Indholdsfortegnelse Abstract En erkendelsesrejse Analysestrategien: Anvendelsen af teori og metode...16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Abstract...5 1. En erkendelsesrejse...7 2. Analysestrategien: Anvendelsen af teori og metode...16"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Abstract En erkendelsesrejse...7 Samfundsmæssige forhold og kontrol... 8 Organisationsforhold og grænseløshed... 9 Arbejdslivet og grænserne for ledelse og selvledelse Analysestrategien: Anvendelsen af teori og metode Baggrund Casestudiet Red Associates...17 Type af virksomhed...18 Tilgængelighed og valg...19 ReD som Casevirksomhed...20 Valg af projekt Operationalisering af Aktør Netværks Teorien...22 ANT og forståelsen af det sociale...23 Forståelse og konditionering af centrale begreber...24 Netværket...25 Aktanterne...26 Translationerne...26 Aktør Netværks Teori mellem teori og praksis...27 Definition af ledelse og selvledelse i en ANT optik Analytiske design og feltarbejdet...30 At forstå arbejdsprocessen...31 At udforske praksis...33 Databearbejdning og analyse Eksplorativ analyse af hvordan ledelse og selvledelse konstrueres Analyse fremgang - Iagttagelse af et konkret projektforløb hos ReD...39 Konstruktionen af aktanter hos ReD...42 Konstruktionen af et projektforløb hos ReD Fem historier om ReD...46 Callons fire translationsbegreber...46 Prolog Fem historier om et dynamiske, men ufleksible projekt Første Historie Det ufleksible projekt oprettes...50 Projektejer som beslutter...51 CEO og strategichefen repræsenterer kunden...52 Indrullering gennem forskellige overtalelsesstrategier...52 Kundens endelig accept...54 Definering af det dynamiske men ufleksible projekt Anden Historie Historien om dukkeførerne, Der er bånd, der binder...56 Partner og projektejer som dukkefører...56 staffing repræsenterer medarbejderne i udvælgelsen...57 Letter of proposal som overtalelses-strategi

2 Medarbejderne bliver ført ind i projektet...58 Styringsteknologien og partnerne leder staffingforløbet Tredje historie Projektmanager styrer, med lidt hjælp fra sine venner...60 Projektmanager er daglig leder...61 Projektmanagers hjælpere...61 Styring af mulighedsrummet...63 Ressourcerne bestemmes...63 Projektmanager er den daglige leder - med lidt hjælp fra sine venner...64 Første del slutter Fjerde historie Det dynamiske projekt udvikles, Der er ingen bånd, der binder os...65 De frie projektmedarbejdere...66 Projektets mål styrer relationerne...67 Projektudviklingen...68 Mobilisering af insights, frameworks and perspectives...68 Dynamisk udvikling og selvledelse, afslutning på anden del Femte Historie En leder til at beslutte over dem alle...70 Projektejer er den dynamiske leder...71 Kvaliteten er styrende for beslutningsmagten...72 Ekspertvældet...74 Kvaliteten og ekspertvældets betydning...75 Øget ledelse - forstyrrelse af selvledelsen...76 Epilog Hvad har historierne betydet for min forståelse af casen ReD? Konklusion Litteraturliste...83 Bilag 1 Interview hos ReD Bilag 2 Observationer hos ReD Bilag 3 Kort om Grænseløshed 4

3 Abstract In the field of Working Life research there has been an increasing tendency to focus on boundarieless work. Many sub-categories exist within the research on boundarieless work ; this master thesis will focus on the areas of organizational frames and how leadership and selfleadership constructs boundaries around the work created in a small creative organization. This thesis explores, through an ethnographic study of the company ReD associates, how leadership and selfleadership respectively takes and gives space in order to develop a project. It is obvious that within this respective company the leadership and management rationale used sets very clear boundaries as to what constitutes the work within a given project, and in doing so also defines clear boundaries in regards to the concept of boundarieless work also employed within the same company. Using the same semiotic and performative approach that the Actor Network Theory makes use of, I ask how leadership and selfleadership builds, stabilises and disrupts the boundaries of work. The study itself is made op of five narratives. These five narratives are the product of three weeks of fieldwork in ReD associates, where I have been following the in-house work related to a specific client project. The fieldwork consisted of observing the work going on, as well as interviewing the associates involved with the project and gathering relevant documentation. The five stories all provide an essential view on how the client project in question has been transformed over the period of time it has taken to develop, from the initial negotiations between the associates of ReD and the client, until the final result was on the table. The initial three narratives show how human agency and management technology combined define the structures of a project, and, more importantly, how the possibilities of what can be developed upon becomes restricted by; choice of partners, project-models and set of values, in such a way that these choices in the end render a project inflexible. The fourth narrative demonstrates how a project is developed by a project group, how solutions are found and how the project group itself interprets these solutions based on the rationale that has been constructed for them, as described in the first three narratives. The fifth and last of the narratives reveal how different perceptions have been created within the group itself of how the solutions should be constructed through the course of the project. The different contexts of the different actors disturb the selfleadership of the group. The result of 5

4 this is that the leader ultimately must step in and set aside parts of the work accomplished by the project group. The discoveries of this study show that, in the case in question, boundaries are created in the work of the project group through choices made by the individual actors as well as through management technology. At the same time there is room to develop the project in a dynamic way with the use of selfleadership within the project group itself. However boundaries are also being broken down, which shows that the organizational frames can be disrupted. The development of the project is dependent on the relations of the actors within the process; therefore selfleadership will be dependent on additional knowledge that is not common to the rest of the organization in general, in order to justify itself. 6

5 1. En erkendelsesrejse Denne afhandling er en Aktør Netværks teoretisk undersøgelse af, hvordan ledelse og selvledelse konstruerer arbejdets grænser. Afhandlingen tager konkret udgangspunkt i feltstudier i en lille kreativ virksomheds måde at organisere et projektforløb på. De næste sider beskriver min erkendelsesrejse fra de indledende idéer omkring specialets form og indhold til dannelsen af den problemformulering, som er afhandlingens omdrejningspunkt. Jeg har valgt at introducere min erkendelsesproces til læseren fra de første idéer og frem til dannelsen af min problemformulering. Dette beror på en tese om, at for at få mest muligt ud af afhandlingen, er det nødvendigt at eksplicitere mine overvejelser, valg, fravalg og til sidst formulering af afhandlingens problemformulering. Min motivation for at skrive netop dette speciale udspringer først og fremmest af en teoretisk undren, som jeg i det følgende vil skrive frem. Jeg er optaget af en række samfundsmæssige forhold omkring arbejdsliv og arbejdets grænser, og de har vækket min nysgerrighed i forbindelse med både studie og studiejobs. For at give et billede af rejsen fra udgangspunktet i en teoretisk formodning til dannelsen af det problemorienterede empiriske fokus, er nedenstående figur lavet. De fire bokse skal læses som en visuel illustration af fire milepæle i min erkendelsesrejse, fra min første undren til et konkret forankret problem: Samfundsmæssige forhold og kontrol Organisation s forhold og grænseløshed. Arbejdslivet og grænser for ledelse og selvledelse Forankring af ledelse og selvledelse Figur 1 fra Idé til problemformulering Det er svært at slå ned på, hvornår denne vandring startede. De ideer, der har formet sig undervej, og de overvejelser, der er afstedkommet på baggrund af disse input, har spredt sig over en lang række af arnesteder. Mit studiearbejde startede en empirisk undren om, hvordan udviklingen i arbejdet sker, når så mange interne og eksterne interessenter påvirker dette. 7

6 Samtidig har mit studie formet min teoretisk-refleksive måde at se på samfundet, på organisationer og på den konkrete kontekst, jeg bevæger mig i blandt andet mit arbejde. Fra jeg startede denne erkendelsesrejse har tematikken cirklet omkring, hvordan arbejdets udvikling faktisk konstrueres. Jeg har valgt at lade skildringen af min erkendelsesrejse starte på samfundsniveau i nogle perspektiver omkring samfundet som determinerende for, hvordan organisationer og arbejdet kan forstås. Idéen er, som figuren ovenfor også illustrerer, at jeg vil tage fat på generelle forhold og følge dem ned til det problem, jeg til sidst fandt spændende for udarbejdelsen af denne afhandling. Samfundsmæssige forhold og kontrol Det samfundsmæssige afsæt er vigtigt fordi, det er med til at definere konteksten for den organisatoriske problematik, jeg vil iagttage. Organisationen kan ikke iagttages uafhængigt af sin omverden, men organisationen og den enkelte medarbejders arbejdsliv er et resultat af medarbejderens, organisationens og omverdenens ageren og den fælles afhængighed mellem disse tre (Bakan 2004). Hele samfundet er på den måde inkluderet i perspektivet på arbejdslivet, og derfor er det relevant at spørge ind til, hvordan samfundet er med til at skabe det arbejdsliv, som vi kender i dag? Lazzarato beskriver i sin artikel From Capital-labour to Capital-life omkring kontrolsamfundet og hvilke effekter, der henledt heraf skabes i samfundet og hvordan det påvirker arbejdslivet. In societies of control, it is no longer the activity of the worker that epitomises alienation, but the activity of the cooperation between brains and controlled by the logic of the firm without factories. (Lazzareto: 197) Lazzareto beskriver her et (viden)samfund, hvor der ikke kun tages udgangspunkt i fysiske produkter, men hvor selve individets væren (Capital-life) er en del af arbejdet. Nye styringsteknologier som f.eks. medarbejderkontrakter til kontrol af viden og sundhedsordninger til kontrol af helbredet er eksempler på, hvordan livet ved siden af arbejdet ikke kan isoleres fra arbejdslivet. Selve livet bliver sammenblandet med måden at ordne og kontrollere individet på. Det, som er interessant i denne sammenhæng, er at rykket fra Capital-labour til Capital-life betyder nye kontrolformer og mekanismer at styre efter både som individ i samfundet og for individets arbejdsliv på organisationsniveau gennem de 8

7 kontrolformer, der bliver udøvet (Ibid: 197f). Styringsteknologier bliver derfor en vigtig forudsætning for at forstå disse kontrolformer. I afhandlingen forstår jeg styringsteknologier som en teknologi, der kan kontrollere, og kan bruges til at beskrive, hvordan der sættes grænser i arbejdet, hvorfor det er vigtigt at definere min forståelse af begrebet. Niels Åkerstrøm Andersen og Niels Thyge Thygesen definerer styringsteknologi således, styringsteknologier skaber socialitet, fordi de muliggør forholdt mellem dem, der styrer, og dem, der styres (Åkerstrøm 2004: 10). Endvidere siger de...at styringsteknologier er iagttagelsesredskaber, der stiller en bestemt gentagelig forskel til rådighed, hvormed der fortsat kan styres. (Ibid: 14). De siger derfor, at styringsteknologi skaber socialitet, der gøre det muligt at se forskellen mellem noget, der styrer og noget, der styres og at denne forskel gør løbende styring muligt. Min forståelse og brug af begrebet er, at kontrollen i sig selv ikke er relevant, men at det er i samspillet mellem noget eller nogen (den styrede), der bliver sat grænser for af noget andet (den styrende), og samtidig er det at sætte et bestemt fortegn for, hvad der skal styres efter, altså hvad selve styringsmekanismen er. Styringsteknologier kan derfor være alt defineret, der sætter grænser for arbejdet. Det kan være en kontraktlig indgåelse mellem virksomhed og kunde, det kan være i en MUS samtale mellem leder og medarbejder eller en organisations værdiset eller visioner, der arbejdes efter. Organisationsforhold og grænseløshed Med udgangspunkt i overvejelser omkring kontrolformer, og hvordan de bla. kan ses i styringsteknologier, begav jeg mig herefter ned på et organisatorisk niveau. Med dette ryk ønsker jeg at finde ud af, hvordan fænomenerne omkring disse nye kontrolformer konkret udføres, og hvad det har af betydning for arbejdslivet. Forskellen mellem samfundsbetragtningen og det organisatoriske niveau ligger i bevægelsen væk fra en generel iagttagelse af individet og arbejdslivet, til en konkret iagttagelse af arbejdslivet og effekter af arbejdslivets fænomener observeret i en konkret organisatorisk kontekst. Jeg startede med at undersøge den udvikling, der lå inden for arbejdslivsfeltet, og hvad der var af fokus på kontrolformer i arbejdet. Et område jeg hurtigt fandt særligt interessant, var i en reformulering af, hvordan man ser på arbejdet og dets grænser. Dette fandt jeg interessant, fordi der her tages fat på hvilken udvikling, der er sket med arbejdet og hvilken nye kontrolformer, der er opstået. 9

8 Igennem de seneste år er der dukket flere og flere referencer op omkring begrebet det grænseløse arbejde. Her studeres det blandt andet, hvordan arbejdslivet har skiftet karakter (Allvin 2006, Hvid 2007b, Bottrup m.fl. 2008, Teknologirådet 2005). Det grænseløse er en effekt af, at klassisk lønarbejde har flyttet sine grænser mod mere flydende og et mere individualiseret arbejde. Grænserne er flyttet fra organisatorisk kontrol og fokus på Government mod individuel selvkontrol og Governmentality. Det skal nævnes at betegnelsen grænseløst arbejde ikke er et nyt fænomen i den arbejdslivsteoretisk forskning, men er en videreudvikling af fænomener, som har været kendt i mange år. Andre måder at beskrive begrebet på er bla. fagbevægelsens Det udviklende arbejde, som fokuserer på en udvikling hen imod mere kvalitet i arbejdet (Hvid 2007b: 10). Det fleksible arbejde, der fokuserer på opløsningen af de klassiske afgrænsninger af arbejdet som tid, rum og hierarki (Limborg 2002: 19f). Ansvaret for eget arbejde (selvledelse), der fokuserer på nye styringsteknologier og måder for at lede organisationen gennem medarbejdernes selvledelse (Teknologirådet 2005). Disse begreber er med til at definere, hvad det grænseløse arbejde er og hvilke teknologier, der styrer arbejdet. I hovedtræk kan man sige, at der i det grænseløse arbejde til stadighed opstår nye rammer for, hvordan man betragter arbejdet og dets påvirkning af arbejdslivet. Samtidig er det et felt, der er defineret fra mange tilstødende arbejdslivsfelter som f.eks. det udviklende og det fleksible arbejde, og som beskæftiger sig med mange forskellige underliggende begreber. På organisationsniveau har Helge Hvid og Henrik Lund lavet et studie af det psykiske arbejdsmiljø i det grænseløse arbejde (Hvid 2007b). Her defineres det grænseløse ved, at det bliver en idealtilstand, som udviklingen i arbejdet søger hen imod, men som ikke kan etableres i en faktisk tilstand, da arbejdet altid vil være opbygget af grænser. Jeg bliver således inspireret til at se på, hvad det er for grænser, der konstrueres i et arbejde, som er beskrevet som grænseløst. Den måde jeg forstår grænser i det grænseløse arbejde er ved, at noget sætter grænser i arbejdet for noget eller nogle andre. Dette kan f.eks. være styringsteknologierne, som er med til at styre og sætte grænserne for arbejdet. Ifølge Hvid er det grænseløse arbejde karakteriseret af at være en overgang fra en gammel arbejdsorganisering og over mod en ny, hvis tilstand ikke overraskende er grænseløs eller måske nærmere mere grænseløs. Det grænseløse består i, at de klassiske grænser, som før var tid & sted, politiske, kulturelle og organisatoriske forhold i dag er opbrudt i et omfang så, det nye arbejde ikke er til at kende i forhold til det traditionelle lønarbejde. Som Hvid skriver (Hvid 2007b: s 35), så har det grænseløse arbejde skabt en situation, hvor de gamle 10

9 arbejdslivsproblematikker som f.eks. tid og sted, mangel på indflydelse og endsige job i større grad er fjernet. Dette er sket ved at skabe større fleksibilitet, så grænsen mellem leder og medarbejder er nedbrudt, således at der er større indflydelse på eget arbejde og faggrænserne flyder ud. Yderligere beskriver Hvid, at effekten heraf er, at arbejdslivet er blevet mere interessant for den enkelte medarbejder. Disse gode konsekvenser er blevet mødt af nogle nye problematikker, som paradoksalt nok er opstået på baggrund af nedbrydningen af de gamle arbejdslivsproblematikker. De samme individer bliver stressede, brænder ud og bliver langtidssyge og har sværere ved at finde balancen i arbejdet. Kort sagt er det et paradoks mellem, når det gode arbejde også er dårligt det nye arbejdes dobbelthed (Hvid 2007b: 9). Inden det næste skridt tages, er det vigtigt at få et par betragtninger omkring det grænseløse begreb på plads. Det grænseløse arbejde er i sagens natur grænseløst, men hvordan skal det grænseløse i arbejdet forstås? Den bagvedliggende forskning beskæftiger sig med de flydende grænser 1 - om fleksibiliteten i arbejdet. Litteraturen omkring det grænseløse arbejde beskriver også, hvordan grænserne er flyttet og ikke, hvordan de er forsvundet (det grænseløse er ikke grænseløst). Tidligere bragte jeg Lazzareto ind og hans syn på hvordan samfundet var skabt af det fysiske produkt og den fysiske arbejdskraft, Capital-labour. Grænserne i dag er flyttet til et samfund bygget op omkring individets personlige inkludering, Capital-life. Der ligger en paradoksal betragtning i, at arbejdet bliver grænseløst, for alle der beskæftiger sig med begrebet kigger på disses grænser, f.eks. mellem kontrol eller ikke kontrol, og hvor grænsen går for f.eks. mulighederne i arbejdslivets udvikling. Sociologen Niklas Luhmanns arbejde foregår f.eks. ved at sætte en forskel ved det der skal analyseres for hvor grænsen for den analyserede genstand går. Det spændende i systemteorien er, at det grænseløse er en del af selve den måde at iagttage verden, og er ikke den analyserede genstand. Det er altså i iagttagelsen af grænser, at selve analysen springer frem, og der spørges ind til problemet, ikke til selve handlingen på et felt, men til selve den måde at spørge på (Åkerstrøm 1999). Forskellen mellem min afhandlings og et systemteoretisk blik på, på hvilket niveau grænserne skal betragtes, består i en teoretisk iagttagelsesforskel. Hvor er grænserne til det grænseløse? Forklaringen omkring min brug af det grænseløse begreb, er ikke en spørgen ind til selve 1 Med flydende forstår jeg, at der ikke er nogen fast definerede rammer for, hvor kontrollen stopper og individet tager over. Det betyder, at medarbejderne både har store frihedsgrader, men samtidig en udøvet kontrol over sig, som ikke er klart defineret. 11

10 forankringen af det grænseløse og det grænseløses grænser, men derimod til et grænseløst felt jeg vil dykke ned i og trække grænseløse problematikker ud af. Det er på baggrund af denne betragtning vigtigt at fremhæve to pointer i det videre arbejde. 1) Det grænseløse arbejde som skal ikke forstås som grænseløst. Det er en ny form for arbejdsorganisering, hvor grænserne er nye, flydende og flertydige. 2) Det grænseløse er heller ikke en iagttagelses-distinktion, men det er en teoretisk undren, der skal problematiseres, undersøges og gives et konkret svar på. Jeg vil i næste afsnit indsnævre det grænseløse og fokusere på et konkret problem, der skal besvares i afhandlingen. Arbejdslivet og grænserne for ledelse og selvledelse At fokusere på det grænseløse arbejde viste sig hurtigt at være et bredt fokus, hvorfor jeg i det videre arbejde valgte at gå i dybden med forskellige perspektiver indenfor forskningsfeltet. I denne søgen dukkede flere problemstillinger op i forhold til at betragte grænser i arbejdslivet. Et tema, som blev hængende i mine overvejelser under denne læsning, var omkring organisering af det grænseløse arbejde, og hvordan ledelsen og selvledelse skaber arbejdets grænser. Både Hvid og Lund (2007b) og Allvin m.fl. (2006) skriver som et af de centrale aspekter i deres undersøgelser af organisatoriske forhold i det grænseløse arbejde, at arbejdslivets udvikling har gennemgået store forandringer. De pointerer, at især videnarbejde er organiseret ved en mere flydende tilstand mellem leder og medarbejder, mellem ledelse og selvledelse. Paradokset mellem disse flydende grænser kommer især til udtryk i følgende: Medarbejdernes mangel på kontrol er en velkendt årsag til psykiske arbejdsmiljøproblemer. Denne faktor synes også at gøre sig gældende i det grænseløse arbejde, som umiddelbart forekommer frit og selvstyret? (Hvid 2007b: 23) Der eksisterer altså en usynlig kontrol af den selvledende medarbejder i det grænseløse arbejde. Men det er samtidig blevet påvist, at arbejdet er omfattet af grænser, blandt andet af styringsteknologier i et arbejde, som er eller forekommer frit og selvstyret. Overvejelserne omkring, hvordan det er muligt at undersøge dette paradoks, er truffet på baggrund af problematiseringen af det grænseløse arbejdsliv i Hvid og Allvins analyser. De arbejder med et perspektiv, hvor de har identificeret denne dobbelthed, hvor det selvstyrede arbejde er karakteriseret af at være under en form for kontrol? Der er dog ikke lavet konkrete studier af denne sammenhæng. Der mangler perspektiver på, hvordan ledelse og selvledelsen opstår i organisationen, og hvad de konkret er styret af (Hvid 2007b: 11). Hvid og Lund 12

11 beskriver desuden, hvordan dette paradoks i sin idealtypiske form bedst kan iagttages i små kreative organisationer. Strategi er her ofte utydelig, rammerne for forholdet mellem leder og medarbejder er flydende, og de kreative processer skaber en flad og dynamisk organisering (Hvid 2007b: 15). Bevæggrunden for at beskæftige sig med de nye grænseløse former er, at den klassiske organisatoriske kasse, som arbejder med faste managementregler, er mødt med nye tendenser, hvori det er sværere at identificere grænserne. Desuden er det påvist, at der kan identificeres en problematik mellem medarbejdernes påståede selvledelse, og at det selvsamme arbejde er kontrolleret og ikke selvledet. Allvin beskriver i Gränslöst arbete omkring arbejdets dobbelthed mellem ledelse og selvledelse. Det första är att de skilda vägarna verkligan motsvarar en skillnad mellan bra och dåliga arbete. Det ökade självbestemmandet i den förstnamde ligger också närmare föreställingen om det goda och utvecklande arbete, medan utbytbarheten [ledelsen] allmänt betraktas som en re-taylorisering av arbetet. (Allvin m.fl. 2006, s. 53) Det viser, hvorfor der er en klar skildring mellem ledelsen og selvledelsen mellem det grænseløse arbejde, og hvordan nye former møder klassiske management doktriner. I mit valg af problemorienteret genstand vil jeg undersøge paradokset af disse flydende grænser mellem ledelsen og selvledelsen og mere specifikt på, hvordan ledelse og selvledelse konkret konstruere disse grænser. Jeg vil iagttage, hvordan ledelsen og selvledelsen opstår i små kreative organisationer på baggrund af paradokset af, at det grænseløse arbejde både fordrer godt og dårligt arbejde, men at det ikke er identificeret, hvordan disse grænser opstår. Med ledelse forstår jeg og vil gerne kigge på, hvordan organisationen sætter grænser for arbejdet og de muligheder, der eksisterer. Dette kan f.eks. være gennem styringsteknologier som målstyring, tidsregistrering og MUS samtaler. Dette kan også være informations- og kommunikationsteknologier, der sætter grænser, og det kan være direkte mellem to personer. Som jeg ønsker at angribe problemstillingen, så er det ikke kun personer, der sætter arbejdets grænser, men kan komme til udtryk gennem alle tænkelige enheder, der påvirker arbejdet Jeg forstår derfor ledelse som noget, hvorfra alle tænkelige forhold kan være styrende for arbejdslivet, og jeg ønsker at iagttage alle de mekanismer, der sætter grænser i arbejdet. Ledelse er derfor både en konkret human handling, såvel som det er arbejdets regler og teknologier, der er styrende. 13

12 Med selvledelse forstår jeg medarbejderens mulighed for at sætte grænserne i eget arbejde. Her er fokus at se på, hvordan medarbejderens mulighed for at lede sig selv opstår. Er det i samspil med, på trods af eller på baggrund af ledelsen? Det spændende bliver at iagttage, hvordan ledelse og selvledelse konstitueres i organisationer eller er disse organisatoriske grænser så flydende, at man kan snakke om at alt flyder? Nedenstående figur illustrerer hvordan jeg vil konditionere den analytiske genstand; hvordan ledelse og selvledelse skal ses som en integreret del af organisationens arbejde, og hvordan resultatet af min analyse fører frem til betragtningen omkring, hvordan ledelse og selvledelse, konstruere arbejdets grænser i en lille kreativ organisation. Lille kreativ organisation ledelse selvledelse Hvordan de organisatoriske grænser konstrueres. Set i et ANT perspektiv Figur 2 det organisatoriske problemfelt På baggrund af ovennævnte erkendelsesrejse mod min problemformulering kan det konkluderes, at det ikke er relevant at snakke om et grænseløst arbejde, men som en udvikling hen imod nye former for kontrol og mere flydende grænser i arbejdslivet. Men hvad er det så for en kontrol (ledelse), og hvilken frihedsglæder (selvledelse) eksisterer i det grænseløse arbejde? Der er i afsnittet beskrevet en paradoksalitet ved de flydende grænser i det grænseløse arbejde. Disse skaber både større frihedsgrader gennem selvledelse, men samtidig en forværring gennem en kontrol af selvsamme frihedsgrader. Denne paradoksalitet i det grænseløse arbejde har samtidig efterladt et tomrum for at forstå, hvordan de organisatoriske grænser i en organisation opstår og flyttes. Formålet med afhandlingen er derfor at undersøge: Hvordan ledelse og selvledelse konstruerer arbejdets grænser i en lille og kreativ organisation? 14

13 Jeg ønsker med ovennævnte problemformulering, nærmere at undersøge følgende områder: - Hvordan ledelse og selvledelse opstår? Hvordan forankres ledelse og selvledelse konkret i virksomheden, og hvad betyder det for arbejdets grænser? - Hvilken ledelse og selvledelse der bliver udført. Hvad sker der for selvledelsen, når den udsættes for ledelse? - Kan der udledes noget omkring de to analyseparametre i forhold til dannelsen af grænser for ledelsen og selvledelsen, eller er der faktisk tale om et flydende og grænseløst arbejde? 15

14 2. Analysestrategien: Anvendelsen af teori og metode 2.1 Baggrund I det følgende vil jeg redegøre for, hvordan mine teoretiske og empiriske valg påvirker, hvordan jeg griber analysen an. Analysen er min systematiske tilgang til at undersøge et problem - min strategi er den konkrete planlægning. Det vil sige, at dette afsnits mål er, i ordets bogstavlige forstand at beskrive opbygningen af en systematisk planlægning af et problem. Formålet med dette kapitel er derfor også at få udviklet et iagttagelsesskema, eller en iagttagelsesstrategi, om man vil, der strukturerer projektets analyse og diskussioner. Udover de klassiske metodiske spørgsmål, er udgangspunktet for dette kapitel overvejelser omkring analysestrategiske valg, samt at afhandlingen tager sit epistemologiske udgangspunkt i konstruktivismen. Den retning handler Grundlæggende om at gøre rede for, hvordan den sociale virkelighed konstrueres gennem anvendelsen af bestemte iagttagelsesledede begreber (Esmark, 2005). Det analysestrategiske udgangspunkt er Aktør Netværks Teorien (ANT), som udspringer af konstruktivismen. Indenfor ANT arbejdes der efter et analytisk udgangspunkt, hvor ANTs fædre Latour, Callon og Law har vist, hvordan selv de mest hårdføre teknologiske og videnskabelig fakta er socialt konstrueret (Esmark 2005). I Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv skriver Järvinen og Mik-Meyer endvidere, at forskellen mellem konstruktivismen og f.eks. positivisme er en meget grundlæggende distinktion, som knytter sig til selve analyseobjektet. Antages analyseobjektet at være af en mere eller mindre stabil størrelse (der måske nok i en processuel forståelse kan forandre sig over tid) eller er analyseobjektet pr. definition et flydende, ustabilt og flertydigt fænomen som bliver formet i møder med forskeren? (Järvinen 2005: 9) Gennem læsningen af litteratur omkring videnskabelig metode (Baarts 2005, Åkerstrøm 1999, Järvinen 2005, Kvale 1997, Esmark 2005), fremgår det klart, at mange undersøgelsesformer bygger på hinandens arbejde. Mange af disse metoder har en utrolig stor rigdom, som kan bidrage til analyse og diskussion af teoretisk og empirisk materiale ved at trække på hinandens styrker og til stadighed bygge videre på teori og metode. På den måde opstod ANT også ved at være et modspil mod tidligere begrænsninger i den konstruktivistiske sociologi. Samtidig med denne kobling af tilgange, er det nødvendigt at trække klarer linjer i sandet for 16

15 at anskueliggøre, hvor mit analytiske snit lægges, og hvorfor det netop lægges der. Det er netop med dette udgangspunkt, at afsnittet er skabt. Målet for afhandlingen er at finde frem til den måde, hvorpå ledelse og selvledelse konstrueres. Inden for ANT betragtes både menneskelige individer såvel som teknologier, regler og fysiske forhold som værende med til at forme organisationen, udvikle den og kæmper om den. I den forbindelse er det naturligt for mig at vælge casestudier som mit empiriske udgangspunkt for analyse, da det er her at ANT har sin berettigelse. Berettigelsen skabes i den konkrete analyse af den måde, det sociale bliver konstrueret på i empirien. Den måde jeg bruger casestudiet til at observere og analysere mit problem, bliver på den måde ikke et studie af et konkret problem, som eksisterer i feltet, men derimod en teoretisk undren, som skal iagttages gennem studier af feltet. I næste afsnit omkring min forståelse og brug af teorien, vil jeg præcisere, hvad jeg med ANT kan iagttage, og hvorfor det er relevant for mig i denne afhandling. Måden jeg griber min dataindsamling an på, er inspireret af etnografiske metoder. Kort fortalt vil jeg bruge Annemarie Mol og hendes værk The Body Multiple (2002) som udgangspunkt for, hvordan det empiriske studie kan takles. Hun tillægger sig en etnografisk praksis, hvor hun med sine iagttagelser kigger på, hvordan man kan diskutere fænomeners skabelse af struktur for de Aktør Netværks Teoretiske aktører i samfundet - i mit tilfælde hvordan ledelse og selvledelse i iagttagelsen af det menneskelig, det naturlige og det tekniske - konstrueres i casevirksomhederne. Det er en tilgang, som både er en detaljeret gennemgang af de sociale og materielle forhold og en diskussion af de antagelser og begreber, der former disse forhold. I de efterfølgende afsnit omkring analytisk design og feltarbejde vil jeg beskrive og diskutere, hvorfor jeg har valgt denne tilgang og de metodiske overvejelser, jeg gør mig i forhold til mit felt for at kunne observere og analysere, hvordan ledelse og selvledelse opstår. Men først vil jeg gå til min casevirksomhed og fokusere på, hvorfor valget faldt på netop denne og ikke enhver anden organisation. 2.2 Casestudiet Red Associates Valget af virksomheder faldt ud fra to kriterier: Tilgængelighed og relevans. I forhold til relevans var der nogle klare krav til hvilke organisationer, der passer i den analytiske 17

16 kontekst. Først og fremmest skal det være en virksomhed, der lever op til de analytiske parametre, der er opstillet i indledningen. Type af virksomhed - Det skulle være en kreativ organisation, da måden at organisere og arbejde omkring sit produkt er særegent i sådanne organisationer. Det kreative element er den styrende kraft for arbejdslivet og udviklingen i samfundet i dag og er repræsenteret af bla. arkitektur, uddannelse, kunst, design, computerprogrammører og mediefolk (Florida 2003: 68). Med kreativt mener jeg en organisation, der fremstiller en vare eller serviceydelse, der er forankret i en løsning, som baserer sig på viden og kompleksitet. Kendetegnet for viden og kompleksitet er en organisation, der fremstiller løsninger som er koblet til flere individer. Det er den faglige viden, der er slutproduktet gennem en kreativ proces, hvor viden er størstedelen af bidraget, og hvor kompleksiteten kræver at flere behøver at være med i arbejdsprocessen (Pearce 2004: 48ff). Valget af kreativ organisation som type, blev truffet fordi ovennævnte karakteristika beskriver virksomheder, der har en struktur, der kræver, at grænserne i arbejdet, sandsynligvis også træffes af den enkelte medarbejder, og som beskrevet i indledningen typisk er mere flydende. Nødvendigheden af den enkeltes viden og kompleksiteten af arbejdet kræver, at der udover generel ledelse, bliver truffet beslutninger af medarbejderne selv og i fællesskab (Hvid 2007b og Allvin 2006). - Det skulle være en mindre organisation, der skulle være udgangspunktet for analysen. Med mindre mener jeg i størrelsen omkring ansatte. Grunden til at fokus ligger på mindre organisationer er, at jeg har en tese om, at mindre og kreative organisationer formodentlig har en organisering, hvor den daglige kontakt og samspil mellem ledelse og medarbejder er tættere. Disse er generelle kendetegn, som jeg har sat som ramme for mit valg af virksomhed. Efter valget må feltarbejdet og den efterfølgende analyse vise, om jeg har haft ret i mine formodninger, både omkring de konkrete valg af casevirksomhed, men også omkring det generelle udgangspunkt for disse typer af virksomheder i forhold til størrelse, type, og hvilken betydning det har for ledelse og selvledelse. 18

17 Tilgængelighed og valg I forhold til tilgængelighed af virksomheder har det hele tiden været et ønsket at finde en casevirksomhed, som jeg på den ene eller anden måde har relationer til. Idéen er at denne relation, eller kontakt, har gjort min adgang til virksomheden lettere. Første kriterium var at finde frem til nogle mulige virksomhed gennem de typekrav, jeg før opstillede. Herefter har jeg spurgt i mit netværk efter de typer, der har passet på denne profil. Der dukkede hurtigt flere op. Jagten gik herefter på at finde de, som også havde ressourcer og motivation til at deltage. I denne proces udformede jeg et informationsbrev til de mulige casevirksomheder, som udover min personkontakt skulle være adgangen til virksomheden. Herefter afholdte jeg indtil flere møder med de mulige virksomheder. I løbet af min undersøgelsesperiode kom der seks relevante og interesserede virksomheder frem; to grafiske virksomheder, to konsulent-, en produktions- og en programmørvirksomhed. Til at starte med var de mest interesserede de to grafiske virksomheder, men som alt andet former tingene sig ofte uforudset en omstrukturering, en afskedigelse, mangel på ressourcer gjorde mine fravalg, mens adgang til spændende projekter og interesse fra andre virksomheder gjorde, at valget til sidst faldt på konsulentvirksomheden ReD Associates, internt bare kaldet red og i forskellige sammenhænge skrevet R&D (herefter kun kaldet ReD) og postproduktionsselskabet Sonne Aps. I denne fase kan man betragte udviklingen, både som meget bevidste valg og fravalg fra min side. Men i lige så høj grad har forløbet været uafhængigt af mine beslutninger, således at mange af de fravalg, der har været, både omkring tid, sted og i sidste ende afslag omkring videre samarbejde, er truffet uden min direkte indflydelse. Til sidst faldt de endelige aftaler på plads. Dels fordi jeg allerede havde kontakter i virksomhederne, men i høj grad også fordi der var en ledelse som var villig til at åbne op for informationer samtidig med, at jeg så en mulighed for at få et indblik i den måde arbejdet bliver organiseret på. Efter jeg havde indgået aftaler og lavet feltstudier, er de to casevirksomheder blev til en. Årsagen er at materialet viste sig at være stort, og fokus på at jeg fandt den analytiske dybde i materialet vigtigere end sammenligneligheden mellem de to virksomheder. Derfor blev Sonne valgt fra. Fravalget af Sonne er sket med udgangspunkt i, at observationer og interview viste mig, at selve arbejdet var mindre kreativt, og der umiddelbart var en meget større styring med udviklingen af deres projekter. 19

18 ReD som Casevirksomhed ReD er et konsulenthus, der beskæftiger sig med kvalitative analyser af større organisationers brugere, produkter, organisering eller markeder. Det ligger i hjertet af København med udsigt over Kongens have i en gammel bygning med vindeltrapper, høje vælvinge og højpolerede trægulve. Det er et ungt team, der har stiftet ReD, som i dag (2008) består af syv partnere. Det blev grundlagt af fire højtprofilerede personer fra forskellige sektorer i arbejdslivet. Grundideen var at lave en virksomhed, som skulle udvikle et produkt, der bidrager med innovative løsninger af højeste kvalitet (www.redassociates.dk). I ånd med den grundlæggende ide er deres produkt i dag en udvikling af viden omkring en kundes problem, en indsamling, analyse, efterbehandling, design og herefter videregivet til kunden. På Red arbejdes der efter etnografiske forskningsmetoder, hvor grundige studier af kundens problem/mål er det produkt, der videregives. ReDs Projekter bygges op og udarbejdes gennem tre faser: Figur 3 - ReD proces wheel 1. Opstilling af analytisk genstand i et samarbejde mellem kunden og ReD, udførelse af de etnografiske studier og analyse af casens kontekst. 2. Mønster genkendelse fra de etnografiske studier og analyse og dannelse af idéer og løsningsprospekter. 3. Udvikling af konkrete løsninger og rammer for implementering på baggrund af idéer og løsninger. Disse løsninger består gerne af en handlingsplan, designmæssige løsninger eller anden visuel udvikling til 20

19 kunden. Projektets løsninger er bygget op efter en idé om, at udvikle innovative løsninger for kunden. Innovative i forhold til at det konkrete projekt gerne skal skabe en ny måde at se på kundens brugere, produkter, organisering eller markeder, samtidig med at løsningen løser et konkret problem. Altså nytænkning på et for kunden betydende område. Et normalt projekt strækker sig mellem uger fra start til slut, illustreret i ovenstående figur. Der ligger en masse forudgående kontakt mellem ReD og kunden, inden selve projektet startes, ligesom der ligger en masse administrative og kommunikative opgaver uden for deres primære produktionsapparat - projektforløbet. Selve organisationen er bygget op omkring en stab på ca. 45 personer, hvoraf 1/3 er stabsansatte i form af administration, direktion, partnere mm. De øvrige medarbejdere fungerer som researchere og designere fra senior- til juniorkonsulenter og freelancere 2. I 2007 blev der produceret 60 projekter til kunder i hele verden, gennemsnittet for denne produktion lå på ca. 600 timer, hvilket vil sige at der blev arbejdet i alt 600 timer fra projektet blev sat i gang, til det endelig resultat lå der. Projekternes variation gør, at de kan variere fra få hundrede op til 1500 timer. Valg af projekt For at målrette min empiriindsamling aftalte jeg med ledere hos ReD, at mit arbejde hos dem skulle fokusere på et igangværende projekt. Projektet skulle desuden repræsentere de processer, der almindeligvis arbejdes med hos ReD. For at finde frem til det bedst egnede projekt havde jeg flere snakke med projektgrupper og officemanager hos ReD. Det lykkedes mig at få en aftale i stand med en gruppe, der lavede en case for en dansk medievirksomhed, der omhandlende dennes innovationsevne. Da jeg kom ind i projektet var projektforløbet i slutningen af fase 2 omkring analyse af empirien (mønstergenkendelse). De var således ca. 3/4 henne i udviklingen af at skabe en løsning tilpasset kundens problem. Da projekterne normalt løber over 2-3 måneder, var valget her at komme ind i et forløb, hvor de stadig var i gang med arbejdet, men ikke så langt, at det var ved at afsluttet og afleveret til kunden. Kunderne bliver ikke nævnt ved navns nævnelse i afhandlingen, da aftalen med ReD er, at de skal holdes anonyme. Dette får dog ingen indflydelse på selve empiriarbejdet. Det er desuden aftalen med ReD, at deres virksomhed gerne må fremgå ved navn, da studiet ikke afslører forhold, der ikke må fremstilles for andre. 2 Efter feltstudiet og det studerede projekt er afsluttet, er der afskediget otte medarbejdere. Dette har dog ikke haft nogen direkte indflydelse på mit studie, men selvfølgelig på otte menneskers liv, hvoraf en af dem var direkte involveret i nærværende projekt. 21

20 Med denne beskrivelse af den empiriske case, vil jeg i næste afsnit beskæftige mig med mine refleksioner over teoretiske og metodiske valg og fravalg. Hvad betyder disse valg og fravalg for studiet af det felt, jeg har valgt, og hvad kan jeg herigennem iagttage, og lige så vigtigt, ikke iagttage. 2.3 Operationalisering af Aktør Netværks Teorien I det følgende vil jeg introducere, hvorfor og hvordan Aktør Netværks Teorien er relevant i besvarelsen af min problemformulering, og hvordan jeg kan iagttage, hvordan ledelse og selvledelse opbygges, stabiliseres og forstyrres? ANT er en mangfoldig og kompleks teoriretning, der trækker på mange forskellige teorier og fagdiscipliner såsom studier af organisationer, arbejde og kultur, i studier af markeder og økonomi og studier af magt, teknologi, sundhed og politik. Inden for ANT er der ikke en overordnet tilgang til det sociale, som beskriver verden ud fra en bestemt vinkel, men derimod mange afarter, som defineres af den empiriske sammenhæng, den indgår i. For at gøre det klart hvorfor jeg benytter Aktør Netværks Teorien, vil jeg vise, hvordan den er forskellig for andre teorier. Deslige vil det blive synliggjort, hvad det er muligt at iagttage og ikke mindst, hvorfor teorien er relevant for undersøgelsen af ledelse og selvledelse. Min tilgang til ANT er primært formet gennem brug af Bruno Latours og hans nyeste værk, En ny sociologi til et nyt samfund (Latour 2008), af Torben Elgaard Jensens beskrivelse af ANT i socialkonstruktivistiske Analysestrategier (Elgaard Jensen 2005), af John Law i ANT and After (Law 1999). I det metodiske afsnit vil jeg bruge Annemarie Mols tilgang til etnografiske studier fra hendes bog the Body Multiplicity (Mol 2005) som udgangspunkt for at forstå mit feltarbejde i et ANT perspektiv, og til selve analysen vil jeg benytte mig af Michel Callons Writing and (re)writing devices, fra Complexities social studies of knowledge (Law og Mol 2002) og Callons Some elements in a sociology of translations: Domestification of the scallops and fishermen of St. Brieuc Bay (Callon 1986). ANT er en tilgang, som har sine rødder hos Gabriel Tarde fra slutningen af det 19. århundrede (Latour 2005). Den handler om, at når man beskæftiger sig med studier af det sociale, er det ikke i den enkelte empiriske enhed, man skal iagttage genstanden, men i relationen mellem disse. Alle ting er kun så vigtige og kan kun ses i de sammenhænge, de indgår i. Til grund for enhver ting ligger enhver anden reel og mulig ting (Latour 2005: 35) 22

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 13-11-2013 1 IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE 1 AGENDA Hvem snakker? De betydende faktorer Agil forretningsudvikling D60 leverancemodel - Bedrock Opsamling og? 2 Hvem snakker?

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009

Dagsorden. 1.Sidste nyt fra uddannelsen. 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser. 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 Dagsorden 1.Sidste nyt fra uddannelsen 2.Valg Vl af formand for udvalget 3.Markedsføring og deltagelse på uddannelsesmesser 4.Praktik i efterårssemesteret 2009 5.Valg af faglige repræsentanter til udvalget

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI 1 OPI Offentlig Privat Innovation Forbedre velfærd og behandling af borgerne Mere effektive og billigere sygehuse

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups Embracing the full life cycle of the wind turbine Liftra develops and supplies services to

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support

Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen. Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Facilitering af Kreativitet & Innovation i VELUX Gruppen Line Louise Overgaard Concepts & Innovation Support Fordi lys skaber liv VELUX Gruppen Etableret i 1941 Mere end 10.000 ansatte globalt heraf 2.600

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies

01/14. Agenda. E. Pihl & Søn A.S. Tekla Central European BIM Forum 2013. - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies Agenda - BIM / VDC organization - BIM / VDC services - Case studies E. Pihl & Søn A.S. - Stefan Brandt - BIM Manager - sbj@pihl-as.dk 01/14 Pihl Engineering, organisation Pihl Engineering Pihl Engineering

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...

Læs mere

Virtuel projektledelse

Virtuel projektledelse Inspirationsmøde 24 APR 2009 Jan Pries-Heje Slide no.: 1 Virtuel hvad er det? Existing in essence or effect though not in actual fact http://wordnetweb.princeton.edu/ In the context of computing, not concrete

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte

Program d.19.4.2013. 11.20 Stemningsrapport fra Frivillighedsrådet v. Christina og Charlotte Program d.19.4.2013 Kl. 10 Manchester tur- retur Velkommen og rammesætningen af dagen Inspirationer fra turen og hvad betyder det hjemme i de respektive kommuner Nye former for velfærdsledelse 11.20 Stemningsrapport

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

Strategisk projektplanlægning 1: Problem- og målanalyse

Strategisk projektplanlægning 1: Problem- og målanalyse Strategisk projektplanlægning 1: Problem- og målanalyse 1 Et projekt er oftest designet med henblik på at komme fra den nuværende situation til en bedre, fremtidig situation 2 Fra analyse til plan Handlingsplan

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Offentlig Økonomistyring

Offentlig Økonomistyring Offentlig Økonomistyring Artikel trykt i Offentlig Økonomistyring. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere