KRISETERAPEUTISK BEREDSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRISETERAPEUTISK BEREDSKAB"

Transkript

1 KRISETERAPEUTISK BEREDSKAB - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning 2010 Erstatter kapitel 7 i: 2. udgave af Håndbog om sundhedsberedskab, 2007

2 Kriseterapeutisk beredskab, Planlægning af sundhedsberedskabet Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Kriseterapi, sundhedsberedskab, psykiatri, krisestøtte Sprog: Dansk Kategori: Vejledning Version: 1,0 Versionsdato: Format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen, juni 2010.

3 Indhold 1 Regelgrundlag 3 2 Det kriseterapeutiske/krisestøttende sundhedsberedskab Opdeling af kriseterapeutisk/krisestøttende beredskabsplan 4 3 Planlægning Ledelse Samarbejdspartnere Borgere med særlige behov Psykosocialt støttecenter Regionens opgaver ved etablering af et psykosocialt støttecenter Kommunens opgaver ved etablering af et psykosocialt støttecenter 8 4 Aktivering/Alarmering Alarmering af regionen i forbindelse med en uvarslet hændelse Alarmering af kommunen i forbindelse med en uvarslet hændelse Alarmering af regionen i forbindelse med en varslet hændelse 10 5 Indsats og opgave Vurdering og aktuelt behov Vurdering af det aktuelle behov i regionen Vurdering af det aktuelle behov i kommunen Kommunikation og samarbejde Den akutte fase Regionens indsats i den akutte fase Kommunens indsats i den akutte fase Overgangsfasen Regionens indsats i overgangsfasen Kommunens indsats i overgangsfasen Den opfølgende indsats Regionens opfølgende indsats Kommunens opfølgende indsats 15 6 Eksempler ved scenarier 16 7 Terminologi 21 8 Bilagsfortegnelse 23 Kriseterapeutisk beredskab 2

4 1 Regelgrundlag Kommunerne og regionerne er forpligtede til at planlægge et beredskab på sundhedsområdet, hvilket fremgår af sundhedsloven, beredskabsloven samt bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.: Af sundhedslovens 210 fremgår det, at Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Efter beredskabslovens 12 skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Af 2 i bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. fremgår det, at der i sundhedsberedskabet indgår et kriseterapeutisk beredskab. Det påhviler således både regioner og kommuner at have et sundhedsberedskab, herunder et kriseterapeutisk beredskab. Regionernes kriseterapeutiske beredskab består i den akutte fase og i overgangsfasen af krisestøtte, og i den opfølgende fase af egentlig kriseterapi. Psykiatrien i regionen består af både voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien. Da mange kommuner ikke råder over eksperter i kriseterapi, men derimod råder over medarbejdere, der er i stand til at give krisestøtte i den akutte fase og i overgangsfasen, omtales kommunens beredskab alene som krisestøttende beredskab. Det krisestøttende beredskab i kommunen etableres inden for de i kommunen tilstedeværende ressourcer og består af umiddelbar omsorg og praktisk hjælp samt information om krisereaktioner og mulighed for videre hjælp. Fx kan kommunens PPR-medarbejdere (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) indgå i det krisestøttende beredskab. Det kriseterapeutiske og herunder det krisestøttende beredskab skal være en integreret del af regionens/kommunens sundhedsberedskabsplan og skal være koordineret hermed. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der skabes sammenhæng mellem region og kommunes sundhedsberedskab og, at aftalerne mellem region og kommune indgås fast og på forhånd. Det er vigtigt, at alle parter kender til hvilke ressourcer der er tilgængelige, og kender de aftalte procedurer, når en hændelse indtræffer. Når regioner og kommuner planlægger det kriseterapeutiske/krisestøttende beredskab, skal Sundhedsstyrelsen anbefale, at man benytter evidensbaserede behandlingsmetoder, og hvor disse ikke forefindes, da best practice. Kriseterapeutisk beredskab 3

5 2 Det kriseterapeutiske/krisestøttende sundhedsberedskab Det er situationsafhængigt, hvornår der er behov for, at beredskabet træder i kraft, og der vil være en glidende overgang fra, at situationen kan håndteres inden for de almindelige rammer til iværksættelse af beredskabet. Den almindelige krisestøtte, der ydes i forbindelse med mindre ulykker, og hvor beredskabet ikke aktiveres, bør kunne tilbydes via somatisk og/eller psykiatrisk akutmodtagelse/skadestue. Det kriseterapeutiske/krisestøttende beredskab træder i kraft ved større mere komplicerede hændelser, hvor behovet for akut psykisk krisestøtte ikke kan dækkes via sundhedsvæsenets almindelige beredskab. Når indsatsen igen kan håndteres inden for de almindelige rammer, skal krisestyringsstaben afslutte beredskabsindsatsen. I kommunen koordineres den sundhedsberedskabsmæssige indsats med det samlede kommunale beredskab, herunder fx planen for indkvartering og forplejning jf. Beredskabsloven LBK nr. 660 af 10. juni Der er på Psykiatrisk Center København, Region Hovedstaden etableret et præhospitalt og koordinerende kriseterapeutisk beredskab. Repræsentant herfra deltager bl.a. i Udenrigsministeriets Internationale Operative Stab ved krisesituationer i udlandet hvor staben er aktiveret. Der er endvidere tilknyttet et landsdækkende telefonvagtberedskab, hvor andre regioner kan hente råd og vejledning ved større hændelser. 2.1 Opdeling af kriseterapeutisk/krisestøttende beredskabsplan Beredskabsplanen for det kriseterapeutiske og krisestøttende beredskab kan med fordel opdeles i følgende: 1. Planlægning: Her beskrives bl.a. organisation, ledelse, dimensionering og ressourceanvendelse samt aftaler indgået med samarbejdspartnere. Der skal også i planlægningen tages højde for, at beredskabet skal afsluttes, når situationen igen kan håndteres inden for de almindelige rammer. 2. Aktivering/Alarmering: Denne del af planen skal beskrive de arbejdsgange, der vil foregå i relation til aktivering af det kriseterapeutiske/krisestøttende beredskab. Dvs. alarmering af de relevante personer herunder samarbejdspartnere, etablering af krisestyringsstab og evt. etablering af lokalitet for denne. Alle procedurer i denne fase skal kunne foregå uden at den overordnede krisestyringsstab er på plads, dvs. procedurerne skal være planlagt på forhånd, skal kunne foregå på alle tider af døgnet og der kan med fordel være udarbejdet action cards, bl.a. for modtagelse af alarm, alarmeringen af ledelsen, alarmering af kriseteams mv. 3. Indsats og opgaver: Denne del af planen skal beskrive arbejdsgange for vurderingen af den konkrete situation og de behov den måtte aflede. Der kan med fordel udarbejdes tjeklister over hvilke forhold der skal vurderes i relation til den aktuelle situation, og situationen på længere sigt. Planen bør også beskrive arbejdsgangene for udsendelse af kriseteams og nedsættelse af krisestyringsstab, hvilket bør ske efter instrukser/action cards. Herefter Kriseterapeutisk beredskab 4

6 tilrettelægger krisestyringsstaben arbejdet og disponerer ressourcerne for håndtering af den pågældende situation. Ledelsen skal sikre samarbejdet til relevante parter, og sammen med øvrige myndigheder sikre kommunikation til borgere mv. 3 Planlægning 3.1 Ledelse Der bør i den enkelte organisation være udpeget ledere med kendskab til og ansvar for den ressourcemæssige og faglige tilrettelæggelse af sundhedsberedskabet, herunder det kriseterapeutiske og krisestøttende beredskab. Det er den pågældende ledelses ansvar, at der udarbejdes alarmeringslister og planer for indkaldelse af relevante medarbejdere. Ledelsen har desuden ansvaret for, at det involverede personale uddannes, at der gennemføres øvelser, at der udarbejdes evalueringer samt at planerne opdateres. Ledelsen skal desuden sikre, at involverede medarbejdere er bekendt med kompetencer og kommandoveje, ligesom ledelsen bør planlægge for, hvordan krisestøttemateriel tilvejebringes. Ved større ulykker og beredskabsmæssige hændelser er det AMK, der koordinerer den overordnede sundhedsfaglige indsats. I et indsatsområde udgøres grundstammen i indsatsledelsen af indsatsleder politi, indsatsleder redningsberedskab og koordinerende læge (KOOL). KOOL har det overordnede ansvar for den præhospitale indsats og leder således regionens sundhedsvæsens samlede indsats i indsatsområdet. Ved hændelser, hvor det kriseterapeutiske/krisestøttende beredskab aktiveres, kan der også være behov for udsendelse af en koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP). KOP er ikke en del af indsatsledelsen, men fungerer som ressourceperson for indsatsledelsen. I indsatsområder refererer KOP ledelsesmæssigt til KOOL. KOP bør i øvrigt have mulighed for at kontakte psykiatriens krisestyringsstab fx gennem en forbindelsesofficer i AMK, i forbindelse med fx afklaring af faglige og andre ressourcemæssige spørgsmål (se figur 1). Kriseterapeutisk beredskab 5

7 Figur 1: Kommunikation, ledelse og aktører i en beredskabssituation 3.2 Samarbejdspartnere Regionen og kommunen skal tage stilling til hvilke eksterne samarbejdspartnere, der hensigtsmæssigt kan inddrages i planlægningen og udførelsen af det kriseterapeutiske og krisestøttende beredskab. Alle tilkaldte eksterne samarbejdspartnere er underlagt indsatsledelsen i indsatsområdet og rekvirenten (fx regionens krisestyringsstab, AMK eller kommunens krisestyringsstab). Samarbejdspartnere som ikke er indsat i indsatsområdet refererer til den nedsatte krisestyringsstab i hhv. region og kommune. De eksterne samarbejdspartnere kan fx være: De somatiske afdelinger Praktiserende læger der ofte vil være den primære kontakt for personer, som har været udsat for potentielt traumatiserende situationer Politiet som indgår i forbindelse med oprettelse og drift af psykosociale støttecentre, registrering af ofre, kontakt til pressen, afspærring samt evakuering Socialsektoren i kommunerne Lærere og pædagoger der har det daglige kendskab til børn, der kan være direkte eller indirekte berørt af hændelsen Præster eller lign. aktører fra øvrige trossamfund, som har et særligt beredskab, der kan indgå i regionens og evt. kommunens kriseberedskab og alarmeres via dette Tolke til brug for tolkebistand i forbindelse med både kriseterapi og krisestøtte. Det er en god idé at indgå aftale med tolke som er vant til at arbejde med psykiatrien. Private virksomheder med tilbud om psykologisk krisehjælp Inden for et indsatsområde vurderer indsatsledelsen om eventuelle private aktører kan bidrage, og hvordan de i så fald bedst indgår i indsatsen så kompetenceforvirring undgås. Såfremt private aktører indgår i det krisestøttende beredskab i indsats- Kriseterapeutisk beredskab 6

8 området, bør det ske på baggrund af en aftale imellem rekvirenten (fx AMK, regionens krisestyringsstab eller kommunens krisestyringsstab) og indsatsledelsen, og det skal være klart, at aktørerne er til stede med baggrund i rekvirentens aftale med dem og er underlagt indsatsledelsen. Såfremt der er tale om private aktører inden for det sundhedsfaglige område, skal AMK involveres i beslutningen om at inddrage de private aktører i indsatsen. Hvis regionen/kommunen har indgået aftale med private aktører, der tilbyder krisehjælp til borgerne i regionen/kommunen, vil det være hensigtsmæssigt, at aftalen er indgået i forvejen og i øvrigt omhandler procedurer for ledelse og koordination. Det bør altid fremgå af aftalen, at private aktører, der tilbyder krisehjælp og som rekvireres til et indsatsområde, er underlagt indsatsledelsen. 3.3 Borgere med særlige behov Ved planlægningen skal både kommunen og regionen desuden være opmærksomme på borgere med særlige behov, fx fremmedsprogede, børn og unge, ældre, handikappede mv. Der bør planlægges for behovet for tolkebistand, ligesom det vil være hensigtsmæssigt at råde over en bærbar computer, så kommunikation med fx hørehæmmede kan foregå på skrift. 3.4 Psykosocialt støttecenter Beslutning om etablering af et psykosocialt støttecenter (PSSC) træffes af indsatsledelsen i samråd med Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK). I PSSC kan der ydes praktisk og social støtte samt omsorg for borgere, der er påvirket af en større hændelse. Både ulykkesofrene fra et opsamlingssted og pårørende kan samles på dette sted. Politiet har ansvar for registrering af de personer der har været direkte involveret i ulykken, og har den koordinerende ledelse i PSSC. Politiet skal desuden sikre tryghed, sikkerhed, fred og ro og har desuden ansvar for kontakten til pressen. Et PSSC kan, afhængig af den konkrete hændelse og det konkrete behov, etableres i en lokalitet i nærheden af indsatsområdet eller i en separat lokalitet som ikke er i nærheden af indsatsområdet. Der bør i hver kommune i samråd med regionen og politiet være udpeget 1 2 passende lokaliteter til et PSSC, fx en skole. Nødvendige aftaler med de relevante parter bør være indgået i forvejen. I regionen bør der 1-2 steder, fx på en kaserne eller lignende, ligeledes være planlagt for at kunne modtage ekstra mange mennesker til krisestøtte som følge af meget store hændelser. Lokaliteten bør indeholde et større lokale hvor der kan afholdes generel briefing. Derudover bør der være en del mindre lokaler, hvori der kan ydes forskellige former for aktivitet og støtte (registrering, kriseteams, social/kommunal hjælp, fortæring m.m.) Der bør være mulighed for forplejning samt toilet- og badefaciliteter. Kriseterapeutisk beredskab 7

9 Et PSSC kan hensigtsmæssigt koordineres med redningsberedskabets opgaver relateret til indkvartering og forplejning af evakuerede og andre nødstedte jf. Beredskabsloven LBK nr. 660 af 10. juni Regionens opgaver ved etablering af et psykosocialt støttecenter Regionen har ansvaret for, via AMK, at aktivere det kriseterapeutiske beredskab. Psykiatriens krisestyringsstab udsender en KOP til PSSC. KOP kan være den samme, som har været udsendt til indsatsområdet, såfremt indsatsen i indsatsområdet er afsluttet. I PSSC refererer KOP til psykiatriens krisestyringsstab og til indsatsledelsen jf. figur 1, og har det overordnede ansvar for den krisestøttende indsats i PSSC. Psykiatriens krisestyringsstab stiller efter aftale med KOP og AMK kriseteams til rådighed til opgaven og aktiverer eventuelt det gejstlige beredskab (fx præster og repræsentanter fra andre trosretninger). Det er væsentligt, at overveje om børne- og ungdomspsykiatrien skal inddrages i indsatsen. Hvis andre, herunder kommunen, stiller et krisestøttende beredskab til rådighed, koordineres det samlede krisestøttende beredskab i PSSC af KOP Kommunens opgaver ved etablering af et psykosocialt støttecenter Kommunen stiller lokalitet til rådighed og har ansvar for forplejning og eventuel indkvartering jf. forpligtigelserne i beredskabsloven LBK nr. 660 af 10. juni Hvis kommunen stiller et krisestøttende beredskab til rådighed, bør det koordineres med regionen via AMK. 4 Aktivering/Alarmering Der skal være én entydig døgnbemandet kontaktindgang til regionen og det vil være hensigtsmæssigt, at der også er det til kommunens sundhedsberedskab. Det bør sikres, at relevante samarbejdsparter er bekendte med denne kontaktindgang. Relevante action cards bør udarbejdes for de enkelte funktioner, der indgår i regionens kriseterapeutiske beredskab og kommunens krisestøttende beredskab. Beredskabshændelser, der involverer behovet for at aktivere det kriseterapeutiske/krisestøttende beredskab, kan være både varslede og uvarslede. En varslet hændelse vil fx være, når regionens kriseterapeutiske beredskab alarmeres som følge af en hændelse i udlandet, hvor danskere er involveret. Kriseterapeutisk beredskab 8

10 4.1 Alarmering af regionen i forbindelse med en uvarslet hændelse Det kriseterapeutiske beredskab, som psykiatrien i regionen er ansvarlig for, skal kunne alarmeres på samme måde som regionens øvrige sundhedsberedskab, men bør også kunne alarmeres selvstændigt, uden at det øvrige beredskab i regionen er aktiveret. Det bør altid være AMK, der alarmerer det kriseterapeutiske beredskab ved en uvarslet hændelse. Såfremt det er indsatsledelsen eller somatisk/psykiatrisk akutmodtagelse der vurderer behovet for at aktivere det kriseterapeutiske beredskab, skal AMK inddrages i beslutningen (se figur 2). Hvis aktiveringen/alarmeringen ikke går fra politiet (fx via alarmcentralen) til AMK, skal AMK underrette politiet om aktiveringen af det kriseterapeutiske beredskab. Det skal fremgå, hvordan AMK skal alarmere psykiatrien, og hvorfra koordinerende psykiatrisk kontaktperson (KOP) udgår. Det er vigtigt, at planen indeholder et flowchart for hvordan alarmeringen fra AMK videreformidles til de rette funktioner i psykiatrien (fx for vagthavende læge og ansvarshavende sygeplejerske) og til relevante kommuner (fx sundhedsforvaltning eller ansvarshavende hjemmesygeplejerske) med tilhørende action cards. Kommunen kan være aktiveret af indsatsledelsen forud for alarmeringen fra AMK. Planen bør indeholde action card for den person, der modtager alarmeringen fra AMK, og en plan for hvordan ekstra personale indkaldes. Figur 2: Alarmering af region og kommune i forbindelse med en uvarslet hændelse Kriseterapeutisk beredskab 9

11 4.2 Alarmering af kommunen i forbindelse med en uvarslet hændelse På linje med det somatiske beredskab bør det fremgå af kommunens sundhedsberedskabsplan, hvordan kommunens krisestøttende beredskab aktiveres. Der bør være mulighed for at få kontakt med og etablere det krisestøttende beredskab hele døgnet, fx ved at kontaktnummeret er en døgnbemandet telefon inden for det kommunale sundhedsvæsen (fx hjemmeplejen) og/eller redningsberedskabet. Det er vigtigt, at planen indeholder et flowchart for hvordan alarmeringen fra den døgnbemandede indgang i kommunen videreformidles til de rette funktioner i kommunen. Ligeledes bør planen indeholde et action card for den person, der modtager alarmeringen. 4.3 Alarmering af regionen i forbindelse med en varslet hændelse En varslet hændelse vil oftest være når det kriseterapeutiske beredskab alarmeres som følge af en hændelse i udlandet, hvor danskere er involveret og hvor den Internationale Operative Stab er aktiveret. Psykiatrisk Center København, Region Hovedstaden vil sammen med Sundhedsstyrelsen indgå i den Internationale Operative Stab (se figur 3). Ved en varslet hændelse bør alarmen til regionens kriseterapeutiske beredskab gå via regionens AMK. Såfremt alarmeringen sker direkte fra psykiatriens repræsentant i IOS til psykiatriens krisestyringsstab, skal AMK underrettes. Såfremt alarmeringen sker udenom politiet, skal AMK underrette politiet. AMK bør også alarmere den relevante kommune. Der kan ved en varslet hændelse være behov for at sende kriseteams fra regionen til et modtagelsessted for hjemvendte berørte danskere, som fx en lufthavn. I disse tilfælde betragtes lufthavnen som et opsamlingssted, og er således underlagt politiets koordinerende ledelse. Derudover vil der kunne opstå et behov for at udsende kriseteams til udlandet, som del af Sundhedsstyrelsens udsendelse af frivilligt sundhedspersonale. Disse vil være under ledelse af en DK-international KOOL. Kriseterapeutisk beredskab 10

12 Figur 3: Alarmering af region (og politi) i forbindelse med en varslet hændelse 5 Indsats og opgave 5.1 Vurdering og aktuelt behov I en beredskabssituation er det nødvendigt, at krisestyringsstaben i region og kommune har kompetence til at træffe beslutninger og sikre relevant ressourceudnyttelse. Afhængig af den konkrete situation kan krisestyringsstaben bestå af forskellige personer med kendskab til og ansvar for det kriseterapeutiske/krisestøttende område. Krisestyringsstaben bør tillige sikre, at hændelsesforløbet og koordinationen kan dokumenteres, fx ved at føre log. Det vil være den samlede indsatsledelse i et indsatsområde der vurderer, om der er behov for at oprette et psykosocialt støttecenter Vurdering af det aktuelle behov i regionen Den på forhånd udpegede psykiatriske krisestyringsstab etableres, når psykiatrien anmodes om at aktivere den kriseterapeutiske beredskabsplan. Psykiatriens krisestyringsstabs opgaver er at foretage vurdering af det aktuelle behov for ressourcer efter samråd med indsatsledelsen i indsatsområdet, og herefter iværksætte, gennemføre og afslutte det kriseterapeutiske beredskab. I et indsatsområde er det KOOL der vurderer behovet for krisestøtte, herunder vurderer om det kriseterapeutiske beredskab skal aktiveres. Organiseringen kan drøftes med den øvrige indsatsledelse. I den somatiske akutmodtagelse er det den somatiske beredskabsleder på sygehuset, der vurderer og anmoder om, at det krisetera- Kriseterapeutisk beredskab 11

13 peutiske beredskab aktiveres. Ved aktivering af det kriseterapeutiske beredskab går alarmeringen via AMK som herefter alarmerer det kriseterapeutiske beredskab. AMK kommunikerer om situationen med KOOL, som koordinerer med KOP vedr. krisestøtteindsatsen. I store komplekse beredskabssituationer kan det være hensigtsmæssigt at tilknytte en forbindelsesofficer fra psykiatriens krisestyringsstab til AMK (se figur 4). I indsatsområdet vil KOP fungere som psykiatriens forbindelsesofficer til KOOL og den øvrige indsatsledelse. AMK Psykiatriens krisestyringsstab KOP Kriseteams Figur 4: Udsendelse af KOP, kriseteams og forbindelsesofficer fra psykiatrien Vurdering af det aktuelle behov i kommunen Den på forhånd udpegede kommunale krisestyringsstab bør etableres, når kommunen anmodes om at aktivere sit krisestøttende beredskab. Kommunens krisestøtteberedskab kan bestå af forskellige medarbejdere, som har kendskab til organiseringen af krisestøtte og evt. til de normale krisereaktioner. Den kommunale krisestyringsstabs opgaver er at foretage vurdering af det aktuelle behov for ressourcer, og herefter iværksætte, gennemføre og afslutte det krisestøttende beredskab i kommunen. Indsatsen koordineres med regionen. Kommunen bør sammen med AMK i planlægningsfasen vurdere, hvordan kommunens ressourcer bedst kan udnyttes i en situation med behov for det kriseterapeutiske/krisestøttende beredskab. I den aktuelle situation bør den konkrete ressourceudnyttelse aftales mellem AMK og kommunen. 5.2 Kommunikation og samarbejde Krisestyringsstaben i regionen og kommunen har ansvaret for at sikre rådgivning og information af de øvrige aktører i beredskabet, herunder region/kommune, virksomheder i området, pressen i samarbejde med politiet, samt borgere i region/kommune, med henblik på hvad der er sket og hvortil der kan rettes henvendelse mv. Kriseterapeutisk beredskab 12

14 Det er vigtigt, at indsatsledelsen orienterer kommunen om hændelsen, idet kommunen er ansvarlig for at videreformidle informationen til daginstitutioner og skoler, som derved kan være opmærksomme på børn og unge, der kan være berørt af hændelsen. Organisering af indsatsen for det kriseterapeutiske og krisestøttende beredskab kan inddeles i tre faser: Den akutte fase, overgangsfasen, og den opfølgende indsats. 5.3 Den akutte fase Hovedparten af de berørte i et indsatsområde vil oftest ikke have behov for særlig krisestøtte. Situationen kan håndteres ved, at indsatsledelsen og de indsatte beredskabsaktører informerer om normale krisereaktioner, muligheder for afhjælpning samt henvendelsesmuligheder ved mere omfattende eller længerevarende reaktioner. KOOL kan også efter faglig vurdering anmode politiet og redningsberedskabet om at uddele relevant informationsmateriale om forventede reaktioner (se skabelon for informationsmateriale i bilag 2). Den samlede indsatsledelse vurderer, hvornår den akutte indsatsfase er overstået, og der kan således ikke angives en tidsramme for den akutte indsats. Indsatsledelsen har ansvaret for, at eventuelle fortsatte opgaver bliver overgivet til andre. Indsatsledelsen bør ligeledes sikre, at involveret indsatspersonale deltager i en debriefing Regionens indsats i den akutte fase Når regionens kriseterapeutiske beredskab alarmeres, skal der kunne ydes akut krisestøtte i og uden for de psykiatriske afdelinger (i indsatsområdet, opsamlingssted, behandlingsplads og/eller i et psykosocialt støttecenter). Regionen ved psykiatriens krisestyringsstab bør i den akutte indsatsfase kunne udsende en KOP med henblik på koordinering af den krisestøttende del af indsatsen sammen med KOOL og den øvrige indsatsledelse. KOP og KOOL vil i nogle situationer befinde sig på forskellige lokaliteter, men KOP vil referere til KOOL og til psykiatriens krisestyringsstab. Såfremt det vurderes nødvendigt, bør regionen kunne udsende kriseteams (se afsnittet om terminologi). Regionen skal vurdere sammensætning og antal medarbejdere i kriseteamet. Hvis der oprettes et psykosocialt støttecenter, bør regionen kunne udsende en KOP hertil med henblik på bl.a. at varetage visitation. AMK skal i samarbejde med krisestyringsstaben i somatikken og i psykiatrien overveje, om der er behov for en lokalitet, hvor de pårørende til de fysisk skadede kan samles. Da der kan være indbragt patienter til flere lokaliteter, skal det endvidere overvejes hvordan information sikres på tværs af lokaliteterne. Kriseterapeutisk beredskab 13

15 5.3.2 Kommunens indsats i den akutte fase Kommunen bør i den akutte fase sørge for umiddelbar støtte til de involverede borgere. Den praktiske hjælp kan bestå af, at kommunen sikrer indkvartering og forplejning jf. Beredskabsloven LBK nr. 660 af 10. juni Den praktiske hjælp kan i øvrigt bestå i, at kommunen eventuelt stiller krisestøttemateriel til rådighed i passende antal. Krisestøttemateriel kan bl.a. være tæpper, tøj, telte, legetøj, bleer etc. Endvidere kan kommunen eventuelt være behjælpelig med at fremskaffe medicin og skabe kontakt til fx forsikringsselskaber. Den samlede indsatsledelse drøfter organiseringen af psykosocialt støttecenter, såfremt der er vurderet at være behov herfor. Der bør i hver kommune på forhånd være udpeget lokaliteter, som er egnede til formålet. Kommunens krisestøttende beredskab kan bistå regionens udsendte KOP og kriseteams med at give de involverede krisestøtte. 5.4 Overgangsfasen I overgangsfasen forberedes den opfølgende indsats, dvs. fokus skal være på de psykologiske og sociale konsekvenser hos de berørte, hvor det også kan være nødvendigt med en aktiv opsøgende indsats. Der er behov for grundig information til både de ramte og familien samt det øvrige sociale netværk. Varigheden af denne fase kan være op til få uger Regionens indsats i overgangsfasen Regionen bør sikre krisestøtte med et visiterende fokus til såvel somatisk skadede (både indlagte og ambulante) som fysisk uskadte og andre involverede og sørge for at personer der udviser tegn på akut belastningsreaktion og personer med særligt behov herfor, får den rette støtte og omsorg, fx krisesamtaler ved psykolog. Tilbuddet bør omfatte inddragelse af de berørtes sociale netværk og muligheden for dannelse af professionelt styrede grupper og kriseterapi. Der kan være behov for, at regionen stiller telefonrådgivning til rådighed for de berørte Kommunens indsats i overgangsfasen Der kan i denne fase være behov for, at borgerne i en periode kan komme i kontakt med kommunen vedrørende hændelsen. Det kan derfor være en god idé at opretholde en telefonlinje for borgere berørte af hændelsen samt at informere på kommunens hjemmeside. Indholdet på hjemmesiden kan med fordel koordineres med regionen. Kommunen bør sikre, at de almindelige rammer for børn og unge i skoler og daginstitutioner etableres hurtigst muligt. Lærere og pædagoger m.fl. har en central rolle i krisestøtten for børn og unge. Kriseterapeutisk beredskab 14

16 5.5 Den opfølgende indsats Hovedformålet med den opfølgende indsats er at forebygge og behandle posttraumatisk belastningsreaktion og andre følgetilstande Regionens opfølgende indsats Regionens opgave er at sørge for, at borgere der viser tegn på posttraumatisk belastningsreaktion eller andre psykiske lidelser som følge af hændelsen, henvises til relevant udredning og behandling Kommunens opfølgende indsats Kommunen bør i denne fase understøtte, at borgere der viser tegn på posttraumatisk belastningsreaktion eller andre psykiske lidelser som følge af hændelsen og som kommunen måtte blive opmærksom på, henvises til regionen. Kommunens ansatte (fx medarbejdere i forvaltningen, PPR samt pædagoger, lærere og sundhedspersonale) bør derfor kende symptomerne på posttraumatisk belastningsreaktion og være rustet til at håndtere mennesker i krise. Det er væsentligt at fastholde opmærksomheden på børn og unge, da de ofte reagerer senere i forløbet end voksne. Kriseterapeutisk beredskab 15

17 6 Eksempler ved scenarier Scenarierne er tænkt som inspiration til planlægning af det kriseterapeutiske/krisestøttende beredskab i regioner og kommuner. Dimensioneringen af det kriseterapeutiske/krisestøttende beredskab i regioner og kommuner skal tage udgangspunkt i lokale forhold og risiko- og sårbarhedsvurderinger samt nationale trusselsvurderinger, og ikke i scenarierne. Scenarie: Flyhavari i lufthavn En Boeing 747 med over 400 passagerer om bord nødlander på vandet tæt på en lufthavn. Der er både svært og lettere tilskadekomne passagerer. Næsten alle er våde og afkølede. De svært tilskadekomne bringes til to forskellige akutsygehuse, og lettere tilskadekomne bringes enten til andre sygehuse eller til opsamlingssted i lufthavnen ved indsatsområdet. Uskadte passagerer samt pårørende til passagerer bringes til lokaler i lufthavnen. Pårørende indfinder sig desuden på både akutsygehusene samt de andre sygehuse. Der anmodes om krisestøtte til: Uskadte passagerer og pårørende i lufthavnen Pårørende, der indfinder sig på akutsygehuse Lettere tilskadekomne og pårørende der er bragt til/indfinder sig på andre sygehuse end akutsygehusene Endvidere er der behov for at: Skaffe tøj til ca. 450 passagerer Aktivering 1. Alarmering af beredskabet via (somatisk beredskab) 2. Alarmcentral/politiet eller indsatsledelsen kontakter AMK 3. AMK alarmerer det kriseterapeutiske beredskab ved at ringe til: a) Regionens kriseterapeutiske beredskab efter gældende retningslinjer. b) Kommunen via den ansvarshavende sygeplejerske i hjemmeplejen. 4. Region og kommune alarmerer videre i eget system (via de på forhånd aftalte kanaler), og tager stilling til, om der er behov for at involvere eksterne parter. Indsats og opgaver 5. Indsatsledelsen tager kontakt til kommunen med henblik på hjælp til at skaffe tørt tøj til passagererne (både børn og voksne) 6. Indsatsledelsen vurderer, at der er behov for at aktivere det kriseterapeutiske/ krisestøttende beredskab. 7. Der udsendes en KOP fra psykiatrien, som løbende vurderer, om der er de nødvendige ressourcer til rådighed, eller om der er behov for andre Kriseterapeutisk beredskab 16

18 ressourcer. 8. KOP og KOOL vurderer, at der er behov for, at der bliver udsendt fire kriseteams. KOP tager kontakt til psykiatriens krisestyringsstab med henblik på udsendelse af kriseteams inkl. børne- og ungdomspsykiatrisk personale, AMK orienteres herom. 9. Medarbejderne på kriseteamet er uddannet til opgaven og bekendt med organisationen i et indsatsområde. Kriseteams ankommer til indsatsområdet og afsættende køretøj kører straks, så der ikke er unødvendige køretøjer, der blokerer vejen. 10. Kriseteams i indsatsområdet: a. refererer til KOP og til eget bagland herunder til egen krisestyringsstab. b. sikrer sig, at dispositioner aftales med KOP som koordinerer med KOOL og resten af indsatsledelsen. Akutte dispositioner foretages ud fra den af indsatsledelsen planlagte strategi og operationsplan. 11. I indsatsområdet vurderer indsatsledelsen om evt. private aktører kan være til stede. De private aktører (inkl. psykologtjenester og kriseteams) er underlagt indsatsledelsen. 12. Akutmodtagelserne på sygehusene vurderer, hvorvidt sundhedspersonalet selv kan yde den fornødne krisestøtte, eller om der er behov for at anmode AMK om at få krisestøtte-assistance fra psykiatrien. Der udsendes yderligere ét kriseteam til ét af de øvrige sygehuse. 13. Indsatsledelsen tager kontakt til lufthavnen og flyselskabets krisestyringsstab med henblik på at inddrage disse i indsatsledelsens arbejde, fx vedr. krisestøtte, pårørendekontakt, registrering, indkvartering, forplejning, forberedte lokaliteter mv. 14. Indsatsledelsen vurderer, at der ikke er behov for at oprette et eksternt psykosocialt støttecenter, idet man vil benytte sig af de lokaliteter i lufthavnen, som i forvejen er udpeget til dette formål. Her vil man kunne bringe passagerer og pårørende sammen, og visitere passagererne samt give dem den fornødne omsorg og sociale bistand mv. Andre passagerer og pårørende vil ligeledes kunne få oplysninger og informationer om hændelsen. 15. Kommunen har skaffet tøj til de ca. 450 passagerer. 16. De fleste passagerer vil inden for kort tid kunne overdrages til de pårørendes omsorg. Øvrige passagerer vil kunne blive indkvarteret af flyselskabet i samarbejde med kommunen. 17. KOP sikrer, at der tilbydes den nødvendige opfølgende indsats overfor de passagerer, som måtte have brug for dette. Det sker via uddeling af informationsfolder til passagererne. KOP orienterer via psykiatriens krisestyringsstab passagerernes hjemmeregion om, at passagererne kan have et efterbehandlingsbehov. 18. Indsatsledelsen afslutter i enighed indsatsen. Kriseterapeutisk beredskab 17

19 Scenarie: Bydel nedbrænder efter brand i stor kemisk virksomhed Der er ingen umiddelbart fysisk tilskadekomne. Enkelte personer bringes dog til akutsygehuse til observation for røgforgiftning. Der anmodes om krisehjælp til: Uskadte borgere ved indsatsområdet Bemanding til oprettelse af psykosocialt støttecenter Aktivering 1. Alarmering af beredskabet via Indsatsledelsen beslutter i samråd med embedslægen at evakuere beboelsesområdet pga. brand i en kemisk virksomhed. 3. Indsatsledelsen kontakter kommunen med henblik på at få udpeget lokalitet, hvortil beboerne kan evakueres. Kommunen udpeger en skole til formålet. 4. Indsatsledelsen erklærer området for indsatsområde, og ingen må vende hjem eller hente ting i deres huse. 5. Indsatsledelsen beslutter, at der er behov for at aktivere det kriseterapeutiske beredskab via AMK. 6. AMK alarmerer det kriseterapeutiske beredskab ved at ringe til: a) Regionens kriseterapeutiske beredskab efter gældende retningslinjer. b) Kommunen via den ansvarshavende sygeplejerske i hjemmeplejen. 7. Region og kommune alarmerer videre i eget system (via de på forhånd aftalte kanaler), og tager stilling til, om der er behov for at involvere eksterne parter. Indsats og opgave 8. Indsatsledelsen beslutter i samarbejde med kommunen, at skolen skal fungere som psykosocialt støttecenter. 9. Kommunen stiller krisestøttemateriel til rådighed i passende antal, er behjælpelig ved genhusning samt giver borgere adgang til telefon og internet. Endvidere er kommunen behjælpelig med at fremskaffe medicin og skabe kontakt til bl.a. forsikringsselskaber. Forsikringsselskaberne yder hjælp til bl.a. hotel, tøj og transport. 10. Psykiatrisk afdeling udsender hurtigst muligt en KOP til det psykosociale støttecenter samt ét kriseteam, som er uddannet til opgaven. KOP og kriseteam orienterer om risiko for samt symptomer på krisereaktioner. 11. KOP vurderer i samråd med indsatsledelsen, at den private psykologtjeneste, som kommunen har en aftale med, kan være behjælpelig. De private psykologer orienteres ved ankomsten om, at de er der som led i deres aftale med kommunen, og at de ledelsesmæssigt refererer til indsatsledelsen og KOP. Kommunen afholder udgifterne til den private psykologtjeneste. 12. Kommunen er med til at sikre, at hverdagen så hurtigt som muligt kan normaliseres, dvs. at skole, daginstitution og arbejde genoptages. Der kan være behov for praktisk hjælp i form af transport fra midlertidig bopæl til skole og arbejde samt fremskaffelse af tøj, skolebøger m.m. 13. Der vil være behov for psykologisk støtte i en længere periode efter Kriseterapeutisk beredskab 18

20 ulykken, hvorfor der fra regionen fast etableres et kriseteam, som møder op i det psykosociale støttecenter to timer dagligt og tilbyder samtaler efter behov. Pædagogerne og lærerne har en central rolle i en evt. opsporing af og støtte til børn og unge i krise. 14. Efterfølgende er der behov for social støtte og involvering af skolerne. 15. Kommunen orienterer i samarbejde med regionen.borgerne om hændelsen på kommunens hjemmeside, herunder om de normale krisereaktioner og kontaktmuligheder. Kriseterapeutisk beredskab 19

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Sundhedsfaglig indsats under IOS. - ansvarsfordeling og organisering

Sundhedsfaglig indsats under IOS. - ansvarsfordeling og organisering Sundhedsfaglig indsats under IOS - ansvarsfordeling og organisering Sundhedsfaglig indsats under IOS ansvarsfordeling og organisering Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Anæstesiolisk afdeling R Nr.: BEREDSKABSPLAN AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Ansvar: Afdelingsledelsen Baggrund kvalitetsmål: Formål: Afgrænsning:

Læs mere

Dato: Juni 2009 Revideret: Febr. 2015. Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen

Dato: Juni 2009 Revideret: Febr. 2015. Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen Evakueringsplan Område Nord Dato: Juni 2009 Revideret: Febr. 2015 Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen Evakueringsplan for: Malmhøj, Malmhøj 1, Vinderslev, 8620

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV I henhold til Lov om elevers og studerendes Undervisningsmiljø er danske institutioner i dag bl.a. med baggrund i de tragiske skoleskyderier

Læs mere

Dato: april 2009 Revideret: Juli 2012. Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen

Dato: april 2009 Revideret: Juli 2012. Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen Bilag 2: Evakueringsplan Område SYD Dato: april 2009 Revideret: Juli 2012 Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen Evakueringsplan for: Toftevang Plejecenter, Silkeborgvej

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune

Sundhedsberedskabsplan Ærø Kommune 1. Forord:...3 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...3 2.1. Det kommunale ansvar:...4 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...5 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2014. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2014. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 2 Hvorfor en omsorgsplan? Side 3 Om at miste Side 3 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Medbring altid

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel Sille Arildsen Konst. Administrationschef Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i dag Regionens AMK-Vagtcentral (

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

B &U-psykiatrisk klinik, Næstved

B &U-psykiatrisk klinik, Næstved B &U-psykiatrisk klinik, Næstved Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Slagelse

Psykiatrisk Klinik Slagelse Psykiatrisk Klinik Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Plan for fortsat drift

Plan for fortsat drift Plan for fortsat drift Hvidovre Kommunes Beredskabsplan Planen beskriver, hvorledes det daglige beredskab kan omstilles til at kunne håndtere mere omfattende hændelser i situationer, hvor et vist varsel

Læs mere

Klinik for spiseforstyrrelser

Klinik for spiseforstyrrelser Klinik for spiseforstyrrelser Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at undersøgelse,

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Beredskabsplan, brand og evakuering

Beredskabsplan, brand og evakuering Beredskabsplan, brand og evakuering Plejeboligerne Bronzealdervej September 2011 Side 1 Forord Denne delplan er gældende for plejeboligerne på Bronzealdervej og indgår som en del af Odder kommunes samlede

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland

Plan for. Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab. i Region Midtjylland Plan for Sundhedsberedskabet og det Præhospitale beredskab i Region Midtjylland December 2013 Region Midtjylland Sundhed 1. Indledning... 5 1.1 Planens opbygning...5 1.2 Lov- og plangrundlaget...6 1.3

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER Scan QR koden med din smartphone og sæt fokus på elsikkerhed. helsikker fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Roskilde

Psykiatrisk Klinik Roskilde Psykiatrisk Klinik Roskilde Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Beredskabsplan for Outrup Skole

Beredskabsplan for Outrup Skole Beredskabsplan for Outrup Skole Formål: Beredskabsplanen finder anvendelse på skoler, SFOèr, daginstitutioner, døgninstitutioner, STU uddannelsessteder i Varde Kommune og omfatter retningslinjer for børn,

Læs mere

Beredskabsplan. Fjerritslev Vand a.m.b.a. 9690 Fjerritslev. www.fjerritslevvand.dk. Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål...

Beredskabsplan. Fjerritslev Vand a.m.b.a. 9690 Fjerritslev. www.fjerritslevvand.dk. Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål... Beredskabsplan Fjerritslev Vand a.m.b.a. www.fjerritslevvand.dk Indholdsfortegnelse Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål... 1.2 Lovgrundlag... 2. Forsyningsområde... 2.1 Nødforsyning... Muligheder

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

Afdelingens supplerende information til sygehusets beredskabsplan.

Afdelingens supplerende information til sygehusets beredskabsplan. Journal nr.: Infonet-DokID140981 Dato: 03.12.2013 Udarbejdet af: Afdelingsledelsen, Psykiatrisk Afdeling Svendborg E-mail: Psyk.Svendborg@rsyd.dk Telefon: 63202323 Afdelingens supplerende information til

Læs mere

Distriktspsykiatrien Greve

Distriktspsykiatrien Greve istriktspsykiatrien Greve Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan

Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan Sundhedsberedskabsplan, 2013 Region Hovedstaden Region Hovedstadens sundhedsberedskabsplan Region Hovedstaden Sundhedsberedskabsplan, 2013 Indholdsfortegnelse Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 4 Indledning...4

Læs mere

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad?

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? NÅR DET BRÆNDER: GØR FØLGENDE I NÆVNTE RÆKKEFØLGE: 1. Sørg omgående for at tilkalde hjælp. Ring 112. Tilkendegiv klart adressen hvor det brænder,

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationerne er udarbejdet d.01/03/2009 og sidst revideret d.14/05/2014 Informationerne

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri

Dansk Erhverv. Psykologisk krisehjælp. ved vold/røveri Dansk Erhverv Aftale med Psykologgruppen af 1984 om Psykologisk krisehjælp ved vold/røveri Ét nummer ét opkald Dan Kontrol 70 22 19 84 (svarer hele døgnet) Dan Kontrol tager imod dit opkald og modtager

Læs mere

Beredskabsplan for xx vandværk

Beredskabsplan for xx vandværk Beredskabsplan for xx vandværk Planen omfatter følgende kapitler: 1. Vurdering af krisen/forureningen 2. Hedensted Kommunes beredskab 3. Ekstern telefonliste 4. Intern telefonliste 5. Alarmering udover

Læs mere

Respiratorisk overvågning i eget hjem

Respiratorisk overvågning i eget hjem Respiratorisk overvågning i eget hjem Orientering til forældre med barn, der har behov for midlertidig vikardækning Region Midt Aarhus Universitetshospital Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I Respirationsteamet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning

Psykologisk krisehjælp og coaching. - vejledning Psykologisk krisehjælp og coaching - vejledning Hvis du har trivselsproblemer på din arbejdsplads eller privat, som gør at du ikke kan fungere i dit arbejde, så har vi i Silkeborg Kommune to former for

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

SUNDHEDS- BEREDSKABSPLAN FOR TÅRNBY KOMMUNE

SUNDHEDS- BEREDSKABSPLAN FOR TÅRNBY KOMMUNE SUNDHEDS- BEREDSKABSPLAN FOR TÅRNBY KOMMUNE 1 jpf Indholdsfortegnelse: 1. Om beredskabsplanen Lovgrundlag side 4 Definition side 4 Formål side 5 Opgaver side 5 Proces side 5 Sundhedsberedskabsplanens ramme

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Indhold af beredskabsplan

Indhold af beredskabsplan BEREDSKABSPLAN Indhold af beredskabsplan 1. Kort om beredskabsplaner. s. 2 2. Generel ansvarsfordeling. s. 2 3. Generel handling i beredskabssituationer. s. 3 4. splan ved akut forurening af kildeplads.

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere