Fiskeriudvikling Den Europæiske Fiskerifond EFF

Transkript

1 Fiskeriudvikling Den Europæiske Fiskerifond EFF Af Lise Bomholt, udviklingsafdelingen Sammenfatning For at Bønnerup Havn skal kunne udvikle sig og overleve som erhvervshavn, skal der landes flere fisk, der skal skabes lokale arbejdspladser, og der skal skabes nye afsætningsmuligheder. Da de vilde fisk i havet bliver færre, kan der i stedet satses på havdambrug, de kan bringes i land og forarbejdes lokalt, og der kan udvikles nye afsætningskanaler, og/eller lokal detailhandel. Danmark satser sammen med EU 260 mio. kr. årligt fra Fiskerifonden på at forbedre vilkårene for fiskeriet. Samtidig er fiskeri et af de mest regulerede erhverv, gennemsnitsalderen for de selvstændige fiskere er høj, antallet af aktive udøvere er for nedadgående, en udvikling EU fortsat støtter. I 2004 var 129 personer beskæftiget direkte med fiskeri tilsammen i Norddjurs Kommune (Bønnerup og Grenaa), med faldende tendens. Dertil kommer et antal fiskegrossister og detailforretninger samt Thorfisk. En planlægning for Bønnerup havn bør ses i sammenhæng med udviklingen for Grenaa havn. Landinger i Bønnerup (3,2 mio. Euro) udgør ca. halvdelen af værdien af fisk landet i Grenaa (7,9 mio. Euro), der ud over at være en fiskerihavn også er færge- og transporthavn. Bønnerup Havn kan tilskudsmæssigt profitere af at ligge i landdistrikt, ligesom det skønnes, at Bønnerup tiltrækker flere turister end Grenaa havn. Derfor vil det være nærliggende at indtænke turisme og bosætning i baglandet i en fremtidig plan for Bønnerup Havn. Desuden giver EU s tilskudsordninger grobund for at indtænke opdræt af fisk, etablering af opskærings- eller fiskeforædlingsanlæg, nye samarbejdsformer samt detailsalg og turisme ind i planerne. Dette materiale er en kort sammenfatning af Strategi for udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursektor og Program for udvikling af den danske fiskeri- og akvakultursektor EU s mål 1. Værditilvækst af fangsten lokalt 2. Miljø og natur 3. Erhverv/bosætning i form af udvikling af akvakultur (opdræt af fisk) 4. Rekreativt fiskeri turistrelateret 5. Flere kvinder i fiskeri- og afledte erhverv 6. Uddannelse og efteruddannelse 7. Støtte til oplægning 1

2 Ad 1. Jo færre led, fisken handles i, inden den forarbejdes og videreforhandles, jo bedre. Det betyder også flere lokale arbejdspladser. Ad 2. Der skal investeres i ny miljøteknik, og arternes overlevelse skal sikres. Ad 3. Flere lokale fisk på markedet giver flere arbejdspladser. Ad 4. En aktiv og levende havn tiltrækker flere, og genererer mere lokal omsætning, ikke bare af fisk, men også andre varer, herunder overnatning og forplejning. Og så noget for lystfiskere. Ad 5. Fiskerierhvervet er kendetegnet ved, at mange aktive er ældre mænd. Der er brug for nyrekruttering af unge og kvinder for at sikre erhvervet og ligestillingen. Ad 6. Fremtidens fisker skal kunne se sin virksomhed i en globaliseret økonomi. Ad 7. Der vil også fremover blive givet støtte til at oplægge både, men ikke så intensivt som før. Udviklingstendenser Der peges på intern konkurrence mellem havnene. Da både Grenaa og Bønnerup hører til de ca. 30 mellemstore have, kan der af den grund være god grund til at satse på forskellig udvikling af de to havne for at kunne opnå støtte. Værdi af landinger af fisk i Grenaa og Bønnerup havne udgjorde i gennemsnit i perioden hhv. 7,9 og 3,2 mio. Euro. At Grenaa ligger så meget højere end Bønnerup kan muligvis skyldes, at tilførsler af importerede partier fra udlandet til Thorfisk indgår i tallene (tallene kan verificeres ved en senere lejlighed). Der synes (generelt) at være behov for investeringer i moderniseringer og en strømlining af havnene mere udadvendt markedsføring kvalitetskontrol og certificering af fisken etablering af ubrudte kølekæder fødevaresikkerhed moderne auktionsformer (internetauktioner). Sidstnævnte kan i sig selv medføre betydelige ændringer i de gængse måder at omsætte fisk på. Tendensen går generelt i retning af en koncentration omkring de store havne. Afstanden fra havnen til fiskepladsen er en konkurrenceparameter. Sejltid er spildtid. For fiskere under havdageordningen får sejltiden ekstra betydning, idet sejltiden tæller som fisketid. Herudover har brændstofpriserne en vis betydning for fiskeri- og landingsmønstret. De mellemstore lokale/regionale havne (hvortil både Bønnerup og Grenaa hører) har vanskeligt ved at konkurrere med de fem store havne, som ligger på Jyllands vestkyst + Skagen. Det skyldes, at havnens omsætning har vanskeligt ved økonomisk at bære et full-service system med alle de nødvendige faciliteter. 2

3 Havnene er stærkt afhængige af at have og fastholde en loyal hjemmeflåde af fiskefartøjer, hvilket især Bønnerup Havn har været gode til at støtte. Der er ofte tale om ældre fiskere, og havnene synes (generelt) at have svært ved at tiltrække nye, unge fiskere. Såvel Grenaa som Bønnerup har imidlertid en vis regionaløkonomisk betydning og især lokal og regional politisk opmærksomhed. Havnene har deres styrke ved kystnært fiskeri og leverance af fersk konsumfisk. Havnene vil især kunne overleve ved udpræget nichevirksomhed eller ved at have andre indtægtskilder end fisk. Udviklingsafdelingen har netop igangsat en ekstern redegørelse for oplandets samspil med havnen. Der er endvidere søgt tilskud til opgaven, som trods manglende svar er igangsat. Værditilvækst og udviklingsmuligheder Danmark er blandt verdens største fiskeeksporterende lande. Men 60% af råvarerne til fiskeforædlingsindustrien importeres. Det vil være samfundsøkonomisk et plus at sikre adgang til ikke-importerede råvarer. Man kan udnytte bifangster i stedet for at smide dem tilbage i havet (kræver lovændring). Satse på kvalitetsudvikling. Satse på produktudvikling. Akvakultur På verdensplan udgør opdræt af fisk (akvakultur) en tredjedel, i Danmark kun 3%, hvilket skyldes miljøbegrænsninger og forbud mod etablering af nye havdambrug. EU påviser imidlertid gode udviklingsmuligheder, og der er udviklet ny miljøteknik. Derfor peges på investeringer i miljø og teknik for at udvide produktionen, EU s mål er en øgning af produktionen på 4% årligt. Danske ferskvandsdambrug producerer årligt tons små ørreder, havdambrug tons store ørreder, men der produceres i alt tons ål og andet i lukkede recirkulerende systemer. Især etablering af havdambrug kunne være et potentiale for norddjurske fiskere. Danske arbejdsgrupper har peget på muligheden for en fordobling af produktionen i ferskvandsdambrug, fem gange den nuværende produktion i havdambrug, samt en tredobling i de lukkede recirkulerende anlæg. Desuden peges på opdræt af nye arter, hvortil der dog kræves investeringer i teknik og erfaringer. Havdambrugsudvalget har i sin rapport fra 2002 ingen forbehold mht. til placering af havdambrug i tre felter tæt på Norddjurslands kyst samt længere ude i Kattegat uden for sejlrenderne. Opdrætningsanlæg kan også etableres på land, men det er sværere såvel miljømæssigt som artsmæssigt. En øget produktion vil kunne bidrage med råvarer til fiskeindustrien, og kan danne basis for at etablere ny forædlingsvirksomhed i området. 3

4 Lovbekendtgørelsen vedr. havdambrug er ændret i 2006, og nye anlæg skal miljøgodkendes. Støttemuligheder - Fiskerifonden For at Danmark skal kunne opfylde EU s målsætning, vil der blive behov for ændring af lovgrundlaget, bl.a. for at der kan oprettes anlæg til opdræt af fisk, både på land og i havet. Lovforslag er ikke fremsat endnu. Fiskerifonden kan yde tilskud til havnefaciliteter og markedsudvikling, forskellige former for samarbejde samt pilotprojekter, der vil erhverve og udbrede ny teknisk viden. Der kan søges støtte i fiskerifonden (EFF) til projekter, der vedrører forarbejdning af fisk, mens der yderligere kan søges støtte i Landbrugsfonden, hvis projektet også omfatter andre former for fødevarer. Uddannelse og kompetenceudvikling vil kunne støttes af såvel landbrugsfonden, fiskerifonden som strukturfondene. Der kan også søges støtte til forbedring/renovering af fiskeflåden, men det udvikler jo ikke havnen eller skaffer flere fisk i land. Det stilles krav om uddannelse for at opnå støtte. Regeringen har en pulje på 100 mio. kr. som en overgangsordning til det nye Fiskerifondsprogram, som medfinansieres af EU. Ansøgningsfristen er den 30. september Projekterne skal være afsluttet inden udgangen af På Fødevareministeriets hjemmeside ligger en række specifikke ansøgningsmuligheder. Ejerforhold De danske havne er enten privat eller kommunalt ejede. De kommunale havne opdeles i egentlig kommunale havne, kommunale selvstyrehavne med en bestyrelse udpeget af kommunen samt helt eller delvist kommunalt ejede aktieselskaber. For kommunale selvstyrehavne og kommunale aktieselskabshavne gælder, at samtlige omkostninger mindst skal dækkes af havnens indtægter. Kommunen må således ikke subsidiere havnen via underskudsdækning, jr. kommunalfuldmagten. Havneselskabet/kommunen forestår den daglige drift af havnen samt vedligeholdelse af havnen, herunder bygninger, investeringer samt sikkerhedsmæssige forhold i havnen. Havnen i Bønnerup er privat. Andre støttemuligheder - LAG I Landdistriktsprogrammet findes yderligere muligheder for at opnå støtte. Det forudsætter, at ansøgningen kanaliseres gennem den lokale aktionsgruppe. Der er mulighed for støtte til hhv. oprettelse og forbedring af små virksomheder samt til forbedring af levevilkårene i landdistrikterne. Lovgrundlaget er netop sendt i høring. 4

5 Akser*) i forordningen Akse I: Foranstaltninger mhp. tilpasning af EF fiskerflåden (Vægtning ca. 17 %) Akse II: Akvakultur, forarbejdning og afsætning af fiskerivarer og akvakulturprodukter (ca. 35 %) Akse III: Foranstaltninger af fælles interesse (ca. 36%) Akse IV: Bæredygtig udvikling af fiskeriområder (ca. 9 %) (Akse V: Teknisk bistand (ca. 3%)) ) Akser er betegnelsen for indsats- eller støtteområder. 5

6 EFF-programmet Der er afsat 260 mio. årligt til udvikling af fiskerierhvervet, dækkes af EU med 50%, staten med 50%. Branchemål I fiskeriet skabes muligheder for lave omkostninger og stor værditilvækst inden for rammerne af et biologisk bæredygtigt fiskeri. Der skabes mulighed for en effektiv og tidssvarende flåde, der tilgodeser både havfiskeriet og det kystnære fiskeri. Akse i forordningen I II III IV I de strategiske fiskerihavne tilbydes sammenhængende service på et højt niveau. I nichehavne, herunder landingspladser tilbydes basale servicefunktioner for små og mindre, lokalt forankrede fiskerfartøjer. Der gennemføres aktiviteter, der fremmer de unges motivation til at søge ind i fiskerierhvervet I akvakultur skabes mulighed for bæredygtig vækst gennem finansiering, forskning, innovation, kompetenceudvikling, reduktion af miljø og naturbelastning og etablering af nye samarbejdsformer I forarbejdning, engros- og afsætningsleddene opretholdes og øges værditilvæksten gennem innovation, kompetenceudvikling og nye samarbejdsformer I detailhandlen fremmes et bredt udbud af fiskeprodukter. Interaktions-mål Samarbejdet i værdikæden om markedsinformation, kundekrav og produktudvikling forøges med henblik på at den danske fiskerisektor kan levere, hvad kunder og forbrugere efterspørger. Rammerne for optimal kvalitet og sporbarhed forbedres gennem hele værdikæden. Rammerne for at optimere forarbejdningsindustriens råvaregrundlag styrkes og værditilvæksten i sektoren som helhed forbedres. Kollektive mål Forbrugernes sundhedstilstand understøttes gennem tilskyndelse til at spise mere fisk. Uddannelses- og kompetenceniveauet i hele fiskeri- og akvakultursektoren optimeres. 6

7 Arbejdsmiljøet forbedres og risikoen for arbejdsulykker reduceres. God og effektiv forvaltning, som involver alle relevante interessenter og baseres på kompetent rådgivning. Fangsterne og fiskerindsatsen forvaltes på et niveau, som sikrer en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Fiskeri- og akvakultursektorens påvirkning af miljøet minimeres inden for rammerne af en overordnet samfundsmæssig prioritering Påvirkning af havmiljøet og udsmid samt uønskede bifangster reduceres. Beskæftigelsen i fiskeriområderne opretholdes. Fiskeriområderne skal være attraktive for erhvervsudvikling og bosætning, med respekt for natur og lokale værdier. Der skabes rammer for et differentieret erhvervsliv i fiskeriområder. Offentlig kontrol med fiskeriaktiviteter og kvalitet effektiviseres og kombineres i højere grad med egenkontrol inden for de enkelte brancher Budget (EFF-bidrag) fordelt på akser , mio. 19,6 45,2 46,6 19,5 Kilde: Strategi for udvikling af den danske fiskeri og akvakultursektor

8 SWOT-analyse af fiskerisektoren Sammenfatning hele sektoren Styrker: Stærk tradition for fiskeri og dambrug Uddannelse og kompetenceudvikling i fokus Stor efterspørgsel efter fisk og skaldyr Øget bevidsthed om kvalitet God kontrol som giver relativ god overholdelse af regler God geografisk placering i forhold til fiskeressourcer Omstillingsparat forarbejdningssektor Opererer globalt Fisk har et godt image som sund mad Muligheder: Øget fokus på kvalitet Uddannelse - og kompetenceudvikling Forbedret logistik Strategiske alliancer med fokus på hele værdikæden Sporbarhed Forbedre image bl.a. i forhold til miljø og bæredygtighed Udvikling af miljøteknologi især i akvakultur Svagheder: Opdelt branche stiller store krav til samarbejde Mange små enheder Langsigtet planlægning vanskelig i primærerhvervet Højt omkostningsniveau Få uddannelsesmuligheder i fiskeriområder Image i relation til miljø og overfiskeri Trusler: Manglende fødevaresikkerhed vil påvirke hele sektoren Image i relation til miljø og kvalitet Relativt lavt uddannelsesniveau Ikke konkurrencedygtig på pris og kvalitet Mangel på arbejdskraft (rekruttering og generationsskifte) Svigtende råvareforsyning Udvikling i flådestruktur i forhold til opretholdelse af fiskeriområder Kilde: Strategi for udvikling af den danske fiskeri og akvakultursektor Udarbejdet august