hjertelidelser, forhøjet blodtryk samt for flere forskellige kræftformer. Alkohol skader ved at påvirke organer. Hvor meget skade afhænger af individuelle faktorer og af forbrug.] [FAKTABOKS: Rygning øger risiko for kræft, hjerte-karsygdomme og kronisk lungelidelse også kaldet rygerlunger 3.] [Fakta fra sundhedsprofilen: 25% af kvinderne og 30% af mændene ryger dagligt, heraf ønsker godt 70% at holde op. 29% af kvinderne og 46% af mændene har et risikabelt alkoholforbrug 4. Heraf ønsker ca. en tredjedel at ændre adfærd.] 3 Tobaksrygning og rygestop: Konsekvenser for sundheden, Sundhedsstyrelsen, Defineres som storforbrug, dvs. overskredet Sundhedsstyrelsens anbefalinger på max 14 genstande for kvinder og 21 for mænd om ugen og/eller rusdrikkeri, dvs. overskredet Sundhedsstyrelsens anbefalinger på max. 5 genstande pr. gang. 9

10 Det er et mål for Gribskov Kommune: At udarbejde en alkoholpolitik At skabe rammer for børn og unge, der tilgodeser en sund livsstil med færre rygere og mindre alkohol i dagligdagen At have fokus på at forebygge rygestart blandt børn og unge At forbedre voksnes livsstil hvad angår rygning og alkohol At kunne tilbyde rygestopkurser til alle borgere også børn og unge At øge det generelle kendskab til risikabelt alkoholforbrug gennem indsatser målrettet grupper med særlige behov At etablere et kommunalt behandlingstilbud til alkoholikere At bidrage til at alkoholmisbrug bliver mindre tabuiseret 10

11 Lighed i sundhed Forskellige befolkningsgrupper råder over forskellige ressourcer og kompetencer, hvilket medfører at mennesker udvikler forskellige livsstile og holdninger til deres sundhedsadfærd. Sociale faktorer såsom uddannelse, indkomst, erhverv og tilknytning til arbejdsmarkedet har i høj grad betydning. Derudover møder borgere med handicap eller sindslidelse ofte andre barrierer for at leve et sundt og aktivt liv. [Vision: Idræt som forebyggende aktivitet skal være en oplyst og naturlig del i borgernes bevidsthed og være tilgængelig for alle. Idrætspolitikken] Forbedringer i sundheden som resultatet af ændret levevis slår hurtigere igennem blandt mere ressourcestærke borgere. Det gælder især, når det handler om ændrede vaner i forhold til rygning, kost og motion. Der er derfor behov for en indsats målrettet borgere, der af den ene eller anden grund oplever hindringer i forhold til at mestre egen sundhed. [Vision: Gribskov Kommune vil arbejde for at brugere af kommunens institutioner og sociale tilbud herunder dag- og botilbud, får mulighed for at kunne vælge et sundt liv. Handicappolitikken] I takt med at flere mennesker får livsstilsrelaterede sygdomme, er der også flere som risikerer at ryge ud af arbejdsmarkedet. Mennesker som modtager en eller anden forsørgelsesydelse vil have en øget tendens til en dårligere helbredsrelateret livskvalitet. Der vil hos denne gruppe oftere være langtidssygdom inde i billedet, som hindrer deres daglige gøremål. Men der er samtidig hos denne gruppe mennesker en vilje til at gøre noget for at bevare eller forbedre helbredet. Derfor er der behov for særligt fokus på at skabe rammer for bedre sundhedsadfærd blandt disse målgrupper. Ved en indsats målrettet mennesker, der er i risiko for et langvarigt sygdomsforløb eller i risiko, hvad angår tab af arbejdsevnen, vil der være et stort potentiale i forbedret livskvalitet for den enkelte og et betydeligt økonomisk potentiale for kommunen. I forbindelse med f.eks. tilrettelæggelse af aktiveringstilbud, udarbejdelse af jobplan, kontakt til væresteder eller brug af støtte-/kontakttilbud er borgerne i kontakt med kommunen, hvilket samtidig kan udgøre en arena for sundhedsfremmeindsatser. Sundhed behøver ikke være et mål i sig selv, men kan i flere tilfælde være et middel til at lette adgangen til f.eks. arbejdsmarkedet eller blot at forbedre borgerens livskvalitet. [FAKTABOKS: 30% af udsatte borgere vurderer eget helbred til at være virkelig godt eller godt. For den generelle befolkning gælder det godt 80% 5. Det er et mål for Gribskov Kommune: At gøre vejen til en sundere livsstil tilgængelig for alle borgere At formulere en kost og bevægelsespolitik målrettet kommunens institutioner, sociale tilbud, dag- og botilbud 5 Sundhed og sygelighed blandt socialt udsatte borgere. Sundhedsstyrelsen,

12 At der blandt praktiserende læger og borgere er et bredt kendskab til kommunens sundhedstilbud At sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag integreres i jobcentrets aktiveringstilbud 12

13 Kronisk sygdom For det enkelte menneske vil et liv med kronisk sygdom have betydning for livskvaliteten. Kronisk sygdom kan medføre smerter og bivirkninger fra behandlinger. Ligesom en kronisk sygdom kan føre til begrænsninger ift. mobilitet og til udstødning fra arbejdsmarkedet. Inden for alle kroniske sygdomme er der også flere borgere, der vurderer deres helbred markant dårligere end gennemsnittet 6. [FAKTABOKS: Ca. en tredjedel af borgere med kronisk sygdom i Gribskov Kommune lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende kost, rygning, alkohol og motion.] En række kroniske sygdomme kan forebygges ved at ændre sundhedsadfærd. En sundere livsstil er en vigtig del af behandlingen af kronisk sygdom, og vil samtidig kunne hindre ca. halvdelen af hospitalsindlæggelserne. Målet er at sikre et godt og sammenhængende liv trods sygdom ved at forebygge sygdommens udvikling og forbedre livskvalitet. Der er derfor behov for at sikre, at borgere med kronisk sygdom har den rette viden om sammenhængen mellem egen sygdom og sundhedsadfærd Patienters evne til at håndtere egen sygdomssituation, sundhedsvæsenets indsats, indsats fra kommunen og patientforeninger samt en samordning af alle disse forhold, er ligeledes afgørende for et godt liv med kronisk sygdom. Bedre patientforløb (også kaldet forløbsprogrammer 7 ) skal understøtte borgere/patienter med kronisk sygdom i mobilisering og udnyttelse af egne ressourcer. Patienter skal inddrages i et ligeværdigt, tæt samarbejde med de sundhedsprofessionelle for at kunne indgå aktivt i beslutninger om behandling, fastsættelse af mål for indsatsen og deling af information om sygdommen. Forløbsprogrammer skal sikre, at sundhedsvæsenet med patienter i centrum og på tværs af sektorer, tilgodeser relevante sundhedsfaglige behov i forløbet af en kronisk sygdom, hvor praksis, hospitaler og det kommunale sundhedsvæsen indgår i et tværfagligt, tværsektorielt og integreret samarbejde. På denne led spiller forløbstankegangen tæt sammen med Gribskov Kommunes værdier om tidlig indsats, og om at indsatsen skal bringes så tæt på borgeren som muligt. [FAKTABOKS: Kroniske sygdomme er karakteriseret ved, at de er varige, efterlader blivende følger, kræver en rehabiliteringsindsats eller må forventes at kræve langvarig behandling eller pleje.] [FAKTABOKS: I Gribskov Kommune er der borgere med KOL, heraf med mild KOL, med moderat KOL og 560 svær eller meget svær KOL. 8 ] [Fakta fra sundhedsprofil: I Gribskov Kommune har 2400 borgere tre eller flere kroniske sygdomme. De tre hyppigst forekommende sygdomsgrupper er allergi, kroniske lungesygdomme (KOL og astma) og psykiske sygdomme. Kronisk sygdom 6 Sundhedsprofil, Region Hovedstaden. 7 Forløbsprogrammer er essensen i den patientrettede forebyggelse. På nuværende tidspunkt er der i Region Hovedstaden udarbejdet forløbsprogrammer til KOL og Diabetes II. På sigt udarbejdes der forløbsprogrammer til kroniske hjertepatienter og patienter med muskel/skeletlidelser. 8 Tal baseret på prævalensen på landsplan. 13

14 er hyppigst blandt ældre og hos lavtuddannede] Det er et mål for Gribskov Kommune: At have fokus på tidlig opsporing blandt højrisikogrupper for udvikling af KOL og diabetes II At bidrage til at øge viden om tidlige symptomer på KOL, diabetes II og hjertekarsygdom At udbygge og styrke rehabiliteringsindsatsen for borgere med kronisk sygdom At bidrage til at etablere koordinerende og sammenhængende sygdomsforløb At etablere mobile sundhedstilbud målrettet borgere med kronisk sygdom 14

15 Sundhed i lokalområderne Menneskers deltagelse i fysisk aktivitet påvirkes blandt andet af de fysiske omgivelser, både de bebyggede og de naturlige 9. Mulighederne for at være fysisk aktiv begrænser sig ikke til idrætsklubber og foreningsidræt i fritiden. F.eks. er naturen, skov og strand, oplagte som rekreative muligheder for sundhedsfremme og forbedring af mentalt overskud og fysisk aktivitet. De fysiske omgivelser i byerne og i boligområder kan indbyde til at være fysisk aktiv. Men de kan også udgøre en barriere, der forhindrer børn, unge, voksne som ældre i at have en aktiv livsstil. En aktiv livsstil blandt borgere bidrager også positivt til den sociale sammenhængskraft i lokalområderne. Ved deltagelse i bevægelsesaktiviteter, leg og andre rekreative aktiviteter øges mulighederne for socialt samvær, for at danne netværk og få at opnå kulturel og lokal identitet. Flere og flere børn og voksne stiller krav til fleksibilitet i fritidstilbuddene. Derfor er det nødvendigt, at der tænkes nyt i forhold til tilgængelighed til sundhed. Det er vigtigt, at en hensigtsmæssig sundhedsadfærd ikke kun kan opnås i de traditionelle arenaer, men at naturen, byer og boligområder inviterer til bedre sundhedsadfærd. Lokale foreninger både lokalråd, bylaug og borgerforeninger samt lokale idrætsforeninger kan spille en aktiv rolle i denne sammenhæng. Denne gruppe har ressourcer i form af frivillige kræfter, engagement og en interesse i at tiltrække og fastholde beboere til deres lokalsamfund. [FAKTABOKS: Det er naturen og idrætstilbud/idrætsforeninger børnefamilierne i Gribskov oftest gør brug af i deres fritid. Borgerpanelet 2008] [FAKTABOKS: Et bevægelsesklart område er et offentligt tilgængeligt areal, der i kraft af selve rummet og en række faciliteter og redskaber inviterer til fysisk aktivitet, leg og udfoldelse 10] [Vision: Der lægges vægt på at sundhed indtænkes i den fysiske planlægning. Byrum skal motivere til den daglige motion, bl.a. ved at sikre gode og tilgængelige byrum og forbindelser i byerne. Kommuneplan ] [Vision: Alle borgere skal i deres hverdag have mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der kan give et sundt og aktivt liv med motion, idræt og bevægelse. Tilbuddene skal være mangfoldige og alsidige. Idrætspolitikken] Det er et mål for Gribskov Kommune: At skabe mulighed for bevægelsesvenlige miljøer til fremme af fysisk aktivitet ved udarbejdelse af lokalplaner og byudvikling 9 Fysisk aktivitet og aktiv livsstil i byer. Sund By Netværket, Originaludgave af WHO, Europa. 10 BKO-begrebet er udviklet af Steen B. Hansen, Danmarks Idrætsforbund. 15

16 At indarbejde forebyggelsesstrategien i kommunalplanarbejdet At sætte fokus på at etablere fysiske rammer, der fremmer en aktiv livsstil f.eks. via gang og cykel At integrere oplevelser og bevægelsesaktiviteter i by og natur At etablere lettilgængelige og inspirerende bevægelsesaktiviteter i samarbejde med lokale foreninger og idrætsforeninger At etablere mobile sundhedstilbud, der tilgodeser sundhedsfremmende tiltag i lokalområder At fremme adgang til fysisk aktivitet i naturen At etablere fysiske rammer som alternativ til den organiserede idræt 16

17 Gribskov Kommune - en sund arbejdsplads Gribskov Kommune er som den største arbejdsplads i kommunen en vigtig arena for sundhedsfremme og forebyggelse. En stor del af medarbejderne i kommunen er samtidig borgere i kommunen og er således både i det professionelle liv og i det personlige/private liv omfattet af Gribskov Kommunes politikker og strategier på sundhedsområdet. Det kan derfor ikke undgås at ledere og medarbejdere bliver betragtet som rollemodeller på en lang række områder, herunder også sundhed. Sundhedsfremme handler både om fysisk, psykisk og socialt velvære. Det omfatter både sundhedsadfærd, arbejdsmiljøet og virksomhedens sociale ansvar. Generelt set er der på alle arbejdspladser i landet sket en udvikling i sundhedsfremmeordninger hyppigst på ryge- og alkoholområdet men udviklingen går i retning af indsatser inden for kost, motion og psykisk arbejdsmiljø/stress 11. Men sundhedsfremme på arbejdspladsen er mere end konkrete tilbud, det omfatter i høj grad arbejdspladsens fokus på trivsel og nærvær. [Vision: Gribskov Kommune vil arbejde for en løbende forbedring af medarbejdernes trivsel. Arbejdet med sundhedsfremme på arbejdspladsen skal ske i en respekt for grænsen mellem det professionelle og det personlige/private liv. Personalepolitikken] Det er et mål for Gribskov Kommune: At indarbejde forebyggelsesstrategiens målsætninger i kommunale afdelingers- og virksomheders resultatkontrakter At have fokus på fastholdelse og bidrage til at fremme nærvær og nedbringe sygefravær At tilbyde medarbejdere mulighed for at øge deres velfærd i forhold til kost, rygning, alkohol og motion At tilbyde medarbejdere mulighed for at øge deres trivsel nærvær og planlægning af arbejdsopgaver mv. At være en fleksibel arbejdsplads med plads til medarbejdere i alle livssituationer (seniorer, småbørnsforældre, karrierefolket mv) At have fokus på medarbejdernes gode mental sundhed (relateret til arbejdet) At uddanne ledere og medarbejderrepræsentanter til at tage ansvar og støtte medarbejdere, der hvor det er nødvendigt og være med til at skabe de bedst mulige rammer for at medarbejdere trives. 11 Sundhedsfremme på arbejdspladsen. Sundhedsstyrelsen,

18 4. En styrket forebyggelsesindsats Det sunde liv med flest mulige gode leveår skal fremmes ved en styrket indsats. Gribskov Kommune har udvalgt en række fokusområder med det mål for øje at øge den sunde livsstil og reducere den risikoadfærd, der har størst betydning for udvikling af langvarig og kronisk sygdom. Gribskov Kommunes mål er, at resultatet af en styrket forebyggelsesindsats i 2015 blandt andet kan måles på at: Kendskabet til anbefalingerne inden for Kost, Rygning, Alkohol og Motion er øget Andelen af voksne borgere, der er inaktive i deres fritid, er faldet 50% af de voksne og ældre borgere følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters motion Børn og unge er fysisk aktive mindst en time dagligt Andelen af overvægtige borgere er stagneret Antallet af indlæggelser pga. fald hos ældre borgere er reduceret Det selvvurderede helbred hos børn og voksne er steget Antallet af voksne med et risikabelt alkoholforbrug er reduceret Andelen af voksne, der ryger dagligt, er faldet Alderen for alkoholdebut er steget Antallet af borgere med kronisk sygdom er stagneret 18

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er: Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse

Sundhedspolitik. Fredensborg Kommune. Sundhed og Forebyggelse. Sundhed og Forebyggelse Sundhedspolitik Fredensborg Kommune Sundhed og Forebyggelse Sundhed og Forebyggelse Forord Forudsætningerne for et sundt liv skabes i samspil mellem det enkelte menneske og de små og store netværk i vores

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede

Læs mere

Forebyggelsesstrategi

Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi Allerød Kommune Maj 2009 Indholdsfortegnelse Forord 3 Sundhedslov 4 Hvad er borgerrettede forebyggelse 4 Hvad er patientrettede forebyggelse 4 Organisering 4 Forebyggelsesstrategi

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Høringsforslag Forslag til offentlig høring Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Indholdsfortegnelse Forord: Sundheden skal frem i Holbæk Kommune... s. 3 Sundhedspolitikkens formål...

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen. Indhold:

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen. Indhold: Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og Velvære i Halsnæs Kommune - Halsnæs samarbejder om sundhed i hverdagen Indhold: Forord Indledning Sundhedspolitikkens vision, værdier og principper Sundhed påvirkes

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Personalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt

Personalepolitik. Sundhedspolitik. Kvalitet Døgnet Rundt Personalepolitik Sundhedspolitik Kvalitet Døgnet Rundt Sundhedspolitik Som sygehus véd vi, hvordan livsstil og arbejdsmiljø påvirker den enkeltes sundhed. Da mange medarbejdere hver dag bruger en stor

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik 2011-2015

Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1. Sundhedspolitik 2011-2015 Mål og handleplaner for sundheden i Frederiksberg Kommune 1 Sundhedspolitik 2011-2015 2 Sundhedspolitik 2011-2015 Frederiksberg kommune Et sundere Frederiksberg Sundhedsfremme og forebyggelse handler om

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2020

Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhedspolitik 2015-2020 Sundhed og velvære i Halsnæs Kommune Vi samarbejder om sundheden i hverdagen Sundhedspolitik 2015-2020 1 Indhold Vejen til vores sundhedspolitik 2 Vejen til vores sundhedspolitik

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018. Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018, godkendt november 2014 l 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VORDINGBORG KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 3 SUNDHED HAR VI ALLE ET PERSONLIGT FORHOLD TIL 4 VISION 5 DER ER

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen

Næstved. Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen Næstved Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen Sundhedspolitik 2014-2017 Vi går på tværs med sundheden - og vi går sammen.... 3 Føje år til livet og liv til årene.... 5 Fra vision til virkelighed....

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum Borgernes forudsætninger,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af Side 11 SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Viborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg

Viborg - den sunde kommune -Et fælles ansvar - Et personligt valg Bilag 1 Tværgående Sundhedspolitik for Viborg Kommune Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter i flok for at realisere sundhedspolitikkens

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Sund i Brøndby hele livet Kick-off møde, torsdag den 13. oktober 2005 He rle v Kommune Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune Afdelingschef, Ph.D. Per Antoft Herlev kommunes

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Frederikshavn den 29/10-2007 Hjertekarsygdomme / hjertekar-rehabilitering. Der afsættes 500.000 kroner til udvikling og igangsætning

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ne omkring den patientrettede forebyggelse er sat meget højt på dagsordenen for samarbejdet mellem kommunerne, Region Sjælland og almen praksis. I den politiske

Læs mere

Januar 2008 SUNDHEDSPOLITIK

Januar 2008 SUNDHEDSPOLITIK Januar 2008 SUNDHEDSPOLITIK Sundhedspolitik for Rebild Kommune Indledning... 3 Sundhedspolitikkens grundlag... 4 Sundhed er et fælles ansvar... 4 Hvad er sundhed?... 5 Vision for sundhedspolitikken...

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Nyborg kommune. Nyborg. Sundhedspolitik 2008-2010. En Kommune med en vision om velvære og trivsel

Nyborg kommune. Nyborg. Sundhedspolitik 2008-2010. En Kommune med en vision om velvære og trivsel Nyborg kommune Nyborg En Kommune med en vision om velvære og trivsel Sundhedspolitik 2008-2010 Vedtaget af Byrådet januar 2008 Indholdsfortegnelse 1. Lovgivning (side 2) 2. Indledning (side 2) 2.1 Sundhed

Læs mere

Sundheds- og forebyggelsespolitik

Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik Hvidovre Kommune 2011 2014 Sundheds- og forebyggelsespolitik 2011-2014 Indholdsfortegnelse Baggrund Fælles ansvar Handleplaner for sundhed Fra vision til anbefalinger

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING. Sagsnummer Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: Fax:

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING.  Sagsnummer Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: Fax: SUNDHEDSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: 64 82 82 82 Fax: 64 82 80 99 Forord Som følge af kommunalrformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere