Evaluering af Jobnet blandt brugere

Transkript

1 Evaluering af Jobnet blandt brugere - måling af brug, tilfredshed og effekt Brugerundersøgelse 2007

2 Evaluering af Jobnet blandt brugere - måling af brug, tilfredshed og effekt Af Jeppe Krag

3 Indhold 1 Indledning Sammenfatning Tilfredshed med Jobnet Jobsøgning Brugen af Jobnet Effekten af at bruge Jobnet Brugerundersøgelsen Populationen Brugernes profil Brugerens jobsituation Brugen af Jobnet Jobnets CV-bank Jobsøgning med Jobnet og andre jobbanker Brugerens jobagent Jobnets hjemmeside og support Effekt af at bruge Jobnet Samlet vurdering af Jobnet Undersøgelsens opbygning Undersøgelsesdesign Undersøgelsesmedie Datasikkerhed Tidspunkt for gennemførelsen Præsentation og fortolkning af resultaterne Præsentation af resultaterne Fortolkning af svarprocenten Fortolkningsproblemer grundet korrelation Repræsentativitet Afrundinger i procentfordelinger... 69

4 1 Indledning 1 1 Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har ønsket at foretage en evaluering af Jobnet blandt brugerne med henblik på at kortlægge brugernes brug, tilfredshed og effekt af at benytte Jobnet. Når der i rapporten refereres til Jobnets brugere, menes der de personer, der har besvaret undersøgelsen. Denne rapport gengiver undersøgelsernes resultater, herunder relevante forskelle når der opdeles efter brugernes køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus. Herudover undersøges forskelle i forhold til om brugeren havde et tilgængeligt eller ikke tilgængeligt CV og forskelle i forhold til, hvornår CV et blev oprettet. En tilsvarende undersøgelse blandt brugere af Jobnet udførte UNI C for Arbejdsmarkedsstyrelsen i Ved resultatgennemgangen sammenlignes med de tilsvarende parametre fra 2004-undersøgelsen i det omfang spørgsmålene er medtaget i begge undersøgelser. Rapporten starter med en kort sammenfatning af de resultater, der efterfølgende bliver præsenteret i rapporten. I et separat hæfte forefindes en detaljeret bilagssamling, som gengiver spørgeskemaet og krydstabeller mellem undersøgelsernes svarfordelinger og baggrundsvariable. Resultaterne fra denne undersøgelse er endvidere gengivet i en sammenfattende udgave, som giver et billede af de væsentligste resultater. UNI C har ikke underkastet fritekstkommentarerne fra undersøgelserne en statistisk kategorisering, og de behandles ikke i rapporten, men de er afleveret til bearbejdning i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

5 2 Sammenfatning 2 2 Sammenfatning Evalueringen er baseret på svar fra i alt brugere af Jobnet, hvilket svarer til 32,3 pct. af de adspurgte brugere. Svarprocenten er højere end undersøgelsen i 2004, hvor den lå på 28,7 pct. 2.1 Tilfredshed med Jobnet 79 pct. af Jobnets brugerne er generelt meget tilfredse eller nogenlunde tilfredse med Jobnet. I forhold til 2004-undersøgelsen svarer det til et fald på 1 procentpoint, da 80 pct. af brugerne i 2004 var meget eller nogenlunde tilfredse. Selvom der opleves et fald i andelen af tilfredse brugere, er andelen af brugere, der er meget tilfredse med Jobnet steget med 4 procentpoint i forhold til undersøgelsen i pct. af Jobnets brugere oplever, at det er let at finde, hvad de søger på Jobnets hjemmeside. Endvidere oplever 86 pct. af Jobnets brugere, at det er let at oprette et CV på Jobnet. 55 pct. af brugerne synes, at brugervenligheden er meget god eller god, mens 12 pct. synes, at den er dårlig eller meget dårlig. Resten vurderer brugervenligheden til middel. I 2004-undersøgelsen svarede 51 pct., at brugervenligheden var meget god eller god, mens 12 pct. mente, at den var meget dårlig eller dårlig. Denne parameter har således udviklet sig med en positiv forskydning på 4 procentpoint. Endvidere er hovedparten af denne stigning havnet i gruppen af brugere, der finder brugervenlighed meget god. Til gengæld er andelen af brugere, der sjældent eller aldrig oplever tekniske problemer faldet til 72 pct. i forhold til undersøgelsen i 2004, hvor den tilsvarende andel lå på 74 pct. Andelen er således faldet med 2 procentpoint. 2.2 Jobsøgning 67 pct. af brugerne oplever, at de ofte eller af og til finder relevante jobannoncer på Jobnet. Til gengæld oplever kun 31 pct. af brugerne, at antallet af relevante jobannoncer er tilpas. 67 pct. mener, at de får for få relevante jobannoncer, mens 2 pct. mener de får for mange. Andelen af brugere, der mener de får tilpas med relevante jobannoncer er faldet med 3 procentpoint i forhold til undersøgelsen i 2004.

6 2 Sammenfatning 3 I forlængelse af dette svarer kun 46 pct. af Jobnets brugere, at de er meget eller overvejende enige i, at de finder flere relevante jobannoncer på Jobnet end på andre jobbanker. I gennemsnit søger Jobnets brugere hver måned 3,2 job, de har fundet på Jobnet. Dette er en væsentlig stigning i forhold til 2004, hvor brugerne i gennemsnit søgte 2,5 job. Det samlede antal job Jobnets brugere søger alt i alt på en typisk måned er 5,2 job. Den traditionelle papiransøgning er den mest anvendte jobsøgningsmetode blandt Jobnets brugere. Denne metode benyttes af 67 pct. Herefter følger jobsøgning via til virksomheden, hvilket 65 pct. af brugerne benytter. Ansøgning pr. telefon, ved personligt fremmøde eller via Jobnets ansøgning trin for trin følger i den nævnte rækkefølge. I forhold til 2004 er metoden med at søge via til virksomheden steget markant med 16 procentpoint, mens søgning med den traditionelle papirsansøgning er faldet med 9 procentpoint. De øvrige ansøgningsmetoder er steget med mindre andele. 2.3 Brugen af Jobnet 64 pct. af Jobnets brugere anvender Jobnet mindst én gang om ugen. Denne andel er steget med 8 procentpoint i forhold til undersøgelsen i Positivt er det også, at de grupper, der anvender Jobnet stort set hver dag og nogle gange om ugen er steget med hhv. 3 og 4 procentpoint. Brugerne kan bruge Jobnet på forskellige måder. For at blive registreret som bruger, skal brugeren oprette et CV, hvilket alle principielt har gjort, da de er udvalgt til undersøgelsen på denne baggrund, skønt kun 98 pct. angiver, at de har oprettet et CV. Også i undersøgelsen fra 2004 angav 98 pct., at de havde oprettet et CV. Herudover kan brugerne søge efter jobannoncer på Jobnet. Det svarer 91 pct. af brugerne, at de har gjort, hvorimod den tilsvarende andel i 2004 var på 90 pct. Andelen af Jobnets brugere, som søger efter jobannoncer i Jobnet, er således steget med 1 procentpoint. Brugeren kan også oprette en jobagent, hvilket 50 pct. svarer, at de har gjort. I 2004 angav 73 pct., at de havde oprettet en jobprofil, som jobagent hed tidligere. Der er således sket et markant fald i antallet af brugere, der har oprettet en jobagent på 23 procentpoint. 28 pct. af brugerne svarer, at de har benyttet Jobnets supportmuligheder. Den tilsvarende andel var i 2004-undersøgelsen 30 pct., hvorfor andelen af brugere, der benytter supporten er faldet med 2 procentpoint. Endelig giver brugere udtryk for en lidt højere grad af loyalitet over for Jobnet end undersøgelsen i pct. eller næsten halvdelen af brugerne svarer, at de

7 2 Sammenfatning 4 kun bruger eller mest bruger Jobnet. I undersøgelsen fra 2004 lå den tilsvarende andel på 43 pct.. Det er en stigning på 6 procentpoint. 2.4 Effekten af at bruge Jobnet Det er en positiv oplevelse for brugeren at modtage en sonderende henvendelse på deres CV. Det har 38 pct. af CV-indehavere oplevet, hvilket er en markant stigning på 14 procentpoint i forhold til 2004-undersøgelsen. 84 pct. af de Jobnetbrugere, der blev kontaktet, besvarede kontakten ved at henvende sig til virksomheden, heraf 21 pct. dog kun i nogle tilfælde. Andelen af brugere, der besvarer virksomhedernes henvendelser er steget med 7 procentpoint i forhold til undersøgelsen i Et effektmål med hensyn til brugen af Jobnet er andelen af brugere, der har været til samtale med en arbejdsgiver. Kontakten kan enten være blevet etableret, ved at virksomheden har reageret på brugerens CV, eller ved at brugeren har reageret på en jobannonce fra virksomheden. Halvdelen af brugerne svarer, at de har været til en eller flere jobsamtaler som følge af jobsøgning med Jobnet. Dette er en markant stigning på 19 procentpoint i forhold til undersøgelsen i Denne proces resulterer i det egentlige effektmål for Jobnet, som er andelen, der får et konkret jobtilbud. Også her er der sket en markant positiv udvikling, idet 28 pct. af Jobnets brugere svarer, at de har fået tilbudt et eller flere job, som følge af søgning efter jobannoncer eller ved at have et CV liggende på Jobnet. Dette er en markant stigning i forhold til undersøgelsen fra 2004, hvor blot 13 pct. tilsvarende svarede, at de havde fået tilbudt et job. Ydermere har brugerne skullet vurdere, hvorvidt de mener, at Jobnet forøger deres jobmuligheder. Hertil svarer 63 pct., at de er meget eller overvejende enige i, at Jobnet forøger deres muligheder for at finde et job.

8 3 Brugerundersøgelsen 5 3 Brugerundersøgelsen I dette kapitel præsenteres resultaterne fra brugernes evaluering af Jobnet. Evalueringen omfatter i alt svar fra brugere af Jobnet. Detaljerede svarfordelinger forefindes i tabelform i bilagsmaterialet. 3.1 Populationen Alle brugere, som 15. juni 2007 havde et aktivt CV på Jobnet, og som endvidere havde en aktiv -adresse, udgør undersøgelsens population. Et CV er aktivt, når brugeren har oprettet CV et på Jobnet. Brugeren kan efterfølgende vælge at gøre aktivt CV tilgængeligt eller ikke tilgængeligt for de virksomheder som leder efter arbejdskraft. Undersøgelsen blev designet som en totalundersøgelse, hvor alle personer i populationen blev inviteret pr. til at besvare et spørgeskema på internettet Svarprocent Bruttolisten bestod af registrerede brugere af Jobnet. Heraf havde brugere ikke angivet nogen -adresse, af mailadresserne på bruttolisten var dubletter, mens 65 -adresser var syntaktisk ugyldige. Herefter bestod udsendelseslisten af gyldige -adresser. I løbet af udsendelsen modtog UNI-C s server besked fra modtagerservere om, at af de gyldige -adresser (svarende til 6,2 pct.) ikke aktuelt eksisterede, og altså enten har været nedlagt eller aldrig eksisteret. Antallet af anbringelige e- mails blev derved Figur 1 Svarregnskab for brugere Antal Bruttoliste adresse ikke angivet Dubletter Syntaktisk ugyldige -adresser 65 Udsendelsesliste Uanbringelige -adresser Anbringelige -adresser Besvaret Svarprocent 32,3 % 1 Spørgeskemaet er gengivet i bilagsmaterialet.

9 3 Brugerundersøgelsen 6 Ved svarfristens udløb havde i alt brugere besvaret spørgeskemaet, hvilket i forhold til de anbringelige s giver en besvarelsesprocent på 32,3 pct. 2 Disse tal er opsummeret i Figur 1. Svarprocenten på 32,3 pct. er pæn, set i forhold til 2004-undersøgelsen, hvor svarprocenten var på 28,7 pct. 3.2 Brugernes profil I dette afsnit belyses brugernes profil mht. baggrundsvariablene køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, CV ets tilgængelighed og oprettelse Køn Figuren herunder viser kønsfordelingen i undersøgelsen. Kvinderne udgør 65 pct. af brugerne, mens mændenes andel er 35 pct. I forhold til undersøgelsen fra 2004 er andelen af kvinder steget, idet 59 pct. af brugerne i 2004 var kvinder. Figur 2. Brugernes fordeling efter køn Kvinde 65% 59% Mand 35% 41% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Procentfordelingen er baseret på svar En diskussion af svarprocenten og undersøgelsens repræsentativitet forefindes i kapitel 5.

10 3 Brugerundersøgelsen 7 Figur 3 viser kønsfordelingen i undersøgelsen fordelt efter region, og der er stor variation i, hvor stor andelen af kvinder er fra region til region. Den laveste andel af kvinder ses i region Hovedstaden, hvor andelen af kvinder ligger på 60 pct. Den største andel af kvinder ses i Region Nordjylland, hvor 69 pct. af brugerne, der har besvaret skemaet er kvinder, mens andelen af kvinder i de øvrige regioner er 67 pct. For brugerne i udlandet ligger kvindeandelen på 44 pct. Figur 3. Procentdel kvinder blandt brugerne Fordelt efter region Alle 65% Region Nordjylland 69% Region Midtjylland 67% Region Syddanmark 67% Region Sjælland 67% Region Hovedstaden 60% Udlandet 44% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Procentfordelingen er baseret på svar. Andelen af kvinder på Arbejdsmarkedsstyrelsens bruttoliste er 59 pct. Kvinderne er med deres andel på 65 pct. således overrepræsenteret blandt brugerne. For de yngste aldersgrupper ligger kvindeandelen højere end for de ældste, således ligger kvindeandelen på mellem 67 pct. og 71 pct. for de yngste grupper, mens kvindeandelen for gruppen på mellem år er 62 pct., og falder yderligere for aldersgruppen 55 år eller derover, hvor kvindeandelen ligger på 55 pct Alder Figur 4 viser fordelingen af respondenter i forhold til alder. Hovedparten af brugerne (26 pct.) er mellem 35 og 44 år. Den næststørste gruppe er respondenter i alderen år (24 pct.), mens de årige og de 55-årige eller ældre hver udgør 23 pct. 5 pct. af brugerne er under 25 år.

11 3 Brugerundersøgelsen 8 I forhold til undersøgelsen i 2004 er der lidt flere respondenter i gruppen på 55 år eller derover, mens der er lidt færre i gruppen fra år og gruppen på 25 år eller derunder, men der er dog ikke tale om markante forskelle. Figur 4. Brugernes fordeling efter alder Under 25 år 5% 6% år år år 55 år eller derover 24% 26% 26% 25% 23% 23% 23% 20% Procentfordelingen er baseret på svar. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% I forhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bruttoliste er der færre respondenter i de to laveste aldersgrupper. Mens der i både gruppen på mellem 45 og 54 år og 55 år eller ældre er flere end der ses på bruttolisten. Det kan derfor konkluderes, at de ældre brugere er overrepræsenteret i undersøgelsen Bopæl Hovedparten af Jobnets brugere har bopæl i Region Hovedstaden, således angiver 28 pct. af brugerne, at de bor i en kommune, der ligger i Region Hovedstaden. 22 pct. af brugerne angiver, at de har bopæl i en kommune i Region Midtjylland, 21 pct. har bopæl i Region Syddanmark, mens 14 pct. angiver, at de har bopæl i enten Region Sjælland eller Region Nordjylland. Endvidere inkluderer bopælskategoriseringen i årets undersøgelse kategorierne Norge, Sverige, Øvrige EU / Vesteuropa og Udlandet uden for EU. Da meget få brugere tilhører disse kategorier, er i de i rapportens figurer slået sammen under betegnelsen Udlandet, som i alt omfatter ca. 1 pct. af brugerne. Hovedparten af disse brugere er bosiddende i Norge eller Sverige.

12 3 Brugerundersøgelsen 9 På grund af den nye kommune- og regionsinddeling har det ikke været muligt at sammenligne med tidligere års undersøgelser. Fordelingen på regioner er repræsentativ i forhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bruttoliste over samtlige brugere med aktive CV er. Figur 5. Brugernes fordeling efter bopælsregion Region Hovedstaden 28% Region Sjælland 14% Region Syddanmark Region Midtjylland 21% 22% Region Nordjylland 14% Udlandet 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Procentfordelingen er baseret på svar Uddannelsesniveau 16 pct. af brugerne angiver, at de har folkeskolen som højeste uddannelse, fordelt med 4 procentpoint, som har 8. klasse og 12 procentpoint som har 9./10. klasse. 2 pct. har Arbejdsmarkedsuddannelser som højeste uddannelse, mens 7 pct. har en gymnasial uddannelse. Flest respondenter (27 pct.) angiver, at de har en erhvervsuddannelse som højeste uddannelsesniveau, mens næstflest respondenter (26 pct.) angiver at de har en videregående uddannelse på op til 4 år som højeste gennemførte uddannelse. Herudover angiver 16 pct., at de har en videregående uddannelse på over 4 år, mens 6 pct. angiver en anden uddannelse.

13 3 Brugerundersøgelsen 10 I forhold til undersøgelsen i 2004 er der ikke de store udsving i uddannelsesniveau. Lidt færre angiver en erhvervsuddannelse som højest gennemførte uddannelse mens lidt flere angiver, at de har folkeskole (9./10. klasse) og en videregående uddannelse på op til 4 år som højest gennemførte uddannelse. Figur 6. Brugernes fordeling efter uddannelsesniveau Folkeskole (indtil 8. klasse) 4% 4% Folkeskole (9./10. klasse) 12% 10% Arb.mark.udd. 2% 3% Gymnasium, HF, HH, HTX 7% 7% Erhvervsuddannelse Videreg. udd. (op til 4 år) 27% 30% 26% 24% Videreg. udd. (mere end 4 år) 16% 15% Andet 6% 6% Procentfordelingen er baseret på svar. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% CV ets tilgængelighed Arbejdsmarkedsstyrelsen tilføjede oplysninger om CV ets tilgængelighed på deres bruttoliste. Hvis et CV er tilgængeligt kan virksomhederne se CV et og kontakte brugeren. Brugeren kan også vælge at have et ikke tilgængeligt CV, som så ikke kan ses af virksomhederne. 81 pct. af de respondenter, der har besvaret skemaet har et tilgængeligt CV, mens 19 pct. har et CV, der ikke er tilgængeligt.

14 3 Brugerundersøgelsen 11 Oplysningen om tilgængelighed var ikke medtaget i 2004-undersøgelsen. I forhold til den samlede bruttoliste fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er der flere med et tilgængeligt CV, der besvaret undersøgelsen, således er andelen med et tilgængeligt CV på bruttolisten på 76 pct. Figur 7. Brugernes fordeling efter CV ets tilgængelighed Ikke tilgængeligt 19% Tilgængeligt 81% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procentfordelingen er baseret på svar CV ets oprettelsesår Arbejdsmarkedsstyrelsen tilføjede også oplysninger om, hvornår CV et er blevet oprettet på deres bruttoliste. Hovedparten af de respondenter, der besvarer undersøgelsen har oprettet deres CV i Det drejer sig om 27 pct., mens 23 pct. har oprettet deres CV i pct. har oprettet CV et i 2003, mens 15 pct. har oprettet CV et i 2005, 12 pct. i 2004 og 2 pct. i Oplysningen om oprettelsesår var ikke med i 2004-undersøgelsen. I forhold til den samlede bruttoliste fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er der ikke de store forskelle mellem, hvornår brugerne har oprettet CV et og hvem der besvarer skemaet, dog har lidt færre brugere, der har oprettet deres CV i 2007 besvaret undersøgelsen. Figur 8. Brugernes fordeling efter CV ets oprettelsesår % % % % % % 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Procentfordelingen er baseret på svar.

15 3 Brugerundersøgelsen Brugerens jobsituation I dette afsnit belyses jobsituationen for Jobnets brugere. I afsnittet betragtes brugernes beskæftigelsesstatus, ledighedsperioden, for de brugere, som er ledige og brugernes mobilitet Beskæftigelsesstatus 33 pct. af de brugere, der besvarer spørgeskemaet er i et almindeligt job. Yderligere er 9 pct. ansat i en midlertidig stilling, 1 pct. i opsagt stilling, 2 pct. arbejder som selvstændig eller freelance. I alt svarer 45 pct., at de er i job. 3 pct. er under uddannelse. 45 pct. svarer, at de er ledige - fordelt med 27 procentpoint, som er ledige på dagpenge, 8 procentpoint er i job med supplerende dagpenge, 5 procentpoint er i aktivering, 3 procentpoint er ledige på kontanthjælp og 2 procentpoint er ledige dimittender. Endelig svarer 2 pct. af brugerne, at de er på efterløn eller pensionister, mens 6 pct. svarer, at de har en anden beskæftigelsesstatus. I forhold til undersøgelsen i 2004 er der langt flere brugere i et almindeligt job og færre respondenter i gruppen af ledige på dagpenge og i aktivering. Figur 9. Brugernes fordeling efter beskæftigelsesstatus I job 19% 33% I midlertidig stilling Selvstændig, freelance 2% 2% 9% 9% I opsagt stilling Under uddannelse Ledig dimittend 1% 1% 3% 3% 2% 3% Ledig på dagpenge Ledig på kontanthjælp 3% 3% 27% 39% I job med suppl. dagpenge I aktivering 8% 8% 5% 9% Efterløn eller pensionist Andet 2% 1% 6% 4% Procentfordelingen er baseret på svar. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%

16 3 Brugerundersøgelsen Ledighedsperiode De brugere, som svarede, at de er ledige, blev spurgt om, hvor lang tid de havde været ledige. Hovedparten af brugerne, der har gået ledige har gået ledige i under 3 måneder. Det drejer sig om 23 pct. Herefter er der en faldende tendens i forhold til ledighedsperioden, således at den næststørste gruppe er de respondenter, der har gået ledige i mellem 3 og 6 måneder. Den mindste andel ses i gruppen, der har gået ledige i over 4 år. Her angiver 6 pct., at det er tilfældet. Tendensen med flest ledige med kortere ledighedsperioder er væsentlig anderledes end undersøgelsen i 2004, hvor hovedparten af brugerne havde ledighedsperioder på mellem 6 og 12 måneder og mellem 1 og 2 år. Gruppen af ledige med en ledighedslængde på over 4 år er dog steget med 2 procentpoint i forhold til undersøgelsen. Grunden til de kortere ledighedsperioder i 2007-undersøgelsen kan bl.a. skyldes den forbedrede beskæftigelsessituation. Figur 10. Ledige respondenters ledighedsperiode Under 3 måneder Mellem 3 og 6 måneder Mellem 6 og 12 måneder Mellem 1 og 2 år Mellem 2 og 4 år Over 4 år 6% 4% 14% 15% 17% 13% 15% 23% 21% 20% 27% 24% Procentfordelingen er baseret på svar. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Det er naturligvis interessant at få belyst forskellene i ledighedsperioden for de forskellige typer af ledige. Figur 11 viser den gennemsnitlige ledighedslængde (målt i måneder) 3 for de forskellige typer af ledige. Ledige på kontanthjælp svarer således gennemsnitligt, at de har været ledige i 26,8 måneder, mens ledige i aktivering ligger næsthøjest med 21,3 måneder. Ledige på dagpenge og ledige i job med supplerende dagpenge ligger på nogenlunde samme gennemsnitlige ledighedslænge på lidt over 13 måneder, mens ledige dimittender har en ledigheds- 3 Den gennemsnitlige ledighedslængde er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 3 måneder"=1,5, 3-6 måneder =4,5, 6-12 måneder =9, 1-2 år =18, 2-4 år =36 og "Over 4 år"=72.

17 3 Brugerundersøgelsen 14 længde på 11,7 måneder. Gennemsnittet for alle ledige i undersøgelsen er 15,2 måneder. I forhold til undersøgelsen fra 2004 er den samlede gennemsnitlige ledighedslængde faldet med en måned fra 16,2 til 15,2. Ledige på kontanthjælp har fået en lidt længere gennemsnitlig ledighedsperiode, mens ledighedslængden for de øvrige grupper er faldet. Figur 11. Gennemsnitlig ledighedsperiode (i måneder) Fordelt efter ledighedstype Alle 15,2 Ledig dimittend Ledig på dagpenge 11,7 13,7 Ledig på kontanthjælp 26,8 I job med suppl. dagpenge 13,5 I aktivering 21, Den gennemsnitlige ledighedslængde er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 3 måneder"=1,5, 3-6 måneder =4,5, 6-12 måneder =9, 1-2 år =18, 2-4 år =36 og "Over 4 år"=72. Procentfordelingen er baseret på svar. Den gennemsnitlige ledighedsperiode er lavest for brugerne på under 25 år. I gennemsnit går de ledige i 9,1 måned. Ledighedsperioden er stigende med alderen, og mens den gennemsnitlige ledighedsperiode ligger på mellem 10,6-14,7 måneder for de tre midterste aldersgrupper er den 21,6 måneder for brugere på 55 år eller derover. Mellem regionerne er der også forskel i ledighedslængderne, dog ikke så markante, som blev set for de forskellige aldersgrupper. Respondenter i Region Nordjylland har en gennemsnitlig ledighedsperiode på 16,5 måneder, mens brugerne i Region Midtjylland har en gennemsnitlig ledighedslængde på 15,2 måneder, Region Hovedstanden på 15,0 måneder, Region Syddanmark på 14,4 måneder og Region Sjælland på 14,1 måneder Mobilitet I dette afsnit belyses brugernes mobilitet, som kommer til udtryk ved at se på, hvilke og hvor mange kommuner, brugerne søger job i. I dette afsnit sammenlignes ikke med resultaterne fra 2004-undersøgelsen, hvilket skyldes, at kommuneinddelingen er blevet ændret siden sidste rapport, hvor mobiliteten blev vurderet på baggrund af de daværende amter. Brugerne havde først mulighed for at besvare inden for, hvilke regioner, de søgte job. Herefter blev de spurgt om, hvilke konkrete kommuner de ansøgte inden for den enkelte region. Inden for hver enkelt region havde brugeren mulighed for at

18 3 Brugerundersøgelsen 15 afkrydse, at man søgte samtlige kommuner inden for den enkelte region. I gennemgangen af resultaterne i dette afsnit antages det, at svarkategorien alle kommuner i regionen kan udlægges som samtlige kommuner inden for den enkelte region, skønt udsagnet i nogle tilfælde må antages brugt som tilnærmelse 4. I nedenstående figur er vist, hvordan brugerne har søgt i forhold til de enkelte regioner. 31 pct. af brugerne søger job i Region Hovedstanden, som dermed er den region, der har den største søgning. Region Midtjylland søges af 28 pct., mens hhv. 26 pct. og 25 pct. søger Region Sjælland og Region Syddanmark, mens Region Nordjylland har den laveste søgning, idet 19 pct. søger job i denne region. 3 pct. søgte job i Norge/Sverige, mens 4 pct. søgte job i det øvrige EU/Vesteuropa. Endelig søger 4 pct. job i det øvrige udland. Den efterfølgende analyse vil fokusere på jobsøgningen inden for Danmark, og søgningen til udlandet vil ikke blive inddraget i analysen. Figur 12. Hvor søger du job? Region Hovedstaden 31% Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland 26% 25% 28% Region Nordjylland 19% Norge, Sverige Øvrige EU / Vesteuropa Øvrige udland 3% 4% 4% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Brugerne kunne afgive flere svar. Summen af procentfordelingen i hver række er derfor over 100 pct. Procentfordelingen er baseret på svar. For at undersøge brugernes mobilitet i detaljer, er mobiliteten blevet undersøgt på kommuneniveau. Dette gøres via en grafisk fremstilling af alle landets 98 kommuner og procentvis angivelse af, hvor mange brugere, der har søgt i den enkelte kommune. Ser man på samtlige brugeres jobsøgning, som er vist på figur 10, så ses det, at den kommune, der er størst søgning til er Københavns Kommune (27 pct.). Herefter følger en række sjællandske kommuner i og omkring hovedstadsområdet samt Århus (alle har en søgningsgrad på mellem pct) pct. af brugerne sø- 4 Denne problematik er specielt gældende for Bornholms Kommune, som hører til Region Hovedstaden, Her kan det forventes, at brugerne eventuel har markeret alle kommuner i regioner, selvom de ikke søger job i Bornholms Kommune, som er geografisk isoleret i forhold til de øvrige kommuner i regionen.

19 3 Brugerundersøgelsen 16 ger de resterende sjællandske kommuner med undtagelse af Stevns og Odsherreds Kommune, Bornholms regionskommune, de større jyske kommuner Aalborg, Randers, Viborg, Silkeborg, Skanderborg, Vejle, Kolding, Fredericia, samt de to fynske kommuner Middelfart og Odense. De mindst søgte kommuner Læsø, Morsø, Samsø, Ærø og Fanø, som alle samtidig er småøer. Figur 13. Hvor søger du job? På kommuneniveau, alle brugere

20 3 Brugerundersøgelsen 17 Brugerne i Region Hovedstaden søger mest til Københavns Kommune (76 pct.). Herefter følger Frederiksberg Kommune (65 pct.). Herefter følger flere af hovedstadens kommuner og omegnskommuner, som alle søges af mere end 50 pct. af regionens brugere. Resten af regionens kommuner søges af mellem pct. af regionens brugere. Også kommunerne Roskilde, Køge og Greve søges af mellem pct. af regionens brugere. De øvrige sjællandske kommuner søges af mellem pct. af regionens brugere, mens resten af landets kommuner kun søges af 0-5 pct. af regionens brugere. Figur 14. Hvor søger du job? På kommuneniveau, Region Hovedstaden

21 3 Brugerundersøgelsen 18 Region Sjællands brugere søger hovedsageligt til Roskilde Kommune (53 pct.). Herefter følger regions øvrige kommuner (søges af mellem 25 og 50 pct.), bortset fra Stevns Kommune og Odsherred Kommune. Begge kommuner følger blandt kommunerne der søges af mellem 10 og 25 pct. De øvrige kommuner, der søges i dette interval er kommunerne i region Hovedstaden bortset fra Bornholms Kommune, der søges af mellem 5-10 pct. af regionens brugere. De fynske og jyske kommuner søges af mellem 0-5 pct. Figur 15. Hvor søger du job? På kommuneniveau, Region Sjælland

22 3 Brugerundersøgelsen 19 Flest brugerne i region Syddanmark søger job i Odense Kommune (48 pct.). Hernæst følger kommunerne: Kolding (41 pct.), Middelfart (37 pct.), Fredericia (34 pct.), Svendborg (33 pct.), Vejle (31 pct.), Nyborg (31 pct.), Faaborg-Midtfyn (29 pct.), Nordfyns (27 pct.), Haderslev (25 pct.) og Kerteminde (25 pct.). I næste interval med en jobsøgningsgrad på mellem pct. ligger resten af regionens kommuner. Brugerne fra Region Syddanmark søger i 5-10 pct. af tilfældene til de tættest beliggende kommuner fra region Midtjylland samt Randers Kommune og Århus Kommune. I denne gruppe ligger også Slagelse Kommune. Resten af kommunerne søges kun af 0-5 pct. af brugerne i Region Syddanmark. Figur 16. Hvor søger du job? På kommuneniveau, Region Syddanmark

23 3 Brugerundersøgelsen 20 Brugerne fra Region Midtjylland søger hovedsageligt til Århus Kommune. 59 pct. af regionens brugere angiver, at de søger job i Århus Kommune. Hernæst følger regionens andre store kommuner: Silkeborg (38 pct.), Randers (37 pct.), Skanderborg (36 pct.), Viborg (31 pct.), Horsens (29 pct.), Herning (28 pct.) og Odder (26 pct.). Hernæst følger resten af regionens kommuner, på nær Samsø Kommune, med en søgningsgrad på mellem pct. Også Vejle Kommune og Hedensted Kommune søges af brugerne i Region Midtjylland i intervallet pct. Samsø Kommune søges af 5-10 pct. af regionens brugere, hvilket en række andre kommuner også søges med, herunder de tættest beliggende kommuner i regioner Nordjylland (Thisted, Morsø, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg), samt kommunerne Billund, Kolding, Fredericia, Middelfart og Odense fra Region Syddanmark. Figur 17. Hvor søger du job? På kommuneniveau, Region Midtjylland Brugerne i Region Nordjylland søger hovedsageligt job i Aalborg Kommune (70 pct.). Herefter er der størst søgning mod regionens nordligst beliggende kommuner: Hjørring (43 pct.), Brønderslev (43 pct.) og Frederikshavn (39 pct.). De sydligst beliggende kommuner følger herefter: Rebild (30 pct.), Vesthimmerland (27 pct.) og Mariagerfjord (27 pct.). Regionens to sidste kommuner Læsø Kommune og Thisted Kommune er der en søgning til på mellem pct. I samme interval

24 3 Brugerundersøgelsen 21 ligger også kommunerne Randers, Viborg og Århus. Kommunerne Skive, Struer, Holstebro, Silkeborg og Skanderborg søges af 5-10 pct. af regionens brugere. Landets øvrige kommuner søges af mellem 0-5 pct. af regionens brugere. Figur 18. Hvor søger du job? På kommuneniveau, Region Nordjylland Hovedparten af brugerne søger kun job inden for en region, primært bopælsregionen. Det angiver 79 pct. af brugerne, mens 16 pct. angiver, at de søger i to regioner. 2 pct. angiver, at de søger i alle regioner. Figur 19. Antal regioner, som brugeren er villig til at søge job i 1 79% 2 16% % 1% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procentfordelingen er baseret på svar.

25 3 Brugerundersøgelsen 22 Hovedparten af brugerne søger kun job i deres egen region, således angiver 70 pct. af brugerne, at de søger job i egen region. De 70 pct. udgør størstedelen af de brugere, der søger job i én region., hvilket 79 pct. anførte, at de gjorde. For landet som helhed betyder det, at 30 pct. af brugerne søger job uden for egen region. Der er store regionale forskelle på om brugeren kun søger job i sin egen region. I Region Hovedstaden angiver 56 pct. af brugerne, at de kun søger job i egen region. Det er væsentlig færre end i Region Sjælland, hvor andelen, der søger job i egen region er 69 pct., og yderligere færre end de tre øvrige regioner, hvor mellem pct. kun søger job i deres egen region. Figur 20. Andel, som søger job inden for egen region Fordelt efter bopælsregion Alle Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 70% 56% 69% 78% 76% 77% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procentfordelingen er baseret på svar. Kvinderne er mindre mobile end mænd. Andelen af kvinder, der kun søger job i egen region, er 59 pct., mens den tilsvarende andel for mændene ligger på 48 pct. Der er i forhold til alderen forskel på, hvor mobile brugerne er, således angiver 34 pct. af brugerne under 25 år, at de søger i andre regioner end bopælsregionen, mens andelen stiger i takt med alderen stiger, og i gruppen på 55 år eller derover er andelen af brugere, der søger i andre regioner end bopælsregionen på 50 pct. Respondenter med en videregående uddannelse på mere end 4 år er mere mobile end de øvrige uddannelsesgrupper. I gruppen af respondenter med en videregående uddannelse på mere end 4 år angiver 64 pct. at de søger job uden for bopælsregionen, mens andelen for de øvrige uddannelsesgrupper ligger på mellem pct. Når brugernes beskæftigelsesstatus betragtes, er der også forskel på mobiliteten inden for de enkelte grupper. De mest mobile brugere findes blandt ledige dimittender, selvstændige og brugere på efterløn eller pensionister. Her angiver hhv. 60 pct., 60 pct. og 62 pct., at de søger job i andre regioner end bopælsregionen. For de øvrige beskæftigelsesgrupper ligger de tilsvarende andele på mellem pct Søgning til forskellige jobtyper Hovedparten af brugerne søger job inden for administration, HR, økonomi, jura og sprog. 33 pct. søger job inden for denne kategori. Herefter følger kategorierne

26 3 Brugerundersøgelsen 23 pædagogisk, socialt og teologisk arbejde (23 pct.), salg, indkøb og markedsføring (23 pct.) og undervisning, forskning og vejledning (20 pct..). Dernæst følger medie, kultur, turisme, idræt og underholdning (17 pct.), industriel produktion (15 pct.), transport, post, lager- og maskinførerarbejde (15 pct.), hotel, restauration, køkken og kantine (13 pct.), sundhed, omsorg og personlig pleje (13 pct.) og data, it og teleteknik (10 pct.). Alle øvrige kategorier søges af mindre end 10 pct. af brugerne. I forhold til undersøgelsen i 2004 er der kun sket mindre ændringer inden for enkelte kategorier. Der er sket en øget søgning til medie, kultur, turisme, idræt og underholdning (4 procentpoint) og pædagogisk, socialt og teologisk arbejde (4 procentpoint), mens der opleves fald i søgningen på data, it og teleteknik (4 procentpoint) og bygge og anlæg (3 procentpoint). Inden for de øvrige kategorier er udsvingene på mellem 0-2 procentpoint. Figur 21. Brugernes søgning til forkskellige jobtyper Administration, HR, økonomi, jura og sprog Bygge og anlæg Data, it og teleteknik Design, formgivning og grafisk arbejde Hotel, restauration, køkken, kantine Industriel produktion Ingeniørarbejde, teknik og naturvidenskab Jern, metal og auto Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning Nærings- og nydelsesmiddel Pædagogisk, socialt og teologisk arbejde Rengøring, ejendomsservice og renovation Salg, indkøb og markedsføring Sundhed, omsorg og personlig pleje Tekstil og beklædning Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Træ, møbel, glas og keramik Undervisning, forskning og vejledning Vagt, sikkerhed og overvågningsarbejde 6% 9% 10% 14% 7% 7% 13% 11% 15% 15% 6% 8% 5% 7% 6% 6% 17% 13% 5% 5% 23% 19% 9% 10% 23% 23% 13% 12% 4% 4% 15% 14% 3% 4% 20% 18% 4% 4% 33% 32% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Brugerne kunne afgive flere svar. Summen af procentfordelingen i hver række er derfor over 100 pct. Procentfordelingen er baseret på svar.

27 3 Brugerundersøgelsen Brugen af Jobnet I dette afsnit beskrives, hvor ofte brugerne benytter Jobnet. Herefter undersøges, i hvilket omfang brugerne anvender andre jobbanker og hvilke kilder de benytter, når de skal hente information om nye job Anvendelsesfrekvens Jobnet benyttes stort set hver dag af 20 pct. af de brugere, der har besvaret spørgeskemaet. Den største andel, på 29 pct., benytter Jobnet nogle gange om ugen, mens 15 pct. benytter Jobnet én gang om ugen. I alt benytter 64 pct. af de brugere, der har besvaret undersøgelsen mindst én gang om ugen. Mindre hyppig er brugen hos de resterende 36 pct., hvor 15 pct. svarer nogle gange om måneden, 8 pct. svarer én gang om måneden, og 13 pct. svarer, at de stort set aldrig benytter Jobnet. I forhold til undersøgelsen i 2004 er andelen, der benytter Jobnet stort set hver dag steget med 3 procentpoint. Ligeledes er andelen af brugere, der benytter Jobnet nogle gange om ugen steget med 4 procentpoint. Der ses et lille fald i gruppen, der benytter Jobnet en gang om ugen, men samlet set er andelen af brugere, der benytter Jobnet mindst én gang om ugen steget fra 58 pct. til 64 pct. Figur 22. Hvor ofte bruger du Jobnet? Stort set hver dag Nogle gange om ugen En gang om ugen Nogle gange om måneden En gang om måneden Stort set aldrig 20% 17% 25% 15% 16% 15% 18% 8% 10% 13% 15% 29% Procentfordelingen er baseret på svar. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Der er forskel på, hvor ofte brugerne inden for de enkelte aldersgrupper benytter Jobnet. Af brugere på under 25 år benytter 55 pct. Jobnet mindst en gang om ugen. Denne andel stiger med alderen, således benytter 57 pct. af de årige Jobnet mindst en gang om ugen, mens den tilsvarende andel for de årige og årige er hhv. 64 pct. og 68 pct., mens den højeste andel, der benytter Jobnet en gang om ugen findes i gruppen af brugere på 55 år eller derover. I denne gruppe angiver 72 pct., at de benytter Jobnet mindst en gang om ugen.

28 3 Brugerundersøgelsen 25 I forhold til bopælsregion skiller Region Hovedstaden sig ud fra de øvrige regioner. Kun 59 pct. af brugerne i Region Hovedstaden benytter Jobnet mindst en gang om ugen, mens de tilsvarende andele for de øvrige regioner ligger på mellem pct. Brugere med en videregående uddannelse på mere end 4 år bruger endvidere Jobnet mindre hyppigt end brugere med en anden uddannelsesbaggrund. 56 pct. af brugerne med en videregående uddannelse på mere end 4 år bruger Jobnet mindst en gang om ugen, mens andelen for de øvrige uddannelsesgrupper ligger på mellem pct. Når jobsituationen betragtes er der også her forskel på, hvor ofte Jobnet benyttes. Den højeste hyppighed i brugen af Jobnet ses for de grupper, der ikke har noget job eller sidder i en opsagt stilling. Ledige på dagpenge besøger med den højeste frekvens Jobnet mindst en gang om ugen (85 pct.). Herefter følger ledige dimittender (77 pct.), ledige i aktivering (76 pct.), ledige på kontanthjælp (73 pct.), ledige i job med supplerende dagpenge (72 pct.) og personer i en opsagt stilling (72 pct.). Blandt personer i en midlertidig stilling besøger 63 pct. Jobnet mindst en gang om ugen, mens andelen for brugere i job, selvstændige, under uddannelse og brugere på efterløn eller pensionister ligger på mellem pct. Naturligt nok ses også den største hyppighed i brugen af Jobnet blandt de brugere der har et tilgængeligt CV, da disse må formodes at være mere jobsøgende. Således angiver 67 pct. i denne gruppe, at de benytter Jobnet mindst en gang om ugen, mens den tilsvarende andel for personer med et ikke tilgængeligt CV er 54 pct.

29 3 Brugerundersøgelsen 26 Det er i dette afsnit specielt undersøgt, om ledighedslængden har sammenhæng med, hvor hyppigt ledige anvender Jobnet. I forhold til hvor længe brugerne har været ledige, er der også forskel på, hvor hyppigt Jobnet anvendes. Hvis der ses bort fra de ledige, der har været ledige i under 3 måneder, er der en faldende tendens i forhold til hvor ofte der benyttes Jobnet mindst én gang om ugen. Fra 84 pct. i gruppen af ledige, der har været ledige imellem 3 og 6 måneder til 73 pct. blandt de ledige, der har været ledige i mere end 4 år. Figur 23. Andel ledige, som anvender Jobnet mindst én gang om ugen Fordelt efter ledighedslængde Alle ledige 84% Under 3 måneder 81% Mellem 3 og 6 måneder 84% Mellem 6 og 12 måneder Mellem 1 og 2 år Mellem 2 og 4 år 80% 80% 82% Over 4 år 73% 65% 70% 75% 80% 85% Procentfordelingen er baseret på svar Jobnet i forhold til andre jobbanker Det blev undersøgt om Jobnet var brugernes foretrukne jobbank. 16 pct. af Jobnets brugere angiver, at de kun bruger Jobnet, mens 33 pct. svarer, at de mest bruger Jobnet. Dermed har næsten halvdelen af brugerne Jobnet som deres primære jobbank. 34 pct. bruger Jobnet på lige fod med andre jobbanker, mens 18 pct. angiver, at de har andre jobbanker som deres primære.

30 3 Brugerundersøgelsen 27 Sammenlignet med undersøgelsen i 2004 er andelen er brugerne, der kun bruger Jobnet eller mest bruger Jobnet steget med 6 procentpoint til 49 pct. Andelen der mest bruger andre jobbanker ligger på samme niveau som i Figur 24. Hvor meget bruger du Jobnet sammenlignet med andre jobbanker? Jeg bruger kun Jobnet 16% 16% Jeg bruger mest Jobnet 27% 33% Jeg bruger Jobnet på lige fod med andre banker 34% 39% Jeg bruger mest andre jobbanker 18% 18% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Procentfordelingen er baseret på svar pct. af Jobnets kvindelige brugere har angivet, at de har Jobnet som deres foretrukne jobbank 5 mod 44 pct. af mændene. I forhold til alder er det de unge under 25 år, som i særlig grad har Jobnet som deres foretrukne jobbank, idet 65 pct. kun bruger Jobnet eller bruger Jobnet mest. De midterste aldersgrupper ligger med andele på pct., mens andelen er 52 pct. blandt respondenter over 55 år. 5 Kategorierne Jeg bruger kun Jobnet og Jeg bruger mest Jobnet benyttes til kategoriseringen foretrukken jobbank.

31 3 Brugerundersøgelsen 28 Regionalt er der store forskelle på om brugerne omfatter Jobnet som deres foretrukne Jobbank I Region Hovedstaden mener kun 35 pct. af brugerne, at Jobnet er deres foretrukne jobbank, mens andelen for Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland ligger på hhv. 50 pct., 53 pct. og 52 pct. Den højeste andel af brugere, der har Jobnet som deres foretrukne Jobbank findes i Region Nordjylland, hvor 60 pct. angiver, at Jobnet er deres foretrukne. 34 pct. af brugerne, der bor i udlandet har Jobnet som deres foretrukne jobbank. Figur 25. Andel, som har Jobnet som enten kun bruger Jobnet eller bruger Jobnet mest Fordelt efter region Alle 48% Region Hovedstaden 35% Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 50% 53% 52% 60% Udlandet 34% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Procentfordelingen er baseret på svar.

32 3 Brugerundersøgelsen 29 I forhold til brugernes uddannelsesbaggrund er der også forskel på om Jobnet er brugernes foretrukne jobbank. Blandt de brugere, der har gået i folkeskole op til 8. klasse betragter 70 pct. Jobnet som deres foretrukne jobbank. Denne andel falder i takt med brugernes uddannelsesniveau. Den laveste andel på 23 pct. ses blandt brugerne med en videregående uddannelse på mere end 4 år. Figur 26. Andel, som har Jobnet som deres primære valg af jobbank Fordelt efter uddannelsesniveau Alle 48% Folkeskole (til og med 8. klasse) Folkeskole (9./10. klasse) Arb.mar.udd. 66% 64% 70% Gymnasium, HF, HH, HTX Erhvervsuddannelse 55% 55% Videreg. udd. (op til 4 år) 40% Videreg. udd. (mere end 4 år) 23% Andet 58% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% I forhold til brugernes beskæftigelsesstatus er der også forskel på, om brugerne har Jobnet som deres foretrukne jobbank. Blandt ledige dimittender (28 pct.) og selvstændige (35 pct.) ses de laveste andele, mens ledige på kontanthjælp (67 pct.), ledige i job med supplerende dagpenge (55 pct.) og brugere på efterløn eller pensionister (55 pct.) har de højeste andele Jobsøgningskilder Brugerne skulle angive, hvilke kilder de for det meste bruger til at skaffe sig information om ledige job. Fire ud fem af brugerne angiver, at de benytter jobbanker på nettet, når de skal finde information om ledige job. Herefter følger 60 pct., der benytter aviser som kilde, 40 pct. søger uopfordret, 36 pct. benytter deres faglige netværk, 29 pct. benytter venner, familie og bekendte. Endelig svarer 22 pct. at de benytter deres jobcenter til at finde information om nye job og 16 pct. benytter fagblade. I forhold til undersøgelsen er der ikke ændret på rækkefølgen for, hvor brugerne henter information om nye job. Der er dog sket forskydninger i, hvor mange der benytter de enkelte kilder til søgning. 2 procentpoint flere benytter jobbanker på nettet til at søge information. Dette er den eneste kilde, hvor flere angiver, at de benytter denne. 5 procentpoint færre benytter aviser, 4 procentpoint færre søger

33 3 Brugerundersøgelsen 30 uopfordret, 4 procentpoint færre får information fra deres jobcenter 6, 2 procentpoint færre henter information fra fagbladene, 1 procentpoint færre henter information fra venner, familie og bekendte, mens samme antal henter information fra deres faglige netværk. Figur 27. Hvor henter du for det meste information om ledige job? Fra jobbanker på nettet Fra mit jobcenter Fra aviser Fra fagblade Fra venner, familie og bekendte Fra mit netværk / mine kontakter Jeg søger uopfordret 22% 26% 16% 18% 29% 30% 36% 36% 40% 44% 60% 65% 80% 78% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Brugerne kunne afgive flere svar. Summen af procentfordelingen i hver række er derfor over 100 pct. Procentfordelingen er baseret på svar. Kvinder benytter i højere grad jobbanker på nettet til at hente mest information om ledige jobs. 82 pct. af kvinderne angiver, at benytter denne kilde, mens den tilsvarende andel for mændene er 78 pct. Kvinderne benytter også i højere grad aviserne i deres jobsøgning. 63 pct. af kvinderne angiver, at de bruger denne kilde til at søge efter nye jobs, mens mændenes andel er 56 pct. Til gengæld benytter mændene i højere grad deres faglige netværk, når de skal hente information om nye jobs. 40 pct. af mændene angiver, at de benytter denne kilde, mens 34 pct. af kvinderne benytter faglige netværk. De tre yngste aldersgrupper angiver i lavere omfang end de to ældste aldersgrupper, at de benytter aviser som kilde til at finde information om nye jobs. Aldersgruppen af brugere på under 25 år benytter i højere grad end de øvrige aldersgrupper information fra venner, familie og bekendte og i mindre grad faglige netværk. Der er forskelle på, hvilke kilder, der benyttes, når der ses på hvilken uddannelsesbaggrund brugerne har. Således benytter brugerne med den korteste uddannelse i højere grad deres jobcenter og aviser som kilde til at finde information om ledige job end brugerne med en længere uddannelse. Ydermere benytter brugerne med længere uddannelser i højere grad end brugerne med anden uddannelsesbaggrund 6 I undersøgelsen fra 2004 hed kategorien Fra Arbejdsformidlingen.

34 3 Brugerundersøgelsen 31 jobbanker på nettet, fagblade og faglige netværk som kilde, når de skal finde information om ledige job. 3.5 Jobnets CV-bank Dette afsnit gengiver brugernes opfattelse af, om de har oprettet et CV. Efterfølgende kigges der på om brugerne har fundet det let at oprette CV et, om de har et CV liggende i andre CV-banker end Jobnet og hvem der har hjulpet med at udarbejde CV et. Endelig belyses, hvor stor en andel af brugere, der har modtaget henvendelse fra virksomheder, og efterfølgende hvor mange der på baggrund af denne kontakt, har taget kontakt til virksomhederne Oprettelse af CV Deltagerne i denne undersøgelse er fremkommet ved at foretage et udtræk over alle personer med et aktivt CV i Jobnets CV-bank og en syntaktisk gyldig adresse. Selv om alle deltagere i undersøgelsen definitorisk på et tidspunkt har oprettet et CV, er det dog ikke alle, der svarer ja til, at de har oprettet et CV. Det kan f.eks. skyldes, at en bruger må afbryde oprettelsen midtvejs og ikke efterfølgende gør det færdigt. 98 pct. af brugerne bekræfter, at de har prøvet at oprette et CV i CV-banken. I forhold til undersøgelsen i 2004 er andelen af respondenter, der har oprettet et CV den samme. Figur 28. Har du oprettet et CV i Jobnet? Ja 98% 98% Nej 2% 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 120% Brugerne havde mulighed for at svare ved ikke, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på svar. Brugere på under 25 mener i lavere grad end de øvrige grupper, at de har oprettet et CV, således angiver 93 pct. af personerne på under 25 år, at de har oprettet et CV, mens de tilsvarende andele for de øvrige aldersgrupper ligger på mellem pct. Regionalt er det kun brugere, der bor i udlandet, der adskiller sig fra de øvrige. I denne gruppe angiver 92 pct. at de har oprettet et CV, mens andele for de øvrige grupper ligger på mellem pct. For samtlige ledige brugere på nær ledige på kontanthjælp angiver 100 pct., at de har oprettet et CV. Den tilsvarende andel er for ledige på kontanthjælp på 97 pct.,

35 3 Brugerundersøgelsen pct. og for personer i en midlertidig stilling. For de øvrige grupper ligger andelene på mellem pct. I gruppen der har oprettet CV et i 2007 mener 94 pct. de har oprettet et CV, mens den tilsvarende andel for de øvrige grupper ligger på pct Let at oprette CV Brugerne af Jobnet blev også bedt om, at forholde sig til udsagnet om, hvorvidt brugerne oplevede det som let at oprette et CV på Jobnet. Brugerne havde mulighed for at svare ved ikke på spørgsmålet. De 3 pct. der gjorde dette, er ikke medtaget i de efterfølgende beregninger. 28 pct. af brugerne er meget enige i, at det er let at oprette et CV på Jobnet. 58 pct. er overvejende enige, hvilket betyder, at mere end 86 pct. mener det er let at oprette et CV på Jobnet. 10 pct. angiver, at de er overvejende uenige i udsagnet, mens 4 pct. er meget uenige. Spørgsmålet var ikke med i undersøgelsen fra Figur 29. Det er let for mig at oprette et CV på Jobnet Meget enig 28% Overvejende enig 58% Overvejende uenig 10% Meget uenig 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Brugerne havde mulighed for at svare ved ikke, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på svar. Kvinderne mener generelt, at det er lettere at oprette et CV på Jobnet end mændene. 86 pct. af kvinderne er enten meget enige eller overvejende enige i udsagnet, mens andelen blandt mændene er 83 pct. På de øvrige baggrundsvariable er der ikke de store forskelle mellem grupperne Anvendelse af andre CV-banker 56 pct. af brugerne, der har angivet, at de har oprettet et CV angiver, at de ikke har lagt deres CV ind på andre CV-banker på internettet. 18 pct. svarer, at de har et CV liggende i én anden bank, mens 26 pct. svarer, at de har et CV liggende i flere andre CV-banker. I alt har 44 pct. af CV-indehaverne i undersøgelsen således deres CV liggende i andre jobbanker.

36 3 Brugerundersøgelsen 33 I forhold til undersøgelsen i 2004 er der ikke sket de store forskydninger, når det drejer sig om, hvor mange, der har deres CV liggende i andre CV-banker. Figur 30. Har du også lagt dit CV ind i andre CV-banker på nettet? Ja, én anden CV-bank 18% 16% Ja, flere andre CVbanker 26% 27% Nej 56% 57% Procentfordelingen er baseret på svar. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Mænd lægger i højere grad end kvinder deres CV ud på andre CV-banker, således angiver 49 pct. af mændene, at de enten har lagt deres CV i én eller flere andre jobbanker, mens 41 pct. af kvinderne angiver det samme. Regionalt set skiller Region Hovedstaden sig ud fra de øvrige regioner. Her angiver 51 pct. af brugerne, at de har deres CV liggende i én eller flere CV-banker, mens de øvrige regioner ligger med en tilsvarende andel på mellem pct. I forhold til uddannelsesniveau er der en klar tendens til at jo længere uddannelse brugeren har, jo højere andel har deres CV liggende i andre CV-banker. For personer med en videregående uddannelse på mere end 4 år svarer 63 pct., at de har deres CV liggende i én eller flere andre CV-banker. I den modsatte ende af uddannelseskategorierne ligger de personer, der har en folkeskoleuddannelse til og med 8. klasse. Her angiver 22 pct., at de har deres CV liggende i andre CVbanker. Brugerne med et tilgængeligt CV har i højere grad deres CV liggende i flere CVbanker, således angiver 45 pct. at de har lagt deres CV i andre CV-banker, mens den tilsvarende andel er 41 pct. blandt personer med et ikke tilgængeligt CV. I forhold til CV ets oprettelsesår adskiller gruppen af brugere, der har oprettet CV et i 2002 sig fra de øvrige oprettelsesår. I denne gruppe angiver 62 pct., at de har lagt deres CV i andre CV-banker, mens de øvrige grupper ligger med andele på mellem pct Hjælp til at udarbejde CV Halvdelen af brugerne svarer, at de ikke har fået hjælp til at udarbejde CV et. De hyppigst anvendte kilder til hjælp er a-kassen/fagforeningen (19 pct.), kursusdeltagelse (16 pct.) og jobcenteret (15 pct.). 12 pct. har fået hjælp fra venner eller familie. Endelig nævner 1-2 pct., at de har fået hjælp fra kommunen, Jobnets e- kursus og Jobnetsupporten. 3 pct. angiver, at de har fået hjælp fra andre.

37 3 Brugerundersøgelsen 34 I forhold til undersøgelsen i 2004 er andelen der ikke har fået hjælp den samme. Til gengæld er andelen, der har fået hjælp fra a-kassen eller fagforeningen steget med 8 procentpoint. Andelen der har fået hjælp fra deres jobcenter er til gengæld faldet med 3 procentpoint 7. De øvrige grupper ligger på nogenlunde samme niveau som sås i 2004-undersøgelsen. Grunden til den forøgede mængde brugere, der får hjælp til deres CV fra a-kassen/fagforeningen kan være, at a-kassen fra 2007 har fået den endelige godkendelse af de lediges CV er lagt under sig. Figur 31. Har du fået hjælp til at lave dit CV nogen af disse steder? Kommunen A-kassen, fagforeningen Mit jobcenter På et kursus, hos en konsulent Venner eller familie Jobnet e-kursus Jobnetsupporten Nej, ingen steder Andre 2% 1% 2% 2% 1% 1% 3% 2% 19% 11% 15% 18% 16% 18% 12% 11% 50% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Brugerne kunne afgive flere svar. Summen af procentfordelingen i hver række er derfor over 100 pct. Procentfordelingen er baseret på svar. Brugere på under 25 år har i højere grad end de øvrige aldersgrupper fået hjælp fra kommunen og i lavere grad fået hjælp fra a-kassen/fagforeningen, således har 6 pct. fået hjælp fra kommunen. Blandt de øvrige aldersgrupper har 1-2 pct. fået hjælp fra a-kassen/fagforeningen. 15 pct. af personer på under 25 år har fået hjælp af a-kassen/fagforeningen, mens den tilsvarende andel ligger på pct. for de øvrige aldersgrupper. I øvrigt er der en stigende tendens i forhold til alderen til, at man har fået hjælp via kursusdeltagelse og faldende tendens i forhold til alder til at familie og venner har hjulpet. Endvidere ses det, at jo højere uddannelsesniveau, desto lavere er andelen, som har fået hjælp til at udarbejde CV et. Andelen er pct. blandt gymnasialt og videregående uddannede, mens den er pct. blandt brugere, som har folkeskolen (9./10. klasse)/arbejdsmarkedsuddannelse som baggrund, og 69 pct. blandt dem, der har gået i folkeskole til 8. klasse. 7 I undersøgelsen fra 2004 hed kategorien Arbejdsformidlingen.

38 3 Brugerundersøgelsen 35 Blandt de brugere, der oprettede deres CV i 2007 har færre fået hjælp til deres CV fra deres jobcenter og via kursusdeltagelse. Denne gruppe har i lavere omfang end de øvrige grupper fået hjælp, således angiver 56 pct., at de ikke har fået hjælp, mens den tilsvarende andel for de øvrige grupper er mellem pct. Dette kan skyldes, at der i denne gruppe ligger en hel del brugere, der ikke har haft tilknytning i særlig lang tid til deres jobcenter eller endnu ikke har nået at få hjælp til at udarbejde et CV fra f.eks. a-kassen Henvendelser fra virksomheder Effekten af at have et CV liggende i Jobnets CV-bank belyses i dette afsnit ud fra andelen af brugere, der har oplevet at modtage henvendelse fra en arbejdsgiver. 38 pct. af brugerne har oplevet at modtage henvendelser på baggrund af et CV i Jobnets CV-bank - heraf har 21 pct. modtaget mindst to henvendelser, mens de øvrige 17 pct. har modtaget én henvendelse. Sammenlignet med undersøgelsen i 2004 er der sket en markant stigning på 14 procentpoint, idet der sidste år tilsammen var 24 pct., der svarede, at de havde modtaget en eller flere henvendelser. Af de 14 procentpoints stigning henfører de 11 procentpoint til en stigning i brugere, der har modtaget henvendelser fra virksomhederne flere gange. Figur 32. Har dit CV givet nogen henvendelser fra virksomheder? Ja, én gang 17% 14% Ja, flere gange 10% 21% Nej 62% 76% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Procentfordelingen er baseret på svar Mænd oplever i højere grad end kvinder, at de får henvendelser fra virksomheder, således angiver 43 pct. af mændene, at de har fået henvendelser fra virksomheder, mens den tilsvarende andel for kvinderne er 35 pct. Der er i fohold til brugernes alder også forskel på, hvor mange henvendelser brugerne får. Blandt brugerne, der er 55 år eller derover har 35 pct. oplevet af få henvendelser fra virksomhederne, mens pct. af brugerne i de øvrige aldersgrupper har fået henvendelser. Regionalt er der også forskelle. I Region Nordjylland har 33 pct. af brugerne oplevet at få henvendelser, mens de tilsvarende andele for de øvrige regioner ligger på mellem pct.

39 3 Brugerundersøgelsen 36 I forhold til uddannelsesniveau ligger brugere med en gennemført folkeskoleuddannelse med 8. klasse som højeste klassetrin (33 pct.) og brugere med videregående uddannelse på mere end 4 år lavest (31 pct.), mens andelen på de mellemliggende uddannelsesniveauer ligger på pct. I forhold til CV ets oprettelsesår er der også forskel i forhold til, om brugerne har fået henvendelser fra virksomheder. Jo længere, man har haft CV et liggende, i jo højere grad har brugerne oplevet at få henvendelser, således har 53 pct. af de personer, der har oprettet deres CV i 2002 fået henvendelser, mens kun 31 pct. af de brugere, der oprettede deres CV i 2007 har fået Kontakt til virksomheder De brugere, som har oplevet at blive kontaktet af virksomheder, har herefter tilkendegivet, hvorledes de har håndteret henvendelsen. 63 pct. angiver, at de i alle tilfælde kontaktede virksomheden, mens 16 pct. ikke kontaktede virksomheden efter henvendelsen. De sidste 21 pct. svarer, at de i nogle tilfælde kontaktede virksomheden. I forhold til 2004-undersøgelsen ses der en lille stigning i andelen, der reagerer på hver eneste henvendelse. Ydermere falder andelen der slet ikke reagerer på virksomhedernes henvendelser med 8 procentpoint, således at de kun udgør 16 pct. Figur 33. Kontaktede du de virksomheder, der rettede henvendelse til dig? Ja, i alle tilfælde 63% 62% Ja, i nogle tilfælde 15% 21% Nej 16% 24% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Procentfordelingen er baseret på svar De ældste brugere er mest imødekommende over for henvendelser, således svarer 68 pct. af brugerne på 55 år eller derover, at de besvarer alle henvendelser. Der ses en faldende tendens i forhold til alderen, og 53 pct. af brugerne i alderen 25 år eller derunder svarer på alle henvendelser. Hvis de brugere, der svarer i nogle tilfælde medtages udlignes noget af forskellen dog, men de yngste aldersgrupper svarer dog i lavere grad end de øvrige på henvendelserne. I forhold til uddannelse besvarer de brugere, der har en folkeskoleuddannelse med 8. klasse i lavere grad end de øvrige uddannelsesgrupper på virksomhedernes henvendelser. 24 pct. angiver, at de ikke besvarer virksomhedernes henvendelser,

40 3 Brugerundersøgelsen 37 mens de øvrige uddannelsesgrupper ligger på mellem pct., der ikke besvarer virksomhedernes henvendelser. I forhold til beskæftigelsesstatus vidner svarene om, at brugere i en opsagt stilling og ledige, som er på dagpenge eller kontanthjælp, er mest imødekommende over for de henvendelser, de måtte modtage - hhv. 89 pct., 87 pct. og 86 pct. svarer, at de i alle eller nogle tilfælde har taget kontakt. De øvrige grupper besvarer henvendelserne i pct. af tilfældene. Figur 34. Kontaktede du de virksomheder, der rettede henvendelse til dig? Fordelt på beskæftigelsesstatus I job I midlertidig stilling Selvstændig I opsagt stilling Under uddannelse Ledig dimittend Ledig på dagpenge Ledig på kontanthjælp I job m. suppl. dagpenge I aktivering På efterløn el. pensionist Andet 58% 65% 63% 65% 57% 59% 68% 57% 65% 64% 63% 64% 24% 20% 21% 24% 24% 22% 19% 29% 17% 19% 19% 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, i alle tilfælde Ja, i nogle tilfælde Procentfordelingen er baseret på svar. 3.6 Jobsøgning med Jobnet og andre jobbanker I dette afsnit præsenteres, hvorledes brugerne anvender jobbanken i Jobnet i jobsøgningsprocessen. Indledningsvis belyses hvor mange brugere, som anvender jobbanken til at søge efter jobannoncer. Herefter følger en vurdering af jobannoncernes relevans, antallet af relevante jobannoncer og om brugerne oplever de får flere relevante jobannoncer fra Jobnet end fra andre jobbanker. Dernæst følger en kortlægning af, hvor ofte brugerne søger job, de har fundet på Jobnet og hvor mange de søger alt i alt. Afsluttende kortlægges, hvordan brugeren formidler sin jobansøgning til arbejdsgiveren Søgning efter jobannoncer 91 pct. af brugerne har prøvet at søge efter jobannoncer i jobbanken, mens 9 pct. aldrig har gjort det.

41 3 Brugerundersøgelsen 38 I forhold til undersøgelsen i 2004 er der sket en lille stigning på 1 procentpoint i antallet af brugere, der har prøvet at søge efter jobannoncer i jobbanken. Figur 35. Har du søgt efter jobannoncer i Jobnet? Ja 91% 90% Nej 9% 10% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Brugerne havde mulighed for at svare ved ikke, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på svar. Kvinder søger i lidt større omfang jobannoncer end mænd. 92 pct. af kvinderne angiver, at de har søgt efter jobannoncer på Jobnet, mens 89 pct. af mændene har. Imellem aldersgrupperne er der også mindre udsving, således er der færre i de yngste aldersgrupper, der har søgt efter jobannoncer og lidt flere blandt de ældste aldersgrupper. Regionalt har 89 pct. af brugerne i Region Hovedstaden søgt efter jobannoncer, mens pct. har søgt i de øvrige regioner. For de respondenter, der bor i udlandet har 85 pct. søgt. I forhold til brugernes uddannelsesbaggrund er tilbøjeligheden til at søge efter jobannoncer i jobbanken mindst blandt brugere med hhv. lavest eller højest uddannelsesniveau. Blandt brugere, som har folkeskolens 8. klasse som højest gennemførte uddannelse har 89 pct. søgt efter jobannoncer, blandt brugere med folkeskolens 9. eller 10. klasse har 90 pct. søgt, mens 89 pct. af brugere med videregående uddannelse på mere end 4 år har søgt. De øvrige uddannelsesgrupper ligger alle med en søgningsfrekvens på 92 pct. Endelig er der en tydelig tendens til, at de brugere der er i midlertidige eller opsagte stillinger eller er ledige i højere grad har søgt efter jobannoncer. For disse grupper ligger andelen, der har søgt efter jobannoncer på mellem pct., mens de øvrige grupper ligger med andele på mellem pct Relevansen af jobannoncerne Lidt over halvdelen af brugerne oplever, at de af og til finder jobannoncer som er relevante for dem. 16 pct. oplever, at de ofte finder relevante jobannoncer, hvilket betyder, at ca. to ud af tre brugere minimum finder relevante jobannoncer af og til. 26 pct. oplever, at de sjældent finder relevante jobannoncer, mens 5 pct. angiver,

42 3 Brugerundersøgelsen 39 at de aldrig finder relevante jobannoncer. 2 pct. har svaret ved ikke. De brugere, der har svaret ved ikke er ikke medtaget i de følgende beregninger. Spørgsmålet blev ikke stillet i undersøgelsen i Figur 36. Hvor ofte finder du annoncer på Jobnet, der er relevante for dig? Ofte 16% Af og til 51% Sjældent 26% Aldrig 5% Ved ikke 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Procentfordelingen er baseret på svar. Kvinder oplever oftere end mænd, at de finder relevante jobannoncer, således angiver 70 pct. af kvinderne, at de ofte eller af og til finder relevante jobannoncer. Hos mændene er den tilsvarende andel 62 pct. Regionalt adskiller Region Hovedstaden sig fra de øvrige regioner, idet kun 57 pct. oplever, at de finder relevante jobannoncer ofte eller af og til. For de øvrige regioner ligger de tilsvarende andele på mellem pct. I forhold til uddannelsesniveau angiver 53 pct. af brugerne med en videregående uddannelse på mere end 4 år, at de ofte eller af og til finder relevante jobannoncer, mens andelene for de øvrige udannelsesgrupper ligger på mellem pct. Når brugernes beskæftigelsesstatus betragtes, oplever de selvstændige kun, at de finder relevante jobannoncer ofte eller af og til i 44 pct. af tilfældene. Blandt brugere på efterløn eller pensionister er andelen 57 pct., mens de øvrige jobgrupper ligger med andele på mellem pct Tilfredshed med antallet af relevante jobannoncer 67 pct. af brugere mener, at de får for få af relevante annoncer, mens 31 pct. mener det er tilpas. 2 pct. angiver, at de får for mange relevante jobannoncer. I spørgsmålet var der også mulighed for at svare ved ikke. 10 pct. af brugerne benyttede denne mulighed, men de er ikke medtaget i de efterfølgende beregninger. I forhold til 2004-undersøgelsen 8 er der blevet flere brugere, der oplever, at de får for få relevante jobannoncer. Denne andel er steget 2 procentpoint. Samtidig er 8 I 2004-undersøgelsen var spørgsmålet formuleret: Hvor tilfreds er du med antallet af jobannoncer du finder?.

43 3 Brugerundersøgelsen 40 andelen af brugere, der mener, de får tilpas relevante jobannoncer faldet med 3 procentpoint. Figur 37. Hvad synes du om antallet af annoncer, der er relevante for dig? For mange 2% 1% Tilpas 31% 34% For få 67% 65% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Procentfordelingen er baseret på svar Brugerne med bopæl i udlandet har en anden oplevelse af antallet af relevante annoncer de modtager, end brugere fra de øvrige regioner. Her angiver 40 pct., at de er tilfredse med antallet af relevante annoncer, mens andelene for de øvrige regioner ligger på mellem pct. Endvidere angiver 6 pct. af brugere med udlandsbopæl mod 1-2 pct. i de øvrige regioner, at de får for mange relevante annoncer. Brugere med en videregående uddannelse er i mindre grad end de øvrige uddannelsesgrupper tilfredse med antallet af relevante jobannoncer. Blandt brugere med en videregående uddannelse på op til 4 år angiver 30 pct., at de oplever antallet af relevante annoncer som tilpas, mens andelen kun er 20 pct. blandt brugere med en videregående uddannelse på mere 4 år. For de øvrige uddannelsesgrupper oplever pct., at de får et tilpas antal relevante jobannoncer. Også når der ses på beskæftigelsesstatus er der forskel mellem de enkelte grupper. Her oplever de ledige dimittender kun i 20 pct. af tilfældene, at de får tilpas antal relevante jobannoncer. Blandt de selvstændige er andelen 24 pct., mens andelene for de øvrige grupper ligger noget højere på mellem pct Relevante jobannoncer i forhold til andre jobbanker Brugerne af Jobnet blev i undersøgelsen bedt om, at forholde sig til et udsagn om de på Jobnet kunne finde flere relevante jobannoncer end på andre jobbanker. Brugerne havde mulighed for at svare ved ikke på spørgsmålet. De 20 pct. der svarede ved ikke er et udtryk for de mange brugere, der kun benytter Jobnet ikke har kunnet besvare på dette spørgsmål. De der svarede ved ikke er ikke medtaget i de efterfølgende beregninger. 9 pct. af brugerne er meget enige i, at de kan finde flere relevante jobannoncer på Jobnet end på andre jobbanker. 37 pct. er overvejende enige, hvilket vil sige, at 46

44 3 Brugerundersøgelsen 41 pct. mener, at de kan finde flere relevante jobannoncer på Jobnet end på andre jobbanker. 34 pct. angiver, at de er overvejende uenige i udsagnet, mens 20 pct. er meget uenige. Spørgsmålet var ikke med i undersøgelsen fra Figur 38. På Jobnet kan jeg finde flere relevante jobannoncer end på andre jobbanker Meget enig 9% Overvejende enig Overvejende uenig 34% 37% Meget uenig 20% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Brugerne havde mulighed for at svare ved ikke, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på svar. Kvinderne mener i højere grad end mændene, at de kan finde flere relevante jobannoncer på Jobnet end på andre jobbanker. Således angiver 49 pct. af kvinderne at de er meget enige eller overvejende enige i udsagnet, mens den tilsvarende andel blandt mændene er 41 pct. I forhold til brugernes alder er der også forskel på om de oplever, at de kan finde flere relevante jobannoncer på Jobnet end på andre jobbanker. Således angiver 61 pct. af brugerne på under 25 år, at de kan finde flere relevante job på Jobnet end på andre jobbanker. Den tilsvarende andel for brugere på 55 år eller derover ligger på 50 pct., og ligger således over de tre sidste aldersgrupper som ligger på mellem pct. Regionalt set er der også store forskelle. I Region Nordjylland er der flest brugere, der er meget enige eller enige i, at de kan finde flere relevante jobannoncer på Jobnet end på andre jobbanker. Her angiver 54 pct. at de er enten meget enige eller overvejende enige i udsagnet. Den tilsvarende andel for brugerne i Region Hovedstaden er på 35 pct., altså væsentlig lavere end de øvrige tre regioner og brugere bosat i udlandet, der ligger med en andel på mellem pct. I forhold til uddannelse oplever brugerne med den korteste uddannelse at der er flere relevante jobannoncer på Jobnet end på andre jobbanker. Hele 67 pct. af brugere med en folkeskoleuddannelse op til 8. klasse erklærer sig meget enige eller overvejende enige i udsagnet. Denne andel falder i takt med uddannelseslængden, og den laveste enighed i udsagnet ses blandt brugere med en videregående uddannelse på mere end 4 år. I denne grupper erklærer 22 pct. af brugerne sig meget enige eller overvejende enige i udsagnet.

45 3 Brugerundersøgelsen 42 I forhold til beskæftigelsesgrupper er der færrest blandt selvstændige (33 pct.) og ledige dimittender (27 pct.), der mener, at de finder flere relevante jobannoncer på Jobnet end på andre jobbanker. De højeste andele ses for brugere under uddannelse (59 pct.) og ledige på kontanthjælp (55 pct.) Jobsøgningsfrekvens Brugernes jobsøgningsfrekvens afdækkes ved, at brugerne angiver, hvor mange job fra Jobnet, de søger en typisk måned. 21 pct. angiver, at de ingen job søger om måneden, mens 37 pct. har søgt 1-2 job, og 27 pct. søger 3-5 job, 10 pct. søger 6-10 job og endelig er der 6 pct. af jobbankens brugere, der søger mere end 10 job om måneden. Dermed er jobsøgningsfrekvensen forøget i forhold til 2004-undersøgelsen. I 2007 ligger andelen, der ingen job søger 3 procentpoint lavere, mens andelen, der har søgt 3-5 og 6-10 job og mere end 10 job på en typisk måned ligger hhv. 4, 3 og 3 procentpoint højere. I gennemsnit søger jobbankens brugere 3,2 job fra Jobnet om måneden. 9 Dette er en væsentlig stigning i forhold til 2004, hvor brugerne i gennemsnit ud fra samme definition søgte 2,5 job. Figur 39. Hvor mange job fra jobbanken søger du på en typisk måned? Ingen 21% 24% % 43% % 23% 6-10 Mere end 10 7% 6% 3% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Procentfordelingen er baseret på svar I årets undersøgelse er det endvidere undersøgt, hvor mange job brugerne alt i alt søger på en typisk måned. Her angiver 12 pct., at de ingen job søger, 21 pct. søger 1-2 job, 33 pct. søger 3-5 job, 21 pct. søger 6-10 job, mens 13 pct. søger mere end 10 job på en typisk måned. Med samme definition som er benyttet ovenfor er jobsøgningsfrekvensen fundet for den samlede jobsøgning. På en typisk måned søger 9 Det gennemsnitlige antal jobsøgninger er beregnet ud fra flg. antagelse om, hvor mange job man har søgt, når man svarer i en given kategori: "ingen"=0 job, "1-2"=1,5 job, "3-5"=4 job, "6-10"=8 job og "Mere end 10" er sat til 14 job.

46 3 Brugerundersøgelsen 43 Jobnets brugere i gennemsnit 5,2 job, de har fundet enten på Jobnet eller i andre jobbanker/medier. I gennemsnit betyder det, at Jobnets brugere søger 62 pct. af deres job gennem Jobnet. Spørgsmålet var ikke medtaget i undersøgelsen fra 2004, og der er derfor ikke foretaget sammenligninger med denne undersøgelse. Figur 40. Hvor mange job søger alt i alt du på en typisk måned? Ingen 12% % % % Mere end 10 13% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Procentfordelingen er baseret på svar. Regionalt set er der ikke de store forskelle på, hvor mange job, der søges gennem Jobnet. Men når der ses på brugernes jobsøgning alt i alt, søger brugerne i Region Hovedstaden i gennemsnit 5,7 job pr. måned. De øvrige regioner ligger med en søgningsfrekvens på mellem 4,7 og 5,1 job pr. måned. Der er en faldende tendens i forhold til uddannelseslængde i forhold til, hvor mange job brugerne søger via Jobnet, således søger brugerne med de korteste uddannelser flere job om måneden via Jobnet. Brugerne med folkeskole, arbejdsmarkedsuddannelse eller gymnasial uddannelse søger i gennemsnit mellem 3,6-3,9 job på Jobnet på en typisk måned. Brugere med en erhvervsuddannelse søger 3,2 job på Jobnet på en typisk måned, brugere med en videregående uddannelse på op til 4 år søger 3,0 job på Jobnet, mens brugere med en videregående uddannelse på mere end 4 år søger 2,6 job på Jobnet. Dette er dog ikke udtryk for, at de sidstnævnte grupper alt i alt søger mindre end de øvrige grupper. Gruppen af brugere med en videregående uddannelse på mere end 4 år søger alt i alt 5,6 job på en typisk måned, hvilket er højere end de øvrige uddannelsesgrupper som søger mellem 4,9-5,3 job alt i alt på en typisk måned. I forhold til brugernes beskæftigelsesstatus er der også forskelle i jobsøgningsfrekvensen. De færreste jobsøgninger via Jobnet og alt i alt ses for grupperne som ikke er ledige. Den største søgning via Jobnet står ledige på dagpenge (4,0 job) og ledige på kontanthjælp (4,4 job) for. Herefter følger de øvrige ledighedsgrupper

47 3 Brugerundersøgelsen 44 og brugere i midlertidige eller opsagte stillinger. Ledige på dagpenge og kontanthjælp ligger også højt, når jobsøgningen alt i alt studeres. For de to grupper søges der i gennemsnit alt i alt hhv. 6,6 job og 6,2 job. Den højeste søgningsfrekvens ses dog alt i alt for gruppen af dimittender, der i gennemsnit søger 6,9 job om måneden. Figur 41. Gennemsnitligt antal jobsøgninger om måneden Fordelt efter beskæftigelsesstatus I job 2,4 3,8 I midlertidig stilling 3,0 4,8 Selvstændig, freelance 2,2 4,5 I opsagt stilling 3,4 5,3 Under uddannelse 2,6 3,9 Ledig dimittend 3,3 6,9 Ledig på dagpenge 4,0 6,6 Ledig på kontanthjælp I job med suppl. dagpenge 3,2 4,4 5,1 6,2 I aktivering På efterløn eller pensionist 2,3 3,3 3,7 5,7 Andet 3,0 4,7 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 Alt i alt Jobbanken Brugere med et tilgængeligt CV har en højere søgningsfrekvens end ledige med et ikke tilgængeligt CV, således søger brugere med et tilgængeligt CV i gennemsnit 3,3 job i jobbanken på en typisk måned, mens brugere med et ikke tilgængeligt CV søger 2,9 job. Samme billede går igen, når man ser på den samlede jobsøgning, hvor gennemsnittet ligger på hhv. 5,3 job og 4,6 job. I forhold til oprettelsesåret for CV et på Jobnet er der også forskelle mellem de enkelte grupper, dog er forskellen på søgningen på Jobnet ikke væsentligt, mens der er en tendens til, at jo senere CV et er oprettet, jo flere job søges der alt i alt.

48 3 Brugerundersøgelsen 45 Det er undersøgt, hvordan jobsøgningsfrekvensen hænger sammen med ledighedslængden, og det viser sig, at der i forhold til ledighedslængden ikke er forskel på, hvor mange job, der søges via Jobnet. For alle ledighedsgrupper søges der i gennemsnit mellem 3,8-3,9 job på en typisk måned. I forhold til samtlige brugeres gennemsnit på 3,2 jobsøgninger via Jobnet, er der en større jobsøgning blandt de ledige. Når der ses på hvor mange job, der søges alt i alt er der dog forskel på de enkelte ledighedsgrupper. Hvis man ser bort fra gruppen af ledige, der har gået ledige under 3 måneder, hvor der søges 6,1 job på en typisk måned, er der en faldende tendens i forhold til, hvor længe brugeren har gået ledig. De brugere, der har gået ledige i mellem 3 og 6 måneder søger i gennemsnit 6,5 job på en typisk måned. Dette antal falder i takt med ledighedslængden, og den laveste søgningsfrekvens ses i gruppen af ledige, der har gået ledige i over 4 år, hvor der søges 5,5 job på en typisk måned. I forhold til samtlige brugeres jobsøgning alt i alt på 5,2 job pr. måned har de ledige brugere en højere jobsøgningsfrekvens. Figur 42. Gennemsnitligt antal jobsøgninger om måneden Fordelt efter ledighedslængde Under 3 måneder Mellem 3 og 6 måneder Mellem 6 og 12 måneder Mellem 1 og 2 år Mellem 2 og 4 år Over 4 år 3,8 3,9 3,9 3,9 3,9 3,8 5,5 6,1 6,5 6,4 6,3 6,2 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 Alt i alt Jobbanken Jobsøgningsmetode Når brugerne skal søge et job er den traditionelle papiransøgning den mest anvendte, således angiver 67 pct. af brugerne, at de har anvendt denne metode. Herefter følger afsendelse af til virksomheden, som 65 pct. af brugerne har anvendt. De direkte metoder - henvendelse via telefon eller personligt fremmøde - ligger på hhv. 42 pct. og 26 pct. Endelig har 11 pct. benyttet Jobnets elektroniske ansøgning trin for trin.

49 3 Brugerundersøgelsen 46 I forhold til undersøgelsen fra 2004 er der sket en markant udvikling mod at bruge til jobsøgningen, således er den traditionelle papirsansøgning faldet med 9 procentpoint, mens ansøgning via er steget med 16 procentpoint. Dette hænger sammen med, at det er blevet mere udbredt at benytte elektronisk post, og at det er blevet mere almindeligt i jobannoncer at opfordre ansøgerne til at søge pr. s. Der ses dog også en stigning på hhv. 7 og 3 procentpoint af brugere, der benytter telefon og personligt fremmøde. Endelig benytter 4 procentpoint flere Jobnets elektroniske ansøgning trin for trin. Figur 43. Hvordan har du søgt job, du har fundet i jobbanken? Traditionel papiransøgning 67% 76% Pr. telefon 42% 35% Personligt fremmøde 26% 23% Via til virksomheden 49% 65% Via Jobnets 'ansøgning trin for trin' 11% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Brugerne kunne afgive flere svar. Summen af procentfordelingen i hver række er derfor over 100 pct. Procentfordelingen er baseret på svar fra respondenter Der er forskelle i den valgte ansøgningsmetode afhængigt af køn. Kvinder bruger i langt højere grad papiransøgningen (73 pct. mod 55 pct. blandt mænd). Mænd bruger i stedet telefon, personligt fremmøde eller via til virksomheden. I forhold til alder benytter de unge på under 25 år i højere grad personligt fremmøde og ansøgning via Jobnets ansøgning trin for trin end de øvrige aldersgrupper. I Region Hovedstaden benyttes traditionelle papiransøgninger, ansøgning pr. telefon, ansøgning ved personligt fremmøde i lavere grad end de øvrige regioner. Til gengæld benytter brugerne i Region Hovedstaden i højere grad end de øvrige regioner ansøgning via til virksomheden. Denne mulighed benyttes til gengæld i lavere omfang i Region Nordjylland. I forhold til uddannelsesniveau benytter brugerne med de korteste uddannelser i højere grad ansøgning pr. telefon, via personligt fremmøde eller Jobnets ansøgning trin for trin. Til gengæld benytter brugerne med de længere uddannelser i højere omfang traditionel papiransøgning og ansøgning via til virksomheden.

50 3 Brugerundersøgelsen Brugerens jobagent I dette afsnit belyses funktionaliteten jobagent, der består i, at brugerne kan definere profilen på den type stilling, brugeren er interesseret i, og så bruge denne agent til at finde matchende stillinger i jobbanken. Endvidere har man mulighed for at konfigurere sin agent således, at man automatisk tilsendes links til relevante stillingsannoncer, efterhånden som de oprettes i jobbanken. Denne funktion hed tidligere en jobprofil Udarbejdelse af jobagent Halvdelen af brugerne har oprettet en jobagent, mens den anden halvdel ikke har. I spørgsmålet i spørgeskemaet havde brugerne mulighed for at svare ved ikke til spørgsmålet. Denne mulighed valgte 12 pct., men de er ikke medtaget i nedenstående beregninger. I forhold til undersøgelsen i 2004 er sket et markant fald i antallet af brugere, der har udarbejdet en jobagent 10. Andelen af brugere der har oprettet en jobagent er faldet fra 73 pct. til 50 pct., altså et fald på 23 pct. Figur 44. Har du udarbejdet en jobagent? Ja 50% 73% Nej 27% 50% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Procentfordelingen er baseret på svar Færre brugere i aldersgruppen på 55 år eller derover har oprettet en jobagent end de øvrige aldersgrupper. I denne gruppe angiver 45 pct. af brugerne, at de har oprettet en jobagent, mens pct. svarer, at de har oprettet en jobagent i de øvrige grupper. Regionalt set er der flest i Region Sjælland, der har oprettet en jobagent. Her angiver 55 pct., at de har oprettet en jobagent, mens andelene for de øvrige regioner ligger på mellem pct. I forhold til uddannelsesniveau ses der en tendens til, at jo længere uddannelse brugerne har, jo flere har oprettet en jobagent. 10 I 2004-undersøgelse lød spørgsmålet Har du udarbejdet en jobprofil?. Betegnelsen jobprofil er siden hen blevet ændret til jobagent, men dækker samme funktionalitet.

51 3 Brugerundersøgelsen 48 Brugerne der enten er i almindeligt job, selvstændige, under uddannelse, i job med supplerende dagpenge eller på efterløn eller pensionist har de laveste andele, når det drejer sig om at have oprettet en jobagent. Blandt brugerne med et tilgængeligt CV har 51 pct. oprettet en jobagent, mens den tilsvarende andel blandt brugerne med et ikke tilgængeligt CV er 46 pct. I forhold til CV ets oprettelsesår er der også forskel på de enkelte grupper. Her har markant flere i gruppen, der har oprettet deres CV i 2002 oprettet en jobagent. Hele 69 pct. bekræfter, at de har oprettet en jobagent, mens andelen for de øvrige oprettelsesår ligger på mellem pct. 3.8 Jobnets hjemmeside og support I dette afsnit vurderes Jobnets hjemmeside i forhold til om det er let at finde, hvad brugeren søger. Desuden tilbyder Jobnet brugerne support via telefon, eller online hjælpesider, hvorfor det også afdækkes, i hvilket omfang brugerne har gjort brug af supportmulighederne Jobnets hjemmeside Brugerne af Jobnet blev i undersøgelsen bedt om, at forholde sig til et udsagn om det var let for brugeren at finde, hvad brugeren søgte på Jobnets hjemmeside. Brugerne havde mulighed for at svare ved ikke på spørgsmålet. De 4 pct. der gjorde dette er ikke medtaget i de efterfølgende beregninger. 22 pct. af brugerne er meget enige i, at det er let at finde, hvad de søger på Jobets hjemmeside. 60 pct. er overvejende enige, hvilket vil sige, at 82 pct. mener, at det er let at finde, hvad søger på Jobnets hjemmeside. 13 pct. angiver, at de er overvejende uenige i udsagnet, mens 4 pct. meget uenige. Spørgsmålet var ikke med i undersøgelsen fra Figur 45. Det er let for mig at finde, hvad jeg søger på Jobnets hjemmeside Meget enig 22% Overvejende enig 60% Overvejende uenig 13% Meget uenig 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Brugerne havde mulighed for at svare ved ikke, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på svar.

52 3 Brugerundersøgelsen 49 Kvinderne mener i højere grad end mændene, at det er let at finde, hvad de søger på Jobnets hjemmeside. Således angiver 85 pct. af kvinderne, at de er meget enige eller overvejende enige i udsagnet, mens den tilsvarende andel blandt mændene er 78 pct. Der er også forskelle mellem brugerne i de enkelte regioner. Brugerne i Region Nordjylland oplever for 87 pct. vedkommende, at det er let at finde, hvad de søger på hjemmesiden, mens kun 77 pct. af brugerne i Region Hovedstaden oplever det samme. De øvrige regioner og brugere bosat i udlandet har andele på mellem pct. Brugerne med en videregående uddannelse på mere end 4 år er for 74 pct. vedkommende meget enig eller overvejende enig i udsagnet om, at det er let at finde, hvad man søger på Jobnets hjemmeside. Det er væsentligt færre end for de øvrige uddannelsesgrupper, hvor andelene ligger på mellem pct. I forhold til beskæftigelsesstatus ses de laveste tilfredshedsandele blandt selvstændige (74 pct.) og ledige dimittender (77 pct.). De øvrige beskæftigelsesgrupper har tilfredshedsandele med at finde, hvad de søger på Jobnets hjemmeside på mellem pct Anvendelse af supporten 28 pct. af brugerne svarer, at de har brugt Jobnets supportmuligheder. 72 pct. af brugerne svarer, at de ikke har benyttet supportmulighederne. Brugerne havde også mulighed for at svare ved ikke til spørgsmålet, hvilket 20 pct. gjorde. Den høje ved ikke -andel kan indikere, at brugerne er i tvivl om, hvad supporten indebærer og derfor ikke svarer på spørgsmålet. Gruppen af brugere, der har svaret ved ikke er ikke medtaget i de kommende beregninger. I forhold til undersøgelsen i 2004 er der færre, der benytter Jobnets supportmuligheder. Således er andelen af brugere, der svarer, at de benytter supportmuligheder faldet med 2 procentpoint. Figur 46. Har du brugt Jobnets supportmuligheder? Ja 28% 30% Nej 72% 70% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Procentfordelingen er baseret på svar

53 3 Brugerundersøgelsen 50 Blandt brugerne på over 55 år har 38 pct. brugt Jobnets supportmuligheder, blandt de årige er andelen på 31 pct., mens den for de sidste tre grupper ligger på pct. I Region Hovedstaden og Region Sjælland har hhv. 30 pct. og 29 pct. benyttet supportmulighederne, mens de tilsvarende andele i de øvrige regioner ligger på pct. For brugere bosiddende i udlandet er andelen 17 pct. I forhold til uddannelse har brugerne med en folkeskoleuddannelse op til 8. klasse benyttet Jobnets supportmuligheder for 34 pct. vedkommende. Denne gruppe udgør således den gruppe, der benytter Jobnets support mest. Blandt brugerne med en videregående uddannelse på mere end 4 år benytter til gengæld kun en fjerdedel Jobnets supportmuligheder. I forhold til beskæftigelsessituation benytter de forskellige typer af ledige Jobnets supportmuligheder sammen med brugere på efterløn og pensionister mest, mens brugere i job, under uddannelse eller selvstændige har benyttet dem med mindst andel. 29 pct. af de brugere, der har et tilgængeligt CV, har benyttet Jobnets supportmuligheder, mens den tilsvarende andel blandt brugere med et ikke tilgængeligt CV er 23 pct. Brugere der har oprettet et CV i 2002 har benyttet Jobnets supportmuligheder for 34 pct. vedkommende. Denne andel falder i takt med, hvornår CV et er blevet oprettet, og den laveste andel på 24 pct. ses i gruppen, der har oprettet deres CV i Effekt af at bruge Jobnet Effekten af at benytte Jobnet udmåles dels ved procentdelen, som har været til samtale, og dels ved procentdelen, som har fået jobtilbud fra virksomheder. Når de effektmål, som denne rapport giver mulighed for at opstille, vurderes, skal man dog huske på, at jobbanken også har effekter, som ikke udmåles i rapporten. Et væsentligt forhold er, at det er muligt at søge job i jobbanken uden at være registreret som bruger. Da undersøgelsen kun omfatter personer, der har oprettet et CV på Jobnet, vil eventuelle jobskabende effekter for personer, der ikke opretter et CV ikke blive medregnet. Brugerne kan komme til en jobsamtale ved at søge på stillingerne i jobbanken eller ved at brugeren bliver kontaktet af en arbejdsgiver på baggrund af brugerens CV i CV-banken. I afsnit og er omfanget af den CV-baserede kontakt mellem brugere og virksomheder belyst. Dette afsnit beskriver andelen af brugere, der har været til jobsamtale på baggrund af jobsøgning med Jobnet. Herefter følger en beskrivelse af andelen af brugere, der har modtaget jobtilbud på baggrund af jobsøgning med Jobnet. Endelig afslut-

54 3 Brugerundersøgelsen 51 tes afsnittet med brugernes oplevelse af om Jobnet har øget deres muligheder for at finde et job Jobsamtaler efter jobsøgning med Jobnet 21 pct. af brugerne svarer, at de har været til samtale om ét job. Dertil kommer 29 pct., som har været til samtale om flere job. Det betyder, at halvdelen af brugerne har været til mindst én jobsamtale som følge af jobsøgning med Jobnet - enten via at have reflekteret på en jobannonce, eller ved at en arbejdsgiver har kontaktet brugeren på baggrund af dennes CV. I forhold til undersøgelsen i 2004 er der blevet markant flere, der har været til jobsamtaler efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af deres CV. Andelen der været til mindst en samtale er steget med 19 procentpoint, således at halvdelen af brugerne har været til mindst én jobsamtale. Figur 47. Har du været til jobsamtale efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af dit CV? Ja, om ét job 21% 16% Ja, om flere job 15% 29% Nej 50% 69% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Procentfordelingen er baseret på svar I forhold til brugernes alder, så har 43 pct. af brugerne, der er 55 år eller derover været til mindst én jobsamtale efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af deres CV. For de øvrige aldersgrupper ligger de tilsvarende andel på mellem pct. Der er færrest der har været til mindst én jobsamtale i Region Hovedstaden (48 pct.) og Region Nordjylland (47 pct.) på baggrund af at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af deres CV. Alle de øvrige regioner har en tilsvarende andel på 52 pct., mens 46 pct. af brugerne, der er bosiddende i udlandet har været til mindst én jobsamtale. I forhold til uddannelsesbaggrund er der færre med en folkeskole op til 8. klasse som uddannelsesbaggrund end de øvrige uddannelsesgrupper, som har været til mindst én jobsamtale. I denne gruppe har 39 pct. været til mindst én jobsamtale. De øvrige uddannelsesgrupper ligger med andele på mellem pct. I forhold til beskæftigelsesstatus har brugere, der enten er i job (53 pct.), sidder i en opsagt (55 pct.) eller midlertidig stilling (56 pct.) i større omfang end de øvrige

55 3 Brugerundersøgelsen 52 grupper været til mindst én jobsamtale på baggrund af at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af deres CV. Grupperne, der har de laveste andele, der har været til mindst én jobsamtale er selvstændige (38 pct.) eller brugere under uddannelse (42 pct.) Jobtilbud efter jobsøgning med Jobnet 28 pct. af brugerne svarer, at de har fået tilbudt job efter jobsøgning med Jobnet - enten efter at have svaret på en jobannonce eller efter, at en virksomhed har kontaktet brugeren på baggrund af et CV i Jobnets CV-bank. 72 pct. har ikke fået tilbudt job. I forhold til undersøgelsen i 2004 er der sket mere end en fordobling i andelen, der har modtaget et jobtilbud. Mere præcist er andelen af brugere, der har fået tilbudt et job steget med 15 procentpoint. Figur 48. Har du fået tilbudt job efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af dit CV? Ja 13% 28% Nej 72% 87% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procentfordelingen er baseret på svar Andelen af brugere, som har fået tilbudt job, falder med alderen 36 pct. af respondenter under 25 år har fået tilbudt job mod 19 pct. af brugerne over 55 år. Figur 49. Andel, som har fået tilbudt job efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af sit CV Fordelt efter alder Alle 28% Under 25 år 36% år år år 30% 28% 32% 55 år eller derover 19% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Procentfordelingen er baseret på svar.

56 3 Brugerundersøgelsen 53 Betragtes de regionale tal, er der færrest brugere i Region Hovedstaden og Region Nordjylland, der får tilbudt job, hhv. 25 pct. og 26. pct. har fået tilbudt et job i de to regioner, mens andele i de øvrige regioner ligger på pct. Andelen for brugere bosat i udlandet ligger på 32 pct. Figur 50. Andel, som har fået tilbudt job efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af sit CV Fordelt efter region Alle Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Udlandet 28% 25% 30% 30% 29% 26% 32% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Procentfordelingen er baseret på svar. Brugere med en folkeskoleuddannelse op til 8. klasse har fået tilbudt færrest job på baggrund af at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af deres CV. I denne gruppe har 21 pct. af brugerne fået tilbudt job. Blandt brugere med en folkeskoleuddannelse op til 9./10. klasse har 27 pct. fået tilbudt et job. Brugerne med en videregående uddannelse på mere end 4 år ligger med den næstlaveste andel, der får tilbudt job. I denne gruppe får 22 pct. tilbudt job. De øvrige uddannelsesgrupper ligger med tilsvarende andele på mellem pct. Figur 51. Andel, som har fået tilbudt job efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af sit CV Fordelt efter uddannelsesniveau Alle Grund- / Folkeskole til og med 8. klasse Folkeskole (9./10. klasse) Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU-kurser) Gymnasium, HF, HH, HTX Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse - op til 4 år Videregående uddannelse - mere end 4 år Andet 21% 22% 24% 28% 27% 30% 31% 30% 30% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Procentfordelingen er baseret på svar. Endelig belyses jobbankens effekt i forhold til beskæftigelsesstatus. Blandt brugere, som er i job (42 pct.), i midlertidig stilling (36 pct.) eller opsagt stilling (31

57 3 Brugerundersøgelsen 54 pct.) er andelen, som har fået tilbudt job via jobbanken højere end for de øvrige grupper. Den laveste andel ses for ledige dimittender. I denne gruppe angiver 9 pct., at de er blevet tilbudt job. Figur 52. Andel, som har fået tilbudt job efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af sit CV Fordelt efter beskæftigelsesstatus Alle 28% I job 42% I midlertidig stilling 36% Selvstændig, freelance 24% I opsagt stilling Under uddannelse 28% 31% Ledig dimittend 9% Ledig på dagpenge 15% Ledig på kontanthjælp 20% I job med suppl. Dagpenge 26% I aktivering 15% På efterløn eller pensionist 17% Andet 24% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Procentfordelingen er baseret på svar.

58 3 Brugerundersøgelsen 55 Brugere med et ikke tilgængeligt CV er i højere grad end brugere med et tilgængeligt CV blevet tilbudt et job. 36 pct. af brugerne med et ikke tilgængeligt CV har fået tilbudt job, mens andelen for brugere med et tilgængeligt CV er 26 pct. Dog må man formode, at forskellen skyldes, at når man har fået tilbudt et job via Jobnet, så gør man sit CV ikke tilgængeligt for andre virksomheder, og det derfor er naturligt at gruppen med ikke tilgængelige CV er har en højere andel, der får tilbudt et job gennem Jobnet. Figur 53. Andel, som har fået tilbudt job efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af sit CV Fordelt efter beskæftigelsesstatus Alle 28% Tilgængeligt 26% Ikke tilgængeligt 36% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Procentfordelingen er baseret på svar Jobnets indflydelse på jobmuligheder Brugerne af Jobnet blev i undersøgelsen bedt om, at forholde sig til et udsagn om, at Jobnet øgede deres chancer for at få et job. Brugerne havde mulighed for at svare ved ikke på spørgsmålet. De 14 pct., der gjorde dette, er ikke medtaget i de efterfølgende beregninger.

59 3 Brugerundersøgelsen pct. af brugerne er meget enige i, at Jobnet øger deres muligheder for at finde et job. 49 pct. er overvejende enige, hvilket vil sige, at 63 pct. mener, at Jobnet øger deres muligheder for at finde et job. 21 pct. angiver, at de er overvejende uenige i udsagnet, mens 16 pct. meget uenige. Spørgsmålet var ikke med i undersøgelsen fra Figur 54. Jobnet øger mine muligheder for at finde et job Meget enig 14% Overvejende enig 49% Overvejende uenig 21% Meget uenig 16% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Brugerne havde mulighed for at svare ved ikke, men denne kategori er ikke medtaget i beregningerne. Procentfordelingen er baseret på svar. Kvinderne mener i højere grad end mændene, at Jobnet øget mulighederne for at finde et job. 64 pct. af kvinderne er meget enige eller overvejende enige i udsagnet, mens den tilsvarende andel blandt mændene er 60 pct. Der er også forskelle mellem brugerne i de enkelte regioner. Brugerne i Region Hovedstaden mener i mindre omfang end brugerne i de øvrige regioner, at Jobnet øger deres jobmuligheder, således angiver kun 53 pct., at de er enten meget enige eller overvejende enige i udsagnet. De tilsvarende andele i de øvrige regioner ligger på mellem pct. Brugere med bopæl i udlandet angiver, at Jobnet øger deres muligheder for job i 70 pct. af tilfældene. I forhold til uddannelse angiver brugerne med kortere uddannelser i højere grad at Jobnet øger deres jobmuligheder. Således svarer 73 pct. af brugerne med en folkeskoleuddannelse, at de er meget enige eller overvejende enige i udsagnet. Andelen falder i takt med uddannelseslængden og blandt brugerne med en videregående uddannelse på mere end 4 år angiver 42 pct., at Jobnet øger deres jobmuligheder. I forhold til beskæftigelsesstatus ses de laveste tilfredshedsandele blandt selvstændige (47 pct.) og ledige dimittender (51 pct.). For de øvrige beskæftigelsesgrupper angiver mellem pct., at de er enten meget enige eller enige i, at Jobnet øger deres jobmuligheder.

60 3 Brugerundersøgelsen Samlet vurdering af Jobnet Dette afsnit omhandler følgende brugernes opfattelse af Jobnets brugervenlighed og deres oplevelse af tekniske problemer ved anvendelsen af Jobnet. Afsluttende vurderes brugernes generelle tilfredshed med Jobnet Brugervenlighed 55 pct. af Jobnets brugere vurderer, at brugervenligheden er meget god eller god. 33 pct. synes brugervenligheden er middel, mens 12 pct. 11 synes, at brugervenligheden er dårlig eller meget dårlig. I forhold til undersøgelsen i 2004 er der kommet flere respondenter, der synes at Jobnets brugervenlighed er meget god. Gruppen der oplever brugervenligheden som meget god er vokset med 3 procentpoint. Denne stigning er hentet fra gruppen af brugere, der i 2004 fandt, at brugervenligheden var middel. Denne gruppe er faldet med 4 procentpoint. Andelen der mener Jobnets brugervenlighed er dårlig eller meget dårlig ligger på nogenlunde samme niveau som i Figur 55. Hvordan vurderer du Jobnets brugervenlighed? Meget god 8% 11% God 44% 43% Middel 33% 37% Dårlig 7% 8% Meget dårlig 4% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Procentfordelingen er baseret på svar Kvinder vurderer Jobnets brugervenlighed bedre end mænd. 56 pct. af kvinderne vurderer, at Jobnets brugervenlighed er enten meget god eller god, mens den tilsvarende andel for mændene er 46 pct. I aldersgruppen af brugere på under 25 år er der en mere positiv oplevelse af brugervenligheden. I denne gruppe mener 58 pct., at brugervenligheden er meget god eller god, mens andelen for de øvrige aldersgrupper ligger mellem pct. I forhold til regional bopæl, opleves brugervenligheden mindre positivt i Region Hovedstaden end de øvrige regioner. 47 pct. af brugerne fra Region Hovedstaden synes, at brugervenligheden er enten meget god eller god, mens de tilsvarende 11 Afrundinger betyder, at den samlede andel, der mener brugervenligheden er enten dårlig eller meget dårlig er 12 pct.

61 3 Brugerundersøgelsen 58 andele for de øvrige regioner ligger på mellem pct. Mest positive er brugere bosat i udlandet. I denne gruppe angiver 60 pct., at de oplever brugervenligheden som meget god eller god. Brugerne med en videregående uddannelse på mere end 4 år er mindre positive over for brugervenligheden. I denne gruppe angiver 40 pct. at de synes brugervenligheden er enten meget god eller god, mens andelene for de øvrige grupper ligger på mellem pct. Grupperne af selvstændige (40 pct.), brugere på efterløn eller pensionister (42 pct.) eller ledige dimittender (46 pct.) har en mindre positiv holdning end de øvrige beskæftigelsesgrupper, der ligger med andele der oplever Jobnets brugervenlighed som enten meget god eller god på pct Tekniske problemer Brugerne af en internetservice er afhængige af, at alle leddene fra server til klient fungerer. I denne undersøgelse er brugerne blevet bedt om at vurdere, i hvilket omfang de oplever tekniske problemer med brugen af Jobnet, og en sådan vurdering vil derfor også være påvirket af faktorer uden for Jobnets område. 35 pct. af brugerne svarer, at de aldrig oplever problemer, 37 pct. svarer, at de sjældent oplever problemer og 24 pct. oplever problemer en gang imellem. Herudover svarer 4 pct., at de ofte oplever problemer, mens 1 pct. svarer, at de altid oplever problemer.

62 3 Brugerundersøgelsen 59 I forhold til undersøgelsen i 2004 er der blevet 3 procentpoint færre, der aldrig oplever problemer. Til gengæld er der små stigninger af brugere, der sjældent og nogle gange oplever problemer. Brugerne der ofte eller altid oplever problemer ligger på samme niveau som i 2004-undersøgelsen. Figur 56. Har du været ude for, at Jobnet er nede, lange svartider eller andre tekniske problemer? Aldrig Sjældent Nogle gange Ofte Altid 1% 1% 4% 3% 24% 22% 35% 38% 37% 36% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Procentfordelingen er baseret på svar Fordelingen på diverse undergrupper er for denne parameter meget ens. Dog ligger andelen af brugere, der aldrig eller sjældent oplever tekniske problemer på 62 pct. for de brugere, der har oprettet deres CV i Denne andel stiger i takt med oprettelsesåret og for de brugere, der har oprettet deres CV i 2007 ligger andelen på 74 pct. Dette kan skyldes, at jo længere brugerne har haft deres CV liggende, jo længere tid har de brugt Jobnet, med større chance for at opleve tekniske problemer til følge.

63 3 Brugerundersøgelsen 60 Samme billede ses, når der ses på, hvor ofte brugerne benytter Jobnet. I gruppen af brugere, der bruger Jobnet stort set hver dag svarer 65 pct., at de aldrig eller sjældent oplever problemer. Dette er væsentlig færre end for de øvrige grupper. Andelen af brugere, der ikke oplever problemer stiger i takt med, hvor ofte brugerne benytter Jobnet, således oplever 76 pct. af brugerne der benytter Jobnet en gang om måneden aldrig eller sjældent tekniske problemer. Andelen falder dog til 74 pct. for de brugere der stort set aldrig benytter Jobnet. Figur 57. Personer, der har svaret aldrig eller sjældent til Har du været ude for, at Jobnet er nede, lange svartider eller andre tekniske problemer? Fordelt efter hvor ofte Jobnet benyttes Alle 72% Stort set hver dag 65% Nogle gange om ugen 72% En gang om ugen Nogle gange om måneden En gang om måneden Stort set aldrig 75% 76% 76% 74% 60% 65% 70% 75% 80% Procentfordelingen er baseret på svar Generel tilfredshed 23 pct. af Jobnets brugere er generelt meget tilfredse med Jobnet. Endvidere er 56 pct. nogenlunde tilfredse. Samlet set er 79 pct. tilfredse. Omvendt er 14 pct. noget utilfredse, og 7 pct. er meget utilfredse.

64 3 Brugerundersøgelsen 61 I forhold til undersøgelsen i 2004 er andelen af meget tilfredse brugere steget med 4 procentpoint, mens andelen af nogenlunde tilfredse brugere er faldet med 5 procentpoint. Andelen af brugere, der er enten noget utilfredse eller meget utilfredse er steget med 1 procentpoint. Figur 58. Hvor tilfreds er du generelt med Jobnet? Meget tilfreds 23% 19% Nogenlunde tilfreds 56% 61% Noget utilfreds 14% 13% Meget utilfreds 7% 7% Procentfordelingen er baseret på svar. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% En sammenligning af tilfredshed med og effekt af Jobnet viser, at brugere, der har fået tilbudt job gennem Jobnet, er mere tilfredse end dem, der ikke har. Blandt brugere, der har fået job, er 83 pct. tilfredse, mens andelen af tilfredse brugere blandt dem, der ikke har fået job, er 72 pct. De kvindelige brugere af Jobnet er generelt mere tilfredse med Jobnet end mændene. 83 pct. af kvinderne angiver, at de enten er meget tilfredse eller nogenlunde tilfredse med Jobnet, mens den tilsvarende andel for mændene er 73 pct. Figur 59. Andel, som generelt er tilfredse med Jobnet Fordelt efter køn Alle 80% Mand 73% Kvinde 83% 68% 70% 72% 74% 76% 78% 80% 82% 84% 86% Procentfordelingen er baseret på svar.

65 3 Brugerundersøgelsen 62 Brugere under 25 år er mest tilfredse (86 pct. angiver, at de enten er meget tilfredse eller nogenlunde tilfredse) med Jobnet efterfulgt af brugere over 55 år (82 pct.). Midtergruppen af brugere fra år er noget mindre tilfredse og ligger alle med en tilfredshedsandel på 79 pct.. Figur 60. Andel, som generelt er tilfredse med Jobnet Fordelt efter alder Alle 80% Under 25 år 86% år år år 79% 79% 79% 55 år eller derover 82% 74% 76% 78% 80% 82% 84% 86% 88% Procentfordelingen er baseret på svar. Regionalt er der størst generel tilfredshed med Jobnet i Region Nordjylland (85 pct), efterfulgt af Region Syddanmark (84 pct.), Region Sjælland (82 pct.) og Region Midtjylland (81 pct.). Region Hovedstaden ligger med en markant mindre generelt tilfredshed med Jobnet end de øvrige regioner, således er kun 72 pct. enten meget tilfredse eller nogenlunde tilfredse. For brugere bosiddende i udlandet ligger tilfredshedsandelen på 79 pct. Figur 61. Andel, som generelt er tilfredse med Jobnet Fordelt efter region Alle 80% Region Hovedstaden 72% Region Sjælland 82% Region Syddanmark 84% Region Midtjylland 81% Region Nordjylland 85% Udlandet 79% 65% 70% 75% 80% 85% 90% Procentfordelingen er baseret på svar.

66 3 Brugerundersøgelsen 63 Andelen af tilfredse brugere med en videregående uddannelse på mere end 4 år ligger på 62 pct., mens det tilsvarende andele for de øvrige uddannelsesgrupper ligger mellem pct. Figur 62. Andel, som generelt er tilfredse med Jobnet Fordelt efter uddannelse Alle 80% Grund- / Folkeskole til og med 8. klasse Folkeskole (9./10. klasse) Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU-kurser) Gymnasium, HF, HH, HTX Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse - op til 4 år 87% 88% 82% 83% 85% 78% Videregående uddannelse - mere end 4 år 62% Andet 84% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Procentfordelingen er baseret på svar.

67 3 Brugerundersøgelsen 64 Den laveste generelle tilfredshed ses blandt de selvstændige (68 pct.), ledige dimittender (70 pct.) og brugere på efterløn eller pensionister (76 pct.). De øvrige beskæftigelsesgrupper ligger alle med tilfredshedsandele på mellem pct. Figur 63. Andel, som generelt er tilfredse med Jobnet Fordelt efter beskæftigelsesstatus Alle I job I midlertidig stilling 80% 79% 80% Selvstændig, freelance 68% I opsagt stilling Under uddannelse 82% 84% Ledig dimittend 70% Ledig på dagpenge Ledig på kontanthjælp I job med suppl. dagpenge I aktivering På efterløn eller pensionist Andet 80% 79% 84% 82% 76% 79% Procentfordelingen er baseret på svar. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Der ses ikke de store forskelle, når det vurderes om brugeren har et tilgængeligt eller ikke tilgængeligt CV eller hvornår CV et er oprettet.

68 4 Undersøgelsens opbygning 65 4 Undersøgelsens opbygning 4.1 Undersøgelsesdesign Alle brugere, som 15. juni 2007 havde et aktivt CV på Jobnet, og som endvidere havde en -adresse, udgør undersøgelsens population. Alle personer i populationen blev inviteret pr. til at besvare et spørgeskema på internettet. 4.2 Undersøgelsesmedie Undersøgelsen blev gennemført som et e-survey, hvilket var en naturlig beslutning, da Jobnet var i besiddelse af -adresser på hovedparten af de registrerede brugere af CV-banken. Derved blev det muligt at gennemføre undersøgelsen totalt for hele populationen uden væsentlig forøgelse af undersøgelsens omkostninger i forhold til den traditionelle stikprøveløsning. Fordelen ved en e-surveyløsning er endvidere, at datakvaliteten bliver optimal. De svar, respondenten indtaster på sin computer, lagres elektronisk i svardatabasen uden risiko for scannings- og indtastningsfejl, som ellers er en potentiel fejlkilde ved behandling af papirspørgeskemaer. 4.3 Datasikkerhed Brugerne fik adgang til spørgeskemaet via en -invitation indeholdende et link med personlig adgangskode til at udfylde spørgeskemaet på internettet. Når respondenten havde udfyldt spørgeskemaet, og svarene var lagret i svardatabasen, registreres respondentens identitet elektronisk på serveren, og respondenten blev herefter afvist ved gentagne forsøg på at besvare skemaet med samme adgangskode. 4.4 Tidspunkt for gennemførelsen Den 20. august 2007 blev udsendelsen af s påbegyndt og foregik med en afsendelsesrate på 500 mails/timen, hvilket svarer til mails/døgnet. De sidste respondenter modtog invitationen til deltagelse i undersøgelsen den 2. september Samme dag påbegyndtes udsendelsen af erindringsmails. Samtlige respondenter, der ikke havde besvaret skemaet modtog en erindringsmail om undersøgelsen.

69 4 Undersøgelsens opbygning 66 Denne mail blev også udsendt med en afsendelsesrate på 500 mails/timen og varede frem til den 13. september Undersøgelsen blev lukket for svar den 1. oktober 2007.

70 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne 67 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne 5.1 Præsentation af resultaterne I rapporten anvendes udelukkende figurer til gengivelse af resultater. I figurerne vil søjlerne repræsentere de forskellige mulige svar, og søjlerne vil summere til 100 pct.. Under hver figur er angivet, hvor mange svar fordelingen baseres på. Rapportens resultater sammenlignes endvidere om muligt med resultaterne fra 2004-undersøgelsen. På figurerne vil der kunne opleves, at søjler med samme værdi-angivelse ikke har samme længde. Dette skyldes, at søjlernes længde udtrykker den eksakte værdi (med alle decimaler), mens søjlerne ud fra en betragtning om optimal læselighed er forsynet med afrundede værdier. Det skal endvidere bemærkes, at det er besluttet udelukkende at præsentere fordelingen af de holdningsbærende svar. Mange spørgsmål havde mulighed for at svare ved ikke, og disse svar er således blevet trukket ud af præsentationen for derved at præsentere det skarpest mulige billede. 5.2 Fortolkning af svarprocenten Man kan ikke vide, hvor mange af de anbringelige s, som er havnet i aktive postkasser, dvs. postkasser som faktisk anvendes regelmæssigt af indehaveren. Det er derfor umuligt at anslå, hvor mange personer der har modtaget invitationen og aktivt taget stilling til, om personen ville deltage. Til sammenligning kan man betragte den traditionelle postale udsendelse af spørgeskemaer, hvor man normalt tager for givet, at alle anbringelige forsendelser rent faktisk underkastes en aktiv stillingtagen fra respondentens side. Man skal derfor være varsom med at sammenligne besvarelsesprocenten fra et e-survey af denne karakter med tilsvarende tal for postale undersøgelser. Når svarprocenten er beregnet til 32,3 pct. er det altså et udtryk for at svarprocenten mindst er på disse niveauer, og antageligt noget højere, fordi de anvendte e- mail-konti i et ukendt omfang er passive. Endvidere er det vigtigt at bemærke, at lave svarprocenter ikke i sig selv er problematiske for en undersøgelse. Den statistiske usikkerhed på resultaterne afhænger af antallet af svar, der ligger til grund for den enkelte procentfordeling 12. Der- 12 Det er en metodologisk diskussion, om usikkerheden også afhænger af populationens størrelse.

71 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne 68 til kommer risikoen for fejlestimerede svar (bias), som skyldes manglende repræsentativitet, og dette behandles konkret i afsnit Fortolkningsproblemer grundet korrelation Idealsituationen for en deskriptiv analyse er, at baggrundsvariablerne er ukorrelerede - dvs. at de ikke i væsentlig grad samvarierer. I praksis er der imidlertid altid korrelation, men det afgørende er, at man er opmærksom på de mulige fejlfortolkninger, som korrelationen kan medføre. I denne undersøgelse er alle baggrundsvariablerne i større eller mindre grad afhængige af hinanden, f.eks. alder og beskæftigelsesstatus, alder og uddannelsesniveau osv. Analyseniveauet i denne rapport er univariat, hvilket vil sige, at det undersøges, hvorledes baggrundsvariablerne hver især samvarierer med en given analysevariabel, og altså ikke som ved anvendelse af multivariate metoder, hvordan analysevariablerne påvirkes af interaktionen mellem baggrundsvariablerne. Men man kommer naturligvis også langt med de her udførte univariate analyser kombineret med sund fornuft. 5.4 Repræsentativitet I enhver undersøgelse sker der et bortfald, dvs. at der er personer, som ikke svarer. Det betyder, at den demografiske sammensætning af respondenterne er anderledes end den demografiske sammensætning af populationen. Det betyder endvidere, at undersøgelsen ikke er fuldstændig repræsentativ. Derfor er det vigtigt at belyse, hvor skæv en undersøgelse er blevet som følge af bortfald. Ved rapportens gennemgang af brugernes demografiske profil påvistes det, at de indkomne svar medførte en underrepræsentation af dels mænd og dels yngre brugere. Endvidere skal man være opmærksom på, at der sandsynligvis i gruppen af dem, der har svaret, er en underrepræsentation af personer, der på trods af, at de har opgivet en -adresse, ikke benytter den ofte. Det kan være tilfældet i gruppen af personer med læse/skrivevanskeligheder, en ringe it-kompetence og/eller en anden etnisk baggrund af dansk. Visse af disse brugere er sandsynligvis også overrepræsenterede i gruppen af dem, der slet ikke har en -adresse, og derfor ikke deltager i undersøgelsen. Problemet med skævt repræsenterede grupper er, at gruppernes egenskaber ikke kan sammenregnes præcist til et samlet mål for hele populationen. Omvendt er det dog alt andet lige ikke problematisk at foretage en indbyrdes sammenligning af de skævt repræsenterede grupper. Sammenligning af resultaterne fra 2004-undersøgelsen og denne er endvidere generelt problemfrit. Årsagen er, at de mønstre, der kendetegner sammensætningen af brugerne, stort set er ens i 2004 og 2007, hvilket betyder, at uanset om brugerne

72 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne 69 er repræsentative eller ej for populationen, så er de evt. skævheder de samme i de to undersøgelser og sammenligninger over tid må derfor generelt antages at være pålidelige. Generelt kan man derfor sige, at de sikreste konklusioner kan baseres på sammenligninger - enten over tid eller på tværs af grupper. Dvs. vurderingen af relative sammenhænge. Den type beregninger, som er potentielt udsatte for undersøgelsens repræsentativitetsproblemer er de absolutte mål. Dvs. når man ønsker at udtale sig absolut om, at en given procentdel er tilfreds. Dette er ikke anderledes for denne undersøgelse end for enhver anden. En grundliggende problematik, når man gennemfører en spørgeskemaundersøgelse er jo, om dem, der svarer, har andre holdninger end dem, der ikke svarer. Er det f.eks. de tilfredse brugere eller de utilfredse brugere, der har stærkest behov for at få luftet deres meninger? Hvis det vurderes, at manglende repræsentativitet udgør et problem for pålideligheden og dermed fortolkeligheden af resultaterne, kan man vægte de indkomne data, således at hvert svar bringes til at repræsentere det antal svar, der ville være kommet ind, såfremt besvarelsestilbøjeligheden havde været den samme i alle undergrupper. Det har den analytiske fordel, at man får mere et mere korrekt billede af virkeligheden, men den deskriptive ulempe, at man ikke beskriver de faktisk indkomne data, men de data, som sandsynligvis ville være indkommet, hvis brugerne havde været repræsentative for populationen. 5.5 Afrundinger i procentfordelinger Ved præsentation af procentfordelinger i denne rapport er der tilfælde som nedenstående figur. Det ses på figuren, at summen af procenterne for 2004 er 99 pct., skønt fordelingen naturligvis rummer 100 pct. Dette skyldes, at hovedparten af afrundingerne tilfældigvis rundes ned. Figuren afspejler dog altid den eksakte andel. Der er foretaget en afvejning, hvor hensynet til læseligheden er vurderet højere end værdien af yderligere præcision i talangivelserne. Hvor længe har du været ledig? Under 3 måneder Mellem 3 og 6 måneder Mellem 6 og 12 måneder Mellem 1 og 2 år Mellem 2 og 4 år Over 4 år 6% 4% 14% 15% 17% 13% 15% 23% 21% 20% 27% 24% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%