Lejemålet er pt. godkendt til at huse et opholdssted, men ikke med intern skole.

Transkript

1 Fåborg-Midtfyn kommune Dato : 2. November 2007 Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Journal nr. : K Mellemgade 12 Konsulent : PW. Lokal nr Faaborg Telefon nr. : Mail : pewej@faaborgmidtfyn.dk Undersøgelse og vurdering af ansøgning om dispensation til midlertidigt at oprette, en skærmet enhed til to unge fra Storskoven. Centeret har d. 18. oktober 2007, efter en længere forudgående dialog med Storskoven, modtaget en ansøgning om dispensation til midlertidigt at oprette en skærmet enhed til to unge, som er indskrevet på stedet, men som har behov for en tættere personaledækning og nogle mere afgrænsede fysiske og sociale rammer. Begrundelse for ansøgningen Storskoven er godkendt d. 21. september 2005, i henhold SL. 142, stk.2, til at drive opholdssted med intern skole for 6 unge i alderen 15-18(23) år. Målgruppen er børn og unge, der er utilpassede og kan karakteriseres ved at være stærkt adfærdsmæssigt afvigende unge, der har svære sociale problemer, herunder kriminalitet. De unge kan have misbrugsproblemer, hvis det ikke er deres overvejende problem. Der kan ikke rummes unge med egentlig psykiatrisk diagnose samt unge med svær udadreagerende adfærd. Godkendt personalenormering er 8,74 stillinger i den sociale del og 1,26 i skolen. Godkendt opholdspris: kr inkl. tøj og lommepenge for den sociale del. De to unge som der ansøges om en skærmet enhed til, har været indskrevet på Storskoven i en periode, men da de har haft store vanskeligheder i forhold til at indgå i det tætte sociale miljø med andre unge og deres behov for voksenstøtte ikke har kunnet imødekommes i tilstrækkelig grad i forhold til den almindelige normering på Storskoven, valgte man på et tidspunkt, at skærme dem fra de andre unge og give dem en tættere voksenkontakt i et lejemål på Egerupvej 10 i Assens, som Opholdsstedet inkl. den interne skole, i øjeblikket venter på godkendelse til at tage i benyttelse. Lejemålet er pt. godkendt til at huse et opholdssted, men ikke med intern skole. Her har den skærmede enhed nu fungeret i nogle måneder og Storskovens personale oplever dag for dag, en positivt stigende progressivitet i de unges udvikling, både i forhold til - at få en dagligdag til at fungere, - de sociale relationer og fællesskabet på stedet, - de unges lyst til at åbne sig og inddrage personalet i deres problemer, behov og fremtidsdrømme, og i det hele taget til at tage stilling til sig selv og deres tilværelse. Hvis de to unge, på længere sigt skal gøres klar til, at indgå i andre sociale sammenhænge, mener Storskoven, at der vil være behov for, at denne midlertidige foranstaltning fortsættes, i første omgang i et halvt år og at Storskoven får dækket de omkostninger, som er forbundet med projektet, hvilket kræver en godkendelse af dette. Storskoven fortæller, at de anbringende kommuner har en positiv indstilling til tilbudets pris og indhold. 1

2 Fysiske rammer Da Storskoven, inden for den nærmeste fremtid forventer, at ovennævnte lejemåle bliver godkendt, således at Opholdsstedet med den interne skole kan flyttes derned, ønsker man at benytte et andet lejemål på Højrupvej 41, 5620 Glamsbjerg til den skærmede enhed for de to drenge. Lejen omfatter ca. 204 m2, samt en ladebygning og m2 grund. Der er en separat lejlighed i bygningen, som ikke indgår i lejemålet. Den månedlige husleje udgør kr Centerets vurdering Centeret finder, at de fysiske rammer er velegnede. Der er rigelig plads og gode muligheder for forskellige aktiviteter på stedet. Herunder arbejdsrelaterede aktiviteter. Huslejen vurderes at ligge tæt på markedslejen, når man sammenholder den med den m2 pris, som Storskoven skal betale i det lejemål på Egerupvej 10 i Assens, som Opholdsstedet tidligere har søgt om godkendelse til at benytte, og som Centeret har fået EDC i Assens til at vurdere. Personaleforhold Til de 2 unge i den skærmede enhed, søges om en personalenormering på 7,0 fuldtidsstillinger inkl. leder, fordelt på følgende stillingskategorier: Én daglig leder, én socialrådgiver og 5 pædagoger. I alt en personalenormering på 3,5 pr. anbragt. Daglig leder ansat 37 timer pr. uge fordelt på dag, aften og weekend. Arbejdsugen er på 5 arbejdsdage i gennemsnit. Socialrådgiver ansat 37 timer pr. uge fordelt på dag, aften og weekend. Arbejdsugen er på 5 arbejdsdage i gennemsnit. Tre uddannede pædagoger ansat 37 timer pr. uge fordelt på dag, aften og weekend. Arbejdsugen er på 5 dage i gennemsnit. To pædagoger er ansat som nattevagter. Timetallet udgør i arbejdsugen 82 timer, fordelt over hverdagene og i weekenderne. Arbejdsugen er på 7 arbejdsdage og efterfølgende 7 dage fri. De medarbejdere som pt. er knyttet til de unge, er for hovedpartens vedkommende erfarne og veluddannede pædagoger, som de to unge i forvejen kender fra Storskoven. Gruppen holder personalemøde min. hver anden uge, hvor en psykoterapeut fra Odense deltager som supervisor. Denne kigger også jævnligt personalet over skuldrene i hverdagen, hvor han superviserer i forhold til den konkrete praksis. Der lægges meget vægt på overleveringer imellem personalet igennem mundtlige overlapninger ved vagtskift og der skrives dagbog hver dag. Neuropsykolog Steen Hilling, som Storskoven både benytter til psykologiske udredninger og som supervisor, har uddannet hele personalegruppen med undtagelse af to i PAS- modellen (se afsnit om metode). Centerets vurdering Storskoven vurderer, at der blandt andet af hensyn til personalets sikkerhed og de to unges behov for en til en pædagogik, er behov for 2 pædagoger, både dag og aften samt en nattevagt i alle 2

3 ugens 7 døgn. Centeret finder personalenormeringen realistisk i forhold til de unges behov og problemer. Hvis alle døgnets timer skulle dækkes i 365 dage med denne normering, ville der være tale om 8 fuldtidsstillinger. Men da der vil være tidspunkter i løbet af dag/ aften, hvor det ikke er strengt nødvendigt med 2 mand, mener Centeret, at det virker realistisk, at det kan planlægges på en måde, så man kan klare det med de 7 fuldtidsstillinger. Centeret har på et nyligt tilsynsbesøg på Storskoven haft en længere samtale med den personalegruppe, som pt. er knyttet til de to unge og som forsat skal være det, såfremt der opnås en midlertidig dispensation til den skærmede enhed. Det er Centerets indtryk, at der er tale om en yderst velkvalificeret personale gruppe, som arbejder meget målrettet, professionelt og velovervejet med de unge. Dette underbygges af medarbejdernes meget flotte CV er, som Centeret har indhentet. Gruppen virkede harmonisk og udviste stor enighed, viden og erfaring i forhold til de pædagogiske metoder, som vi under den 3 timer lange samtale, var relativt dybt nede i. Samtidig var de tydeligvis i stand til at forholde sig åbent og kritisk, både til egen og andres praksis i forhold til de unge. Lederen virkede karismatisk, afbalanceret og erfaren. Det var tilsynsførendes indtryk, at der var en god respekt omkring hende og at hun var god til at give plads til de øvrige medarbejdere. Centeret er ikke i tvivl om, at denne personalegruppe er i stand til at gennemføre det pædagogiske koncept i den skærmede enhed, på kvalificeret og professionel vis. Den høje grad af supervision, er yderligere med til at sikre en velovervejet, kvalificeret og målrettet praksis. PAS- uddannelsen giver, sammen med Steen Hillings supervision, et godt grundlag for en relevant og målrettet praksis, samt en fælles forståelses ramme for både pædagoger og unge. Beskrivelse af de to drenges problemer Begge drenge har svære psykosociale problemer, som kan karakteriseres ved, at deres sociale kompetencer er så ringe og deres overlevelsesstrategier så uhensigtsmæssige, at de ikke er i stand til at fungere sammen med andre. Det er også karakteristisk, at deres billede af dem selv og omgivelserne, i vidt omfang er irrationelt og urealistisk. Disse ting resulterer i, at de konstant mistolker andre eller selv bliver misforstået. De to unge er i konstant alarmberedskab. Og når de er sammen med andre lukker de enten af, bliver aggressive eller stærkt manipulerende. Derfor har de en tendens til at isolere sig eller hele tiden være i konflikt. Det gælder generelt for begge unge at de: er stærkt omsorgssvigtede og her haft en turbulent opvækst. har været i forbindelse med det psykiatriske system har karaktermæssige afvigelser har indlæringsproblemer har en kriminel fortid 3

4 har flere brudte anbringelsesforløb bag sig ikke har et realistisk billede af sig selv generelt mangler ansvarsfølelse er ligeglade med personlig hygiejne ikke magter, at kigge ud over nuet og er styret af tilfældige stimuli og impulser. ikke magter at skabe /følge struktur eller orden på værelset eller i nogle dele af deres tilværelse i det hele taget. er umulige at motivere til noget, isolerer sig på værelset ikke kan indpasses i sociale sammenhænge er meget lukkede og svære at nå ind til ikke kan identificere sig med samfundets alment accepterede normer og værdier ikke har et realistisk billede af, hvad samfundet byder af muligheder og begrænsninger har store problemer med at erkende / prioritere / hierarkisere deres reelle behov generelt ikke i stand til at handle hensigtsmæssigt og realistisk, i forhold til erkendte behov, ønsker eller drømme Centerets vurdering De to unge har tilsyneladende så svære psykosociale og personlige problemer, at de ikke i øjeblikket kan udvikles eller trives sammen med flere mennesker. Centeret har gennemgået de unges statusbeskrivelser og har talt med den ene af de to. Sammenholdt med personalets observationer og beskrivelser, har Centeret det indtryk, at de to unge er alarmerende langt fra at besidde bare et minimum af de praktiske, personlige og sociale færdigheder, som er nødvendige for, at kunne klare sig videre i livet eller for den sags skyld være sammen med andre mennesker. Samtidig ser det ud som om, at der er overhængende fare for, at de unge vil udvikle en decideret psykisk sygdom, hvis ikke den negative udvikling vendes. Da begge drenge samtidig er 18 år, er Centeret enig med Storskoven om, at der er behov for en ekstraordinær intensiv indsats, hvor der målrettet arbejdes på at opøve nogle af de mest elementære praktiske, personlige og sociale færdigheder i nogle rolige og trygge omgivelser, hvor de ikke forstyrres eller stresses af andre. Denne vurdering understøttes desuden af, at de unge selv er med på ideen og at de i den periode hvor man rent faktisk har praktiseret en ekstraordinær indsats i en skærmet enhed, tilsyneladende allerede har opnået rigtig gode resultater. Beskrivelse af xxx efter flytning til skærmede afdeling: (Storskovens beskrivelse) Efter at vi har flyttet xxx til den skærmede afdeling, har vi oplevet en betydelig fremgang. Dette er kommet til udtryk ved at: xxx går i bad flere gange om dagen. Han er velsoigneret og går op i den personlige hygiejne. Han holder, med vores hjælp, sit værelse rent, lufter ud osv. xxx opholder sig ALDRIG på sit værelse, men er meget kontaktsøgende. Han deltager i de daglige gøremål, såsom madlavning, indkøb og rengøring. xxx har ikke været stukket af på noget tidspunkt, og ønsker ikke at komme hjem i weekenderne længere. xxx har åbnet sig, fortæller meget om problemerne derhjemme og sin opvækst. Har udvist selvindsigt i forhold til sin opvækst og påvirkninger, som han ser som havende betydning for den person han er i dag. 4

5 Har udvist empati og forståelse for andre mennesker. Har vist samarbejdsvilje overfor personalet, blandt andet i forbindelse med misbrug. Har vist overskud til at lægge realistiske planer for fremtiden. Desuden ønsker de anbringende kommuner, at benytte tilbudet. Målet med den skærmede enhed Målet med den skærmede enhed er, i en periode, at give de unge en intensiv en til en behandling i nogle sociale og fysiske rammer, hvor de ikke stresses eller forstyrres. Formålet er, at de unge herigennem skal udvikle så meget tillid til sig selv og andre, at de tør åbne op for deres egen udviklingspotentialer, sociale som personlige og praktiske, således at de på sigt bliver i stand til at indgå i større sociale sammenhænge. Det være sig opholdssteder med flere unge, skole/arbejde, skabelse af netværk - herunder fritidsinteresser.. Samtidig skal de unge gøres i stand til, at handle selvstændigt, realistisk og hensigtsmæssigt i forhold til egne behov. I første omgang kun sammen med en voksen støtteperson, men efterhånden også i andre sociale sammenhænge. En forudsætning for dette er, at de lærer at erkende egne behov og lærer at se nogle realistiske og hensigtsmæssige handlemuligheder i forhold til disse. Samtidig er det nødvendigt, at de trænes i at orientere sig og agere i sociale sammenhænge. Mere konkret handler det om, at man i den skærmede enhed vil arbejde på, at de unge - lærer, at strukturere deres dagligdag og trænes i at erkende og udføre de funktioner, som er nødvendige for at få en selvstændig tilværelse til at fungere. - får etableret nogle hensigtsmæssige dagligdagsrutiner og -vaner. - igennem dialog og praktiske erfaringer, udvikler en mere realistisk bevidsthed om deres muligheder og begrænsninger. Personligt, socialt og samfundsmæssigt. - igennem praksis og dialog, udvikler en bedre forståelse for sig selv og andre, samt nogle redskaber, som øger deres evne til at indgå i sociale sammenhænge. - får en øget klarhed over deres situation, deres behov og deres fremtid. - at de unge lærer at realisere sig selv, deres ønsker og behov igennem planlægning og selvstændig handling. Metode Der tages udgangspunkt i en anerkendende, relations- og erfaringsbaseret pædagogik. Da de unge kommer med en massiv mistillid til andre mennesker, skal der først og fremmest arbejdes på, at den unge får skabt en tillid til de voksne, som gør, at de tør åbne sig og ikke møder de voksne med modstand. Dette gøres fx ved, at den enkelte unge tilbydes - en til en kontakt med faste voksne omsorgs- /støttepersoner. - et tæt og kontinuerligt samarbejde med de faste voksne omsorgs- /støttepersoner omkring den unges dagligdag / udvikling / livsprojekt. - positive fællesoplevelser med de faste voksne omsorgs- /støttepersoner. - faste voksne omsorgs- /støttepersoner, som møder dem, deres synspunkter, følelser og reaktioner 5

6 med empati, respektfuld dialog og aktiv lytning. Dernæst handler det om, at hjælpe den unge med at afklare deres situation og opsætte konkrete mål samt delmål i forhold til deres udvikling. Indsatsen i forhold til den enkelte unge, tilrettelægges med udgangspunkt i metoden PAS- Psykologisk Analyse System. Metoden afdækker via testning, den unges færdigheder og problemstillinger, samt den unges opfattelse af verdenen. Testen giver en anvisning på hvordan den unges skal mødes, og giver samtidig den unge mulighed for erkendelse af sig selv. Med udgangspunkt i testen og handleplanen fra den anbringende kommune, laves en udviklingsplan. Det pædagogiske arbejde vil i dagligdagen tage udgangspunkt i praktiske og sociale hverdagssituationer eller i særligt pædagogisk tilrettelagte forløb / situationer, hvor formålet er at opøve den unges dømme- eller handlekraft i forhold til, at realisere egne behov, ideer eller ønsker. I disse processer handler det om, igennem løbende dialog, at støtte den unge igennem alle faser fra behov/ ide/ ønske, -opsætning af mål og delmål, - planlægning, -gennemførelse, til vurderingen af det opnåede. Formålet hermed, er dels at sikre succesfuld realisering og dels at få skabt bevidsthed om hvordan denne er opnået. Storskoven mener, at begge dele vigtige forudsætninger for, at disse forløb kan fører til varig og positiv udvikling. Der lægges vægt på, at dagligdagen er lagt ind i en fast og genkendelig struktur og at de unge hele tiden ved, hvad der skal ske i løbet af dagen / ugen. Der lægges vægt på, at de unge ikke stresses eller udfordres ud over deres formåen. Der er derfor afsat god tid til tingene og der er stor opmærksomhed på, at den unge bliver mødt og udfordret, inden for zonen af den nærmeste læring samt i forhold til hvor de befinder sig lige her og nu. Den unge er som nævnt selv med til at definere udviklingsplaner, mål og delmål. Disse evalueres jævnligt på fællesmøder, hvor den unge og personalet deltager. Der lægges vægt på grundige observationer og overlevering mellem de voksne, både mundtligt og via dagbogsskrivning. Med udgangspunkt heri forsøger personalet, evt. sammen med superviser, at hjælpe den unge med, at afdække handle- og reaktionsmønstre, -hensigtsmæssige som uhensigtsmæssige, for i fællesskab at finde frem til realistiske og formålstjenlige handlemuligheder, som den unge, med eller uden støtte af fra en voksen, kan benytte i fremtidige situationer. Personalegruppen er meget bevidst om, at de to unge lider af dårlig selvværd og grundlæggende mangler tillid, både til sig selv og andre. Bl.a. på grund af de mange svigt og nederlag, de har oplevet. Den unge mødes derfor med en høj grad af rummelighed og omsorg i dagligdagen. I dialogen med den unge, tilstræbes det at pædagogen indtager en lyttende rolle, ud fra teorierne om den anerkendende samtale og aktiv lytning, hvor samtalerne i høj grad tager udgangspunkt i det, den unge fortæller. 6

7 Eksterne samarbejdsrelationer Forældre Personalet vil gøre en stor indsats for, at opbygge en positiv kontakt til de unges familier og i videst mulige omfang inddrage forældrene i det som foregår. Personalet vil sammen med de unge, aflægge jævnlige besøg hos forældre og støtte den unge i at invitere familie og netværk på besøg på afdelingen, hvor der er mulighed for, at de kan overnatte. Øvrigt netværk Når den unge er gjort klar til at bevæge sig ud i det omlæggende samfund. Vil personalet fra den skærmede enhed, støtte den unge i at skabe kontakt med andre og via dialog hjælpe dem med at tolke, forstå og agere hensigtsmæssigt i det sociale samspil, de oplever. Personalet vil også tilstræbe, at etablere en tæt og positiv kontakt med ledende personer i disse sammenhænge, for at få skabt den nødvendige forståelse, dialog og indsats omkring den unge. Dette kunne fx gælde skole, arbejde, fritidstilbud og kammerater. Anbringende kommuner Målene for Storskovens arbejde tager udgangspunkt i socialrådgiverens handleplan, samarbejdet med visitator og i den løbende dialog med den unge og dennes familie. Ud fra handleplanen udarbejdes den unges udviklingsplan, der som nævnt løbende justeres efter behov. Hver 3 måned er der handleplansopfølgning hvor pædagoger fra Storskoven, den unge, socialrådgiver og forældre deltager. Øvrige samarbejdspartnere Der lægges ligeledes stor vægt på samarbejdet med professionelle partnere, herunder sagsbehandler, FABU, psykiater og UUO - vejleder. Budget for ½ år Skærmet enhed for 2 unge Lønninger Ejendom Øvrig drift Særlig behandling Udgifter i alt Økonomi Opholdspris pr. ung pr. måned, inkl. tøj og lommepenge i den skærmede enhed = kr Centerets vurdering Det vurderes at budgettet afspejler de aktiviteter, som er planlagt og giver mulighed for at yde en intensiv en til en- behandling i skærmende rammer. Endvidere vurderes det at de afsatte midler til supervision af personale er rimelige set i forhold til, at der er tale om to meget belastede unge, som det er krævende for personalet at relaterer sig til. 7

8 Samlet vurdering Det er Center for opholdssteder, botilbud og plejefamiliers sammenfattende vurdering, at: de fysiske rammer er velegnede og hensigtsmæssige og at lejeforholdene, herunder pris og lejebetingelser er rimelige personalenormeringen og personalets kvalifikationer er relevante og tilstrækkelige i forhold til opgaven det pædagogiske koncept synes velegnet og realistisk at praktisere i forhold til målgruppen budgettet holder sig indenfor rammerne af Kommunernes Landsforenings og Danske Regioners vejledning og der er sammenhæng i mellem personalenormering, opholdspris og Storskovens ydelser i forhold til målgruppen og dermed opgavens omfang Centeret kan på baggrund af ovenstående undersøgelse anbefale, at der gives godkendelse til, at Storskoven midlertidigt opretter en skærmet enhed for to unge, i en periode på 6 måneder, i lejemålet Højrupvej 41, 5620 Glamsbjerg. Med venlig hilsen Peter Wejergang Socialfaglig konsulent Centeret for Opholdssteder, botilbud og plejefamilier 8