FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

Transkript

1 Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Eventyr i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: Kom godt i gang Faglige mål Undersøg Opgave Planlæg Skriv Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. FAGLIGE MÅL Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren. Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen i overensstemmelse med Fælles mål. Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive et eventyr. Eleverne skal: kunne opbygge et eventyr efter hjemme-ude-nyt hjem-modellen kunne bruge eventyrelementer kunne skrive talesprogspræget og mundret. Side 1 / 13

2 Om genren Et eventyr er en kort, opdigtet fortælling med magiske elementer, som er bygget op efter modellen hjemme ude hjemme. Handlingen er kronologisk og sættes i gang af en konflikt/et problem, der får hovedpersonen til at bryde op og tage ud i verden for at løse problemet. Undervejs kommer han ud for nogle prøver, som han klarer, hvorefter han vender hjem til nye og bedre forhold. Der er som regel kun én hovedperson og få andre personer, som alle er roller som konge, prinsesse, heks. Eventyret er universelt det kan foregå til enhver tid og på ethvert sted ofte udtrykt gennem formelsprog som Der var engang, i udkanten af en stor skov etc. Fremstillingsformen er ofte scenisk med mange replikker og med en 3.-persons-fortæller med ydresyn og medsyn. Formålet med et eventyr er at underholde, men også at skabe indsigt i og forståelse for den menneskelige eksistens, og at give læseren en tro på, at det gode altid vinder over det onde. Se også genreplakaten for et eventyr her. UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, Den fattige skrædder og den frygtelige drage, altså et typisk eksempel på et eventyr. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Se eksempelteksten her. Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, formål og særlige kendetegn ved at svare på undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Eleverne kan arbejde alene, med en klassekammerat eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det fremgå af opsamlingen. Side 2 / 13

3 Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Samtale om teksten og genren Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og får sat ord på genrekendetegn for et eventyr. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen Spørgsmålene i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov: SIDE 2 Handling og titel 01 Skriv kort, hvad eventyret handler om. Formuleringen skriv kort dækker over betegnelserne et kort referat og et resume. Ved at skrive en stærkt forkortet version af teksten får eleverne overblik over handlingen i teksten og får sat ord på det centrale i eventyret. Eksempel på kort version: Eventyret handler om en fattig skrædder, der tager ud for at besejre en drage, som vil have prinsessen til kone. Undervejs samler skrædderen en kohale og en skildpadde op, som han bruger som en hjælp til at skræmme dragen væk, og skrædderen vinder prinsessen og det halve kongerige. 02 Er titlen god? Begrund dit svar. Kriterierne for en god titel er, at den skal fange læserens opmærksomhed, vække interesse for at læse teksten og dække indholdet. Titlen Den fattige skrædder og den frygtelige drage dækker indholdet i eventyret ved at nævne eventyrets hovedperson og hans modstander. Titlen er også et signal til læseren om, at læseren kan forvente en tekst i genren eventyr. Brugen af ordet frygtelig i titlen vil sikkert også vække interesse og opmærksomhed hos modtagergruppen. Side 3 / 13

4 SIDE 3 Tid og sted 03 Hvor og hvornår foregår eventyret? Begrund dit svar. Brugen af indgangsformlen Der var engang viser, at eventyret foregår på et eller andet ubestemt tidspunkt i fortiden. Stedet, hvor eventyret udspilles, er også ubestemt: i et eller andet kongerige i en øde egn ved foden af en stejl klippe. Eventyr er universelle, de kan foregå på et hvilket som helst sted og på ethvert tidspunkt. 04 Hvordan begynder eventyret? Er det en god begyndelse? Begrund dit svar. Eventyret begynder med indgangsformlen Der var engang. Det er en god begyndelse, for indgangsformlen fortæller læseren, at det, han nu skal læse, hører til i fantasiens verden på et ubestemt sted engang i fortiden, hvor der levede nogle ubekendte personer som en konge, en prinsesse og en fattig skrædder, hvis fantastiske oplevelser, han nu skal læse om. SIDE 4 Personer/aktanter 05 Hvilke personer/aktanter optræder i eventyret? I eventyret optræder følgende aktanter: den fattige skrædder, kongen, den dejlige prinsesse og den frygtelige drage. Brugen af ordet aktanter dækker over, at deltagerne i et eventyr er aktører. De er roller som konge, prins, soldat, heks, drage eller andre dyr. 06 Gør rede for forholdet imellem dem. Brug evt. aktantmodellen Aktantmodellen Side 4 / 13

5 Aktantmodellen er velegnet som et arbejdsredskab til at afdække relationerne mellem personerne i et eventyr. Ifølge aktantmodellen har et eventyr altid en hovedperson (subjektet), hvis handlinger læseren følger igennem eventyret. Hovedpersonen har et mål med sine handlinger, nemlig at vinde skatten eller prinsessen (objektet) Ofte får hovedpersonen hjælp fra en eller flere hjælpere, som kan være et dyr, en ven eller et eller flere redskaber, som hjælper hovedpersonen med at nå sit mål. Over for hovedpersonen står modstanderen, der vil forhindre hovedpersonen i at nå målet, eller som selv vil nå det. Afsender/giver er den, der sætter handlingen i gang og giver det objekt, som både subjekt og modstander vil opnå. Det er giveren, der udlover dusøren for at redde objektet. Modtageren er hovedpersonen, der har udført opgaven. I eventyret Den fattige skrædder og den frygtelige drage er den fattige skrædder subjektet, der tager af sted for at redde prinsessen, objektet, som modstanderen, dragen, vil have til kone. På vejen har skrædderen hjælpere i form af redskaberne en kohale og en skildpadde. Kongen er afsender/giver, der har lovet prinsessen og det halve kongerige til den, der redder prinsessen. Det lykkes skrædderen at besejre dragen, og han og prinsessen, som er modtagere, får hinanden og det halve kongerige. 07 Beskriv hovedpersonen. I eventyr beskrives personerne, som de roller de har i eventyret. Der er således kun ganske få adjektiver, der beskriver personerne, da personerne beskrives gennem deres handlinger. Hovedpersonen/helten er en fattig skrædder. For at nå målet skal han have egenskaber som mod, selvtillid, handlekraft, vilje og klogskab og derved blive rig og lykkelig. SIDE 5 Opbygning og konflikt 08 Hvad er konflikten, og hvor præsenteres den? Problemet er, at en frygtelig drage vil have prinsessen til kone. Det fortælles i eventyrets begyndelse. 09 Hvordan er handlingen bygget op? Giv et par eksempler på handlingsopbygningen. Handlingen i eventyret er kronologisk: Skrædderen læser om opgaven og belønningen i avisen og begiver sig af sted. Skrædderen samler kohalen op. Så finder han også en skildpadde og tager den med. Til sidst når han frem til dragens hule, hvor dragen giver ham den første opgave med håret for at se, hvor stærk han er. Side 5 / 13

6 Så stiller skrædderen dragen næste opgave med lusen. Dragen giver sidste opgave med at se, hvem der kan nyse højest. Da stenen rammer dragen i hovedet, flygter den. Skrædderen får prinsessen og det halve kongerige. 10 Hvor synes du, at eventyrets klimaks er? Klimaks er i den sidste prøve, da stenen rammer dragen, og den flygter. 11 Hvordan slutter eventyret? Eventyret slutter med udgangsformlen fik kongedatteren og levede lykkeligt, lige til han døde. Sådan føres læseren igen ud af fantasiuniverset og tilbage til virkeligheden. På denne måde danner indgangs- og udgangsformlen en ramme om eventyret. SIDE 6 Eventyrelementer 12 Undersøg eventyret og se, om der er brugt typiske eventyrelementer, og noter eksempler på: overnaturlige elementer Eksempel på overnaturlige elementer er dragen, der kan tale. Måske kan man også sige, at kohalen og skildpadden har en vis magisk evne. talsymbolik Tretallet er det mest brugte talsymbol i eventyr. Det optræder også her i form af de tre opgaver, som bliver løst af skrædderen og de tre redskaber, han bruger, til at klare opgaverne, nemlig kohalen, skildpadden og den store sten og de tre dele, handlingen er delt i, ude hjemme ude. gentagelser Som tretallet er også gentagelsen et meget brugt og væsentligt element i eventyr. Da folkeeventyrene oprindeligt er mundtlige fortællinger, var gentagelserne vigtige, da de kunne gøre det lettere for eventyrfortællerne at huske handlingen i eventyret. modsætninger Modsætninger er et centralt element i eventyr som igangsætter af handlingen. I eventyret optræder modsætninger som: fattig rig, klog dum, ond god, lille stor, svag stærk. Side 6 / 13

7 SIDE 7 Fortæller og sprog 13 Se på fortælleren. Hvilken fortæller er brugt? Fortælleren er en 3.-persons-fortæller med ydre synsvinkel Undersøg sproget, og noter eventuelle eksempler på: mundret og talesprogspræget sprog Da folkeeventyr som Den fattige skrædder og den frygtelige drage oprindeligt har været mundtlige fortællinger, er sproget i folkeeventyr enkelt, talesprogspræget og mundret. faste eventyrvendinger, også kaldet formelsprog Som omtalt tidligere er eventyret rammet ind af en indgangsformel og en afslutningsformel, der henholdsvis fører læseren ind i fantasiens verden og ud i virkeligheden igen. direkte tale I dette eventyr er der brugt rigtig meget direkte tale, både da skrædderen taler med sig selv i starten af eventyret og i dialogen mellem ham og dragen. Det gør handlingen nærværende for læseren og ikke mindst for evt. tilhørere, da en oplæser kan bruge stemmen til at gøre personerne levende for tilhørerne. Den megen brug af direkte tale gør fremstillingen overvejende scenisk. adjektiver til at beskrive personer Personerne er beskrevet med et enkelt eller få adjektiver, fx er prinsessen dejlig, skrædderen er fattig, dragen er frygtelig. sammenligninger til at beskrive Sammenligninger fra eventyret: Kohalen var fire gange så tyk og dobbelt så lang som det største af dens egne hår. Den var så stor som en solsort. modsætninger/antonymer I eventyret optræder modsætninger som: fattig rig, klog dum, ond god, lille stor, svag stærk. udbrud til at aktivere tilhørerne/læserne Eksempler: Ha, ha, av, av, nej Udtryk som: Kom ud, drage. Kom frit frem tjener også til at gøre sproget mundret og aktivere læser og tilhørere. Side 7 / 13

8 andre ord og udtryk Der er brug af bogstavrim i udtrykket den store skrækkelige skrædder. Skrædderen bruger overdrivelser og underdrivelser til at puste sig selv op og nedgøre dragens størrelse og kræfter. Udtryk som rendte sin vej med ild i rumpen drager plejer jo at spy ild ud af munden, er en talemåde, som er et eksempel på humoren i eventyret. SIDE 8 Modtager 22 Hvem er eventyrets modtager? Eventyrets modtager er primært børn, men også voksne. Eventyr handler om almenmenneskelige forhold som liv og død, lykke og sorg, kærlighed og had, der har relevans for både børn og unge. Desuden taler eventyrets positive livsopfattelse, dets tro på at retfærdigheden altid sker fyldest, opfordringen til at turde kaste sig ud i noget nyt også både til børn og unge. Der er både noget for den voksne, der læser op, og for barnet der lytter. 23 Er indholdet og sproget tilpasset modtageren? Begrund dit svar. Indholdet med den dumme drage, der bliver narret af den kloge skrædder, vil børn helt sikkert finde sjovt. Det talesprogsprægede sprog med udbrud og humor vil også tiltale børn. Eventyret vil både kunne underholde og danne også den voksne, der læser det op for børn. Lad evt. eleverne læse eventyret op for elever i de mindre klasser. Ved selv at få eventyrets ord i munden, vil eleverne kunne fornemme, at sproget er mundret og nemt at læse op, og de vil gennem børnenes reaktioner også se, hvor børnene ler. SIDE 9 Morale 24 Hvad er eventyrets morale? Moralen i eventyret kan udtrykkes med det gamle ordsprog Enhver er sin egen lykkes smed man skal tro på sig selv og turde kaste sig ud i noget nyt. Det skal nok ende lykkeligt. Side 8 / 13

9 OPGAVE Sådan lyder opgaven i elevdelen: Skriv et eventyr. Du skal bruge maleriet som inspiration til dit eventyr. Giv eventyret en titel. Gennem arbejdet med eksempelteksten og den efterfølgende samtale er eleverne blevet klar til selv at planlægge og skrive en eventyr. Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om: den genre eleverne skal skrive i De skal skrive et eventyr. hvilken skriverrolle eleverne skal have De skal skrive som eventyrfortællere/forfattere. hvad formålet med teksten er Formålet kan fx være, at de skal læse deres eventyr op for elever på skolen. Side 9 / 13

10 hvem, der skal være modtager af teksten Det er op til lærer og elever at afgøre. Men det kunne være elever fra skolen, små eller store. andre krav, de skal overholde De skal bruge maleriet i deres eventyr. De kan lade sig inspirere af maleriet og bruge elementer fra det i deres eventyr, de behøver ikke have alle elementer fra maleriet med. Tal med eleverne om maleriet, hvad de kan se på maleriet, og hvilken historie de synes, det fortæller. Der er mulighed for mange forskellige eventyr. Og de skal give deres eventyr en titel. PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres eventyr, skal de planlægge det. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive et eventyr. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres eventyr. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for et eventyr. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for et eventyr til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive. De kan også bruge et af værktøjerne, fx tidslinjen. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af eleverne. Side 10 / 13

11 SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres eventyr. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iskriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for et eventyr her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at udgive deres eventyr, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Få gode råd til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv, hvor der kan klikkes en vejledning frem om upload på hhv. computer og ipad. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Side 11 / 13

12 Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Her skal de huske at gemme ændringerne på deres computer først og uploade seneste version af deres tekst. Elever, der har behov for hjælp til upload, kan klikke en kort instruktion frem på siden EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en anden til at evaluere den. Gennem iskriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere klassekammerater. De valgte elever vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er der i iskriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iskriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. Side 12 / 13

13 SKRIVEMÅL Eventyr Byg eventyret op over: hjemme ude nyt hjem. Skriv en begyndelse, der fører læseren ind i eventyrets univers, fx "Der var engang...". Brug en tredjepersonsfortæller. Hav en tydelig konflikt. Hav en hovedperson og få andre personer. Skriv handlingen i kronologisk orden. Skriv klimaks. Slut af med en udgangsformel. Brug eventyrelementer som overnaturlige elementer, gentagelser, talsymbolik etc. Brug talesprogspræget og mundret sprog, fx direkte tale, sammenligninger, udbrud m.m. Giv eventyret en titel. Skrivemål, du altid skal opfylde: Del teksten i passende afsnit. Varier dit ordvalg. Varier din sætningsopbygning. Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på Side 13 / 13

14 FORTÆLLE GENREKENDETEGN OPBYGNING OG KENDETEGN FORMÅL Hjemme-ude-hjem-opbygning. Formålet med et eventyr er at under holde, men også at skabe indsigt i den menneskelige eksistens og at give læseren en tro på, at det gode altid vinder over det onde. Tydelig konflikt, der sætter handlingen i gang. DER VAR ENGANG... Et eventyr er en kort, opdigtet fortælling med overnaturlige elementer. Handlingen sættes i gang af en konflikt, som hoved personen rejser ud i verden for at løse. Undervejs kommer han ud for nogle prøver, som han klarer, hvorefter han vender hjem til nye og bedre forhold. Kronologisk opbygget med stigende spænding. Én hovedperson og få andre personer. Personerne er typer: helt, prinsesse osv. med faste roller, se aktantmodellen. De er ofte modsætninger: ond-god, rig-fattig. Talsymbolik fx 3 søstre, 3 prøver. Overnaturlige elementer fx drager, der taler. Universelle tids- og stedsangivelser. Eventyret foregår engang, og vi ved ikke præcist hvor. Ender altid lykkeligt. Morale, fx Enhver er sin egen lykkes smed. SPROG Begynder med Der var engang og slutter med og de levede lykkeligt til deres dages ende. Hyppig brug af direkte tale. Gentagelser. Adjektiver til at beskrive personerne: smuk, god osv. Udbrud, der aktiverer tilhørerne fx nej, ih. Alinea Julie Nord/billedkunst.dk Enkelt og talesprogspræget.

15 1:2 Den fattige skrædder og den frygtelige drage Der var engang en konge, der havde en dejlig datter. Men hende ville en frygtelig drage have til kone. Først sendte kongen soldater ud mod udyret, men det dræbte dem alle. Så satte han i avisen, at den, der kunne overvinde den frygtelige drage, skulle få prinsessen og det halve kongerige. Det læste en fattig skrædder. Han sagde til sig selv: Jeg går hen og slår den drage ihjel og gifter mig med prinsessen. Et halvt kongerige er også værd at slås for. Så drog han af sted. Da han havde gået lidt, fandt han en kohale, der lå på vejen. Den tager jeg med, tænkte han og stoppede den i lommen. Hvem ved, om jeg ikke engang får brug for den. Da han havde gået lidt længere, fandt han en skildpadde. Den tager jeg også, sagde han til sig selv, måske får jeg brug for den med. Så stoppede han skildpadden i den anden lomme og gik videre. Til sidst kom han til en øde egn. Der lå dragens hus ved foden af en stejl klippe. Skrædderen kravlede op på klippen og råbte ned: Kom ud, drage! Hvem er det, der kalder på den store, frygtelige drage? brummede dyret. Det er mig, den store skrækkelige skrædder. Jeg er kommet for at slå dig ihjel. Alinea

16 2:2 Dragen havde aldrig før hørt om en stor, skrækkelig skrædder, og den begyndte at blive en lille smule bange. Derfor råbte den: Sig mig, skrædder, hvor stærk er du? Kom frit frem, lille drage, så skal du se! Men dragen havde pludselig ikke lyst til at komme frem. Den råbte i stedet: Riv et af dine hår ud og kast ned til mig, så jeg kan se, hvor stor du er. Skrædderen tog kohalen op af lommen og smed den ned til dragen. Dragen rev et af sine egne hår ud for at sammenligne og se, hvad der var størst. Men da blev den meget mere bange, for kohalen var fire gange så tyk og dobbelt så lang som det største af dens egne hår. Nu er det min tur! skreg skrædderen oppe på klippen. Tag en af dine lus og kast op til mig, så skal du til gengæld få en af mine. Dragen fangede den største af sine lus og kastede den op til skrædderen. Den var så stor som en solsort. Ha ha, lo skrædderen, sådan et lille kræ er ikke værd at snakke om. Se så her, hvordan mine lus ser ud. Så smed han skildpadden ned til dragen. Da dragen så den, blev den for alvor bange. Men alligevel ville den ikke give sig. Den råbte: Lad os prøve, hvem der kan nyse højest. Og dragen nyste, så døren faldt af hængslerne, og ruderne blæste ud. Det var dog et ynkeligt nys, sagde skrædderen, nu skal du høre mig. Men du må hellere først stoppe ørerne til, ellers bliver du døv. Dragen stoppede et knippe hø i hvert øre. Men skrædderen trillede en vældig stor sten hen til klippekanten og lod den dumpe ned på dragens hus. Det gav et mægtigt drøn, da stenen faldt gennem taget og ramte dragen lige i hovedet. Av av av! hylede dragen og tog sig til panden, nej, sådan en skrædder, der har hår så lange som en kohale og lus så store som en skildpadde, en skrædder, der nyser, så klipperne revner og falder ned, ham tør jeg bestemt ikke slås med. Så flygtede den ud af sit hus og rendte sin vej med ild i rumpen, og siden har ingen set den. Men skrædderen fik kongedatteren til kone og levede lykkeligt, lige til han døde. Alinea

17 VURDERING Elevens navn DATO Opgave Samlet karakter Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse KARAKTER /-3 VURDERING AF INDHOLD Lærerens bemærkninger Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren fx spalter m.m.