Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. - måling af brug, tilfredshed og effekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. - måling af brug, tilfredshed og effekt"

Transkript

1 Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere - måling af brug, tilfredshed og effekt Brugerundersøgelse 2009

2 Evaluering af Jobnet blandt brugere - måling af brug, tilfredshed og effekt Version 2 Af Jeppe Krag

3 Indhold 1 Indledning Sammenfatning Tilfredshed med Jobnet Jobsøgning Brugen af jobcentrenes hjemmeside og Jobnet Effekten af at bruge Jobnet Resultaterne af brugerundersøgelsen Populationen Brugernes profil Brugernes jobsituation Brugen af Jobnet Brugen af jobcentrets hjemmeside Brugen af CV Brugernes jobsøgning Jobnet og support Effekt af at bruge Jobnet Samlet vurdering af Jobnet Undersøgelsens opbygning Undersøgelsesdesign Undersøgelsesmedie Datasikkerhed Tidspunkt for gennemførelsen Præsentation og fortolkning af resultaterne Præsentation af resultaterne Fortolkning af svarprocenten Fortolkningsproblemer grundet korrelation Repræsentativitet Afrundinger i procentfordelinger...75

4

5 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne 1 1 Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen vil med denne rapport kortlægge jobsøgernes brug, tilfredshed og effekt af at benytte Jobnet. Rapporten gengiver undersøgelsernes resultater, herunder relevante forskelle i forhold til brugernes køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus. Når der i rapporten refereres til Jobnets brugere, menes der de jobsøgere, der har besvaret undersøgelsen. En tilsvarende undersøgelse blev gennemført af UNI C i Ved resultatgennemgangen sammenlignes dette års resultater med de tilsvarende resultater fra 2007-undersøgelsen i det omfang det er muligt. Rapporten indledes med en kort sammenfatning af de resultater, der efterfølgende bliver præsenteret i rapporten. I et separat hæfte findes en detaljeret bilagssamling, som gengiver spørgeskemaet og krydstabeller mellem undersøgelsens spørgsmål og baggrundsvariable. Resultaterne fra denne undersøgelse er endvidere gengivet i en sammenfattende udgave, som giver et billede af de væsentligste resultater. UNI C har ikke underkastet fritekstkommentarerne fra undersøgelsen en statistisk kategorisering, og de behandles ikke i rapporten, men de er afleveret til bearbejdning i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

6 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne 2 2 Sammenfatning Evalueringen er baseret på svar fra i alt brugere af Jobnet, hvilket svarer til 19,5 pct. 1 af de adspurgte brugere. Svarprocenten er lavere end i undersøgelsen i 2007, hvor den lå på 32,3 pct. 2.1 Tilfredshed med Jobnet 77 pct. af Jobnets brugerne er generelt meget eller overvejende tilfredse med Jobnet. I forhold til 2007-undersøgelsen er det et fald på 2 procentpoint, da 79 pct. af brugerne i 2007 var meget eller overvejende tilfredse. Faldet sker hovedsageligt i gruppen af meget tilfredse brugere, hvor andelen er faldet med 10 procentpoint i forhold til undersøgelsen i 2007, mens de overvejende tilfredse brugere er steget med 8 procentpoint. 79 pct. af Jobnets brugere oplever, at det er let at finde, hvad de søger på Jobnets hjemmeside, hvilket er et fald på 3 procentpoint i forhold til Endvidere oplever 91 pct. af Jobnets brugere, at det ikke er svært at oprette sig som bruger på Jobnet. Spørgsmålet var ikke med i 2007-undersøgelsen. 53 pct. af brugerne synes, at brugervenligheden er meget god eller god, mens 12 pct. synes, at den er dårlig eller meget dårlig. Resten vurderer brugervenligheden til middel. De 53 pct. af brugerne der oplever brugervenligheden som meget god eller god er et fald på 2 procentpoint i forhold til undersøgelsen i Jobsøgning 60 pct. af brugerne finder ofte eller af og til relevante jobannoncer på Jobnet. I forhold til undersøgelsen i 2007 er andelen af jobsøgere der ofte eller af og til finder relevante jobannoncer på Jobnet faldet med 9 procentpoint. I forlængelse af dette svarer 44 pct. af Jobnets brugere, at de er meget eller overvejende enige i, at de finder flere relevante jobannoncer på Jobnet end på andre jobbanker. Denne andel er faldet med to procentpoint i forhold til undersøgelsen i Dog er andelen af brugere, der er meget enige i udsagnet steget med 1 procentpoint. Blandt Jobnets ledige brugere læser ni ud af ti brugere de jobforslag, som bliver vist på brugerens side på Jobnet. Spørgsmålet var ikke med i 2007-undersøgelsen. 1 Den lave svarprocent er ikke i sig selv problematisk for undersøgelsen, da den statistiske usikkerhed på resultaterne primært afhænger af det absolutte antal svar til hvert spørgsmål. En uddybning af svarprocent og repræsentativitet i undersøgelsen findes i kapitel 5.

7 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne 3 I gennemsnit søger Jobnets brugere hver måned 5,5 job, de ser på Jobnet. Dette er en væsentlig stigning i forhold til 2007, hvor brugerne i gennemsnit søgte 3,2 job. Det samlede antal job Jobnets brugere søger på en typisk måned er 11,9 job, hvilket betyder at Jobnets brugere i gennemsnit søger knap halvdelen af deres job på Jobnet. til virksomheden er den mest anvendte jobsøgningsmetode blandt Jobnets brugere. Denne metode benyttes af 74 pct. af brugerne. Herefter følger den traditionelle papiransøgning, som 53 pct. af brugerne benytter. Ansøgning pr. telefon, elektronisk ansøgning via virksomhedens hjemmeside, ansøgning via Jobnets send ansøgning eller ved personligt fremmøde følger i den nævnte rækkefølge. I forhold til 2007-undersøgelsen er metoden med at søge via til virksomheden steget med 9 procentpoint, mens søgning med den traditionelle papirsansøgning er faldet markant med 14 procentpoint. Halvdelen af brugerne angiver, at de maksimalt vil bruge mellem 30 minutter og en times transporttid til de job de søger. 30 pct. vil bruge mellem 15 og 30 minutter, 3 pct. vil bruge under 15 minutter i transporttid. De resterende 17 pct. ønsker en maksimal transporttid på over 1 time. Gennemsnitligt svarer det til en maksimal transporttid på 47,1 minutter til de job Jobnets brugere søger. 2.3 Brugen af jobcentrenes hjemmeside og Jobnet 65 pct. af Jobnets brugere besøger deres jobcenters hjemmeside mindst en gang om ugen. Her læser flest brugere info om regler og muligheder for ledige. Spørgsmålet var ikke med i 2007-undersøgelsen. 90 pct. af Jobnets ledige brugere anvender Jobnet mindst en gang om ugen udover at bekræfte aktiv jobsøgning. For de ikke-ledige brugere angiver 65 pct., at de anvender Jobnet mindst en gang om ugen. Spørgsmålet er i årets undersøgelse opdelt på ledige og ikke-ledige brugere, hvilket det ikke var i 2007-undersøgelsen og derfor ikke kan sammenlignes. Brugerne kan bruge Jobnet på forskellige måder. For at blive registreret som bruger, skal brugeren oprette et CV, hvilket alle principielt har gjort, da de er udvalgt til undersøgelsen på denne baggrund, skønt kun 98 pct. angiver, at de har oprettet et CV. Også i undersøgelsen fra 2007 angav 98 pct., at de havde oprettet et CV. Herudover kan brugerne søge efter jobannoncer på Jobnet. Det svarer 94 pct. af brugerne, at de har gjort, hvilket er 3 procentpoint flere end undersøgelsen i Brugeren kan også oprette en jobagent, hvilket 60 pct. svarer, at de har gjort. I 2007 angav 50 pct., at de havde oprettet en jobagent. Der er således sket en stigning i antallet af brugere, der har oprettet en jobagent på 10 procentpoint.

8 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne 4 35 pct. af brugerne svarer, at de har benyttet Jobnets supportmuligheder. Den tilsvarende andel var i 2007-undersøgelsen 28 pct. 44 pct. af brugerne svarer, at de kun bruger eller mest benytter Jobnet. I forhold til 2007-undersøgelsen er der tale om et fald på 5 procentpoint i andelen af jobsøgere der kun eller mest benytter Jobnet. 2.4 Effekten af at bruge Jobnet Det er en positiv oplevelse for brugeren at modtage en virksomhedshenvendelse på deres CV. 33 pct. af brugerne har modtaget en sådan henvendelse, hvilket i forhold til undersøgelsen i 2007 er til et fald på 5 procentpoint. 85 pct. af de jobsøgere, der blev kontaktet, besvarede kontakten ved at henvende sig til virksomheden, heraf 22 pct. dog kun i nogle tilfælde. Andelen af brugere, der besvarer virksomhedernes henvendelser er steget med 1 procentpoint i forhold til undersøgelsen i De brugere der ikke kontaktede virksomhederne angiver som hovedbegrundelser et uinteressant jobindhold eller at henvendelsen blev oplevet som useriøs. Et af de effektmål der undersøges i rapporten er andelen af brugere, der har været til samtale med en arbejdsgiver. Kontakten kan enten være blevet etableret ved at virksomheden har reageret på brugerens CV, eller ved at brugeren har reageret på en jobannonce fra virksomheden. 43 pct. af brugerne svarer, at de har været til en eller flere jobsamtaler som følge af jobsøgning med Jobnet. Det er et fald på 7 procentpoint i forhold til undersøgelsen i Jobsamtalen resulterer i et af de andre effektmål, der undersøges i rapporten, nemlig andelen, der får et konkret jobtilbud. Her angiver en femtedel eller 20 pct. af brugerne, at de har fået tilbudt et eller flere job, som følge af søgning efter jobannoncer eller ved at have et CV liggende på Jobnet. Det er til et fald på 8 procentpoint i forhold til undersøgelsen i Ydermere har brugerne skullet vurdere, hvorvidt de mener, at Jobnet forøger deres jobmuligheder. Lidt under halvdelen, eller 49 pct., af jobsøgerne svarer, at der er meget eller overvejende enige i, at Jobnet forøger deres muligheder for at finde et job. I forhold til undersøgelsen i 2007 er andelen der er meget eller overvejende enige i udsagnet faldet markant. Andelen er 14 procentpoint lavere end undersøgelsen i 2007.

9 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne 5 3 Resultaterne af brugerundersøgelsen I dette kapitel præsenteres resultaterne fra brugernes evaluering af Jobnet. Evalueringen omfatter i alt svar fra brugere af Jobnet. 3.1 Populationen Alle brugere, som 11. maj 2009 havde et aktivt CV på Jobnet, og som endvidere havde en fungerende -adresse, udgør undersøgelsens population. Et CV er aktivt, når brugeren har oprettet CV et på Jobnet og besøgt det inden for de seneste tre måneder. Brugeren kan efterfølgende vælge at gøre et aktivt CV tilgængeligt eller ikke tilgængeligt for de virksomheder, som søger efter arbejdskraft. Undersøgelsen blev designet som en totalundersøgelse, hvor alle personer i populationen blev inviteret pr. til at besvare et spørgeskema på internettet Svarprocent Bruttolisten bestod af jobsøgere med et aktivt CV. Heraf havde brugere ikke angivet nogen -adresse, af mailadresserne på bruttolisten var dubletter, mens adresser var syntaktisk ugyldige. Herefter bestod udsendelseslisten af gyldige -adresser. I løbet af udsendelsen modtog UNI-C s server besked fra modtagerservere om, at af de gyldige -adresser (svarende til 1,3 pct.) ikke aktuelt eksisterede, og altså enten har været nedlagt eller aldrig eksisteret. Antallet af anbringelige e- mails blev derved Figur 1 Svarregnskab for brugere Antal Bruttoliste adresse ikke angivet Dubletter Syntaktisk ugyldige -adresser 651 Udsendelsesliste Uanbringelige -adresser Anbringelige -adresser Besvaret Svarprocent 19,5 % Ved svarfristens udløb havde i alt brugere besvaret spørgeskemaet, hvilket i forhold til de anbringelige s giver en besvarelsesprocent på 19,5 pct. Disse tal er opsummeret i Figur 1. Svarprocenten på 19,5 pct. er væsentlig lavere end undersøgelsen i 2007, hvor den var på 32,3 pct. 2 Spørgeskemaet er gengivet i bilagsmaterialet.

10 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne Brugernes profil Køn I dette afsnit belyses brugernes profil mht. baggrundsvariablene køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau og CV ets tilgængelighed. Figur 2 herunder viser kønsfordelingen blandt brugerne, der deltog i undersøgelsen. Kønsfordelingen i årets undersøgelse er lige fordelt mellem mænd og kvinder, således er der 50 pct. i begge grupper. I forhold til undersøgelsen fra 2007 er andelen af kvinder faldet med 15 procentpoint, mens andelen af mænd er steget tilsvarende. Figur 2. Brugernes fordeling efter køn Procentfordelingen er baseret på svar. For de yngste aldersgrupper ligger kvindeandelen højere end for de ældste aldersgrupper, hvor mændenes andel er højest. For grupperne under 25 år, år og år udgør kvinderne mellem 52 og 56 pct., mens kvindernes andel for gruppen på år og 55 år eller derover ligger på hhv. 48 og 42 pct. Fordelingen af køn fordelt på aldersgrupper er vist i Figur 3. Figur 3. Brugernes fordeling efter køn fordelt på aldersgrupper Alder Procentfordelingen er baseret på svar. Andelen af kvinder på Arbejdsmarkedsstyrelsens bruttoliste er 43 pct. Kvinderne er med deres andel i undersøgelsen på 50 pct. lidt overrepræsenteret blandt brugerne. Figur 4 viser fordelingen af respondenter i forhold til alder. Flest brugere, 27 pct., findes i gruppen på mellem år. Den næststørste gruppe er brugere i alderen år, hvor en fjerdel af brugerne befinder sig. Brugerne på 55 år eller derover udgør 22 pct., mens gruppen på år udgør 21 pct. 5 pct. af brugerne er under 25 år. I forhold til undersøgelsen i 2007 er der lidt flere brugere i gruppen på år, mens der er færre brugere i de øvrige grupper. Gruppen på år er blevet reduceret mest med 3 procentpoint. Der er dog ikke tale om markante forskelle i forhold til undersøgelsen i Figur 4. Brugernes fordeling efter alder Procentfordelingen er baseret på svar.

11 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne 7 I forhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bruttoliste, hvor brugerne på under 25 år udgør 12 pct., brugere på år udgør 26 pct., brugere på år udgør 25 pct., brugere på år udgør 21 pct., mens brugere på 55 år eller derover udgør 15 pct. er der en lavere andel af brugere, der har svaret på undersøgelsen i de to laveste aldersgrupper, mens der i de to højeste aldersgrupper er en større andel af brugere, der har besvaret undersøgelsen i forhold til bruttolisten. Det kan derfor konkluderes, at de ældre brugere er lidt overrepræsenteret i undersøgelsen Bopælsregion Hovedparten af Jobnets brugere har bopæl i Hovedstaden og Bornholm (i resten af rapporten benævnt Hovedstaden), jf. Figur 5. Dette angiver 27 pct. af brugerne. Næstflest brugere bor i Midtjylland efterfulgt af Fyn og Sydjylland med hhv. 24 og 22 pct. af brugerne. 14 pct. angiver, at de har bopæl i det øvrige Sjælland, mens 12 pct. har bopæl i Nordjylland. 1 pct. angiver, at de bor i udlandet 3. I forhold til undersøgelsen i 2007 er der ikke de store forskydninger i brugernes bopæl. Der er lidt flere brugere med bopæl i Midtjylland og på Fyn og Sydjylland, mens der er lidt færre brugere med bopæl i Hovedstaden og Nordjylland. Figur 5. Brugernes fordeling efter bopælsregion Procentfordelingen er baseret på svar. Fordelingen på regioner er repræsentativ i forhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bruttoliste over samtlige brugere Uddannelsesniveau Flest brugere (28 pct.) har en erhvervsuddannelse som uddannelsesbaggrund jf. Figur 6, mens næstflest respondenter (20 pct.) har en mellemlang videregående uddannelse. 16 pct. af brugerne angiver, at de har grund- eller folkeskolen som uddannelsesbaggrund, 14 pct. har en kort videregående uddannelse, 9 pct. har en lang videregående uddannelse, 7 pct. har en gymnasial uddannelse og 5 pct. har arbejdsmarkedsuddannelser. 2 pct. har en Ph.d. eller en Master som uddannelsesbaggrund. Kategorierne i 2007-undersøgelsen var angivet med andre kategorier for enkelte af uddannelserne, men fordelingen af brugernes uddannelsesbaggrund er nogenlunde den samme som i 2007-undersøgelsen. 3 Udlandet inkluderer brugere, der har svaret, at de har bopæl i det øvrige Europa eller uden for Europa.

12 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne 8 Figur 6. Brugernes fordeling efter uddannelsesniveau Procentfordelingen er baseret på svar. I forhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bruttoliste over samtlige brugere er der en større andel med en kort, en mellemlang eller en lang videregående uddannelse (i bruttolisten udgør de tre kategorier hhv. 5, 16 og 4 pct. af brugerne), der har svaret på undersøgelsen og en mindre andel med grund- eller folkeskole (25 pct. i bruttolisten) som højest gennemførte uddannelse, som har besvaret undersøgelsen. Det kan derfor konkluderes, at brugerne med korte og lange videregående uddannelser er lidt overrepræsenteret i undersøgelsen og brugere med grund- eller folkeskolen som højest gennemførte uddannelse er lidt underrepræsenteret CV ets tilgængelighed Hvis et CV er tilgængeligt kan virksomhederne se CV et og kontakte brugeren. Brugeren kan også vælge at have et ikke-tilgængeligt CV, som så ikke kan ses af virksomhederne. 91 pct. af de brugere, der har besvaret skemaet har et tilgængeligt CV, mens 9 pct. har et CV, der ikke er tilgængeligt, jf. Figur 7. I forhold til undersøgelsen i 2007 er der kommet flere med et tilgængeligt CV. Stigningen er på 10 procentpoint. Figur 7. Brugernes fordeling efter CV ets tilgængelighed Procentfordelingen er baseret på svar. I forhold til den samlede bruttoliste fra Arbejdsmarkedsstyrelsen ligger andelen af brugere med et tilgængeligt CV på nogenlunde samme niveau som det antal brugere, der ses i undersøgelsen. 3.3 Brugernes jobsituation I dette afsnit belyses jobsituationen for Jobnets brugere. I afsnittet betragtes brugernes beskæftigelsesstatus, ledighedsperioden for de brugere, som er ledige, brugernes mobilitet og hvilke forskellige jobtyper brugerne søger Beskæftigelsesstatus 29 pct. af de brugere, der besvarer spørgeskemaet er i et almindeligt job, jf. Figur 8. Yderligere er 3 pct. ansat i en midlertidig eller opsagt stilling, 1 pct. arbejder som selvstændig eller freelance. I alt svarer dermed 33 pct., at de er i job. 2 pct. er under uddannelse. 57 pct. svarer, at de er ledige. 40 procent er ledige på dagpenge, 6 procent er i aktivering, 5 procent er i job med supplerende dagpenge, 4 procent er ledige på kon-

13 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne 9 tanthjælp og 2 procent er ledige dimittender. Endelig er 2 pct. af brugerne på efterløn eller pensionister, mens 6 pct. har en anden beskæftigelsesstatus. I forhold til undersøgelsen i 2007 er der en langt større andel af brugerne, der er ledige på dagpenge. Andelen er steget med 13 procentpoint. Andelen af brugere i job, i midlertidig eller opsagt stilling eller selvstændige er samlet faldet med 12 procentpoint i forhold til undersøgelsen i Figur 8. Brugernes fordeling efter beskæftigelsesstatusprocentfordelingen er baseret på svar Ledighedsperiode De brugere, som svarede, at de er ledige, blev spurgt om, hvor lang tid de havde været ledige. Hovedparten af brugerne, der har været ledige, har været ledige i 6-12 måneder. Det drejer sig om 36 pct., jf. Figur 9. Hernæst følger gruppen, der har været ledige i 3-6 måneder, som udgør 31 pct. af brugerne. Tredjestørst andel af brugere har været ledige i under 3 måneder. Det drejer sig om 15 pct. af brugerne, mens 11 pct. angiver at de har været ledige i 1-2 år. Endelig har 4 pct. været ledige i 2-4 år og 2 pct. har været ledige i mere end 4 år. Billedet af brugernes ledighedsperiode er væsentlig anderledes end det billede man så i undersøgelsen i 2007, hvor der var en klart faldende tendens med størst andel af brugere med en ledighedsperiode på under 3 måneder. Andelene af brugerne med ledighedslængder på 3-6 måneder og 6-12 måneder er steget med hhv. 10 og 16 procentpoint. Til gengæld er der et klart fald i antallet af ledige med en ledighedslængde på over 1 år. Grupperne med en ledighedslængde på 1-2 år, 2-4 år og over 4 år er faldet med hhv. 6, 9 og 4 procentpoint. Figur 9. Ledige brugeres ledighedsperiode Procentfordelingen er baseret på svar. Det er naturligvis interessant at få belyst forskellene i ledighedsperioden for de forskellige typer af ledige. Figur 10 viser den gennemsnitlige ledighedslængde (målt i måneder) 4 for de forskellige typer af ledige. Ledige på kontanthjælp svarer således gennemsnitligt, at de har været ledige i 17,7 måneder, mens ledige i aktivering har den næstlængste ledighedsperiode med 15,5 måneder. Ledige i job med supplerende dagpenge har en gennemsnitlig ledighedsperiode på 10,1 måned, mens ledige dimittender i gennemsnit er ledige i 8,8 måneder. Korteste ledigheds- 4 Den gennemsnitlige ledighedslængde er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 3 måneder"=1,5, 3-6 måneder =4,5, 6-12 måneder =9, 1-2 år =18, 2-4 år =36 og "Over 4 år"=72.

14 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne 10 periode ses for ledige på dagpenge, der gennemsnitligt går ledige i 8,5 måneder. Gennemsnittet for alle ledige i undersøgelsen er 10,1 måneder. I forhold til undersøgelsen fra 2007 er den samlede gennemsnitlige ledighedslængde faldet med mere end fem måneder fra 15,2 til 10,1. Figur 10. Gennemsnitlig ledighedsperiode (i måneder) Fordelt efter ledighedstype Den gennemsnitlige ledighedslængde er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 3 måneder"=1,5, 3-6 måneder =4,5, 6-12 måneder =9, 1-2 år =18, 2-4 år =36 og "Over 4 år"=72. Procentfordelingen er baseret på svar. Den gennemsnitlige ledighedsperiode er lavest for brugerne på under 25 år, hvor ledighedsperioden i gennemsnit ligger på 7,8 måneder, mens den gennemsnitlige ledighedsperiode stiger i takt med at brugerne bliver ældre, således ses den længste gennemsnitlige ledighedsperiode for brugere på 55 år eller derover, hvor den ligger på 12,2, måneder, jf. Figur 11. Figur 11. Gennemsnitlig ledighedsperiode (i måneder) Fordelt efter alder Den gennemsnitlige ledighedslængde er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 3 måneder"=1,5, 3-6 måneder =4,5, 6-12 måneder =9, 1-2 år =18, 2-4 år =36 og "Over 4 år"=72. Procentfordelingen er baseret på svar. Mellem regionerne er forskellen i den gennemsnitlige ledighedsperiode mere begrænset, således har Hovedstaden den længste ledighedsperiode på 11,2 måneder, mens Midtjylland med 9,0 måneder har den laveste gennemsnitlige ledighedsperiode, jf. Figur 12. Figur 12. Gennemsnitlig ledighedsperiode (i måneder) Fordelt efter bopælsregion Den gennemsnitlige ledighedslængde er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 3 måneder"=1,5, 3-6 måneder =4,5, 6-12 måneder =9, 1-2 år =18, 2-4 år =36 og "Over 4 år"=72. Procentfordelingen er baseret på svar. Hvis analysen udvides til at se på brugernes bopælskommune ses de laveste ledighedsperioder i Læsø Kommune 5, jf. Figur 13. Generelt er den gennemsnitlige ledighedsperiode lavere i det midtjyske område. Kommunerne Billund, Varde, Vejen, Ikast-Brande, Vejle og Horsens har alle en ledighedslængde på mellem 6-8 måneder. Omkring storbyerne og i yderkantområderne er ledighedslængden længere og ligger mellem måneder. De højeste ledighedslængder ses for brugere fra kommunerne Bornholm, Fanø, Dragør, Sorø, Solrød, Albertslund og Dragør hvor der for alle kommuner ses en gennemsnitlig ledighedsperiode på over 12 måneder. 5 Bemærk dog at kun 6 brugere fra Læsø Kommune har angivet ledighedslængde.

15 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne 11 Figur 13. Gennemsnitlig ledighedsperiode (i måneder) Fordelt efter bopælskommune Den gennemsnitlige ledighedslængde er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 3 måneder"=1,5, 3-6 måneder =4,5, 6-12 måneder =9, 1-2 år =18, 2-4 år =36 og "Over 4 år"=72. Procentfordelingen er baseret på svar. I forhold til højest gennemførte uddannelse er der også en mindre forskel imellem ledighedslængderne, jf. Figur 14. Brugerne med en erhvervsuddannelse har den korteste gennemsnitlige ledighedsperiode på 9,0 måneder, mens brugere med grund- eller folkeskolen (11,1 måneder), en lang videregående uddannelse (11,0 måneder) eller Ph.d. eller Master (12,7 måneder) har de højeste ledighedsperioder.

16 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne 12 Figur 14. Gennemsnitlig ledighedsperiode (i måneder) Fordelt efter uddannelsesbaggrund Den gennemsnitlige ledighedslængde er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 3 måneder"=1,5, 3-6 måneder =4,5, 6-12 måneder =9, 1-2 år =18, 2-4 år =36 og "Over 4 år"=72. Procentfordelingen er baseret på svar Mobilitet I dette afsnit belyses brugernes mobilitet, som kommer til udtryk ved at se på, hvor lang tid brugerne maksimalt vil bruge på transport til de job, de søger. Tiden angives kun den ene vej. Resultaterne sammenlignes ikke med 2007-undersøgelsen, da man i denne undersøgelse undersøgte mobiliteten via andre metoder. I forhold til spørgsmålet omkring mobilitet er der ikke taget højde for brugere, der er indstillet på at flytte for at få deres drømmejob. Her ses der kun på mobiliteten mellem nuværende bopæl og kommende job. Hovedparten af jobsøgerne vil bruge mellem 30 minutter og 1 time i transport til de job de søger, jf. Figur 15. Det angiver halvdelen af brugerne. 30 pct. angiver, at de maksimalt vil bruge mellem 15 og 30 minutter på transport, mens 3 pct. angiver at de vil bruge under 15 minutter. Endelig angiver de resterende 17 pct. af brugerne, at de vil bruge mere end 1 time på transport til de job de søger. Figur 15. Hvor lang transporttid vil du maksimalt have til de job du søger? Procentfordelingen er baseret på svar. En mere indgående analyse af mobiliteten er foretaget i det følgende. Figur 16 viser den Maksimalt accepterede transporttid (målt i minutter) 6 for mænd og kvinder. Den længste gennemsnitlige transporttid er 47,1 minutter for alle brugere. Mændene accepterer en længere transporttid end kvinderne, således angiver mændene, at de vil maksimalt have 51,0 minutter til de job de søger, mens kvinderne vil bruge 43,1 minutter i snit. Figur 16. Maksimalt accepteret transporttid Fordelt efter køn Den gennemsnitlige transporttid er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 15 minutter"=7,5, minutter =22,5, 30 minutter-1 time =45, 1-2 timer =90, Over 2 timer år =180. Procentfordelingen er baseret på svar. 6 Den gennemsnitlige transporttid er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 15 minutter"=7,5, minutter =22,5, 30 minutter-1 time =45, 1-2 timer =90, Over 2 timer år =180.

17 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne 13 I forhold til bopælsregion er der i gennemsnit ikke de store forskelle regionerne imellem, dog angiver brugerne fra udlandet, at de maksimalt vil bruge 63,1 minutter på transport, mens regionerne ligger på mellem 45,4-49,7 minutter med det øvrige Sjælland som den region, hvor brugerne vil bruge mest transporttid, jf. Figur 17.

18 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne 14 Figur 17. Maksimalt accepteret transporttid Fordelt efter bopælsregion Den gennemsnitlige transporttid er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 15 minutter"=7,5, minutter =22,5, 30 minutter-1 time =45, 1-2 timer =90, Over 2 timer år =180. Procentfordelingen er baseret på svar. Analysen omkring brugernes maksimale transporttid er blevet yderligere udvidet, idet de enkelte bopælskommuner er taget med i analysen, jf. Figur 18. Brugerne fra de midtjyske kommuner Billund, Herning og Horsens angiver i gennemsnit den korteste transporttid i forhold til de job de søger, og er således de mindst mobile. Hovedparten af de øvrige jyske kommuner angiver en transporttid på mellem minutter, mens kommunerne omkring storbyen Århus, Århus og Syddjurs er de eneste jyske kommuner, hvor brugerne vil bruge mellem minutter på transport til de job de søger. Omkring den anden jyske storby Aalborg accepteres en maksimal transporttid på minutter. På Fyn er der en lidt højere grad af mobilitet end i Jylland. Brugere i kommunerne Kerteminde og Middelfart vil bruge mellem minutter på transport til job de søger, men hovedparten af de fynske kommuner vil bruge mellem minutter på transport til de job, de søger. Brugerne, der bor i Odense Kommune vil bruge minutter. I yderkantskommunerne på Sjælland, samt kommunerne Lolland og Guldborgsund accepterer brugerne en transporttid på mellem minutter. I kommunerne på Midtsjælland accepteres en transporttid på mellem minutter. I takt med at brugerne bopælsmæssigt nærmer sig København ses en faldende maksimal transporttid, og der er således flere kommuner i hovedstadsområdet, hvor brugerne i gennemsnit kun accepterer en maksimal transporttid på mellem minutter. Det samme gør sig gældende for Bornholms Regionskommune. I Brøndby accepterer brugerne kun en maksimal transporttid på under 40 minutter. For brugere fra Københavns Kommune accepteres en maksimal transporttid på minutter. Generelt kan man sige, at brugerne omkring storbyerne accepterer en lidt højere transporttid til de job, de søger. Det samme gør sig gældende for brugerne i Sjællands yderkantskommuner, mens jyderne generelt ikke accepterer en nær så lang transporttid, til de job de søger. Der er dog ikke tale om voldsomme forskelle, når forskellen i antallet af minutter tages i betragtning. Figur 18. Maksimalt accepteret transporttid Fordelt efter bopælskommune

19 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne 15 Den gennemsnitlige transporttid er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 15 minutter"=7,5, minutter =22,5, 30 minutter-1 time =45, 1-2 timer =90, Over 2 timer år =180. Procentfordelingen er baseret på svar. Af Figur 19 ses det, at i forhold til uddannelsesniveau er der store forskelle i brugernes angivelse af maksimal transporttid til de job, de søger. Her er der en generel tendens, at jo kortere uddannelse brugerne har som uddannelsesbaggrund, jo kortere transporttid vil de have til de job de søger, således ses den korteste transporttid blandt brugerne med grund- eller folkeskolen som uddannelsesbaggrund på 41,0 minutter, mens brugerne med en Ph.d. eller Master i gennemsnit maksimalt vil bruge 65,4 minutter på transport i forhold til de job, de søger.

20 5 Præsentation og fortolkning af resultaterne 16 Figur 19. Maksimalt accepteret transporttid Fordelt efter uddannelsesniveau Den gennemsnitlige transporttid er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 15 minutter"=7,5, minutter =22,5, 30 minutter-1 time =45, 1-2 timer =90, Over 2 timer år =180. Procentfordelingen er baseret på svar. I forhold til beskæftigelsesstatus ses der også forskelle i forhold til den gennemsnitlige transporttid, jf. Figur 20. Her accepterer de ledige dimittender med en maksimal transporttid på 63,5 minutter den længste transporttid til de job, de søger. Herefter følger selvstændige (53,3 minutter) og ledige på dagpenge (51,2 minutter), mens brugere under uddannelse (39,6 minutter) og brugere i job (41,6 minutter) accepterer de korteste transporttider. Figur 20. Maksimalt accepteret transporttid Fordelt efter beskæftigelsesstatus Den gennemsnitlige transporttid er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 15 minutter"=7,5, minutter =22,5, 30 minutter-1 time =45, 1-2 timer =90, Over 2 timer år =180. Procentfordelingen er baseret på svar Søgning inden for forskellige erhvervsområder Brugerne har angivet inden for hvilke erhverv de søger job. I forhold til undersøgelsen i 2007 er der ændret på et par af kategorierne, således er der kommet tre nye kategorier: akademisk arbejde, elever og ledelse, mens ingeniørarbejde, teknik og naturvidenskab er blevet fjernet. Et par kategorier har ændret ordlyden en smule i forhold til undersøgelsen i 2007, men indholdet af erhvervsområdet er de samme. I Figur 21 ses fordelingen af brugernes søgning. Hovedparten af brugerne søger job inden for kontor, administration, regnskab og finans. 30 pct. søger job inden for denne kategori. Herefter følger kategorierne transport, post, lager- og maskinførerarbejde (26 pct.), industriel produktion (26 pct.), salg, indkøb og markedsføring (24 pct.), pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde (19 pct.). Dernæst følger bygge og anlæg (17 pct.), undervisning og vejledning (17 pct.), rengøring, ejendomsservice og renovation (16 pct.), medie, kultur, turisme, idræt og underholdning (15 pct.), akademisk arbejde (14 pct.), ledelse (14 pct.), hotel, restauration, køkken og kantine (14 pct.), sundhed, omsorg og personlig pleje (13 pct.), jern, metal og auto (12 pct.) og it og teleteknik (10 pct.). Alle øvrige kategorier søges af mindre end 10 pct. af brugerne. I forhold til undersøgelsen i 2007 er der sket et par markante ændringer for enkelte jobtyper, mens de øvrige jobtyper ligger på nogenlunde samme niveau som i Der er sket en markant øget søgning til bygge og anlæg, industriel produktion og rengøring, ejendomsservice og renovation. For alle tre erhvervs-

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt brugere Brugerundersøgelse 2007 Executive Summary Brugerundersøgelse 2007 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater... 1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...

Læs mere

Evaluering af Jobnet blandt brugere

Evaluering af Jobnet blandt brugere Evaluering af Jobnet blandt brugere - måling af brug, tilfredshed og effekt Brugerundersøgelse 2007 Evaluering af Jobnet blandt brugere - måling af brug, tilfredshed og effekt Af Jeppe Krag Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Bilag: Evaluering af Jobnet blandt Jobnets brugere. Brugerundersøgelse 2009

Bilag: Evaluering af Jobnet blandt Jobnets brugere. Brugerundersøgelse 2009 Bilag: Evaluering af Jobnet blandt Jobnets brugere Brugerundersøgelse 2009 Indhold Samtlige spørgsmål opdelt på baggrundsvariable 1 Spørgeskemaet 41 Fordelt efter alder, bopælsregion, uddannelsesniveau,

Læs mere

Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere og virksomheder

Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere og virksomheder Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere og virksomheder - måling af brug, tilfredshed og effekt Brugerundersøgelse Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere og virksomheder - måling af brug, tilfredshed og effekt

Læs mere

Evaluering: Effekten af jobrotation

Evaluering: Effekten af jobrotation Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 en telefonbaseret interviewundersøgelse blandt borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar

Læs mere

Evaluering: Effekten af jobrotation

Evaluering: Effekten af jobrotation Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 telefoninterview af borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar 2013 til 31. august 2014.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Førtidspensionister i job med løntilskud

Førtidspensionister i job med løntilskud Ankestyrelsens undersøgelse af Førtidspensionister i job med løntilskud Oktober 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 2 Kommunernes politik om førtidspensionister i job med løntilskud

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND. Den aktuelle mangel- og flaskehalssituation i Østdanmark, ultimo 2009.

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND. Den aktuelle mangel- og flaskehalssituation i Østdanmark, ultimo 2009. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den aktuelle mangel- og flaskehalssituation i Østdanmark, ultimo 2009. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND December 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING...

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen Årgang 2010-2014 pr. 1. februar 2015 Udarbejdet af Kvalitetsmedarbejder Ulrik Pontoppidan, Erhvervsakademi Aarhus, marts 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2011 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2011.

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST Digitaliseringsstyrelsen BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST 2012 Endelig version 14. december 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Opsummering af resultater... 1 3. Profil af brugerne... 3 4.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Bilag 1: Oversigt over mål 1

Beskæftigelsesplan 2016 Bilag 1: Oversigt over mål 1 Beskæftigelsesplan 2016 Bilag 1: Oversigt over mål 1 Nr. Mål Afrapportering: Unge 1a undersøge mulighederne for øget tværfagligt samarbejde om de unge. Undersøgelsen bliver fremlagt på møde i Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Udviklingen på det fynske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedskontor Syd

Udviklingen på det fynske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedskontor Syd Udviklingen på det fynske arbejdsmarked Økonomisk Redegørelse, maj 2016, Finansministeriet 25. maj 2016 Opsvinget i dansk økonomi fortsætter. Målt ved BNP er tempoet ikke højt, men beskæftigelsen er i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvartal 01 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Danske professionshøjskoleog

Danske professionshøjskoleog Danske professionshøjskoleog erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Danske professionshøjskole- og erhvervsakademistuderendes UNI C juni 2009 Af Jeppe Krag og Bertel Ståhle Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Juni 21 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen

1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen November 2014 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen Side 3 2. Metode Side 3 3. Ubesvarede spørgsmål Side 3 4. Profil af de chauffører, der har deltaget i undersøgelsen Side 4 4.1 Alder Side

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER

BILAG 1 FIGURER OG TABELLER BILAG 1 FIGURER OG TABELLER Projekt Undersøgelse af årsager til lav kompetencedækning i historiefaget Kunde Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Bilag nr. 1 Dato August 215 1. Introduktion

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom

Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011. Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Rapport over kursusevalueringer i perioden 2008-2011 Indhold 1. Lær at leve med kronisk

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere