Strategi for udvikling af den danske Fiskeri- og akvakultursektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for udvikling af den danske Fiskeri- og akvakultursektor 2007-2013"

Transkript

1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri UDKAST 23. marts 07 Strategi for udvikling af den danske Fiskeri- og akvakultursektor Den Europæiske Fiskerifond

2 Indhold 1. Indledning 5 2. Vision og mål for den danske fiskeri- og akvakultursektor Branchemål Interaktionsmål (mål for samspil mellem brancherne) Kollektive mål Strategi til opfyldelse af vision og mål Strategi for aktiviteter på brancheniveau Tilpasning af fiskerikapaciteten og plan for justering af fiskeriindsatsen Modernisering af fartøjer Yngre fiskeres etablering i fiskerierhvervet Vækst og udvikling af miljømæssig bæredygtig akvakultur Serviceniveau i fiskerihavne Forarbejdning Strategi for værdikæden (interaktion mellem brancher) Netværk og samarbejde Strategi for kollektive aktiviteter Afsætningsfremme og certificering Ressource og miljømæssigt bæredygtig forvaltning af fiskerierne Udvikling af fiskeriområder Uddannelse og kompetenceudvikling Arbejdsmiljø og sikkerhed Forskning, rådgivning og monitering Kontrol og dataindsamling Sammenhæng mellem strategi og andre politikområder Komplementaritet og afgrænsning til andre fællesskabsprogrammer Strukturfondene og fonden for landbrug og landdistriktsudvikling Miljø- og naturprogrammer Ligestilling 28 2

3 5. Den aktuelle situation i fiskeri- og akvakultursektoren og i fiskeriområderne Fiskeressourcen og råvareforsyningen Forarbejdning og afsætning Fiskeriområderne Fiskeriforvaltning, kontrol og forskning 36 6 SWOT-analyse af fiskerisektoren Ressourcer Administration og overvågning Partnerskab Parallel partnerskabsproces for national strategi og handlingsplan Miljøvurdering af EFF-programmet Administration 49 Bilag Bilag I Bilag II Bilag III Afsætning og eksport af fiskeprodukter Procedure for udpegning af fiskeriområder og etablering af lokale aktionsgrupper Oversigt over kontekstindikatorer 3

4 4

5 1. Indledning Denne strategi for den danske fiskerisektor er udarbejdet i henhold til Rådets forordning 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (EFF). Strategien sætter visionen og målene for fiskeri- og akvakultursektorens udvikling i perioden Strategien giver dermed også målene for de aktiviteter, der gennemføres i Danmark i inden for rammerne af EFF. Strategien udmøntes i et nationalt program Program for den danske fiskeri- og akvakultursektor Iværksættelsen af strategien må dog også ske inden for de rammer, der fastsættes på de årlige finanslove. Aktiviteterne under EFF har, som overordnet mål, at understøtte den fælles fiskeripolitik og den danske regerings målsætninger for udvikling af Danmark til et vækst-, videns- og iværksættersamfund i overensstemmelse med Lissabon-strategiens målsætninger om vækst og beskæftigelse. Strategien tager afsæt i en vision om størst mulig vedvarende erhvervs- og samfundsmæssig udbytte af den danske fiskerisektor. Visionen gennemføres med udgangspunkt i, at offentlig økonomisk støtte kun er nødvendig til at understøtte specifikke politiske prioriteringer, samt til at korrigere, hvor markedskræfterne ikke kan skabe de samfundsmæssige ændringer, der er nødvendige til at opfylde prioriteringerne. Den danske fiskerisektor er kendetegnet ved mange små enheder, der ikke selv nødvendigvis har kapaciteten og risikovillig kapital til at imødekomme det globaliserede markeds krav om vedvarende udvikling gennem forskning og innovation. Det er med dette udgangspunkt midlerne fra Den Europæiske Fiskerifond vil blive anvendt. Offentlig støtte gennem Den Europæiske Fiskerifond gives til aktiviteter, der bidrager til at udvikle fiskerisektoren og understøtte bæredygtig udvikling af fiskeri og akvakultur og en flådestruktur der tilgodeser både havfiskeriet og kystfiskeriet, samt en regional udvikling i fiskeriområderne, der er attraktiv for befolkning og erhvervsudvikling. 5

6 Definitioner Fiskeri- og akvakultursektor eller Fiskerisektor Branche Convenience fødevarer EFF Fiskeriområder Funktionelle fødevarer Innovation Monitering Omregningskurs SWOT-analyse Værdikæden Værditilvækst Inkluderer alle fiskerirelaterede aktiviteter i Danmark, herunder fiskeri, akvakultur, forarbejdning, engroshandel, detailhandel, havne, fiskeriets serviceerhverv og offentlige aktiviteter i tilknytning til fiskeri og akvakultur som forvaltning, kontrol, rådgivning, innovation og forskning. Erhvervsgren der producerer samme type af produkter og som er i direkte konkurrence. Færdiglavede eller semifærdiglavede fødevarer Den Europæiske Fiskerifond Geografisk afgrænset landområde kendetegnet ved erhvervsmæssig og sociokulturel tilknytning til fiskerisektoren. Fødevarer som har fået tilført bestemte egenskaber, fx øget/ændret vitaminindhold. Kommerciel anvendelse af ny viden eller kendt viden på en ny måde. Overvågning, måling og registrering. 1 = 7,45 DKK Analyse af styrker, svagheder, muligheder og trusler Angiver fiskens vej fra hav til forbruger gennem alle de led hvor fisken tilføjes værdi, fra den fanges eller opdrættes, via forarbejdning, engroshandel, detailhandel til slutforbrugeren Værditilvækst er et mål for samfundets samlede produktion og opgøres som forskellen mellem produktionsværdi og forbrug i produktionen. Værditilvækst angiver den værdiforøgelse der sker ved forarbejdning af råvarer og ved videresalg af råvarer og færdigvarer. 6

7 2. Vision og mål for den danske fiskeri- og akvakultursektor Visionen for den danske fiskerisektors udvikling er under hensyntagen til EU s fælles fiskeripolitik og den danske fiskerilovgivning: At skabe rammerne for det størst mulige vedvarende udbytte af den danske fiskeri- og akvakultursektor, hvor ressourcerne udnyttes under hensyn til målet om bæredygtighed og regional udvikling. Med størst muligt vedvarende udbytte menes erhvervsøkonomisk og samfundsmæssigt udbytte. Disse er oftest relateret til produktionsomfang og lønsomhed, og måles i indkomster, eksportindtægter og beskæftigelse. Men fiskerisektoren rummer også kulturelle værdier både lokalt og for hele det danske samfund. Samfundsudbyttet skal derfor ses i en bred sammenhæng og omfatter også sektorens betydning for fx turismen og lokalsamfundenes identitet. Vedvarende erhvervsøkonomisk- og samfundsmæssigt udbytte indebærer, at den danske fiskerisektors nuværende aktivitet ikke begrænser fremtidige muligheder. Det er afgørende, at sektoren løbende udvikler sig og styrker sin konkurrenceevne på et biologisk og miljømæssig bæredygtig grundlag og i overensstemmelse med den fællesfiskeripolitiks målsætninger som udtrykt i Rådets forordning 2371/2002. Samtidig er fiskerisektoren afhængig af et sundt vandmiljø der muliggør en optimal forsyning af råvarer af høj kvalitet og sundhed. For det primære fiskeri er der en sammenhæng mellem aktivitetsniveau og udbytte. Er indsatsen i fangstsektoren for stor resulterer det i overfiskeri, som igen medfører lavere og mere ustabile fangster. Det er derfor afgørende, for at sikre det størst mulige erhvervsøkonomiske og samfundsmæssige udbytte, at fiskeriindsatsen løbende tilpasses ressourcegrundlaget, således at bestandene befiskes på det niveau, der på langt sigt muliggør det størst mulige økonomiske udbytte. For det primære fiskeri er det specielt vigtigt, at bifangster og anden uønsket påvirkning af miljøet holdes inden for bæredygtige rammer. For akvakultur er det afgørende, at sektorens udviklingsmuligheder sikres gennem innovation og teknologiudvikling så påvirkningen af miljøet kan begrænses og dokumenteres i overensstemmelse med miljøkravene. 7

8 En flådestruktur, der tilgodeser både havfiskeriet og det kystnære fiskeri er af betydning for opretholdelse af beskæftigelsen i det primære fiskeri. En sådan fiskerflåde bidrager til et flerstrenget dansk fiskeri med forudsætninger for at optimere kvaliteten og udnytte alle fiskerimulighederne. Endvidere er der et behov for modernisering af den danske flåde, så kravene til arbejdsmiljø og sikkerhed, omkostningsniveau, selektivitet og produktkvalitet kan tilgodeses. Aktiviteterne vil også være væsentlige for, at unge mennesker motiveres til at søge ind i erhvervet. Det vurderes, at det erhvervsøkonomiske og samfundsmæssige udbytte kan forøges de kommende år inden for de givne biologiske og miljømæssige rammer og under hensyntagen til udviklingsmulighederne i fiskeriområderne og en forvaltning der tilgodeser såvel havfiskeri som kystfiskeri. Afgørende forudsætninger herfor er udnyttelse af de muligheder globaliseringen skaber, en fiskeriforvaltning der i højere grad er markedsbaseret og gør erhvervet selvregulerende samt en fortsat fokus på bæredygtighed. Udvikling af fiskeriområder er nødvendig for at sikre, at fiskerisektoren er forankret i velfungerende lokalsamfund med høj livskvalitet, hvor udsving og kriser i fiskeriet kan håndteres. Endvidere er der en indbyrdes sammenhæng mellem de erhvervsmæssige betingelser, herunder for langsigtede økonomisk holdbare investeringer i fiskerisektoren og tilstedeværelsen af velfungerende lokalsamfund, med et tidssvarende kompetence- og serviceniveau, hvor befolkningsunderlaget er balanceret og livskvaliteten høj. For akvakultur skal der skabes vækst og udvikling. Væksten skal ske indenfor både traditionelle og nye arter. Samlet set er der et stort eksportpotentiale i akvakultursektoren, og med en stigende produktion er der også god mulighed for øget vækst i følgeerhvervene. Sikring af virksomhedernes konkurrenceevne og rentabilitet i alle dele af fiskerisektoren inden for rammerne af biologisk bæredygtighed, import af råvarer og hensynet til fiskeriområderne er helt centralt. Innovative investeringer og aktiviteter kan være med til at sikre det størst mulige vedvarende erhvervs- og samfundsmæssige udbytte. Dette sker gennem kontinuerlig udvikling i hele værdikæden inden for de enkelte brancher i sektoren, i samspil mellem brancherne og gennem kollektive foranstaltninger. Med udgangspunkt i visionen er der opstillet strategiske mål for udviklingen i brancherne og i samspillet mellem brancherne og for de kollektive foranstaltninger. 8

9 For overskuelighedens skyld er værdikæden opdelt i Råvareforsyningen, der består af fangst, akvakultur, havne m.v. samt importen af råvarer. Forarbejdning samt Afsætning og markedsføring. I figur 1 er principperne for de strategiske mål vist med udgangspunkt i de enkelte led i værdikæden. Figur 1 Oversigt over mål for fiskerisektorens udvikling Mål for interaktion mellem brancher Branchemål Branchemål Branchemål Råvareforsyning - fangst - akvakultur - havne - import Forarbejdning Afsætning og markedsføring Kollektive mål Branchemål er mål for den enkelte branche eller det enkelte led i værdikæden. Kollektive mål er rammeskabende mål inden for en branche, flere brancher eller hele sektoren. Interaktionsmål er mål for bedre interaktion mellem de enkelte led eller brancher i værdikæden. 9

10 2.1. Branchemål I fiskeriet skabes muligheder for lave omkostninger og stor værditilvækst inden for rammerne af et biologisk bæredygtigt fiskeri. Der skabes mulighed for en effektiv og tidssvarende flåde, der tilgodeser både havfiskeriet og det kystnære fiskeri. I de strategiske fiskerihavne tilbydes sammenhængende service på et højt niveau. I nichehavne, herunder landingspladser tilbydes basale servicefunktioner for små og mindre, lokalt forankrede fiskerfartøjer. Der gennemføres aktiviteter, der fremmer de unges motivation til at søge ind i fiskerierhvervet I akvakultur skabes mulighed for bæredygtig vækst gennem finansiering, forskning, innovation, kompetenceudvikling, reduktion af miljø og naturbelastning og etablering af nye samarbejdsformer I forarbejdning, en gros- og afsætningsleddene opretholdes og optimeres værditilvæksten gennem innovation, kompetenceudvikling og nye samarbejdsformer I detailhandlen fremmes et bredt udbud af fiskeprodukter Interaktionsmål (mål for samspil mellem brancherne) Samarbejdet i værdikæden om markedsinformation, kundekrav og produktudvikling forøges med henblik på at den danske fiskerisektor kan levere, hvad kunder og forbrugere efterspørger. Rammerne for optimal kvalitet og sporbarhed forbedres gennem hele værdikæden. Rammerne for at optimere forarbejdningsindustriens råvaregrundlag styrkes og værditilvæksten i sektoren som helhed forbedres. 10

11 2.3. Kollektive mål Fiskerisektorens påvirkning af miljøet minimeres inden for rammerne af en overordnet samfundsmæssig prioritering. Påvirkning af havmiljøet og udsmid samt uønskede bifangster reduceres. Arbejdsmiljøet forbedres og risikoen for arbejdsulykker reduceres. God og effektiv forvaltning, som involver alle relevante interessenter og baseres på kompetent rådgivning. Fangsterne og fiskerindsatsen forvaltes på et niveau, som sikrer en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Forbrugernes sundhedstilstand understøttes gennem tilskyndelse til at spise mere fisk. Uddannelses- og kompetenceniveauet i hele fiskeri- og akvakultursektoren optimeres. Beskæftigelsen i fiskeriområderne opretholdes. Fiskeriområderne skal være attraktive for erhvervsudvikling og bosætning, med respekt for natur og lokale værdier. Der skabes rammer for et differentieret erhvervsliv i fiskeriområder. Offentlig kontrol med fiskeriaktiviteter og kvalitet effektiviseres og kombineres i højere grad med egenkontrol inden for de enkelte brancher 11

12 3. Strategi til opfyldelse af vision og mål Opfyldelsen af de strategiske mål for udviklingen af fiskeri- og akvakultursektoren forudsætter en række aktiviteter. De forskellige indsatsområder er beskrevet i det følgende. Implementeringen af Den Europæiske Fiskerifond i Danmark giver mulighed for at forfølge de fleste mål og indsatsområder. Enkelte mål især vedrørende forskning og kontrol og forvaltning vil ikke kunne understøttes direkte i EFF-programmet. De indgår i strategien, men vil ikke være beskrevet nærmere i det operationelle program for fiskeri- og akvakultursektoren Sammenhængen mellem strategi, det operationelle program og EFFforordningen fremgår af Figur 2. Figur 2 Sammenhæng mellem Strategi og program Strategisk niveau Opertionelt niveau EFFprogram Programmering Strategiske mål Indsatsområder Kvantitative mål og foranstaltninger Monitering Strategiske indikatorer Hvordan de enkelte strategiske mål relaterer sig til de enkelte akser i EFFforordningen fremgår af oversigten i Tabel 1. En oversigt over de statistiske data (kontekstindikatorer) fordelt på forordningens akser fremgår af bilag 3. De indsatsområder, der gennemføres via foranstaltninger i det operationelle program fremgår af finansieringsplanen i Tabel 7. 12

13 Tabel 1 Oversigt over mål i programmet i forhold til EFF-forordningens akser Mål i programmet I fiskeriet skabes muligheder for lave omkostninger og stor værditilvækst inden for rammerne af et biologisk bæredygtigt fiskeri. Akse i forordning Der skabes mulighed for en effektiv og tidssvarende flåde, der tilgodeser både havfiskeriet og det kystnære fiskeri. Branchemål I de strategiske fiskerihavne tilbydes sammenhængende service på et højt niveau. I nichehavne, herunder landingspladser tilbydes basale servicefunktioner for små og mindre, lokalt forankrede fiskerfartøjer. Der gennemføres aktiviteter, der fremmer de unges motivation til at søge ind i fiskerierhvervet I akvakultur skabes mulighed for bæredygtig vækst gennem finansiering, forskning, innovation, kompetenceudvikling, reduktion af miljø og naturbelastning og etablering af nye samarbejdsformer I forarbejdning, engros- og afsætningsleddene opretholdes og øges værditilvæksten gennem innovation, kompetenceudvikling og nye samarbejdsformer I detailhandlen fremmes et bredt udbud af fiskeprodukter.

14 Interaktions- mål Samarbejdet i værdikæden om markedsinformation, kundekrav og produktudvikling forøges med henblik på at den danske fiskerisektor kan levere, hvad kunder og forbrugere efterspørger. Rammerne for optimal kvalitet og sporbarhed forbedres gennem hele værdikæden. Rammerne for at optimere forarbejdningsindustriens råvaregrundlag styrkes og værditilvæksten i sektoren som helhed forbedres. Forbrugernes sundhedstilstand understøttes gennem tilskyndelse til at spise mere fisk. Kollektive mål Uddannelses- og kompetenceniveauet i hele fiskeri- og akvakultursektoren optimeres. Arbejdsmiljøet forbedres og risikoen for arbejdsulykker reduceres. God og effektiv forvaltning, som involver alle relevante interessenter og baseres på kompetent rådgivning. Fangsterne og fiskerindsatsen forvaltes på et niveau, som sikrer en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Fiskeri- og akvakultursektorens påvirkning af miljøet minimeres inden for rammerne af en overordnet samfundsmæssig prioritering. 14

15 Påvirkning af havmiljøet og udsmid samt uønskede bifangster reduceres. Beskæftigelsen i fiskeriområderne opretholdes. Fiskeriområderne skal være attraktive for erhvervsudvikling og bosætning, med respekt for natur og lokale værdier. Der skabes rammer for et differentieret erhvervsliv i fiskeriområder. Offentlig kontrol med fiskeriaktiviteter og kvalitet effektiviseres og kombineres i højere grad med egenkontrol inden for de enkelte brancher Budget (EFF-bidrag) fordelt på akser , mio. 19,6 45,2 46,6 19,5 15

16 3.1. Strategi for aktiviteter på brancheniveau Tilpasning af fiskerikapaciteten og plan for justering af fiskeriindsatsen Af hensyn til en optimal og bæredygtig udnyttelse af fisk og skaldyrbestandene i den danske fiskerisektor tilpasses fiskerikapacitet og fiskeriindsats til fangstgrundlaget. Tilpasningen fremmes gennem en markedsbaseret fiskeriforvaltning, hvor den enkelte fisker får mulighed for at tilrettelægge fiskeriet så kapaciteten udnyttes optimalt. Fangsteffektiviteten i den danske flåde udvikler sig løbende og sammenholdt med, at der generelt er en betydelig overkapacitet i dansk fiskeri, vil tilpasningen betyde en fortsat reduktion i kapaciteten. Som led i planen for justering af fiskeriindsatsen vil offentlig støtte til ophør og ophugning kun blive aktuelt, hvis der opstår en uforudset situation som betyder alvorlige konsekvenser for et givent fiskeri fx i tilfælde af forurening. Udnyttelse af bifangster der lovligt kan landes, men som i dag smides ud, samt udnyttelse af industrifisk til humant konsum, indgår som et element i tilpasningen af kapaciteten til fiskeressourcen. Denne tilpasning vil endvidere kunne forbedre forarbejdningsvirksomhedernes råvaregrundlag og forøge værditilvæksten gennem hele værdikæden. Forudsætningen er, at den nødvendige infrastruktur gennem hele værdikæden er til stede. Det skønnes nødvendigt at give offentligt tilskud til forsøgsordninger og omlægninger, i form af, udviklings-, samarbejds- og pilotprojekter for at understøtte denne udvikling. Endelig vil modernisering af fiskerfartøjer bidrage til justering af fiskeriindsatsen til fangstgrundlaget Modernisering af fartøjer Der er et behov for modernisering af den danske flåde så kravene til arbejdsmiljø og sikkerhed, omkostningsniveau og produktkvalitet kan tilgodeses. Værditilvæksten i fiskerierne kan forøges ved at optimere kvaliteten af landingerne gennem innovative løsninger, der optimerer håndteringen af fangsten om bord og ved landing. Moderniseringen af fartøjer forventes primært sikret ved en aktiv markedsorienteret forvaltning. Støtte til modernisering vil imidlertid være et vigtigt element i den omstillingsproces, der skal bidrage til en justering af fiskeriindsatsen. Der vil derfor være behov for offentlig støtte. Der vil blandt andet kunne støttes mo-

17 derniseringer rettet mod forøget energieffektivitet (herunder støtte til motorudskiftning), produktkvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø, selektivitet, reduktion i effekten af fiskeri på økosystemet eller håndtering af fangster, som ellers ville blive smidt ud. Hertil kommer, at en effektiv moderne flåde stiller store krav til uddannelsen af besætningen, hvor offentlig støtte kan være nødvendig for at sikre omstillingen i flåden. Støtte til modernisering af fartøjer må ikke føre til en forøgelse af fiskerikapaciteten Yngre fiskeres etablering i fiskerierhvervet Gennemsnitsalderen for fartøjsejere er høj over 50 år - og mange ejere må forventes at trække sig tilbage i de kommende år. Selvom dette i nogen grad vil modsvares af en forventet nedgang i antallet af fartøjer, er der dog også behov for at yngre fiskere som helt eller delvis indtræder som ejere af fiskerfartøjer. De yngre fiskere vil kunne bidrage positivt til en udvikling af erhvervet med fokus på bæredygtighed, arbejdsmiljø og sikkerhed. Køb af et fiskerfartøj forudsætter at køber har en rimelig økonomisk styrke. Udgangspunktet for et køb bør normalt være at køber selv har frembragt den økonomiske styrke til at drive sin virksomhed med et positivt resultat. Den kommende udvikling i flåden vil imidlertid antagelig føre til færre og større enheder der stiller store krav til købers finansielle formåen. Det kan være vanskeligt for unge fiskere at opsamle tilstrækkelig kapital til at gennemføre en sådan investering. Der anses derfor være behov for offentlig støtte til unge fiskere, der etablerer sig som ejer eller medejer af et fartøj for første gang Vækst og udvikling af miljømæssig bæredygtig akvakultur Der er et stort udviklingspotentiale i den danske akvakultursektor. 1 En målrettet udvikling af dansk akvakultur vil kunne forøge produktionen til tons ørred i dambrug, tons ørred i havbrug og tons ål. Det er en fordobling af produktionen i dambrug, en 5-dobling i havbrug og en 3- dobling i åleopdræt. En forøgelse af åleproduktionen forudsætter, at det er muligt at reproducere ål. 1 Der henvises til: Havbrugudvalgets rapport, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Dambrugsudvalgets rapport, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Muslingeudvalgets rapport, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,

18 For at realisere denne udvikling kræves udbredelse af teknologiske løsninger som muliggør betydelig vækst i produktionen og som samtidig sikrer opfyldelse af miljøkravene og begrænser sygdomme. Der er desuden muligheder for at optimere kvaliteten af råvarer og produkter fra akvakultur, samt udvide produktvariationen ved opdræt af nye arter. Der er behov for modernisering af akvakulturanlæg så kravene til bæredygtig vækst kan tilgodeses. Vækst i akvakultur forudsætter, at der på sigt sker en afkobling mellem produktion og miljøpåvirkning, og det kræver bl.a. at gamle anlæg moderniseres og ombygges. Der er behov for afklaring af de fremtidige miljø- og planmæssige rammer for branchen. Denne afklaring bør opnås gennem en styrket dialog mellem branchen, kommuner, Fødevareministeriet og Miljøministeriet. Vækst i dam- og havbrugsproduktionen opnås bl.a. gennem regulering, der tager udgangspunkt i den faktiske miljøpåvirkning. Der bør udvikles en skabelon til vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved udvidelse af havbrug og dambrug. For dambrug sker vækst gennem miljømæssig forsvarlig omlægning fra traditionelle dambrug i jorddamme til recirkulerede dambrug i betondamme (modeldambrug). Havbrugene vil fremover blive placeret, hvor miljøeffekten holdes inden for et acceptabelt niveau. Opdræt af skaldyr har i danske farvande et stort potentiale. Gennem fortsat udvikling af effektive produktionsmetoder og produktionsstyringsredskaber skal dette potentiale i højere grad udnyttes. Akvakulturaktiviteter kan bidrage til en positiv miljøudvikling, fx vil muslingeproduktion kunne bidrage til reduktion af koncentrationen af næringssalte i afgrænsede farvandsområder. Det kan overvejes at udvikle en certificering af akvakulturbrug. På baggrund af det store udviklingspotentiale i dansk akvakultur har dette indsatsområde høj prioritet Serviceniveau i fiskerihavne Serviceniveauet i de store fiskerihavne skal kunne understøtte et effektivt og konkurrencedygtigt fiskeri. I de mindre havne vil kravene til serviceniveau være mindre, men det er vigtigt at mulighederne for at opretholde et serviceniveau der kan understøtte et levedygtigt kystfiskeri er til stede. Udviklingen i retning af færre fiskefartøjer, der stiller forskellige krav til serviceniveau og infrastruktur bevirker, at der er behov for at understøtte en strukturudvikling og arbejdsdeling, der kan medvirke til at opfylde de enkelte havnes strategiske mål for udvikling. I den forbindelse skal der tages hensyn til sikring af et serviceniveau og en 18

19 infrastruktur, der også gør det muligt for moderne fartøjer at operere fra de mindre havne Forarbejdning Værditilvæksten i forarbejdningssektoren kan blandt andet øges ved at udvikle produkterne, forbedre kvaliteten eller øge forarbejdningsgraden. Et væsentligt hensyn er at imødegå konkurrence på verdensmarkedet fra lande, hvor der produceres med lave lønomkostninger. En øget forarbejdningsgrad vil i vid udstrækning forudsætte innovative aktiviteter og investeringer i teknologi, produktudvikling og markedsudvikling. Fokusområder vil være kvalitet, fersk fisk, convenience, sundhed, funktionelle fødevarer og individuelle gruppers efterspørgsel. Gennem dette fokus skabes et mangfoldigt sortiment af fiskeprodukter til gavn for forbrugerne. I den globale konkurrencesituation, hvor fiskeindustrien sourcer globalt og der er en stigende efterspørgsel efter fisk på verdensplan er det en målsætning at Danmark skal bevare og udvikle sin position som en central aktør på verdensmarkedet for fisk og fiskeprodukter. Det nationale program skal bidrage til, at den danske fiskeindustri udnytter mulighederne i den øgede globale handel Strategi for værdikæden (interaktion mellem brancher) Netværk og samarbejde Fiskerisektorens økonomiske formåen kan styrkes gennem bedre organisering og samarbejde mellem de enkelte led i værdikæden. Det kan eksempelvis være etablering af netværk og samarbejde, der kan imødekomme kundernes og forbrugernes krav, samarbejde om producent- og konkurrentovervågning af verdensmarkedet, eller samarbejde mellem fiskeindustri, leverandørindustri og forskning om produktudvikling, markedsovervågning og markedsføring. Nye samarbejdsformer kan endvidere være nødvendigt for eksempel i forbindelse med et nyt certificeringssystem, introduktion af et superkvalitetskoncept eller for at fremme lige arbejdsmarkedsvilkår for mænd og kvinder i fiskeri- og akvakultursektoren. Samarbejdsprojekter mellem brancher såvel inden for fiskerisektoren som med brancher uden for sektoren, herunder også internationalt samarbejde anses ligeledes som væsentlige for at kunne understøtte innovation i form af nye aktiviteter og produkter, skabe alternativ beskæftigelse og derved medvirke til at udvikle sektoren og fiskeriområderne. 19

20 Der kan endvidere være behov for at styrke samarbejdsrelationer mellem erhverv og myndigheder med henblik på at skabe de bedste rammer for en bæredygtig udvikling af dansk fiskeri og akvakultur. Udviklingen i fiskeriområderne vil kunne understøttes gennem et samarbejde mellem aktiviteter under Fiskerifondsprogrammet og Landdistriktsprogrammet Strategi for kollektive aktiviteter Afsætningsfremme og certificering Et øget forbrug af fisk til konsum tilvejebragt på et bæredygtigt grundlag vil, udover de erhvervsøkonomiske også samfundsmæssige virkninger kunne medvirke til at forbedre befolkningens sundheds- og ernæringsmæssige tilstand. Danskernes forbrug af fisk ligger under de anbefalede mængder, og 25 % af danskerne spiser stort set aldrig fisk. Et øget forbrug af fisk vil kunne ske gennem en omfordeling mellem hjemmeog eksportmarkederne, gennem øget import af fisk eller større national produktion. Væksten i den danske produktion og fangst af fisk til konsum kan øges gennem bedre ressourceudnyttelse, inddragelse af nye arter eller øget akvakulturproduktion hvor der er et stort vækstpotentiale. Et øget forbrug af fisk vil derfor være realistisk uden at slække på målet om en bæredygtig udvikling og tilpasning af fiskeriindsatsen til ressourcegrundlaget. Afsætningsfremmende aktiviteter, der giver en længerevarende forøgelse af konsumet af fisk og fiskeprodukter vil blive prioriteret. Det kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt at skabe samarbejdsrelationer til fx sundhedssektoren og turismeerhvervet med henblik på at brande fisk som en sund spise og en gastronomisk nydelse samt fiskeriet og fiskersamfundene som kulturbærende elementer i de danske kystsamfund. Som afsætningsfremme betragtes også imageskabende og imageforbedrende aktiviteter. Udvikling af nye certificeringssystemer, der højner og stabiliserer kvaliteten og effektiviserer handlen med fisk og skaldyr kan være med til forbedre kvaliteten, øge produktdifferentieringen og dermed skabe større værditilvækst. 20

21 I engroshandelen understøttes afsætningsfremmende aktiviteter overfor kunder og forbrugere af nye arter og produkter. Gennem øget produktsortiment kan bidrages til vækst i sektoren og derved til forøget samfundsudbytte Ressource og miljømæssigt bæredygtig forvaltning af fiskerierne Fiskeriets uønskede påvirkninger af havmiljøet reduceres ved, at: fangster og fiskeriindsats holdes inden for biologisk bæredygtige rammer, udvikle fangstmetoder og fiskeripraksis, som reducerer uønskede bifangster, udsmid, mindsker tab af redskaber og som er i overensstemmelse med nationale og internationale natur- og miljøforpligtelser, udvikle regionale forvaltningsplaner, integrerer miljøhensyn i forvaltningen af fiskerierne, især med fokus på beskyttelse og/eller genetablering af sårbare habitater samt styrke sektorens forståelse for miljømæssig bæredygtighed, fx gennem målrettet information og udvikling af adfærdskodeks. Det forudsætter en moderne og velfungerende fiskeriforvaltning, som formår at sikre rammerne for fortsat udvikling samtidig med at bæredygtigheden i fiskeriet forbedres. En forvaltning der inddrager alle interessenter, som kan tilgodese lokale forhold og som kan bidrage aktivt til regional forvaltning Udvikling af fiskeriområder Velfungerende og attraktive lokalområder, hvor der er grundlag for bosætning og erhvervsudvikling er en del af regeringens landdistriktspolitik. Udvikling af fiskeriområderne skal ses i denne sammenhæng, og dermed også i sammenhæng med de problemstillinger, der er karakteristisk for mange landdistrikter og yderområder. Prioritet vil blive givet til aktiviteter der medvirker til at undgå affolkning og sikre tilstedeværelsen af et attraktivt og mangfoldigt erhvervsliv omkring havnen med alternativer til fiskeri, samtidig med, at fiskeriet forbliver et attraktivt erhverv for de unge og en integreret del af lokalsamfundet. Dette kan bl.a. opnås gennem støtte til netværksdannelse og samarbejde mellem forskellige sektorer. Uddannelses- og kompetenceniveau i fiskeriområderne er også afgørende for at sikre indtjening og samfundsudbytte, men også for at sikre at lokalsamfund er velfungerende og livskvaliteten høj. Sektoren alene kan ikke sikre udvikling af velfungerende lokalområder og offentlig støtte er nødvendig, både til opretholdelse af aktiviteten i fiskerisektoren, samt til innovation og vækst i andre erhverv, som for eksempel turisterhvervet. Udvikling og innovation inden for kystferieturismen er et mål i regeringens turismepolitik med henblik på at skabe højere omsætning, beskæftigelse og højne 21

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende

Læs mere

Fiskeriets økonomi 2010

Fiskeriets økonomi 2010 Fødevareøkonomisk Institut Fiskeriets økonomi 2010 Economic Situation of the Danish Fishery 2010 København 2010 ISBN 1601-5568 (tryk, Fiskeriets økonomi 2010) ISBN 1601-7846 (on-line, Fiskeriets økonomi

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1)

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 13-8343-000001 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) VI MARGRETHE

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK

REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK SEPTEMBER 2011 REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK WWF KOMMENTARER TIL EUROPA-KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EN NY FÆLLES FISKERIPOLITIK, OFFENTLIGGJORT DEN 13. JULI 2011 Europæiske fiskebestande har i flere

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1)

Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1) Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1) I medfør af 2, stk. 1-3, 4, stk. 2, 6, stk. 1 og 2,

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Informationsformidling om dansk akvakultur

Informationsformidling om dansk akvakultur om dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-2 Rapport for projekt informationsformidling om dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer: Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr.

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet.

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet. Danmarks Fiskeriforening / Danske Fiskeres PO, Skagen PO, Pelagisk PO, Kystfiskerudvalget, Landsforeningen af Fiskesorteringer og Samlecentraler, Foreningen af offentlige fiskeauktioner i Danmark, Danish

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Globale markedsmodeller for laksefisk, fiskemel og olie, herunder data for engroshandel

Globale markedsmodeller for laksefisk, fiskemel og olie, herunder data for engroshandel university of copenhagen Globale markedsmodeller for laksefisk, fiskemel og olie, herunder data for engroshandel Nielsen, Max; Jensen, Carsten Lynge; Nielsen, Rasmus; Petersen, Carsten Skotte; Ravensbeck,

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne.

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Vi skal have flere fisk. Den biologiske rådgivning skal have sammenhæng og troværdighed. Fiskernes oplysninger skal indgå. Der skal findes

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

Forslag. Lov om Hav- og Fiskerifonden 1)

Forslag. Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) Lovforslag nr. L 36 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan Jørgensen) Forslag til Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) Kapitel 1 Anvendelsesområde

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020

Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 INFORMATIONSMØDE Lokaldrevet udvikling i de danske landdistrikter 2014-2020 - for jer der vil bidrage til udvikling af lokalsamfundet Afdelingschef Christian Lützen Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen September 2012 KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Gældende fra den 14. februar 2008

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Direktionens strategiplan 2014-2017

Direktionens strategiplan 2014-2017 Direktionens strategiplan 2014-2017 27. november 2014 1 Direktionens strategiplan 2014 2017 I følgende notat forelægger direktionen i Syddjurs Kommune sin strategiplan for den kommende 4-årige periode.

Læs mere