Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan

Transkript

1 Frederiksberg Kommunes Sundhedsberedskabsplan

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 Formål... 3 Gyldighedsområde... 3 Lovgrundlag... 3 Ajourføring og afprøvning... 3 Opbygning... 4 Præmisser Organisering og ledelse... 4 Ledelse Overordnede opgaver Aktivering af Sundhedsberedskabsplanen... 6 Aktivering af Beredskabsplanen Informationshåndtering Koordination og samarbejde Region Hovedstaden Københavns Kommune Samarbejde med Embedslægeinstitutionen Praktiserende læger Krisekommunikation Del 2 Indsatsplaner og action cards Indsatsplan for CBRNE hændelser Opgaver Ledelse Organisering Relevante rådgivende eksperter Bemanding og materiel/udstyr Sundheds-og Omsorgschefen udstikker retningslinjer for en aktuel situation i et samarbejde med beredskabschefen og kriseberedskabsgruppen Procedurer Indsatsplan for Krisestøttende beredskab Opgaver Ledelse Organisering Bemanding og materiel/udstyr Procedurer Indsatsplan for Lægemiddelberedskab Opgaver Ledelse Organisation Bemanding og materiel/udstyr Procedurer Uddannelsesaktiviteter Øvelsesaktiviteter Evalueringskoncept Action cards Bilag

3 Del 1 Organisering af krisestyringen 1. Indledning Formål Sundhedsberedskabsplanen skal sikre, at Frederiksberg Kommune kan mobilisere sit sundhedsberedskab, når der indtræffer en ekstraordinær hændelse med konsekvens for borgernes sundhed. Sundhedsberedskabsplanen skal desuden skabe et grundlag for en koordineret indsats i forbindelse med en ekstraordinær hændelse samt sikre koordineret anvendelse af sundhedsmæssige ressourcer. Gyldighedsområde Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan er en del af kommunens overordnede Beredskabsplan (Plan for fortsat drift). Plan for fortsat drift er den samlede plan for kommunens beredskab til imødegåelse af større eller uventede hændelser. Planen er forankret i Frederiksberg Brandvæsen. Sundhedsberedskabsplanen er forankret i Sundheds- og Omsorgsafdelingen. Sundhedsberedskabsplanen forholder sig til, hvilke opgaver, der følger af ekstraordinære hændelser i Frederiksberg Kommune med betydning for ældre og svage borgere, samt hvilken rolle Sundheds- og Omsorgsafdelingen spiller i kommunens beredskab. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan er en operativ beskrivelse af opgaver, aktører og kommandoveje indenfor sundhedsberedskabet, og formålet med planen er derfor også at stille en plan til rådighed for ledere og medarbejdere, når ekstraordinære hændelser skal håndteres. Sundhedsberedskabsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i lokalt foretagne risiko- og sårbarhedsvurderinger. Lovgrundlag Det primære regelgrundlag for sundhedsberedskabsplanen omfatter Sundhedsloven, Epidemiloven, Lægemiddelloven, Beredskabsloven, Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. Ajourføring og afprøvning Kommuner er lovmæssigt forpligtet til at revidere deres sundhedsberedskabsplaner mindst hver 4. år. (i hver valgperiode), og de bør afprøves hvert 2. år i form af øvelsesaktiviteter evt. i samarbejde med tilstødende kommuner, regionen og øvrige aktører. Delplaner på institutionsniveau bør afprøves årligt herunder f.eks. brandberedskab. 3

4 Opbygning Sundhedsberedskabsplan består af hovedplanen samt action cards, der aktualiseres i forbindelse med planens ikrafttræden. Action cards er en huskeliste i akutte situationer, hvor det tydeligt fremgrå, hvordan en medarbejder skal agere i en beredskabssituation. Action cards er således dokumenter, der kan læses selvstændigt uafhængigt af hovedplan. Til hovedplanen hører desuden en række bilag, blandt andet telefonkæder, der angiver kommando- og kontaktveje i tilfælde af en større hændelse. Præmisser Det samlede nationale sundhedsberedskab opbygges ud fra følgende principper: Sektoransvarsprincippet indebærer, at den myndighed eller organisation, der har ansvaret for et område, også har ansvaret ved ekstraordinære hændelser. Som hovedregel gælder det således at ansvaret for opgaveløsningen påhviler den leder, som normalt løser opgaverne til hverdag. Som led i sektoransvaret er det derfor de enkelte myndigheders opgave at vurdere de beredskabsmæssige konsekvenser af egne foranstaltninger og at koordinere deres beredskabsplanlægning med andre myndigheder og organisationer. Lighedsprincippet indebærer, at en myndighed/virksomhed anvender samme organisation i en given ulykkessituation, som den pågældende myndighed/ virksomhed anvender til daglig. Nærhedsprincippet indebærer, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det organisatoriske niveau, som er i tættest kontakt med borgerne. Handlingsprincippet tilsiger, at ved en beredskabshændelse med ufuldstændige eller uklare informationer er det mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt. 2. Organisering og ledelse Alle offentlige myndigheder er forpligtet til at planlægge opretholdelse og videreføresel af samfundets funktioner i tilfælde af større hændelser. Formålet med et nationalt sundhedsberedskab er derfor specifikt at sikre sundhedsvæsenets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet m.v. ud over det daglige. 4

5 Planerne for udvidelse og omstilling af sundhedsvæsenets behandlings- og plejekapacitet skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab og være en fleksibel tilpasning til den aktuelle situation. Sundhedsberedskabet er både en del af den civile sektors beredskab og det samlede nationale beredskab. Det samlede sundhedsberedskab inddeles organisatorisk i følgende delelementer: Sygehusberedskabet, herunder den præhospitale indsats Beredskabet i den primære sundhedstjeneste Lægemiddelberedskabet Det kriseterapeutiske beredskab Beredskabet i den primære sundhedstjeneste er sundhedsberedskabet i den del af sundhedsvæsenet, der ligger uden for hospitaler. Ledelse Sundheds- og Omsorgschefen er overordnet ansvarlig for organisering og ledelse af sundhedsberedskabet, men kompetencen uddelegeres alt efter hændelsens karakter, og hvor alarmen kommer fra. Sundhedsberedskabsplanen skal benyttes af planens ledelse (krisegruppen) (se figur 1) før, under og efter en ekstraordinær hændelse. Frederiksberg Kommunes Sundheds- og Omsorgchef er ansvarlig for sundhedsberedskabet og er formand for krisegruppen. Figur 1 Kriseberedskabsgruppen Kriseberedskabsgruppen omfatter foruden formanden kommunens Hjemmehjælpschef samt Leder af Frederiksberg Kommunes Rehabiliteringsenhed. Hjemmehjælpchef Sundheds- og Omsorgschef Leder af Frederiksberg Kommunes Rehabiliteringsenhed Chef for Hjemmesygeplejen 5

6 3. Overordnede opgaver De overordnede opgaver for beredskabet i den primære sundhedstjeneste omfatter: Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitaler samt andre syge og smittede i eget hjem. Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner og epidemiske sygdomme. Ydelse af anden omsorg herunder krisestøtte til tilskadekomne, syge og handicappede. Plejeopgaver i relation til særlige situationer f.eks. ekstremt vejr, drikkevandsforurening eller andre CBRNE hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske, nucleare, eksplosive). Frederiksberg Kommunes medarbejdere skal have kendskab til relevante dele af sundhedsberedskabsplanen. Nyansat personale skal snarest efter ansættelsen introduceres til relevante dele. Ledelsen har ansvar for, at personalet har kendskab til planen.. 4. Aktivering af Sundhedsberedskabsplanen Nedenstående diagram viser, hvor henvendelsen om en hændelse finder sted, samt hvorledes sundhedsberedskabsplanen derefter aktiveres. Det skal bemærkes, at listen over nævnte samarbejdspartnere og aktører ikke er udtømmende. Der er mulighed for, at kontakten fra en ekstern samarbejdspartner eller aktør ikke går via brandvæsenet, men at der i stedet tages direkte kontakt til Sundheds- og Omsorgschefen. Pilene mellem Frederiksberg Brandvæsen og Sundheds- og Omsorgschefen angiver således, at kontakten kan gå begge veje, alt efter hvem der modtager indberetningen. Telefonkæder og kontaktlister er alle at finde som bilag. 6

7 Figur 2 Aktivering af Sundhedsberedskabsplanen g s Henvendelse Aktivering Socialchef Socialafdelingens institutioner AMK- Vagtcentralen Eksterne samarbejdspartner og aktører: fx Sundhedsstyrelsen og borgere.* Frederiksberg Brandvæsen Leder af Frederiksberg Kommunes Rehabiliteringsenhed SSA- Direktør Hjemmehjælpschef Sundhedsog Omsorgschef Arbejdsmarkedschef Arbejdsmarkedsafdelingens institutioner Sundheds- og Omsorgsafdelingens institutioner * Listen over aktører der kan kontakte brandvæsnet er ikke udtømmende. * Listen over aktører der kan kontakte brandvæsnet er ikke udtømmende. Desuden er der mulighed for kontakten fra en ekstern aktør (fx Embedslægerne) ikke går gennem brandvæsenet, men at der i stedet tages direkte 7

8 Aktivering af Beredskabsplanen Nedenstående figur viser hvorledes den overordnede beredskabsplan aktiveres ud fra hændelsens omfang (se niveau i venstre side af figuren). Ved aktivering af beredskabsplan, inddrages afdelingscheferne fra de relevante afdelinger. Således kan sundhedsberedskabsplanen aktiveres, når det vurderes relevant. Den overordnede opgave for Sundheds- og Omsorgsafdelingen i forbindelse med det civile beredskab, er at bistå til løsning af civile beredskabsopgaver koordineret i Den Administrative Stab (DAS) I Frederiksberg Kommune (figur 3). Opgaven løses i samarbejde med de øvrige forvaltninger i kommunen og evt. Regionen. Den Administrative Stab fungerer som et supplement til den normale operative ledelse i kommunen. Frederiksberg Brandvæsen varetager rollen som Stabschef i Den Administrative Stab (figur 3). I forbindelse med mindre hændelser løses opgaven af krisegruppen evt. i samarbejde med Frederiksberg Brandvæsen. 8

9 Figur 3 Aktivering af Beredskabsplanen 9

10 5. Informationshåndtering Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK-Vagtcentralen) for Region Hovedstaden har ansvaret for den overordnede medicinske kommunikation og koordination ved større ulykker samt katastrofe- og beredskabsmæssige situationer i Regionens område. Kriseberedskabsgruppen har ansvaret for at overvåge indkomne informationer samt aktivt søge informationer. Situationsbilledet skal afrapporteres til Ledelsesstaben og bruges til at koordinere korrekte og relevante udmeldinger. Kriseberedskabsgruppen kan modtage telefonopkald eller mail fra fx Beredskabschefen, kommunens øvrige forvaltninger, Københavns Kommune og kommunens borgere. 6. Koordination og samarbejde Region Hovedstaden AMK-Vagtcentralen vil primært alarmere primærsektoren, hvis der er behov for at inddrage plejecentre/hjemmeplejen i forbindelse med større hændelser eller katastrofer med mange tilskadekomne. Det kan f.eks. være situationer, hvor plejecentre og hjemmeplejen på grund af mange tilskadekomne må aftage patienter fra hospitalerne. AMK-Vagtcentralen for Region Hovedstaden kontakter Sundheds- og Omsorgschefen via Vagtcentralen hos Frederiksberg Brandvæsen. Vagtcentralen Frederiksberg Brandvæsen Tlf Københavns Kommune Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har indgået aftale om etablering af et fælles sundhedsberedskab i tilfælde af ekstraordinære hændelser, der ikke kan løses af den enkelte kommune alene. Formålet med samarbejdet er at sikre, at beredskabet er så koordineret som muligt i de to kommuner. Aftalen er indgået i 2013 og gælder indtil de to kommuners sundhedsberedskabsplaner revideres. Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune har udarbejdet kommandoveje og telefonkæder, der sikrer, at det fælles beredskab aktiveres i relevante situationer. Den enkelte kommune er ansvarlig for at holde disse ajourførte. 10

11 Beskrivelse af samarbejdet ved hændelser 1. Lokal hændelse: Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune aktiverer hvert deres sundhedsberedskab. Det vil være muligt gensidigt at trække på ressourcer efter nærmere aftale i den konkrete situation. Det kan dreje sig om ekstraordinære døgnpladser og forplejning. 2. Tværkommunal hændelse: Det fælles sundhedsberedskab aktiveres. Begge kommuner sørger for at fremsende relevante ajourførte kontaktoplysninger og kommandoveje. Den beredskabsansvarlige leder af Hjemmehjælpsområdet i Frederiksberg Kommune samles med den Beredskabsansvarlige i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns kommune. Parterne samles på: Sundheds- og Omsorgsafdelingens Vagtcentral, Guldbergs Have 19, 2200 København N. Telefon Samarbejde med Embedslægeinstitutionen Indsatslederen og/eller den sundhedsfagligt ansvarlige vurderer om embedslæge skal kontaktes med henblik på rådgivning og information fx i forbindelse med smitteforebyggelseog drikkevandsforurening. Praktiserende læger Der er i Frederiksberg Kommune ansat en praksiskonsulent, som koordinerer kontakten til de øvrige praktiserende læger i området. Det kan blive aktuelt, fx ved behov for øget tilsyn med borgerne efter udskrivelse, eller behov for anden hjælp fra de praktiserende læger. Frederiksberg Kommune forudsætter i en ekstraordinær situation, at praksissektoren/vagtlægerne løser de opgaver, som de normalt løser, fx ved ekstraordinær udskrivning fra sygehusene. Hvis en ekstraordinær situation gør det nødvendigt, vil AMK iværksætte varsling/information af de praktiserende læger/vagtlægerne i regionen. Ved behov for ekstraordinær udskrivelse varsles kommunen af AMK. Herefter foregår kontakten vedr. den enkelte patient mellem sygehusafdelingen og kommunen. 11

12 Ved pandemier og lignende foretages vaccinationer af de praktiserende læger i regionen. 7. Krisekommunikation Krisekommunikation finder sted under en hændelse. Krisekommunikation indgår i kommunens beredskabsplan. Ledelsesstaben har i samarbejde med Sundheds- og Omsorgschefen det overordnede ansvar for krisekommunikationen. Sundheds- og Omsorgschefen har ansvaret for den sundhedsfaglige information og er desuden talspersonen for sundhedsberedskabet. Hvis en hændelse har en sundhedsfaglig dimension skal Sundheds- og Omsorgchefen efter aftale med Ledelsesstaben Direktionssekretariatet udtale sig om sundhedsfaglig aspekter og/eller levere input til Ledelsesstaben. 12

13 Del 2 Indsatsplaner og action cards Indsatsplaner Del 2 omfatter indsatsplaner for: Håndtering af CBRNE hændelser Etablering af kriseterapeutisk beredskab Etablering af lægemiddelberedskab Aktivering af en indsatsplan besluttes af Sundheds- og Omsorgschefen og Beredskabschefen. Action cards Action cards er En præcis handlingsorienteret anvisning - en huskeliste, i punktform i forhold til varetagelse af en bestemt funktion eller løsning af en bestemt opgave. Listen over action cards vil løbende blive opdateret efter behov. Action cards for hændelser 1. Action card Genhusning af evakuerede borgere 2. Action card Voldsomt vejrlig situation 3. Action card Hedebølge 4. Action card Pandemisk influenza/epidemi 5. Action card Forurening af drikkevand 6. Action card Strømsvigt, der rammer plejeboliger, botilbud, borgere i eget hjem 7. Action card IT-nedbrud over 24 timer 8. Action card Telefonnedbrud over 24 timer 8. Indsatsplan for CBRNE hændelser Omfatter hændelser af kemisk, biologisk, radioaktive, nukleare eller eksplosiv karakter. Opgaver De konkrete opgaver, som skal planlægges kan være følgende: Afklare og yde fornøden hjælp til berørte borgere Varetage pleje og omsorg for ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene Medvirke til at mindske indlæggelsesbehovet i sygehusvæsenet for andre sygdomme Deltage i (masse)vaccination af dele af befolkningen. Deltage i omsorg for personer anbragt i karantæne. Rådgive om smitteforebyggende tiltag, herunder generelle hygiejniske foranstaltninger. 13

14 Sørge for forsyning med rent drikkevand til borgere i hjemmeplejen ved drikkevandsforurening. Ledelse Ledelse og ansvarsforhold er de samme som ved andre kritiske hændelser, der berører kommunen. Beredskabsafdelingen er hovedansvarlig for indsatsen og iværksætter plan i samarbejde med sundhedsberedskab. Organisering Vagthavende indsatsleder kontakter beredskabschef, der efterfølgende kontakter relevante organisationer. Ofte vil det være kommunens sundhedspersonale, der skal varetage opgaver i forbindelse med CBRNE-hændelser. Relevante rådgivende eksperter: - Embedslægeinstitutionen C. Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen C: Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden B: Center for Biosikring og -Beredskab, Statens Serum Institut B: Epidemiologisk afdeling, Statens Serum Institut R: Statens Institut for Strålebeskyttelse, Sundhedsstyrelsen N: Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen E: Ammunitionsrydningstjenesten ved Forsvaret. Bemanding og materiel/udstyr Sundheds-og Omsorgschefen udstikker retningslinjer for en aktuel situation i et samarbejde med beredskabschefen og kriseberedskabsgruppen Procedurer Henvisning til action cards 9. Indsatsplan for Krisestøttende beredskab I tilfælde af store ulykker eller terror kan der være behov for aktivering af det krisestøttende beredskab. Opgaver Formålet med det Krisestøttende Beredskab er at formidle kortvarig (typisk timer) psykosocial akuthjælp til involverede fra mindre eller større ulykker, samt eventuel visitering til opfølgende efterbehandling. Ved involverede forstås de personer, som er direkte impliceret i ulykken, disses pårørende, visse grupper af vidner samt redningsmandskabet. 14

15 Den akutte krisestøttende indsats kan medføre en opfølgende indsats med henblik på diagnosticering og tidlig behandling af symptomer på et posttraumatisk stress-syndrom. Når sygehusvæsenets indsats slutter, kan der være behov for en opfølgende krisestøttende indsats via den pågældendes egen læge, hos praktiserende psykolog/psykiater eller via de specialuddannede præster. Kommunernes rolle bliver at sikre opfølgning. Med hensyn til en terapeutisk indsats overfor de kommunalt ansatte har Frederiksberg Kommune aftale med en ekstern leverandør af psykologydelser, hvis psykologer efter anmodning giver psykologisk bistand til de kommunale medarbejdere. Ledelse AMK-VAgtcentralen er ansvarlig for at aktivere både det kriseterapeutiske beredskab og folkekirkens beredskab. Ledelsen af det kriseterapeutiske beredskab er Psykosocialt Center København ansvarlig for, og ledelsen af folkekirkens beredskab ligger under folkekirkens katastrofeberedskabs ledende beredskabspræst. AMK-vagtcentralen i regionen leder den akutte kriseterapeutiske indsats, der ydes af psykiatere og krisepsykologer. Præster eller tilsvarende fra andre religioner, kan deltage sekundært i beredskabet, men kun såfremt disse bestilles af kriseterapeutisk enhed evt. via politiets repræsentant i DAS. Kommune og politi er ansvarlig for at udpege lokalitet til psykosocialt støttecenter, hvilket bør aftales og koordineres med Region Hovedstaden via AMK-Vagtcentralen. Organisering Det Kriseterapeutiske Beredskab udløses først, når AMK-Vagtcentral -funktionen er alarmeret i forbindelse med en ulykke, og AMK-Vagtcentralen har alarmeret Regionens kriseterapeutiske beredskab. Bemanding og materiel/udstyr Regionen er ansvarlig for bemanding og kommunen for lokaler. Procedurer Henvisning til action cards. 15

16 10. Indsatsplan for Lægemiddelberedskab Opgaver Kommunen skal forholde sig til følgende opgaver i planlægningsfasen og i en akut situation: Vurdering af behov for medicinsk udstyr der administreres på plejecentre, i relevante døgninstitutioner samt den kommunale tandpleje, både hvad angår type og mængde Forsyning af medicinsk udstyr, herunder udstyr der ikke eller kun sjældent anvendes i dagligdagen Aftale med regionen omkring lægemidler og medicinsk udstyr ved ekstraordinær udskrivning Samarbejde med lokale apoteker, herunder dosisdispensering og bortskaffelse af medicinaffald mv. Distribution til hjemmeplejen, plejecentre og øvrige relevante kommunale institutioner mv. Kontakt til Lægemiddelstyrelsen ved forsyningsmæssige nødsituationer. Ledelse Sundheds og Omsorgschefen aftaler og planlægger dette i samarbejde med kriseberedskabsgruppen. Organisation Beredskabschef kontakter Sundheds- og Omsorgschefen. Bemanding og materiel/udstyr I forhold til lægemiddelberedskab er kommunen ansvarlig for relevant medicinsk udstyr. Det omfatter bl.a. untensilier, personlige værnemidler, forbindsstoffer og hjælpemidler. Det vil i forhold til CBRNE-hændelser være hjemmesygeplejen, der har ansvaret for bestilling og udlevering af medicinsk udstyr. Den enkelte leder har overblik over, hvor der findes lager på de forskellige plejecentre. Medicinsk udstyr skal være af en størrelse, så en akut situation kan varetages i en uge Procedurer Henvisning til action cards 16

17 Del 3 Appendiks Uddannelsesaktiviteter Frederiksberg kommune har en overordnet beredskabsplan hvor aktiviteter vedr. uddannelse af beredskabsansvarlige er beskrevet. Afholdelse af øvelser for Direktionen, politisk ansvarlige og beredskabsansvarlige initieres af beredskabschefen indenfor de foreskrevne rammer I forhold til sundhedsberedskabsplanen skal den ansvarlige Sundheds- og Omsorgschef sammen med institutionsledere og personaleansvarlige sikre at de lokale planer for uddannelse af nøglepersoner og medarbejdere er medtænkt og håndteres i de lokale introduktions og uddannelsesprogrammer. Der skal foreligge action cards der er i tråd med kommunens sundhedsberedskabsplan og dermed kan understøtte de aktiviteter der efterspørges i en krisesituation som beskrevet i sundhedsberedskabsplanen. Øvelsesaktiviteter Frederiksberg kommune har et tæt samarbejde med Københavns kommune og deltager i de beredskabsøvelser Københavns Kommune afholder 1 2 gange årligt. Her indgår sundhedsberedskabet i de simulerede aktiviteter. Sundheds og Omsorgschefen er ansvarlig for at der foretages opdatering af sundhedsberedskabsplanen, herunder bilag, og igangsættelse af lokale øvelsesaktiviteter. Evalueringskoncept Sundheds og Omsorgschefen igangsætter eventuel evaluering af stedfundne hændelser og øvelser. Sundheds- og Omsorgschefen er ansvarlig for evaluering af lokale hændelser, mens Beredskabschefen er ansvarlig for hændelser på højere niveau, jævnfør figur 3. Det skal af de lokale action cards fremgå, hvornår ansvarshavende og ledelse er ansvarlig for at igangsætte en rapport (log), der specifikt forholder sig til et igangværende og/eller afsluttet hændelsesforløb eller en beredskabsøvelse. 17

18 Action cards Listen kan løbende blive opdateret. Action cards for hændelser 1. Action card Genhusning af evakuerede borgere 2. Action card Voldsomt vejrlig situation 3. Action card Hedebølge 4. Action card Pandemisk influenza/epidemi 5. Action card Forurening af drikkevand 6. Action card Strømsvigt, der rammer plejeboliger, botilbud, borgere i eget hjem 7. Action card IT-nedbrud over 24 timer 8. Action card Telefonnedbrud over 24 timer 9. Action card Massevaccination 10. Action card Ekstraordinær udskrivning Action cards for aktører 1. Action card Sundheds- og Omsorgschefen 2. Action card Socialchefen 3. Action card Arbejdsmarkedschefen 4. Action card Hjemmesygeplejen 5. Action card Hjemmehjælpsområdet 6. Action card Plejecenteret Ingeborggården 7. Action card Plejecenteret Østervang 18

19 Bilag Eksempler på bilag: 1. Telefonkæde Sundheds- og Omsorgsafdelingen 2. Telefonkæde Socialafdelingen 3. Telefonkæde Arbejdsmarkedsafdelingen 19